INDLEDNING 2 KILDER 3 REDEGØRELSE OG DISKUSSION AF DORTE MARIE SØNDERGAARDS REPLIK 6 REDEGØRELSE OG DISKUSSION AF INGE HENNINGSENS REPLIK 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING 2 KILDER 3 REDEGØRELSE OG DISKUSSION AF DORTE MARIE SØNDERGAARDS REPLIK 6 REDEGØRELSE OG DISKUSSION AF INGE HENNINGSENS REPLIK 10"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 KILDER 3 REDEGØRELSE OG DISKUSSION AF DORTE MARIE SØNDERGAARDS REPLIK 6 KARAKTERISTIK 6 OPHAVSPERSON 7 OPHAVSSITUATION 7 KONTEKST 9 DELKONKLUSION 10 REDEGØRELSE OG DISKUSSION AF INGE HENNINGSENS REPLIK 10 KARAKTERISTIK 10 KONTEKST 11 OPHAVSPERSON 11 OPHAVSSITUATION 11 DELKONKLUSION 14 UDSAGNSKRAFT FOR DMS OG IH 14 TEORIEN 16 TEORIENS KARAKTERISTIKA 17 OPFYLDER TEORIEN DISSE KRITERIER? 17 LITTERATURLISTE 20 1

2 Indledning I denne opgave redegøres og diskuteres forhold omhandlende kildekritik i forbindelse med henholdsvis Dorte Marie Søndergaards (DMS) replik: Reduktionistisk forskning og Inge Henningsens (IH) replik: Usammenlignelighed og manglende repræsentivitet til Bertel Ståhles (BS) rapport: Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990 erne. DMS replik er valgt på grund af sin kvalitative indfaldsvinkel til førnævnte, IH s på grund af sin kvantitative. Analysen af de to valgte tekster vil ske med udgangspunkt i Vibeke Ankersborg s bog: I Erslevs fodspor. Først gennemgås hvilke kilder henholdsvis DMS og IH bygger på, herefter vil der blive redegjort for replikkerne med hensyn til generelle karakteristika, ophavsperson, ophavssituation og kontekst. Dernæst bliver replikkernes udsagnskraft anskueliggjort. Sidst diskuteres med udgangspunkt i en formuleret teori på baggrund af en af de valgte tekster, ud fra perspektivet teoriers karakteristika som formuleret i i Erslevs fodspor. Som udgangspunkt antages det, at problemet der ønskes belyst er Den fortsatte lave kvindeandel i akademia da dette har været baggrunden for et initiativ på tværs af forskningsrådene, der skal kortlægge kønsbarrierer i den danske forsknings- og uddannelsesverden. (Henningsen, I. (red) 1998: 1). Dette initiativ er blevet til en rapport, udarbejdet af Bertel Ståhle, og det er konklusionerne fra denne som IH såvel som DMS skriver op imod. Deres problemfelt må derfor antages at være det samme som den tidligere nævnte rapport. 2

3 Kilder Dorthe Marie Søndergaard I det udvalgte indlæg findes ved gennemlæsning at de eksplicit nævnte kilder er følgende: - Ståhle, B Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990 erne. Nævnes s.7. - Kreiner, K (artikel i Dagbladet Information ). Nævnes side 6. - Danske, nordiske og bredere internationale arbejder. (gennem Ståhle). Nævnes side 9. - Bourdieu, P. Nævnes side Broady Palme Nævnes side Nyborg, H Nævnes side 11 - Chodorow 1978; Gilligan Nævnes side Davies 1993; Højgaard 1997; Haavind 1992, Søndergaard 1996, West and Zimmerman Nævnes side 11. Relation til problemformuleringen For at afgøre en kildes status som kilde er det nødvendigt at definere hvad den er en kilde til. Denne vil normalt være kilde til problemet som er defineret i problemformuleringen, men netop i DMS s indlæg kompliceres denne sammenhæng. Dette skyldes, at der ikke er overensstemmelse mellem DMS s og BS s definition af problemets rammer. DMS mener, at BS s teoriinddragelse er mangelfuld og hun referer i hendes kritik til et teoretisk rammeværk som BS sandsynligvis (alt afhængig af om han accepterer kritikken) ikke vil anerkende. Herved skabes et definitorisk problem, ved fastsættelsen af hvad der er henholdsvis primære og sekundære tekster, samt hvad der er første og andenhåndskilder. Første/andenhåndskilder. Hvis vi for letheds skyld antager at DMS ikke har ret i hendes kritik må det være den oprindelige problemdefinering der gælder og vi kan derigennem klargøre, hvad der kan beskrives som værende første- og andenhåndskilder. Da BS s rapport bygger på indsamlet materiale fra universiteter og højere læreranstalter kan BS s rapport kun betragtes som en andenhåndskilde, og DMS s indlæg der bygger på dette må derfor også betragtes som andenhånds. Mere udefinerbart er det hvis man betragter DMS s teoriudvikling som 3

4 værende innovativ og ikke refererende. Hun kunne da, måske betragtes som værende førstehåndskilde til sin egen teori, selv om den delvist bygger på andres tidligere teorier. Primær/sekundærkilder Hvis den første antagelse følges op vil DMS s indlæg også være sekundært hvilket BS s rapport også vil alt afhængigt af hvilken type af kilder der ligger til grund for denne. Hvis kilderne til BS s rapport ikke er tilgængelige vil rapporten kunne betragtes som værende primær. Ifølge den anden antagelse vil DMS s indlæg være primær til egen teori. Levn/beretning DMS s indlæg ses som en beretning om kønsbarrierne i dansk akademia, mens det i denne sammenhæng vurderes irrelevant at bruge kilden som et levn fra perioden (1998) da dette ikke indgår som en del af vores problemorientering. Inge Henningsen. I det udvalgte indlæg findes ved gennemlæsning at de eksplicit nævnte kilder er følgende: - Ståhle, B Nævnes side Nexø Jensen Nævnes side Ipsen Undersøgelse på Kbhs Universitet. Nævnes side Forskerakademiet Nævnes side Statistisk Årbog Nævnes side Det skal ydermere nævnes, at da IH er redaktør for den samlede udgivelse, må man antage, at hun har kendskab til samtlige af indlæggenes indhold. Første/andenhåndskilder. Da IH s indlæg er bygget på, og en direkte kritik af, BS s rapport, som vi tidligere karakteriserede til sandsynligvis at være andenhånds, må IH s indlæg helt sikkert være andenhånds. 4

5 Primær/sekundær. Indlægget bliver dermed også sekundært til den nævnte problemstilling, men kan siges at være primær til hendes egen kritik af BS s rapport. 5

6 Redegørelse og diskussion af Dorte Marie Søndergaards replik Karakteristik Person Lektor, dr.philos, Dorte Marie Søndergaard ved Faggruppen for psykologi - RUC Kildetype og genre Skriftlig svarskrift/replik med baggrund i Bertel Ståhles rapport Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990 erne fra marts Replikken omhandler en kritik af BS fremgangsmåde i forbindelse med hans brug af data kontra teori og de deraf afledte konklusioner. Replikken vurderes at have en kvalitativ indfaldsvinkel i modsætning til, som senere anført, Inge Henningsens replik, som vurderes at være kvantitativ. Målgruppe Man må forvente at målgruppen for denne replik ikke er ment som værende arbejdsgruppens personlige svar adresseret udelukkende til BS. Der findes således flere adressater, disse lægger sig snævert op af dem som BS har haft 1. Følgende kan nævnes: Undervisningsministeriet, politikerne 2 og ikke mindst offentligheden. Sidstnævnte sker selvfølgelig i form af pressemeddelelser fra de politiske organer 3, der udfærdiger udtalelser med udgangspunkt i rapporten. DMS er vel vidende om dette forhold: - rapporten er bestilt af politikere, som har ønsket sig et videnskabeligt kvalificeret grundlag for at vurdere eventuelle indsatsmuligheder i forbindelse med højere uddannelses- og forskningsinstitutionernes kønssegregeringsproblemer - ( Søndergaard, 1998, p. 5) Datering Replikken er sammen med resten af arbejdsgruppens bidrag udgivet i oktober Svarskriftet er ikke eksplicit dateret, men vurderes at være skrevet mellem offentliggørelsen af BS rapport og udgivelsen af arbejdsgruppens samlede respons dvs. mellem Marts 1998 og Oktober Ellers ville selve replikskrivningen være nyttesløs 2 Herunder embedsmænd 3 Hvorfor denne vurderes at være sekundær 6

7 Ophavsperson Producent af et menneskeskabt produkt, kaldes en ophavsperson ( Ankersborg, 2002 p. 86) Det kan tilskrives at være DMS der er ophavsperson til sin egen replik. Hun står anført som forfatter af skriftet: Reduktionistisk forskning. Derudover vurderes det at DMS har en interesse i som del af en større arbejdsgruppe at bidrage inden for sin egen interessesfære. Arbejdsgruppens medlemmer kan ligeledes tilskrives at have øvet indflydelse på hinanden 4. Påstanden om DMS som ophavsperson til replikken: Reduktionistisk forskning underbygges af, at IH 5 i sin replik, som det også vil fremgå senere, refererer til DMS artikel 6. Slutteligt skriver Inge Henningsen i sit forord til den samlede publikation: Ansvaret for de enkelte bidrag er forfatternes ( Henningsen 1998). Det er dermed ikke givet at ansvar og produktion hænger sammen, men det giver udtryk for en grad af faglig stolthed og integritet, der bekræfter det tidligere anførte argument. Ophavssituation I forbindelse med klarlægning af ophavssituation for DMS replik gøres det i nedenstående klart: Produktionen af en kilde står altid i et eller andet forhold til ophavspersonens (livs)situation på det pågældende tidspunkt og står som regel også i et eller andet forhold til det emne kilden handler om (Ankersborg, 2002, P. 87) Der er blevet redegjort for de væsentlige dele af ophavssituationen under de generelle karakteristika, hvorfor der herunder lægges vægt på den del af ophavssituationen som udgøres af selve kildens tendens. 4 Naturligvis 5 Som er del af arbejdsgruppen 6 Henningsen 1998, p. 15 7

8 Tendens Inge Henningsen skriver i sit forord på vegne af hele arbejdsgruppen 7. Motivation bliver således givet som: Den fortsatte lave kvindeandel i akademia har været baggrunden for et initiativ på tværs af forskningsrådene, der skal kortlægge kønsbarrierer i den danske forskningsverden- og uddannelsesverden (Henningsen, 1998 p. 1) DMS vurderes med sin baggrund som lektor, dr.philos ved faggruppen for psykologi på Roskilde Universitetscenter, at have en indfaldsvinkel og tilgang til Bertel Ståhles(BS) rapport som afspejler dette forhold. Der bliver stillet en lang række kritikpunkter af både DMS såvel som IH, da disse har en anden forforståelse, personlig erfaring og engagement i kønssegregerings spørgsmålet. Det essentielle er ikke DMS og IH s manglende alternative løsningsforslag, men snarere at de begge vurderes at have en særlig interesse i at fremfører argumenter, der er internt 8 komplimenterende og som indeholder en kritik som gør op med BS fremlægning af talmateriale såvel som konklusioner. Det vurderes at forfatterne af replikkerne implicit indikerer en holdning at kønsdiskrimination finder sted. I DMS replik ses tendenser af subjektivitet i form af en række indikationer. Først og fremmest ses overskriften til selve replikken Reduktionistisk forskning næppe som værende positivt ladet, det står således klart at der er tale om en kritik 9. Efter læsning af replikken står det klart, at det er en generel kritik af Ståhles rapport, men i ligeså høj grad en kritik af konklusionen 10. Nedenfor anvises et eksempel på DMS klare tendens til subjektivitet samt en generel patronisering over BS rapport. Det er almindelig[ egen fremhævning] kendt, at ansættelser i universitet- og forskningsverdenen udgør langvarige og meget komplekse processer ( Søndergaard, 1998, p. 5) 7 Som også DMS er dækket ind under 8 I arbejdsgruppen 9 Subjektivitet 10 Konklusionerne 8

9 Herefter listes en række af faktorer der i denne forbindelse gør sig gældende og fortsætter: Vender vi igen blikket mod institutionernes indsats, så er det almindelig[egen fremhævning] kendt, at det store arbejde vedrørende det at skaffe og besætte en stilling ( Søndergaard, 1998, P. 6) Pointen, som bliver fremlagt er selvfølgelig, at BS ikke er almindelig kendt med forholdene i forskningsverdenen. Det er ofte blevet brugt som en særlig nedsættende bemærkning hvis man i debat hvad enten skriftlig eller mundtlig benytter sig af : Det er jo almindelig kendt. Det virker derfor mere følelsesladet end sagligt, når DMS benytter sig af denne argument række i sin replik dette forhold 11 behandles senere i opgaven. Kontekst Konteksten vil hænge sammen med ophavssituationen(ankersborg, 1998, p. 87). Udgangspunktet er den udvikling som forskningsverden har gennemgået med kønssegregeringsspørgsmålet over en årrække samt den ligestillingsdebat, som har eksisteret sideløbende. I forlængelse heraf kan påpeges, at denne er en diskussion, der ikke har taget særligt meget spalteplads i det danske mediebillede de seneste par år 12 dette kan selvfølgelig ses som en reaktion på, at den politiske dagsorden angående diskrimination primært har været set indvandrepolitisk og dermed har stjålet lyset fra et alternativt fokus. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der fortsat vil være personer som ønsker fokus på dette område 13 - heriblandt arbejdsgruppen med IH i spidsen. Kønssegregeringen i forskerverden er blot en niche set i forhold til samme emne i samfundet som et hele. Men denne niche er er dog den vores replikskrivere befinder sig i. Det Danske samfund anno 1998 er ligeledes en naturlig del af replikkens kontekst 11 Normativt 12 Ej heller i Ja!. Der findes jo også dem, der samler på frimærker 9

10 Delkonklusion Det vurderes ud fra ovennævnte at: - DMS forholder sig subjektivt( sågar patroniserende) i udtalt grad overfor BS rapport - DMS påviser at BS ikke har kendskab til de underliggende processer i forbindelse med ansættelse i forskerverden. - DMS har en klar personlig interesse/forforståelse for at fremføre argumenter, som går i modsat retning af de bragt frem via BS konklusioner. - DMS replik kan tilskrives at være brugbar i en nuancering af BS, da denne inddrager Kvalitative aspekter i forbindelse med den valgte videnskabelige metode. Redegørelse og diskussion af Inge Henningsens replik Karakteristik Person Lektor, Inge Henningsen ved Institut for Matematisk Statistik H.C. Ørsted Instituttet ved Københavns Universitet. Kildetype/ Genre Skriftlig svarskrift/replik med baggrund i Bertel Ståhles rapport Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990 erne fra marts Replikken omhandler en kritik af BS fremgangsmåde i forbindelse med hans brug af data kontra teori og de deraf følgende konklusioner. Replikken vurderes at have en Kvantitativ indfaldsvinkel i modsætning som tidligere anført Dorte Marie Søndergaards replik, som vurderes at være kvalitativ. Målgruppe Det vurderes at denne kilde har samme målgruppe som den anskueliggjort i redegørelsen for DMS replik, hvorfor der henvises til denne. 10

11 Datering Det vurderes at denne kilde har samme datering som den anskueliggjort i redegørelsen for DMS replik, hvorfor der henvises til denne. Kontekst Det vurderes at denne kilde har samme kontekst som den anskueliggjort i redegørelsen for DMS replik, hvorfor der henvises til denne. Ophavsperson Det kan tilskrives at være IH der er ophavsperson til sin egen replik. Hun står anført som forfatter af skriftet: Usammenlignelighed og manglende repræsentativitet. I sin replik behandler IH en kvantitativ og statistisk indfaldsvinkel i forhold til BS rapport, dette forhold stemmer godt overens med hendes arbejde og forstærker yderligere udsagnet om at kunne tilskrive IH som værende ophavsperson. Ellers gør betragtninger sig gældende som redegjort for under behandling af DMS. Ophavssituation Ophavssituationen vurderes for IH s vedkommende at lægge sig op af DMS. Ligesom begge replikskrivere befinder sig i det akademiske miljø, ligeså har begge prøvet at indhente de oplysninger/datamateriale, som BS har haft eksklusiv adgang til. Undervisningsministeriets(UVM) forretningsgang 14 står i denne forbindelse ikke til debat, men ses som en medspillende faktor i forhold til IH s ophavssituation, da denne, med stor sandsynlighed, har skærpet omstændighederne omkring replikskrivernes motivation og ildhu i projektet: Kønsfordelingen i akademia 15. Som tidligere vægtes tendensen som værende af afgørende betydning, det påvises i det følgende, hvor det kan tilskrives at IH nærer særlige grader af subjektivitet. 14 Selvom den klart kan vurderes kritisabelt. 15 Man kunne forstille sig en udtalt grad af bitterhed/misundelse over ikke at være i stand til at komme i besiddelse af materiale. 11

12 Tendens IH retter som sin forgænger adskillige angreb mod BS. Det vurderes at IH i en vis udstrækning afslører sig selv sagligheden forsvinder til fordel for følelser 16 og skriftet kommer til, som anført i nedenstående, at virke inkonsistent. I påvisning af subjektivitet, gøres det klart med udgangspunkt i stumhedens hermeneutik at IH på side 14 og 18 af sin replik viser tendenser af manipulation af citater. Først angiver vi hvorledes det oprindelige fulde citat tager sig ud i BS rapport side 20, da det letter dissekeringen senere: Der vil ikke ske en større og hurtigere ændring i kvindeandelen i det videnskabelige personale før andelen af videnskabelige stillinger, der søges af kvinder, vokser kraftigt. Kvindeandelen i det videnskabelige personale vil i lang tid frem forblive på et forholdsvis lavt niveau 17 og andelen vil sandsynligvis kun kunne stige i takt med og under forudsætning af en voksende kvindelig ansøgerfrekvens (Ståhle, 1998, p. 20) I tilfældet på side 14 i IH s replik bliver der citeret ufuldstændigt som det ligeledes fremgår af note 4. På side 14 sker dette med brug af citationstegn men ikke på side 18?. Citatet bruges til at fremhæve to forskellige argumenter citatet forskydes i dybden 18 - således at det ikke virker påfaldende 19. Med, som tidligere nævnt, stumhedens hermeneutik for øje kan det her gøres oplagt at IH har en klar interesse i at refererer til den del af sætningen, som passer til hendes argumentation. Ståhle bruger dog det samlede citat til kun at belyse en pointe! 16 Eller Ildhu, engagement etc. 17 Vores kursivering denne kursiverede del af dette citat, er den IH benytter sig af. 18 Ja 4 sider!! 19 Bortset for den aktive kildekritiker! 12

13 IH viser i sit sprogbrug yderligere træk af subjektivitet. Det er imidlertid nettotallenes fiktive 20 kønsfordeling, som Bertel Ståhle betegner som den virkelige 21 kønsfordeling og lægger til grund for sine udsagn om en ligelig kønsfordeling i de sidste års nyansættelser. ( Henningsen, 1998, p. 17) Ordet fiktiv har en klart patroniserende klang ligesom det i DMS artikel kunne vises at udtrykket: Almindelig kendt havde det. I begge tilfælde tjener det samme formål, at afskrive BS som værende inkompetent måske ligefrem ignorant. Det viser ydermere noget om replikskrivernes manglende evne til at følge deres angrebsmåls tankegang 22. Det er således tydeligt, at man ingen intention fra begyndelsen har haft om at imødekomme et resultat fremlagt af BS. Hos begge replikskrivere finder vi tendenser som indikerer en afvisning af BS professionelle tilhørsforhold og kompetence i det stykke arbejde, han er bestilt til at udfører 23. Det er anført at IH har en kvantitativ indfaldsvinkel om dette påpeger Ankersborg: Statistik udgør et problem, fordi kvantitativt materiale på en gang traditionelt er blevet opfattet som mere objektivt, samtidig med at meningen bag kan være sværere at finde. (Ankersborg, 2002, p. 93) IH kritiserer 24 både det talmateriale som BS bygger på men ligeledes det materiale BS har valgt at benytte. Universiteterne får ligeledes en lussing med på vejen af IH, da disse har udfærdiget materialet. Synd for konsistensen såvel som for sagligheden bliver fokus og kritikpunkter skudt af sted med spredehagl og undgår dermed at ramme målet, som man ville kunnet have gjort med et noget mere isoleret fokus og mindre følelsesladet kritik. 20 Dette er IH s egen kursivering, og er blot med til at understrege påstanden om en klar værdiladning når hun udover sprogbrug vælger at benytte sig af typografi som argumentforstærker Ud fra tesen om, at et argument bliver bedre af at blive råbt. 21 Igen IH s egen kursivering. 22 Som jo ellers kan være en yderst givtig proces jf. skak og Sun Tzu 23 Man bør gå ud fra at fra UVM s side ikke bestiller et stykke arbejde fra en person, der har et dårligt ry eller er kendt for at være dårlig til sit arbejde lige såvel som man heller ikke sætter ulven til at vogte gæs ej heller en blikkenslager til at feje skorsten 24 Måske ligefrem - forkaster 13

14 Delkonklusion Det vurderes ud fra ovennævnte at: - IH har en subjektiv men kvantitativ indfaldsvinkel. - IH forholder sig, ligesom DMS gør det, subjektivt(og sågar patroniserende) overfor BS person såvel som rapport. - IH har et bredt angrebsfelt: Talmaterialet( i dets oprindelige form), Talmaterialet(efter BS behandling), UVM og universiteterne. Som følge heraf findes det svært at overskue IH s fokus og Replikken forekommer usaglig. - IH har en klar personlig interesse/forforståelse for at fremføre argumenter, som går i modsat retning af de bragt frem via BS konklusioner. Udsagnskraft for DMS og IH Begge kilder vurderes at have en høj grad af udsagnskraft i forbindelse med behandlingen af deres kilde: BS rapport. Både DMS såvel som IH giver begge et billede af hvorledes man har søgt at fortolke sin kilde i en bestemt retning styret af egen såvel som fælles ophavssituation. Kildens udsagnskraft skal stå i forhold til den(del)problemstillinger du ønsker kilden skal belyse. (Ankersborg, 2002, p. 128) Den problemstilling som gøres til genstand for analyse omkring udsagnkraften er behandling af BS rapport og nuanceringen heraf 25. I førnævnte forhold vurderes, som tidligere nævnt, både DMS og IH at have en høj udsagnskraft. Alternativt kunne man vælge at vurdere DMS og IH i forhold til datamaterialet om kønsfordelingen i akademia her vurderes det dog at DMS og IH vil have ringere udsagnskraft set i forhold til BS selv. 25 Vægten lægges på nuanceringen 14

15 DMS behandler, som tidligere angivet, den kvalitative tilgang til BS rapport og IH den kvantitative. I forbindelse med en kildes værdi opstilles en række punkter 26. I nedenstående skema anskueliggøres hvorvidt det vurderes at DMS og IH opfylder disse betingelser: Den Gode Kilde DMS IH Førstehånds + + Samtidig + + Centralt placeret + + Som beretning udtaler sig + + emneaktuelt Afdækket af ophavssituation - - Klarlagt for sin tendens - - Relevant i forhold til problemstilling + + De to tekster er farvet af deres ophavssituation samt at de begge, som anskueliggjort i skemaet ovenfor, nærede klare mål i at fremme egen sag og besidder samtidig således en høj grad af subjektivitet. I skemaet ses at det vurderes at DMS stiller sig ens i forhold til IH 27. Der findes i de to replikker således væsentlige overlap, når de ses komparativt 28. Førnævnte forholder svækker yderligere replikkernes bedømmelse af BS rapport, da den optimale analyse sker fra flere uafhængige 29 kilder. Dette gør, at de to teksters udsagnskraft er svækket, i forhold til en bedømmelse af Ståhles arbejde og hans rapports konklusioner, da det er vigtigt at belyse den fra flere og af hinanden uafhængige kilder. Derfor kan man sagtens argumenterer for at udsagnskraften falder i selve vurderingen af BS undersøgelse. Derimod har DMS og IH en høj udsagnskraft når vi taler om nuanceringen af situationen 26 Ankersborg, 2002, p Og omvendt. 28 Trods den væsentlige forskel Kvantitativ vs. Kvalitativ. 29 Og det kan man ikke just sige at DMS og IH er! 15

16 og forholdene i ligestillingsdebatten 30 historisk såvel som samtidigt, ikke mindst fordi i forhold til denne kan normative holdninger sagtens ses som en force. Teorien Til denne diskussion udvælges Inge Henningsens replik Usammenlignelighed og manglende repræsentativitet. Opgaven er her at formulere teorien i den valgte replik. Man vil her kunne argumentere for, at der ikke findes én teori i replikken, men nærmere forskellige teorier til de forskellige vinkler som IH anlægger i replikken. Replikken ses hovedsageligt som en kritik af BS, og der kan her siges at være én teori for hvad kritikken går på. Denne kan udledes af overskriften og må altså gå på usammenlignelighed og manglende repræsentativitet i BSs rapport. Ydermere kan det siges, at der gennem kritikken også formuleres en inddirekte teori vedrørende kønsbarrierne i dansk akademia, selv om dette ikke er hovedformålet med replikken (der mere direkte gå på BSs behandling af de statistiske data). Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved om det overhovedet er relevant at prøve at formulere teorien i IHs replik, da denne, i høj grad, vil komme til at bero på egen fortolkning af replikken og ikke på IHs egen formulering. Der er altså ingen sikkerhed for at den formulerede teori vil være i overensstemmelse med IHs egen, uformulerede, teori. Med udgangspunkt i IHs formuleringer (Henningsen, I 1998: 18), og med antagelsen om, at det er en teori vedrørende kønsbarrierne i dansk akademia, formuleres teorien i replikken til at være: At de egentlige årsager til de manglende kvindeansættelser og den begrænsede søgning er en konsekvens af bagvedliggende mekanismer. Herunder hører fx. problematikken med, at stillingerne opslås indenfor områder hvor kvinderne ikke er bedst kvalificerede (Henningsen, I. (red.) 1998: 18). Dette kan dog kun ses som et symptom og ikke en årsag i sig selv og man må derfor gå udfra, at IH også mener, at der ligger årsager bag dette symptom, der er betingende for kønsbarrierne. 30 Eller. Kønssegregeringen i forskerverden. 16

17 Det skal dog allerede her bemærkes, at dette er en form for negativ teori, der er formuleret som en kritik af BSs konklusioner og derfor ikke udviklet som en selvstændig teori. Dette vil sandsynligvis skinne igennem ved testningen af teoriens karakteristika mod de ideale teoretiske karakteristika. Teoriens karakteristika Der er opstillet følgende karakteristika for samfundsvidenskabelige teorier i Ankersborg, V. (2001: 133): - Eksplicit d.v.s udlagt klart og detaljeret med fortolkning eller intuition og forforståelse - Historisk d.v.s gældende til en bestemt tid og sted. - Konkret d.v.s med henvisning til konkrete eksempler. - indiskret d.v.s kontekst-afhængig - kompleks d.v.s et hele hvor elementerne hænger sammen uden regler og love - Forstående d.v.s. søgende efter mening i elementerne og deres interaktion med mennesker gennem intellektuel og/eller emotionel forståelse. Hermed umuliggøres præcise forudsigelser. Opfylder teorien disse kriterier? Punkt 1. Eftersom der ikke henvises til hvilke konkrete bagvedliggende mekanismer det er IH omtaler, kan det heller ikke siges, at teorien er udlagt klart og detaljeret. Hun omtaler heller ikke hvordan disse mekanismer skulle fungere eller hvordan de skulle være kædet sammen med de fremtrædende fænomener. IH medtager heller ikke sin egen forforståelse og fortolkning og derfor kan man ikke sige, at hendes teori på nogen punkter opfylder kravet til eksplicitet. Punkt 2. Det må formodes, at teorien gælder for IHs samtid, da den er skrevet op mod BSs rapport der omhandler samtiden. Tilgangen kan derfor beskrives som synkron. Brugen af en diakron tilgang kan også betragtes som værende irrelevant i dette tilfælde, da det først er indenfor de sidste årtier, at 17

18 kvinder er blevet betragtet som ligestillede i offentligheden og det dermed også først med dette syn at problemstillingen er blevet relevant. Dette begrundes med, at der tidligere har været åbenlyse, fx. normative barrierer, der forhindrede kvinder i at søge disse uddannelser. Samtiden har dermed ændret sig i så høj grad, at en diakron tilgang ikke er relevant. Punkt 3. Teorien understøttes ikke direkte af empiri. IH nævner dog nogle områder som fx. datalogi (Henningsen, I. (red.) 1998: 19) hvor symptomet på de bagvedliggende mekanismer kommer til udtryk i områder hvor kvinderne ikke er repræsenteret. Disse er dog kun eksempler på symptomet og ikke på de tidligere nævnte årsager og man kan derfor konkludere, at IHs teori ikke er eksplicit understøttet af empiri. Punkt 4. Teorien må implicit forstås som værende kontekst-afhængig, da teorien om dette felt netop, som tidligere nævnt, ville have været utænkelig tidligere. Når IH fx. ikke drager paralleller til udenforliggende mekanismer i tidligere perioder, som fx. kvindernes plads udenfor arbejdsmarkedet, kan dette ses som en svag bekræftelse af, at fænomenet betragtes som værende kontekst-afhængigt. Dette er dog ikke noget som IH selv udtrykker eksplicit. Punkt 5. Teoriens forskellige dele skal tilsammen udgøre et hele for at kunne betragtes som kompleks. Disse skal hænge sammen uden love og regler. I tilfældet med IHs teori er dette svært at definere. Dette skyldes, at teorien ikke består af flere dele, der indbyrdes understøtter hinanden. Det eneste der forekommer, er lidt spredte eksempler, der tjener det formål, at verificere udsagnet, men der er stadig ingen eksplicit forklaring af hvilke dele der indgår i teorien. Derfor er det også meningsløst at besvare spørgsmålet om kompleksitet. Dette kan både siges at være bekræftet, fordi teorien består af en enkelt del, der i sin natur ikke kan ses som ikke-sammenhængende. På den anden side kan svaret ligeså godt være nægtende, da teoriens enkelte dele ikke er klart udlagt og man derfor ikke kan tale om sammenhæng. 18

19 Punkt 6. Teorien kan til dels siges at være forstående, da den søger efter mening i elementerne (i dette tilfælde elementet) og disses interaktion med mennesker. Dette begrundes i en vurdering af, at IH, med begrebet mekanismer, refererer til samfundsskabte mekanismer, der altid vil være skabt i interaktion med mennesker, i og med samfundet er menneskeskabt. Formålet med teorien ses som værende forstående gennem en form intellektuel forståelse, da teorien ikke appellerer til følelserne, men i al dens mangelfuldhed, refererer til de samfundsskabte årsagskæder der forstås logisk og ikke emotionelt. Da teorien ellers er mangelfuldt udlagt, giver det ikke videre resultat at analysere på dennes forstående karakter - dette vil kun bunde i løse antagelser. Konkluderende kan det siges, at IHs teori er mangelfuld på samtlige punkter, undtagen ved punkt 4; indiskrethed. Det skal dog bemærkes, at IH sandsynligvis ikke selv har tænkt hendes replik som et teoretisk udlæg, men mere som et debatterende indlæg, der gik på de rent statistiske elementer hos BS. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved besvarelsen af denne øvelses teoretiske udbytte. 19

20 Litteraturliste Ankersborg, V I Erslevs fodspor Forlaget Politiske Studier. København. Henningsen, I. (red.) Reduktionisme og kønsfordeling i forskerverdenen Arbejdspapir nr. 5. København. 20

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium 2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium 2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere