Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos"

Transkript

1 Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos 1

2 Forord Denne danske udgave af Basisbehandling af Artrose henvender sig til sundhedsprofessionelle som ordinerer eller giver behandling til patienter med ledsmerte og artrose. Det svenske forlæg har vist sig også at være meget populær læsning for patienter med ledsmerte og artrose, og jeg håber at det også vil være tilfældet i Danmark. Oversættelsen, som er udført af min kollega Hans Lund med mangeårig erfaring indenfor forskningsfeltet, er kommet i stand fordi jeg i mit arbejde med formidling af artrosebehandling til sundhedsprofessionelle og patienter i Danmark har opdaget, at der savnes en opdateret og evidensbaseret sammenfatning af basisbehandlingen for artrosepatienter. Emnet er vigtigt da basisbehandlingen af artrose ifølge såvel nationale som internationale retningslinjer skal tilbydes alle patienter med ledsmerte og artrose, enten som enkeltstående behandling eller i kombination med farmaka eller kirurgi. Takket være økonomisk støtte fra Gigtforeningen og Danske Fysioterapeuter har det været muligt dels at oversætte bogen og dels gøre den frit tilgængelig. Jeg håber dette initiativ kan bidrage til en bedre forståelse, ordinering og anvendelse af den evidensbaserede behandling af patienter med artrose i Danmark. Odense 1. marts 2011 Ewa Roos Professor i Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet 2

3 Forfatterpræsentation Carina Thorstensson er fysioterapeut og arbejder som forsker og projektleder ved Spenshults FoU-centrum, Halmstad, Sverige. Carina Thorstensson disputerede i 2005 med en afhandling om knæartrose, muskelfunktion og træning. I 2006 udviklede hun sammen med kollegaer fra Spenshults Reumatikersjukhus en artroseskole med det formål at tilbyde patienter med artrose evidensbaseret undervisning og træning. Siden 2008 har hun været ansvarlig for et nationalt projekt, kaldet Bättre Omhändertagande av patienter med Artros (BOA). Målet er at mindske sygemelding og dårlig sundhedstilstand hos patienter med artrose, samt at følge op og kontinuerligt forbedre sundhedsvæsnets tilbud til patienter med artrose via et nystartet nationalt kvalitetsregister (BOA-registret). Ewa Roos er uddannet fysioterapeut fra Lunds Universitet i Sverige Hun har derefter arbejdet i klinisk praksis i næsten 20 år. Parallelt har hun forsket indenfor det muskuloskeletale område med udvikling af spørgeskemaer, behandling af knæskader og forebyggelse af artroseudvikling. Ewa Roos blev medicinsk doktor i 1999, docent i 2003 og professor i Siden 2007 har hun været forskningsleder af Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi ved Syddansk Universitet. Oversætterpræsentation Hans Lund blev uddannet som fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole i 1982, er lektor på Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi og studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering, begge dele på Syddansk Universitet. Han har arbejdet på klinik og med rehabilitering af ældre og som klinisk og teoretisk underviser på fysioterapiuddannelsen. Hans Lund har været forfatter og 3

4 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Forfatterpræsentation 3 Oversætterpræsentation 4 Indholdsfortegnelse 5 Sammenfatning 8 Formål og målsætning 9 Indledning 9 Artrose 11 Forebyggelse af artrose 11 Artrosebehandling 13 Basisbehandling ved artrose 13 Basisbehandlingens effekt på forskellige niveauer i forhold til ICF 14 Aktive behandlingsmetoder 14 Træning - hvorfor? 16 Træning - hvor meget? 16 Træning - hvordan? 16 Neuromuskulær kontrol 17 Træning - hvad? 17 Bevægelighedstræning? 18 Styrke eller konditionstræning? 20 Statisk eller dynamisk styrke? 21 Åben eller lukket ledkæde (open/ close kinetic chain) 22 Holdtræning eller individuel træning? 22 Superviseret træning eller hjemmetræning? 22 Bassintræning 24 Træning - Effekter 24 Effekt på smerte og funktion 25 Effekt på ledbelastning 26 Effekt på sundhed og livskvalitet 26 Får man artrose af for meget træning? 28 Patientundervisning 29 Vægttab 30 Barrierer for efterlevelse 31 Stresshåndtering, motivation, tid og personlighed 33 Smerte 35 Passive behandlingsmetoder 35 Akupunktur 35 Elektromagnetiske felter og elstimulering af huden 35 Fodindlæg/såler 36 Laser 37 Manuel terapi 37 Ortoser / tape 37 TENS (Transkutan elektrisk nervestimulering) 38 Termoterapi (varme/kulde) 38 Ultralyd 38 Urtemedicin 39 Spørgsmål og svar om basisbehandling af Artrose 40 Referencer Ordforklaringer 8 Evidens 10 Artrose 12 Effekt 13 ICF 14 Træning 18 Styrketræning Effekt 19 Ledbelastning 21 Åben og lukket muskelkæde 24 Meta-analyse 36 Cochrane oversigtsartikel (Cochrane Review) 4

5 Sammenfatning Artrose, eller som man sagde tidligere slidgigt, er meget almindeligt. Det er den vigtigste årsag til funktionsevnenedsættelse hos ældre mennesker. Artrose er hyppigst blandt ældre, men forekommer ikke så sjældent allerede i 30 års alderen. Omtrent 5% i alderen år har tegn på knæartrose som kan ses på røntgen og cirka 15% af den voksne befolkning har knæsmerter som har varet længere end 3 måneder. Omkostninger ved sygemelding som følge af artrose er betydelige, dels på grund af lange sygemeldingsperioder og dels fordi så mange rammes. Artrose er en sygdom som angriber brusk, ledbånd, ledkapselhinde og knogle. Det medfører en svigtende ledfunktion og et godt dansk ord for artrose er derfor ledsvigt. Artrose kan ikke helbredes, men man kan lindre besværet og forsinke forværringen. Patienten kan gøre meget selv under rigtig vejledning og støtte fra de sundhedsprofessionelle. Behandlingen har indtil i dag ofte fokuseret på symptomlindring ved hjælp af lægemidler. I de tilfælde hvor lægemidler ikke hjælper henvistes patienten til røntgen og ortopædkirurg for at vurdere om der var behov for operation. Røntgenforandringer udvikles langsomt og sammenhængen mellem røntgenfund og oplevet besvær er dårlig. Det er kun ca. 10% af dem som søger sundhedsvæsnet pga. knæsmerter hvor operation nogensinde kommer på tale. Alt for mange patienter får den besked at der er ikke noget at gøre. Denne bog er baseret på tilgængelig forskning og har til formål at fremhæve betydningen af basisbehandlingen ved artrose. Basisbehandlingen ved artrose består af træning, information og vægttab. Disse behandlingsmetoder skal tilbydes alle med artrose så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. De bedste behandlings-metoder ved let til moderat artrose er træning, vægttab og patientundervisning 5

6 Tabel 1. Anbefalet basisbehandling af artrose i følge Osteoarthritis Research Society International 2008 (1). Anbefaling Anbefalingsstyrken* (0-100, svagest - stærkest) Evidensniveau Patienter med hofte- og/eller knæartrose skal have information og undervisning i målet med artrosebehandlingen samt betydningen af livsstilsændringer, træning, passende fysisk aktivitet, vægttab og andre muligheder for at og aktive behandlingsformer hos terapeut. Efterlevelse af anbefalingerne skal stimuleres. Patienter med hofte- og knæartrose skal opmuntres til at påbegynde og derefter fortsætte med konditionstræning, styrketræning og bevægelighedstræning. For patienter med hofteartrose kan vandgymnastik være effektivt. Overvægtige patienter med hofte- og knæartrose skal opmuntres til at gå ned i vægt og bibeholde den lavere vægt. Ganghjælpemiddel (fx stok) kan mindske smerterne hos patienter med hofte- og knæartrose. Patienterne skal informeres om at stok eller albuestok skal anvendes i modsatte hånd. For patienter med dobbeltsidig artrose kan rollator være at foretrække. Patienter med hofte- og knæartrose kan have god hjælp af henvisning til fysioterapeut med henblik på vurdering og et individuelt tilpasset træningsprogram. Vurdering kan også føre til udskrivning af et ganghjælpemiddel. Alle patienter med artrose bør få råd om optimalt fodtøj og den støddæmpende effekt af gode såler. Hos patienter med knæartrose kan fodindlæg mindske smerten og forbedre gangevnen. Hos patienter med medial knæartrose kan laterale kiler lindre symptomerne. Hos patienterne med knæartrose og let/ moderat hjulbenethed eller kalveknæ kan en knæortose mindske smerter, forbedre stabiliteten og mindske faldrisikoen. Klinisk status hos patienter med hofteeller knæartrose kan forbedres ved regelmæssige telefonkontakter. Varme/kulde i visse former kan effektivt lindre symptomer hos patienter med hofte- og knæartrose. Akupunktur kan lindre symptomer ved knæartrose. TENS* kan lindre smerten kortvarigt hos en del patienter med hofte- og knæartrose. *(Transkutan Elektrisk Nerve Stimulering) 97 Ia (uddannelse), IV (efterlevelse) 96 Ia (knæ), Ib (hofte, bassintræning), IV (hofte) 96 Ia 90 IV 89 IV 77 IV (sko), Ia (fodindlæg) 76 Ia 66 Ia 64 Ia 59 Ia 58 Ia Anbefalingernes styrke præsenteredes af Osteoarthritis Research Society International i 2008 og baseredes på den tilgængelige evidens vedrørerende effekt, sikkerhed og omkostningseffektivitet for den behandling der var tale om, samt erfaringerne hos de eksperter som har skrevet anbefalingerne når det gælder hvordan patienten tolererer, accepterer og efterlever behandlingen. 6

7 Tabel 2. Forklaring af evidensniveau. Evidensniveau Type af evidens Ia Ib IIa IIb III IV Metaanalyse af kontrollerede, kliniske undersøgelse Mindst en kontrolleret, klinisk undersøgelse Mindst en kontrolleret, klinisk undersøgelse af god kvalitet men uden randomisering Mindst et quasi-eksperimentelt studie af god kvalitet Mindst et ikke-eksperimentelt deskriptivt studie Udtalelser fra ekspertkomiteer eller højt ansete autoriteter indenfor området Effekten af træning, information og vægttab er ligeså god som effekten af smertestillende lægemidler, men uden bivirkninger. Tværtimod ses i stedet også positive gevinster på andre folkesygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes. Træning mindsker smerte, forbedrer funktionen og øger livskvaliteten ved artrose. Der artrose. I dyreforsøg har man tidligere vist at bruskens kvalitet forbedres af træning og ny forskning på mennesker taler for det samme resultat. Træning på et motionsniveau og god muskelfunktion forebygger også udviklingen af sværere former for artrose. Når man tænker på at artrose er den hyppigste årsag til inaktivitet hos ældre, er det af største betydning at understrege betydningen af træning og fysisk aktivitet som en sundhedsfremmende faktor. Inaktivitet medfører en række sundhedsrisici som hjertesvigt, diabetes og forhøjet blodtryk. Fysisk aktivitet modvirker også overvægt, som i sig selv er en risikofaktor for dels at udvikle artrose og dels for en hurtigere udvikling af en allerede eksisterende artrose. Overvægt medfører også en øget risiko for en række andre sygdomme, blandt andet hjerteinfarkt, tyktarmskræft og diabetes. Med en voksende ældre, mindre fysisk aktiv og overvægtig befolkning er det ikke vanskeligt at forestille sig at problemerne som følge af artrose vil forøges i de kommende år. For de som allerede har udviklet artrose kan vægtreduktion forbedre den fysiske funktion. Overvægt medfører en forøget belastning af ledet ved almindelig gang og allerede ved et moderat vægttab ses en betydelig mindskning af besværet. at patienten selv har mulighed for påvirke artroseforløbet, har visdt sig at mindske smerterne og øget tiltroen til egen formåen. Adækvat information kan også stimulere til øget fysisk aktivitet og vægttab. For at få en langvarig effekt kræves mere eller mindre kontinuerlig træning. Smerte er ingen hindring for træning, så længe den ikke overskrider grænsen for hvad der er acceptabelt for den enkelte. Smerte er imidlertid en typisk årsag til at træning ikke gennemføres. Komplementerende behandling for at mindske smerterne, fx i ofrm af transkutan elektrisk nervestimulering (TENS), akupunktur eller lægemidler kan være en forudsætning for at træning kan gennemføres på en adækvat måde i begyndelsen. af behandling. Smertelindring leder ikke automatisk til forbedret funktionsevne eller aktivitet. Der er behov for indsatser for at fremme aktivitetsniveauet og frem for alt støtte opretholdelsen af den øgede aktivitet hos patienter med artrose. Denne forandring bør betragtes som en proces. En forudsætning for at patienterne skal lykkes med sin livsstilsændring er at de sundhedsprofessionelle er lydhøre overfor patientens tidligere erfaringer med fysisk aktivitet, træning og smerte. Patientens mål, interesser 7

8 og motivation til forandring udgør grundlaget for evne til at efterleve behandlingen. At møde patienten der hun/han er kan være afgørende for resultatet, som igen kan Patienten er den aktive udøver, men udøvelsen kan for en stor del være afhængig af hvor stor støtte og tryghed patienten oplever fra omgivelserne, inklusiv de sundhedsprofessionelle. Gennem samarbejde kan vi mindske den menneskelige lidelse og belastningen af samfundets ressourcer som følge af artrose. Individuelt tilpasset træning og information er omkostningseffektive behandlingsformer. Formål og målsætning Dette arbejde omfatter det som skal ses som basisbehandlingen ved artrose, i første omgang træning, patientundervisning og vægttab. Det omfatter således ikke lægemiddelsbehandling, kirurgiske indgreb eller post-operativ behandling. Formålet er således, på baggrund af relevant litteratur, at sammenfatte evidensen og belyse basisbehandlingens betydning ved behandlingen af patienter med artrose. Denne sammenstilling skal ligge til grund for information til sundhedsprofessionelle. Målet er at basisbehandlingen skal tilbydes alle patienter med let til moderat artrose, i overensstemmelse med europæiske og nationalle retningslinjer (1-3) og at patienter med artrose skal have en ligeværdig behandling ved den første kontakt med Evidens Evidens udtrykker graden af støtte der betyder at dokumentationsniveauet er - mellem om videnskabelige undersøgelser viser at der ikke er evidens for konklusionen (ingen evidens) eller om spørgsmålet forklaring 1 8

9 Indledning Artrose Artrose er den hyppigste årsag til funktionsevnenedsættelse hos ældre mennesker, men er også vanligt forekommende hos yngre og midaldrende. Man antager at ca. 5% af befolkningen mellem 35 og 54 år har knæartrose baseret på røntgenfund (4). har ikke ondt. Omvendt gælder det Artrose reumatisk sygdom på røntgen (5) (Figur 1). Da artrose er en kronisk sygdom forøges forekomsten af radiologisk artrose ved højere alder og selvom symptomatisk artrose ikke er ligeså hyppigt beregner man at ca. 10% af mændene og 18% af kvinderne over 60 år har besvær relateret til artrose (6). I aldersgruppen under 60 år har cirka hver sjette voksen knæsmerter som har varet længere end 3 måneder (7). Det betyder at artrose er hyppigere end både diabetes og hjertesvigt. Besvær som følge af artrose vil fortsat øges med et øget antal ældre. røntgenforandringer smerte funktion Figur 1. Ved let til moderat artrose er overensstemmelsen mellem røntgenforandringer, smerte og funktion lille. Mange som artrose ifølge røntgen har ikke ondt og omvendt, mange som har ondt har ikke røntgenforandringer. Nedsat funktion beror mere på smerte og dårlig muskelstyrke end på røntgenforandringer. Artrose er en sygdom som rammer brusk, ledbånd, ledhinde, ledvæske og knogle, med betydelige konsekvenser for individet i form af smerte og forringet funktion. ledbelastende arbejde, eliteidræt, alder og muskelsvaghed (8-14). Artrose er kendetegnet ved en ubalance mellem opbygningen og nedbrydningen af brusksubstansen som leder til en svigtende funktion i leddet. Artrose kan bedst beskrives som ledsvigt, hvorimod begrebet slidgigt, som tidligere anvendtes som synonym for artrose er misvisende og kan lede tankerne hen på en irreversibel tilstand, som skal beskyttes mod yderligere belastning. Dette er ulykkeligt, eftersom 9

10 brusken er afhængig af en passende dynamisk belastning for at opretholde balancen mellem opbygning og nedbrydning. Flere forskningsstudier peger nu på at artrose ikke forårsages af slitage af ledet (15), og at moderat fysisk aktive personer ikke løber en større risiko for en forværring (16). Omkostninger ved sygemelding som følge af artrose er store, først og fremmest på grund af at sygemeldingsperioderne er lange og at så mange rammes hvert år. Omkostninger ved sygemelding på grund af knæledsartrose opgaves til 1,2% af de totale sygemeldingsomkostninger i Sverige, hvilket svarer til ca. 460 millioner svenske kroner. Medregnes alle typer af artrose svarer de til en større omkostning ved sygemeldinger end brystkræft, diabetes og hjerte-karsygdomme tilsammen 2001 var godt 12 milliarder svenske kroner. Direkte omkostninger som lægemidler og andre behandlingsomkostninger svarede til ca. 2 milliarder svenske kroner, mens omkostningerne for sygedagpenge, førtidspensioner og produktionstab var fem gange Artrose radiologisk, som osteofytter, indsnævret ledspalte funktionelt, som smerte og funktionsevnenedsættelse af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand, - - kropsstrukturafvigelse - påvirkning af leddet og dets omgivelser kropsfunktionsevnedsættelse - så som instabilitet, ødem, muskelsvaghed, men også smerte og psykiske begrænsninger aktivitetsbegrænsning - så som vanskeligheder ved at udføre deltagelsesbegrænsninger - vanskeligheder ved at deltage i aktiviteter i og udenfor hjemmet omgivelsesrelaterede begrænsninger - så som vanskeligheder i relation til familie, arbejds- Det er vigtigt at rette behandlingen af artrose mod hele spektret Forklaring 2 10

11 Forebyggelse af artrose I studier af dyr og mennesker har man set at nedsat muskelstyrke og forringet muskelfunktion ikke bare er en konsekvens af artrose, men i visse tilfælde går forud for udviklingen af artrose. Disse fund har vakt interesse for at undersøge om det er muligt at forebygge eller i det mindste forsinke artroseprocessen ved hjælp af træning. Betydningen af træning og muskelfunktion for artroseudviklingen er hidtil studeret i dyreforsøg. Antallet af studier på mennesker er få og er et nyt og fremtidigt træning hos fysioterapeut forbedrer bruskkvaliteten hos tidligere knæopererede med høj risiko for udvikling af artrose (17). Effekten på lang sigt er ikke undersøgt. I et studie som sammenligner effekten af styrketræning og bevægelighedstræning hos patienter som havde artrose fandt man at artrosen hos de patienter som var udtrukket til styrketræning ikke forværredes lige så hurtigt som hos de der var udtrukket til bevægelighedstræning (18). Resultaterne fra disse første studier støtter hypotesen at personer med høj risiko for at udvikle artrose bør træne efter de samme principper som de som allerede har udviklet artrose. Artrosebehandling Behandlingen af artrose kan sammenlignes med en pyramide hvor basen skal tilbydes alle og udgøres af information, fysisk træning og vægttab. Toppen udgøres af kirurgiske indgreb, som artroskopi, farmakologisk behandling, hjælpemidler og ortopædtekniske foranstaltninger, som kan ses som supplement der hvor basisbehandlingen ikke slår til (Figur 2) (1-3, 19, 20). Træning, information og vægttab er det med artrose osteotomi protesekirurgi Andel patienter med artrose aktuel for denne behandlingsform <10 % Supplerende behandling lægemidler ortopædtekniske hjælpemidler fysisk aktivitet styrketræning konditionstræning vægttab information 100 % Figur 2. Behandlingsarsenalet ved artrose kan sammenlignes med en pyramide, hvor basen udgør basisbehandlingen som skal komme alle patienter med artrose til gavn, mens toppen udgøres af effektive kirurgiske indgreb, som blot kommer på tale for en lille del af patienter med artrose (3). 11

12 Det er almindelig opfattelse at det er smerten som fører patienten til sundhedsvæsnet. Nyere studier viser imidlertid at kun halvdelen af alle med smerter i knæene søger sundhedsvæsnet (21, 22) og smertens sværhedsgrad synes at være af mindre betydning for om patienten søger sundhedsvæsnet eller ikke (22). Det er almindeligt at patienten tror at besværet ved artrose er et symptom på naturlig aldring og går derfor ikke til lægen (21, 23). Havde den naturlige aldring været den korrekte årsag burde imidlertid alle ældre have artrose, men dette er ikke tilfældet. Smerte og forringet funktion er alligevel de hyppigste forekommende symptomer ved artrose. Indtil i dag har indsatsen for at mindske smerte primært været fokuseret på farmakologisk behandling. Fungerer lægemidlerne ikke tilfredsstillende henvises patienten ofte til ortopædkirurgen med henblik en vurdering af de mulige kirurgiske foranstaltninger. Da det kan tage mellem 10 til 30 år inden artriosen kan ses operation (24, 25). Patienten opfatter dette som om der ikke er noget at gøre. For de asmertestillende effekt som lægemidlerne, blot uden negative bivirkninger. De bivirkninger som ses ved træning, information og vægttab er positive og indebærer en mindsket risiko for tidlig død og en forbedring af den almene sundhedstilstand (26). gælder effekt (27) og omkostningseffektivitet (28). Ved at den første foranstaltning er en anbefaling til patienten om at træne og eventuelt gå ned i vægt og informere om hvordan det vil påvirke symptomerne, kan man spare patienten for både lidelse og frustration. Uddannelse og information kræves for at dette synspunkt skal kunne anvendes af beslutningstagere, sundhedsprofessionelle og patienter (29). Artroseforløbet varierer meget fra person til person (30). Hos nogen standser artroseudviklingen mens den hos andre forværres forholdsvist hurtigt. Hele processen, fra de første forandringer på mikroskopisk niveau til Effekt Effekt handler om hvor meget behandlingen på- Forklaring 3 total brusk nedbrydning tager mange år. Engelske studier viser at det blot er 10% af alle patienter med artrose som får så alvorlig artrose at kirurgi er aktuelt (24). For det sygdomsforløbet, tilstrækkeligt for at mindske smerte og forbedre funktionen. sammenstilling kommer til at vedrøre knæledsartrose. Forholdet mellem publicerede til at tro at anbefalingerne vedrørende information, træning og vægttab som gælder for knæartrose også kan appliceres på artrose i andre led. 12

13 Basisbehandling ved artrose Basisbehandlingens effekt på forskellige niveauer i forhold til ICF deltagelse og Omgivelsesfaktorer. Artrose påvirker helbredet på samtlige niveauer (se forklaring 2). Kropsfunktioner (body functions) er kroppens fysiologiske funktioner, inklusiv de psykologiske funktioner. Når det gælder artrose udtrykkes kropsfunktioner for eksempel som bevægelighed, stabilitet, kraft, muskulær udholdenhed, proprioception/ neuromuskulær funktion, men også smerte og gangevne regnes hertil. Kropsstrukturer (body structure) er kroppens anatomiske væv så som brusk, knogle, ledbånd og muskler. Aktivitet og deltagelse (activity and participation) beskriver en persons udførelse af en aktivitet og engagementet i forskellige sammenhænge i livet. Aktivitet og deltagelse kan inddeles i faktisk udførelse, dvs. hvad en person virkelig gør eller engagerer sig i, og kapacitet, som handler om det potentiale en person har for at udføre en aktivitet eller være delagtig. Omgivelsesfaktorer beskriver fysiske, psykiske og sociale faktorer i de nære omgivelser som påvirker kropsfunktion/strukturer, aktivitet og deltagelse og derigennem helbredet. Det kan være faktorer relateret til almen kommunikation, boog/eller arbejdsmiljø, eller personlige attituder og social støtte. Basisbehandlingen af artrose har effekt på samtlige ICF niveauer. I mikroskop har man i dyreforsøg vist at kvaliteten af ledbrusken på hamstere som ikke motionerer forværres hurtigere end hos hamstere som dagligt motionerer i et hjul (31). I et studie på humant brusk, hos personer med en forøget risiko for at udvikle artrose, har man kunnet vise at bruskens kvalitet forbedredes blandt de som forøger deres fysiske aktivitetsniveau (17). Dynamisk træning og information har vist gunstige effekter på såvel symptomer og funktionstab i leddene, som på aktivitetsniveau og dermed mulighed for at deltage i både arbejdsliv, fritidsaktiviteter og andre sociale sammenhænge. Bemærk at en forbedring af funktionsevnen ikke automatisk leder til en øget fysisk aktivitet og deltagelse. Her spiller personlighed, motivation og psykisk sundhed en stor rolle. Det vil vi komme nærmere ind på senere. Det kan også være på sin plads at fundere over hvor stor effekt som kræves for at man kan sige at behandlingen har været effektiv. Hvad er en klinisk meningsfuld forbedring og hvor længe vil den holde efter afsluttet behandling? Artrose er en kronisk sygdom og en intervention på nogle uger eller måneder kan i bedste fald midlertidigt forbedre status i op til nogle måneder efter afsluttet behandling. For at få en mere langvarig effekt af behandlingen, uanset hvilken ikke-operativ behandling der er tale om, kræves en vedvarende mindste dosis og nu og da en genopfriskning for at bibeholde det opnåede resultat. 13

14 Aktive behandlingsmetoder Aktive behandlinger indebærer at patienten selv tager aktivt del i behandlingen, enten gennem at bearbejde og omsætte kundskab i tanker, attituder, holdninger og daglige gøremål, eller gennem at være fysisk aktiv. Træning - hvorfor? Inaktivitet er livsfarligt. Moderat fysisk aktivitet i totalt 30 i ugen, mindsker risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet er en af vor tids største epidemier. Inaktivitet indebærer at graden af regelmæssig fysisk aktivitet ikke er tilstrækkeligt højt for at kunne vedligeholde en god sundhed. I takt med at arbejde og fritidsaktiviteter bliver mere og mere stillesiddende øges frekvensen af sygdomme relaterede til inaktivitet, så som diabetes, tyktarmskræft og hjertesvigt (33). Artrose forårsager smerte (24) og nedsat funktion Træning er kropsbevægelser som følge af muskelaktivitet, der resulterer i et energiforbrug, mens træning er en variant af fysisk aktivitet som er planlagt, struktureret og gentaget med det formål at forbedre eller vedligeholde fysisk funktion (Frit oversat efter Ca- Forklaring 4 (30, 34) og er hyppigere hos ældre end hos yngre (6, 35). Smerte, nedsat funktion og alder er faktorer som påvirker det fysiske aktivitetsniveau negativt. Artrose er den hyppigste årsag til inaktivitet blandt personer over 65 år (6, 36). Ifølge de anbefalinger, som er udarbejdet for at mindske konsekvenserne af inaktivitet, bør intensitet, dvs. man bør blive let forpustet og varm, men kunne gennemføre en samtale (50-70% af maksimal puls) (26). Mere intensive aktiviteter, fx at gå på trapper, kan udføres med de samme positive effekter på sundheden i kortere tid (ca. 15 min.), mens lettere aktiv, som at gøre rent eller vaske bilen, kan have samme effekt bare de udføres i længere tid (45-60 min). Maksimal hjertefrekvens falder med stigende alder. En gåtur i parken kan derfor opfattes som en let aktivitet for en yngre person, men en moderat aktivitet for en ældre. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), sammenfatter i sin rapport om at forebygge kroniske sygdomme, at 30 minutters daglig fysisk aktivitet har positive effekter på hjerte og kar, men for at reducere antallet af diabetestilfælde og tyktarmskræft kræves 45 til 60 minutters fysisk aktivitet per dag (33). Sundhedsstyrelsen uddyber anbefalingerne med at påpege at de 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. 14

15 I et forsøg på at sprede budskabet og forøge det fysisk aktivitetsniveau blandt danskere har Sundhedsstyrelsen i 2003 udgivet Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling (www.sst.dk/sundhed og Forebyggelse/Fysisk aktivitet/ Fakta om fysisk aktivitet.aspx). Det kan sammenlignes med lægemiddelhåndbogen som beskriver effekter og bivirkninger af forskellige mediciner. Brusken har bedst af passende belastning På baggrund af det samme arbejde i Sverige udvikledes begrebet Fysisk aktivitet på Recept sundhedsprofessionelle tilbyder patienter undervisning i motiverende samtaler for på bedste måde at kunne støtte patienter på vejen mod et aktivt liv. Gennem Fysisk Aktivitet på Recept (FAR) kan læger og andre autoriserede sundhedspersonaler ordinere træning og på den måde øge den fysiske aktivitet hos patienter med artrose. Inaktivitet er også skadeligt for ledbrusken (Figur 3). Immobilisering (fuldstændig aftager og brusken nedbrydes. Frisk ledbrusk genskabes igen ved belastning (37). Syg brusk klarer ikke at reparere skader i samme udstrækning. Bruskens holdbarhed Belastning Figur 3. Brusken har bedst af passende belastning. For lav belastning, som ved inaktivitet, eller for høj belastning, som ved eliteidræt, giver ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken. 15

16 Træning - hvor meget? hvilken dosis af træning som er optimal, både når det gælder intensitet, frekvens og varighed (38-41). Den optimale træning for den enkelte bør isedet baseres på individuelle præferencer, alder, grad af funktionsevnenedsættelse, fysisk kapacitet og sundhedstilstand (40, 42). Patienter mellem 55 og 75 år som er motionsaktive løber en mindre risiko for at udvikle sværere former for artrose som senere kræver kunstigt led (43). Regelmæssig, kontinuerlig træning er en forudsætning for at bibeholde effekterne af træning (42, 44). Træning - hvordan? Neuromuskulær kontrol Den bedste træning er den som udføres Uanset hvilken type træning som anbefales til eller udføres af patienter med artrose bør man forsikre sig om at den neuromuskulære kontrol af bevægelsen optimeres. Neuromuskulær kontrol indebærer at ledet belastes i et neutralt belastningsmønster, det vil sige at hofte, knæ og fod ligger langs samme vertikale linje (Figur 4a). Det dynamiske belastningmønster, dvs. hvordan ledet belastes under bevægelse, er muligt at påvirke med hjælp af muskelaktivitet. God muskelfunktion i hoftens udadrotatorer og abduktorer er en forudsætning for optimal dynamisk ledbelastning og er vist at kunne mindske risikoen for forværring af de radiologiske forandringer i knæleddet (45). På samme måde er fodens belastningmønster af betydning og en øget pronation eller supination af foden fører til at det dynamiske belastningsmønster omkring knæ og hofte forskydes. Træning ved knæartrose bør således altid inkludere træning af muskulatur omkring hoften og kontrol eller justering af fodens belastningsmønster. Neuromuskulær kontrol eller dynamisk belastningsmønster er ikke det samme som et statisk belastningsmønster. Statisk belastningsmønster, eller graden af varus/ valgus i stående stilling, måles ved at kontrollere vinklen hofte-knæ-ankel (HKA) på et helbensrøntgen. En afvigende HKA-vinkel er associeret med øget risiko for forværring af artrose i knæleddet (46). Det statiske belastningsmønster er i større udstrækning relateret til skelet og strukturelle forandringer i leddene og dermed vanskeligere at påvirke. Statisk og dynamisk belastningsmønster hænger til en vis grad sammen, men det er ikke tilstrækkeligt udredt hvor meget. Et varusstillet knæ i stående har ofte et valgiseret dynamisk belastningsmønster. Det er uklart hvad der har den største betydning for udviklingen af artrose eller den fysiske funktion. Det dynamiske belastningsmønster undersøges bedst ved hjælp af tredimensionelle bevægelsesanalyser. Denne undersøgelse udføres ved hjælp af avanceret udstyr i et ganglaboratorium, og kan derfor vanskeligt anvendes i klinisk praksis. I klinikken er det derfor fysioterapeuten som gennem en observation af forholdet mellem hofte-, knæog fodled vurderer patientens belastningsmønster eller neuromuskulære kontrol. En enkel instruktion for at justere det dynamiske belastningsmønster er helt enkelt at gøre patienten opmærksom på hvordan knæet forholder sig til tæerne ved en knæbøjning og derefter opfordre dem til altid at stræbe efter at knæet skal være over tæerne når 16

17 I et neutralt belastningsmønster vil belastningen blive der hvor ledbrusk, ledbånd og muskler tåler belastningen bedst (47). Det er en forudsætning for at styrketræning kan udføres med optimalt resultat. En god neuromuskulær kontrol betyder også at bevægelsen udføres med kvalitet og velafvejet og synkroniseret muskelaktivitet gennem hele bevægebanen. Figur 4a Neutralt (optimalt) belastningsmønster med hofte-, knæ- og fodled på samme linje. Figur 4b Valgiseret (ugunstigt) belastningsmønster med knæleddet medialt for hofteog fodled. Træning - hvad? Bevægelighedstræning? Artrose i hofte og knæ medfører nogen grad af nedsat bevægelighed. Årsagen kan være ledhævelse, smerte, nedsat muskelfunktion eller et ændret belastningsmønster i bevægelsen. Nedsat bevægelighed hænger sammen med nedsat funktion (48) og At gå på trapper er god bevægelighedstræning træning af funktion forbedrer også bevægeligheden. Ved at udnytte den bevægelighed som kræves i daglige aktiviteter, som fx at gå på trapper eller rejse sig fra siddende, kan bevægeligheden i knæ og hofte understøttes og bevares samtidig med at funktionen trænes. Bevægeligheden i et led kan også påvirkes med passive teknikker, som fx manuel terapi (se afsnittet om passive behandlingsmetoder). Det er vigtigt at informere patienten om betydningen af at vedligeholde bevægeligheden. I de tilfælde hvor belastningen af ledet er så smertefuldt at funktionel træning ikke kan lade sig gøre kan bassintræning være et godt alternativ (se bassintræning). 17

18 Styrke eller konditionstræning? Man kan ikke give generelle anbefalinger når det gælder type af træning, som fx styrke- eller konditionstræning (40). Et amerikansk studie som sammenlignede træning af muskeludholdenhed med træning af iltoptagelsesevne hos ældre med knæartrose, viste moderate forbedringer i begge grupper sammenlignet med kontrolgruppen, som om at træne (49). Igen er det, set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, vigtigere at være Det man træner bliver man god til fysisk aktiv i det hele taget, end præcist hvad man gør. En aktivitet som opleves som og dermed større positive effekter på sundheden end træning som anses for mere effektivt, men ikke udføres. Styrketræning Begrebet styrketræning anvendes ofte for at beskrive både træ- - - titioner alene giver ikke større og stærkere muskler, men derimod Øget hastighed bibeholdende den samme belastning og kontrol kan rekrutteres til et tungt arbejde hvis bevægelseshastigheden er lang- I begyndelsen forøges muskelstyrken hurtigt uden at musklerne - Træning udover 8-10 uger medfører større muskelmasse ved en øg- Forklaring 5 18

19 I denne sammenfatning anvendes begrebet styrketræning i et videre perspektiv og ikke kun til anbefalingen < 15 RM. Flere repetitioner og en lavere belastning kan være mere stimulerende da arbejdet er mindre intensivt og trætheden efter udført arbejde gradvist mindsker, hvilket kan inspirere til at yde en smule mere. På denne måde kan lavintensiv træning træning være en god introduktion til mere krævende styrketræning (50). træner bliver man god til. Forbedring opnås ved den type af træning som udføres både når det gælder belastning, bevægelsesmønster og hastighed (50). God muskelfunktion i sig selv beskytter mod udviklingen af radiologisk artrose hos personer uden tidligere tegn på røntgenforandringer (13, 14). Hos personer med radiologisk bekræftet artrose i knæleddet, som Stærke muskler beskytter mod artrose samtidig er hjulbenede eller kalveknæede, kan stærke muskler mdeføre en øget risiko for forværring af artrosen. Det skyldes sandsynligvis på en ændret trækretning (51). Man ved ikke hvordan træning eller korrigering af fejlstillingen påvirker forløbet for gruppe af patienter. Individuelt tilpasset træning med neutralt belastningsmønster og god neuromuskulær kontrol i 8 uger har i et pilotstudie vist at kunne mindske ledbelastningen ligeså meget som hvis personen havde anvendt en helbens-ortose (52). En hvis forsigtighed anbefales ved styrketræning af patienter med alvorlig fejlstilling i knæledene, eftersom effekterne ikke er tilstrækkeligt belyst. - underlaget og den vinkelrette afstand mellem reaktionskraften og be- eller valgusfejlstilling) øges afstanden til reaktionskraften og dermed Indre faktorer afhænger alt i alt af den kraft som udvikles af musk- - Forklaring 6 19

20 Statisk eller dynamisk styrke? Der har været gennemført forsøg på at bestemme hvilken type af styrketræning der har størst effekt, men i det store og hele er det målet med træningen som bør afgøre hvilken type af træning som skal anvendes. De studier som har været gennemført har haft relativt At gå på trapper er god styrketræning få personer med i hver gruppe, hvilket gør konklusionerne mindre sikre. Otte ugers dynamisk styrketræning havde noget større effekt på smerte og funktion end statisk styrketræning (54). Dynamisk træning udføres ofte ved hjælp af træningsmaskiner i træningscentre eller hos fysioterapeuten, men kan ligeså vel udføres uden træningsredskaber. At rejse sig fra sidden eller gå op eller ned af en trappe er enkel og let styrketræning at gennemføre i hverdagen (Figur 5). Intensiteten bør gradvist øges, så bevægelsen kan gennemføres på en kontrolleret måde. Ved at træne sådanne funktioner, som anvendes i det daglige kan problemerne i hverdagen mindskes. Figur 5 At gå op og ned af trapper eller et step-trin, kræver ikke dyrt udstyr og er en enkel måde at træne en hverdagsaktivitet. I en andet klinisk kontrolleret undersøgelse af frivillige patienter med knæledsartrose sammenlignedes 16 ugers dynamisk og statisk styrketræning, begge udført med gummibånd (Thera-band). Den dynamiske træning bestod af funktionelle bevægelser af fod, knæ og hofte og progredieredes fra let til moderat ud fra patienternes egen vurdering. Den statiske træning udførtes med en fast vinkel og samme muskelgrupper omkring fod, knæ og hofte. Resultatet viste at i begge grupper forbedredes funktionen og smerterne mindskedes sammenlignet med en kontrolgruppe (55). 20

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos 1 Forord Denne danske udgave af Basisbehandling af Artrose henvender sig til sundhedsprofessionelle

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark GLA:D Deltagermateriale Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale Godt Liv med Artrose i Danmark 15 Hvad er artrose? Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

fysioterapeuten nr. 01 januar 2008

fysioterapeuten nr. 01 januar 2008 side 06 fysioterapeuten nr. 01 januar 2008 Evidensniveauet for træning i behandlingen af knæartrose er høj, og det gælder for alle aldersgrupper. (Billedet er taget hos PTU i Rødovre). XOXOXOXOX side 07

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere For daglig bevægelse Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Fysioterapi virker Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Træning er en vigtig del af behandlingen af patienter med hofte- og knæartrose og har en moderat effekt på smerter og funktionsevnenedsættelse.

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Powerfull Running. Program:

Powerfull Running. Program: Powerfull Running Program: Dato: Mødested kl. 18:00 15. aug Dagnæs stadion 22. aug Caroline Lunden v/kunstmuseet. 29. aug Husodde Strand v/campingpladsen 5. sept Bygholm sø. v/campingpladsen Lovbyvej 19.

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside Simon Dueholm Nørgaard, fysioterapeut, Hvidovre Kommune Nanette Borges, afdelingsleder, Hvidovre Kommune (Lene Mandrup Thomsen, Gigtforeningen) Evalueret

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW.

KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW. QUICK GUIDE. KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW. UDFORMNING AF ANBEFALINGER. Arbejdsgruppen har sammenfattet den kliniske retningslinje med de

Læs mere

Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune

Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelser (udkast 7. marts 2013) Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune Baggrund Mennesker med ingen eller kort uddannelse udvikler oftere artrose og har sværere ved at tage hånd om

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og

Læs mere