BEHANDLING AF INFLAMMATORISK TARMSYGDOMME. En semesterprojekt om TNF a og sirna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEHANDLING AF INFLAMMATORISK TARMSYGDOMME. En semesterprojekt om TNF a og sirna"

Transkript

1 BEHANDLING AF INFLAMMATORISK TARMSYGDOMME En semesterprojekt om TNF a og sirna Medlemmer og Studie nr.: Abid Syed Alisha Shahzad Chauhan Hiba Marwan Maryam Ali Mursal Hosseini Nicholas Pihilip Rayner Nouralhuda Mohsen Tine Brodka Hansen Gruppe Nr. 3 Vejleder Katja Dahlgaard Sted Roskilde Universitet Hus nr Afleveringsdato

2 Indhold Abstract... 3 Forord... 4 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Metode... 5 Semesterbinding... 5 Afgrænsning... 5 IBD... 7 Ulcerative Colitis... 8 Crohn s Disease... 9 Sværhedsgrader af Ulcerative Colitis og Crohn s Disease Ulcerative Colitis Crohn s Disease Inflammatorisk tarmsygdomme immunsystemet Antigener Inflammation Tarmens immunsystem - slimhinden Slimhinden samspil med tarmens bakterier IgA sekret Celler i slimhindens immunsystem Slimhindens T-celler inflammatoriske og regulerende delelementer Makrofager og dendride celler (DCs) Tarmfloraen Behandlinger Behandlingsforløb - Ulcerative Colitis Historien bag TNF-α ⅔ patienter mangler virkning af anti-tnf-α Hvad er TNF-α: Proinflammatoriske og antiinflammatoriske cytokiner TNF-α signalveje & receptorer Fra gen til Inflammation Anti-TNF-α Infliximab resistens Antistoffer Undersøgelse vedrørende resistens mod Infliximab Side 1 af 61

3 Delkonklusion RNA interferens pathways RNAi/siRNA som en behandlingsmetode til IBD-patienter? Nanopartikler Museforsøg/ in vivo levering af sirna ved hjælp af nanopartikler Resultat Delkonklusion Diskussion Konklusion Problemformulering Perspektivering Begrebsliste Side 2 af 61

4 Abstract Inflammatory bowel disease (IBD) has been associated with an overproduction of pro-inflammatory cytokine Tumor Necrosis Factor α (TNF-α) and an imbalance between pro-inflammatory and antiinflammatory cytokines. Today there are approximately 1.3 million patients in the United States alone, who are suffering from IBD. IBD can be subdivided into both Crohn s Disease (CD) and Ulcerative Colitis (UC), and unfortunately there are very limited treatment options. This report will analyze a very recent and innovative RNA therapy for IBD involving small interfering RNA (sirna) and its future potential. However, since there is no current research on human subjects this report will review current scientific articles of in-vivo testing on Colitis-induced mice. Therapeutic effectiveness and probability of adverse effects of the current available pharmaceutical agent, infliximab, will also be compared. Infliximab is a monoclonal antibody against TNF-α. Approximately 33% of patients being treated with infliximab have been shown to develop a tolerance towards the medication after a period of one year, while another third, do not respond to the medication at all. Other patients treated with Infliximab have also developed some severe adverse effects such as cancer, reactivation of tuberculosis, and pneumonia. We therefore wish to enlighten the issue at hand, in hope to reach a higher understanding of the diseases, and whether or not sirna may be a potential treatment for the approximately two-thirds of the patient with either a primary nonresponse, or secondary loss of response, or if potentials of anti-tnf-α advancement would be a better direction to work with. We will in the end conclude that, if the transportation issues of sirna treatment via nanoparticles to localized target areas humans were resolved, it would be a potentially good candidate for IBD treatment, even though there is a lack of knowledge on adverse events. Side 3 af 61

5 Forord Rapporten er et 1. semesterprojekt, der har givet os udfordringer og erfaring, og vi har lært hvordan et naturvidenskabeligt projekt skal opbygges og udføres. Vi vil gerne takke vores skarpe vejleder Katja Dahlgaard, for god og konstruktiv vejledning. Rapporten er henvendt til 1. års universitetsstuderende med interesse inden for naturvidenskab. Indledning Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohn s Disease og Ulcerative Colitis, forekommer hyppigere i de vestlige verdenslande samt Europa og koster de respektive samfund en masse penge. Behandlingsmetoder mod Crohn s Disease og Ulcerative Colitis, er ud over at være dyre, desværre også meget begrænsede. Tumor Necrosis Factor α (TNF-α) har gennem de sidste mange år, været kendt, som en af de vigtigste faktorer, der spiller en rolle i udviklingen af Inflammatory Bowel Disease (IBD), og der er blevet forsket meget i behandling mod TNF-α, for at mindske hyppigheden af IBD. Et af de største problemer der forekommer inden for IBD behandling, er mangel på en permanent effektiv remission. Man behandler IBD med Anti-TNF-α behandlingsformen, Infliximab, der bruges hyppigst i patienter med svære udbrud af IBD. Desværre ser man også ved brugen af Infliximab, at kun ⅓ af patienterne har en permanent virkning af medicinet, mens en anden ⅓ udvikler resistens mod behandlingsformen, hvilket betyder at virkningen af Infliximab reduceres over en periode, normalt op mod et år, og hos den sidste ⅓ af patienterne der behandles med Infliximab, er der slet ingen virkning. Det har vist sig, at patienterne der har reduceret eller ingen virkning af Infliximab, danner antistoffer (anti-infliximab) mod medikamentet, fordi deres immunsystem genkender antigener i Infliximab. Et studie foretaget på mus, har vist at small interfering RNA (sirna), komplekset med nanopartikler, har en positiv effekt på IBD-udbruddene i musene, idet symptomerne blev reduceret og musene tog på i vægt. Vi vil i denne rapport undersøge og vurdere, hvorvidt det er muligt, at bruge sirna som en behandlingsform til de patienter der mister effekten af Infliximab, eller som slet ikke har nogen effekt har af Infliximab. Side 4 af 61

6 Problemformulering Kan sirna leveres til målcellerne i IBD-patienter, ud fra de resultater man ser på mus, og ville det kunne hjælpe patienter der ikke har gavn af behandlingen med Infliximab? Metode Projektet er opbygget som et litteraturstudie, hvor vi har anvendt naturvidenskabelige artikler, faglige videoer, fagbøger inden for biologi, forskningsartikler samt kliniske studier. I rapporten starter vi med, at redegøre for de to mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme, Ulcerative Colitis og Crohn s Disease. Dernæst fokuserer vi på behandlingen af IBD, med fokus på Anti-TNF-α, og ved hjælp af naturvidenskabelige artikler og forsøgsstudier, undersøger vi hvorfor at nogle patienter danner antistoffer over for Anti-TNF-α. Da formålet med projektet er, at undersøge om sirna kan udvikles til en mere effektiv behandlingsmulighed, til de IBD-patienter der danner antistof mod Anti-TNF-α, bruger vi et forsøgsstudie på mus, til at vurdere hvor vidt det er muligt at bruge sirna-behandling i mennesker. Semesterbinding På den naturvidenskabelige bacheloruddannelses 1. semester, er det hensigten, at projektarbejdet skal tage udgangspunkt i et samfundsproblem, som søges belyst ud fra en naturvidenskabelig tankegang. Vi har taget udgangspunkt i en sygdom, der rammer mange mennesker rundt omkring i verden, især i de vestlige lande. Mængden af patienter med IBD, stiger samtidig med at flere og flere lande lever efter de vestlige landes livstile. Og på baggrund af de metoder vi har brugt, har vi undersøgt nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder, og vurderet hvordan man bedst med naturvidenskaben kan hjælpe de mennesker der er ramt af IBD. Afgrænsning Vi vil indskrænke vores projekt, med et særlig fokus på de IBD-patienter der har nedsat virkning eller slet ingen virkning af Anti-TNF-α medikamenter, med fokus på Infliximab (REMICADE ), der er et af de mest brugte og undersøgte præparater inden for IBD. Vi afgrænser patientgruppen inden for de to mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme; Ulcerative Colitis og Crohn s Disease, og vi afgrænser yderligere til de patienter, der nedsat eller ingen virkning af Infliximab har, fordi præparatet i de fleste tilfælde er sidste udvej inden man foretager operation og fjernelse af dele af tarmen. Side 5 af 61

7 Vi har valgt at undersøge andre behandlingsmuligheder, der kan nedsætte det overudtryk af TNF-α, der er skyld i IBD, og her har vi valgt at fokusere på sirna, der har vist gode resultater i behandling af andre immunsystems-relaterede sygdomme. Man har ikke forsøgt sig med sirna på IBD-patienter, derfor konkluderer vi på baggrund af de resultater man har fået igennem forsøg på mus. Side 6 af 61

8 Inflammatoriske tarmsygdomme - IBD IBD Inflammatory Bowel Disease (IBD) er en sygdom der kan påvirke patienter hårdt; patienten kan miste arbejds- og studielivet, hvilket skyldes energimangel og konstante smerter[1]. Inflammatoriske tarmsygdomme forårsager en inflammation, der rammer tarmens slimhinde, og sygdommen kan være en tilbagevendende eller kronisk sygdom. Der findes flere forskellige typer af IBD, men vi har valgt at tage udgangspunkt i de to mest kendte typer, Ulcerative Colitis (UC) og Crohn's Disease (CD)[2][3]. IBD forekommer både hos kvinder og mænd i aldersgruppen år. I Danmark forekommer sygdommen hos 2-3 ud af 1000 mennesker[4]. En af de dyrere behandlingsmetoder af IBD er TNF-α hæmmere (Anti-TNF-α - Infliximab). Når anti-tnf-α bruges som behandlingsmetode, bliver der brugt store mængder af det, og man ser at effekten af medicinen aftager med tiden, det sker for 1/3 af patienterne der bliver behandlet med Infliximab.Der bliver brugt mange millioner kroner på dyre behandlinger af inflammatoriske tarmsygdomme, dette skyldes bl.a., at patienter med milde grader af IBD bliver behandlet med nogle behandlinger, som er beregnet til de patienter der lider af alvorlige inflammatoriske tarmsygdomme. En anden grund til, at der bliver brugt mange penge på behandling af IBD patienter, er at mange af de patienter, der tidliere har haft en sværere grad af IBD, og er kommet i bedring igen, fortsat bliver behandlet for den tidligere grad, fordi man ikke vil risikere at den svære grad af sygdommen blusser op igen. Side 7 af 61

9 Ulcerative Colitis Ulcerative Colitis (UC) er en af de to mest almindeligt kendte inflammatoriske tarmsygdomme. Den rammer tyktarmens slimhinde (figur 1), og inflammationen starter først nederst i endetarmen og derefter spreder den sig til resten af tyktarmen. [1] Symptomerne på UC er variable, og afhænger af inflammationens sværhedsgrader, samt hvor udbredt inflammationen er i tyktarmen, men nogle af symptomerne er ujævnhed i slimhinden, pus og blod, hvilket kan føre til kronisk sårdannelse, der igen fører til dannelsen af arvæv på tarmens overflade.[5] Figur 1 Ulcerative Colitis [5] a) viser udbredelsen af Ulcerative Colitis, hvor den starter i endetarmen, og derefter kan brede sig til hele tyktarmen. b) Billede af Ulcerative Colitis i tarmen, med pus fra betændelsen, rødme, ujævn overflade og overfladisk sårdannelse (ulceration). c) Billede af normal rask tarm til sammenligning. Side 8 af 61

10 Crohn s Disease Crohn s Disease kan ramme alle dele af tarmen (figur 2), og typisk er flere uafhængige dele af tarmen ramt. Den første synlige anormalitet er en forstørrelse af det lymfiske væv og rødme (figur 3). Herefter dannes der åbne sår, der kan udvikle sig til områder med dybe revner. Der dannes arvæv, hvilket kan medføre indsnævring af tarmen, og der kan opstå fistler, der er en rørformet forbindelse mellem 2 organer (dannes f.eks. for at lede betændelsen væk fra det ramte sted).[5] Årsagen til sygdommen er ukendt, men hvis det er en arvelig sygdom, er risikoen større for at få Crohn s disease[6]. Symptomerne på Crohn s Disease er mavesmerter og diarré er de mest almindelig symptomer på Crohn s disease, men der er også andre symptomer, som ofte er tilstede, f.eks. feber, mavesmerter og manglende lyst til at spise, som medfører vægttab hos de fleste patienter[6]. Figur 2 - Crohn's Diseases spredning i tarmen Figur 3 Crohn s Disease a) rødme og begyndende blister i en tarm med Crohns Disease. b) Svært udbrud af Crohns Disease med dybe revner/huller. Side 9 af 61

11 Sværhedsgrader af Ulcerative Colitis og Crohn s Disease Ulcerative Colitis Mild grad: Diaré, max. 4 gange om dagen, der kan være lidt blod i afføringen, normal blodprocent, normal hjerterytme, infektionstal på under 20 mg/l (normalværdig 4 mg/l), og antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) er under 12 mia./l. (normalværdig mellem 3,5-8,8 mia./l)[7] Svær grad: Findes i patienter med total UC, det vil sige hele eller størstedelen af tyktarmen og endetarmen er ramt.[8] og medfører voldsom hyppig diarré med blod, der forekommer feber om aftenen, hurtig hjerterytme, lav blodprocent, infektionstallet er over 20 mg/l, og antallet af hvide blodlegemer er over 12 mia./l. [7] Patienten vil være dehydreret, utilpas, tynd og have mavesmerter. Crohn s Disease Mild grad: Ligesom i den milde grad af UC er der ingen alvorlige symptomer, og der er færre blødninger. Moderat grad: Patienten har høje infektionstal og lav blodprocent. Patienten kan også have feber, taber sig meget, har smerter eller er øm i maven, og har stærk kvalme og opkastninger. Svær grad: Selvom patienten bliver behandlet med steroider (uddybes i afsnittet om behandling), vil symptomerne fortsætte. Patienten har høj feber, kaster op, tarmens sammentrækninger virker ikke, har stærke mavesmerter og er underernæret. Der kan også opstå lommer i mavesækken med væske og materie.[7] Side 10 af 61

12 Inflammatorisk tarmsygdomme immunsystemet Immunsystemet i tarmen er unikt, fordi det hele tiden er i kontakt med det ydre miljø. Alt det man spiser og drikker indeholder mange fremmede antigener, og derfor skal immunsystemet i tarmen være i stand til, at kende forskellen på skadelige og ikke-skadelige antigener, så der ikke er konstant inflammation i tarmen. Tarmens slimhinde har flere enestående egenskaber, der kan undertrykke og nedregulere de forskellige immune reaktioner mod antigener, men hvis disse egenskaber ikke fungerer korrekt, kan det føre til en ukontrolleret kronisk inflammation i slimhinden - Inflammatory Bowel Disease (IBD). En hypotese for, hvorfor IBD opstår er, at der er et uhensigtsmæssigt respons fra immunsystem på de tarmbakterier, der ellers er en naturlig del af tarmsystemet[9]. Antigener Når kroppen sætter et immunrespons i gang, er det fordi at kroppens immunsystem har opdaget et fremmed antigen. Et antigen er et stof, der får immunsystemets B-celler til at danne antistoffer, og T-celler til at danne en immunreaktion mod antigenet. Primært er antigenet ikke et stof der stammer fra kroppens egne celler, men kroppen har også sine egne antigener, som den normalt ikke danner et immunrespons mod, hvis kroppen reagerer på sine egne antigener, betegnes det som en immunsygdom, såsom IBD. For at kunne stimulere immunsystemet, skal et stof have en vis molekylestørrelse; proteiner er dem der stimulere immunsystemet mest effektivt. Der kan dog også dannes antistoffer mod mindre molekyler - hvis de er koblet sammen med et større molekyle. På et antigen sidder der et epitop, det er det, som lymfocytterne og bestemte antistoffer binder sig til ved hjælp at en antigenbindende receptor. Når de binder sig til antigenet, sættes der et immunrespons i gang og der opstår inflammation[10]! Inflammation Når noget hæver og gør ondt er det på grund af et lokalt inflammatorisk respons, der er sat i gang af signalerende molekyler på det område, der er inficeret af fremmede antigener. Det ene inflammatoriske signalerende molekyle er histamin, der stammer fra mast-celler der findes i vævet. Histamin får de omkringliggende blodårer til at udvide sig, og de bliver derfor mere permeable (gennemtrængelige), hvilket gør at de lækker væske ud i vævet omkring infektionen, hvilket fører til hævelse. Side 11 af 61

13 Makrofager og neutrofiler (hvide blodlegemer) spiller også en rolle, da de frigiver cytokiner, der kan ændre immunresponset. Cytokinerne øger blodtilstrømningen, hvilket gør området omkring infektionen rødt og varmere end den normale temperatur. Proteiner øger frigivelsen af histaminet, hvilket lokker flere fagocytter til, der trænger ind i det ødelagte væv og udøver fagocytose ( spiser cellerne der indeholder de fremmede antigener). Samtidig ved hjælp af den øgede blodtilstrømning ankommer flere antimikrobielle peptider, hvilket skaber en samling af materie (også kaldet pus), som er en væske fyldt med hvide blodlegemer, døde antigener og rester fra det ødelagte væv, der gør at vævet og det inficerede område kan hele igen[11]. I IBD-patienter reagerer tarmens immunsystem med en inflammation mod de naturlige bakterier der fremkommer i lumen, fordi der forekommer en regulerings fejl i immunresponset. Inflammationerne fører mange skader på tarmen med sig, og stort misbehag for patienterne. Side 12 af 61

14 Tarmens immunsystem - slimhinden Figur 4 tarmens immunforsvar, modificeret [12] Slimhindens overflade består af et epitellag, der ligger over Lamina Propria (området nedenunder epitellaget), der indeholder et lymfevæv, kaldet GALT (gut-associated lymphoid tissue) (figur 4). Længden og den enorme overflade, gør tarmen til det største organ med lymfocytter, også kaldet hvide blodlegemer, og det er det sted i kroppen der findes den største mængde af antistoffer[13]. Epitellaget forhindrer fysisk de fleste bakterier og virusser for at nå ned til det lymfatiske væv[14]. Slimhinden samspil med tarmens bakterier Når et ukendt antigen fra en bakterie eller virus indtræder i tarmens lumen (tarmens hulrum), transporteres det igennem M-cellerne, der er er specielle epitelceller uden mikrovilli (tarmtotter) på deres overflade. Antigenerne passerer intakte gennem M-cellerne og bliver dernæst optaget af dendritiske celler (DCs) og makrofager der præsenterer antigener på overfladen (anti-presenting cells (APCs)). APCs Side 13 af 61

15 findes i området lige under M-cellerne. APCs fører antigenerne til T-cellerne (figur 5) i små lymfeknuder kaldet Peyer Patches, hvor de genererer et immunt respons mod antigenet. I områder uden for M-cellerne kan DCs fra Lamina Propria forlænge dendritter ud i lumen, og samle antigener op på den måde. De aflange epitelceller kan også bearbejde antigener, men ikke særligt effektivt, som de andre funktioner i tarmens immunrespons[9]. Når immunsystemet genererer et immunt respons, betyder det at de danner antistoffer mod antigenet. Antistofferne bliver dannet af B- lymfocytter fra Peyer Patches. Én B-cellen laver ét bestemt antistof, og denne lymfocyt celledeles til immunforsvaret har en hær til, at genkende antigenet næste gang det indtræder i tarmen. Når B-cellen genkender antigenet igen, deler den sig og bliver til plasmaceller, der sender antistofferne ud til omgivelserne, og det fremmede antigen bliver nedbrudt, f.eks. ved fagocytose[15]. Figur 5 - Antigen præsentation til T-celler [49] IgA sekret Secretory IgA (Immunoglobin A) er et unikt form for antistof, der findes i slimhindens sekret, og er meget vigtigt for slimhindens immunsystem. IgA udskilles fra B-cellerne i Lamina Propria. I Lamina Propria og tarmens lumen er IgA passiv, den optræder ikke i det inflammatoriske respons som IgG og IgB. I stedet blokerer den antigenernes binding til epitellaget og forhindrer infektion på den måde. IgA kan klæbe bakterier og virusser sammen i større komplekser, som der bliver fanget i slimbarrieren, og forsvinder ud med afføringen eller spyttet[9]. Celler i slimhindens immunsystem Der findes mange immunceller i Lamina Propria, flest IgA-producerende plasmaceller, men over halvdelen af immuncellerne er omfattet af T-lymfocytter, B-lymfocytter, makrofager og DCs. Kontrolleret inflammation er en vigtig egenskab Lamina Propria har. I andre organer ville den store mængde lymfocytter og APCs indebærer kronisk inflammation[13]. Side 14 af 61

16 Regulerende pathways sørger for kontrol af inflammation i tarmen, så det immune respons ikke reagerer inflammatorisk på det normale luminale indhold. Slimhindens T-celler inflammatoriske og regulerende delelementer Signalproteiner, cytokiner, dannes af T-lymfocytter i Lamina Propria når de opdager et antigen, har en stor rolle i regulationen af tarmens immune respons. Cytokinerne tilkalder andre celler i immunsystemet, og kan aktivere og regulere disse cellers funktioner. Regulatoriske T-lymfocytter (Treg) er med til at holde slimhindens T-lymfocytters immunrespons tilbage (figur 6), og sørger for en normal kontrolleret inflammation i tarmen. Treg-celler laver antiinflammatoriske cytokiner, der er vigtige for et stabilt indre miljø, og cytokinerne er også med til at hele slimhinden, og samtidigt vigtige i produktionen af IgA. Treg-celler sørger for passiv respons på tarmens luminale antigener[9]. IBD patienter har mistet tolerancen over for deres egne tarmbakterier, hvilket understreger vigtigheden af Treg-cellernes rolle i at bibeholde en kontrolleret inflammation, når fremmede antigener trænger ind[9]. Side 15 af 61

17 Figur 6 - T-lymfocytters respons på en virus[50] Billedet viser T-lymfocytters forskellige respons på antigener, I dette tilfælde en virus. Makrofager og dendride celler (DCs) Makrofager og DC s er essentielle i det innate immunsystem (det medfødte immunsystem) mod tarmens mikroorganismer. Tarmens makrofager er afgørende for det immune samspil med tarmfloraen, da de effektivt udrydder bakterier, men uden at sætte et kraftigt inflammatorisk respons i gang. Makrofager og DC s har også en vigtig rolle i immunresponset, da de har et tæt samspil med T- lymfocytterne. At makrofager og DCs tilpasser sig rigtig i tarmens miljø er vigtigt, hvis en af disse pathways ikke fungerer korrekt, opstår der IBD. Tarmfloraen Tarmfloraen består af rigtig mange ikke-skadelige bakterier, og er vigtig for menneskets helbred; den hjælper med at optage næring fra maden vi spiser[16], og den er med til at bevare slimhindens barriere, og fungerer denne barriere ikke optimalt kan det lede til IBD[9]. Side 16 af 61

18 Fejl i permabiliteten i tarmvæggen og i det regulatoriske immunsystem kan lede til uhensigtsmæssig respons fra immunsystemet. Hvis dette fortsætter, vil der opstå en øget permabilitet i tarmen og føre til en stor mængde af antigener, der vil forstærke en fortsættende inflammation og være årsag til IBD. IBD er altså et resultat af et uhensigtsmæssigt respons på tarmens egne naturligt forekomne bakterier. Behandlinger Formålet med behandlingsforløbet til IBD patienter er, at reducere inflammationen i tarmen. Inflammatoriske tarmsygdomme omfatter et medicinsk- eller kirurgisk behandlingsforløb. Det sidste skridt i behandlingsforløbet er anti-inflammatoriske lægemidler, hvis de medicinske behandlinger ikke har virkning på IBD patienter, foretages der kirurgiske operationer af det inflammerede område. Der er endnu ikke fundet en behandling, der kan helbrede IBD patienter med Crohn s Disease. Side 17 af 61

19 Behandlingsforløb - Ulcerative Colitis Figur 7 - behandlingsplan for UC [17] Hos IBD patienter med Ulcerative Colitis, rammer inflammationen endetarmen og tyktarmen. Det første skridt der bliver foretaget i behandlingen af akut UC er, at der gives et lægemiddel, kaldet Kortikosteroider. Det er målrettet til patienter, som har en svær grad af sygdommen, og som ingen reaktion har på andre behandlinger. Stoffet går ind og reducerer inflammationen i hele kroppen. Ved behandling med Kortikosteroider, kan der opstå nogle bivirkninger, såsom søvnløshed, men der kan også opstå alvorlige bivirkninger, som højt blodtryk og diabetes. Efter indtagelsen af lægemidlet Kortikosteroider, kan patienten enten have remission, altså bedring, og her bliver patienten videre behandlet med 5-ASA aminosalicylates, der er et effektiv stof, som bliver brugt til behandling af IBD patienter. Lægemidlet er specificeret til tyktarmen (kolon), og det bliver brugt til reducere de forskellige symptomer, der kan opstå hos IBD patienter. Hvis sygdommen stadig er aktiv, gives der Infliximab, som også kaldes for TNF-α hæmmer, det er et antistof, der gives til de IBD patienter, der har en svær grad af sygdommen. Infliximab neutraliserer produktionen af TNF-α, forårsaget af immunforsvaret. Dens funktion er, at fjerne TNF-α før betændelsen opstår. Hvis de Side 18 af 61

20 medicinske behandlinger ingen virkning har på inflammationen i tarmen, bliver der foretaget et kirurgisk indgreb, her bliver de områder med inflammation fjernet, og i dette tilfælde er det endetarmen eller hele tyktarmen der fjernes, fordi inflammationen rammer disse steder i Ulcerative Colitis[17](figur 7). Side 19 af 61

21 Behandlingsforløb - Crohn's disease Figur 8 - behandlingsplan for CD[18] Behandlingsforløbet hos IBD patienter med Crohn's Disease, begynder med en række antiinflammatoriske lægemidler, som Kortikosteroider og 5-ASA. Der bliver også lavet en diæt med flydende kost og en rygestops-plan (hvis patienten er ryger). De anti-inflammatoriske lægemidler samt kostplanen, kan enten resultere til remission, eller også er sygsommen fortsat aktiv. Hvis man Side 20 af 61

22 kan lokalisere hvor sygdommen udspringer fra, bliver det område fjernet kirurgisk. Operationen kan dog ikke helbrede patienten helt for sygdommen, men de skadede dele i fordøjelseskanalen bliver fjernet, og de sunde dele bliver genoprettet. Hvis sygdommen er spredt tilfældigt over et større område, skal patienten tage lægemidlet Azathioprine/MP. Lægemidlet kan medføre til remission hos patienten, eller også er sygdommen stadig lige aktiv, og patienten får Infliximab. Hvis patienten ikke reagerer på behandlingen med Infliximab, bruger man i nogle lande lægemidlerne Adalimumab og Certolizumab Pegol, har de heller ingen virkning, har man endnu ikke fundet nogen behandling der kan hjælpe denne svært ramte patientgruppe[18](figur 8). Som man kan se, er Infliximab det sidste præparat der bruges inden kirurgisk indgreb. Det har vist sig, at Infliximab ikke har nogen virkning på 2/3 af patienterne der bliver behandlet med det, derfor vil vi undersøge hvad Infliximab er, og hvorfor det ikke virker på alle patienterne. Side 21 af 61

23 Anti-TNF-α (Infliximab) Historien bag TNF-α Tumor Necrosis Factor (TNF) bliver opdaget i 1968 som et cytotoxic faktor (et stof, der er giftigt for cellerne), der bliver produceret af lymfocytter. I 1975 opdager man at den cytotoxic faktor, også bliver produceret af makrofager, denne faktor blev kaldt TNF-α TNF-α har den funktion, at den rekrutterer fagocyterende celler, der optager og nedbryder mikroorganismer og celler[19]. ⅔ patienter mangler virkning af anti-tnf-α Anti-TNF-α består af forskellige behandlingspræparater, heriblandt det monoklonale antistof (mab), Infliximab (Remicade ), som er en af de mest undersøgte behandlingsformer af IBD. De monoklonale IgG-antistoffer i Infliximab, er laboratoriefremstillede antistoffer. IgG antistofferne i Infliximab er 75% klonet af det naturlige humane IgG-antistof, og 25% klonet af det naturlige IgGantistof i mus[20] IgG er et naturligt antistof, der klones fra én type celle. Infliximab har siden 1993 været godkendt til human sygdomsbehandling[20], og har vist positive resultater inden for hurtig heling af skader, påført af Ulcerative Colitis og Crohn s Disease. Behandlingen har også drastisk reduceret antallet af nødvendige kolektomi-operationer (fjernelse af dele eller hele tyktarmen), samt hospitalsindlæggelser. Dog har Infliximab også ligeledes store problematikker, i form af bivirkninger og problemer med vedvarende effektiv remission. I dag er der kun ca. 1/3 af IBD patienter, der har en fortsat virkning af behandlingen med Infliximab, mens en anden 1/3 har en nedsat virkning over behandlingstiden på op mod et år. Den sidste 1/3 har slet ingen form for respons på behandlingen med Infliximab[21]. Ved at tage blodprøver af IBD patienter, viste det sig, at kun 10% af patienterne med Ulcerative Colitis, har forhøjet niveauer af IgG, IgM og IgA-antistoffer, mens 50-80% af Crohn s Disease patienterne har forhøjet niveauer af IgG, IgM og IgA-antistoffer[22]. Da kun 10% af Ulcerative Colitis patienterne havde de forhøjede niveauer, kan man undre sig over hvorvidt, at TNF-α overhovedet er grunden til inflammation? og hvis ikke TNF-α er grunden, hvad er så? Side 22 af 61

24 Manglen på overproduktion af TNF-α, ville give en forklaring på, hvorfor 1/3 slet ikke har nogen effekt på anti-tnf-α, men hvordan virker anti-tnf-α så på de UC- og CD patienter der har vedvarende effekt, eller de patienter der har effekt i starten af behandlingsforløbet. I andre undersøgelser opdagede man, at nogle patienter med Ulcerative Colitis og Crohn s Disease havde dannet antistoffer mod Infliximab[21], [23], [24] hvilket resulterer i resistens mod behandlingsmidlet. Hvis en patient danner antistoffer mod Infliximab, ville det give en grund for, hvorfor patienter med CD og UC, mister effekten af behandlingen med Infliximab over tid. Hvad er TNF-α: Proteinet TNF-α er et proinflammatorisk cytokin. Cytokiner er signalstoffer der bruges, når den afstand som signalet skal sendes, er længere end den intracellulære afstand dvs. uden for cellen[25]. TNF-α-cytokiner dannes i immunforsvarets celler, hvor den udtrykkes højest i makrofager og lymfocytter. TNF-α dannes derudover også i små doser fra andre celler, f.eks. mastceller og mange forskellige kræftceller[25] TNF-α dannes som en del af det innate immunsystem (det medfødte immunsystem)[25] som en af de primære forsvarsreaktioner, som immunforsvaret sætter i gang ved tilstedeværelse af fremmede antigener, da de via specifikke transduktions-signalveje rekrutterer fagocytter, til nedbrydelsen af de fremmede antigener. TNF-α er dermed et af de centrale elementer i immunforsvarets processer i bakteriebekæmpelse. Udover TNF-α findes der også andre proinflammatoriske molekyler, med samme funktion som TNF-α. Andre proinflammatoriske molekyler kan eks. være cytokinet Interleukin-6 og kemokinet Nitrogen Oxid[26] TNF-α udsendes fra enten et makrofag eller en lymfocyt, hvor det signalerer til immunforsvarsceller i kroppen, at der skal rekrutteres fagocytter og andre af immunforsvaret angrebs celler, til det område TNF-α bliver udsendt fra. Når angrebs-cellerne rekrutteres til et bestemt område, skabes der en inflammation, der ses som hævelser og rødme, når vi f.eks. har en infektion. Skaderne der opstår i slimhinden og i tarmvæggen ved patienter med IBD, skyldes at cellerne ikke får den rigtige funktion pga. fejl i celledifferentieringen, eller hvis der er mangel på indført apoptosis; det medfører, at de skadede celler ikke erstattes af nye celler, og derfor opstår der sår og revner. Side 23 af 61

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelses reaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

A ô. H صدêس ëà شâطâµش مà apple é µfiàëà êëسà àëشق ëمappleشêس ëس à àش ششâapple صâ éصéëش. . é î à,. ½ش ز

A ô. H صدêس ëà شâطâµش مà apple é µfiàëà êëسà àëشق ëمappleشêس ëس à àش ششâapple صâ éصéëش. . é î à,. ½ش ز A ô H صدêس ëà شâطâµش مà apple é µfiàëà êëسà àëشق ëمappleشêس ëس à àش ششâapple صâ éصéëش. é î à,. ½ش ز ئ ô شش ëéش طشàش, appleappleâ é ë شâ âêâ âق â œ êê طâà س, ô شش ëéش fi àâêâطâµش fi ش ں ق ëâطâµش fi دàëéâ

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere