Forord Hvad er et speciale? Symptomer som tegn på tid til forandring Præstationsangst og perfektionisme 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord Hvad er et speciale? Symptomer som tegn på tid til forandring Præstationsangst og perfektionisme 8"

Transkript

1 SPECIALE

2 SPECIALE INDHOLD SPECIALE FORORD INDHOLD FORORD Forord 1 01 Hvad er et speciale? 2 02 Symptomer som tegn på tid til forandring 5 03 Præstationsangst og perfektionisme 8 04 Hvad er motivation? Og hvilken rolle spiller den? Skriveblokeringer Overspringshandlinger Vaner, planer og struktur Social isolation Vejlederen: Konsulent eller censor? Håndtér din læringsproces Fra studerende til færdiguddannet 31 Materialer: Anvendt og anbefalet 33 Kontakt Studenterrådgivningen 33 Det er noget særligt at skrive speciale. Først og fremmest fordi det markerer afslutningen på et langt studieliv og overgangen til noget andet. Man befinder sig i et overgangsland, hvor man fortsat er studerende, men også i gang med at sige op som studerende. Før man kan aflevere sin opsigelse, skal man i gang med specialet et omfattende projekt, som kræver fordybelse, og som ofte får studerende til at føle sig under stort tidspres, og i mange tilfælde bekymre sig om tiden efter specialet. Ofte skrives specialet under arbejdsbetingelser og vilkår, som ikke er de bedste for selve projektet og arbejdsprocessen. Mange studerende knytter enten meget høje ambitioner og forventninger til specialet eller har den opfattelse, at de har for lave ambitioner i forhold til, hvad de tror, der forventes. Når vi, i Studenterrådgivningen, kommer i kontakt med studerende, der går i stå, fortæller mange, at de lever en isoleret tilværelse med skriveblokeringer og overspringshandlinger, hvor de ikke kan tage sig sammen til at komme i gang og bliver ramt af præstationsangst eller stress. Når det sker, vælger de at isolere sig og holde problemerne for sig selv. De ender tit med at aflyse aktiviteter, møder med venner eller vejlederen og udsætte skriveprocessen endnu mere. Derfor havner de i en ond cirkel. Denne pjece hjælper dig med at håndtere specialet og blive bevidst om din proces, og hvad du kan gøre, hvis du går i stå eller for at forebygge at gå i stå. Pjecen er skrevet i et samarbejde mellem Studenterrådgivningen og Studie- og karrievejledning på RUC. Redaktion: Studenterrådgivningen Tekst: Studenterrådgivningen i samarbejde med Studie- og karrierevejledningen på RUC Layout: Raffinaderiet Studenterrådgivningen, august 2016 Husk dog på, at der er praktiske og konkrete regler, som du skal tage højde for under 1 specialeprocessen. Regler og rammer som er vigtige at få styr på, og som kun dit uddannelsessted kan informere dig om.

3 1 HVAD ER ET SPECIALE? Et speciale kommer ofte til at fylde meget i tankerne og ofte forholdsvist meget i forhold til, hvor det egentlig hører til: på papiret i den konkrete og læringsbaserede skabelse af et skrevet produkt. Når vi spørger studerende om, hvordan de ser på og opfatter specialet, så støder vi ofte på udsagn som disse: En mini-ph.d En er jeg dum eller klog eksamen Min vej til et job Kronen på værket Udsagnene vidner om, hvor meget værdi specialet tilskrives, og hvor meget der står på spil for de specialeskrivende. Selvom det kan være givtigt at have både ønsker og mål for specialet, er det lige så vigtigt at kende sit udgangspunkt, og her er der ofte et misforhold mellem, hvad specialestuderende tror et speciale er i forhold til, hvordan et speciale egentlig er defineret. I Uddannelsesbekendtgørelsen er specialet defineret sådan her: Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. En mere udførlig definition på, hvad et speciale er, er også beskrevet i hæftet Specielt om specialer : SPECIALE 01 HVAD ER ET SPECIALE? Du viser, at du hersker over stoffet og bruger det, og at det ikke er stoffet, kilderne, litteraturen, de store navne, der hersker over dig, og som du derfor ukritisk beskriver, refererer, accepterer og gengiver. (Ankersborg) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling, som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. (Jørgensen: Specielt om specialer ) Dét, der ligger til grund for at kunne dokumentere en sådan undersøgelse, er summen af 3 de læringsmetoder, man har trænet og tillært sig løbende gennem hele ens uddannelse. Specialet er derfor slet ikke så anderledes, som det umiddelbart kan opleves. De studerende, som har skrevet flere projekter undervejs i deres uddannelse, har derfor allerede en ekstra fordel i at have øvet sig en del i den skriftlige fremstilling.

4 SPECIALE 01 HVAD ER ET SPECIALE? Rent indholdsmæssigt adskiller specialet sig fra andre akademiske opgaver ved at have et større omfang og ved, at der er afsat længere tid. Men den største forskel mellem de akademiske opgaver, som du allerede har skrevet, og specialet, er kravet om større selvstændighed. Selvstændigheden betyder ikke, at du skal finde et unika emne og skabe ny forskning. Selvstændigheden betyder, at du tager magten over specialet, og som det indledende citat fortæller hersker over og bruger stoffet aktivt og refleksivt. Udover, at det er væsentligt at gøre sig klart, hvad et speciale er som definition og som opgave, så gør dig selv den tjeneste at overveje, hvad specialet er for netop dig, og hvad du ønsker, at det skal være. Derved er du allerede godt i gang med at tage ejerskab og magten over specialet. Find eksempler på andres specialer til inspiration og afmystificering Overvej: Hvad skal specialet være for dig? Hvad giver mening for dig? Hvad er dit mål med specialet? Og stemmer målet overens med de vilkår, du har for at skrive specialet? Husk at specialet blot er en enkelt afsluttende opgave på en hel uddannelse. 02 SYMPTOMER SOM TEGN PÅ TID TIL FORANDRING Vanvid er at gøre det samme igen og igen, mens man forventer anderledes resultater. (Albert Einstein) 4

5 SPECIALE 02 SYMPTOMER SOM TEGN PÅ TID TIL FORANDRING SPECIALE 02 SYMPTOMER SOM TEGN PÅ TID TIL FORANDRING Prøv at forestille dig, at du er glad for at løbe og vil stille op til et maratonløb. For at gennemføre løbet udsætter du dig selv for meget belastende og ustrukturerede træningsvilkår. Det mest sandsynlige er, at din krop vil reagere med at udsende nogle signaler og forskellige symptomer på, at belastningen er for stor. Lytter du ikke til signalerne, vil advarslerne blive kraftigere, og du kan til sidst risikere at kroppen tager skade. Følgevirkningerne kan f.eks. være, at du bliver nødt til at udsætte at stille op, eller at du helt mister lysten til at træne og dermed også håbet om at stille op og gennemføre løbet. Don t kill the messenger. Listen to the message. Når symptomerne opstår, så forsøg at handle dig ud af situationen. Men gør ikke det samme igen og igen, hvis du forventer anderledes resultater. Søg evt. hjælp. Noget lignende sker, når psyken bliver belastet. Når psyken er udsat for belastninger, reagerer den med symptomer som overspringshandlinger, angst, tilbagetrækning, selvbebrejdelser, udsættelser, manglende motivation etc. Det er karakteristisk, at man i disse tilfælde begynder at beskylde symptomerne for at være årsagen til, at man ikke rigtig kommer i gang. Man begynder at tænke, at der er noget galt med én, og fokuserer i højere grad på at fjerne symptomerne, fremfor at se på hvad der har skabt dem. Symptomerne kommunikerer ikke, at der er noget galt med én, men snarere den måde, man tackler en given situation/problemstilling på. Betragt symptomerne som tegn på tid til forandring. Tid til at se på, hvordan du tackler specialet og kan ændre dine arbejdsmetoder. Pointen er hvad symptomerne fortæller dig. TYPISKE SYMPTOMER ER: Skriveblokeringer Præstationsangst Selvbebrejdelser (egen censor) Uafklaret forhold til vejleder Manglende motivation eller lyst Angst for fremtiden 6 7 Oplevelse af elendige arbejdsvilkår Social isolation (ensomhed) Ambitioner som spændetrøje, i stedet for drivkraft Perfektionisme Modsætninger mellem vilkår og forventninger Bekymringer om hvor meget betyder specialet betyder for ens fremtid.

6 SPECIALE 03 PRÆSTATIONSANGST OG PERFEKTIONISME 3 PRÆSTATIONS- ANGST OG PERFEKTIONISME Mange tænker, at man gennem specialet skal bevise, at man har styr på hele faget. Man er på jagt efter det perfekte værk. I virkeligheden kan ethvert emne betragtes som et stort land, man skal besøge i en begrænset periode, i det her tilfælde af ca. et semesters varighed. Det vil være naivt at forestille sig, at man kan besøge hele landet, sætte sig ind i alt, og ikke overse vigtige steder eller landsdele. De bedste mesterværker er i virkeligheden produkter, som lader mange spørgsmål ubesvarede. Ligesom et land, hvor der fortsat vil være nye steder at opdage. Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, holder vi op med at være gode. (Oliver Cronwell) Betyder jagten efter det perfekte, at man skal sætte ambitionerne ned? Eller at man skal bruge dem på en anden måde? Problemet er ikke at have ambitioner, men snarere hvis man bliver afhængig af at indfri dem hele tiden. Når det sker, kan man let risikere at opfatte sig selv som en fiasko, hver gang man ikke kan skrive, er i tvivl om hvilken vej man skal vælge eller ikke kan leve op til egne forventninger. Når man bliver afhængig af at præstere det optimale hver gang, kan alle situationerne let føles som et spørgsmål om liv eller død, fordi der står alt for meget på spil. F.eks. ens fremtid, ens faglighed, eller ens selvværd. At skrive speciale kan, hvis man jagter det perfekte, være en farlig udfordring, og det kan være svært at nyde vejen og processen, hvis kun resultatet tæller. Vejen til at opnå målet kan let opfattes som afveje. Det kan derfor være en hjælp at se på fejl, afveje og lignende som faglige hjælpere til at kunne udvikle og forbedre sig. En ekspert er en, der har gjort alle de fejltagelser, der kan gøres, inden for et meget lille område. (Niels Bohr) Erfaring er det navn, alle giver deres fejl. (Oscar Wilde) Kunsten må være at opfatte specialet som en proces, hvor man ved aflevering har tilegnet 9 sig et højere fagligt vidensniveau, samtidig med at man har fået større indsigt i, hvilke områder man ikke har afdækket. Man kunne forhåbentlig ende med at sige, at man ved mere, end da man startede, og samtidig er blevet mere bevidst om, at det kun er en lille landsdel, man har sat sig grundigt ind i.

7 SPECIALE 03 PRÆSTATIONSANGST OG PERFEKTIONISME Mød forhindringer som en del af vejen. Man er ikke kun noget værd, når resultatet er opnået, men også når man kan erkende, at der er en del, man ikke ved. Det er ikke alle spørgsmål, som kan eller skal besvares. Acceptér, at specialet ikke kan rumme alt og blive perfekt. 04 HVAD ER MOTIVATION? OG HVILKEN ROLLE SPILLER DEN? Skal man vente med at tage opvasken til man er motiveret? 10

8 SPECIALE 04 HVAD ER MOTIVATION? OG HVILKEN ROLLE SPILLER DEN? SPECIALE 04 HVAD ER MOTIVATION? OG HVILKEN ROLLE SPILLER DEN? Når snakken falder på specialeskrivning så dukker ordet motivation ofte op. Mange studerende oplever motivation som en central og vigtig del af, om de lykkes med deres speciale eller ej.. Du kan eksempelvis tegne et stort mindmap, lave en optagelse over, hvad du egentlig finder interessant ved specialet, eller invitere en ven til en hvorfor er mit speciale interessant, og hvordan gør jeg det levende igen-kaffe eller noget helt andet, som giver mening for netop dig. Når studerende oplever manglende motivation for specialet, sker der ofte det, at de enten går helt i stå med både proces og produkt og bliver helt pacificerede og afventende på, at den forsvundne motivation skal komme tilbage. Eller også gentager de blot samme vaner og mønstre såsom at rette kommaer og finpudse tekst som i sidste ende måske slet ikke kommer med i specialets færdige produkt. De fleste specialestuderende vil opleve den manglende motivation på et eller flere tidspunkter i specialeskrivningsprocessen og det er der intet forkert eller mærkeligt ved. Problemet opstår, hvis man sammenstiller motivation med lyst, eller noget der skal være sjovt at lave. Det er ikke altid, at man har lyst til, eller synes at det er sjovt og spændende at skrive speciale. Nogle gange skal det betragtes som en opvask, der bare skal ordnes. Husk at motivation ikke er lig med lyst. Lær at se eller finde et formål med det du laver! Husk på relationen mellem viden og interesse. Find overskud: Leg dig i gang :o) Forsødelse af tilværelsen er vigtigt. Motivation handler om, hvorfor mennesker gør noget frem for noget andet eller slet ingenting. Motivation er en proces, der frembringer, kontrollerer og opretholder bestemte væremåder. Derfor er motivation heller ikke en følelse, der opstår af sig selv efter en nats søvn. Motivation er netop mere handlingsorienteret, og er derfor noget du skal arbejde dig frem til. Nikes slogan just do it rammer handlingsaspektet godt. Det er dog også relevant at huske på relationen mellem viden og interesse hvis interessen og motivationen er faldende, så vil det ofte kræve konkret handlen i form af at være opsøgende, nysgerrig og vidensopbyggende omkring specialet. Overvej helt konkret, hvor din motivation til specialet kommer fra, og hvad du forventer, der skal komme ud af det. Når du er bevidst omkring formålet, kan du lettere målrette dit arbejde og forventningerne både til produktet, processen og dig selv. Og når du så skal i gang med at agere anderledes for at komme ud af et dødvande og genvinde motivationen, så kan det være både ganske givtigt og forløsende, hvis det foregår på en legende og anderledes måde. Det må gerne være både sjovt, hyggeligt, kreativt eller simpelt.

9 SPECIALE 05 SKRIVEBLOKERINGER 5 SKRIVE- BLOKERINGER Vi hører tit om studerende, der lider af skriveblokeringer. De mange tanker og ideer, der står i kø i ens hjerne for at komme til udtryk, bliver pludselig helt væk under skriveprocessen og kan ikke formuleres. Det kan være fordi, det myldrer med tanker og ideer, og det derfor kan være svært at prioritere i dem. Men det kan også være fordi, man er løbet tør for ideer over et bestemt afsnit, og bliver hængende der, i stedet for at komme i gang med et nyt, eller fordi der simpelthen foregår alt for mange processer samtidig i ens hoved. I virkeligheden blokerer man, ikke fordi man ikke kan skrive, men snarere fordi man ikke kan skrive på den måde, man forsøger at skrive på. En uhensigtsmæssig måde at skrive på er, når man stopper, hver gang man skriver en eller to sætninger for at vurdere, om de er ordentlig formuleret. Gør man det samme f.eks. under en samtale, vil man sikkert miste tråden, muligvis glemme hvad man vil sige og til sidst blokere. Det er i det hele taget meget svært at skrive (eller tale) og samtidig vurdere/evaluere, hvordan ens ord bliver formuleret. Det vil svare til at spille bold, og mens bolden kommer, vurderer man samtidig, hvordan man har ramt den sidste bold, eller om man kommer til at ramme den rigtigt denne gang. På den måde, vil man være flere steder samtidig og have meget svært ved at holde fokus og koncentration. HVAD KAN MAN GØRE? Hvis man er gået i stå og føler, at man ikke kan komme videre med et afsnit, kan det være en hjælp at prøve at skrive ned, hvorfor man tror, man er gået i stå, og hvad man forestiller sig, at man har brug for til at kunne komme videre. Det kan f.eks. være sparring. Når man har gjort det, kan man prøve at gå i gang med en anden del af specialet. Hvis du tænker for længe på det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på ét ben. (Kinesisk ordsprog) En simpel øvelse mod skriveblokeringer er at lave en tænkeskrivningsøvelse. Sæt en alarm til f.eks. 7 min. Brug tiden på at svare på spørgsmålet Det, jeg især gerne vil sige, er. Det kan være konklusionen på specialet, indledningen, starten på et nyt afsnit, eller en forståelse af en teoretiker. Spørgsmålet er underordnet. Pointen er, at du skal vriste dig løs af din akademiske specialetekst og skrive dine tanker 15 ned, som du umiddelbart får dem - uden forbehold, refleksion og rettelser. Det vil sige som en bevidstheds- eller tankestrøm, hvor dine egne ord kommer frem skriv gerne med kuglepen og papir som redskab frem for PC. Hvis du vil bruge PC, så brug evt. en anden skriftfarve, så det fremgår helt tydeligt, at dine umiddelbare tanker til øvelsen ikke er færdigproduceret tekst.

10 SPECIALE 01 SKRIVEBLOKERINGER SÆTTE-IGANG-ØVELSE (TÆNKESKRIVNING) Bryd vanerne og gør noget aktivt! Sæt en alarm til f.eks. 7 minutter. Vælg et afsnit/kapitel, som du alligevel snart skal skrive og svar på spørgsmålet Det, jeg især gerne vil sige, er (f.eks. Indledning evt. problemfelt, analysen, metoder, teoriforståelse, konklusion. Tankeskriv dit svar! Uden rettelser og uden pauser! Læs din tekst: Hvad kan bruges? Har du fået øje på noget nyt eller et hul? OVERSPRINGS- HANDLINGER Indtil man har fuldt commitment, er der altid tøven og en chance for at trække sig tilbage (...) Hvad end du kan gøre eller drømmer om at gøre, så påbegynd det. Der er geni, kraft og magi i dristighed. Begynd nu! (William Hutchison Murray)

11 SPECIALE 06 OVERSPRINGSHANDLINGER Vi kender alle sammen til overspringshandlinger. Man aftaler noget med sig selv, og pludselig er man i gang med at gøre alt mulig andet. Når det gælder specialet, kan selv en rengøring pludselig synes meget interessant. Når man opdager, at man er i gang med at overspringshandle, plejer de fleste at reagere med selvbebrejdelser eller nye planer, som skal kompensere for den tabte tid. Man stifter så at sige gæld med sig selv. Men ligesom alle andre symptomer, ligger der også et klart budskab bag alle overspringshandlinger. I Studenterrådgivningen er det vores erfaring, at overspringshandlinger ofte opstår, fordi man forsøger at undgå en situation, man ikke magter eller bryder sig om. Som regel er det måden, man tackler specialet på, der er problemet, og netop dét man forsøger at undgå med overspringshandlinger. Det kan være den indstilling, man har til specialet, den relation man har fået til alt, hvad det vedrører specialet, f.eks. de dårlige arbejdsforhold, vaner og uhensigtsmæssige planer, man har skabt. Det kan være fordi, man ikke vil gå i gang, før man er sikker på, at muserne vil være til stede (motivation), eller det kan være fordi, man ikke vil gå i gang med noget, før man er sikker på, man har fuldt styr på det. Det er ikke nok at være flittig. Spørgsmålet er, Hvad er du flittig med? Bebrejd ikke dig selv, når du opdager, at du er i gang med en overspringshandling! Vær i stedet for glad for at opdage, at du er på den forkerte vej og vend om. Lad være med at lave nye tidskrævende og omfattende planer, som skal kompensere for den tabte tid. Kom bare i gang! At stifte gæld med sig selv vil muligvis føre til nye overspringshandlinger. 07 VANER, PLANER OG STRUKTUR A plan is nothing but planning is everything. (General Eisenhower) 18

12 SPECIALE 07 VANER, PLANER OG STRUKTUR SPECIALE 07 VANER, PLANER OG STRUKTUR Specialeperioden er en tid, hvor du ofte er meget på egen hånd, og hvor du selv har ansvaret for at skabe en struktur i en hverdag, hvor specialet er dit fuldtidsarbejde. Synes du, det kan være svært at strukturere din tid og skabe gode arbejdsvilkår, så stil dig selv følgende arbejdsspørgsmål. Hvor arbejder jeg bedst? (Er det på studiet, hjemme, på biblioteket, hos forældre eller andre steder?) Hvornår arbejder jeg bedst? (Er det tidligt om morgenen, formiddagen, sen aften?) Hvor længe kan jeg arbejde koncentreret? (Hvor tit er det godt for mig at holde pause? Er det f.eks. efter 45 min.?) Hvad skal jeg nå, og hvad vil jeg gerne nå i dag eller i denne uge? (Er min plan realistisk, og passer den til min måde at arbejde på?) Hvornår og hvordan holder jeg fri? (Hvad giver mig energi/gør mig glad, giver mig ro?) Når du svarer, så husk at gøre det ud fra dine erfaringer og dit reelle kendskab til sig selv (altså dine egne vaner) og ikke ud fra, hvordan du f.eks. tror, at andre specialestuderende gør det. Hvis du skaber overblik over, hvordan du studerer din praksis og dine vaner så er næste skridt at overveje, hvorfor du gør sådan. Dermed skaber du refleksion over din praksis og kan udvikle den derfra. Nogle studerende kan finde det hæmmende at lave en plan og vil helst undgå det, men grunden til at du skal planlægge er: [ ] for ikke at fare vild på den uforudsigelige rute frem mod et mål, du ikke kender fra starten. Du kan ikke sikre dig mod omveje, men du kan styre dit arbejde, så du hele tiden kommer fremad. (Annegrethe Jørgensen) Planlægning handler om en optimering og et fokus på fremdrift. For at kunne arbejde optimalt er det også vigtigt at holde pauser både i løbet af en arbejdsdag, men også lidt større pauser, hvor specialet lægges helt væk, og man kan genoptage arbejdet med ny energi efter en weekend, en familiedag eller lignende. Det er vigtigt for hjernen at koble fra, tænke på noget andet og måske endda finde ny inspiration. En måde at koble til og fra på er ved at skifte perspektiv på specialet. F.eks. kan det være en del af ens planlægning, at man tager chefhatten på, og med helikopterperspektiv kigger på specialet som en helhed som værende på vej mod et mål. Det er med dette helikopterperspektiv, at man f.eks. tjekker relevans af skrevet tekst og revurderer planer. Når man har den almindelige medarbejderkasket på, er man producerende og nede i materien. Det væsentlige er, at man er bevidst om, hvornår man gør hvad så man ikke gør begge dele på én gang. Det kan være en hjælp, hvis du ser specialet som dit arbejde. På den måde bliver det lettere at komme i gang selv hvis du har en dårlig dag, eller hvis specialet driller. Vær opmærksom på, om du udskyder specialet og laver alt muligt andet i stedet for, som i selve situationen kan virke fornuftigt. Er det tilfældet, så vil faste rutiner og strukturer som ikke er til daglig og momentan forhandling ofte være en god hjælp til at fastholde fokus på specialet Struktur hænger på mange måder sammen med overblik. Selvom du måske ikke påtænker at lave en fast plan fra starten, er det ofte en hjælp at have en ide om, hvad der skal ske hvornår. Der er mange måder at skabe struktur og lave planer på, men det væsentlige er, at du finder den metode, der passer bedst til dig! Du kan (f.eks. via kalendersiden.dk) forsøge at skabe et overblik over din tid ved hjælp af en tidslinje eller foreløbige dead- lines over de måneder, du skriver speciale. På tidslinjen skitserer du, med mål og delmål, hvornår de forskellige processer skal være færdige. Du vil sikkert komme ud for, at du må ændre og revurdere din plan løbende, fordi du hele tiden udvikler dig og tilegner dig ny viden, samtidig med at du kan blive påvirket af udefrakommende faktorer. Lav en plan med metoder der virker for dig. Hold pauser og planlæg tid til fritidsinteresser. Beslut dig for din arbejdstid = ressourceramme. Respektér aftaler med dig selv, som var de med en god ven.

13 SOCIAL8 ISOLATION Generelt kan man sige, at det altid er en god idé at tale med nogen, når man er gået i stå med noget i sit liv. Prøv at finde ud af om det er en hjælp at tale med f.eks. familie, venner eller kæreste. Generelt kan det være en hjælp, men det er ikke altid, det er tilfældet. Det er ikke hjælp at føle, at man skal stå til regnskab for, hvordan det går med ens liv (med specialet). Tænk over det, når du skal tale om din situation med andre. Definér selv, hvem der kan være en ressource at tale med. Bestem selv, hvordan du vil eller kan hjælpes og hvornår. Du må gerne sige nej, både til måden og tidspunktet, hvis det ikke er godt for dig. Du kan altid sige tak for tilbud om råd uden at skulle tage imod det. Det er altid godt at få sparring, men mange synes ofte, at det er pinligt eller grænseoverskridende at dele deres tvivl og vanskeligheder med andre. Prøv at vende situationen om du ville sikkert opfatte det som positivt og smigrende, hvis en medstuderende kom og indrømmede over for dig, at han/hun var gået i stå, fandt stoffet vanskeligt, eller der var noget vedkommende ikke forstod. Du ville sikkert føle dig smigret over at blive spurgt og næppe skælde dem ud eller opfatte dem som inkompetente. På samme måde kan det opleves som positivt, hvis du finder modet til at bede om hjælp. Generelt er medstuderende gode sparringspartnere, fordi de kan være en faglig ressource, og fordi de ofte kender til den situation, hvor man er gået i stå. Når man selv er gået i stå, tænker man tit, at man er den eneste i verden. Det er bestemt ikke tilfældet. At tale om sin situation kan være et nødvendigt skridt til at blive mere klar over, hvordan man kan komme videre, eller hvilke forhindringer der er. SPECIALE 08 SOCIAL ISOLATION Specialestuderende kan ofte føle sig som Robinson på en øde ø. (Nanna Boysen, rådgiver i Studenterrådgivningen) I den forbindelse kan en specialegruppe, skrivegruppe eller andre specialestuderende være en stor hjælp. Man behøver ikke være samme sted i processen eller skrive inden for samme emne for at kunne hjælpe hinanden. Alle vil kunne genkende oplevelsen af, at der er gode og dårlige perioder i specialeprocessen, hvilket naturligvis er besværligt, men helt normalt. Samtidig vil man have mulighed for at give hinanden ideer til, hvordan man kan komme over de forskellige forhindringer. 23

14 SPECIALE 08 SOCIAL ISOLATION Når der opstår udfordringer med specialet, sker det tit, at de begynder at fylde mere og mere i ens liv. Det, der ikke fungerer, fylder hele hylden. Men der findes andre vigtige ting på den hylde : Husk at pleje sociale aktiviteter men også at du ikke altid behøver at tale om specialet eller stå til regnskab for, hvordan det går med specialet. Man bliver ikke bedre til noget, fordi man beskæftiger sig med det hele tiden. Snarere tværtimod. Prøv at forestille dig, at du skal opereres af en kirurg, der har arbejdet uafbrudt i 14 timer Vil du lægge din skæbne i hans hænder? En kirurg som kun foretager operationer og går udmattet i seng. Undersøg hvem der er god at tale med. Definér selv hvornår/hvordan. Undersøg hvilke tilbud der er for specialestuderende, enten hvor du læser eller gennem studievejledningen. Find gerne andre specialestuderende at sparre med Spørg evt. en tidligere medstuderende som er blevet færdig til råds. 09 VEJLEDEREN: KONSULENT ELLER CENSOR? Kun den forståelse, der kommer indefra, kan føre til ægte indsigt. (Sokrates) 24

15 SPECIALE 09 VEJLEDEREN: KONSULENT ELLER CENSOR SPECIALE 09 VEJLEDEREN: KONSULENT ELLER CENSOR Det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan man vil bruge sin vejleder og spørge vejlederen, hvordan han/hun kan bruges. En gensidig forventningsafstemning kan være afgørende for en god vejledningsproces. Det er vigtigt at vide, hvor mange vejledningstimer man har til rådighed og at man sammen drøfter, hvordan man bedst bruger dem. Her er emner som ambitioner, tidsplan og teoretiske overvejelser vigtige at få på plads. På samme måde som du selv skal overveje, hvor dine styrker og svagheder ligger, skal du også overveje, hvor din vejleders styrker og svagheder er. Vejlederen kan have nogle ambitioner, som kan virke som en hæmsko for dig. Det er vigtigt, at du får meldt ud, hvad dine ambitioner er (herunder dine vilkår/ressourcer). Aftal gerne med din vejleder, hvilke typer tekst der kan afleveres, dvs. hvor færdigt det skal være, når det afleveres. Er det f.eks. ok at skrive i talesprog/metasprog om, hvad man har tænkt sig med et afsnit etc. Brug vejlederen så tidligt som muligt. Vent ikke til du har skrevet store dele. En gensidig forventningsafstemning kan være nødvendigt. Overvej, hvor din vejleders styrke ligger, og hvordan du bedst kan udnytte den. Gør dig klart, hvad du vil bruge vejledermødet til. Skriv på forhånd, hvad du vil bruge mødet til og lav en dagsorden. Du skal ikke altid aflevere et færdigt produkt, i så fald har du ikke så meget brug for vejledning. Ufærdigt materiale egner sig bedre til diskussion og til vejledning. Afklar sammen, hvor færdigt/ufærdigt et produkt kan være. Det er ikke en eksamen, du går til. Det er en mulighed for læring og faglig udvikling. Skriver du et integreret speciale, hvor der er flere vejledere på spil, så aftal et indledende fællesmøde, hvor både arbejdsdeling og forventninger bliver klargjort. Husk, at din vejleder kun er interesseret i, at det skal gå dig godt. Du må betragte vedkommende som din allierede i processen. En allieret som desværre ikke altid kan være til rådighed, men en allieret som vil presse dig til optimal læring. I alliancen ender du måske selv med at blive eksperten, hvorfor det kan være nødvendigt, at det er dig, der sætter grænser for, hvor meget du kan nå

16 0 HÅNDTÉR DIN LÆRINGSPROCES SPECIALE 10 HÅNDTÉR DIN LÆRINGSPROCES Når man påbegynder sit speciale, kender man ikke resultatet på forhånd. Det er en længerevarende proces at nå derhen. Mange studerende kan have et ønske om at forstå og kende resultatet i tankerne, før specialet egentlig skrives, og det sinker dem ofte unødigt, hvis de ikke hjælper sig selv på vej ved at være i læring undervejs i specialet. Det kan derfor gøre det nemmere at anskue processen som en undersøgelse, hvor man hele tiden lærer noget nyt og undervejs besvarer flere delundersøgelser. Mange studerende antager, at der er en rød tråd eller en logik, som de bare ikke lige kan finde. Men der er i høj grad tale om, at den røde tråd, logikker og sammenhænge skabes af den studerende selv gennem den læring, der sker undervejs altså at der ikke allerede er en vej, men at den skabes gennem læringen. Derfor er tidlige, løbende og skriftlige udkast vigtige for læringsprocessen. Det kan være nemmere at tage udgangspunkt i det skrevne end i en ide, der ikke kan komme ned på papiret. Selv ved specialet studerer man for at lære og ikke for at vide alt på forhånd. Selve skabelses- og læringsprocessen i specialet er ofte kendetegnet ved, at der er mange valg, der skal træffes valg hvis konsekvenser ofte opleves som overskuelige og kaotiske. Ofte har studerende en oplevelse af, at de ikke går af en lige vej i specialet, men hele tiden står i et lyskryds, hvor de selv skal lysregulere, hvilken vej der skal være rød, gul eller grøn. Det er netop disse valg, som er med til vise selvstændigheden i specialet. Derfor kan det blive nødvendigt at træffe svære og hårde valg, hvis man i sin læringsproces finder ud af, at man er nødt at gøre noget anderledes end antaget måske endda planlagt og derved slette afsnit og ændre i problemformulering. Et kinesisk ordsprog siger: Rejsende: Der findes ingen vej. Du skaber vejen ved at gå. (Antonio Machado) Uanset hvor langt du er gået ad en dårlig vej, så vend om. 29

17 SPECIALE 10 HÅNDTÉR DIN LÆRINGSPROCES 11 Ordsproget rammesætter fint, hvordan specialeskrivning ikke blot kræver projektstyring ift. at arbejde med planlægning, men også en processtyring, hvis det f.eks. viser sig via ny læring, at man er på vej ud af et vildspor og derfor må vende om. Ved at processtyre tager man ansvar for, hvordan man skaber vejen hen mod målet, og dermed har man ikke kun fokus på, hvad man skaber i form af produktet. At processen og vejen til målet via læring kan være essentielt for specialet fremfor kun at tænke i det konkrete produkt, udmøntet i en konklusion, kan være værd at have in mente, når man f.eks. læser disse ord af Bertrand Russel: Selv når alle eksperter er enige, kan det tænkes, at de tager fejl. (Bertrand Russell ) FRA Derudover er det væsentligt at huske på, at du ikke er alene om dine specialeudfordringer, og at du til sidst vil få en stor succesoplevelse ved at aflevere dit speciale og blive færdig med din uddannelse. Specialeskrivning er som oftest ikke en lineær proces Specialeskrivning er ikke kun projektstyring men også processtyring Styr dit kaos: Kaos er en nødvendighed for læringsproces men kaos kan magtes og styres. Undersøg hvilke muligheder der er for specialegrupper og rådgivning undervejs i processen. STUDERENDE TIL FÆRDIG- UDDANNET Den, der opfatter sig som færdiguddannet, er ofte mere færdig end uddannet. (Poul Jørgensen) 30

18 SPECIALE 11 FRA STUDERENDE TIL FÆRDIGUDDANNET Specialet markerer overgangen fra studie til arbejdsmarked, fra studieliv til arbejdsliv og fra studerende til færdiguddannet. MATERIALER: ANVENDT OG ANBEFALET Der kan nemt forekomme usikkerhed og tvivl i forhold til, om du er klar til det nye liv, der kommer efter, du er færdiguddannet. Mange ting skal måske laves om. f.eks. økonomi, boligforhold og en anden hverdag i forhold til både relationer og tilhørssted. Du har måske ikke længere den ugentlige kontakt til vennerne fra studiet, og der er ikke det vante sted at høre til og skulle hen. Samlet set bliver rammer og dagligdag ændret radikalt, for nogle er det dejligt at starte på et nyt kapitel i livet, for andre kan det være skræmmende. Overvejelser om, hvad du har lært på studiet, og om du ved nok, når du kommer ud og skal arbejde, er typiske, når man går fra studium til arbejdsliv. Men når du kommer fra et langt studium, har du lært noget, selvom du er nyuddannet og føler dig uerfaren. Det, du skal finde ud af, er, hvordan du kan bruge din viden og kompetencer i praksis, og det er endnu en ny læreproces, du skal igennem. Husk derfor at undersøge dine muligheder for karrierevejledning og karrierearrangementer, som du kan benytte dig af, hvis du gerne vil starte på jobsøgningen og din kompetenceudvikling. Du kan henvende dig til A-kasser, fagforeninger eller Studie- og Karrierevejledningen på dit uddannelsessted. Uddannelsesbekendtgørelsen: Specielt om specialer En aktivitetsbog: Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker og Signe Skov. 4. udg. 2. oplag 2013, Samfundslitteratur Specialeprocessen Tag magten over dit speciale: Vibeke Ankersborg, 1 udg. 2011, Samfundslitteratur Færdig til tiden sådan planlægger og styrer du specialet: Annegrethe Jørgensen, 2. oplag, 2005, Samfundslitteratur Studenterrådgivningens pjecer om f.eks. Stress, Perfektionisme, Udsættelse, Eksamen, som kan hentes på Studenterrådgivningens app Eksamensangst, der kan downloades gratis fra Google Play og App Store Du har meget at tilbyde som uddannet er du i tvivl så tjek kompetenceprofilen i din studieordning. Skab en struktur for din hverdag, og brug dine erfaringer til at projektlede starten på dit nye liv og din jobsøgning. Lav to-do lister, systematisér din jobsøgning og sæt rammer for, hvornår du holder fri, og hvornår du arbejder. At søge job er en disciplin, der kan læres, og der er meget hjælp at hente både på 32 nettet og hos A-kasser og fagforeninger. KONTAKT OS Telefon Web Facebook facebook.com/studenterraadgivningen

19

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen Specialeskrivning Når det er svært Studenterrådgivningen Indhold Forord... 2 Specialeproblemer... 3 Tal med andre om dine besværligheder med specialet... 3... 4 Vejledere... 4... 5 Struktur og rammer...

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

Kørt fast i studiet? 12

Kørt fast i studiet? 12 www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst... Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

www.srg.dk www.srg.dk

www.srg.dk www.srg.dk www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi 4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Kørt fast i studiet? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Har du problemer af psykisk eller social karakter,

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat. 1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

Relationsarbejde på Vejrup skole

Relationsarbejde på Vejrup skole Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik

Læs mere

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012 AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab

Læs mere

Rusmiddelcentret 01-01-2015

Rusmiddelcentret 01-01-2015 GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Gode råd til praktikforløbet

Gode råd til praktikforløbet Gode råd til praktikforløbet Dette papir er gode råd fra tidligere studerende som har været i praktik. Papiret er til inspiration for studerende der skal er i praktik. Forslag til vejledning og vejledningens

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

DAG 4. Kommunikation

DAG 4. Kommunikation DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?

Læs mere

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra

Læs mere

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Copyright 2019 by Marianne Geoffroy

Copyright 2019 by Marianne Geoffroy Copyright 2019 by Marianne Geoffroy All rights reserved. This book or any portion thereofmay not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the publisher except

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Sådan hjælper du en kollega i stress* - 5 trin der hjælper

Sådan hjælper du en kollega i stress* - 5 trin der hjælper Sådan hjælper du en kollega i stress* - 5 trin der hjælper Bliv en bedre hjælp for dem, der er omkring dig * med stress mener vi en belastet kollega, der måske er på vej mod en alvorlig belastningsreaktion

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER

EVALUERING AF PROJEKTER EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og

Læs mere

Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig

Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Personlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia?

Personlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia? Personlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia? Tror du som de fleste andre, at det vil kræve 'helt vildt meget' at få mere overskud i dit liv? Det er ikke tilfældet, det er faktisk enkelt.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere