Skoleliv med sygdom. en gennemgang af forskningslitteraturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleliv med sygdom. en gennemgang af forskningslitteraturen"

Transkript

1 Skoleliv med sygdom en gennemgang af forskningslitteraturen Skole for mig der har en kronisk eller langvarig sygdom er et projekt under Danske Patienter, der strækker sig over fire år. Projektet er støttet af

2 Skoleliv med sygdom en gennemgang af forskningslitteraturen Indhold Indledning... 2 Kort om metoden... 2 Kort om litteraturen... 3 Resultater... 3 Skoleliv med sygdom overordnet set... 3 Hvor mange børn rammes?... 4 Sygdom påvirker børnenes læring... 5 Fravær... 5 Trivsel... 6 Social udvikling... 7 At udvikle sin identitet... 7 Monitorering og medicin i skoletiden... 8 Konklusion... 9 Referencer Skole for mig Danske Patienter Kompagnistræde 22, 1. sal 1208 København K Februar 2015 Udarbejdet af Charlotte Bredahl Jacobsen & Maya Nyborg Side 1 af 11

3 Indledning Omkring hver sjette barn går i skole med en langvarig eller kronisk sygdom. I denne udgivelse kan du læse om, hvordan sygdommen påvirker børnenes skoleliv i forhold til læring, udvikling og trivsel. Udgivelsen bygger på en gennemgang af den internationale forskningslitteratur fra 2004 til Udgivelsen samler kvantitativ litteratur, der sammenligner børn ramt af sygdom med raske børn, og interviewundersøgelser, hvori børn eller forældre beskriver deres oplevelser med skoleliv og sygdom. Størstedelen af litteraturen stammer fra udlandet, primært Canada, USA og Storbritannien. Selv om det ikke er sikkert, at de samme resultater ville findes i Danmark, synes de danske undersøgelser, som findes, i vid udstrækning at bekræfte de samme tendenser. Det er Danske Patienters håb, at denne viden kan understøtte en øget interesse og bevågenhed over for børn ramt af kronisk og langvarig sygdom i den danske grundskole. Der skal være plads til liv med sygdom i skolen. Kort om metoden I den danske grundskole går børn i alderen 5 til 17 år. Derfor er det litteratur, der omhandler børn i denne aldersgruppe, som er blevet gennemgået. Noget af litteraturen inkluderer også unge op til 21 år. Den gennemgåede litteratur omhandler konsekvenser af langvarig fysisk og psykisk sygdom det vil sige sygdom, der varer mere end tre måneder. Formålet med denne udgivelse er at samle viden om mange forhold i skolelivet. Derfor er der søgt bredt i tre databaser PubMed, Sociological Abstracts og JSTOR på søgeordene education, school og Chronic Illness eller mental illness med en afgrænsning på Child 0-18 år. Artiklerne er fra (Se bilag). Efter en gennemgang af resuméer fra 1123 arikler, blev der udvalgt en række artikler, der levede op til følgende kriterier: Børn i skolealderen 5-17 år Langvarige sygdomme mentale eller fysiske Omhandler skoleliv fagligt eller socialt Enkelte artikler af ældre dato er også inkluderet, fordi de var refereret i det fundne materiale og forekom særlig relevante. Dubletter blev frasorteret. Samlet endte vi med 37 artikler. I denne udgivelse beskrives de af artiklerne, der omhandler sygdommes konsekvenser for skoleliv. De artikler der omhandler interventioner rettet mod at forbedre skoleliv for børn ramt af sygdom, beskrives i en selvstændig gennemgang. Side 2 af 11

4 Kort om litteraturen En del af det man ved om sygdoms konsekvenser for skoleliv, stammer fra store kohorte studier, hvor man har sammenlignet data om tusindvis af børn. De studier kan blandt andet vise, at børn ramt af sygdom har en signifikant større risiko for at blive udsat for mobning (Sentenac et al 2012). Ligeledes finder forskningen, at børn ramt af sygdom har signifikant dårligere helbred gennem voksenlivet (Delaney & Smith 2012). Det betyder ikke nødvendigvis, at det enkelte barn også vil blive mobbet eller have en øget sygelighed som voksen, men det hjælper os til at se, hvor børn ramt af sygdom er udsat for en højere risiko for dårligere trivsel og dårligere skoleresultater. Dertil er der viden om sygdoms konsekvenser for skoleliv fra kliniske studier af børn med specifikke sygdomme, som er blevet sammenlignet med en tilsvarende gruppe raske børn. I disse studier indgår ofte relativt små grupper børn ofte under 100. Fundene her kan derfor kun læses som tendenser, og man skal være opmærksom på, at der kan være en række forhold ved den specifikke sygdom og dens behandling, der adskiller sig fra andre sygdomme. Til gengæld tilbyder denne forskning et dybere indblik i sammenhænge mellem sygdom, læring, trivsel og udvikling. Endelig er der litteratur med viden fra interviewundersøgelser, hvor man har interviewet forældre, børn og nogle gange skolelærere om deres oplevelser med sygdom og skoleliv. Studierne er typisk analyseret med en metode, hvor man grupperer og meningskondenserer emner, som de interviewede har fortalt om (grounded theory). I denne litteratur går man i dybden med få individers oplevelser. Da alle mennesker vil have deres egen unikke oplevelse med at leve med deres sygdom, er dette materiale ikke en beskrivelse af, hvordan det nødvendigvis er at gå i skole med en sygdom. Men materialet giver en dybere forståelse for, hvordan det kan være. Samtidig er det særligt i dette materiale, at der er beskrivelser af, hvad der kan støtte børnene til et godt skoleliv med sygdom. Resultater Skoleliv med sygdom overordnet set Når børn rammes af sygdom, er det vigtigste at få dem raske igen. Eller så raske som mulig så hurtigt som muligt. Men mange børn lever i meget lange perioder måske størstedelen af deres barndom med sygdom som en del af livet og hverdagen. Sygdommen følger dem i skole; den er med, når de danner relationer med jævnaldrende, og den er med, når de former deres personlige og sociale identitet. Derfor handler det ikke kun om at blive rask, men også om at få det godt så godt, at børnene kan lære, danne relationer og forme positive identiteter. Forskere, primært fra den vestlige verden, har fra forskellige vinkler vist, hvordan sygdom påvirker børns trivsel, udvikling og læring. Her synes at være tale om faktorer, der også gensidigt påvirker hinanden. Samtidig viser litteraturen også de faktorer, der synes at modvirke de negative konsekvenser af sygdom. Billedligt kan faktorerne ses som positive og negative spiraler, som alle er forbundne om end så løst, at den direkte årsagssammenhæng kan være utydelig. (se figur 1). I de følgende afsnit beskriver vi de enkelte faktorer nærmere. Side 3 af 11

5 Figur 1 Hvor mange børn rammes? Omkring hver sjette barn i grundskolen er ramt af en langvarig eller kronisk sygdom. Det estimat er lavet på baggrund af en række undersøgelser i Danmark og udlandet. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen anslås det, at 10 procent af danske børn har en fysisk kronisk sygdom, mens tallet er 16 procent, når de psykiske sygdomme tælles med (Sundhedsstyrelsen, Sociale forholds betydning for håndteringen af børn med kronisk sygdom 2012). Tallene er imidlertid behæftet med usikkerhed. Ofte varierer tallene alt efter om man opgør på selvopfattet helbred, forældrerapporteringer eller kohorter og registre. Samlet fejler børnene over 200 sygdomme (Thies 1999). Det gør det svært at estimere det samlede antal børn ramt af sygdom. Opgørelser over enkeltsygdomme kunne også tyde på, at tallet er betydeligt højere. Institut for Folkesundhedsvidenskab har opgjort, at 5-7 procent af danske børn lider af astma (Christensen et al 2005), mens Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at 3-5 procent lider af ADHD, at op til 3,5 procent af børn, som er gået i pubertet, rammes af depression, og 2-5 procent af børnene rammes af angsttilstande, for blot at nævne nogle eksempler (Due et al 2014). Det canadiske Institute of Child Health opgør, at helt op til 30 procent af børn på et tidspunkt i deres skoletid vil være ramt af langvarig sygdom eller handicap (refereret i Martinez & Ercikan 2008). Det diskuteres, om sygdomsbyrden blandt børn og unge stiger. De seneste opgørelser peger på, at mens man må være varsom med at konkludere, at der reelt er en stigning i omfanget af fysisk sygdom, står det klart, at der sker en stigning i omfanget af psykisk sygdom blandt børn og unge (Delaney & Smith 2012). I den seneste status over danske børn og unges mentale helbred påpeges det, at 25 procent af sygdomsbyrden for børn mellem fem og 14 skyldes psykiske lidelser (Due et al 2014). Sygdomme som ADHD, angst, cystisk fibrose, diabetes, epilepsi, gigt, kræft og OCD for blot at nævne nogle få er som sygdomme meget forskellige, men de har alle konsekvenser for børnenes skoleliv. Og mange af konsekvenserne er de samme. Side 4 af 11

6 Sygdom påvirker børnenes læring Langvarig sygdom påvirker børns læring (Layte & McCory 2013; Martinez & Ercikan 2008; Wray et al 2001;), men årsagssammenhængene er komplekse. I flere undersøgelser har man testet en hypotese om, at børnenes læring er påvirket af neurokognitive bivirkninger af sygdommen. På langt hovedparten af de undersøgte sygdomme holder denne hypotese imidlertid ikke (Moser 2013; Wray et al 2001). Børn med kroniske sygdomme har samlet set samme kognitive evner som raske børn, men børnene får alligevel lavere resultater i matematiske tests. Det viser et canadisk studie af cirka 1500 børn mellem 10 og 15 år (Martinez & Ercikan 2008). Man har i flere undersøgelser også testet hypotesen om, at børn ramt af langvarig og kronisk sygdom får dårligere skoleresultater, fordi en del af dem har emotionelle problemer eller egentlige psykiske sygdomme. I ovennævnte studie afviste man den hypotese. Også når børn med handicap relateret til læring og børn med emotionelle sygdomme var sorteret fra, fik børn med kroniske sygdomme lavere resultater i matematiktests (Martinez & Ercikan 2008). Samtidig er der forskningsresultater der peger på, at børn ramt af emotionelle vanskeligheder, adfærdsvanskeligheder eller psykiske sygdomme præsterer dårligere i skolen akademisk end andre børn ramt af langvarig sygdom (Layte & McCrory 2013, Roos et al 2013). Ovenstående resultater siger alle noget om øget risiko for dårligere skoleresultater. Det siger ikke noget om det enkelte barns potentialer eller de muligheder, der er hos den større gruppe, hvis skoleliv har plads til sygdom. Til illustration af den pointe viste et mindre kontrolleret studie, at unge med diabetes og leddegigt havde lige så gode akademiske resultater som deres jævnaldrende hvis deres sygdom var velreguleret. Samtidig viste studiet en klar sammenhæng mellem, hvor godt de unge mennesker præsterede akademisk og hvor positiv deres selvopfattelse var (Erkolahti & Ilonen 2005). Fravær En af konsekvenserne af sygdom er fravær. Studier viser, at 58 procent af børn med kroniske sygdomme har rutinemæssigt fravær, mens 10 procent misser mere end et kvart skoleår (amerikanske undersøgelser refereret i Hopkins 2010) (se også Lange et al 2009 i Peery et al 2012). Internationalt er der meget stor forskel på, hvilke undervisningstilbud børn får, når de er syge. Derfor er det også svært at overføre viden fra andre lande om konsekvenserne af fravær på børnenes læring. Det er dog en sammenhæng, der er vist i adskillige studier (Layte & McCory 2013). Fra undervisningsministeriets opgørelser ved man, at der er en markant sammenhæng mellem fravær og eksamensresultat ved folkeskolens afgangsprøve. På Århus Universitet forsker man nu i fravær og læring, og resultaterne herfra vil givetvis bidrage til et mere klart billede af sammenhængen. Fravær begrundet i sygdom har ofte en psykisk komponent. Det viser et skotsk studie af børn på år, som havde mere end 20 procent fravær på et år begrundet med sygdom. Hele 45 procent af disse børn havde psykiske sygdomme hovedsageligt symptomer på angst og depression, som var stærke nok til at stille en diagnose (de fleste af dem havde dog ikke fået en diagnose). Børnenes begrundelser over for skolen var ofte ikke af psykisk karakter, men tests og gennemgang af deres journaler afslørede det. Derudover fyldte medicinsk uafklarede fysiske symptomer i statistikken. En ganske lille del af sygefraværet skyldtes sværere organiske lidelser eller et symptomdefineret syndrom som for eksempel kronisk træthedssyndrom (Jones et al 2009). Side 5 af 11

7 Trivsel Heldigvis trives mange børn ramt af sygdom i skolen. Forskningen viser dog også, at børn ramt af sygdom har en større risiko for at blive udsat for mobning (Sentenac et al 2012) og at flere af dem har det svært med relationerne til deres jævnaldrende (op.cit.; Layte & McCory 2013). De oplever mindre social støtte fra deres jævnaldrende (Sentenac et al 2012; Moses 2010) selv om de ofte qua deres sygdom har mere brug for den (Moses 2010). Børn med psykiske lidelser synes hårdere ramt end børn, der alene har fysiske lidelser, men alle børnene har en øget risiko for ikke at trives i skolen (Layte & McCory 2013). Et norsk studie påviste, at børn med sjældne diagnoser fungerer dårligere socialt og i skolen end deres raske kammerater, og når børnene har det svært i skolen, bliver forældrenes trivsel også signifikant dårligere. Hvad der sker i skolen, påvirker således hele familien og dens liv. Det kan blive en ond spiral, hvor forældrenes mistrivsel igen smitter af på børnene (Johansen et al 2013). I et irsk kohortestudie blandt niårige svarede 39,4 procent af børn uden sygdom, at de har oplevet, at andre var på nakken af dem inden for det seneste år. For børn med adfærds- eller psykiske sygdomme var tallet 59,6 procent, mens det for børn med andre kroniske sygdomme var 41,8 procent, hvilket også er en signifikant forskel (Layte & McCrory 2013). I en undersøgelse på tværs af 11 lande oplevede samtlige børn ramt af sygdom markant mere mobning end deres jævnaldrende. Mens 13,5 procent af alle elever havde oplevet mobning mindst to til tre gange om måneden, gjaldt det samme for 19,8 procent af børn med langvarig sygdom og handicap (Sentenac et al 2012). Endelig oplever børn ramt af sygdom mere skolerelateret stress (Sentanac 2012). Når børn ramt af sygdom og handicap selv fortæller om deres skoleliv, beskriver de ofte marginalisering. De fortæller om at være udeladt og om ikke få adgang til det normale skoleliv, viser en gennemgang af litteraturen (McMaugh 2011). Skolen er ramme for oplevelser af social isolation, eksklusion fra de aktiviteter med kammeraterne, som de ikke kan deltage i, og følelsen af at være anderledes i de aktiviteter, som de deltager i, fordi de ikke kan deltage på lige fod med de andre (McMaugh 2011). Der er dog to helt centrale grupper af mennesker omkring børnene, som kan modvirke denne mistrivsel. Den primære gruppe består af venner. Den sekundære af lærere. På tværs af undersøgelser fortæller skolebørn ramt af sygdom og handicap selv om, hvordan støtte fra venner har hjulpet dem til at overkomme oplevelser af isolation og eksklusion. De beskriver, hvor vigtigt det er for dem at have venner, der forsvarer dem, når andre børn er på nakken af dem eller kommer med ubehagelige kommentarer. De fortæller om venner, som deler noter med dem, når de har fravær, og som holder dem med selskab, når de andre børn deltager i aktiviteter, som de ikke kan være med i (McMaugh 2011). De fortæller også om kammerater, der hjælper dem med at skjule deres medicinske udstyr i omklædningsrummet (Kirk 2010). I det perspektiv synes det særlig væsentligt at støtte børnene i at fastholde og udvikle venskaber og at være særlig opmærksom på de børn, der ikke har nære venner. Lærerne spiller også en stor rolle. Undersøgelser har vist, at positive lærer-elev relationer styrker elevernes tilknytning til skolen og oplevelse af at høre til. Undersøgelser viser, at for børn i risiko for mentale lidelser, forudbestemmer relationen mellem lærer og elev, om eleven accepteres af de jævnaldrende, ligesom elevens forstyrrende adfærd og emotionelle tilpasning afhænger af denne relation (Moses 2010). Side 6 af 11

8 Social udvikling Børns udvikling sker i et samspil mellem krop, sind og omverden. Langvarig sygdom påvirker det samspil på flere måder: En række sygdomme kan påvirke kroppens udvikling, eksempelvis forsinke puberteten. En del sygdomme forhindrer eller besværliggør børnenes deltagelse i skolelivet både fagligt og socialt. Rigtig mange sygdomme gør børn trætte, så de må trække sig fra deres sociale omverden, herunder aktiviteter efter skoletid eller med klassekammerater. På den måde ekskluderer de fysiske følger af langvarige sygdomme børns fulde deltagelse i skolelivet og besværliggør den udvikling sammen med jævnaldrende, som ofte tager afsæt i relationer fra skolen (Charron-Prochownik 2002). Sygdom er en stressfaktor i dagliglivet for børnene, fordi arbejdet med at passe på sin sygdom kan være stort. Den sætter begrænsninger og kræver af børnene, at de skal være forudseende og leve velplanlagte liv i modsætning til kammeraterne, der kan tillade sig at være spontane og ubekymrede på en anden måde. Sygdom kan også få børnene til at føle sig anderledes, ligesom den kan påvirke deres selvværd. Måske får sygdommen dem til at føle sig nedtrykte, angste og indesluttede. Også på den måde kan sygdomme få børn til at trække sig fra de sociale sammenhænge, som de ellers ville udvikle sig i (Charron-Prochownik 2002). At udvikle sin identitet Gennem barndom og ungdom udvikler vi vores personlige og sociale identitet. For børn ramt af sygdom bliver oplevelser af at være et barn med sygdom en integreret del af den udvikling. Oplevelser med og monitorering af sygdom forhandles og fortolkes af børnene, fordi de betyder noget for, hvem de er. Oplevelserne betyder noget for, hvordan de kan se sig selv, og hvordan andre ser på dem. For børn med langvarig sygdom synes det centralt at få lov til at se sig selv som og blive set som normal. Især for de yngre skolebørn bestemmes normalitet af, om de gør de ting, som børnene tror de jævnaldrende gør, og om de drømmer om de ting, som de tror de jævnaldrende drømmer om (Williams & Chapman 2011). Børn med handicap og langvarig sygdom beskriver ikke deres liv med sygdom som kendetegnet ved tab og tragedie. De har strategier til at undgå, at deres sygdom eller handicap kommer til at dominere deres liv. De vil gerne se sig selv som andre børn med samme interesser, som nyder de samme aktiviteter og har samme mål i livet. Og det gør de gerne indtil konkrete situationer opstår, der fremhæver dem som anderledes end deres jævnaldrende. Oplevelsen af sig selv som anderledes opstår således helt konkret, når barnet ikke kan deltage i det, de andre gør, og i mødet med andres holdninger. De oplevelser følges af følelser af ensomhed og eksklusion (Kirk 2010). Nogle børn får sygdomme, der ændrer deres rolle og identitet radikalt som for eksempel kræft. Sådanne børn taler om, at de må genopfinde sig selv. Også sygdomme som kan helbredes, vil nemlig ofte have følgevirkninger der gør, at barnet fortsat ikke kan det samme som før (Jones et al 2011). Børn udvikler deres identitet i samspil med andre. Derfor er det også vigtigt for børnene, hvordan andre forstår dem og deres sygdom. Nogle børn går i dialog med jævnaldrende omkring deres sygdom i forsøg på at påvirke de andres forståelser (McMaugh 2011; Williams & Chapman 2011). Nogle børn forsøger at Side 7 af 11

9 afproblematisere deres sygdom ved at fremhæve, at næsten alle jo har et eller andet. Andre bruger kræfter på at forholde egen status med den status, som andre børn med andre sygdomme synes at have (McMaugh 2011). Således arbejder børnene på forskellig vis med at skabe sig en ønskværdig identitet på trods af sygdom ved at kontrollere information og forhandle forståelser og selv-repræsentation (Kirk 2010). I det perspektiv ville det synes meningsfuldt at motivere alle børn til at fortælle om deres sygdom i skolen. På den måde kunne de være med til at forme de andres forståelser og holdninger til sygdommen. Dog viser undersøgelser om åbenhed ved sygdom, at det ikke altid har den ønskede effekt. På forskellige sygdomsgrupper har undersøgelser fundet vidt forskellige resultater. Hvor nogle børn oplever, at det øger forståelsen, oplever andre børn, at det i stedet stigmatiserer eller fører til, at de bliver hakket på (Dyson 2011; Williams & Chapman 2011; Moses 2010). Monitorering og medicin i skoletiden Nogle børn behandles også i skoletiden. De skal tage medicin, skifte sonder og stomiposer, eller de skal måle blodsukker. Der ses en stigende tendens til, at sygdom monitoreres hjemme eller i dagliglivet men en passende støtte til familier og børn er ikke fulgt med (Kirk 2010). Når børn fortæller om medicin og teknologi, som de er afhængige af, er de først og fremmest optagede af at få teknologien til at passe ind i livet, så de kan leve et normalt liv (Kirk 2010). I en interviewundersøgelse fortæller 28 børn, at medicinsk teknologi både muliggør, at de kan leve normalt og umuliggør det. Teknologien holder dem i live. Den gør det muligt at deltage i sociale ting, og mindsker den træthed, som ellers kan afholde dem fra at gøre det samme som kammeraterne. Men samtidig ekskluderer teknologien dem fra sociale aktiviteter såsom overnatninger med kammerater og skoleudflugter. For børnene er teknologien også et symbol på, at de er anderledes (Kirk 2010). Nogle børn har brug for sundhedspersonale, der følger dem i løbet af dagen eller kommer for eksempelvis at skifte sonder. På den måde oplever børnene en voksen overvågning, der ikke matcher den, som kammeraterne er under. Det kan især i normalskolerne virke ekskluderende. Børn oplever, at synlige teknologier har indflydelse på, hvordan andre børn kategoriserer dem. De symboliserer anderledeshed og det er en trussel mod børnenes arbejde med at skabe en positiv identitet som normal. Nogle børn beskriver, at de stirrer intenst tilbage eller svarer igen, når andre sårer dem ved at stirre eller komme med bemærkninger. Men ikke alle kan det. Børn er fast besluttede på, at teknologierne ikke må definere deres liv og at de ikke vil lade dem stå som barrierer for deres liv (Kirk 2010). 27 børn og unge mellem fem og 18 år fortalte i semistrukturerede interviews om at skulle tage medicin i skoletiden (Smith et al 2008). De fortæller om udfordringer med at få lov til at forlade klassen for at hente medicin, som ikke opbevares i klasselokalet. De tager medicinen hvor de nu er, i klasselokalet, på toilettet, i kantinen. Den største udfordring især for de ældre børn er, at der ikke er nogen privathed omkring det. Ved skoleudflugter og lejrskoler er der stor forskel på, om der er en voksen med, som bistår med medicinen, eller om en forældre må tage med, når barnet er for lille til at administrere medicinen selv. Nogle børn har det fint med at deres venner ved, at de tager medicin, men for andre står manglen af privathed omkring medicinen som en barriere, der gør, at de ikke vil tage medicin i skoletiden. Der er også børn, som ikke ønsker, at de andre skal vide, at de har en sygdom. For de børn bliver det et endnu større problem, at der mangler mulighed for at tage medicinen et privat sted (Smith et al 2008). Side 8 af 11

10 Konklusion Samlet viser denne gennemgang af forskningslitteraturen, at børn ramt af langvarig og kronisk sygdom har en øget risiko for suboptimal læring og dårligere trivsel i skolen. Ligeledes trues deres sociale udvikling af sygdommene og deres følgevirkninger. Gennemgangen viser også, at børn med psykiske lidelser eller dårligt mentalt helbred (eventuelt oven i en fysisk lidelse), har en betydelig større risiko, både når det kommer til læring, trivsel og social udvikling. Forskningen peger på, at der er en række faktorer i dagligdagen, som spiller sammen. Sygdommene skaber fravær og træthed, og forhindrer børn i at deltage i de ting, som kammeraterne gør. Det giver følelser af eksklusion og social isolation. Børnene vil frem for alt gerne se sig selv og ses som normale, og de måler det på, om de kan gøre det samme som kammeraterne. Når de kommer til kort, påvirker det på den måde også deres udvikling af deres egen identitet. Børnene selv påpeger, at de har brug for at begrænse sygdommens negative indflydelse på deres liv, og her oplever de, at nære støttende venner gør en afgørende forskel. Børn ramt af sygdomme oplever imidlertid mindre social støtte fra venner end andre børn. Men de har brug for mere. Side 9 af 11

11 Referencer Charron-Prochownik, Denise. (2002). Special Needs of the Chronically Ill Child During Middle Childhood: Application of a Stress-Coping Paradigm. Journal of Pediatric Nursing 17(6): Christensen K et al (2005). Otte folkesygdomme forekomst og udvikling. Hjertekar-sygdomme, Type 2- diabetes,osteoporose, Muskel- og skeletsygdomme, Overfølsomhedssygdomme, Psykiske lidelser, Kronisk obstruktiv lungesygdom, Cancer. Statens Institut for Folkesundhed, København, April. Delaney, Liam & Smith, James P. (2012). Childhood Health: Trends and Consequences over the Life Course. The Future of Children 22(1):43-63 Due, Pernille, Diderichsen, Finn, Meilstrup, Charlotte, Nordentoft, Merete, Obel, Carsten, Sandbæk, Annelli. (2014). Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse Dyson, Simon M., Atkin, Karl, Culley, Lorraine A., Dyson, Sue E. & Evans, Hala. (2011). Sickle cell, habitual dys-positions and fragile dispositions: young people with sickle cell at school. Sociology of Health & Ilness 33(3): Erkolahti, Ritva & Ilonen, Tuula. (2005). Academic Achievement and the Self-Image of Adolescents with Diabetes Mellitus Type-1 and Rheumatoid Arthritis. Journal of Youth and Adolescence 34(3): Hansen EF, Rappeport Y, Vestbo J, Lange P (2000). Increased prevalence and severity of asthma in young adults in Copenhagen. Thorax; 55: Hopkins, Amanda F. (2010). Parents Perceptions of the Family-School Working Relationship When Children Have a Chronic Condition. Chicago: University of Chicago Johansen H, et al (2013). Health related quality of life for children with rare diagnoses, their parents satisfaction with life and the association between the two. Health and quality of life outcomes 11:152. Jones R., Hoare P., Elton R., Dunhill Z. & Sharpe, M. (2009). Frequent medical absences in secondary school students: survey and case-control study. Arch Dis Child 94: Jones, Barbara L., Parker-Raley, Jessica & Barczyk, Amanda. (2011). Adolescent Cancer Survivors: Identity Paradox and the Need to Belong. Qualitative Health Research 21 (8): Kirk, Susan. (2010). How children and young people construct and negotiate living with medical technology. Social Science & Medicine 71: Layte, Richard & McCrory, Cathal. (2013). Paediatric chronic illness and educational failure: the role of emotional and behaviroural problems. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 48: Martinez, Y.J. & Ercikan, K. (2008). Chronic illnesses in Canadian children: what is the effect of illness on academic achievement, and anxiety and emotional disorders? Child: care, health and development 35(3): Side 10 af 11

12 McMaugh, Anne. (2011). En/countering disablement in school life in Australia: children talk about peer relations and living with illness and disability. Disability & Society 26(7): Moser, Joanna J., Veale, Pamela M., McAllister, Debbie L. & Archer, David P. (2013). A systematic review and quantitative analysis of neurocognitive outcomes in children with four chronic illnesses. Pediatric Anesthesia 23: Moses, Tally. (2010). Being treated differently: Stigma experiences with family, peers, and school staff among adolescents with mental health disorders. Social Science & Medicine 70: Peery, Annette I., Engelke, Martha Keehner & Swanson, Melvin S. (2012). Parent and Teacher Perceptions of the Impact of School Nurse Interventions on Children s Self-Management of Diabetes. The Journal of School Nursing 28(4): Sentenac, Mariane, Gavin, Aoife, Gabhainn, Saoirse Nic, Molcho, Michael, Due, Pernille, Ravens-Sieberer, Ulrike, Gaspar de Matos, Margarida, Malkowska-Szkutnik, Agnieszka, Gobina, Inese, Vollebergh, Wilma, Arnaud, Catherine, Godeau, Emmanuelle. (2012). Peer victimization and subjective health among students reporting disability of chronic illness in 11 Western countries. European Journal of Public Health 23(3): Smith, F.J., Taylor, K.M.G, Newbould J. & Keady S. (2008). Medicines for chronic illness at school: experiences and concerns of young people and their parents. Journal of Clinical Pharmacy and Therapeutics 33: Thies, Kathleen M. (1999). Identifying the Educational Implications of Chronic Illness in School Children. Journal of School Health 69(10): Williams, Kelly A. & Chapman, Mimi V. (2011). Social Challenges for Children With Hemophilia: Child and Parent Perspectives. Social Work in Health Care 50(3): Wray, Jo, Tracy, Long, Radley-Smith, Rosemary & Yacoub, Magdi. (2001). Returning to school after heart or heart-lung transplantation: how well do children adjust? Transplantation 71(1): Side 11 af 11

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere