Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://raeson.dk/2014/kim-leine-groenland-burde-erklaere-selvstaendighed-lige-nu-og..."

Transkript

1 Side 1 af 5 KIM LEINE: GRØNLAND BURDE ERKLÆRE SELVSTÆNDIGHED LIGE NU OG HER Jeg tror inderst inde godt, man ved, at Grønland er nødt til at tage springet ud i selvstændighed, og så må man smøge ærmerne op og arbejde lidt mere. Det ville være det perfekte for Grønland og grønlænderne. De ville få så meget sympati internationalt, at det ville køre af sig selv. Det siger forfatter og vinder af Nordisk Råds Litteraturpris Kim Leine i et stort interview med RÆSON. INTERVIEW af Johan Moe Fejerskov RÆSON: Der sker en voldsom udvikling omkring Arktis og Grønland, hvor landet åbner sig. Kan du prøve sætte nogle ord på betydningen af denne udvikling? Leine: Jeg har min personlige relation til Grønland, og det er altid fra den, jeg taler. Jeg har ikke en brøkdel af den viden, som mange journalister har om landet, men jeg har min personlige forbindelse til landet og stoffet. Når jeg siger, at der sker en sindsoprivende udvikling, der oppe lige nu, så er det igen set fra den personlige vinkel. Der er nemlig en nærmest sitrende stemning deroppe omkring udviklingen og spørgsmålet om, hvor landet er på vej hen det handler om, at de bliver eksponeret internationalt, fordi de oplever deres tilsynekomst internationalt. De bliver en aktør, der er med alle mulige steder ved forhandlingsbordet. RÆSON: Hvordan mærker man den stemning? Leine: Man mærker det på den måde, folk taler sammen. Man kan se det på kommentarsporene på internettet og i aviserne. Der er rigtigt mange skænderier, og der er så meget energi i debatten. RÆSON: Er der tale om en hadsk stemning, eller er der en optimisme i luften? Leine: Nej, det er optimisme, men også ængstelse, fordi deres er bekymring for miljøet er mindst lige så stor, som den er her i Danmark. Vi har den her lidt faderlige bekymring: I skal passe på miljøet nu, hvor vi lader jer løbe af sted med det på egen hånd. Lidt formynderisk. Men de har jo en ægte bekymring for deres eget miljø, og de har et naturligt direkte forhold til den natur, de lever i. Så der er en stor bekymring. RÆSON: Det er jo svært, når man sidder i Danmark, at forstå hvor tæt en forbindelse der er mellem natur og folk i Grønland. Hvad er det, der kan sættes i gang, når naturen lige pludseligt giver nogle nye muligheder? Leine: Jeg boede f.eks. i en bygd i Østgrønland i nogle år, og i løbet af de år var der en gletscher bag byen, som fuldstændig forsvandt som duk for solen. Det er ret skræmmende. Det er ligesom et bjerg, der forsvinder. Der er også en tryghed, som forsvinder, når et vigtigt naturelement, som har været der i mange hundrede år, forsvinder. Og sådan er Grønland jo landet består af meget æterisk stof, må man sige. Det er is, som bare kan fordufte. Samtidig er det noget, som er meget bestandigt og en del af sceneriet og landskabet. Man er vant til at kaste sit øje på det hver dag, og lige pludselig så er det væk. Det betyder en hel masse for grønlændernes selvforståelse. RÆSON: Ja, det er vel ikke bare et tab af naturen det er vel også mere? Leine: Det er også et identitetstab. En del af ens miljø forsvinder. Det bliver ikke bare ødelagt, men forsvinder simpelthen. Det er skræmmende, men jeg synes også, at det er spændende, fordi det kommer sammen med alle de politiske omvæltninger, selvstændighedsprocessen og de økonomiske muligheder, der åbner sig med olie, minedrift og aluminium. RÆSON: Skal de her muligheder bare forstås som økonomiske, eller gemmer der sig noget mere i udviklingen? Leine: Nej, det er friheden, og det økonomiske kan købe en friheden, og derfor er det selvfølgelig vigtigt. Men det er først og fremmest friheden, fordi man føler sig ikke fri på nuværende tidspunkt. Man føler sig ufri. Det er ikke fordi, man på nogen måde er bitter på Danmark. Det er man ikke. Men det er et land, der er så radikalt anderledes end

2 Side 2 af 5 Danmark. De har brug for at have deres egen nationale identitet og integritet. De har brug for at markere sig og have deres egen grænse. Vi vil gerne være venner med Danmark, som Aleqa Hammond jo siger. Hun brugte ordet venner mange gange i et interview med Adam Holm, men det var der ingen, som lagde mærke til. Folk hørte bare ordet selvstændighed. RÆSON: Fylder det også dig med en sentimentalitet, at det Grønland, som du besøgte, er ved at forsvinde? Leine: Ja, det gør det. Det er en sorg, smerte og sentimentalitet, men det er ikke en modstand. Der må man være voksen nok til at indse, at det ikke vil blive ved med at se ud, som da man var barn. Jeg kan ikke tillade mig at sige, at landet skal se ud, som da jeg havde min guldalder i Grønland. Men det er en slags kognitiv fejl, som mange laver. De har haft en god tid, og derfor må landet ikke ændre sig. Det kan man ikke tillade sig. Grønland burde erklære selvstændighed RÆSON: Man hører ofte den mere konservative stemme i debatten om Grønlands selvstændighed, der vil bevare rigsfællesskabet, f.eks. repræsenteret ved Søren Espersen. Hvordan ser du på den position? Leine: Jeg har sådan set respekt for synspunktet, at rigsfællesskabet skal bevares. Det er et nødvendigt synspunkt at have for visse dele af det politiske spektrum. Men det er bare ikke noget grønlænderne er med på. De vil ud af rigsfællesskabet og bevare venskabet med Danmark. RÆSON: Det kan man jo godt have stor forståelse for, men er det ikke en umulighed lige nu, fordi landet mangler institutioner, og det er en udvikling, der tager meget længere tid? Leine: Men de har jo deres institutioner i Danmark. Hvis man f.eks. tager Norge deres læger bliver uddannet i hele verden, fordi de ikke har så mange faciliteter til at uddanne læger. Som et lille land vil man altid være afhængig af andre større lande. Vi er også et lille land, der er afhængige af, at folk dygtiggør sig i USA eller andre steder i verden. Det kan være en stor fordel at være lille. Næsten jo mindre jo bedre. Så bliver kommandolinjerne kortere, og man kan handle hurtigere. Selvom Danmark ikke er et stort land, så er det jo meget tungere. Større lande vil have et mere gumpetungt kommandosystem, der ikke er dynamisk. Grønland vil kunne agere meget mere adræt som en fisk i vandet sådan ser jeg det i hvert fald. Det kan godt være, at det er en mere rosenrød betragtning, men jeg har aldrig hørt nogle ordentlige argumenter for, hvorfor man ikke skulle kunne klare sig lige så godt som lille nation. Når man er lille, må man bare benytte sig af andre lande, når man mangler faciliteter, men det er ikke et problem. RÆSON: Hvad tror du, der ville ske, hvis man afskaffede Rigsfællesskabet i morgen? Leine: Jeg synes, Grønland burde erklære selvstændighed lige nu og her. Erklære selvstændighed og så se, hvad der sker. Jeg tror dog ikke, de tør, men jeg vil foreslå dem det, hvis jeg møder en af dem. RÆSON: Men det vil vel være at gamble helt vildt med landets fremtid? Leine: Ja, men før eller siden bliver man nødt til det, fordi Danmark bliver ved med at sætte sig lidt tungt på udviklingen og holde tilbage. De bliver fastholdt i den gamle rolle af laissez faire og danskerne ordner nok det hele -mentaliteten. Det er svært at overskride tærsklen til selvstændighed, som også er en tærskel til selv at tage sig af tingene. RÆSON: Så Rigsfællesskabet sætter også sine konkrete spor i Grønland i dag? Leine: Ja, man bliver mere og mere lammet, jo længere tid der går. Man hænger fast, og derfor er man nødt til at tage et spring. Men det er ikke sikkert, at man er parat til det nu det skal jeg ikke kunne sige. RÆSON: Fornemmer du, at man affinder sig med situationen, eller er der også en desperation? Leine: Der opstår nok en vis desperation, når man godt selv kan mærke lammelsen. Grønlænderne ved godt, hvad der skal til, men samtidig orker man ikke, fordi man har så travlt med hverdagsgøremålene. Jeg tror inderst inde godt, man ved, at Grønland er nødt til at tage springet ud i selvstændighed, og så må man smøge ærmerne op og arbejde lidt mere. Det ville være det perfekte for Grønland og grønlænderne. De ville få så meget sympati internationalt, at det ville køre af sig selv. Man kan godt forestille sig en italiener, som ikke enten er skidefuld eller sejler i gondol RÆSON: I Deadline 2. sektion d. 25. november snakkede du om, at Danmark enten ser Grønland som skønhed eller elendighed. Men er det i grunden ikke også en meget præcis beskrivelse af landet? Leine: Det er i hvert fald det øje, vi har på Grønland. RÆSON: Hvorfor? Leine: Det er fordi, vi har brug for det. Jo større elendigheden er, desto flottere bliver naturen. Jo flottere naturen er, og jo mere vægt man lægger på fangerlivet og stoltheden ved at køre i hundeslæde, desto mere synd bliver det for dem, når de også drikker og dyrker sex med børn, eller hvad de nu bliver anklaget for. Det store spring bliver en god

3 Side 3 af 5 historie. RÆSON: Er problemet, at vi fastholder dem i en oprindelighed som fangersamfund? Leine: Hvis man nu tog derop og lavede en dokumentarfilm om en ganske almindelig familie, som havde nogle helt andre problemer end det, der normalt bliver fokuseret på. Det ville være utrolig dejligt. Det store liv i midten. Det har danskere, som ikke kender grønlændere, ikke noget billede af. RÆSON: Så det er den almindelig grønlænder, vi ikke har noget billede af? Leine: Ja, hvis man ser på Italien, så kan man godt forestille sig en italiener, som ikke enten er skidefuld eller sejler i gondol. Vi ser noget, som er mere i midten, end de ekstremer som kendetegner grønlænderne. RÆSON: Vil selvstændighed ændre på det billede? Leine: Ja, det tror jeg. Men det er ikke det, der er formålet med selvstændighed, eller det nuværende problem. Problemet er, at når man sidder ved forhandlingsbordet, og den ene part har et fastslås billede af den anden, så bliver det et problem i forhold til den gensidige respekt. Danskere, der kommer derop på korte vikariater og skal arbejde i Grønland i tre eller seks måneder, hvis de kommer med et fastlåst billede af grønlænderne, så vil man have svært ved at samarbejde. RÆSON: Er problemet ikke, at der er for lidt kontakt mellem Grønlændere og danskere. Jeg oplever f.eks., at en af pointerne i Profeterne i Evighedsfjorden er, at genkendelsens øjeblikke, hvor den koloniale overherre ser de oprindelige folk i øjnene, smuldrer den koloniale diskurs? Leine: Ja, det gør den netop. Men der er så en grund til, at der ikke er den store kontakt. Det skyldes til dels en blufærdighed hos danskerne. Danskerne er ret blufærdige folk, og vi tør ikke banke på døren hos den grønlandske familie. Men det er også de fordomme om: Hvad nu hvis de er fulde? RÆSON: Oplever du simpelthen sådanne fordomme også blandt danskere, der er bosat i Grønland? Leine: Ja, det gør jeg. Men der er også fordomme blandt grønlændere om danskerne. Grønlænderne ser på danskerne som folk, der er adskilt mellem generationerne, som ikke har så meget med hinanden at gøre. Men også at danskerne er onde ved deres børn, fordi vi opdrager dem. Det synes de er helt forfærdeligt. RÆSON: Hvad tror du, der ville være tilbage mellem Grønland og Danmark, hvis man afskaffede rigsfællesskabet? Leine: Jeg kan ikke se, at forholdet ville blive så forskelligt. Det ville blive en kæmpe fordel for de grønlændere, der bor i Danmark, som ville få status af ikkedanskere. Så ville de komme på linje med andre folk eller sågar få en særstatus. Det bliver et problem, for dem, der har udfordringer i Danmark, at de er danskere. De kan ikke få noget hjælp, fordi de har samme status som alle andre danskere. Selv hvis de ikke kan tale sproget, så kan de ikke modtage modersmålsundervisning. De forventes bare at kunne tale dansk og indgå i en dansk arbejdsplads, og så ender de tit på gaden, fordi de føler sig fremmede. De forstår ikke kulturen, og de forstår ikke sproget. For dem ville det være en stor fordel. RÆSON: Ville det også føre til, at man på sigt ender i et venskab, der minder om det forhold, Danmark har til mange andre nationer? Leine: Det vil altid være noget helt særligt mellem Grønland og Danmark. Og det vil selv den mest rabiate grønlandske lokalpolitiker sige, at der altid vil være et særligt forhold mellem Grønland og Danmark. Også praksis og følelsesmæssigt, fordi man er gift med hinanden, og mange har levet flere år og fået uddannelse i Danmark. Jeg tror desuden, der ville være rigtigt mange grønlændere, som ville flytte derop, fordi de pludseligt ville kunne få udfordringer i administrationer eller i erhvervslivet. RÆSON: Det ville stimulere det grønlandske samfund? Leine: Ja, meget. Fordomsløshed kan blive grønlændernes styrke internationalt RÆSON: Du havde en ret interessant pointe i et interview med Information, hvor du sagde, at det grønlandske selvbillede er mere dynamisk end det danske. Hvad mener du med det? Leine: Jeg mener, at vi i Vesten har en tilbøjelighed til at være fastlåste i vores selvbillede og sætte en stolthed i det: Sådan er jeg, og jeg har altid være sådan. Der er en stolthed i ikke at forandre sig. Der oplever jeg i Grønland, at man bare kan forvandle sig. Jeg har oplever folk, der havde et lorte job og sociale problemer, lige pludselig møder man dem, og så har de fået en chefstilling. Det skyldes også, at der er kort vej fra nederst til øverst i Grønland, fordi der ikke er så mange mennesker. Lige pludselig har de forvandlet sig og nydefineret sig selv totalt. Man ser det så også den omvendte vej. RÆSON: Kan man også tale om det dynamiske i forhold til et nationalt selvbillede, at man har lettere ved at manøvrere? Leine: Ja, det tror jeg også fordi de er nye. I internationale sammenhæng er de nødt til at se sig selv med fuldstændigt friske øjne. De har ikke en lang international historie. Der kommer de så tumlende ind på den internationale arena og skal prøve at manøvrere i det rum. RÆSON: Men er der ikke en fare for, at man prøver at holde fast i det her billede af grønlænderne som et oprindeligt folk, fordi der kunne være nogle fordele i det i

4 Side 4 af 5 internationale sammenhæng? Leine: Det kan godt være, at man af strategiske grunde gør det, men det vil ikke være naturligt psykologisk for dem at gøre det. RÆSON: Det her dynamiske selvbillede er noget af det, du har taget med dig hjem fra Grønland. Hvad har du mere fået ud af dit ophold deroppe? Leine: Sammenholdet, familiaritet, fortrolighed og følelsen af at være hjemme. Jeg havde indtil da ikke følt mig hjemme, men det gør jeg så efterhånden i Danmark. Jeg følte, at folk tog imod mig, som jeg nu var. Nogle skældte mig ud og andre kunne lide mig men jeg følte, at jeg var en del af det. Jeg blev accepteret. Så det var accepten. Jeg kender en transseksuel i Østgrønland, der siger, at det er det eneste sted, han kan være sig selv. RÆSON: Hvad tror du, det hænger sammen med? Leine: Man har en kæmpe åbenhed. Det er også en fordel, når man skal agere internationalt. Der er en totalt fordomsløshed. Ikke at man nødvendigvis er helt fordomsløs over for homoseksuelle, for de kan godt have det hårdt i Nuuk. Men mange andre, som der ellers bliver kigget skævt til, oplever en total accept. Det hænger nok sammen med, at man ikke har en betonfast og et grundfæstet selvbillede. Fordomme og fordømmelse må altid springe ud af en fast forankring og definition af, hvem man selv er. Hvis man selv kan flyde rundt og ændre sig, så kan man ikke kritisere andre for at være underlige. Alle kan flyde ud og ind i hinanden og være hinanden og alt muligt andet. RÆSON: Det tror du altså også kan være en fordel for Grønland internationalt. Det er også interessant i forhold til, at mange i Danmark nok ser det politiske klima mellem Danmark og Grønland som koldt, men du tror, at Grønland har en mere dynamisk tilgang? Leine: Ja, det tror jeg. Og man skal altså lægge mærke til, at Aleqa Hammond igen og igen pointerer, at vi skal være venner. RÆSON: Er grunden til, at vi ikke ser det i Danmark, at man gerne vil holde fast i Grønland. Leine: Ja både-og. Man ønsker også, at de skal være selvstændige, men jeg tor, at det er smertefulgt for Danmark at vinke farvel til Grønland. Det har været et fantastisk eventyrland for Danmark. Peter Freuchen, Knud Rasmussen og alle de andre har skabt store myter deroppe og fortalt om fantastiske venskaber med grønlændere. Man skal nyde romanen uden at tænke på det politiske RÆSON: Nu nævner du Freuchen og Rasmussen. Hvordan ser du dig selv i forhold til den serie af danske forfattere, der har skrevet om Grønland? Leine: Jeg synes simpelthen, der er for få af dem til at kunne se mig selv i en kontekst. Jeg ville ønske, der var rigtigt mange flere. Når man står næsten alene med Iben Mondrup som en af de få kendte undtagelser om at skrive om Grønland i skønlitterære former, så kommer jeg til at blive set som en, der definerer, hvad Grønland og grønlandsk identitet er. Og det forsøger jeg overhovedet ikke at gøre. RÆSON: Kan man sige, at Profeterne i Evighedsfjorden er et opgør med den tanke, der ligger i nogle af Knud Rasmussens og Peter Freuchens værker, om den hvide mands suverænitet? Leine: Den er ikke skrevet som et opgør med noget som helst. Men sådan må man gerne se den. Og sådan kan jeg også godt selv se den og omtale den efter udgivelse, men når jeg skriver, så er det eneste program, jeg har, at skabe nogle troværdige karakterer, skrive nogle interessante sætninger og fortælle en god historie. Jeg vil fortælle noget om menneskelige konflikter. Men når man arbejder med det her i 2 år, kommer nogle af de ting, som betyder noget for en, ud i det man skriver. Så kan man, når man læser bogen, se den som et opgør med, men den er ikke ment sådan. Bogen er fri, når jeg er færdig med den. RÆSON: Men du er ikke afvisende over for, at der kan gemme sig politiske elementer i romanen? Leine: Nej. Hvis en bog fungerer som fortælling, og personerne fungerer som troværdige karakterer, så er det netop der, hvor den kan fungere som politisk redskab, fordi den er et troværdigt dokument for ens politiske synspunkter. Men hvis den er skrevet programmatisk, så fungerer den hverken som fortælling eller personskildring, og så falder den selvfølgelig fuldstændig sammen som politisk aktindlæg. RÆSON: Så du kan godt se nu, at den falder sammen med den nuværende debat? Leine: Jeg kan se aktualitet, og at den falder sammen med noget. Men det forekommer mig mere tilfældigt, at den gør det. Når jeg læser den, så ser jeg den ikke som et indlæg i debatten om Grønland. Man skal læse den som en historie, man skal nyde den uden at tænke på det politiske. Og når man er færdig med at læse den, så kan man bruge den, som man har lyst til. RÆSON: Profeterne i Evighedsfjorden handler om et oprør for flere hundrede år siden. Tror du, der eksisterer et grønlandsk oprør i dag? Leine: Nej, ikke et samlet oprør. Der er en bevidsthed om nødvendigheden af løsrivelse. Det tror jeg er helt generelt, men der er ikke noget samlet aktivt oprør. Bevidstheden er mere passiv, og der er ikke nogle aktive forsøg på løsrivelse. Der er en fornemmelse af, at man har brug for at løsrive sig.

5 Side 5 af 5 RÆSON: Du er i mange aviser næsten blevet fremstillet som en dansk-grønlandsk profet. Hvordan tænker du over din egen rolle i debatten? Leine: Jeg skal være meget forsigtig med, hvad jeg siger, for man kan godt blive for ivrig. Men jeg prøver altid at pointere, at det er mit personlige perspektiv, som jeg bruger. Det er mit eget kulturmøde i Grønland og de erfaringer og følelser, det har medført. Jeg har sagt nej til en del ting, hvor jeg skulle kommentere noget aktuelt. RÆSON: Føler du, at du bliver taget til indtægt for noget, du ikke kan stå inde for? Leine: Jeg synes, at romanen lidt for bestandigt er blevet udlagt som et opgør med kolonitiden. Og det er den ikke skrevet som. Men jeg kan godt forstå det syn, når man kigger på de kronikker, jeg har skrevet. Det er lidt et opgør med kolonitiden, der har udfoldet sig i kronikkerne. RÆSON: Grønland er på rigtigt manges læber, og din roman har haft en stor indflydelse på det og sat en masse tanker i gang hos mange. Hvordan ser du den debat, som finder sted nu om landet? Leine: Det er en sund debat. Jeg har ikke noget imod, at Grønland bliver testet og får udfordringer fra Søren Espersen og andre. De skal nok klare sig. Jeg synes ikke, at debatten er ubehagelig, men jeg synes, at den er fuld af misforståelser. Det er gamle misforståelse, og der kan min bog måske bidrage til, at man får et bedre billede af, hvordan Grønland er indefra. Det har igen ikke være mit program, men det kan godt være, at når man har været i det her grønlandske rum i flere hundrede sider, at man så husker det og tager det med sig, når man læser om Grønland i andre sammenhæng. Så det kan præge ens indstilling til landet. RÆSON: Hvad er det for nogle misforståelser, du ser i debatten? Leine: Det er f.eks., at man hele tiden hører Aleqa Hammond sige selvstændighed i mit liv, og ikke at hun siger venner hele tiden.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Luk bogen op! Iben Mondrup: Godhavn

Luk bogen op! Iben Mondrup: Godhavn Luk bogen op! Iben Mondrup: Godhavn Biblioteket Fredericia 15. september 2015 Per Krogh Hansen Program Grønland i dansk litteratur Kolonialisme og postkolonialisme Iben Mondrup Godhavn Stil, fortællerforhold

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Prædiken til søndag den 23. august 2015. Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale.

Prædiken til søndag den 23. august 2015. Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale. Prædiken til søndag den 23. august 2015 Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. salmer: 392, 564, 538, 367 Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale. At blive ramt af stumhed,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Videbegær Du elsker at lære nyt, ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du kan

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere