Kulturmiljø i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturmiljø i teori og praksis"

Transkript

1 Debatanmeldelse Kulturmiljø i teori og praksis Peter Dragsbo Fortid og Nutid, marts 2004, s En udvidet anmeldelse af Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen (red.): Kulturmiljø mellem forskning og politisk praksis, Etnologiske Studier bd. 9. Museum Tusculanums forlag, København 2003, 180 s., ill. 175 kr. Peter Dragsbo, f. 1948, mag.art. i europæisk etnologi, museumsinspektør ved Esbjerg Museum ; leder af Middelfart Museum ; fra 2002 museumsleder for Museet på Sønderborg Slot. Har bl.a. været mangeårigt medlem af/formand for Statens Museumsnævns/ Kulturarvsstyrelsens Referencegruppe/Råd for nyere Tids Kulturhistorie; formand/sekretær for Kulturmiljøråd Fyn; konsulent for Skov- og Naturstyrelsen vedr. SAVE-systemet og Kulturhistorien i Planlægningen. Har bl.a. skrevet Mennesker og huse i Aabenraa (1978), Forstæder i Esbjerg (1988), (sammen med Harriet Hansen:) Middelfart - fra færgeby til broby (1996), (sammen med Helle Ravn:) Jeg en gård mig bygge vil - der skal være have til (2001) og Taks og trempel (2002). Desuden artikler om byog bygningshistorie, bevaring og kulturmiljø mv. Det faglige kulturhistoriske miljø i Danm ark har i over 100 år, isæ r gennem praksis i museerne, været engageret i både det, man i dag kalder grundforskning: undersøgelser og indsamling; og anvendt forskning: bevaringsarbejdet i landskabet, by eller land. Nationalmuseets Hugo Matthiessen havde f.eks. en afgørende finger med i spillet, da der skulle udvælges fredningsemner i forbindelse med Bygningsfredningsloven I 1970 erne blev museerne, og dermed også det nye museumsfag etnologien, på ny inddraget i arbejdet med det, der på det tidspunkt hed de kulturhistoriske bevaringsinteresser, isæ r amternes fredningsplanlægning - og det var i den forbindelse, vi var nogle etnologer, som for første gang prøvede at formulere de specifikt etnologiske synsvinkler på bevaring og fysisk miljø (1981, jfr. Peter Dragsbo og Nina Fabricius (red.): Kulturbevaring og dagligt liv, Statens Museumsnævn 1987). Fra slutningen af 1980 erne blev den offentlige dagsorden imidlertid i meget stort omfang overtaget af den grønne bølge. Først et stykke hen i 1990 erne kom en større erkendelse af, at det meste af det, vi kalder natu r på en eller anden måde er menneskepåvirket kulturlandskab. I 1996 lancerede daværende miljøminister Svend Auken derfor kulturm iljøet som miljøpolitikkens 3. dimension ved siden af naturbevaring og forureningsbekæmpelse. Lanceringen af begrebet, som i virkeligheden var opfundet i samarbejde mellem to topembedsmænd, arkæologen Kristian Kristiansen og juristen Ole Christiansen, 55

2 Peter Dragsbo blev i 1997 opfulgt af loven om regionale faglige kulturmiljøråd, handlingsplanen Kulturmiljø 2000, kulturmiljøets placering i regionplanlægningen osv. Siden har udviklingen af faglig teori og praksis i kulturmiljøarbejdet især bevæget sig i en hovedretning, hvor de forskellige landskabshistoriske fagtraditioner prøver at imødekomme den offentlige planlægnings krav til håndfaste operationelle metoder, først og fremmest kravet til stedfastsættelse og prioritering ud fra forskellige værdipræmisser, og man udvikler disse på stadigt mere sofistikerede sæt med brug af kartografiske GIS-værktøjer. I dette arbejde har også det kulturhistorisk-etnologiske fagmiljø deltaget, men ofte med en fokus på de nyere, glemte eller uanselige kulturmiljøer eller de mere subtile miljøsammenhænge. I de sidste fem til seks års tilsyneladende gennembrud for en gammel drøm om kulturhistoriske præmisser for den offentlige planlægning, indtil videre kulminerende med museumslovens forpligtelse af også den nyere tids arbejdende museer på den offentlige planlægning, har der sjældent været tid til at standse og gennemtænke de grundlæggende faglige relevanser og konsekvenser af det, vi gør. Det er nu sket med den nyudkomne bog om Kulturmiljø - mellem forskning og politisk praksis, resultatet af et seminar på Institut for Arkæologi og Etnologi i 2002, arrangeret af bogens redaktører, de to unge etnologer, Nicolai Carlberg, faglig sekretær for Kulturmiljørådet i Københavns og Frederiksberg kommuner, og Søren Møller Christensen, faglig sekretær for det nordiske projekt Kystkultur som ressource. Og lad det være sagt med det samme: Bogen er med sine kortlægninger af gamle faglige dilemmaer og nye begrebsafklaringer en afgørende milepæl, der vil stå som inspiration og udgangs 56 punkt for det etnologiske kulturmiljøarbejde i mange år frem. En gammel problemstilling, som også berøres i flere af bogens indlæg, er det gamle dilemma mellem antikvaren og etnologen, som det en gang er blevet sagt. Er det ikke etnologens væ sentligste opgave at være den betragtende beskriver, der lader udviklingen gå sin interessante gang? Og påvirker vi ikke med såvel formidlingen af visse værdisætninger frem for andre - for ikke at tale om inddragelsen i planlægningen - kulturmiljøerne for altid? At betragteren påvirker processen er imidlertid et paradigme, som naturvidenskaberne har levet med i snart 100 år - og, som jeg beskrev i indledningen, har kulturhistorikerne med Thomas Højrups (Institut for Arkæologi og Etnologi) ord i den her omtalte bog fra starten "handlet i historien og været med til at skabe historie i kraft af fagets rolle som led i nationsopbygningen. Det er da også tydeligt, at de af bogens bidragydere, der står museerne nærmest, lever bedst med de snavsede fingre. Et andet basalt etnologisk dilemma i denne forbindelse, som bl.a. fremdrages af Søren Byskov (Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg) og Thomas Højrup, er, om den (med Nina Fabricius udtryk fra 1987) etnologisk korrekte bevaring er fastholdelsen af en fysisk helhed med en bestem t fortælleværdi eller fastholdelsen af funktionen - som boligkvarter, fiskerihavn eller fritidsområde - med de stadige forandringer, dette vil medføre. Dilemmaet er perm anent og uløseligt - der må vælges fra sag til sag. Carsten Paludan-Miiller (Kulturarvsstyrelsen, nu NIKU, Norge) afslutter i bogen sit kloge essay om bevaringstrangens kulturhistorie med argum entationen om, at det så at sige er forandringsprocessernes omfang, der bestemmer bevaringsarbejdets omfang som en nødvendig mod

3 reaktion mod følelsen af tab i behovet for i den accelererende omredigering af fikspunkter og kontekster i det moderne samfund at finde konkrete holdepunkter og rum for de erindringsfællesskaber, som binder os sammen... Men i hvor høj grad er det, vi vælger at bevare som kulturmiljøer overhovedet udtryk for erindringsfællesskaber? Her deler bidragyderne sig i to interessante grupper. Den ene, anført af bl.a. Orvar Lofgren (professor i etnologi, Lund), påpeger under overskriften Din kulturarv er ikke min, at forholdet til det fysiske landskab og dermed dets værdier og ikke-værdier i sidste instans er individuelt. Heroverfor står bl.a. Erland Porsmose (Kertemindeegnens Museer) og især Thomas Højrup med argum entationen for, at vi nødvendigvis som samfund må prøve at enes om behov for en fælles kulturarv, vel vidende, at den repræ senterer mange tider, samfundsgrupper, kulturer og livsformer. Højrup påpeger i sit særdeles interessante bidrag - som falder lige ned i den aktuelle diskussion om national kulturarv - at den egentlige nationale kulturarv ikke så meget er det fineste eller unikke, men det, der fortæller mest om nationen Danmarks selvforståelse. Han peger her på dels vidnesbyrdene om den politisk bevidste udvikling af Danmark fra andelstidens landbosamfund over industrialisering og velfærdsstat til nutidens servicesamfund - dels vidnesbyrdene om det danske selvstændighedsprojekt, hvor vi gennem infrastrukturen, fra anlægget af Esbjerg Havn til prioriteringen af en Storebæltsbro frem for en Femern-bro bevidst har stræ bt mod en uafhængighed af Hamburgs dominans og af tyske tanker om Danmark som afhængig adm iralstat. Hvad enten man næsten afviser tanken om en fælles kulturarv eller netop betoner kulturarven som nødvendig for Kulturmiljø i teori og praksis nationens sammenhængskraft, er Lofgren og Højrup enige om at advare mod den idyl- og harmoniopfattelse, der skjuler sig i det nye kulturarv -begreb. Den ene ser farerne for en nationalistisk emotionalisering, der udelukker mere end den inkorporerer, den anden kritiserer vore pladderhumanistiske og slaskede forestillinger om identitet og sætter heroverfor med Berlin som eksempel tyskernes langt mere bevidste brug af kulturmiljøet som læreproces, som erfaringssteder, der medvirker til udviklingen af et dannet folk, der forholder sig også til praksis, diskontinuitet, kamp og eftertanke - og ikke blot, som danskerne, til minder, kontinuitet, arv og værdier. Måske er det denne kritiske distance til værdisætning, der har holdt bidragyderne fra det ellers ret nærliggende: at diskutere de værdier, som traditionelt bruges ved udpegning af kulturmiljøer - som f.eks. de af Porsmose oplistede: reliktværdi, fortælleværdi, æ stetisk værdi og biotopværdi - og hvor der endnu mangler formulerede etnologiske bud. Søren Byskov er inde på udefra/indefraperspektivet, og Anne Mette Abildtrup Hansen (Historisk-arkæologisk Forsøgscenter, Lejre) efterlyser lidt menneskeliv i kulturmiljøet. Her kan man savne diskussionen af, om der ikke kan udvikles specifikt etnologiske værdisætninger - f.eks. værdier, der kan uddrages af målrettede undersøgelser, som afdækker det fysiske miljø som ramme for og symbol i levende liv og derved giver de berørte mennesker - planlægningens ofre eller partnere, alt efter synsvinklen - mæle. Den svenske etnolog Nanne Engelbrektsson prøvede i 1970 'erne at udvikle begreber som brugsværdi og identitetsværdi som etnologiske værktøjer; jeg kunne her godt efterlyse en videre begrebsudvikling i det spor! For den fagligt-metodiske afklaring i etnologiens forhold til kulturmiljøet 57

4 Peter Dragsbo 58 er det - sammen med redaktørernes flotte og velformulerede opsummering af debattens elementer og synsvinkler i indledningen - Eske Wohlfahrts (Kulturarvsstyrelsen) stringente indlæg, der kommer til at stå som bogens væsentligste bidrag. I en indledende faghistorisk oversigt viser han, hvorledes kulturhistorie-etnologi på den ene side har været en væsentlig faktor i både udviklingen af praksis (Hugo M atthiessen og de gamle bygningsforskere) og teori (Ake Campbell og Bjarne Stoklunds udvikling af bygd - og økotype -begreberne) - på den anden side i nogle af sine vigtigste teorier og metoder har arbejdet med det ikke-stedfæstelige (f.eks. Borje Hanssens aktivitetsfelt -begreb og Thomas Højrups livsform -begreb). Med basis i denne oversigt kommer Wohlfahrt derefter ind på sit vel nok væsentligste budskab, nemlig kulturforskningens to væsensforskellige måder at anskue landskabet på: På den ene side den gamle etnologi - og de mere naturvidenskabelige nabofag som f.eks. arkæologi og kulturgeografi, der prim ært ser landskabet som fysisk virkelighed og i forlængelse heraf som bestående af et potentielt endeligt antal kulturmiljøer, som blot skal registreres og prioriteres - og så den nyere etnologi, der ligesom dele af det humanistisk-filosofiske fagmiljø ser landskabet som en kulturel konstruktion, afhængig af betragterens placering i tid, rum og socialt miljø. Det er med Wohlfahrts terminologi en skillelinje mellem en essentialistisk og en konstruktivistisk synsvinkel, hvor den essentialistiske tilgang med sine GIS-karteringer og drømme om den endelige og totale kulturmiljøregistrering indtil nu har passet bedst til en traditionelt meget prik-på-kortetfikseret bevaringsplanlægning. Men selv om Wohlfahrt sammen med hovedparten af de øvrige bidragydere påpeger kulturmiljøbegrebets fundamentale karakter af kulturel konstruktion, erkender man dog samtidig, at etnologerne nu en gang har mistet sommerfuglestøvet. Flertallet af bidragydere har da heller ikke noget imod at udpege og prioritere kulturmiljøer, blot det sker med kritisk refleksion - som f.eks. Mette Guldberg (Fiskeri- og Søfartsm useet, Esbjerg) i sin anbefaling af et funktionelt kulturmiljøbegreb, hvor afgrænsningen anerkendes, men fastlægges efter den historie, der sættes i centrum. For konstruktivisten rum m er kulturlandskabet nemlig et ubegrænset antal historier, mens kulturm iljøet er det, nogen vælger at værdsætte. Med Wohlfahrts ord er kulturmiljø en ændring (som regel en fastfrysning) a f et afgrænset stykke landskab, der gør det bedre egnet til at fortælle den historie vi ønsker at fortælle. I sin sympati for den konstruktivistiske tilgang går Wohlfahrt dog efter min mening for langt, når han frakender landskabet nogen selvstændig kildeværdi. Som Porsmose fremhæver, har de senere års landskabsforskning kun været mulig, fordi der i det danske landskab har overlevet en lang række lag og spor fra forskellige tider. Forskningen er på den måde også afhængig af en generel bevaringstilstand i landskabet, by eller land. De spørgsmål, vi stiller til landskabet, er vigtige - men de spørgsmål landskabet stiller er lige så vigtige. Som jeg selv har oplevet det, hvad enten det var Esbjergs forstæder eller bøndergårdene på Als: For et åbent feltarbejderblik lå nogle af de væsentligste ikke-skrevne historier gemt i det, der vakte undren. - En anden vigtig skelnen går, som tidligere påpeget af landskabsforskeren Per Grau Møller i Fortid og N utid (2001:1) mellem landskabsforskningen som grundforskning og kulturmiljøarbejdet som anvendt forskning - en skelnen, som Helle Ravn og undertegnede havde for øje, da

5 Kulturmiljø i teori og praksis vi for nylig skrev de danske bondegårdes og landbohavers nyere historie på 400 sider uden én gang at bruge ordet bevaringsværdig. En parallel til denne skelnen drager Wohlfahrt i diskussionerne i museumsverdenen, hvor nogle mener, man kan formulere indsamlingspolitik alene ud fra samlingerne - men hvor Wohlfahrt klart foretrækker genstandsindsamlingen som resultatet af forudgående forskning (Jeg er enig!). For mange læsere med en relation til kulturmiljøarbejdet i Danm ark vil reaktionen på læsningen af Kulturmiljø - mellem forskning og politisk praksis uden tvivl først være, at nu gør etnologerne da kulturmiljøarbejdet endnu mere kompliceret, og ikke mindst meget sværere for sig selv. Spørgsmålet er imidlertid, om sådanne kritiske refleksioner ikke er nødvendige for at hindre, at kulturmiljøarbejdet udarter til f.eks. politisk farlige illusioner om fælles kulturarv, til ressourceopædende og meningsløse totalregistreringer eller reduktionistiske kortprikkerier - og om de ikke på længere sigt gør kulturmiljøarbejdet - eller rettere dets gennemslagskraft - nemmere ved at sikre jordforbindelsen i en erkendelse af, at vi her beskæftiger os med mennesker, kultur og landskab i en uadskillelig sammenhæng - og dermed også med et felt, der også kan udkrystallisere sig i politik. Det er i den sammenhæng, museerne i deres placering mellem grundforskning, anvendt forskning og politisk bagland har deres force - sådan som Porsmose illustrerer det med 20 års kulturmiljøarbejde i Viby på Hindsholm som et skoleeksempel på langsigtet skabelse af lokal forståelse og samvirke mellem lokale, regionale og nationale niveauer. Kulturmiljø - mellem forskning og politisk praksis bør derfor være uomgængelig læsning for både den tværfaglige kulturmiljøarbejdende verden, den samlede museumsverden og den etnologiske fagverden! 59

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer:

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer: 1 Fondens navn er Ballerup Museums Fond. Fonden er stiftet af Ballerup Kommune og Ballerup Historiske Forening. 2 Fondens hjemsted er Ballerup Kommune. 3 Fondens hovedformål er gennem indsamling, registrering,

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej Middelfart Kommune Trafik og Vejafdelingen Østergade 21 5580 Nørre Aaby Algade 8 DK-5500 Middelfart Telefon: +45 64 41 47 41 info@middelfart-museum.dk www.middelfart-museum.dk Bankkonto: 0755 755-56-80206

Læs mere

Kulturmiljø Kulturmiljø et historisk perspektiv & Kulturmiljø i Hvalsø. Udviklingspotentiale for formidling med særligt fokus på GIS

Kulturmiljø Kulturmiljø et historisk perspektiv & Kulturmiljø i Hvalsø. Udviklingspotentiale for formidling med særligt fokus på GIS Kulturmiljø Kulturmiljø et historisk perspektiv & Kulturmiljø i Hvalsø. Udviklingspotentiale for formidling med særligt fokus på GIS af Sara Bjerre, Christina Boesgaard Carlsson og Rune Garbers Kulturmiljø

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Tønder Museum 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Tønder Museum Kongevej 51 6270 Tønder Indholdsfortegnelse Baggrunden for

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen Oplæg til mødet på Industrimuseet i Horsens om Industrisamfundets Kulturarv,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Rudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården

Rudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården Rudersdal Museer Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014 Mothsgården 23. april 2013 januar 2014 Efterår 2013 9. juni 2013 samt efterår 2013, forår 2014 og efterår 2014 To før sommer 2013, tre efter

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kertemindeegnens Museer

Kertemindeegnens Museer Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Kertemindeegnens Museer 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Kertemindeegnens Museer Strandgade 7 5300 Kerteminde Indholdsfortegnelse

Læs mere

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer Kulturudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt De danske museer Agenda > Danske museer i dag de kolde facts > Den strukturelle udvikling > Museumstyper og hvordan går det med det faglige arbejde?

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Navn og ejerforhold, art og status

Navn og ejerforhold, art og status V E D T Æ G T E R for Greve Museum Egns- og udviklingsmuseum Navn og ejerforhold, art og status... 1 Formål og ansvarsområde... 2 Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder... 3 Museets bestyrelse,

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Den selvejende Institution (fond) FISKERI- OG SØFARTSMUSEET, SALTVANDSAKVARIET I ESBJERG

VEDTÆGTER. for. Den selvejende Institution (fond) FISKERI- OG SØFARTSMUSEET, SALTVANDSAKVARIET I ESBJERG 1 VEDTÆGTER for Den selvejende Institution (fond) FISKERI- OG SØFARTSMUSEET, SALTVANDSAKVARIET I ESBJERG Lovgrundlag: Museumsloven, bekendtgørelse af museumsloven nr. 1505 af 14. december 2006 Bekendtgørelse

Læs mere

Når Lars von Trier kommer på museum Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseums fortællefestival i uge 42

Når Lars von Trier kommer på museum Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseums fortællefestival i uge 42 ASSER AMDISEN, Når Lars von Trier kommer på museum Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseums fortællefestival i uge 42, udgivet på www.gammelestrup.dk 29. marts 2005. Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Vedtægter. Østfyns Museer

Vedtægter. Østfyns Museer Vedtægter Østfyns Museer 2016 CVR: 18 10 15 13 baseret på: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler.

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler. Nærværende indsamlings- og dokumentationspolitik danner rammen for det indsamlings- og dokumentationsarbejde, som Østsjællands Museum udfører indenfor rammerne af sin museale virksomhed. Indsamlings- og

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Bogudgivelse: Nye historier fra Herregårdenes fascinerende verden

PRESSEMEDDELELSE. Bogudgivelse: Nye historier fra Herregårdenes fascinerende verden 1/3 PRESSEMEDDELELSE Bogudgivelse: Nye historier fra Herregårdenes fascinerende verden Det tiende bind i rækken Herregårdshistorie er nu på gaden. Gammel Estrup Herregårdsmuseet har endnu en gang samlet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Tradition eller videnskab

Tradition eller videnskab Tradition eller videnskab Identitetskrise i dansk arkæologi af Malene Nymann, arkæolog Arkæologiens samfundsrolle i egenskab af nationalidentitetens grundlag er igen på dagsordenen i dansk arkæologi, denne

Læs mere

ERFARINGER MED ATLAS OG KULTURMILJØ Undersøgelse af amters og kommuners brug af atlas i planlægningsarbejdet og i arbejdet med bevaring af

ERFARINGER MED ATLAS OG KULTURMILJØ Undersøgelse af amters og kommuners brug af atlas i planlægningsarbejdet og i arbejdet med bevaring af ERFARINGER MED ATLAS OG KULTURMILJØ Undersøgelse af amters og kommuners brug af atlas i planlægningsarbejdet og i arbejdet med bevaring af kulturmiljøer ERFARINGER MED ATLAS OG KULTURMILJØ Undersøgelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Odense University Studies in History and Social Sciences vol Aktører i Landskabet. Aktører i landskabet

Odense University Studies in History and Social Sciences vol Aktører i Landskabet. Aktører i landskabet Odense University Studies in History and Social Sciences vol. 232 Aktører i Landskabet Aktører i landskabet 1 2 Indhold Aktører i Landskabet Redigeret af Per Grau Møller, Poul Holm og Linda Rasmussen Odense

Læs mere

REFERAT. Møde i Museumsudvalget for Kunsthistorie. 13. maj 2014 kl Referat. 20. juni 2014

REFERAT. Møde i Museumsudvalget for Kunsthistorie. 13. maj 2014 kl Referat. 20. juni 2014 REFERAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 20. juni 2014 muse@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Møde i Museumsudvalget for Kunsthistorie

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Bilag X: Høringssvar til Frederiksberg Kommunes udkast til vandhandleplan for perioden

Bilag X: Høringssvar til Frederiksberg Kommunes udkast til vandhandleplan for perioden Bilag X: Høringssvar til Frederiksberg Kommunes udkast til vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringssvar fra Patriotisk Selskab. Modtaget d. 10. juli 2012 Side 1 af 8 Side 2 af 8 Høringssvar fra Region

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll Deltagere: Ole Hansen, Jakob Drachmann Haag, Mogens Mika, Martin Mølgaard Ravn, Flemming Kvist Andersen, Brian Molberg, Kim Møller, Jesper Ran Pedersen,

Læs mere

Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus. Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien.

Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus. Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien. Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien. Tak fordi I endnu engang møder så talstærkt op. Det har meget stor betydning for os i arbejdsgruppen

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere