Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos"

Transkript

1 Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos 1

2 Forord Denne danske udgave af Basisbehandling af Artrose henvender sig til sundhedsprofessionelle som ordinerer eller giver behandling til patienter med ledsmerte og artrose. Det svenske forlæg har vist sig også at være meget populær læsning for patienter med ledsmerte og artrose, og jeg håber at det også vil være tilfældet i Danmark. Oversættelsen, som er udført af min kollega Hans Lund med mangeårig erfaring indenfor forskningsfeltet, er kommet i stand fordi jeg i mit arbejde med formidling af artrosebehandling til sundhedsprofessionelle og patienter i Danmark har opdaget, at der savnes en opdateret og evidensbaseret sammenfatning af basisbehandlingen for artrosepatienter. Emnet er vigtigt da basisbehandlingen af artrose ifølge såvel nationale som internationale retningslinjer skal tilbydes alle patienter med ledsmerte og artrose, enten som enkeltstående behandling eller i kombination med farmaka eller kirurgi. Takket være økonomisk støtte fra Gigtforeningen og Danske Fysioterapeuter har det været muligt dels at oversætte bogen og dels gøre den frit tilgængelig. Jeg håber dette initiativ kan bidrage til en bedre forståelse, ordinering og anvendelse af den evidensbaserede behandling af patienter med artrose i Danmark. Odense 1. marts 2011 Ewa Roos Professor i Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet 2

3 Forfatterpræsentation Carina Thorstensson er fysioterapeut og arbejder som forsker og projektleder ved Spenshults FoU-centrum, Halmstad, Sverige. Carina Thorstensson disputerede i 2005 med en afhandling om knæartrose, muskelfunktion og træning. I 2006 udviklede hun sammen med kollegaer fra Spenshults Reumatikersjukhus en artroseskole med det formål at tilbyde patienter med artrose evidensbaseret undervisning og træning. Siden 2008 har hun været ansvarlig for et nationalt projekt, kaldet Bättre Omhändertagande av patienter med Artros (BOA). Målet er at mindske sygemelding og dårlig sundhedstilstand hos patienter med artrose, samt at følge op og kontinuerligt forbedre sundhedsvæsnets tilbud til patienter med artrose via et nystartet nationalt kvalitetsregister (BOA-registret). Ewa Roos er uddannet fysioterapeut fra Lunds Universitet i Sverige Hun har derefter arbejdet i klinisk praksis i næsten 20 år. Parallelt har hun forsket indenfor det muskuloskeletale område med udvikling af spørgeskemaer, behandling af knæskader og forebyggelse af artroseudvikling. Ewa Roos blev medicinsk doktor i 1999, docent i 2003 og professor i Siden 2007 har hun været forskningsleder af Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi ved Syddansk Universitet. Oversætterpræsentation Hans Lund blev uddannet som fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole i 1982, er lektor på Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi og studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering, begge dele på Syddansk Universitet. Han har arbejdet på klinik og med rehabilitering af ældre og som klinisk og teoretisk underviser på fysioterapiuddannelsen. Hans Lund har været forfatter og 3

4 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Forfatterpræsentation 3 Oversætterpræsentation 4 Indholdsfortegnelse 5 Sammenfatning 8 Formål og målsætning 9 Indledning 9 Artrose 11 Forebyggelse af artrose 11 Artrosebehandling 13 Basisbehandling ved artrose 13 Basisbehandlingens effekt på forskellige niveauer i forhold til ICF 14 Aktive behandlingsmetoder 14 Træning - hvorfor? 16 Træning - hvor meget? 16 Træning - hvordan? 16 Neuromuskulær kontrol 17 Træning - hvad? 17 Bevægelighedstræning? 18 Styrke eller konditionstræning? 20 Statisk eller dynamisk styrke? 21 Åben eller lukket ledkæde (open/ close kinetic chain) 22 Holdtræning eller individuel træning? 22 Superviseret træning eller hjemmetræning? 22 Bassintræning 24 Træning - Effekter 24 Effekt på smerte og funktion 25 Effekt på ledbelastning 26 Effekt på sundhed og livskvalitet 26 Får man artrose af for meget træning? 28 Patientundervisning 29 Vægttab 30 Barrierer for efterlevelse 31 Stresshåndtering, motivation, tid og personlighed 33 Smerte 35 Passive behandlingsmetoder 35 Akupunktur 35 Elektromagnetiske felter og elstimulering af huden 35 Fodindlæg/såler 36 Laser 37 Manuel terapi 37 Ortoser / tape 37 TENS (Transkutan elektrisk nervestimulering) 38 Termoterapi (varme/kulde) 38 Ultralyd 38 Urtemedicin 39 Spørgsmål og svar om basisbehandling af Artrose 40 Referencer Ordforklaringer 8 Evidens 10 Artrose 12 Effekt 13 ICF 14 Træning 18 Styrketræning Effekt 19 Ledbelastning 21 Åben og lukket muskelkæde 24 Meta-analyse 36 Cochrane oversigtsartikel (Cochrane Review) 4

5 Sammenfatning Artrose, eller som man sagde tidligere slidgigt, er meget almindeligt. Det er den vigtigste årsag til funktionsevnenedsættelse hos ældre mennesker. Artrose er hyppigst blandt ældre, men forekommer ikke så sjældent allerede i 30 års alderen. Omtrent 5% i alderen år har tegn på knæartrose som kan ses på røntgen og cirka 15% af den voksne befolkning har knæsmerter som har varet længere end 3 måneder. Omkostninger ved sygemelding som følge af artrose er betydelige, dels på grund af lange sygemeldingsperioder og dels fordi så mange rammes. Artrose er en sygdom som angriber brusk, ledbånd, ledkapselhinde og knogle. Det medfører en svigtende ledfunktion og et godt dansk ord for artrose er derfor ledsvigt. Artrose kan ikke helbredes, men man kan lindre besværet og forsinke forværringen. Patienten kan gøre meget selv under rigtig vejledning og støtte fra de sundhedsprofessionelle. Behandlingen har indtil i dag ofte fokuseret på symptomlindring ved hjælp af lægemidler. I de tilfælde hvor lægemidler ikke hjælper henvistes patienten til røntgen og ortopædkirurg for at vurdere om der var behov for operation. Røntgenforandringer udvikles langsomt og sammenhængen mellem røntgenfund og oplevet besvær er dårlig. Det er kun ca. 10% af dem som søger sundhedsvæsnet pga. knæsmerter hvor operation nogensinde kommer på tale. Alt for mange patienter får den besked at der er ikke noget at gøre. Denne bog er baseret på tilgængelig forskning og har til formål at fremhæve betydningen af basisbehandlingen ved artrose. Basisbehandlingen ved artrose består af træning, information og vægttab. Disse behandlingsmetoder skal tilbydes alle med artrose så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. De bedste behandlings-metoder ved let til moderat artrose er træning, vægttab og patientundervisning 5

6 Tabel 1. Anbefalet basisbehandling af artrose i følge Osteoarthritis Research Society International 2008 (1). Anbefaling Anbefalingsstyrken* (0-100, svagest - stærkest) Evidensniveau Patienter med hofte- og/eller knæartrose skal have information og undervisning i målet med artrosebehandlingen samt betydningen af livsstilsændringer, træning, passende fysisk aktivitet, vægttab og andre muligheder for at og aktive behandlingsformer hos terapeut. Efterlevelse af anbefalingerne skal stimuleres. Patienter med hofte- og knæartrose skal opmuntres til at påbegynde og derefter fortsætte med konditionstræning, styrketræning og bevægelighedstræning. For patienter med hofteartrose kan vandgymnastik være effektivt. Overvægtige patienter med hofte- og knæartrose skal opmuntres til at gå ned i vægt og bibeholde den lavere vægt. Ganghjælpemiddel (fx stok) kan mindske smerterne hos patienter med hofte- og knæartrose. Patienterne skal informeres om at stok eller albuestok skal anvendes i modsatte hånd. For patienter med dobbeltsidig artrose kan rollator være at foretrække. Patienter med hofte- og knæartrose kan have god hjælp af henvisning til fysioterapeut med henblik på vurdering og et individuelt tilpasset træningsprogram. Vurdering kan også føre til udskrivning af et ganghjælpemiddel. Alle patienter med artrose bør få råd om optimalt fodtøj og den støddæmpende effekt af gode såler. Hos patienter med knæartrose kan fodindlæg mindske smerten og forbedre gangevnen. Hos patienter med medial knæartrose kan laterale kiler lindre symptomerne. Hos patienterne med knæartrose og let/ moderat hjulbenethed eller kalveknæ kan en knæortose mindske smerter, forbedre stabiliteten og mindske faldrisikoen. Klinisk status hos patienter med hofteeller knæartrose kan forbedres ved regelmæssige telefonkontakter. Varme/kulde i visse former kan effektivt lindre symptomer hos patienter med hofte- og knæartrose. Akupunktur kan lindre symptomer ved knæartrose. TENS* kan lindre smerten kortvarigt hos en del patienter med hofte- og knæartrose. *(Transkutan Elektrisk Nerve Stimulering) 97 Ia (uddannelse), IV (efterlevelse) 96 Ia (knæ), Ib (hofte, bassintræning), IV (hofte) 96 Ia 90 IV 89 IV 77 IV (sko), Ia (fodindlæg) 76 Ia 66 Ia 64 Ia 59 Ia 58 Ia Anbefalingernes styrke præsenteredes af Osteoarthritis Research Society International i 2008 og baseredes på den tilgængelige evidens vedrørerende effekt, sikkerhed og omkostningseffektivitet for den behandling der var tale om, samt erfaringerne hos de eksperter som har skrevet anbefalingerne når det gælder hvordan patienten tolererer, accepterer og efterlever behandlingen. 6

7 Tabel 2. Forklaring af evidensniveau. Evidensniveau Type af evidens Ia Ib IIa IIb III IV Metaanalyse af kontrollerede, kliniske undersøgelse Mindst en kontrolleret, klinisk undersøgelse Mindst en kontrolleret, klinisk undersøgelse af god kvalitet men uden randomisering Mindst et quasi-eksperimentelt studie af god kvalitet Mindst et ikke-eksperimentelt deskriptivt studie Udtalelser fra ekspertkomiteer eller højt ansete autoriteter indenfor området Effekten af træning, information og vægttab er ligeså god som effekten af smertestillende lægemidler, men uden bivirkninger. Tværtimod ses i stedet også positive gevinster på andre folkesygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes. Træning mindsker smerte, forbedrer funktionen og øger livskvaliteten ved artrose. Der artrose. I dyreforsøg har man tidligere vist at bruskens kvalitet forbedres af træning og ny forskning på mennesker taler for det samme resultat. Træning på et motionsniveau og god muskelfunktion forebygger også udviklingen af sværere former for artrose. Når man tænker på at artrose er den hyppigste årsag til inaktivitet hos ældre, er det af største betydning at understrege betydningen af træning og fysisk aktivitet som en sundhedsfremmende faktor. Inaktivitet medfører en række sundhedsrisici som hjertesvigt, diabetes og forhøjet blodtryk. Fysisk aktivitet modvirker også overvægt, som i sig selv er en risikofaktor for dels at udvikle artrose og dels for en hurtigere udvikling af en allerede eksisterende artrose. Overvægt medfører også en øget risiko for en række andre sygdomme, blandt andet hjerteinfarkt, tyktarmskræft og diabetes. Med en voksende ældre, mindre fysisk aktiv og overvægtig befolkning er det ikke vanskeligt at forestille sig at problemerne som følge af artrose vil forøges i de kommende år. For de som allerede har udviklet artrose kan vægtreduktion forbedre den fysiske funktion. Overvægt medfører en forøget belastning af ledet ved almindelig gang og allerede ved et moderat vægttab ses en betydelig mindskning af besværet. at patienten selv har mulighed for påvirke artroseforløbet, har visdt sig at mindske smerterne og øget tiltroen til egen formåen. Adækvat information kan også stimulere til øget fysisk aktivitet og vægttab. For at få en langvarig effekt kræves mere eller mindre kontinuerlig træning. Smerte er ingen hindring for træning, så længe den ikke overskrider grænsen for hvad der er acceptabelt for den enkelte. Smerte er imidlertid en typisk årsag til at træning ikke gennemføres. Komplementerende behandling for at mindske smerterne, fx i ofrm af transkutan elektrisk nervestimulering (TENS), akupunktur eller lægemidler kan være en forudsætning for at træning kan gennemføres på en adækvat måde i begyndelsen. af behandling. Smertelindring leder ikke automatisk til forbedret funktionsevne eller aktivitet. Der er behov for indsatser for at fremme aktivitetsniveauet og frem for alt støtte opretholdelsen af den øgede aktivitet hos patienter med artrose. Denne forandring bør betragtes som en proces. En forudsætning for at patienterne skal lykkes med sin livsstilsændring er at de sundhedsprofessionelle er lydhøre overfor patientens tidligere erfaringer med fysisk aktivitet, træning og smerte. Patientens mål, interesser 7

8 og motivation til forandring udgør grundlaget for evne til at efterleve behandlingen. At møde patienten der hun/han er kan være afgørende for resultatet, som igen kan Patienten er den aktive udøver, men udøvelsen kan for en stor del være afhængig af hvor stor støtte og tryghed patienten oplever fra omgivelserne, inklusiv de sundhedsprofessionelle. Gennem samarbejde kan vi mindske den menneskelige lidelse og belastningen af samfundets ressourcer som følge af artrose. Individuelt tilpasset træning og information er omkostningseffektive behandlingsformer. Formål og målsætning Dette arbejde omfatter det som skal ses som basisbehandlingen ved artrose, i første omgang træning, patientundervisning og vægttab. Det omfatter således ikke lægemiddelsbehandling, kirurgiske indgreb eller post-operativ behandling. Formålet er således, på baggrund af relevant litteratur, at sammenfatte evidensen og belyse basisbehandlingens betydning ved behandlingen af patienter med artrose. Denne sammenstilling skal ligge til grund for information til sundhedsprofessionelle. Målet er at basisbehandlingen skal tilbydes alle patienter med let til moderat artrose, i overensstemmelse med europæiske og nationalle retningslinjer (1-3) og at patienter med artrose skal have en ligeværdig behandling ved den første kontakt med Evidens Evidens udtrykker graden af støtte der betyder at dokumentationsniveauet er - mellem om videnskabelige undersøgelser viser at der ikke er evidens for konklusionen (ingen evidens) eller om spørgsmålet forklaring 1 8

9 Indledning Artrose Artrose er den hyppigste årsag til funktionsevnenedsættelse hos ældre mennesker, men er også vanligt forekommende hos yngre og midaldrende. Man antager at ca. 5% af befolkningen mellem 35 og 54 år har knæartrose baseret på røntgenfund (4). har ikke ondt. Omvendt gælder det Artrose reumatisk sygdom på røntgen (5) (Figur 1). Da artrose er en kronisk sygdom forøges forekomsten af radiologisk artrose ved højere alder og selvom symptomatisk artrose ikke er ligeså hyppigt beregner man at ca. 10% af mændene og 18% af kvinderne over 60 år har besvær relateret til artrose (6). I aldersgruppen under 60 år har cirka hver sjette voksen knæsmerter som har varet længere end 3 måneder (7). Det betyder at artrose er hyppigere end både diabetes og hjertesvigt. Besvær som følge af artrose vil fortsat øges med et øget antal ældre. røntgenforandringer smerte funktion Figur 1. Ved let til moderat artrose er overensstemmelsen mellem røntgenforandringer, smerte og funktion lille. Mange som artrose ifølge røntgen har ikke ondt og omvendt, mange som har ondt har ikke røntgenforandringer. Nedsat funktion beror mere på smerte og dårlig muskelstyrke end på røntgenforandringer. Artrose er en sygdom som rammer brusk, ledbånd, ledhinde, ledvæske og knogle, med betydelige konsekvenser for individet i form af smerte og forringet funktion. ledbelastende arbejde, eliteidræt, alder og muskelsvaghed (8-14). Artrose er kendetegnet ved en ubalance mellem opbygningen og nedbrydningen af brusksubstansen som leder til en svigtende funktion i leddet. Artrose kan bedst beskrives som ledsvigt, hvorimod begrebet slidgigt, som tidligere anvendtes som synonym for artrose er misvisende og kan lede tankerne hen på en irreversibel tilstand, som skal beskyttes mod yderligere belastning. Dette er ulykkeligt, eftersom 9

10 brusken er afhængig af en passende dynamisk belastning for at opretholde balancen mellem opbygning og nedbrydning. Flere forskningsstudier peger nu på at artrose ikke forårsages af slitage af ledet (15), og at moderat fysisk aktive personer ikke løber en større risiko for en forværring (16). Omkostninger ved sygemelding som følge af artrose er store, først og fremmest på grund af at sygemeldingsperioderne er lange og at så mange rammes hvert år. Omkostninger ved sygemelding på grund af knæledsartrose opgaves til 1,2% af de totale sygemeldingsomkostninger i Sverige, hvilket svarer til ca. 460 millioner svenske kroner. Medregnes alle typer af artrose svarer de til en større omkostning ved sygemeldinger end brystkræft, diabetes og hjerte-karsygdomme tilsammen 2001 var godt 12 milliarder svenske kroner. Direkte omkostninger som lægemidler og andre behandlingsomkostninger svarede til ca. 2 milliarder svenske kroner, mens omkostningerne for sygedagpenge, førtidspensioner og produktionstab var fem gange Artrose radiologisk, som osteofytter, indsnævret ledspalte funktionelt, som smerte og funktionsevnenedsættelse af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand, - - kropsstrukturafvigelse - påvirkning af leddet og dets omgivelser kropsfunktionsevnedsættelse - så som instabilitet, ødem, muskelsvaghed, men også smerte og psykiske begrænsninger aktivitetsbegrænsning - så som vanskeligheder ved at udføre deltagelsesbegrænsninger - vanskeligheder ved at deltage i aktiviteter i og udenfor hjemmet omgivelsesrelaterede begrænsninger - så som vanskeligheder i relation til familie, arbejds- Det er vigtigt at rette behandlingen af artrose mod hele spektret Forklaring 2 10

11 Forebyggelse af artrose I studier af dyr og mennesker har man set at nedsat muskelstyrke og forringet muskelfunktion ikke bare er en konsekvens af artrose, men i visse tilfælde går forud for udviklingen af artrose. Disse fund har vakt interesse for at undersøge om det er muligt at forebygge eller i det mindste forsinke artroseprocessen ved hjælp af træning. Betydningen af træning og muskelfunktion for artroseudviklingen er hidtil studeret i dyreforsøg. Antallet af studier på mennesker er få og er et nyt og fremtidigt træning hos fysioterapeut forbedrer bruskkvaliteten hos tidligere knæopererede med høj risiko for udvikling af artrose (17). Effekten på lang sigt er ikke undersøgt. I et studie som sammenligner effekten af styrketræning og bevægelighedstræning hos patienter som havde artrose fandt man at artrosen hos de patienter som var udtrukket til styrketræning ikke forværredes lige så hurtigt som hos de der var udtrukket til bevægelighedstræning (18). Resultaterne fra disse første studier støtter hypotesen at personer med høj risiko for at udvikle artrose bør træne efter de samme principper som de som allerede har udviklet artrose. Artrosebehandling Behandlingen af artrose kan sammenlignes med en pyramide hvor basen skal tilbydes alle og udgøres af information, fysisk træning og vægttab. Toppen udgøres af kirurgiske indgreb, som artroskopi, farmakologisk behandling, hjælpemidler og ortopædtekniske foranstaltninger, som kan ses som supplement der hvor basisbehandlingen ikke slår til (Figur 2) (1-3, 19, 20). Træning, information og vægttab er det med artrose osteotomi protesekirurgi Andel patienter med artrose aktuel for denne behandlingsform <10 % Supplerende behandling lægemidler ortopædtekniske hjælpemidler fysisk aktivitet styrketræning konditionstræning vægttab information 100 % Figur 2. Behandlingsarsenalet ved artrose kan sammenlignes med en pyramide, hvor basen udgør basisbehandlingen som skal komme alle patienter med artrose til gavn, mens toppen udgøres af effektive kirurgiske indgreb, som blot kommer på tale for en lille del af patienter med artrose (3). 11

12 Det er almindelig opfattelse at det er smerten som fører patienten til sundhedsvæsnet. Nyere studier viser imidlertid at kun halvdelen af alle med smerter i knæene søger sundhedsvæsnet (21, 22) og smertens sværhedsgrad synes at være af mindre betydning for om patienten søger sundhedsvæsnet eller ikke (22). Det er almindeligt at patienten tror at besværet ved artrose er et symptom på naturlig aldring og går derfor ikke til lægen (21, 23). Havde den naturlige aldring været den korrekte årsag burde imidlertid alle ældre have artrose, men dette er ikke tilfældet. Smerte og forringet funktion er alligevel de hyppigste forekommende symptomer ved artrose. Indtil i dag har indsatsen for at mindske smerte primært været fokuseret på farmakologisk behandling. Fungerer lægemidlerne ikke tilfredsstillende henvises patienten ofte til ortopædkirurgen med henblik en vurdering af de mulige kirurgiske foranstaltninger. Da det kan tage mellem 10 til 30 år inden artriosen kan ses operation (24, 25). Patienten opfatter dette som om der ikke er noget at gøre. For de asmertestillende effekt som lægemidlerne, blot uden negative bivirkninger. De bivirkninger som ses ved træning, information og vægttab er positive og indebærer en mindsket risiko for tidlig død og en forbedring af den almene sundhedstilstand (26). gælder effekt (27) og omkostningseffektivitet (28). Ved at den første foranstaltning er en anbefaling til patienten om at træne og eventuelt gå ned i vægt og informere om hvordan det vil påvirke symptomerne, kan man spare patienten for både lidelse og frustration. Uddannelse og information kræves for at dette synspunkt skal kunne anvendes af beslutningstagere, sundhedsprofessionelle og patienter (29). Artroseforløbet varierer meget fra person til person (30). Hos nogen standser artroseudviklingen mens den hos andre forværres forholdsvist hurtigt. Hele processen, fra de første forandringer på mikroskopisk niveau til Effekt Effekt handler om hvor meget behandlingen på- Forklaring 3 total brusk nedbrydning tager mange år. Engelske studier viser at det blot er 10% af alle patienter med artrose som får så alvorlig artrose at kirurgi er aktuelt (24). For det sygdomsforløbet, tilstrækkeligt for at mindske smerte og forbedre funktionen. sammenstilling kommer til at vedrøre knæledsartrose. Forholdet mellem publicerede til at tro at anbefalingerne vedrørende information, træning og vægttab som gælder for knæartrose også kan appliceres på artrose i andre led. 12

13 Basisbehandling ved artrose Basisbehandlingens effekt på forskellige niveauer i forhold til ICF deltagelse og Omgivelsesfaktorer. Artrose påvirker helbredet på samtlige niveauer (se forklaring 2). Kropsfunktioner (body functions) er kroppens fysiologiske funktioner, inklusiv de psykologiske funktioner. Når det gælder artrose udtrykkes kropsfunktioner for eksempel som bevægelighed, stabilitet, kraft, muskulær udholdenhed, proprioception/ neuromuskulær funktion, men også smerte og gangevne regnes hertil. Kropsstrukturer (body structure) er kroppens anatomiske væv så som brusk, knogle, ledbånd og muskler. Aktivitet og deltagelse (activity and participation) beskriver en persons udførelse af en aktivitet og engagementet i forskellige sammenhænge i livet. Aktivitet og deltagelse kan inddeles i faktisk udførelse, dvs. hvad en person virkelig gør eller engagerer sig i, og kapacitet, som handler om det potentiale en person har for at udføre en aktivitet eller være delagtig. Omgivelsesfaktorer beskriver fysiske, psykiske og sociale faktorer i de nære omgivelser som påvirker kropsfunktion/strukturer, aktivitet og deltagelse og derigennem helbredet. Det kan være faktorer relateret til almen kommunikation, boog/eller arbejdsmiljø, eller personlige attituder og social støtte. Basisbehandlingen af artrose har effekt på samtlige ICF niveauer. I mikroskop har man i dyreforsøg vist at kvaliteten af ledbrusken på hamstere som ikke motionerer forværres hurtigere end hos hamstere som dagligt motionerer i et hjul (31). I et studie på humant brusk, hos personer med en forøget risiko for at udvikle artrose, har man kunnet vise at bruskens kvalitet forbedredes blandt de som forøger deres fysiske aktivitetsniveau (17). Dynamisk træning og information har vist gunstige effekter på såvel symptomer og funktionstab i leddene, som på aktivitetsniveau og dermed mulighed for at deltage i både arbejdsliv, fritidsaktiviteter og andre sociale sammenhænge. Bemærk at en forbedring af funktionsevnen ikke automatisk leder til en øget fysisk aktivitet og deltagelse. Her spiller personlighed, motivation og psykisk sundhed en stor rolle. Det vil vi komme nærmere ind på senere. Det kan også være på sin plads at fundere over hvor stor effekt som kræves for at man kan sige at behandlingen har været effektiv. Hvad er en klinisk meningsfuld forbedring og hvor længe vil den holde efter afsluttet behandling? Artrose er en kronisk sygdom og en intervention på nogle uger eller måneder kan i bedste fald midlertidigt forbedre status i op til nogle måneder efter afsluttet behandling. For at få en mere langvarig effekt af behandlingen, uanset hvilken ikke-operativ behandling der er tale om, kræves en vedvarende mindste dosis og nu og da en genopfriskning for at bibeholde det opnåede resultat. 13

14 Aktive behandlingsmetoder Aktive behandlinger indebærer at patienten selv tager aktivt del i behandlingen, enten gennem at bearbejde og omsætte kundskab i tanker, attituder, holdninger og daglige gøremål, eller gennem at være fysisk aktiv. Træning - hvorfor? Inaktivitet er livsfarligt. Moderat fysisk aktivitet i totalt 30 i ugen, mindsker risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet er en af vor tids største epidemier. Inaktivitet indebærer at graden af regelmæssig fysisk aktivitet ikke er tilstrækkeligt højt for at kunne vedligeholde en god sundhed. I takt med at arbejde og fritidsaktiviteter bliver mere og mere stillesiddende øges frekvensen af sygdomme relaterede til inaktivitet, så som diabetes, tyktarmskræft og hjertesvigt (33). Artrose forårsager smerte (24) og nedsat funktion Træning er kropsbevægelser som følge af muskelaktivitet, der resulterer i et energiforbrug, mens træning er en variant af fysisk aktivitet som er planlagt, struktureret og gentaget med det formål at forbedre eller vedligeholde fysisk funktion (Frit oversat efter Ca- Forklaring 4 (30, 34) og er hyppigere hos ældre end hos yngre (6, 35). Smerte, nedsat funktion og alder er faktorer som påvirker det fysiske aktivitetsniveau negativt. Artrose er den hyppigste årsag til inaktivitet blandt personer over 65 år (6, 36). Ifølge de anbefalinger, som er udarbejdet for at mindske konsekvenserne af inaktivitet, bør intensitet, dvs. man bør blive let forpustet og varm, men kunne gennemføre en samtale (50-70% af maksimal puls) (26). Mere intensive aktiviteter, fx at gå på trapper, kan udføres med de samme positive effekter på sundheden i kortere tid (ca. 15 min.), mens lettere aktiv, som at gøre rent eller vaske bilen, kan have samme effekt bare de udføres i længere tid (45-60 min). Maksimal hjertefrekvens falder med stigende alder. En gåtur i parken kan derfor opfattes som en let aktivitet for en yngre person, men en moderat aktivitet for en ældre. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), sammenfatter i sin rapport om at forebygge kroniske sygdomme, at 30 minutters daglig fysisk aktivitet har positive effekter på hjerte og kar, men for at reducere antallet af diabetestilfælde og tyktarmskræft kræves 45 til 60 minutters fysisk aktivitet per dag (33). Sundhedsstyrelsen uddyber anbefalingerne med at påpege at de 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. 14

15 I et forsøg på at sprede budskabet og forøge det fysisk aktivitetsniveau blandt danskere har Sundhedsstyrelsen i 2003 udgivet Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling (www.sst.dk/sundhed og Forebyggelse/Fysisk aktivitet/ Fakta om fysisk aktivitet.aspx). Det kan sammenlignes med lægemiddelhåndbogen som beskriver effekter og bivirkninger af forskellige mediciner. Brusken har bedst af passende belastning På baggrund af det samme arbejde i Sverige udvikledes begrebet Fysisk aktivitet på Recept sundhedsprofessionelle tilbyder patienter undervisning i motiverende samtaler for på bedste måde at kunne støtte patienter på vejen mod et aktivt liv. Gennem Fysisk Aktivitet på Recept (FAR) kan læger og andre autoriserede sundhedspersonaler ordinere træning og på den måde øge den fysiske aktivitet hos patienter med artrose. Inaktivitet er også skadeligt for ledbrusken (Figur 3). Immobilisering (fuldstændig aftager og brusken nedbrydes. Frisk ledbrusk genskabes igen ved belastning (37). Syg brusk klarer ikke at reparere skader i samme udstrækning. Bruskens holdbarhed Belastning Figur 3. Brusken har bedst af passende belastning. For lav belastning, som ved inaktivitet, eller for høj belastning, som ved eliteidræt, giver ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken. 15

16 Træning - hvor meget? hvilken dosis af træning som er optimal, både når det gælder intensitet, frekvens og varighed (38-41). Den optimale træning for den enkelte bør isedet baseres på individuelle præferencer, alder, grad af funktionsevnenedsættelse, fysisk kapacitet og sundhedstilstand (40, 42). Patienter mellem 55 og 75 år som er motionsaktive løber en mindre risiko for at udvikle sværere former for artrose som senere kræver kunstigt led (43). Regelmæssig, kontinuerlig træning er en forudsætning for at bibeholde effekterne af træning (42, 44). Træning - hvordan? Neuromuskulær kontrol Den bedste træning er den som udføres Uanset hvilken type træning som anbefales til eller udføres af patienter med artrose bør man forsikre sig om at den neuromuskulære kontrol af bevægelsen optimeres. Neuromuskulær kontrol indebærer at ledet belastes i et neutralt belastningsmønster, det vil sige at hofte, knæ og fod ligger langs samme vertikale linje (Figur 4a). Det dynamiske belastningmønster, dvs. hvordan ledet belastes under bevægelse, er muligt at påvirke med hjælp af muskelaktivitet. God muskelfunktion i hoftens udadrotatorer og abduktorer er en forudsætning for optimal dynamisk ledbelastning og er vist at kunne mindske risikoen for forværring af de radiologiske forandringer i knæleddet (45). På samme måde er fodens belastningmønster af betydning og en øget pronation eller supination af foden fører til at det dynamiske belastningsmønster omkring knæ og hofte forskydes. Træning ved knæartrose bør således altid inkludere træning af muskulatur omkring hoften og kontrol eller justering af fodens belastningsmønster. Neuromuskulær kontrol eller dynamisk belastningsmønster er ikke det samme som et statisk belastningsmønster. Statisk belastningsmønster, eller graden af varus/ valgus i stående stilling, måles ved at kontrollere vinklen hofte-knæ-ankel (HKA) på et helbensrøntgen. En afvigende HKA-vinkel er associeret med øget risiko for forværring af artrose i knæleddet (46). Det statiske belastningsmønster er i større udstrækning relateret til skelet og strukturelle forandringer i leddene og dermed vanskeligere at påvirke. Statisk og dynamisk belastningsmønster hænger til en vis grad sammen, men det er ikke tilstrækkeligt udredt hvor meget. Et varusstillet knæ i stående har ofte et valgiseret dynamisk belastningsmønster. Det er uklart hvad der har den største betydning for udviklingen af artrose eller den fysiske funktion. Det dynamiske belastningsmønster undersøges bedst ved hjælp af tredimensionelle bevægelsesanalyser. Denne undersøgelse udføres ved hjælp af avanceret udstyr i et ganglaboratorium, og kan derfor vanskeligt anvendes i klinisk praksis. I klinikken er det derfor fysioterapeuten som gennem en observation af forholdet mellem hofte-, knæog fodled vurderer patientens belastningsmønster eller neuromuskulære kontrol. En enkel instruktion for at justere det dynamiske belastningsmønster er helt enkelt at gøre patienten opmærksom på hvordan knæet forholder sig til tæerne ved en knæbøjning og derefter opfordre dem til altid at stræbe efter at knæet skal være over tæerne når 16

17 I et neutralt belastningsmønster vil belastningen blive der hvor ledbrusk, ledbånd og muskler tåler belastningen bedst (47). Det er en forudsætning for at styrketræning kan udføres med optimalt resultat. En god neuromuskulær kontrol betyder også at bevægelsen udføres med kvalitet og velafvejet og synkroniseret muskelaktivitet gennem hele bevægebanen. Figur 4a Neutralt (optimalt) belastningsmønster med hofte-, knæ- og fodled på samme linje. Figur 4b Valgiseret (ugunstigt) belastningsmønster med knæleddet medialt for hofteog fodled. Træning - hvad? Bevægelighedstræning? Artrose i hofte og knæ medfører nogen grad af nedsat bevægelighed. Årsagen kan være ledhævelse, smerte, nedsat muskelfunktion eller et ændret belastningsmønster i bevægelsen. Nedsat bevægelighed hænger sammen med nedsat funktion (48) og At gå på trapper er god bevægelighedstræning træning af funktion forbedrer også bevægeligheden. Ved at udnytte den bevægelighed som kræves i daglige aktiviteter, som fx at gå på trapper eller rejse sig fra siddende, kan bevægeligheden i knæ og hofte understøttes og bevares samtidig med at funktionen trænes. Bevægeligheden i et led kan også påvirkes med passive teknikker, som fx manuel terapi (se afsnittet om passive behandlingsmetoder). Det er vigtigt at informere patienten om betydningen af at vedligeholde bevægeligheden. I de tilfælde hvor belastningen af ledet er så smertefuldt at funktionel træning ikke kan lade sig gøre kan bassintræning være et godt alternativ (se bassintræning). 17

18 Styrke eller konditionstræning? Man kan ikke give generelle anbefalinger når det gælder type af træning, som fx styrke- eller konditionstræning (40). Et amerikansk studie som sammenlignede træning af muskeludholdenhed med træning af iltoptagelsesevne hos ældre med knæartrose, viste moderate forbedringer i begge grupper sammenlignet med kontrolgruppen, som om at træne (49). Igen er det, set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, vigtigere at være Det man træner bliver man god til fysisk aktiv i det hele taget, end præcist hvad man gør. En aktivitet som opleves som og dermed større positive effekter på sundheden end træning som anses for mere effektivt, men ikke udføres. Styrketræning Begrebet styrketræning anvendes ofte for at beskrive både træ- - - titioner alene giver ikke større og stærkere muskler, men derimod Øget hastighed bibeholdende den samme belastning og kontrol kan rekrutteres til et tungt arbejde hvis bevægelseshastigheden er lang- I begyndelsen forøges muskelstyrken hurtigt uden at musklerne - Træning udover 8-10 uger medfører større muskelmasse ved en øg- Forklaring 5 18

19 I denne sammenfatning anvendes begrebet styrketræning i et videre perspektiv og ikke kun til anbefalingen < 15 RM. Flere repetitioner og en lavere belastning kan være mere stimulerende da arbejdet er mindre intensivt og trætheden efter udført arbejde gradvist mindsker, hvilket kan inspirere til at yde en smule mere. På denne måde kan lavintensiv træning træning være en god introduktion til mere krævende styrketræning (50). træner bliver man god til. Forbedring opnås ved den type af træning som udføres både når det gælder belastning, bevægelsesmønster og hastighed (50). God muskelfunktion i sig selv beskytter mod udviklingen af radiologisk artrose hos personer uden tidligere tegn på røntgenforandringer (13, 14). Hos personer med radiologisk bekræftet artrose i knæleddet, som Stærke muskler beskytter mod artrose samtidig er hjulbenede eller kalveknæede, kan stærke muskler mdeføre en øget risiko for forværring af artrosen. Det skyldes sandsynligvis på en ændret trækretning (51). Man ved ikke hvordan træning eller korrigering af fejlstillingen påvirker forløbet for gruppe af patienter. Individuelt tilpasset træning med neutralt belastningsmønster og god neuromuskulær kontrol i 8 uger har i et pilotstudie vist at kunne mindske ledbelastningen ligeså meget som hvis personen havde anvendt en helbens-ortose (52). En hvis forsigtighed anbefales ved styrketræning af patienter med alvorlig fejlstilling i knæledene, eftersom effekterne ikke er tilstrækkeligt belyst. - underlaget og den vinkelrette afstand mellem reaktionskraften og be- eller valgusfejlstilling) øges afstanden til reaktionskraften og dermed Indre faktorer afhænger alt i alt af den kraft som udvikles af musk- - Forklaring 6 19

20 Statisk eller dynamisk styrke? Der har været gennemført forsøg på at bestemme hvilken type af styrketræning der har størst effekt, men i det store og hele er det målet med træningen som bør afgøre hvilken type af træning som skal anvendes. De studier som har været gennemført har haft relativt At gå på trapper er god styrketræning få personer med i hver gruppe, hvilket gør konklusionerne mindre sikre. Otte ugers dynamisk styrketræning havde noget større effekt på smerte og funktion end statisk styrketræning (54). Dynamisk træning udføres ofte ved hjælp af træningsmaskiner i træningscentre eller hos fysioterapeuten, men kan ligeså vel udføres uden træningsredskaber. At rejse sig fra sidden eller gå op eller ned af en trappe er enkel og let styrketræning at gennemføre i hverdagen (Figur 5). Intensiteten bør gradvist øges, så bevægelsen kan gennemføres på en kontrolleret måde. Ved at træne sådanne funktioner, som anvendes i det daglige kan problemerne i hverdagen mindskes. Figur 5 At gå op og ned af trapper eller et step-trin, kræver ikke dyrt udstyr og er en enkel måde at træne en hverdagsaktivitet. I en andet klinisk kontrolleret undersøgelse af frivillige patienter med knæledsartrose sammenlignedes 16 ugers dynamisk og statisk styrketræning, begge udført med gummibånd (Thera-band). Den dynamiske træning bestod af funktionelle bevægelser af fod, knæ og hofte og progredieredes fra let til moderat ud fra patienternes egen vurdering. Den statiske træning udførtes med en fast vinkel og samme muskelgrupper omkring fod, knæ og hofte. Resultatet viste at i begge grupper forbedredes funktionen og smerterne mindskedes sammenlignet med en kontrolgruppe (55). 20

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark GLA:D Deltagermateriale Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale Godt Liv med Artrose i Danmark 15 Hvad er artrose? Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune

Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelser (udkast 7. marts 2013) Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune Baggrund Mennesker med ingen eller kort uddannelse udvikler oftere artrose og har sværere ved at tage hånd om

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

KOOS Spørgeskema til knæpatienter

KOOS Spørgeskema til knæpatienter Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

GLA:D Årsrapport 2014

GLA:D Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 2 GLA:D - Årsrapport 2014 GLA:D Årsrapport 2014 GLA:D-registeret Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi FoF, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Udgivet af GlaxoSmithKline Consumer Healthcare

Udgivet af GlaxoSmithKline Consumer Healthcare Udgivet af GlaxoSmithKline Consumer Healthcare Indholdsfortegnelse Redaktion: I bevægelse: Morten Zacho, cand.scient. i idræt Madvaner: Per Brændgaard Mikkelsen, cand.scient. i human ernæring I balance:

Læs mere