FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED"

Transkript

1 FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED en vidensrapport for ernæringsprofessionelle Udgivet af Unilever og Hjerteforeningen AUGUST 2006 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 1

2 FORORD Kost og livsstil har stor betydning for livskvalitet og -længde. Sund kost, kombineret med tilstrækkelig motion og nul rygning, er sundt for krop og hjerte, og bidrager samtidigt til at bevare normalvægten. Forskningen i fedt og hjerte-karsundhed er i rivende udvikling. En søgning på den medicinske artikeldatabase, Medline, viser således, at der alene de sidste 2 år er udgivet over 100 randomiserede studier, dvs. studier, hvor forsøgsdeltagerne er udvalgt ved lodtrækning, som handler om fedtindtagets betydning for hjerte-karsundheden. Det er meget tidskrævende for ernæringsprofessionelle at følge med i alle disse nye studier så derfor har vi udarbejdet denne rapport, der samler op og gør status. Formålet med rapporten er at give en status over den eksisterende viden om kostens fedtsyresammensætning dvs. fedtkvalitetens betydning for hjertekarsundheden. Det er vores håb, at rapporten især vil blive brugt til opdatering af viden for diætister. Og vi håber også, at rapporten kan anvendes af læger, sygeplejersker, cand.scient er, professionsbachelorer, og andre, der arbejder professionelt med kost- og sundhedsrelaterede emner. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Unilever Danmark A/S og Hjerteforeningen. God læsning! Venlig hilsen Lars Ovesen, læge, Hjerteforeningen Lene Kromann-Larsen, klinisk diætist, Hjerteforeningen Martin Mejlhede Jensen, cand.scient i human ernæring, Unilever Danmark A/S Redaktionens arbejde blev afsluttet juli Redaktion: Unilever Danmark A/S Foods og Hjerteforeningen. Tryk: Johnsen Offset Layout: Ann Margaret Scales / trojka Rapporten kan rekvireres/downloades via /fagfolk og downloades via 2 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

3 Indhold Fedt og fedtsyrer i kosten 4 Hjerte-karsygdomme 6 Fedts betydning for risiko for hjerte-karsygdom teori 7 Fedts betydning for risiko for hjerte-karsygdom praksis 14 Plantesteroler 16 Olieholdige kosttilskud 17 Fedtindtag og -anbefalinger i Danmark 18 Referencer 20 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 3

4 FEDT OG FEDTSYRER I KOSTEN Fedt eller lipider er den fælles betegnelse for en række stoffer, der har forskellig kemisk opbygning, men som har det til fælles, at de alle er uopløselige i vand. Fedt er opbygget af kulstof, ilt og brint ligesom kulhydrat. Fedt, kulhydrat og proteiner udgør de tre væsentligste energikilder i kosten. Tabel 1.1. Nogle kostmæssigt relevante fedtsyrer og deres opdeling Men sammenlignet med kulhydrat eller protein er fedt en meget koncentreret energikilde. Kostens kulhydrat og protein indeholder begge 17 kj/g mens fedt indeholder 38 kj/g. Derfor er fedtdepoter den naturlige oplagring af energi hos mennesker. Men fedtet har også andre funktioner. Ud over energi tilfører fedtet essentielle fedtsyrer dvs. fedtsyrer, som vi ikke selv kan danne, og som anvendes som byggesten til at danne mere komplekse fedtsyrer samt fedtopløselige, ligeledes essentielle, vitaminer. Desuden påvirker fedt mange af madens smagsstoffer. Fedtsyrer uden dobbeltbindinger kaldes for mættede fedtsyrer. Fedtsyrer med dobbeltbindinger kaldes for umættede fedtsyrer. Hvis de kun indeholder en dobbeltbinding kaldes de enkeltumættede eller monoumættede fedtsyrer. Hvis de indeholder mere end en dobbeltbinding kaldes de flerumættede eller polyumættede fedtsyrer. Mættede, monoumættede FEDTSYREGRUPPE OG TRIVIALNAVN FORKORTELSE a TYPISK KILDE Mættede fedtsyrer Smørsyre 4:0 Smørfedt Kaprylsyre 8:0 Palmekerneolie Kaprinsyre 10:0 Kokosolie Laurinsyre 12:0 Kokosolie Myristinsyre 14:0 Smørfedt, kokosolie Palmitinsyre 16:0 Fleste fedtstoffer, palmeolie Stearinsyre 18:0 Fleste fedtstoffer, kakaofedt Monoumættede fedtsyrer Palmitolsyre Cis-16:1, n-7 Fiskeolie Oliesyre Cis-18:1, n-9 Fleste fedtstoffer, olivenolie Elaidinsyre Trans-18:1, n-9 Delvist hydrogenerede plantefedtstoffer Vaccensyre Trans-18:1, n-7 Okse-, lamme- og kalvefedt Polyumættede fedtsyrer Linolsyre All-cis-18:2, n-6 Fleste planteolier Alfa-linolensyre All-cis-18:3, n-3 Rapsolie Arachidonsyre All-cis-20:4, n-6 Svinefedt Eikosapentaensyre All-cis-20:5, n-3 Fiskeolie Dokosahexaensyre All-cis-22:6, n-3 Fiskeolie a Fedtsyrerne navngives systematisk med forkortelser, der er opbygget efter formlen x:y, n-z, hvor x er antallet af kulstofatomer i fedtsyren, y er antallet af dobbeltbindinger, og z angiver positionen af den første dobbeltbinding, når man tæller fra den ende af kulstofkæden, hvor methylgruppen sidder. Mange fedtsyrer har desuden trivialnavne, navne, der ikke er systematiske, som fx stearinsyre eller smørsyre. 4 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

5 FEDT Kemisk definerer man fedt (lipider) som organiske forbindelser, der er uopløselige i vand, men opløselige i organiske væsker som æter og kloroform. Ernæringsmæssigt er de vigtigste lipider: triglycerider, fosfolipider, kolesterol og fedtopløselige vitaminer. Triglyceriderne er mængdemæssigt de vigtigste, og udgør hele 98 % af kostens fedt. Både planteolier (flydende), plantefedt (fast), fedt i kød og mejeriprodukter samt fedtet i fedtdepoter hos mennesker består hovedsageligt af triglycerider. og polyumættede fedtsyrer udgøres af en lang række fedtsyrer, med forskellige kulstofkædelængder, hvoraf nogle er almindelige i vores kost, andre ikke. Tabel 1.1 viser en oversigt over nogle kostmæssigt relevante fedtsyrer og opdelingen i mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer. I Figur 1.1 findes en oversigt over en række fedtstoffers indhold af mættet, monoumættet og polyumættet fedt. Vegetabilske fedtstoffer indeholder typisk meget umættet fedt, men kun begrænsede mængder mættet fedt. Omvendt indeholder animalske fedtstoffer, som mejeriprodukter, okse- og svinefedt, begrænsede mængder umættet fedt men en høj andel af mættet fedt. Der er dog et par undtagelser fra denne hovedregel, nemlig kokosolie og palmeolie. Kokosolie har et højt indhold af laurinsyre (12:0), mens palmeolie (palmitin) har et højt indhold af palmitinsyre (16:0). FIGUR 1.1 Fordelingen af fedtsyrer (% af total fedtsyreindhold) i udvalgte olier og smørbare fedtstoffer på det danske marked 1 rangordnet efter faldende indhold af mættet fedt. Smør Kærgården 80 Kærgården 60 Lätta Becel pro.activ 35 Becel 60 Becel % 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kokosfedt Oksetalg Palmeolie Hård magarine 80 Svinefedt Smør og rapsolie Olivenolie Sesamolie Sojaolie Becel flydende (oliven) Becel flydende Majsolie Solsikkeolie Vindruekerneolie Valnødolie Tidselolie Rapsolie % mættet fedt % monoumættet fedt % polyumættet fedt 0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 5

6 HJERTE-KARSYGDOMME Hjerte-karsygdom er den hyppigste dødsårsag i Danmark 2. I slutningen af 1990 erne blev der registreret omkring dødsfald om året som følge af hjerte-karsygdom. Dødsfaldene var nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Halvdelen skyldes blodprop i hjertet, også betegnet iskæmisk hjertesygdom, og en fjerdedel skyldes blodprop i hjernen, også kaldet apoplexi, cerebro-vaskulær sygdom eller stroke. Den sidste fjerdedel skyldes primært andre hjerte-karsygdomme, fx medfødt hjertesygdom eller infektion af hjerteklapper. Samlet set er iskæmisk hjertesygdom årsag til godt 20 % af samtlige dødsfald i Danmark. Det er især i de ældre aldersgrupper, iskæmisk hjertesygdom kræver mange dødsfald, men for mænd sker omkring en tredjedel af dødsfaldene før 75 års alderen. Omkring danskere har kroniske gener som følge af iskæmisk hjertesygdom. Hvert år rammes godt danskere af cerebro-vaskulær sygdom. Det er hyppigst ældre mennesker, der rammes, men omkring 15 % er under 60 år. Op imod hver 4. patient dør indenfor det første år, og mange overlevende har svære handicaps. Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom har gennem de seneste årtier været faldende, for mænd siden 1960 erne og for kvinder siden 1950 erne. Forekomsten af cerebrovaskulær sygdom har derimod ligget nogenlunde konstant gennem mange år. Mange faktorer kan påvirke risikoen for hjerte-karsygdom. Nogle af disse risikofaktorer har vi ikke selv indflydelse på (fx alder, køn, race, arv), mens vi selv har indflydelse på andre faktorer. De risikofaktorer, vi selv kan gøre noget ved, er bl.a. kostens fedtkvalitet og dens indhold af frugt og grøntsager, fisk og fuldkornsprodukter. Andre er fysisk aktivitet og tobaksrygning. Kost, fysisk aktivitet og rygning virker gennem en række såkaldte intermediære eller biologiske risikofaktorer. Blandt de intermediære risikofaktorer er det især forhøjet kolesteroltal, insulinresistens, øget blodstørkning, blodtryksforhøjelse og fedme, der øger risikoen for hjerte-karsygdom. Ifølge Motions- og Ernæringsrådet kan en nedsættelse i danskernes indtag af mættet fedt forebygge hvert femte dødsfald af hjerte-karsygdom 3. Derfor er det en fordel for folkesundheden, hvis danskerne lærer sig sundere fedtvaner. 6 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

7 FEDTS BETYDNING FOR RISIKO FOR HJERTE-KARSYGDOM TEORI Stort set alle undersøgelser verden over har vist en stærk sammenhæng mellem blodets indhold af kolesterol og risikoen for at få en hjerte-karsygdom (figur 3.1). Beregninger viser, at en nedsættelse af koncentrationen af blodets samlede kolesterolindhold (total-kolesterol) på 1% vil resultere i en nedsat risiko for hjerte-karsygdom på 2 % 4. Kolesterol indgår i opbygningen af kroppens celler, og medvirker bl.a. til at kroppen kan danne hormoner, som fx østrogen og testosteron, og galdesyrer. Kolesterol er derfor nødvendigt men kun i små mængder. Det dannes i leveren eller indtages med kosten og transporteres rundt i blodet af lipoproteiner. Godt 2/3 af kolesterol i blodet transporteres af low-density-lipoprotein (LDL) og 1/3 af high-densitylipoprotein (HDL). Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer af kolesterol i blodet. En forhøjelse af LDL-kolesterol og en nedsættelse af HDL-kolesterol er begge ledsaget af en øget risiko for hjerte-karsygdom. Med andre ord, jo højere LDL-kolesterol og jo lavere HDL-kolesterol er, desto mere kolesterol vil ophobes i karrene. Efterhånden kan det føre til åreforsnævring og åreforkalkning. Der er også undersøgelser, der tyder på, at høje koncentrationer af triglycerider i blodet, som transporteres med en smule kolesterol i very-low-densitylipoprotein (VLDL), øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom 6. MÆTTET OG UMÆTTET FEDTS BETYDNING Hvis man udskifter dele af kostens samlede indhold af fedt med kulhydrater, så man totalt set får samme energi, vil det ganske vist medføre et nedsat indhold af mættet fedt, men det fører kun til et relativt beskedent fald i total-kolesterol og LDL-kolesterol. Samtidig betyder det nedsatte indtag af fedt også at blodets indhold af HDL-kolesterol falder. Det er altså ikke muligt at ændre forholdet mellem LDL-kolesterol eller total-kolesterol og HDL-kolesterol (kolesterolratio) med en fedtfattig og kulhydratrig kost. Udskifter man fedtet i kosten med kulhydrater vil man samtidig øge Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom / 1000 mænd i seks år FIGUR 3.1. Sammenhængen mellem total-kolesterol i blodet og risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Det ses, at der er en tiltagende stigende sammenhæng fra helt lave kolesterolværdier til de højeste værdier Total-kolesterol (mmol/l) FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 7

8 Fedtsyresammensætningen er vigtigere for forebyggelse af hjertekarsygdomme, end fedtmængden. En reduktion i indtaget af mættet fedt er tre gange så effektiv til at reducere risikoen for hjertekarsygdom som en reduktion i det totale fedtindtag. Omkring hvert tiende af alle dødsfald af iskæmisk hjertesygdom tilskrives, at danskerne spiser en kost med et fedtindhold over 30 E% dvs. at mere end 30 % af kostens samlede energiindhold stammer fra fedt og hvert femte af alle dødsfald af iskæmisk hjertesygdom kan tilskrives, at danskere spiser en kost med mættet fedtindhold over 10 E%. 3 koncentrationen af triglycerid i blodet. Det er ikke helt klart, om stigningen i triglycerid og faldet i HDL-kolesterol er forbigående fænomener. Der har som regel været tale om en udskiftning med kulhydrater, der er karakteriseret ved at have et højt glykæmisk indeks, det vil sige fødevarer, der får blodsukkeret til at stige hurtigt. Udskiftning af fedt med kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks, som får blodsukkeret til at stige langsommere, ser imidlertid ud til kun at medføre beskedne nedsættelser af total-kolesterol og LDL-kolesterol, medens HDL-kolesterol og triglycerid forbliver uændret. En delvis udskiftning af mættet fedt med umættet fedt (med et uændret indhold af kulhydrater) medfører et fald i LDL-kolesterol, mens HDL-kolesterol stiger en smule. Det er ikke helt klart, om monoumættet fedt eller polyumættet fedt er den bedste erstatning for mættet fedt 7,8. Blodets indhold af triglycerid (under faste) påvirkes ikke af kostens indhold af mættet eller umættet fedt. De ændringer i blodets lipider og lipoproteiner, der er beskrevet ovenfor, er målt i kliniske studier med et styret energiindtag og under stærkt kontrollerede forhold (stabil vægt, mad fra diætkøkken). I kontrollerede studier gennemført under mere normale leveforhold har resultaterne af en fedtbegrænset diæt imidlertid været nogenlunde overensstemmende med de kliniske studier 9. Tabel 3.1 angiver de ændringer i totalkolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol, kolesterolratio a og triglycerid, som kan forventes ved at udskifte samme energimængde (isokalorisk) mættet eller umættet fedt med kulhydrater. Tabel 3.2 angiver tilsvarende, hvad der sker, hvis man udskifter isokaloriske mængder mættet fedt med umættet fedt. Tabel 3.1 Effekten på blodets lipider og lipoproteiner ved at udskifte en isokalorisk mængde kulhydrater med mættet eller umættet fedt. FEDTTYPE Total kolesterol LDL-kolesterol HDL-kolesterol Kolesterolratio a Triglycerider Mættet fedt Monoumættet fedt Polyumættet fedt a Kolesterolratio regnes som forholdet mellem totalkolesterol og HDL-kolesterol. En lav kolesterolratio er bedst. Forøgelse Sænkning Ingen effekt Rød = negativ effekt på risiko Grøn = positiv effekt på risiko Blå = ingen effekt på risiko 8 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

9 Forøgelse Sænkning Ingen effekt Tabel 3.2 Effekten på blodets lipider og lipoproteiner ved at udskifte isokaloriske mængder mættet fedt med umættet fedt. Rød = negativ effekt på risiko Grøn = positiv effekt på risiko Blå = ingen effekt på risiko FEDTTYPE Total kolesterol LDL-kolesterol HDL-kolesterol Kolesterolratio a Triglycerider Monoumættet fedt Polyumættet fedt FEDTKVALITETENS BETYDNING FOR RISIKO FOR ISKÆMISK HJERTESYGDOM Mange store undersøgelser har vist, at højt indtag af mættet fedt er forbundet med øget risiko for iskæmisk hjertesygdom 10,11,12. I den store amerikanske undersøgelse af sygeplejersker 9, blev det vist, at risikoen for iskæmisk hjertesygdom var let forøget, hvis kostens kulhydrater blev erstattet af mættet fedt. Hvis kulhydraterne blev udskiftet med transfedt medførte det den største stigning i risikoen. Udskiftede man derimod det mættede fedt med umættet fedt, medførte det den største nedsættelse af risikoen. En række befolkningsundersøgelser viser, at en reduktion af kostens samlede fedtindhold til mellem 20 og 30 E% og en tilsvarende stigning i kostens indhold af kulhydrater ikke ændrer risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Det kan måske endog øge risikoen lidt 13. En udskiftning af mættet fedt med umættet fedt, fx svarende til den klassiske Middelhavskost, nedsætter derimod risikoen hos både mænd og kvinder markant 14. Der har været nogen uenighed om, hvor stor betydning kostens samlede indhold af fedt og af mættet fedt har for risikoen for iskæmisk hjertesygdom endog om mættet fedt indenfor rammerne af en sædvanlig kost har nogen væsentlig betydning for risikoen. I kontrollerede undersøgelser, har man nedsat kostens totale indhold af fedt og mættet fedt og undersøgt virkningen af denne kostændring på forekomsten af iskæmisk hjertesygdom. Men der har ikke vist sig stærke holdepunkter for, at en sådan ændring i kosten nedsætter risikoen 15. Selv om befolkningen i mange sydeuropæiske lande spiser relativt store mængder fedt, er risikoen for iskæmisk hjertesygdom lavere i Sydeuropa end den er i nordeuropæiske lande (se figur 3.2). Denne forskel forklares bl.a. med at befolkningen i Sydeuropa spiser flere vegetabilske olier herun- FIGUR 3.2 Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom mellem 1968 og Mænd, år, udvalgte europæiske lande. Baseret på data fra Dødelighed pr Finland 700 Rusland Ungarn Danmark Storbritannien Italien Frankrig Holland Sverige Årstal FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 9

10 Ændring af kolesterolratio 0,2 0,15 0,1 0,05 FIGUR 3.3 Effekten på kolesterolratio ved isokalorisk udskiftning af 10 E% af en typisk amerikansk kostsammensætning med kulhydrat eller fedtstoffer ,05-0,1-0,15 Stivelse Smør Hård margarine Palmeolie Kakaofedt Gennemsnit Kokosfedt Blød margarine Mayonnaise Olivenolie Soyaolie Rapsolie der olivenolie. Mange undersøgelser tyder derfor på, at hvis man vil opnå en effektiv nedsættelse af risikoen for iskæmisk hjertesygdom, skal man skifte mættet fedt fx animalsk fedt og mælkefedt ud med umættet fedt. DE INDIVIDUELLE FEDTSYRERS BETYDNING Det er ikke kun forholdet mellem mættet og umættet fedt i kosten, der har betydning for ændringerne i kolesterolniveauet. Det har også vist sig, at de enkelte mættede og umættede fedtsyrer har forskellig virkning på kolesterolniveauet. 16,17. I tabel 3.3 findes effekten på blodets lipider og lipoproteiner ved at udskifte isokaloriske mængder af en fedtsyre med kulhydrat. Den kortkædede mættede fedtsyre myristinsyre (14:0), der bl.a. forekommer i smørfedt og kokosolie, har således vist sig at være den fedtsyre, der øger det totale kolesterolindhold mest, mens palmitinsyre (16:0) øger total-kolesterol mere end laurinsyre (12:0) men lidt mindre end myristinsyre. Stearinsyre (18:0), der indgår i langt de fleste fedtstoffer, har nogenlunde samme virkning på kolesterolindholdet som den umættede fedtsyre oliesyre (18:1), og medfører et uændret eller let fald i blodets indhold af kolesterol. Linolsyre (18:2), en polyumættet fedtsyre, der indgår i de fleste planteolier, er den fedtsyre, der medfører det største fald i blodets samlede kolesterolindhold. Virkningen af de enkelte mættede fedtsyrer på blodets lipider og lipoproteiner og på forholdet mellem total-kolesterol og kolesterolratio er blevet undersøgt i en større amerikansk analyse, som omfattede 35 Tabel 3.3 Effekten på total-kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og kolesterol ratio samt triglycerid, når kulhydrater udskiftes med individuelle fedtsyrer. Total kolesterol LDL-kolesterol HDL-kolesterol Kolesterolratio a Triglycerider Laurinsyre Myristinsyre Palmitinsyre Stearinsyre Transfedtsyre Oliesyre Linolsyre n-3 fedtsyre a Kolesterolratio regnes som forholdet mellem totalkolesterol og HDL-kolesterol. En lav kolesterolratio er bedst. Forøgelse Sænkning Ingen effekt Rød = negativ effekt på risiko Grøn = positiv effekt på risiko Blå = ingen effekt på risiko 10 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

11 Transfedtsyrer har en særlig uheldig effekt på risikomarkører for iskæmisk hjertesygdom, idet transfedt: hæver LDL hvilket øger risikoen for hjertesygdom sænker HDL hvilket øger risikoen for hjertesygdom kontrollerede studier 18. Undersøgelsen viste, at kolesterolratio forblev uændret, hvis mættet fedt blev udskiftet med kulhydrater, men blev nedsat, hvis det mættede fedt blev udskiftet med umættet fedt. Udskiftning af kostens kulhydrater med den mættede fedtsyre laurinsyre medførte en stigning i blodets totalkolesterol, men relativt større stigning i HDL-kolesterol, hvorfor en erstatning af kulhydrater med laurinsyre nedsatte forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol en hensigtsmæssig ændring, når det drejer sig om forebyggelse af hjerte-karsygdom. Myristinsyre og palmitinsyre havde ingen effekt på ratio, medens stearinsyre nedsatte ratio lidt. Der er ikke undersøgelser, der har kunnet vise en sikker sammenhæng mellem indtaget af individuelle mættede fedtsyrer i kosten og risiko for hjerte-karsygdom. Undersøgelser af denne type er også meget vanskelige at gennemføre, især fordi der er stærke indbyrdes sammenhænge mellem kostens indhold af de enkelte mættede fedtsyrer. TRANSFEDTSYRER Umættet fedt findes i to former, en cis- og en trans-form. Fysisk er forskellen, at cis-molekylet i modsætning til trans-molekylet har et knæk ved dobbeltbindingen, hvilket giver molekylet ændrede fysiske og kemiske egenskaber. Cis-umættet fedt er den almindeligst forekommende type og den type, der forekommer i planteolier. Transfedt dannes i nogle industrielle processer, fx hydrogenering I den amerikanske analyse beregnede man også virkningen på kolesterolratio, hvis man udskiftede 10 E% af en normal amerikansk kost med forskellige fødevarer (figur 3.3). Det viste sig, at den største stigning af kolesterolratio opstod, når gennemsnitskostens sammensætning blev udskiftet med stivelse, mens en udskiftning med vegetabilske olier havde den bedste virkning på kolesterolratio. Undersøgelsen viser altså, at vegetabilske olier har den bedste virkning på kolesterolratio, som er en af de vigtigste risikomarkører for hjertesygdom men også at en udskiftning med kulhydrater medfører en større stigning af kolesterolratio end fx en udskiftning med smør. FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 11

12 n-3 FEDTSYRER stabiliserer hjerterytmen, nedsætter blodtrykket, nedsætter triglyceridniveauet og nedsætter blodstørkningen, som alle nedsætter risiko for iskæmisk hjertesygdom. n-3 fedtsyrer har ingen effekt på kolesterolniveauet i blodet. eller hærdning af plantefedtstoffer. Transfedtyrer dannes også naturligt i fårs og køers maver, og findes derfor også i mælkeprodukter. Hvis kostens indhold af (cis-)umættet fedt udskiftes med transfedt øges blodets totale indhold af kolesterol og LDL-kolesterol, mens indholdet af HDL-kolesterol falder 19. En udskiftning af umættet fedt med transfedt medfører en stigning af kolesterolratio i blodet, der er langt større, end hvis umættet fedt udskiftes med mættet fedt. Udskiftes mættet fedt med en tilsvarende mængde transfedt stiger ratio ligeledes. Transfedt har derfor en særlig uhensigtsmæssig effekt på ratio og medfører derfor en stærkt forøget risiko for iskæmisk hjertesygdom. I overensstemmelse med ovennævnte fund har befolkningsundersøgelser vist, at højt indtag af transfedt fra hærdede vegetabilske olier er ledsaget af øget risiko for iskæmisk hjertesygdom 20. Der hersker nogen usikkerhed om naturligt forekommende transfedt i fx mælkeprodukter har samme uheldige effekter på kolesterol som den type transfedt, der dannes i industrielt hærdede vegetabilske fedtstoffer 21. ESSENTIELLE n-3 FEDTSYRER n-3 fedtsyrer er umættede fedtsyrer med en dobbeltbinding ved tredje kulstofatom. Kroppen har brug for n-3 fedtsyrer, men kan ikke selv danne dem, og de skal derfor indtages i kosten. Fisk og andre havdyr er vigtige kilder til de langkædede n-3 fedtsyrer: eikosapentaensyre (EPA) og dokosahexaensyre (DHA). Planteolier, og især rapsolie, indeholder meget alfa-linolensyre, som er en af de essentielle fedtsyrer, der anvendes som byggesten til at danne øvrige fedtsyrer. Ca % af den alfa-linolensyre, vi indtager fx fra rapsolie bliver omdannet til EPA og DHA i kroppen 22. Et normalt indtag af n-3 fedtsyrer fra fisk, havdyr og planter har ikke den store indflydelse på blodets indhold af lipider og lipoproteiner. Et stort indtag af de langkædede n-3 fedtsyrer nedsætter blodets indhold af triglycerid, men har ingen effekt på det totale kolesterolindhold eller mængden af LDL-kolesterol i blodet 23. Både n-3 fedtsyrer og n-6 fedtsyrer fedtsyrer med en dobbeltbinding ved sjette kulstofatom indgår i komplicerede mekanismer i stofskiftet. De bliver gennem flere trin omdannet til fysiologisk aktive stoffer, der under et kaldes eikosanoider. Nogle eikosanoider kaldes prostaglandiner og andre kaldes leukotriener. Disse stoffer spiller blandt andet en rolle for cellevækst, overførslen af komponenter gennem cellevæggen og for regulering af betændelsestilstande. Det er vigtigt, at der i kroppens stofskifte eksisterer en balance mellem de forskellige eikosanoider. Undersøgelser har vist, at de eikosanoider, som dannes ved højt indtag af de langkædede n-3 fedtsyrer fra fisk, kan gøre blodet mindre tilbøjeligt til at størkne, og dermed mindske risikoen for at der dannes blodpropper 24. n-3 fedtsyrer synes desuden at kunne stabilisere hjertets rytme og nedsætte blodtrykket en smule. Undersøgelser på mennesker viser, at et højt indtag af fisk 25 og af vegetabilier rige på alfa-linolensyre 26 er forbundet med mindre risiko for iskæmisk hjertesygdom først og fremmest risikoen for pludselig hjertedød. Denne effekt skyldes muligvis det større indtag af n-3 fedtsyrer fra disse fødevarer. n-6-fedtsyrer OG FORHOLDET MELLEM n-3 OG n-6 Både n-6 fedtsyrer som fx linolsyre, der forekommer i mange planteolier, og arachidonsyre, der forekommer i svinefedt og n-3 fedtsyrer nedsætter risiko for hjerte-karsygdom. Meget tyder på, at samspillet mellem de to typer af fedtsyrer har betydning for denne virkning. Derfor har man diskuteret i hvilket forhold de forskellige fedtsyrer skal indtages i kosten for bedst at nedsætte risikoen 27. I de nordiske næringsstofanbefalinger menes et forhold mellem n-6 og n-3 på mellem 3 og 9 at være passende for voksne og børn over 2 år FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

13 KOLESTEROL Kolesterol har en helt anden opbygning end en fedtsyre. Det er et steroid, som bruges til dannelse af galdesyrer og steroidhormoner. Kolesterol bliver dels tilført med kosten, dels syntetiseret i organismen. Syntesen er hos de fleste mennesker meget nøje reguleret. Et normalt kolesterolindtag gennem kosten ligger på ca. 300 mg om dagen. Indtager man mere, bliver syntesen i organismen nedsat. Denne mekanisme fastholder kolesterolniveauet, og det betyder, at kostens indhold af kolesterol hos de fleste mennesker ikke har nogen reel betydning for kolesterolniveauet i blodet. Hos nogle mennesker er mekanismen dog ikke effektiv nok. Undersøgelser har dog vist en let øget risiko for iskæmisk hjertesygdom ved øget indtag af kolesterol. Beregninger tyder på, at hvis kolesterolindtaget øges med 200 mg om dagen stiger risikoen for iskæmisk hjertesygdom med 2 % 29. Tallet er et gennemsnit, og dækker over at langt de fleste mennesker kun reagerer med en ubetydelig eller ingen stigning i blodets kolesteroltal på et højere kolesterolindhold i kosten, mens en lille andel af befolkningen reagerer mere følsomt på kolesterolindholdet i kosten. CEREBRO-VASKULÆR SYGDOM Mange af de risikofaktorer, der er markører for iskæmisk hjertesygdom er også markører for cerebro-vaskulær sygdom. Det gælder bl.a. forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterolindhold i blodet, rygning, fysisk inaktivitet, fedme og diabetes. Et højt totalt kolesterol og LDL-kolesterol samt et lavt HDL-kolesterol er i de fleste undersøgelser ledsaget af en øget risiko for den oftest forekommende form for cerebro-vaskulær sygdom, hvor blodtilførslen til hjerne aflukkes iskæmisk cerebro-vaskulær sygdom 30. Man ved ikke om individuelle mættede fedtsyrer eller om indtaget af transfedt har betydning for risikoen for at få cerebro-vaskulær sygdom. Derimod har flere undersøgelser vist lavere forekomst af cerebro-vaskulær sygdom ved højere indtag af fisk og n-3 fedtsyrer 31. Man har været nervøs for, om et højt indtag af n-3 fedtsyrer, som følge af langkædede fedtsyrers hæmmende effekt på blodstørkningen, kunne øge risikoen for den form for cerebro-vaskulær sygdom, som skyldes en brist af hjernens kar hæmorrhagisk cerebrovaskulær sygdom men det synes ikke at være tilfældet. FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 13

14 FEDTS BETYDNING FOR RISIKO FOR HJERTE-KARSYGDOM PRAKSIS Tabel 4.1 Gennemsnitsdanskerens indtag af mættede og umættede fedtsyrer fra synlige fedtstoffer, sammenlignet med fedtsyrebidraget fra andre tænkte kombinationer af fedtstoffer. Beregningerne er baseret på en ligelig fordeling af smørbare produkter og fedtstof til madlavning (18 g smørbart fedtstof og 18 g fedtstof til madlavning) c. Fedtsyresammensætningen i en dansk gennemsnitskost kan forbedres væsentligt. Der skal kun små forbedringer i kosten til for at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme væsentligt. De følgende beregninger forsøger at belyse, hvad en ændring i valget af fedtstoffer i praksis vil betyde for risikoen for hjerte-karsygdomme. Der er taget udgangspunkt i en dansk gennemsnitskost, jævnfør de nyeste tilgængelige data fra Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelse 32. Voksne danskere indtager i gennemsnit 9200 kj per dag. Heraf er 33 % fedt, hvilket svarer til 82 gram. Fedtsyresammensætningen i den danske kost er følgende a : 35 g mættet fedt 29 g monoumættet fedt 12 g polyumættet fedt Af de i alt 82 gram fedt er 36 g synligt fedt det vil sige det, der bruges til at stege med, til at smøre på brød osv. Det synlige fedt bidrager med; 11 % af energien, svarende til cirka 1000 kj. 33 % af de mættede fedtsyrer, svarende til ca. 11,6 g 34 % af de monoumættede fedtsyrer, svarende til ca. 9,9 g 40 % af de polyumættede fedtsyrer, svarende til ca. 4,8 g Mættede Monoumættede Flerumættede kj Fedt, total gram fedtsyrer, gram fedtsyrer, gram fedtsyrer, gram Danskernes forbrug af synligt fedt 32 (36 g) ,3 d 11,6 9,9 4,8 Smør (18 g) + hård magarine (18 g) ,4 13,5 8,2 4,6 Blandingsprodukt 80 (18 g) + hård magarine (18 g) ,3 12,9 8,5 3,4 Smør (18 g) + olivenolie (18 g) ,6 11,7 16,3 1,7 Blandingsprodukt 60 (18 g) + flydende magarine (18 g) ,6 6,6 12,5 5,5 Plantefedtstof 35 (18 g) + rapsolie (18 g) ,3 2,4 11,8 8,9 14 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

15 I Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelse 32 omfatter gruppen fedtstof, smør, blandingsprodukter, margarine, minarine samt olier, svinefedt, mayonnaise og remoulade. Tabel 4.1 viser, at fedtsyresammensætningen i den danske gennemsnitskost svarer nogenlunde til en kombination af et blandingsprodukt (fx Kærgården) og en hård margarine. Som tidligere nævnt, er der store fordele for hjertesundheden ved at erstatte det mættede fedt med de mere umættede fedtstof-kombinationer, der findes i bunden af tabellen. Dermed får man både et mindre indtag af mættede fedtsyrer og øger andelen af umættede fedtsyrer. Tabellen viser, at gennemsnitsdanskeren kan spare sig selv for ca. 9 gram mættet fedt og øge indtaget af polyumættede fedtsyrer med 85 %, simpelt hen ved at udskifte hård margarine med rapsolie og udskifte blandingsprodukt med blødt plantefedtstof 35 % (som i bunden af tabel 4.1). Dette svarer groft sagt til en reduktion i risikoen for at udvikle hjertekarsygdom med ca. 10 % b. a Fedtsyrerne giver sammenlagt kun 76 gram. De resterende 6 gram op til 82 gram fedt udgøres af triglyceridernes glyceroldel. b 9 gram mættet fedt svarer til 25 % af de 14 E% mættet fedt, der findes i en dansk gennemsnitskost. Dermed reduceres kostens andel af mættet fedt med 3,5 E%, svarende til en sænkning i relativ risiko for hjerte-karsygdom på 10,5 %, når man anvender Motions- og Ernæringsrådets tal 3 (relativ risiko falder med 1,03 for hver 1 E% fald i mættet fedt). c Næringsberegningerne er lavet på baggrund af data fra og oplyste data fra Arla Foods amba. d Beregnet ud fra energien på 1000 kj. FIGUR 4.1 Grafisk fremstilling af tabel 4.1. Danskernes forbrug af synligt fedt Smør + hård magarine Blandingsprodukt + hård magarine Smør + olivenolie Blandingsprodukt 60 + flydende magarine Plantefedtstof 35 + rapsolie 0 5 gram mættede fedtsyrer gram monoumættede fedtsyrer gram polyumættede fedtsyrer FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 15

16 PLANTESTEROLER I 1950 erne fandt forskere ud af, at dyr og mennesker, der spiste store mængder plantesterolrige fødevarer, reducerede deres kolesteroltal markant 33,34. Plantesteroler findes naturligt i planter, fx i solsikkeolie, rapsolie, soyaolie, og i nødder, frø og korn 35. Fx indeholder 20 gram solsikkefrø ca. 55 mg plantesteroler 36. Plantesterolerne ligner det kolesterol, som findes i maden og i blodet (se figur 5.1). Plantesteroler sænker kolesterolniveauet i blodet ved at reducere absorptionen af kolesterol fra tarmen, sandsynligvis både fordi plantesteroler og kolesterol konkurrerer om optagelsen fra tarmen, og fordi plantesteroler danner krystallinske forbindelser med kolesterol, der udskilles med fæces (se figur 5.2). Resultatet af mekanismerne er, at der absorberes mindre kolesterol og at der udskilles mere kolesterol. Leveren kompenserer til dels for den mindre kolesterolabsorption ved at øge kolesterolsyntesen, men den samlede effekt er en sænkning af både total- og LDL-kolesterol. HDL-kolesterol og triglycerider påvirkes ikke. Det gennemsnitlige indtag af plantesteroler varierer mellem 150 mg per dag i Europa til 400 mg per dag i fx Japan og Mexico 37,38. Vegetarer indtager omkring 550 mg per dag 39. For at opnå en optimal sænkning af LDL- og total-kolesterol på ca. 10 % kræves det, at man indtager ca. 2-2,25 g plantesteroler per dag hvilket svarer til omkring 4 til 16 gange det gennemsnitlige daglige indtag i en almindelig kost. Fødevarer, der indeholder store mængder af plantesteroler, kan anvendes af personer med forhøjet kolesteroltal, som i forbindelse med en hjertesund kost og motion ønsker en yderligere reduktion i kolesterol. Becel pro.activ er en serie af fødevarer, smørbart plantefedtstof, mælkedrik og yoghurt, der er tilsat plantesteroler. Det er dokumenteret, at plantesteroler sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol hos personer med både normale og forhøjede kolesteroltal 40. De kliniske studier viser, at 2 g plantesteroler per dag sænker kolesteroltallet med gennemsnitligt % i løbet af 3 uger. FIGUR 5.1 Kemisk struktur af kolesterol og plantesteroler. FIGUR 5.2 Skematisk illustration af hvordan plantesteroler sænker kolesteroltallet. 16 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

17 OLIEHOLDIGE KOSTTILSKUD FISKEOLIE (n-3 FEDTSYRER) Fiskeolie har et højt indhold af de langkædede umættede n-3 fedtsyrer: eikosapentaensyre (EPA) og dokosahexaensyre (DHA). I kroppen omdannes n-3 fedtsyrer til eikosanoider, som hæmmer betændelsestilstande, deltager i reguleringen af blodtryk og blodstørkning. Fiskeolier (n-3 fedtsyrer) nedsætter dannelsen af triglycerid i leveren og har en stabiliserende effekt på den elektriske aktivitet i hjertet. Tilskud af fiskeolie nedsætter triglycerid og øger HDL-kolesterol hos personer med forhøjet trigly cerid i blodet. Tilskud indtages ofte for at nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Ved en større systematisk gennemgang har man imidlertid ikke fundet nogen reduktion i dødeligheden ved indtag af fiskeolie, uanset om der var tale om personer med høj eller lav risiko for sygdom 41. Ved ægte gigt (rheumatoid artrit) har fiskeolie i nogle undersøgelser vist en let smertestillende effekt og mindre ledstivhed om morgenen efter 3 måneders behandling 42. Fiskeolie indtages i form af kapsler (koncentreret opløsning) eller som olie. Den daglige dosis af koncentreret fiskeolie varierer som regel mellem 1 og 3 gram. Der er sjældent bivirkninger ved indtag af fiskeolie som kosttilskud, men der kan forekomme gener fra mave-tarmkanalen i form af opstød og diarré. Blodstørkningsevnen kan blive påvirket, så personer, der tager fiskeolie som kosttilskud kan opleve at sår bløder længere men der er ikke øget risiko for at der opstår blødninger. KÆMPENATLYSOLIE (GAMMA-LINOLENSYRE) Gamma-linolensyre (GLA) er en n-6 polyumættet fedtsyre. GLA findes naturligt i relativt store mængder i frøene fra kæmpenatlysplanten (og i enkelte andre plantekerner, fx i solbær og hjulkrone), hvorfra det udvindes. GLA er, ligesom n-3 fedtsyrer, et forstadium i dannelsen af eikosanoider, som hæmmer blodstørkning og betændelse i kroppen. En eventuel effekt på inflammatoriske sygdomme, forhøjet blodtryk og forhøjede blodlipider, er dårligt undersøgt. Der er ikke beskrevet bivirkninger ved brug af GLA, som indtages i form af kapsler (koncentreret opløsning af GLA) og som olie. Dosis af koncentreret GLA er som regel 2 g dagligt. KONJUGERET LINOLSYRE Konjugeret linolsyre (CLA) er en fælles betegnelse for en blanding af forskellige kemiske former (såkaldte isomere former af linolsyre), hvor linolsyrens to dobbeltbindinger er konjugerede, dvs. at de to dobbeltbindinger er adskilt af en enkeltbinding. De 2 dobbeltbindinger i CLA findes hyppigst svarende til kulstofatom 9 og 11 (som cis-9, trans-11) og kulstofatom 10 og 12 (trans-10, cis-12). I naturen (i mælk og fedt fra drøvtyggere) findes CLA især i form af den isomere forbindelse cis-9, trans-11. Kommercielt fremstillet CLA indeholder som regel ligelige mængder af cis-9, trans-11 og trans-10, cis-12. CLA markedsføres som slankemiddel, fordi dyreundersøgelser har vist, at et tilskud af CLA fører til mindre dannelse af fedtdepoter. Hos mennesker har interventionsstudier ikke vist sikre effekter på vægt eller på kropssammensætning ved tilskud med CLA 43. De anvendte doser har været på 1 g/dag eller mere. Der er heller ikke fundet sikre effekter af tilskud på blodlipider. Det ser derimod ud til, at trans-10,cis-12 CLA i store doser kan sænke HDL-kolesterol og øge triglycerid i blodet. FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 17

18 FEDTINDTAG OG -ANBEFALINGER I DANMARK I Danmark har fødevaredebatten i en årrække først og fremmest drejet sig om at begrænse det totale indtag af fedt, mens der har været knap så meget fokus på kostens fedtkvalitet. Det har sandsynligvis været afgørende for, at den voksne danske befolkning har reduceret det gennemsnitlige fedtindtag markant i perioden 1985 til ,45. Men desværre går fedtkvaliteten i den danske kost den forkerte vej. Fra 1985 til 2000 er forholdet mellem polyumættede fedtsyrer og mættede fedtsyrer, også kaldet P/S-ratioen, faldet fra 0,4 til 0,3 32. Så mens fedtenergiprocenten heldigvis er faldet, er fedtkvaliteten desværre blevet forringet. DANSKERNES FORBRUG AF FEDTRIGE LEVNEDSMIDLER Danskernes forbrug af synlige fedtstoffer er faldet 39 % i løbet af 46 år. I 1955 brugte man i gennemsnit 28 kg smør, margarine og svine/oksefedt, mens forbruget i 2001 var på 17 kg 44. Olieforbruget er til gengæld i stigning, men udgør kun en begrænset del af det samlede forbrug af fedtstoffer ca. 1,5 liter spiseolie per person per år i Forbruget af fedtstof på brød er blevet reduceret igennem de senere år. Andelen af personer, der ikke anvender fedtstof på rugbrød, er øget fra 7 % i 1985 til 36 % i 2000/01, og de samme tal for fedtstof på franskbrød er hhv. 4 % og 17 %. Samtidig er % af alle aldre (4-75 år) % af alle aldre (4-75 år) A Kostens indhold af total fedt Fedt (E%) C Kostens indhold af monoumættede fedtsyrer % af alle aldre (4-75 år) % af alle aldre (4-75 år) B Kostens indhold af mættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer (E%) D Kostens indhold af polyumættede fedtsyrer FIGUR 7.1. Fedtfordelingen i danskernes kost sammenlignet med de nordiske næringsstofanbefalinger. Figurerne viser, at danskerne indtager: A B C D en total fedtmængde i den øvre del af det anbefalede interval alt for meget mættet fedt i forhold til anbefalingen. 9 ud af 10 danskere får mere mættet fedt end anbefalet nogenlunde den rette mængde monoumættet fedt en smule mindre end den anbefalede mængde polyumættet fedt. 2 ud af 3 danskere bør øge deres indtag af polyumættede fedtsyrer for at nå anbefalingen Monoumættede fedtsyrer (E%) Polyumættede fedtsyrer (E%) Anbefalinger ifølge NNR 2 18 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

19 Fra den 1. januar 2004 har olier og fedt til konsum med et indhold af mere end 2 g industrielt fremstillet transfedt per 100 g fedt ikke været tilladt på det danske marked. Bl.a. som følge af denne lovgivning er indtaget af vegetabilsk transfedt faldet betydeligt i Danmark. mængden af fedtstof per skive brød blevet mindre. Hvor de fleste tidligere brugte 4 g fedtstof per skive rugbrød, bruger flertallet kun 2 g i dag 47. Der er sket relativt store ændringer i forbruget af mejeriprodukter de seneste 30 år. Men på trods af dette har mængden af mælkefedt været stort set konstant på omkring 40 g om dagen per person. Forbrugsundersøgelser viser, at det fedt, der spares ved at skifte fra sød- til letmælk og ved at spise mindre smør, tilføjes i form af mere piskefløde, creme fraiche og ost 46. FEDTETS ANDEL I DEN DANSKE KOST I en dansk gennemsnitskost indtages 82 g fedt per dag, svarende til en fedtenergiprocent på 33. Heraf udgør mættet, monoumættet og polyumættet fedt hhv. 14, 11 og 4,7 E%, medens transfedt udgør omkring 0,5 E% 32. Af figur 7.1 ses fedtfordelingen i en dansk gennemsnitskost for totalfedt, samt for mættet, monoumættet og polyumættet fedt. TRANSFEDTSYRER Indtil 1990 spiste danskerne i gennemsnit ca. 5 g transfedtsyrer (ca. 2 E%) om dagen. Heraf stammede halvdelen fra industrielt delvist hærdede vegetabilske fedtstoffer og halvdelen fra mælkefedt. Efter de danske myndigheder 1. juni 2003 besluttede at forbyde salget af fødevarer med mere end 2 g industrielt fremstillede transfedtsyre pr. 100 g fedt, er indtaget faldet betydeligt. Industrielt fremstillede transfedtsyrer udgør ikke længere et ernæringsmæssigt problem i Danmark 48,49. NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER (NNR) % af kostens energi bør komme fra fedt. Det er muligvis en fordel for personer med fedme at begrænse indtaget til under 30 %, mens et indtag på E% er acceptabelt for slanke. Mættet fedt og transfedt bør tilsammen højst udgøre 10 % af kostens energi. Monoumættet fedt bør udgøre % af kostens energi. Polyumættet fedt bør udgøre 5-10 % af kostens energi, heraf 1 % fra n-3 fedtsyrer. Forholdet mellem n-3 og n-6 polyumættede fedtsyrer bør være mellem 3 og 9. ØNSKELIGE ÆNDRINGER Danskerne indtager 27 g mælkefedt om dagen. For at leve op til anbefalingerne for indtag af mættet fedt er det nødvendigt at halvere indtaget af mættet fedt. Men hvis anbefalingen for kostens fedtsyresammensætning skal nås, er det samtidig nødvendigt at spise en smule mere flydende planteolier, bløde margariner eller andre fødevarer, der er rige på umættet fedt, for at øge energiandelene for monoog polyumættede fedtsyrer 32. Bemærk at NNR primært kan anvendes for grupper af raske individer. For individer med sygdom, og grupper med særlige behov, skal kostens sammensætning muligvis at justeres. FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 19

20 REFERENCER 1 Saxholt E: Levnedsmiddeltabeller. 4. Reviderede udgave, Instituttet for Levnedsmiddelkemi og Ernæring, Levnedsmiddelstyrelsen, Sundhedsministeriet HjerteStatistik 2000/2001. Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. ISBN Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk M, Marckmann P, Overvad K. En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark. Ernæringsrådet, Law MR, Wald NJ, Thompson SG. By how much and how quickly does reduction in serum cholesterol concentration lower risk of ischaemic heart disease? Br Med J 1994;308: Martin MJ, Hulley SB, Browner WS, Kuller LH, Wentworth D. Serum cholesterol, blood pressure, and mortality: implications from a cohort of 361,662 men. Lancet 1986;2: Hokanson JE. Hypertriglyceridemia and risk of coronary heart disease. Curr Cardiol Rep. 2002;4: Mata P, Garrido JA, Ordovas JM, Blazquez E, Alavarez-Sala LA, Rubio MJ, Alonso R, de Oya M. Effect of dietary monounsaturated fatty acids on plasma lipoproteins and apolipoproteins in women. Am J Clin Nutr 1992;56: Mensink RP, Katan MB. Effect of a diet enriched with monounsaturated or polyunsaturated fatty acids on levels of low-density and high-density lipoprotein cholesterol in healthy men and women. N Engl J Med 1989;321: Yu-Poth S, Zhao G, Etherton T, Naglak M, Jonnalagadda S, Kris-Etherton PM. Effects of the National Cholesterol Education Program s Step I and Step II dietary intervention programs on cardiovascular disease risk factors: a meta-analysis. Am J Clin Nutr 1999;69: Ascherio A, Rimm EB, Giovannucci EL, Spiegelman D, Stampfer M, Willett WC. Dietary fat and risk of coronary heart disease in men: cohort follow up study in the United States. Br Med J 1996;313: Hu FB, Stampfer MJ, Manson JE, Rimm E, Colditz GA, Rosner BA, Hennekens CH, Willett WC. Dietary fat intake and the risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med 1997;337: Mann JI, Appleby PN, Key TJ, Thorogood M. Dietary determinants of ischaemic heart disease in health conscious individuals. Heart 1997;78: Sacks FM, Katan M. Randomized clinical trials on the effects of dietary fat and carbohydrate on plasma lipoproteins and cardiovascular disease. Am J Med 2002;113(9B):13S-24S. 14 Willett WC. The Mediterranean diet: science and practice. Publ Health Nutr 2006;9: Hooper L, Summerbell CD, Higgins JPT, Thompson RL, Capps NE, Smith G, Riemersma RA, Ebrahim S. Dietary fat intake and prevention of cardiovascular disease: systematic review. Br Med J 2001;322: Kris-Etherton PM, Yu S. Individual fatty acid effects on plasma lipids and lipoproteins: human studies. Am J Clin Nutr 1997;65(suppl.):1628S-44S. 17 Mensink RP, Katan MB. Effect of dietary fatty acids on serum lipids and lipoproteins. A meta-analysis of 27 trials. Arterioscler Thromb 1992;12: Mensink RP, Zock PL, Kester ADM, Katan MB. Effects of dietary fatty acids and carbohydrates on the ratio of serum total to HDL cholesterol and on serum lipids and apolipoproteins: a metaanalysis of 60 controlled trials. Am J Clin Nutr 2003;77: Katan MB. Trans fatty acids and plasma lipoproteins. Nutr Rev 2000;58: Stender S, Dyerberg J. Transfedtsyrers betydning for sundheden, Ernæringsrådet Weggemans RM. Rudrum M, Trautwein EA. Intake of ruminant versus industrial trans fatty acids and risk of coronary heart disease - what is the evidence? Eur J Lipid Sci Technol 2004;106: Williams CM, Burdge G. Long-chain n-3 PUFA: plant v. marine sources. Proc Nutr Soc 2006;65: Harris WS. Fish oils and plasma lipid and lipoprotein metabolism in humans: a critical review. J Lipid Res 1989;30: Calder PC. n-3 Fatty acids and cardiovascular disease: evidence explained and mechanismsexplored. Clin Sci 2004;107: He K, Song Y, Daviglus ML, Liu K, Van Horn L, Dyer AR, Greenland P. Accumulated evidence on fish consumption and coronary heart disease mortality. A meta-analysis of cohort studies. Circulation 2004;109: de Lorgeril M, Salen P. Alpha-linolenic acid and coronary heart disease. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2004;14: Wijendran V, Hayes KC. Dietary n-6 and n-3 fatty acid balance and cardiovascular health. Annu Rev Nutr 2004;24: Nordic Nutrition Recommendations 2004 integrating nutrition and physical activity. 4th edition. Nordisk Ministerråd; København; Nord: 13; Weggemans RM, Zock PL, Katan MB Dietary cholesterol from eggs increases the ratio of total cholesterol to high-density lipoprotein cholesterol in humans: a meta-analysis. Am J Clin Nutr 2001;73: Straus SE, Majumdar SR, McAlister FA. New evidence for stroke prevention. Scientific review. JAMA 2002;288: Skerrett PJ, Hennekens CH.Consumption of fish and fish oils and decreased risk of stroke. Prev Cardiol 2003;6: Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Fagt S, Biltoft- Jensen A, Hartkopp H, Hinch HJ, Matthiessen J, Møller A, Saxholt E, Trolle E. Danskernes kostvaner Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning Afdeling for ernæring. dfvf.dk/files/filer/ern%e6ring/kostunders%f8gelser/ DKV2002.pdf. 33 Peterson DW. Effect of soybean sterols in the diet on plasma and liver cholesterol in chicks. Proc Soc Exp Biol Med 1951;78: Pollak OJ. Reduction of blood cholesterol in man. Circulation 1953;7: Jones PJ, MacDougall DE, Ntanios F, Vanstone CA. Dietary phytosterols as cholesterol-lowering agents in humans. Can J Physiol Pharmacol 1997;75: Phillips KM, Ruggio DM, Ashraf-Khorassani M. Phytosterol composition of nuts and seeds commonly consumed in the United States. J Agric Food Chem 2005;53: Cerqueira MT, Fry MM, Connor WE. The food and nutrient intakes of the Tarahumara Indians of Mexico. Am J Clin Nutr 1979;32: Hirai K, Shimazu C, Takezoe R, Ozeki Y. Cholesterol, phytosterol and polyunsaturated fatty acid levels in 1982 and 1957 Japanese diets. J Nutr Sci Vitaminol (Tokyo) 1986;32: Vuoristo M, Miettinen TA. Absorption, metabolism, and serum concentrations of cholesterol in vegetarians: effects of cholesterol feeding. Am J Clin Nutr. 1994;59: page/ Hooper L, Thompson RL, Harrison RA, Summerbell CD, Ness AR, Moore HJ, Worthington HV, Durrington PN, Higgins JP, Capps NE, Riemersma RA, Ebrahim SB, Davey Smith G. Risks and benefits of omega 3 fats for mortality, cardiovascular disease, and cancer: systematic review. Br Med J 2006;332: Cleland LG, James MJ, Proudman SM. The role of fish oils in the treatment of rheumatoid arthritis. Drugs 2003;63: Terpstra AHM. Effect of conjugated linoleic acid on body composition and plasma lipids in humans: an overview of the literature. Am J Clin Nutr 2004;79: Udviklingen i danskernes kost Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A et al. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (2004). dfvf.dk/files/filer/ern%e6ring/kostunders%f8gelser/ Danskernes_kost_1985_til_2001.pdf 45 Holm L, Dynesen AW, Astrup AV, Haraldsdóttir J. De store ernæringskampagner virker faktisk! Kommentar. Ugeskr Læger 2002;164: Fagt S, Trolle E. 1 Forsyningen af fødevarer Fødevaredirektoratet. Afdeling for ernæring (2001). 47 Fagt S, Matthiessen J, Trolle E, Lyhne N, Christensen T, Hinsch HJ, et al. Danskernes kostvaner København: Fødevaredirektoratet. 48 Bekendtgørelse om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer m.v., Bekendtgørelse nr. 160 af 11. marts 2003 København: Fødevaredirektoratet. Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf: Fax: Unilever Danmark A/S Sdr. Ringvej Postbox Brøndby Tlf: Forbrugerinformation: Fax: FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

TEST REPORT Balance 4Life

TEST REPORT Balance 4Life TEST REPORT Balance 4Life Fatty Acids Profile and Dietary Advice Oversigt Over Dit Resultat Velkommen til ZinzinoTest Rapport Testresultaterne viser om din kost er pro-, semi- eller anti-inflammatorisk,

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Livet skal helst ikke være én lang kur

Livet skal helst ikke være én lang kur e alle videoerne om diæterne på vores nye online tv-kanal, www.sund-forskningonair.dk 4 sund-forskning.dk - SENSOMMER 2014 AL IKKE VÆRE EN LANG KUR * Livet skal helst ikke være én lang kur Arne Astrup

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF

DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF Kliniske Retningslinier DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF November 2009 Udarbejdet af SIG Kardiologi Kliniske diætister. Godkendt af Foreningen af Kliniske Diætister. Mekanisk,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM Kliniske Retningslinjer DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM 1. udg. 2009, rev. november 2011 Udarbejdet af SIG Kardiologi kliniske diætister. Godkendt af Foreningen af Kliniske Diætister.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Transfedtsyrers betydning for sundheden

Transfedtsyrers betydning for sundheden Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2001 En rapport fra Ernæringsrådet af Steen Stender Jørn Dyerberg 1 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 Transfedtsyrers betydning

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Ernæring & Medicin. Vitaminer og mineraler

Ernæring & Medicin. Vitaminer og mineraler Ernæring & Medicin Energiindhold Angiv energiindholdet i kostens næringsstoffer Næringsstoffer Kulhydrater Kostfibre Fedt Protein Alkohol Vitaminer og mineraler Energiindhold 17 kj/g 8 kj/g 38 kj/g 17

Læs mere

Gode råd om forhøjet kolesterol

Gode råd om forhøjet kolesterol Gode råd om forhøjet kolesterol Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker at sænke eller forebygge

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Seed your Success DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Det danske team Lars Ipsen Sales manager frø Tlf. nr. 29 12 68 00 Hans Jørgen Hansen Sales manager kemi Tlf. 24 48 60 30 Ditte Clausen Technical development

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Oversigtsartikel. Fisk eller fiskeolie efter akut myokardieinfarkt?

Oversigtsartikel. Fisk eller fiskeolie efter akut myokardieinfarkt? Oversigtsartikel Erik Berg Schmidt Overlæge dr.med. Medicinsk Afdeling Hjørring/Brønderslev Sygehus & Steen Dalby Kristensen Adm. Overlæge dr.med. Kardiologisk Afdeling B Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Energi og Proviantplanlægning:

Energi og Proviantplanlægning: Side 1/7 Energi og Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig kilojoule (kj) eller kilocalorier (kcal). Omregningsfaktoren

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Vores faglige stolthed Chokolade Hjertesundhed

Vores faglige stolthed Chokolade Hjertesundhed Vores faglige stolthed Chokolade Hjertesundhed N O. 8 4. D E C E M B E R 2 0 0 6. 1 4. A R G A N G Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Emdrupvej 28A 2100 København

Læs mere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere Din guide til en Lev bedre længere sundere hverdag CardioLab Lev bedre længere Overvægt Sundhed starter indefra I denne folder finder du masser af nyttige oplysninger gode råd til, hvordan du kan holde

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kost. Kostvaner som risikofaktor og som sundhedsfremmende faktor

Kost. Kostvaner som risikofaktor og som sundhedsfremmende faktor Kost 20 n Kostvaner i samspil med fysisk aktivitet har afgørende betydning for risikoen for overvægt og fedme. n Det er anslået, at 17 % færre danskere ville dø af hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningens

Læs mere

Mad og hjerte-karsygdom - hjerterigtig mad i teori og praksis

Mad og hjerte-karsygdom - hjerterigtig mad i teori og praksis Mad og hjerte-karsygdom - hjerterigtig mad i teori og praksis Hjerterehabilitering Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest Tlf.: 78 43 45 00 ernaeringsenheden@vest.rm.dk www.ernaeringsenheden.dk Når du

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE Rammeplanen er udarbejdet af: Karen Søndergaard og Annette Saaek Med deltagelse af: Dorthe Bierre, Jytte Kristensen, Anette Thurøe, Margit

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere