KEMISKE VARMELAGRE TEORI OG PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KEMISKE VARMELAGRE TEORI OG PRAKSIS"

Transkript

1 KEMISKE VARMELAGRE TEORI OG PRAKSIS PETER L, CHRISTENSEN DECEIYBER 1981 LABORI\TORIET FOR VARPIE ISOLER1 NG DA!\!MARI(S TEKN I SKE HQJSI(0LE MEDDELELSE NR, 115

2 Forord Energiministeriets (tidligere Handelsministeriets) projekt vedrarende udvikling af mindre varmelagre har ti1 formål gennem teoretiske og eksperimentelle studier at vurdere og udvikle varmelagre, der er egnede til danske forhold. Projektet udfares af Laboratoriet for Varmeisolering, Danmarks Tekniske Hajskole, i samarbejde med interesserede institutter og erhvervsvirksomheder. I projektet, der udfares i perioden , indgår falgende delprojekter: Varmelagring i, a), Vand b). Stenmagasiner c). Smeltevarmelagre d), Bygningskonstruktioner e). Kemiske reaktanter f Vandbassiner (sæsonlagring) g), Jord Projektet tager sigte på, at de opnåede resultater allerede på kort sigt skal kunne anvendes i praksis.

3 I kapitel I forklares gennem en række letfattelige eksempler grundlaget for energilagringssystemer. Forskellen mellem reversible og irreversible processer illustr>eres. Enhver reversibel kemisk reaktion, som udvikler varme, kan i princippet danne grundlag for et kemisk energilager. I praksis er det dog kun reaktioner, der mellem nul og nogle få hundrede grader, som er af interesse. De mest lovende systemer nævnes, og for hvert enkelt bliver der givet en vurdering af sikkerhed, Økonomi og tekniske muligheder. Fotokerniske reak- tioner, som på langt sigt måske kan vise sig at være bedre end de i dag anvendte energikilder, omtales i korte træk. Et antal forskningsinstitutioner og private firmaer arbejder på at udvikle kemiske energilagre. Kapitel II gennemgår de projek- ter, hvor der er bygget egentlige forsøgsanlæg. De mest lovende resultater er opnået af det svenske firma Tepidus AB. Der køres i Øjeblikket to eksperimenter i fuld skala baseret på reaktionen mellem natriumsulfid og vand. Kapitel III opsummerer anvendelsesmulighederne for kemiske varmepumper i Danmark omfattende lagring af solenergi, vindkraft og industriel spildvarme og giver til sidst et forslag til, hvordan udbyttet af naturgas anvendt til boligopvarmning kan forøges væsentligt.

4 INDHOLD Forord I a ENERGILAGRING... 1 I b KEMISK VARi'lEPUMPE...o I c KEMISKE 17 I d FOTOKEflISIC ENEPGILAGRIPJG...o II GENNEMGANG AF DE EKSISTERENDE P3OJEKTER III ANVENDELSESF4ULIGIIEDER FOR ICEPlISKl? VAFNEPUflPER I DANFL\RK.,.eae.a IV KONKLUSION...o...,, REFERENCER PROJEKTORGANISATION...C LISTE OVER UDKOMNE RAPPORTER...e SUMMARY...e... 57

5 I a ENERGILAGRING For at forstå hvilke systemer, der kan anvendes til energilagring, vil det være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i nogle simple og velkendte fznomener og derefter prøve at klarlægge, hvad der er karakteristisk Tor dem. Når man betragter naturen, opdager man, at en række processer forløber af sig selv. Et lod, der hænger i en snor, vil bevzge sig ned mod jorden, hvis snoren klippes over. Et opvarmet legeme afkøles af sig selv, og hvis to beholdere fyldt med luft ved forskelligt tryk forbindes, vil der strømme luft fra den beholder, hvor trykket er højest, til den beholder, hvor trykket er lavest. Der ses at være det fzlles trzk ved disse systemer, at de søger at ændre sig selv på en måde, der er forudsigelig. I daglig tale siger man, at et system søger hen mod den tilstand, hvor energiindholdet er mindst. I det fblgende vil vi prøve at beskrive disse fænomener mere indgå.~nde. Et lod, som hænger f en snor, vil kunne få et ur til at gå, men samtidig vil loddet bevæge sig nedad. Når loddet når gulvet, vil uret g& i stå. Hvis loddet løftes op til højeste stilling, vil det atter kunne få uret til at gå. Når loddet hænger i stillfng, vil det kunne skabe forandringer i sine omgivelser (bevæge urets visere). Når loddet driver uret, forbliver loddet uforandret, men dets placering zndres. Et sådant system, som kan skabe forandringer i sine omgivelser, kaldes et energilager. Der er to størrelser, der er typiske: Loddets masse, som ikke zndrer sig, kaldes KVANTITETEN. Loddets højde, som varierer, kaldes POTENTIALET. Der findes en række forskellige systemer, sorn kan omsætte energi. Nogle eksempler herpå er anført i tabel l (frit efter ref, I).

6 Tabel 1 Grundproces Kvantitet I potential Mekanisk Spatisk Kemisk Termisk Elektrisk Masse Rumfang Stofmængde Entropi Elektricitetsmængde Mekanisk Potential - Tryk Kemisk Potential Temperatur Elektrisk potential Bvis en kvantitet bevæger sig fra et til et lavt potential, vil den kunne drive en anden kvantitet fra et lavt potential til et hojt. Nogle eksempler vil illustrere dette. Spatisk grundprsees Mekanisk grundproces FIG. 1 Omdannelse af mekanisk energi til spatisk energi.

7 Eks. 1 Omdannelse af mekanisk energi til spatisk energi. Fig. 1 viser et lod i en snor, der trækker en pumpe, som pumper luft fra en beholder med lavt tryk, PI, til en beholder med højt tryk, P2. Når loddet bevæger sig et 1i11.e stykke nedad, vil trykket stige i den ene beholder og falde i den anden. Ved hjælp af pumpen har vt fået omdannet mekanisk energi (t ryk-rumf angsenergi). energi til spatisk Hvis den dannede spatiske energi er stor nok til at løfte loddet lige så langt op, som det før bevægede sig ned, kaldes processen reversibel. For denne proces gælder følgende ligning: hvor M = Loddets masse Ah = Bndring i loddets højde V = Volumen, der ændrer tryk AP = Trykændring Kvantiteten I, den termiske grundproces kaldes entropi. Entropien, S, er den tilførte varmemængde, Q, delt med temperaturen, T. Det føjgende eksempel beskriver omdannelse af varme til mekanisk energi.

8 A - arbejde M - masse g - tyngdeacee9eration ah laflehajde Fig. 2 Omdannelse ab varme til mekanisk energi.

9 Eks. 2 UdfØrelse af mekanisk arbejde ved hjælp af varme. Fig. 2 viser en varme-kraftmaskine bestående af to beholdere fyldt med luft. Når den ene beholder opvarmes, og den anden beholder afkøles, vil der opstå en trykforskel mellem behol- derne. Denne trykforskel vil kunne drive en maskine, som løfter et lod. Entropimængden, der tilfores den varme beholder, er lige så stor som entropimængden, beholder. der fjernes fra den kolde Den termiske kvan6itet (entropi) har bevæget sig fra et højt potential til et lavt potential og har derved mulig- gjort, at den mekaniske kvantitet (loddets masse) kan bevæge sig fra et lavt potential (lav h~jde) til et højt potential. Den tilførte varme ved den høje temperatur bliver: Q1 S. T1 Den bortledte varme ved den lave temperatur bliver: Q2 = S T2 Heraf f ås : hvor A er det udførte arbejde. Den brøkdel af den tilførte varme, Q, som omdannes til arbejde er: Denne størrelse kaldes for den termiske virkningsgrad.

10 Det skal nu i korthed forklares, hvad der forstås ved kemisk energilagring. Det kemiske potential af et stof i en kemisk forbindelse eller en blanding defineres som stoffets tilbøjelighed til at undvige fra forbindelsen eller blandingen. Et eksempel vil illustrere dette. Eks, 3 Kemisk potential, I et skab st5.r en skål med kiks og en skal fyldt med vand. I et andet skab står en skal med fugtige kiks og en skål med 1 dråbe vand. Efter 2 dage undersøges, hvad der er sket i de 2 skabe. I det første skab er kiksene blevet fugtige, og det er svundet i vandet. I det andet skab er der intet sket, Altså er vandets tilbøjelighed til at undvige fra skålen med rent vand større end vandets tilbøjelighed til at undvige fra kiks. Man siger, at det kemiske potential af vand er større i rent vand end i kiks. Det kemiske potential vokser med temperaturen. illustreres af det nzste eksempel. Dette fznomen Eks. 4 Det kemiske potentials afhzngighed af temperaturen. Hvis man i eks. 3 opvarmer skålen med fugtige kiks og samtidig afkoler skålen med vand, vil man se, at kiksene afgiver vandet og bliver sprøde, samtidig med at vandet stiger 1. skålen med vand. Dette skyldes, at det kemiske potential af vand i kiksene er blevet større end det kemiske potential af vand i rent vand. Et stofs kemiske potential afhænger af temperatur, tryk og sammensætningen af den blanding, hvori stoffet befinder sig. Det kemiske potential vokser, hvis temperaturen, trykket eller stoffets koncentration vokser. Hvis et system indeholder stoffer, der danner stærke kemiske eller fysiske bindinger, vil det kemiske potential af disse

11 stoffer være lavere, end hvis der ingen bindinger var dannet. Dette er i overensstemmelse med, at de stoffer, der er bundet, vanskeligt kan undvige. For en ideal gasblanding vil det kemiske potentlal af komponent i, 1 ~ 1, ved en given temperatur, T, afhznge af partialtrykket, pi, som fqlger (2): o pi = V i (T) + RT In Pi hvor 111 er det kemiske potential af ren komponent i ved trykket 1 atm. Da det for ideale gasser gælder, at pi = xip, hvor xi er koncentrationen (molbr~ken) af komponent i i blandingen og p totaltrykket, vil koncentrationsafhængigheden af pi kunne udtrykkes ved f Ølgende f ormel- : G P1 (T) + RT 1.n p + RT In X i Summen af de to første led på højre side er trykket p, og llgriingen kan derfor reduceres til: for ren i ved = pi (ren) f RT In xi Teniperaturafhængigliederi er mere kompliceret og vil ikke blive behandlet nzrmere. En proces, hvor der ikke tabes arbejdsevne, kaldes reversibel. I eksempl.er+ne 1, 2 og 4 var der tale om reversible processer. Wvi-s der under processen tabes arbejdsevne, kaldes processen irreversibel. Det var tilfzldet med processen i eksempel 3. For at vise forskellen klart vil det fglgende eksempel beskrive et system, hvori man først lader forlqbe en reversibel og derefter en irreversibel proces.

12 Fig. 3 Reversibel og irreversibel varmeudveksling. Eks. 5 Reversible og irreversi.ble processer. Fig. 3 viser to kasser, som er totalt va.rmeisolerede. Begge indeholder en beholder fyldt med varmt vand og en beholder fyldt med koldt vand, Disse systemer vil kunne udføre et arbejde, hvis entropi (den termiske kvantitet) flyttes fra den varme til den kolde beholder. En lille dampmaskine med freon som drivmiddel vi.1 kunne 1Øfte et lod som skitseret på den venstre figur. Den

13 varme beholder kan fordampe freonen. Dampen udnyttes til at drive maskinen, der 1Øfter loddet, og den kolde beholder konden- serer s& freonen igen. den kolde opvarmes. kan der ikke udføres mere mekanisk arbejde. Herved vil den varme beholder afkoles og Når de to beholdere får samme temperatur, Denne proces kaldes reversibel, fordi vi ved at IØfte loddet har gemt arbejdsevnen, og hvis vi Ønsker det, kan vi ved at sænke loddet genskabe den temperaturforskel, der herskede ved forsøgets begyndelse. Tern- peraturforskellen mellem de to beholdere kan også udlignes ved, at disse forbindes med en kobberstang som vist på den højre figur, hvorved varmen ledes fra den varme til den kolde beholder, På denne måde mister systemet sin arbejdsevne, og vi vinder intet til gengæld. bel.. Derfor kaldes denne proces irreversi- Ved en irr2eversibel proces i et isoleret system vil systemets entrjopl vokse. Entropien kan altså i modsætning til de andre kvantiteter ændre sig. Den mekaniske kvantitet, massen, er en funktion af antallet og arten af atorner i systemet, egenskaber, der ikke ændrer sig ved kemiske og fysiske processer, Entropien er en funktion af de enkelte atomers energier, og to kemisk set ens systerner kan godt have samme totalenergi, selv om energien fordeler sig forskelligt på de enkelte atomer. I det følgende vll der blive gjort nærmere rede for entropiens natur. Et system best5.r af N molekyler, som hver kan have en energi mellem nul og uendelig. Hvis to molekyler har forskellig energi, kan forskellen mellem deres energi ikke blive ubegrænset lille; man siger, at energien er kvantiseret. Det betyder, at der mel.1ein den laveste energi der forekommer, el, og den højeste energi, der forekommer, ex, er et endeligt antal energiniveauer, som de enkelte molekyler kan befinde slg i (fig. 4). Antallet af energiniveauer er meget stort, men det er et endeligt antal, og det er det væsentli-ge.

14 Fig. 4 Energiniveauer for et system af molekyler, Hvis vi forestiller os, at der er 3 molekyler med energien, el, vil der være N molekyler, hvoriblandt det første kan vælges. Når det første er valgt, er der kun N-l tilbage, og når man har udvalgt nr 2 blandt disse, er der kun N-2 tilbage. Altså er der N(N-1)(N-2) måder at vælge 3 molekyler ud af N på. RækkefGlgen, vi benytter, er dog ligegyldig. Der er ialt 3' mulige rækkefslger (123, 132, 213, 231, 312, 321). Det antal skelnelige måder, hvorpå vi kan udvælge tre molekyler af N bliver derfor: Hvis der er 2 molekyler med energien, e2, kan de vælges på: forskelxi.ge måder, når vi har valgt de tre med energien, el. Det saml-ede antal måder, vi kan vælge 3 molekyler med energien, el, og 2 med energien, e2, bliver: Hvis vi fortsætter sådan, kan vi beregne, hvor mange måder den Ønskede energifordeling kan opnås på. Hvis der er n1 molekyler med energi, el, n2 med energien, e2, osv., bliver antallet af måder:

15 R kaldes antallet af komplexioner for den pågældende fordeling. R er en meget væsentlig størrelse, fordi den kan fortælle os, hvor sandsynlig fordelingen er, Hvis det er muligt, vil ethvert system af sig selv ændre sig i retning af en mere sandsynlig energifordeling. Den mest sandsynlige fordeling er den, som kan eksistere på flest forskellige måder, Det svarer til en tipskupon, hvor chancen for at få 10 rigtige er større end chancen for at få 11 rigtige, fordi antallet af forskellige muligheder for 10 rigtige er større end antallet af forskellige muligheder for 11 rigtige. Entropien, X, er en funktion af R : hvor k er Boltzmanns konstant. S vokser, når R vokser. Det betyder, at et mere sandsynligt system har en højere entropi end et mindre sandsynligt system. Hvis vi har to systemer, hvor det ene består af 1 1 vand ved O C og l 1 vand ved 100 C og det andet af 2 1 vand ved 50 C, har de to systemer samme totalenergi, men entropien af det sidstnævnte er størst; det er altså et mere sandsynligt system. Det er i overensstemmelse med, at det første system af sig selv vil ~ndre sig til det andet, hvis dets to beholdere bringes i termisk kon- takt, hvorimod den modsatte reaktion aldrig vil ske spontant. Det førstnævnte system er identisk med det, der blev behandlet i eks. 5. Vi så, hvorledes det i kraft af sin temperaturforskel kunne udføre et arbejde. Det andet system kan isoleret intet arbejde udføre. Man kan derfor sige, at der er en vis sammenhæng mellem entropi og arbejdsevne. Hvis systemets entropi vokser, aftager dets arbejdsevne.

16 I b KEMISK VARMEPUMPE Princippet i en kemisk varmepumpe er kort fortalt det, at man har to beholdere, som indeholder et stof, som hellere vil være i den ene end i den anden. Stoffet vil helst være i den beholder, hvor dets kemiske potential er minds t. For2skellen i kemisk potential opnås ved, at mindst en af beholderne inde- holder et fyldstof, som sænker potentialet af det stof, som kan bevzge sig mellem de to beholdere (3), 1 ref. 4, 5 og 6 findes en grundig gennemgang af kemiske varmepumper baseret på absorp- tion af ammoniak eller aminer I metalsalte. 1 ref. 7 er der givet en gennemgang af de systemer, med undtagelse af hydrider, der kan anvendes i kemiske varmepumper. Var Omgivelser e l tank and Fig. 5 Eksempel p& kemisk varmepumpe. Eks. 6 Kemisk varmepumpe med sillcagel. P& fig. 5 ses en kemisk varmepumpe, der arbejder efter følgende reaktion: Varme + Silicagel, vand z Silicagel + vand

17 -P P- I -- Tabel 2 -- Gas Abs. P T OC kwh middel atm ved P ~BEFI i 1 H2.04 H20 CaO 370 O, 29 Mg ,42 Na2S 60 0,50 CaCl2 0,Ol 35 0,50 LiBr(op1) 35 0,21 1 Silicagel 45 O, 07 Molsigter 'd> i H20 ROH NH4C1-7 Tank I indeholder silicagel, og tank II indeholder vand. Hvis man forbinder de to tanke, vil vandet i tank II begynde at fordampe, og dampen vil adsorberes på silicagelen i tank I. Dette skyldes, at det kemiske potential af vand på silicagel er mindre end det kemiske potential af vand i rent vand. Når damptrykket over silicagelen er det samme som damptrykket over det rene vand, vil fordampningen standse.

18 Ved adsorptionen af vand på sil.icage1 i tank I udvikles der varme, ligesom der ved fordampningen af vand i tank II forbruges varme. Temperaturen i tank I vil derfor, mens processen forlaber, vokse i forhold til temperaturen i tank II. Der er altså blevet flyttet energi fra et sted med lav temperatur til et sted med høj temperatur. Det er dett, der gør, at man kan bruge den kemiske varmepumpe til opvarmning. Når silicagelen ikke kan opsuge mere vand, kan der ikke transporteres mere varme. Hvis man opvarmer tank I, kan man drive vandet ud og tilbage f tank II. Derved har vi faet genopladet vores system, så det atter kan bruges til opvarmning. Den her beskrevne kemlske varmepumpe kan udnyttes som varmelager. Har man varme i overskud, tilfører man varme til tank I, og lageret lades op. Derefter kan forbindelsen mellem de to beholdere afbrydes, indtil man på et senere tidspunkt har behov for varmen. Så kan man få al varmen Igen ved blot at genåbne forbindelsen mellem de to beholdere. I tabel 2 findes en oversigt over forskellige absorptionsmidler til kemiske varmepumper. Tabellen Indeholder endvidere ligevægtstemperaturer ved 1 atmosfæres tryk for systemer med NH3 og H2. For H20 er Iigev8gtstemperaturen angivet ved 0,01 atmosfæres tryk, da det i praksis er et tryk af denne størrelsesorden, man vil have i en kemiske varmepumpe, der arbejder med vand. De anforte temperaturer svarer til et halvt opladet system. De fleste af de stoffer, som absorberer NH3, kan også anvende i forbindelse med aminer som CH3NH2 og C2HsNH2. I den sidste kolonne er opgivet den maksimale varmeudvikling pr. liter absorberbeholder. Der hvor der ikke er opgivet temperatur og effekt, har det ikke været muligt at fremskaffe de nødvendige data. Der er forskellige fordele og ulemper ved de enkelte systemer, Det er nødvendigt at have en rimelig energitæthed, dvs. varmeudvikling pr. liter beholdervolumen. De pågældende reaktioner skal kunne forlqbe ved passende temperaturer og med en passende temperaturforskel mellem de to beholdere. I systemer med NH3 og H2 kan der opnås så høje tryk, at systemet kan oplades ved hjælp af en kompressor, der pumper gassen fra den ene beholder til den

19 anden. Dette er en stor fordel, da man på denne måde kan udnytte højkvalltetsenergi meget effektivt; for eksempel. kan man benytte en vindmølle til at pumpe gassen fra den ene beholder tf1 den anden. På denne måde fås en langt større effektivitet, end hvis man benytter vindmallen til at producere varme og derefter benytter varmeri til at oplade det kemiske varmelager. NH3, CH30H og aminerne er ret giftige, og CH30H, H2 samt aminerne er brandfarlige, Der er derfor visse sikkerhedsproblemer forbundet med anvendelsen af disse stoffer. Når ammoniak og aminer reagerer med salte som CaC12 og MgC12, sker det under stor volumenforøgelse, Det kan give anledning til, at stoffet flytter sig på en uhensigtsmæssig måde, der kan forårsage Ødelæggelse af beholdere og varmevekslere. H20 kræver et meget lavt tryk for at fordampe ved en rimelig temperatur, Det stiller store krav til apparaturets tæthed og udelukker, at systemet kan lades ved hjælp af en kompressor på en Økonomisk forsvarlig måde. Til gengæld er der ingen giftighed eller brandfare at tage hensyn til, Systernerne IiT20/NapS og HsO/H2SO4 er ud fra et termodynamisk synspunkt blandt de bedste, men frembyder visse sikkerhedsmæssige proble- mer på grund af giftigheden. Systemerne med brint som gasfase er kun egnede til mindre anlæg p5 grund af hydridernes høje pris, Nar man skal beslutte, hvilken form for kemi.sk varmepumpe, man skal vælge til et konkret formål, er der således en lang række faktorer at tage hensyn til, og valget bør være afhængigt af hvilken form for energl, der skal lagres. lagre solenergi, vil der normalt være tale om Hvis man t~nker på at et sæsonlager, dvs. et stort lager, og kemlkalieprisen bliver derfor en aigørende Eaktor, En anden begrænsning er den temperatur, der kan opnås i solfangeren, Den maksimalt opnåelige temperatur i et effektivt arbejdende solvarmesystem vil normalt være af størrelsesorden 100 OC, og antallet af reaktioner, der kan forløbe ved en temperaturforskel på under 100 "C, er begrænset. Et af de systemer, der har

20 fundet anvendelse i praksis er LiBr/H20. Det anvendes i absorptionskø1emaskiner til airconditioneringsanlæg. Der er altså tale om et system uden nogen vzsentlig lagerkapacitet, og den høje pris på LiBr bliver derfor ikke afgørende. Har man en vindmølle, hvis energiproduktion man gerne vil benytte til opvarmningsformål, vil det være hensigtsmæssigt, at man kan udnytte møllens arbejde til at drive en kompressor, og der skal derfor helst være tale om reaktioner, der kan forløbe ved et rimeligt højt tryk. Er der tale om at lagre spildvarme, som forefindes ved en høj temperatur, som det kan være tilfældet ved visse industrielle processer, er antallet af kemiske reaktioner, der kan anvendes, langt større, end hvis det drejer sig om solenergi. Systemer, der ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er uacceptable til boligopvarmning, kan måske alligevel finde anvendelse i industrivirksomheder, hvor man kan træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Kravene til en kemisk varmepumpe kan således være vidt forskellige, ag som der er redegjort for i afsnit II, afspejler det sig også i et stort antal forskningsprojekter inden for området, baseret på forskellige kemiske reaktioner.

21 I c KEMISKE VARMEROR Et kemisk varmerør er et system, hvor den energiforbrugende og energiudviklende proces foregår samtidig, men på to forskellige steder. Et sådant system kan anvendes til fjernvarmerulr over store afstande, Især i forbindelse med atomkraft er der forsket en del i kemiske varmerør, Ekse 7 Heat pipe. Damp+ Varm Varmetransport ved fordampning. På fig. 6 eq skitseret en simpel form for kemiske varmergr. I beholder nr. 1 tilføres varme, hvorved en væske fordamper. Dampen føres gennem et rør til beholder 2, hvor der atter dannes vzske, som tilbage til beholder 1, Eks. 8 Kemisk varmeror med svovldioxid (8). FigO 7 viser et system, hvor svovltrioxid ved 9000C spaltes i svovldioxid og ilt. Denne proces forbruger varme. Ved lavere temperaturer går reaktionen den anden vej under varmeudvikling. Reaktionen sker kun under tilstedeværelse af en katalysator. Blandingen af svovldioxid og ilt køles af og ledes gennem et rør til det sted, hvor varmen skal bruges. Da der ikke er nogen katalysator i rørene, vil der ikke ske nogen reaktion for for-

22 brugsstedet. Ved f orbrugsstedet f indes en beholder med katalysator. Når gasblandingen kommer i kontakt med katalysatoren, vil svovltrioxid gendannes under varmeudvikling, hvorved temperaturen stiger til 500 C. RØrenes temperatur er langt lavere end temperaturen ved den energiforbrugende og energiproducerende proces. Derfor kan energlen transporteres over store afstande uden tab.

23 0) 'J)u

24 I d FOTOKEMISK ENERGILAGRING (9) En måde at udnytte solenergien på er ved fotokemisk produktion af brændsel. Den simpleste måde er at plante nogle træer, og når træerne har nået en passende størrelse, kan man fælde dem og brænde dem. En teknisk mere avanceret metode består i at konstruere solfangere, som producerer brint ud fra vand eller kulbrinter ud fra luftens kuldioxyd. Der foregår en del aktiviteter inden for dette område, og nogle eksempler vil blive givet i det følgende. Eks. 9 Fotoreduktion af C02. Methanol kan anvendes som brændsel både til motorer og til opvarmning. En mulig kilde til dette nyttige brændstof er reduktion af luftens C02 efter folgende ligning (ref. 9 p V1:4): For at aktivere C02, så ovennævnte reaktion kan forløbe, må det bindes til et metalkompleks. Visse metaller som platin, cobolt, ruthenium og jern kan danne komplekser, hvortil CO2 bindes. Fra dette kompleks kan methanol fraspaltes. Sollyset kommer ind i billedet ved gendannelsen af det oprindelige kompleks. Eks. 10 Fotokemiske reaktioner i miceller. Når der sker en fotokemisk reaktion, vil reaktionsprodukterne befinde sig tæt sammen og derfor ofte reagere tilbage til udgangsproduktet. Dette medfører, at udbyttet bliver meget lavt. En måde at løse dette problem på er ved at sørge for, at reaktionsprodukterne bliver adskilt straks efter reaktionen. Det kan ske ved at benytte sig af overfladeaktive stoffer. Disse indeholder en hydrofil gruppe, der binder sig til vand. Det kan være en carboxylgruppe (som i sæbe), en amin eller en alkohol. Denne gruppe sidder på en lang (5-20 atomer) kulbrintekæde, som reagerer hydrofobt (dvs. vandafvisende).

25 q Hydrofil gruppe Overfladeaktivt molekyle Dobbeltlag Kugleformet mlcelle Stavformet micelle Ydre vandfase Dobbelt skal Fig. 8 Forskellige typer af miceller.

26 Hvis koncentrationen af overfladeaktive stoffer ligger over en bestemt værdi, samler molekylerne sig i fx kugleformede grupper med den hydrofile ende udad. Disse grupper kaldes miceller. På fig. 8 ses forskellige former for miceller. Lad os forestille os, at et stof, A, under påvirkning af lys danner en anslået tilstand, As (dvs. at en elektron slås næsten 1~s 1. Det anslåede molekyle afgiver let en elektron til et andet molekyle, B, så man nu har et positivt ladet A+-molekyle og et negativt ladet B--molekyle. Da A+ og B- befinder sig tæt ved hinanden, vil de let reagere tilbage til A og B. Hvis A+ dannes i en negativt ladet micelle, vil den frigivne elektron blive udstødt og reagere med B uden for micellen, og reaktionen kan derfor ikke løbe tilbage. Alkaitis et al. (10) har undersøgt stoffet phenothiazin. Det fraspalter en elektron ved bestråling med UV-lys. Udbyttet af reaktionen bliver 5 gange større i en micelleopløsning end i en almindelig opløsning. Et gennembrud inden for området fotokemisk energiproduktion kan få meget stor betydning for energiforsyningen. Fordelen ved et sådant system fremfor fotoceller til elproduktion er, at det dannede brændsel nemt kan lagres, hvorimod elektricitet kun kan lagres i dyre og lidet holdbare batterier. Det maksimalt opnåelige udbytte vil nok blive ca. 5% af solindfaldet svarende til 50 kwh/år m2, hvilket med 100 m* solfanger giver 5000 kwh/&?. Dette er tilstrækkeligt til at energiforsyne et lavenergihus.

27 II GENNEMGANG AF DE EKSISTERENDE PROJEKTER I det følgende afsnit findes en oversigt over de væsentligste forskningsprojekter inden for området kemiske varmelagre, Sted: Proces : Tepidus A/B P.0, Box 5607 S Stockholm. Absorption af vanddamp i natiumsulfld ved lavt tryk, Status 1980: En prototype på 7000 kwh er færdigbygget, og endnu en på kwh er under konstruktion (11). I Sverige er firmaet Tepidus A/B oprettet med det formål at udvikle et varmelager baseret på absorption af vanddamp i natriumsulfid. Stifterne er ansat ved Kungliga Tekniska HØgskola i Stockholm, hvor en del af udviklingsarbejdet er foregået. Systemet er patentansøgt i både Sverige og Danmark (12), (13), På fig. 9 ses en skematisk tegning af Tepidus energilager for et parcelhus. Idet tallene henviser ti1 figuren, er anlæggets funktion følgende: Opladning: Varmt vand fra solfangeren (1) fores til varmeveksleren, som er indstøbt i akkumulatortanken (5). Når temperaturen overstiger tærskelværdien (ca. 5S0C over jordtemperaturen), afgives der vanddamp fra natriumsulfiden i akkumulatortanken, og den fortóettes i kondensatoren (9). Kondensationsvarmen overfores til jordslangen (8). Kodensatoren (9) tommes automatisk for vand, når den er fuld. Akkumulatoren og kondensatoren holdes

28 under lavt tryk ved hjælp af en periodevis arbejdende pumpe (6). Ca. 30% af den tilførte varmeenergi lagres som reaktionsenergi, mens 70% omdannes til fordampningsvarme, som efter kondensation overfores til jordslangen (8). Natriumsulfiden i akkumulatoren fortsætter med at optage varmeenergi, indtil alt vand er drevet ud og akkumulatoren dermed helt opladet. Hvis ventllen mellem akkumulatoren og kondensatoren lukkes, kan energien lagres ubegrænset længe. Den opladede akkumulator kan også flyttes til en anden energlf orbruger, Afladning: Mår radiatoren (3) eller vandvarmeren (2) forbruger mere varme, end solfangeren leverer, synker temperaturen i akkumulatoren til under tærskelværdien (på ca. 5OoC over jordtemperaturen). Natriumsulfiden begynder at optage vanddamp. Kondensatoren (9) fungerer nu som fordamper, og fordampningsvarmen tages fra jordslangen (8). Fra Tepidus opgives det, at man med det netop beskrevne system kan opnå en energitæthed på 1 kwh/l lvsubstansn 0,8 kwh/l. Dette er antagelig noget i overkanten, hvilket ses af følgende beregning, Reaktion: Na2S + gh20 + Na2S s gh ,72 kcal For Na2S e gh20 haves: Vægtfylde = 1,427 g/cm3 Molvægt = 240,18 l l = 1,427 kg = 5,95 mol

29 Fig. 9 EnergiIagaingssyctem Tepidus Solfanger Vandvarmer Radiator Pumpe Akkumulatortank Vacuumpumpe Kontrolenhed Jordslange Kondensator

30 Det giver folgende energitæthed (varmeudvikling pr. liter): reaktions- varme fordampnings- varme for vand Da der endvidere må regnes med et porevolumen på mindst 20-30%, er 0,5 kwh/lbeholder sikkert en mere realistisk værdi. % Na,S mol W,O/rnol Na,S Fig. 10 Smeltepunkt for systemet Na2S-H,O. (14)

31 På fig. 10 ses smeltepunktet af Na2S,xH20 som funktion af vandindholdet Som det ses, har kurven et minimum ved 85OC og 3-4 mol H20 pr, mol Na2S. Arbejdstemperaturen for Na2S-beholderen er derfor begrænset til under 8S Ce Tepidus-patentansØgningen går ud fra et varmebehov på kwh/år for et parcelhus og en solfangerydelse på 390 kwh/m2 år ved 8OOC. Eksempelvis foreslås varmeforsyningen klaret ved hjælp af en 14 m2 solfanger kombineret med et kemisk varmelager suppleret med en mekanisk varmepumpe. Der er dog også beskrevet et mere avanceret system, hvor både varme- og elforbrug dækkes af solfanger -4 varmelager. Det hævdes, at 50 mz solfanger vil være tilstrækkeligt til at energiforsyne huset, idet der her er regnet med et elforbrug på kwh/år. Beregningen er ikke gennemf Ørt i detal jer, og umiddelbart virker det resultat, man når frem l lidt optimistisk. Effektiviteten af et system, der omsætter varmeenergi til elektrisk energi (Carnot-cyklus), er nemlig, som det vil fremgå af nedenstående eksempel, ret lav ved de temperaturer, der er tale om her, Effektiviteten af en Carnot-cyklus mellem 800~ og 25oC er: Altså fås: SO m2 solfanger yder Elkraft = 16% af Varme = kwh/år kwh/år = 3038 kwh/år = kwh/år Det vil sige, at varmebehovet nogenlunde dækkes, mens kcn mellem en tredjedel og halvdelen af elforbruget bliver dækket.

32 En mere realistisk beregning ville nok være følgende: Solfangerudbytte : Varme Elkraft 16% af 390 = Energibehov: Varme Solfangerareal til varme Elkraf t Solfangerareal til elkraft k~h/m2 år 51 m kwh/år 77 m2 Det samlede solfangerareal bliver m2 = 128 m2 Bortset fra nogle lidt optimistiske skøn virker projektet fornuftigt. Prisen på natriumsulfid er ca. l,? kr/kg (IS), og det kan derfor ikke udelukkes, at det er muligt at lave et Økonomisk forsvarligt system baseret på disse principper. Tepidus har startet 2 fuldskalaforsøg, det ene (fig. 11) i et 85 m2 hus fra Der er på et nabohus anbragt 40 m2 solfangere, som på årsbasis forventes at yde kwh. et varmelager på 7000 kwh fordelt på 2 enheder. I kælderen er der? Anlægget er forsynet med 4 gange 250 m plastslanger nedgravet i haven. ForsØgsanlægget har kørt siden januar 1980, og der er blevet gennemf Ørt mindst to cykler. En detaljeret beskrivelse af systemet findes I en rapport fra KTH (16).

33 1. Solfangere 2. Energiakkumulator 3. Kondensatorlfordamper 4. Jordsianger 5. Varmt vand 6. Radiator Fig. 11 Tepidussystemet installeret i et enfamiliehus. Det andet projekt er et 70 m3 stort varmelager i en industribygning. Det indgår i et system til rumopvarmnlng og produktion af varmt vand. Lageret oplades ved hjælp af en dieseldrevet varmepumpe med en effekt på 60 kw, Varmepumpen tag?^> varme fra irdeluften eller fra en 2000 m jordslange. Om sommeren tages varmen fra indeluften, hvorved bygningen kgiles. Det kemiske varmelager bevirker, at varmepumpen ikke behover at kunne klare spidsbelastninger i opvarmningsbehovet. Samtidig kan pumpen køre i lange sammenhængende perioder, selv på årstider hvor belastningen er ringe. Lagerkapaciteten svarer tii 12% af årsbehovet.

34 Sted: Energy System Group Rockwell International 8900 De Soto Avenue Canoga Park California Proces : Absorption af vanddamp i Mg0 og CaO Status 1980: ForsØgsanlæg med 15 kg CaO Reaktionen mellem oxyder af anden hovedgruppes metaller og vand danner grundlag for dette projekt: Mg0 i- H20 Z Mg(OH)2 + varme CaO + H20 P Ca(OH)* + varme Fig. 12 viser ligevægtstrykket som funktion af temperaturen for ovennævnte to reaktioner. Det ses, at begge systemer kræver ret høje temperaturer for opladning. Det vil derfor ikke vzre muligt at anvende disse reaktioner i f~~bindelse med tradionelle solvarmeanlæg. Reaktionen mellem Mg0 og vand frembyder et særligt problem. Hvls vanddampen ikke er næsten mættet, foregår reaktionen meget langsomt. Dette medfører, at man kun kan opnå ret lille temperaturforskel, hvis man anvender Mg0 som absorbent i en kemisk varmepumpe. Dette skyldes, at vandets kogepunkt i fordamperen svarer til den mættede damps temperatur. Hvis vandet i fordamperen koger ved 1 atm og 100 C, vil den maksimale temperatur, der kan opnås i absorberen, være ca. 137OC. Derimod kræves der en temperatur på ca. 270 C for at drive vandet ud af Mg(OH)2 igen, hvis tryk-

35 TEMPERATUR ("C) Fig. 12 Ligevmgtsdamptryk af vand over Mg(OHI2 og Ca(OHj2. ket er 1 atm, På fig. 13 ses reaktionshastigheden som funktion af MgO-temperaturen. De tre kurver svarer til tre forskellige vanddamp t ryk. Der er opbygget et forsøgsapparat, der rummer 15 kg materiale. ForsØgene er kørt med en gasfase, som bestgr af en blanding af luft og vanddamp, Det viste sig at vzre en meget dårlig ide, og man burde nok i stedet have arbejdet med ren vanddamp.

36 REAKTORTEMPERATUR ("C) Fig. 43 Reaktionshastighed for reaktionen me%!em Mg0 og vanddamp. Udover det eksperimentelle arbejde er der foretaget en detaljeret beregning af energibalancen for 3 huse af forskellig størrelse og med forskellige forhold mellem og opvarmningsbehov. Resultaterne er opført i tabel 3. Den meget la.ve energipris, der er lagt til grund for beregningern (0,5 ~re/kwh) medfører, at energibesparelsen får forsvindende Økonomisk betydning. Reaktionen mellem CaO og H20 er interessant på grund af den høje energitæthed og den lave pris p& CaO. Hvis man har tilstrækkelig høj temperatur (fx overskudsvarme pa kraftværker) ti.1 opladning af systemet, vil det være mul-lgt at bygge kemiske varmepumper med en rimelig rentabilitet.

37 Systemer, som anvender MgO, vil næppe være Økonomisk attraktive, da de lave temperaturforskelle, der kan opnås under afladningen, vil medføre et behov for meget store varmevekslere i MgO-beholderen. Tabel 3 Beregning af energibesparelsen for et solvarmeanlæg med MgO- lage r. Angeles Phoenix Rumopvarmning kwh/år RumkØling kwh/år Forhold ml, k81 og opvarmn. Varmtvandsbehov Total varmebehov til abs. køling og opvarmning Gas 2$/106 Btu Energipriser EL 2,50 c/kwh Solf angerarea.1 m2 Sæsonlagret solvarme kwh Spare,t brændsel $/år

38 Sted: Rocket Research Company York Center Redmond, Washington Proces : Absorption af vanddamp i svovlsyre under lavt tryk. Status 1980: Et forsøgsanlæg med 2 x 70 kg H2SO4 er bygget. Reakt ion: H2SO4 (konc) + H20 z H2SO4 (fort) + varme Reaktionen kan udnyttes på to forskellige måder: l. Vand og syre på væskeform kan blandes sammen. Dette svarer til den irreversible proces i eksempel 5. Vand kan fordampes ved hjælp af lavtemperaturvarme, og vanddampen kan herefter absorberes i svovlsyre, hvorved der udvikles varme ved en højere temperatur. Dette svarer til en reversibel proces, hvor kemisk energl omdannes til varmeenergi. Processen er, at vand bevæger sig fra højt potential (rent vand) til lavt potential (svovlsyre). Herved bliver det muligt, at entropi bevæger sig fra en lav t~r~~peratur (vandfordamperen) til en høj temperatur (absorberen). På fig. 14 ses et diagram med højeste absorbertemperatur som funktion af syrekoncentrationen før og efter reaktionen. Starttemperaturen for både syre og vand er sat til 400~. På fig. 15 ses varmeudbyt tet som funktion af ~yrekoncentrationerne. Disse to kurveblade gælder for det tilfælde, hvor man blander flydende vand med flydende svovlsyre i en varmeisoleret beholder. Hvis man i stedet benytter lavtemperaturvarme til at fordampe vandet og derefter lader vanddampen

39 reagere med den væskeformige svovlsyre, fås udover reaktionsvarmen en varmetransport fra vandfordamperen til beholderen, hvor vanddampen absorberes i syren. Fig. 16 viser damptrykket over svovlsyre som funktion af koncentration og temperatur. Når damptrykket i en beholder med rent vand og en beholder med svovlsyre er det samme, vil der være ligevægt. Temperaturforskellen mellem de to beholdere kan aflæses af figuren. Denne temperaturforskel er den største, der kan opnås i en kemisk varmepumpe, der arbejder med den pågældende syrekoncentration. syre startkonc. I I U O SLUTKONC. AF SYRE (%l syrekonc. i vand = 0% startternp. i vand = 40 C startternp. i syre = 40 C Fig. 14 Adiabatisk reaktionstemp. som funktion af svovlsyrens slutksncentratlon.

40 SLUIKONC. AF SYRE (%) syrekonc. i vand = 0% starttemp. i vand = 40 "C startlemp. i syre = 40 OC sluttemp. i syre = 40 Fig. 15 Maksimalt varmeudbytte som funktion af slutkonc.

41 Fig. 16 Damptrykkel over H,S04/H,Q

42 H,O damp + kondensator -Q Q kondensation d Q absorbtion (opvarmning) tp Q fordampning (keling) *w parasitic = 3 gange det elektriske arbejde. Fig. i7 Kemisk varmepumpe med svovlsyre. Fig. l7 viser princippet i en kemisk varmepumpe med svovlsyre (17). Under afladningen fordampes vand i fordamperen ved hjælp af lavtemperaturvarme fra fx en Jordslange. I absorberen reage- rer vanddampen med svovlsyren under varmeudvlkl.ing. Ved oplad- ningen tilføres varme til separatoren, hvorved den fortyndede syre koncentreres, og vandet kondenseres og overføres Li1 vand- tanken. Hos Rocket Research er opbygget et anlzg med en kapacitet på, 88 kwh og en effekt p5 7,3 kw. Systemet er bygget af glas, men.forsøgsvis afprgves forskellige kommercielt tilgængelige komponenter af andre materialer for at undersøge deres holdbarhed.

43 Sted: Proces : Martin ~arietta Corporation P.O.Box 179 Denver, Colorado 80201, USA Reaktion mellem ammoniak og salte som CaC12, MgC12 og FeC12, Status 1980: En forsøgsopstilling med folgende data er opbygget: Volumen: 9,9 1 Varmevekslerareal: 606 cm2 Beregnet lagerkapacitet: 1,46 kwh Målt reaktionshastighed: 0,26 kw En prototype med en kapacitet på 146 kwh er under konstruktion, Forskellige salte kan danne komplexer med NH3 og aminer. Ved reaktionen udvikles der en varmemængde, som kan være indtil to gange f ordampningsvarmen. Disse sal-te kan anvendes i en kemisk varmepumpe, som fungerer på samme måde som den i eksempel 6, men med ammoniak i stedet for vand som dampfase. På fig. 18 ses ligevægtsdamptrykkene af nogle ammoniakkomplexer, som er faste stoffer. De f aste ammonlakater har en meget lav varmeledningsevne (0 2 W/m OC). Derfor vil det være en fordel at anvende forbindelser, som danner f lydende amm~niakkomplexer~ Da væsken kan cirkulere i systemet, vil varmeovergangen blive væsentlig bedre end den, der kan opnås med faste ammoniakater. Egenskaberne af de undersøgte flydende forbindelser er samlet 1 tabel 4. På grund af den lave pris er systemet særlig indgående. Det har imidlertid vist sig at have den ufordel, at opløseligheden af NH4C1 i NH4C1 3NH3 er meget

44 lille. Derfor vil der optræde uopløst NH4C1 under hele processen, og det er nødvendigt med konstant omrøring, hvis reaktionen skal forløbe med en rimelig hastighed. TEMPERATUR ("F) Fig. 18 Ligevegtskurver for ammoniak og ammoniakater.

45 TABEL 4 -- Pris Damptryk / I Temp. I m 9 atm. * oc * Dette tryk svarer til temperaturen i neste kolonne.

46 Hos Martin Marietta er der opbygget to forsøgsanlæg. arbejder med faste ammoniakater. Et anlæg Det består af to beholdere på 4,3 1 hver. Som varmeveksler er der monteret 31 rør med en diameter på 12,7 mm, hvilket giver Talt 0,38 m2 varmevekslerareal i hver beholder (19), For reaktionen: MgC12 2NH3 -t- varme 2 MgC12 " NH3 -t- NH3 blev der opnået en reaktionshastighed svarende til 30 g NH3 pr. time og en varmeoverføringskoefficient på 8,8 x 10-3 kwh/time m2 OC. Disse tal Illustrerer problemet med den dårlige varmeledningsevne af de faste ammoniakater. 200 mm dia. varmeveksler enkelt spiral 6mm ror, 12nim afstand Fig. 19 Reaktor til flydende ammsniakforbinded~er~

47 Det andet anlæg (ref. 11 side 399) har et volumen på 9,9 1 og et varmevekslerareal på 0,06 m2. Dette system er beregnet til flydende absorptionsmidler. En skitse af systemet ses på fig. 19. Der er kørt forsøg med systemet NH4Cl/NH3, Uden omrøring var absorptionshastigheden kun af størrelsesorden 0,l kg NH3 pr. time. Med omrøreren i gang var absorptionshastigheden ca. 0,5 kg NH3 pr. time. Denne værdi var næsten uafhængig af omdrejningstallet på omrøreren. VarmeoverfØringskoefficienten blev beregnet til 0,211 kwh/time m2 OC. De undersøgte faste ammoniakkomplexer havde alle en meget lav varmeledningsevne. Dette forhold medfører, at en kemisk varmepumpe baseret på disse forbindelser vil blive meget dyr, da varmeveksleroverfladen skal være meget stor. De flydende forbindelser har ikke dette pro- blem, men det vil være nødvendigt med en omrører til at holde uopløst salt opslemmet, På grund af disse forhold vil ammoniak- komplexer antagelig kun komme i betragtning til mindre varme- lagre.

48 Sted: Argonne National Laboratory 9700 South Cass Avenue Argonne, Illinois Proces: Reaktion mellem H2 og forskellige metallegeringer som LaNis, LaNi5-,Al, og CaNi5, Status 1978: System bestående af 4 x 2 1 beholdere. Ved Argonne National Laboratory forskes i et system til energi- lagring baseret på en række beholdere med metalhydrider koblet som kemiske varmepumper energiforsynet fra en solfanger. Energien overføres fra en beholder til en anden, ved at et hydrid spaltes i den første, og den frigivne brint overføres til den anden, hvor et nyt hydrid dannes under varmeafgivelse. Princippet er det samme som i eksemplet på en kemisk varmepumpe (fig. S;). Systemets virkemade fremgår af fig. 20 til fig. 23- På fig. 20 ses hele systemet, som består af en række beholdere med rnetalhydrider. Beholder I og II indeholder metallet, Ml, som binder brinten stærkere end metallet, M2, som er i beholder III og IV. Endvidere f lndes en solfanger, en jordslange og et radiatorsystem. Systemet er opbygget, så det kan bruges både til opvarmnings- og k~leformål. Fig. 21 svarer til en vinterdag, hvor solen skinner. Hele systemet oplades, og reaktionsvarmen fra hydriddannelsen i tank III og IV udnyttes til opvarmning. På fig. 22 skinner solen ikke, og systemet pumper varme fra jorden ti1 opvarmningsformål. Fig. 23 viser systemet på en varm sommerdag. Beholder II og IV aflades, hvorved der pumpes varme fra boligen til jorden. Beholder I og III oplades ved hjælp af solfangeren.

49 Der er opbygget et demonstrationsanlæg med 4 beholdere med et volumen på ca. 2 1 hver (20, 21). Som metal, Ml, anvendes 5,8 kg CaNi5, og soin M2 anvendes 5 kg LaNi5. Op- og afladningen foregår på meget kort tid. Det angives, at 50% af brinten kan overføres på 2 minutter. Dette skyldes, at hydridernes og brintens varmeledningsevne er god, Det er derfor muligt at overfore store effekter med et lille anlæg. Som køleanlæg kan der opnås en COP (forholdet mellem den udnyttede kø1e- eller varmeeffekt og den tilførte effekt) på 0,7 og som varmepumpe til opvarmning kan en COP på 2 opnås. Som egentligt lager er systemet Ikke velegnet på grund af hydridernes høje pris.

50

51

52

53

54 III Anvendelsesmuligheder for kemiske varmepumper i Danmark Den anvendelsesmulighed, der først falder en ind, er nok lagring af solenergi fra sommer til vinter. Det system, der er bedst egnet hertil, synes at være en kemisk varmepumpe baseret på vand og et passende absorptionsmiddel, der kan være natriumsulfid som i det svenske Tepidusprojekt. Prisen på natriumsulfid er næsten lige s& h ~ som j på olie, men energiindholdet er kun ca. en tien- dedel af energiindholdet i olie. Da varmevekslere og pumper samtidig er langt dyrere end en oliebrænder, vil tilbagebeta- lingstiden ikke blive på under 10 år. Dette sammenholdt med, at levetiden næppe bliver på over 20 år, gør, at det må betragtes som tvivlsomt, at kemiske varmelagre vil være egnede til sæsonlagring af solenergi. Derimod kan det godt tznkes, at man med fordel kan anvende kemiske lagre til lagring over kortere perioder, fordi systemet så kan udnyttes mere effektivt. tal-en er om lagring af solvarme, bør det nævnes, at det er nødvendigt at benytte solfangere med en rimelig virkningsgrad ved temperaturer på over 1000C. Når Når det drejer sig om lagring af vindenergi, synes mulighederne at vzre bedre. Det vil vzre tilstrækkeligt med et lager, der kan række 1-2 uger. En mulighed vil være at benytte det meka- niske arbejde fra vindmøllen til at drive en kompressor, pumper NH3 fra den ene til den anden beholder i et kemisk varme- lager af den type, som Martin Marietta arbejder med, som Ved mange industrielle processer udvikles der store varmemmgder ved temperaturer, der gør dem velegnede til boligopvarmning. Denne varme vil ved hjzlp af kemiske varmerør kunne transporteres over store afstande uden tab, og det bliver derfor ikke noget problem, at den type virksomheder ofte ligger langt fra boligområder. Ved indfgrelse af' naturgas, vil det kunne Øge udbyttet af gassen væsentligt, hvis den anvendes som varmekilde i. kemiske varmepumper i stedet for at brænde den i traditionelle gasbrændere. Gassens forbrændingsvarme bruges til at oplade en kemisk varme-

55 pumpe, og kondensationsvarmen udnyttes til boligopvarmning. Man har herved fået næsten lige så meget varme frigjort til boligopvarmning, som hvis man havde brzndt gassen i almindelige gasbrændere. Herefter kan den opladede kemiske varmepumpe yderligere hente en ti-lsvarende varmemmgde ind fra omgivelserne under afladningen, og man har derved næsten Pået fordoblet udbyttet af gassen. Dette emne er behandlet mere iridgående Z ref. 22-

56 IV KONKLUSION - Der foregår en del forskning inden for området kemiske varmelagre. Der har i denne rapport været omtalt en række forskellige projekter. Det er ikke muligt at give noget entydigt svar på, hvilket system der er det bedste. De enkelte systemer har, som det er fremgået af det foregående, meget forskelligartede fordele og ulemper og er derfor ikke velegnede til løsning af de samme lagringsproblemer. Selv om de omtalte projekter synes rimelige ud fra et rent teknisk synspunkt, får de dog stadig svært ved at konkurrere med olie. De indgående kemikalier er næsten lige så dyre eller dyrere end olie, og energiindholdet typisk kun en tiendedel af oliens. Det må dog konkluderes, at udbyttet af mange varmekilder kan. Øges ved anvendelse af kemiske varmepumper, ligesom megen spildva.rine vil kunne nyttiggøres. Disse forhold retfærdigggr en fortsat forskningsindsats inden for området kemiske varmelagre.

57 REFERENCER 1, BrØnsted, J.N. : Lærebog i fysisk kemi, Levin og Iviunksgaard (1936). 2. Castellan, G.W.: Physical Chemistry, Addison-Wesley Publish- ing Company (1969), 3. Carlson, Bo, Hans Stymme, Gunnar Wettermark: Lagring af varme, Statens råd för byggnadsf orskning, ~tockholm, Rapport 70: Nielsen Bechtoft, P.: Development of a solar-powered solidabsorption refrigeration system, Instituttet for KØleteknik DTH, Rapport F (1977). 5. Linge, K: Ueber periodische Absorptionskaltemaschinen, Bei- hefte zur Zeitschrif t fur die gesamte Kalte-Industri, Reihe 2, Hefte 1, Gesellschaft fur Kaltewesen Berlin (1929). 6. Vahl, L,: Methylamin als Kaltemittel in trockenen Absorptions-Kaltemaschinen. Verlag: Zeitschrift fur die gesamte Kalte-Industri, Berlin (1931). 7, Plank, R.: Handbuch der Kaltetechnik, 7. Band, Springer-Verlag, Berlin (1959), 8, Chubb, T.: Solar Energy, lj (1975), p , Claesson, S. og L. Engström: Solar Energy - Photochemical Conversion and Storage; National Swedish Board for Energy Source Development NE 1977:6 (1977). 10. Alkaitis, S.A., Ber. Bunsenges. Phys. Chem. 79 (IgïS), p. 5/41 e 11. International Seminar on Thermochemical Energy Storage, Stockholm, Jan. 7-9, 1980, Eyggforskningsr&det, rapport 112s

58 12. Svensk patent Nr , 29. dec Dansk patent Nr. 5768/77, 23. dec Grnelin: Handbuch Der Anorganische Chemie systnr 21, p. 477, Verlag Chemie, 8.udg. (1928)~ 15. European Chemical News, March 5 (1979), p Girdo, V., Solvarme med destillationslagring: Institutionen för Byggnadsteknik KTH, Stockholm (1980). 17, Huxable, D.D. og D.R. Poole, Thermal Energy Storage by the Sulfuric Acid-Water System, Sharing the Sun, Aug (1976), Winnipeg, Vol. 8, p Clarck, E.C., 15th Intersociety Energy Conversion Engineer- ing Conference, Aug (1980), Seattle, Washington, 19. Howerton, M.T. : A Thermochemical Energy Storage Systein and Heat Pump, Proceed of 13th IECEC (1978), p, Gruen, D.M. et al.: Materials and Performance Characteristics of the HYCSOS Chemical Heat Pump and Energy Conversion System, Proc. 2. World Hydrogen Energy Conf., Zurich Augo (1978)j p Lynch, F.E.: The Role of Metal Hydrides in Hydrogen Storage and Utili~~ation, ibid. p Jensen, K,: Vurdering af absorptionsvarlmepumpens muligheder i enkeltboliger, Intern rapp., 561 RIS0 (1981).

59 ENERGIMINISTERIETS MINDRE VAW?ELAGRE, Projekt under Solvarmeprogrammet Projektorganisation Styregruppe Energiministeriet har fra september 1981 styregruppe for solvarmeprogrammet: Ve Korsgaard, professor, Lab, for Varmeisolering, DTH, (formand). P. Ahrenst, kontorchef, Boligselskabernes Landsforening. P. Alling, direktør, Dansk Solvarme K/S E. Christoffersen, afd.leder, Statens Byggeforskningsinstit~t~ P. Dirks, Dansk Redelforening. J. F'ischer, direktør. K. Hallgreen, Danfoss A/Se J, I-Iouniann, civilingeniør, Energiministeriet. E. Jerking, Byggestyrelsen, energikontoret. N,I. Meyer, Professor, Fys.Lab. III, DTH, J.S.R, Nielsen, civilingeniør, Birch og Krogboe VeS. Pejtersen, civilingenlør, E, Petersen, lektor, Kem.Lab. I, H.C.0rsteds Instituttet. P, Steensen, civilingenidr, Teknologisk Institut. P. J, Snare, Energistyrelsen. Projektmedarbejdere fra Laboratoriet for Varmeisolering, DTH: P. Christensen, civilingeniar, lic.techn. S. Furbo, civilingeni~r, stud. lic.techn. K.K. Hansen, stud.lic.techn. P.N. Hansen, lektor, lic.techn. (projektleder) J.E. Larsen, akademiingeniør N. Mejlhede Jensen, civilingeniqr, lic.techn. O. ilyrnun, civilinflenicjr

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Termisk energilagring i metaller

Termisk energilagring i metaller Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78

SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 ARTIKEL I VVS IJR, 10 OKTOBER 1978 1. Indledning Den st0rste

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling Mulige anvendelser af absorptionskøling Absorptionskøling evner i grundprincippet at tage varme fra to temperaturniveauer (en lavtemperatur energikilde og en højtemperatur energikilde) og aflevere hele

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1 Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1 Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Titel: Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Udarbejdet

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Dampmaskinen. 2-3) Opvarmning I tanken tilføres varme, hvorved vandet varmes op til kogepunktet, fordamper og forlader tanken ved samme tryk.

Dampmaskinen. 2-3) Opvarmning I tanken tilføres varme, hvorved vandet varmes op til kogepunktet, fordamper og forlader tanken ved samme tryk. Dampmaskinen I en dampmaskine udnyttes energi i vanddamp til mekanisk arbejde. For at fordampe vand inden det føres ind i dampmaskinen tilføres der energi f.eks. ved forbrænding af kul. Vanddampen kan

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 42 Offentligt Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Et 1Km højt reservoir kan oplagre hele Danmarks

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

SALG VPGAS Nefit Auris

SALG VPGAS Nefit Auris NEFIT VARMEPUMPE SALG VPGAS Nefit Auris Kombinerer varmepumpeteknologi med kondenserende kedel Design i neutralt hvidt kabinet 60 * 60 * 200 cm Nem opstillingsprocedure N10 Loganova GVP 102 - modeller

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Hvorfor opvarme dit hus med andet end solen?

Hvorfor opvarme dit hus med andet end solen? Hvorfor opvarme dit hus med andet end solen? HYSS Hybrid Solar System Et nyt varmesystem med solen som drivkraft hele året! 10 års garanti Lavest mulige energiudgifter Klog investering øget Komfort Smart

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere