Skoleliv med sygdom. en gennemgang af forskningslitteraturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleliv med sygdom. en gennemgang af forskningslitteraturen"

Transkript

1 Skoleliv med sygdom en gennemgang af forskningslitteraturen Skole for mig der har en kronisk eller langvarig sygdom er et projekt under Danske Patienter, der strækker sig over fire år. Projektet er støttet af

2 Skoleliv med sygdom en gennemgang af forskningslitteraturen Indhold Indledning... 2 Kort om metoden... 2 Kort om litteraturen... 3 Resultater... 3 Skoleliv med sygdom overordnet set... 3 Hvor mange børn rammes?... 4 Sygdom påvirker børnenes læring... 5 Fravær... 5 Trivsel... 6 Social udvikling... 7 At udvikle sin identitet... 7 Monitorering og medicin i skoletiden... 8 Konklusion... 9 Referencer Skole for mig Danske Patienter Kompagnistræde 22, 1. sal 1208 København K Februar 2015 Udarbejdet af Charlotte Bredahl Jacobsen & Maya Nyborg Side 1 af 11

3 Indledning Omkring hver sjette barn går i skole med en langvarig eller kronisk sygdom. I denne udgivelse kan du læse om, hvordan sygdommen påvirker børnenes skoleliv i forhold til læring, udvikling og trivsel. Udgivelsen bygger på en gennemgang af den internationale forskningslitteratur fra 2004 til Udgivelsen samler kvantitativ litteratur, der sammenligner børn ramt af sygdom med raske børn, og interviewundersøgelser, hvori børn eller forældre beskriver deres oplevelser med skoleliv og sygdom. Størstedelen af litteraturen stammer fra udlandet, primært Canada, USA og Storbritannien. Selv om det ikke er sikkert, at de samme resultater ville findes i Danmark, synes de danske undersøgelser, som findes, i vid udstrækning at bekræfte de samme tendenser. Det er Danske Patienters håb, at denne viden kan understøtte en øget interesse og bevågenhed over for børn ramt af kronisk og langvarig sygdom i den danske grundskole. Der skal være plads til liv med sygdom i skolen. Kort om metoden I den danske grundskole går børn i alderen 5 til 17 år. Derfor er det litteratur, der omhandler børn i denne aldersgruppe, som er blevet gennemgået. Noget af litteraturen inkluderer også unge op til 21 år. Den gennemgåede litteratur omhandler konsekvenser af langvarig fysisk og psykisk sygdom det vil sige sygdom, der varer mere end tre måneder. Formålet med denne udgivelse er at samle viden om mange forhold i skolelivet. Derfor er der søgt bredt i tre databaser PubMed, Sociological Abstracts og JSTOR på søgeordene education, school og Chronic Illness eller mental illness med en afgrænsning på Child 0-18 år. Artiklerne er fra (Se bilag). Efter en gennemgang af resuméer fra 1123 arikler, blev der udvalgt en række artikler, der levede op til følgende kriterier: Børn i skolealderen 5-17 år Langvarige sygdomme mentale eller fysiske Omhandler skoleliv fagligt eller socialt Enkelte artikler af ældre dato er også inkluderet, fordi de var refereret i det fundne materiale og forekom særlig relevante. Dubletter blev frasorteret. Samlet endte vi med 37 artikler. I denne udgivelse beskrives de af artiklerne, der omhandler sygdommes konsekvenser for skoleliv. De artikler der omhandler interventioner rettet mod at forbedre skoleliv for børn ramt af sygdom, beskrives i en selvstændig gennemgang. Side 2 af 11

4 Kort om litteraturen En del af det man ved om sygdoms konsekvenser for skoleliv, stammer fra store kohorte studier, hvor man har sammenlignet data om tusindvis af børn. De studier kan blandt andet vise, at børn ramt af sygdom har en signifikant større risiko for at blive udsat for mobning (Sentenac et al 2012). Ligeledes finder forskningen, at børn ramt af sygdom har signifikant dårligere helbred gennem voksenlivet (Delaney & Smith 2012). Det betyder ikke nødvendigvis, at det enkelte barn også vil blive mobbet eller have en øget sygelighed som voksen, men det hjælper os til at se, hvor børn ramt af sygdom er udsat for en højere risiko for dårligere trivsel og dårligere skoleresultater. Dertil er der viden om sygdoms konsekvenser for skoleliv fra kliniske studier af børn med specifikke sygdomme, som er blevet sammenlignet med en tilsvarende gruppe raske børn. I disse studier indgår ofte relativt små grupper børn ofte under 100. Fundene her kan derfor kun læses som tendenser, og man skal være opmærksom på, at der kan være en række forhold ved den specifikke sygdom og dens behandling, der adskiller sig fra andre sygdomme. Til gengæld tilbyder denne forskning et dybere indblik i sammenhænge mellem sygdom, læring, trivsel og udvikling. Endelig er der litteratur med viden fra interviewundersøgelser, hvor man har interviewet forældre, børn og nogle gange skolelærere om deres oplevelser med sygdom og skoleliv. Studierne er typisk analyseret med en metode, hvor man grupperer og meningskondenserer emner, som de interviewede har fortalt om (grounded theory). I denne litteratur går man i dybden med få individers oplevelser. Da alle mennesker vil have deres egen unikke oplevelse med at leve med deres sygdom, er dette materiale ikke en beskrivelse af, hvordan det nødvendigvis er at gå i skole med en sygdom. Men materialet giver en dybere forståelse for, hvordan det kan være. Samtidig er det særligt i dette materiale, at der er beskrivelser af, hvad der kan støtte børnene til et godt skoleliv med sygdom. Resultater Skoleliv med sygdom overordnet set Når børn rammes af sygdom, er det vigtigste at få dem raske igen. Eller så raske som mulig så hurtigt som muligt. Men mange børn lever i meget lange perioder måske størstedelen af deres barndom med sygdom som en del af livet og hverdagen. Sygdommen følger dem i skole; den er med, når de danner relationer med jævnaldrende, og den er med, når de former deres personlige og sociale identitet. Derfor handler det ikke kun om at blive rask, men også om at få det godt så godt, at børnene kan lære, danne relationer og forme positive identiteter. Forskere, primært fra den vestlige verden, har fra forskellige vinkler vist, hvordan sygdom påvirker børns trivsel, udvikling og læring. Her synes at være tale om faktorer, der også gensidigt påvirker hinanden. Samtidig viser litteraturen også de faktorer, der synes at modvirke de negative konsekvenser af sygdom. Billedligt kan faktorerne ses som positive og negative spiraler, som alle er forbundne om end så løst, at den direkte årsagssammenhæng kan være utydelig. (se figur 1). I de følgende afsnit beskriver vi de enkelte faktorer nærmere. Side 3 af 11

5 Figur 1 Hvor mange børn rammes? Omkring hver sjette barn i grundskolen er ramt af en langvarig eller kronisk sygdom. Det estimat er lavet på baggrund af en række undersøgelser i Danmark og udlandet. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen anslås det, at 10 procent af danske børn har en fysisk kronisk sygdom, mens tallet er 16 procent, når de psykiske sygdomme tælles med (Sundhedsstyrelsen, Sociale forholds betydning for håndteringen af børn med kronisk sygdom 2012). Tallene er imidlertid behæftet med usikkerhed. Ofte varierer tallene alt efter om man opgør på selvopfattet helbred, forældrerapporteringer eller kohorter og registre. Samlet fejler børnene over 200 sygdomme (Thies 1999). Det gør det svært at estimere det samlede antal børn ramt af sygdom. Opgørelser over enkeltsygdomme kunne også tyde på, at tallet er betydeligt højere. Institut for Folkesundhedsvidenskab har opgjort, at 5-7 procent af danske børn lider af astma (Christensen et al 2005), mens Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at 3-5 procent lider af ADHD, at op til 3,5 procent af børn, som er gået i pubertet, rammes af depression, og 2-5 procent af børnene rammes af angsttilstande, for blot at nævne nogle eksempler (Due et al 2014). Det canadiske Institute of Child Health opgør, at helt op til 30 procent af børn på et tidspunkt i deres skoletid vil være ramt af langvarig sygdom eller handicap (refereret i Martinez & Ercikan 2008). Det diskuteres, om sygdomsbyrden blandt børn og unge stiger. De seneste opgørelser peger på, at mens man må være varsom med at konkludere, at der reelt er en stigning i omfanget af fysisk sygdom, står det klart, at der sker en stigning i omfanget af psykisk sygdom blandt børn og unge (Delaney & Smith 2012). I den seneste status over danske børn og unges mentale helbred påpeges det, at 25 procent af sygdomsbyrden for børn mellem fem og 14 skyldes psykiske lidelser (Due et al 2014). Sygdomme som ADHD, angst, cystisk fibrose, diabetes, epilepsi, gigt, kræft og OCD for blot at nævne nogle få er som sygdomme meget forskellige, men de har alle konsekvenser for børnenes skoleliv. Og mange af konsekvenserne er de samme. Side 4 af 11

6 Sygdom påvirker børnenes læring Langvarig sygdom påvirker børns læring (Layte & McCory 2013; Martinez & Ercikan 2008; Wray et al 2001;), men årsagssammenhængene er komplekse. I flere undersøgelser har man testet en hypotese om, at børnenes læring er påvirket af neurokognitive bivirkninger af sygdommen. På langt hovedparten af de undersøgte sygdomme holder denne hypotese imidlertid ikke (Moser 2013; Wray et al 2001). Børn med kroniske sygdomme har samlet set samme kognitive evner som raske børn, men børnene får alligevel lavere resultater i matematiske tests. Det viser et canadisk studie af cirka 1500 børn mellem 10 og 15 år (Martinez & Ercikan 2008). Man har i flere undersøgelser også testet hypotesen om, at børn ramt af langvarig og kronisk sygdom får dårligere skoleresultater, fordi en del af dem har emotionelle problemer eller egentlige psykiske sygdomme. I ovennævnte studie afviste man den hypotese. Også når børn med handicap relateret til læring og børn med emotionelle sygdomme var sorteret fra, fik børn med kroniske sygdomme lavere resultater i matematiktests (Martinez & Ercikan 2008). Samtidig er der forskningsresultater der peger på, at børn ramt af emotionelle vanskeligheder, adfærdsvanskeligheder eller psykiske sygdomme præsterer dårligere i skolen akademisk end andre børn ramt af langvarig sygdom (Layte & McCrory 2013, Roos et al 2013). Ovenstående resultater siger alle noget om øget risiko for dårligere skoleresultater. Det siger ikke noget om det enkelte barns potentialer eller de muligheder, der er hos den større gruppe, hvis skoleliv har plads til sygdom. Til illustration af den pointe viste et mindre kontrolleret studie, at unge med diabetes og leddegigt havde lige så gode akademiske resultater som deres jævnaldrende hvis deres sygdom var velreguleret. Samtidig viste studiet en klar sammenhæng mellem, hvor godt de unge mennesker præsterede akademisk og hvor positiv deres selvopfattelse var (Erkolahti & Ilonen 2005). Fravær En af konsekvenserne af sygdom er fravær. Studier viser, at 58 procent af børn med kroniske sygdomme har rutinemæssigt fravær, mens 10 procent misser mere end et kvart skoleår (amerikanske undersøgelser refereret i Hopkins 2010) (se også Lange et al 2009 i Peery et al 2012). Internationalt er der meget stor forskel på, hvilke undervisningstilbud børn får, når de er syge. Derfor er det også svært at overføre viden fra andre lande om konsekvenserne af fravær på børnenes læring. Det er dog en sammenhæng, der er vist i adskillige studier (Layte & McCory 2013). Fra undervisningsministeriets opgørelser ved man, at der er en markant sammenhæng mellem fravær og eksamensresultat ved folkeskolens afgangsprøve. På Århus Universitet forsker man nu i fravær og læring, og resultaterne herfra vil givetvis bidrage til et mere klart billede af sammenhængen. Fravær begrundet i sygdom har ofte en psykisk komponent. Det viser et skotsk studie af børn på år, som havde mere end 20 procent fravær på et år begrundet med sygdom. Hele 45 procent af disse børn havde psykiske sygdomme hovedsageligt symptomer på angst og depression, som var stærke nok til at stille en diagnose (de fleste af dem havde dog ikke fået en diagnose). Børnenes begrundelser over for skolen var ofte ikke af psykisk karakter, men tests og gennemgang af deres journaler afslørede det. Derudover fyldte medicinsk uafklarede fysiske symptomer i statistikken. En ganske lille del af sygefraværet skyldtes sværere organiske lidelser eller et symptomdefineret syndrom som for eksempel kronisk træthedssyndrom (Jones et al 2009). Side 5 af 11

7 Trivsel Heldigvis trives mange børn ramt af sygdom i skolen. Forskningen viser dog også, at børn ramt af sygdom har en større risiko for at blive udsat for mobning (Sentenac et al 2012) og at flere af dem har det svært med relationerne til deres jævnaldrende (op.cit.; Layte & McCory 2013). De oplever mindre social støtte fra deres jævnaldrende (Sentenac et al 2012; Moses 2010) selv om de ofte qua deres sygdom har mere brug for den (Moses 2010). Børn med psykiske lidelser synes hårdere ramt end børn, der alene har fysiske lidelser, men alle børnene har en øget risiko for ikke at trives i skolen (Layte & McCory 2013). Et norsk studie påviste, at børn med sjældne diagnoser fungerer dårligere socialt og i skolen end deres raske kammerater, og når børnene har det svært i skolen, bliver forældrenes trivsel også signifikant dårligere. Hvad der sker i skolen, påvirker således hele familien og dens liv. Det kan blive en ond spiral, hvor forældrenes mistrivsel igen smitter af på børnene (Johansen et al 2013). I et irsk kohortestudie blandt niårige svarede 39,4 procent af børn uden sygdom, at de har oplevet, at andre var på nakken af dem inden for det seneste år. For børn med adfærds- eller psykiske sygdomme var tallet 59,6 procent, mens det for børn med andre kroniske sygdomme var 41,8 procent, hvilket også er en signifikant forskel (Layte & McCrory 2013). I en undersøgelse på tværs af 11 lande oplevede samtlige børn ramt af sygdom markant mere mobning end deres jævnaldrende. Mens 13,5 procent af alle elever havde oplevet mobning mindst to til tre gange om måneden, gjaldt det samme for 19,8 procent af børn med langvarig sygdom og handicap (Sentenac et al 2012). Endelig oplever børn ramt af sygdom mere skolerelateret stress (Sentanac 2012). Når børn ramt af sygdom og handicap selv fortæller om deres skoleliv, beskriver de ofte marginalisering. De fortæller om at være udeladt og om ikke få adgang til det normale skoleliv, viser en gennemgang af litteraturen (McMaugh 2011). Skolen er ramme for oplevelser af social isolation, eksklusion fra de aktiviteter med kammeraterne, som de ikke kan deltage i, og følelsen af at være anderledes i de aktiviteter, som de deltager i, fordi de ikke kan deltage på lige fod med de andre (McMaugh 2011). Der er dog to helt centrale grupper af mennesker omkring børnene, som kan modvirke denne mistrivsel. Den primære gruppe består af venner. Den sekundære af lærere. På tværs af undersøgelser fortæller skolebørn ramt af sygdom og handicap selv om, hvordan støtte fra venner har hjulpet dem til at overkomme oplevelser af isolation og eksklusion. De beskriver, hvor vigtigt det er for dem at have venner, der forsvarer dem, når andre børn er på nakken af dem eller kommer med ubehagelige kommentarer. De fortæller om venner, som deler noter med dem, når de har fravær, og som holder dem med selskab, når de andre børn deltager i aktiviteter, som de ikke kan være med i (McMaugh 2011). De fortæller også om kammerater, der hjælper dem med at skjule deres medicinske udstyr i omklædningsrummet (Kirk 2010). I det perspektiv synes det særlig væsentligt at støtte børnene i at fastholde og udvikle venskaber og at være særlig opmærksom på de børn, der ikke har nære venner. Lærerne spiller også en stor rolle. Undersøgelser har vist, at positive lærer-elev relationer styrker elevernes tilknytning til skolen og oplevelse af at høre til. Undersøgelser viser, at for børn i risiko for mentale lidelser, forudbestemmer relationen mellem lærer og elev, om eleven accepteres af de jævnaldrende, ligesom elevens forstyrrende adfærd og emotionelle tilpasning afhænger af denne relation (Moses 2010). Side 6 af 11

8 Social udvikling Børns udvikling sker i et samspil mellem krop, sind og omverden. Langvarig sygdom påvirker det samspil på flere måder: En række sygdomme kan påvirke kroppens udvikling, eksempelvis forsinke puberteten. En del sygdomme forhindrer eller besværliggør børnenes deltagelse i skolelivet både fagligt og socialt. Rigtig mange sygdomme gør børn trætte, så de må trække sig fra deres sociale omverden, herunder aktiviteter efter skoletid eller med klassekammerater. På den måde ekskluderer de fysiske følger af langvarige sygdomme børns fulde deltagelse i skolelivet og besværliggør den udvikling sammen med jævnaldrende, som ofte tager afsæt i relationer fra skolen (Charron-Prochownik 2002). Sygdom er en stressfaktor i dagliglivet for børnene, fordi arbejdet med at passe på sin sygdom kan være stort. Den sætter begrænsninger og kræver af børnene, at de skal være forudseende og leve velplanlagte liv i modsætning til kammeraterne, der kan tillade sig at være spontane og ubekymrede på en anden måde. Sygdom kan også få børnene til at føle sig anderledes, ligesom den kan påvirke deres selvværd. Måske får sygdommen dem til at føle sig nedtrykte, angste og indesluttede. Også på den måde kan sygdomme få børn til at trække sig fra de sociale sammenhænge, som de ellers ville udvikle sig i (Charron-Prochownik 2002). At udvikle sin identitet Gennem barndom og ungdom udvikler vi vores personlige og sociale identitet. For børn ramt af sygdom bliver oplevelser af at være et barn med sygdom en integreret del af den udvikling. Oplevelser med og monitorering af sygdom forhandles og fortolkes af børnene, fordi de betyder noget for, hvem de er. Oplevelserne betyder noget for, hvordan de kan se sig selv, og hvordan andre ser på dem. For børn med langvarig sygdom synes det centralt at få lov til at se sig selv som og blive set som normal. Især for de yngre skolebørn bestemmes normalitet af, om de gør de ting, som børnene tror de jævnaldrende gør, og om de drømmer om de ting, som de tror de jævnaldrende drømmer om (Williams & Chapman 2011). Børn med handicap og langvarig sygdom beskriver ikke deres liv med sygdom som kendetegnet ved tab og tragedie. De har strategier til at undgå, at deres sygdom eller handicap kommer til at dominere deres liv. De vil gerne se sig selv som andre børn med samme interesser, som nyder de samme aktiviteter og har samme mål i livet. Og det gør de gerne indtil konkrete situationer opstår, der fremhæver dem som anderledes end deres jævnaldrende. Oplevelsen af sig selv som anderledes opstår således helt konkret, når barnet ikke kan deltage i det, de andre gør, og i mødet med andres holdninger. De oplevelser følges af følelser af ensomhed og eksklusion (Kirk 2010). Nogle børn får sygdomme, der ændrer deres rolle og identitet radikalt som for eksempel kræft. Sådanne børn taler om, at de må genopfinde sig selv. Også sygdomme som kan helbredes, vil nemlig ofte have følgevirkninger der gør, at barnet fortsat ikke kan det samme som før (Jones et al 2011). Børn udvikler deres identitet i samspil med andre. Derfor er det også vigtigt for børnene, hvordan andre forstår dem og deres sygdom. Nogle børn går i dialog med jævnaldrende omkring deres sygdom i forsøg på at påvirke de andres forståelser (McMaugh 2011; Williams & Chapman 2011). Nogle børn forsøger at Side 7 af 11

9 afproblematisere deres sygdom ved at fremhæve, at næsten alle jo har et eller andet. Andre bruger kræfter på at forholde egen status med den status, som andre børn med andre sygdomme synes at have (McMaugh 2011). Således arbejder børnene på forskellig vis med at skabe sig en ønskværdig identitet på trods af sygdom ved at kontrollere information og forhandle forståelser og selv-repræsentation (Kirk 2010). I det perspektiv ville det synes meningsfuldt at motivere alle børn til at fortælle om deres sygdom i skolen. På den måde kunne de være med til at forme de andres forståelser og holdninger til sygdommen. Dog viser undersøgelser om åbenhed ved sygdom, at det ikke altid har den ønskede effekt. På forskellige sygdomsgrupper har undersøgelser fundet vidt forskellige resultater. Hvor nogle børn oplever, at det øger forståelsen, oplever andre børn, at det i stedet stigmatiserer eller fører til, at de bliver hakket på (Dyson 2011; Williams & Chapman 2011; Moses 2010). Monitorering og medicin i skoletiden Nogle børn behandles også i skoletiden. De skal tage medicin, skifte sonder og stomiposer, eller de skal måle blodsukker. Der ses en stigende tendens til, at sygdom monitoreres hjemme eller i dagliglivet men en passende støtte til familier og børn er ikke fulgt med (Kirk 2010). Når børn fortæller om medicin og teknologi, som de er afhængige af, er de først og fremmest optagede af at få teknologien til at passe ind i livet, så de kan leve et normalt liv (Kirk 2010). I en interviewundersøgelse fortæller 28 børn, at medicinsk teknologi både muliggør, at de kan leve normalt og umuliggør det. Teknologien holder dem i live. Den gør det muligt at deltage i sociale ting, og mindsker den træthed, som ellers kan afholde dem fra at gøre det samme som kammeraterne. Men samtidig ekskluderer teknologien dem fra sociale aktiviteter såsom overnatninger med kammerater og skoleudflugter. For børnene er teknologien også et symbol på, at de er anderledes (Kirk 2010). Nogle børn har brug for sundhedspersonale, der følger dem i løbet af dagen eller kommer for eksempelvis at skifte sonder. På den måde oplever børnene en voksen overvågning, der ikke matcher den, som kammeraterne er under. Det kan især i normalskolerne virke ekskluderende. Børn oplever, at synlige teknologier har indflydelse på, hvordan andre børn kategoriserer dem. De symboliserer anderledeshed og det er en trussel mod børnenes arbejde med at skabe en positiv identitet som normal. Nogle børn beskriver, at de stirrer intenst tilbage eller svarer igen, når andre sårer dem ved at stirre eller komme med bemærkninger. Men ikke alle kan det. Børn er fast besluttede på, at teknologierne ikke må definere deres liv og at de ikke vil lade dem stå som barrierer for deres liv (Kirk 2010). 27 børn og unge mellem fem og 18 år fortalte i semistrukturerede interviews om at skulle tage medicin i skoletiden (Smith et al 2008). De fortæller om udfordringer med at få lov til at forlade klassen for at hente medicin, som ikke opbevares i klasselokalet. De tager medicinen hvor de nu er, i klasselokalet, på toilettet, i kantinen. Den største udfordring især for de ældre børn er, at der ikke er nogen privathed omkring det. Ved skoleudflugter og lejrskoler er der stor forskel på, om der er en voksen med, som bistår med medicinen, eller om en forældre må tage med, når barnet er for lille til at administrere medicinen selv. Nogle børn har det fint med at deres venner ved, at de tager medicin, men for andre står manglen af privathed omkring medicinen som en barriere, der gør, at de ikke vil tage medicin i skoletiden. Der er også børn, som ikke ønsker, at de andre skal vide, at de har en sygdom. For de børn bliver det et endnu større problem, at der mangler mulighed for at tage medicinen et privat sted (Smith et al 2008). Side 8 af 11

10 Konklusion Samlet viser denne gennemgang af forskningslitteraturen, at børn ramt af langvarig og kronisk sygdom har en øget risiko for suboptimal læring og dårligere trivsel i skolen. Ligeledes trues deres sociale udvikling af sygdommene og deres følgevirkninger. Gennemgangen viser også, at børn med psykiske lidelser eller dårligt mentalt helbred (eventuelt oven i en fysisk lidelse), har en betydelig større risiko, både når det kommer til læring, trivsel og social udvikling. Forskningen peger på, at der er en række faktorer i dagligdagen, som spiller sammen. Sygdommene skaber fravær og træthed, og forhindrer børn i at deltage i de ting, som kammeraterne gør. Det giver følelser af eksklusion og social isolation. Børnene vil frem for alt gerne se sig selv og ses som normale, og de måler det på, om de kan gøre det samme som kammeraterne. Når de kommer til kort, påvirker det på den måde også deres udvikling af deres egen identitet. Børnene selv påpeger, at de har brug for at begrænse sygdommens negative indflydelse på deres liv, og her oplever de, at nære støttende venner gør en afgørende forskel. Børn ramt af sygdomme oplever imidlertid mindre social støtte fra venner end andre børn. Men de har brug for mere. Side 9 af 11

11 Referencer Charron-Prochownik, Denise. (2002). Special Needs of the Chronically Ill Child During Middle Childhood: Application of a Stress-Coping Paradigm. Journal of Pediatric Nursing 17(6): Christensen K et al (2005). Otte folkesygdomme forekomst og udvikling. Hjertekar-sygdomme, Type 2- diabetes,osteoporose, Muskel- og skeletsygdomme, Overfølsomhedssygdomme, Psykiske lidelser, Kronisk obstruktiv lungesygdom, Cancer. Statens Institut for Folkesundhed, København, April. Delaney, Liam & Smith, James P. (2012). Childhood Health: Trends and Consequences over the Life Course. The Future of Children 22(1):43-63 Due, Pernille, Diderichsen, Finn, Meilstrup, Charlotte, Nordentoft, Merete, Obel, Carsten, Sandbæk, Annelli. (2014). Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse Dyson, Simon M., Atkin, Karl, Culley, Lorraine A., Dyson, Sue E. & Evans, Hala. (2011). Sickle cell, habitual dys-positions and fragile dispositions: young people with sickle cell at school. Sociology of Health & Ilness 33(3): Erkolahti, Ritva & Ilonen, Tuula. (2005). Academic Achievement and the Self-Image of Adolescents with Diabetes Mellitus Type-1 and Rheumatoid Arthritis. Journal of Youth and Adolescence 34(3): Hansen EF, Rappeport Y, Vestbo J, Lange P (2000). Increased prevalence and severity of asthma in young adults in Copenhagen. Thorax; 55: Hopkins, Amanda F. (2010). Parents Perceptions of the Family-School Working Relationship When Children Have a Chronic Condition. Chicago: University of Chicago Johansen H, et al (2013). Health related quality of life for children with rare diagnoses, their parents satisfaction with life and the association between the two. Health and quality of life outcomes 11:152. Jones R., Hoare P., Elton R., Dunhill Z. & Sharpe, M. (2009). Frequent medical absences in secondary school students: survey and case-control study. Arch Dis Child 94: Jones, Barbara L., Parker-Raley, Jessica & Barczyk, Amanda. (2011). Adolescent Cancer Survivors: Identity Paradox and the Need to Belong. Qualitative Health Research 21 (8): Kirk, Susan. (2010). How children and young people construct and negotiate living with medical technology. Social Science & Medicine 71: Layte, Richard & McCrory, Cathal. (2013). Paediatric chronic illness and educational failure: the role of emotional and behaviroural problems. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 48: Martinez, Y.J. & Ercikan, K. (2008). Chronic illnesses in Canadian children: what is the effect of illness on academic achievement, and anxiety and emotional disorders? Child: care, health and development 35(3): Side 10 af 11

12 McMaugh, Anne. (2011). En/countering disablement in school life in Australia: children talk about peer relations and living with illness and disability. Disability & Society 26(7): Moser, Joanna J., Veale, Pamela M., McAllister, Debbie L. & Archer, David P. (2013). A systematic review and quantitative analysis of neurocognitive outcomes in children with four chronic illnesses. Pediatric Anesthesia 23: Moses, Tally. (2010). Being treated differently: Stigma experiences with family, peers, and school staff among adolescents with mental health disorders. Social Science & Medicine 70: Peery, Annette I., Engelke, Martha Keehner & Swanson, Melvin S. (2012). Parent and Teacher Perceptions of the Impact of School Nurse Interventions on Children s Self-Management of Diabetes. The Journal of School Nursing 28(4): Sentenac, Mariane, Gavin, Aoife, Gabhainn, Saoirse Nic, Molcho, Michael, Due, Pernille, Ravens-Sieberer, Ulrike, Gaspar de Matos, Margarida, Malkowska-Szkutnik, Agnieszka, Gobina, Inese, Vollebergh, Wilma, Arnaud, Catherine, Godeau, Emmanuelle. (2012). Peer victimization and subjective health among students reporting disability of chronic illness in 11 Western countries. European Journal of Public Health 23(3): Smith, F.J., Taylor, K.M.G, Newbould J. & Keady S. (2008). Medicines for chronic illness at school: experiences and concerns of young people and their parents. Journal of Clinical Pharmacy and Therapeutics 33: Thies, Kathleen M. (1999). Identifying the Educational Implications of Chronic Illness in School Children. Journal of School Health 69(10): Williams, Kelly A. & Chapman, Mimi V. (2011). Social Challenges for Children With Hemophilia: Child and Parent Perspectives. Social Work in Health Care 50(3): Wray, Jo, Tracy, Long, Radley-Smith, Rosemary & Yacoub, Magdi. (2001). Returning to school after heart or heart-lung transplantation: how well do children adjust? Transplantation 71(1): Side 11 af 11

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese

Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese Præsentation af kandidatspeciale udarbejdet af intensivspecialsygeplejerske og cand. cur. Rikke Hessing Simonsen

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK)

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK) KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK) Dato.... Hej, Har du det godt? Hvordan har du det? Det kunne vi godt tænke os, at

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Anvendelse af data - hvad kan vi lære?

Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Vi i Børn og Unge- ledelse og effekt 19. Marts 2015, Vingsted Centret Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Carsten Obel Mindhood- Program for mental børnesundhed (www.mindhood.au.dk) Institut for folkesundhed,

Læs mere

Læringsmål Beskrivelse Fag og emner Færdigheds og vi- densområde Tid Materialer

Læringsmål Beskrivelse Fag og emner Færdigheds og vi- densområde Tid Materialer 1. HVAD ER SUNDHED? Beskrivelse Underviseren indleder en kort snak om temaet sundhed og hvorfor vi arbejder med det i folkeskolen. Dette kan foregår som en brainstorm, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere