GLAS kursus VELKOMMEN til

Transkript

1 GLAS kursus VELKOMMEN til 1

2 GLAS kursus Bygningsreglementet Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer Følgende lektioner: 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 2

3 BR15 SBi 258 (erstatter 230) SBi 215 (Be15) Eurocodes DS/EN DS/INF 119 DS/EN DBI: Glas og brand bips B1.280 SBi 192 Glas i byggeriet Tilgængelighed Værktøjskasse (indbrud) Glasindustrien Vejledninger Datablade 3 (Nu iht BR15) Kort og godt om termoruder Monteringsanvisning Lamineret Mange varianter Glasværn (+gyldighed) Fuldglasvægge Glastag Elevatorglas Sikringsglas Sikringsglas privat Indeklima Kondens på glas NY Rengøring Ridser Hærdet glas Lamineret glas

4 Flere specialglas Flere kombinationsmuligheder Specialglas Varmeisolering Solafskærmning Brandbeskyttende Glassystemer Støjdæmpning 2-lag 3-lag Dekorglas Personsikkerhed Selvrengørende glas Fra 2-lag til 3-lag med flere Funktionsglas Sikringsglas

5 Bygningsreglementer 1961, 1966, 1972, 1977, 1982, 1985, BR95 + BRS98 BR08 BR10 1.jan.2011 BR15 1. jan.2016 Pr. 3. Oktober 2011 Pr. 28. juni 2015

6 Udskydelse af bygningsreglement (BR15) Ikrafttrædelse af bygningsreglement (BR15) er udskudt til 1. januar Det var forventet, at reglerne kunne træde i kraft i august 2015, men Kommissionen har forlænget den tre måneder lange notifikationsperiode med yderligere tre måneder. Forlængelsen af stand-still perioden skyldes et behov for at afklare udformningen af de danske regler, der skal begrænse installationen af olie- og naturgasfyr. Spørgsmålet forventes at være afklaret inden udløbet af stand-still perioden primo november. Efter udløbet af stand-still perioden vil Trafik- og Byggestyrelsen hurtigst muligt i november udstede BR15 med henblik på ikrafttræden 1. januar I første halvår af 2016 vil der være overgangsperiode. 1. juli 2016 vil der ikke længere kunne bygges efter BR10 og BR15 vil dermed træde endeligt i kraft. BR15 udmønter bl.a. de stramninger af energikravene til nye bygninger fra 2015, som blev aftalt ved indgåelse af energiaftalen i 2008 mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance.

7 SBi258 Statens Byggeforskningsinstitut Anvisning 258 til BR15 Anvisningen omhandler de samme emner som BR15, herunder bebyggelsesregulering, indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug og installationer. ISBN-13: Pris: kr. 590,00 (inkl. moms)

8 8

9 9

10 ENS 28/4-15: 102 sider HØRINGSSVAR Bygningsreglementet (BR15) har været udsendt i høring fra den 6. februar til den 20. marts 2015, og dette høringsnotat indeholder en gennemgang af de høringssvar, som Energistyrelsen har modtaget fra myndigheder, organisationer og andre interessenter i høringsperioden. I alt 205 organisationer og myndigheder er blevet hørt, og der er modtaget i alt 97 høringssvar, hvoraf 46 ikke var på den oprindelige høringsliste.

11 Ændringer i BR15: Værn Glasindustrien og Glarmesterlauget kommenterer bestemmelsen om værn med hensyn til glas anvendt i værn. Glarmesterlauget anfører, at kravet bør tage særlig højde for anvendelsen af sikkerhedsglas i forbindelse med udskiftning i eksisterende konstruktioner. Energistyrelsens kommentarer Bestemmelserne er blevet revideret og præciseret med virkning fra 1. januar Denne præcisering dækker de hensyn, bestemmelsen skal varetage. Energistyrelsen vil dog i overensstemmelse med anbefalingen fra Dansk Byggeri overveje at udarbejde en fortolkningsvejledning til bestemmelserne i kapitel 4.3. Vejledningen vil kunne adressere de indkomne bemærkninger, herunder bemærkningerne fra Glasindustrien, Glarmesterlauget og KL.

12 Ændringer i BR15: 4.2 Dimensionering af konstruktioner 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner 4.2, stk. 8 og 4.3, stk. 1 og stk. 2 Glasindustrien, Forsikring & Pension, Dansk Byggeri, DOVISTA og Glarmesterlauget har en række konkrete kommentarer til bestemmelserne om glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner. (+Flere andre kommentarer) Konkrete bemærkninger til bestemmelser i kapitel 4, der ikke er omfattet af høringen Energistyrelsens kommentarer Bestemmelserne er blevet revideret og præciseret med virkning fra 1. januar Denne præcisering dækker de hensyn, bestemmelsen skal varetage. Energistyrelsen vil dog overveje i overensstemmelse med anbefalingen fra Dansk Byggeri at udarbejde en fortolkningsvejledning til bestemmelserne i kapitel 4.3. Vejledningen vil kunne adressere de indkomne bemærkninger. NY Vejledningen imødeses med spænding! Udvalg er i gang!

13 Ændringer i BR15: Energiforbrug Generelt 7.1, stk. 2 Glasindustrien og Glarmesterlauget mener, at det bør understreges, at kondens i vinduers kanter også skal undgås med en henvisning til kap. 4.5, stk. 2. Det bemærkes, at der er givet forslag til ny formulering af 4.5, stk. 2 sammen med bl.a. Dansk Byggeri. Energistyrelsens kommentarer Der indføres en henvisning til kap. 4.5, stk , Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumule-ring af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. (4.5, stk. 2) Kondens på kolde overflader, derunder vinduer, kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring kolde overflader med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Ved valg af vinduer bør der tages hensyn til den fugtproduktion, der er i bygningen. Der må ikke vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det medfører risiko for kondensdannelse i et sådant omfang, at det kan beskadige vinduerne eller de omkringliggende konstruktioner, eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

14 Ændringer i BR15: , stk. 2 Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020 Glasindustrien mener, at det er helt ulogisk, at der i samme nybyggeri både skal være en energirammeberegning og et komponentkrav, der alligevel ikke skal indgå i energirammeberegningen, da det er de faktiske oplysninger, der er endeligt bestemmende. Det foreslås at slette bestemmelsen. (+ mange andre kommentarer) Energistyrelsens kommentarer Eref-kravet gælder for vinduessystemet og gælder også for glasydervægge, hvilket præciseres. Da kravet er gældende for vinduessystemet og ikke for de konkrete vinduer, sikrer bestemmelsen, at vinduerne lever op til den standard, der kræves i Danmark. Henning Larsen Arkitekters løsning vil gøre det svært at dokumentere overholdelse af kravene. Eref gælder for hele vinduet. Dermed kan kravet overholdes ved forskellige kombinationer af glas og ramme/karmprofiler. Det er valgt som kravet til vinduer i Danmark, og det giver både mening for renoveringer og for nybyggeri. Visse typer af bygninger er præget af meget stort kølebehov, og der kan en god Eref betyde et merforbrug i energi. Dette er der dog taget højde for med muligheden for at vælge solafskærmende glas, hvis det giver en energimæssig fordel.

15 Ændringer i BR15: Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen 7.4.2, stk. 5 (vedr overfladetemperatur i vindueskanter) (+mange kommentarer!) Glasindustrien mener, at det bør præciseres, at det er indvendig kondensdannelse, der er tale om. Desuden spørges der til, om der må dannes skimmelsvamp eller ej. Energistyrelsens kommentarer For konstruktioner uden væsentlige kuldebroer, heriblandt vinduer, vil der normalt kun være begrænset kondensdannelse i kolde perioder, hvis der forefindes en fornuftig ventilation, der er tilpasset den fugtproduktion, der er i bygningen. I løbet af 2014 er der gennemført en analyse af overfladetemperaturkravet, samt afholdt møder med en lang række af branchens aktører. Tre forskellige modeller har været diskuteret: a) Fastholdelse af kravet i BR10, b) indførelse af vejledningstekst med temperaturangivelse som erstatning for kravet og c) indførelse af vejledningstekst uden temperaturangivelse som erstatning for kravet.

16 Ændringer i BR15: Mindste varmeisolering 7.6, stk. 2 (+ andre kommentarer) Glasindustrien mener ikke, at det er troværdigt, at der i beregningsmodellen til Eref benyttes forældede vejrdata i form af det gamle DRY, når det er påkrævet at øvrige beregninger foretages efter det nye DRY og efterlyser brug af samme baggrundsmateriale. Endvidere foreslås et med tilføjet mellem forsynes og producentens standardrude. Energistyrelsens kommentarer Der pågår et arbejde med at undersøge betydningen af det nye DRY-år på Erefberegningen. Se desuden om standardruden under vinduers energimæssige ydeevne. + mange andre kommentarer! Glasindustrien er fortsat meget skeptisk overfor Eref i nybyggeri både at have en energiramme og et komponentkrav. Den lovede undersøgelse af DRY i relation til Eref ser Glasindustrien frem til.

17 Ændringer i BR15: Mindste varmeisolering 7.6, stk. 4 FRI anfører, at det i stk. 3 er blevet klart defineret, at kravet til Eref skal dokumenteres ved producentens standardrude, hvorfor beskrivelsen i stk. 4 synes selvmodsigende. Der spørges til formålet med at definere standardruden som producentens mest solgte rude. Betegnelsen giver en konkurrenceforvridning, da forskellige entreprenører sagtens kan levere samme rammeprofil, men har forskellige standardruder. Energistyrelsens kommentarer Energistyrelsen har ikke defineret standardruden som producentens mest solgte rude. Standardruden er i bygningsreglementet den rude, der benyttes som grundlag for indførelsen af funktionsglas. Som eksempel kan nævnes, at hvis der indføres en laminering af et af glaslagene som følge af sikkerhedshensyn, så er dette den eneste ændring, der kan foretages i glasset. Der kan således ikke ændres gasart eller belægninger. Glasindustrien noterer sig definitionen på standardrude.

18 Ændringer i BR15: BR15 Energitilskud E ref 7.6. Stk. 2 For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -17 kwh/m² pr. år. BR10:-33 Stk. 3 For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. BR10:-10 (7.6, stk. 2-3) Beregning af energitilskuddet for vinduer og ovenlysvinduer sker på grundlag af bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet medfriskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes producentens standardrude.

19 Ændringer i BR15: BR Mindste varmeisolering Bygningsdel U-værdi [W/m 2 K] Yderdøre med glas 1,50 For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og 1,80 vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Ovenlyskupler 1,40 Isolerede partier i glasydervægge og vinduer 0,60 BR10: For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 K eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum. U: 1,80

20 Ændringer i BR15: Tidligere kun ved udskiftning: nu generelt! Mindste varmeisolering 7. 6 Stk. 4 Lydruder og andre funktionsglas kan anvendes forudsat, at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til energitilskud. Andre alternativer i form af f.eks. bevægelig udvendig solafskærmning bør overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas. (7.6, stk. 4) I særlige situationer er der behov for anvendelse af særlige glastyper, der så kan medføre, at det pågældende vindue ikke opfylder kravet ved i stk. 2 og 3, men forudsat vinduet med producentens standardrude opfylder bestemmelserne, kan vinduet alligevel anvendes. Forskelle i værdier for energimæssig ydeevne for vinduet skal kunne tilskrives den nødvendige funktion af glasset. Solafskærmende glas kan være en effektiv måde at holde solvarme ude på. Desværre indebærer solafskærmende glas imidlertid også, at solvarmen holdes ude på tidspunkter af året, hvor den kunne være nyttiggjort. Derfor bør alternativer som udvendig solafskærmning overvejes. Der kan dog vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energimæssig gevinst ved det.

21 Ændringer i BR15: I bilag 6 bemærkes at der udover definition af Eref for Vinduer Facadevinduer Ovenlysvinduer Indsættes nyt afsnit om (hvilket ikke er kommenteret af nogen!): Glasydervægge og glastage For facader jf. EN 13830, Curtain Walling, og glastage, beregner facadeproducenten energitilskud-det som for vinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. Store facadepartier af glas kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage. Derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

22 Ændringer i BR15: BR15 - Ofte Rentable konstruktioner En vejledning om ofte rentable konstruktioner i BR15 er nu offentliggjort på bygningsreglementet.dk. I BR15 blev de ofte rentable konstruktioner, der i BR10 fremgik af bilag 6, fjernet fra selve bygningsreglementet for i stedet at blive placeret i denne vejledning.

23 Mere information BR15 s værktøjer Standarder: DS/EN + DS/INF Byggevareforordning: CE SBi-anvisninger, DBI s BTV, F&P Vejledninger, pjecer: MST, BAR, BYG-ERFA + Branchevejledninger: 23

24 . Opfylder bygningsreglementets energibestemmelser Bygningers energibehov: Be15 beregningsprogrammet Anvisning udgave 2016, Bygningers energibehov. består af beregningsprogrammet Be15 og en tilhørende vejledning, som bruges til at dokumentere, at en bygning opfylder bygningsreglementets energibestemmelser og til at udregne energibehov og energiforbrug i nybyggeri. SBi-anvisning 213: Beregningsvejledning og pc-programmet Be15

25 TILGÆNGELIGHED Markering / Afmærkning Bygningsstyrelsen er efter regeringsdannelsen den 28. juni 2015 en del af Transport- og Bygningsministeriet. Bygningsstyrelsen blev skabt med regeringsdannelsen den 3. oktober 2011 ved en sammenlægning af dele af Slots- og Ejendomsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen, og hørte i den periode under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

26 Nye SBi-anvisninger SBI-ANVISNING Tilgængeligt byggeri generelt - indledende spørgsmål SBI-ANVISNING Tilgængelige fritliggende boliger - indledende spørgsmål SBI-ANVISNING Tilgængelige sammenbyggede boliger - indledende spørgsmål SBI-ANVISNING Tilgængelige etageboligergenerelt - indledende spørgsmål De fire nye SBi-anvisninger er gratis tilgængelige

27 Nye SBi-anvisninger 2015 SBi-anvisning 254 Småhuse - Styrke og stabilitet SBi-anvisning 253 Småhuse - Indretning og funktion

28 Mærkning MÆRKNING Obligatorisk Frivillig 1. Termorudemærkning i ruden ved GTC-ordning: 2. Produktmærkning Hærdet, varmeforstærket, heatsoak: Lamineret, trådglas, float: 3. Sikkerhedsmærkning (safety) Iht DS/EN12600: 4. Sikringsmærkning (security) Iht DS/EN 356, DS/EN 1063 samt DS/EN Glas til elevator Iht At og DS/EN81 og -82: 6. CE-mærkning: Ydeevnedeklaration (DoP) : Obligatorisk iht GTC obligatorisk obligatorisk obligatorisk frivillig frivillig frivillig

29 Produktmærkning 29

30 CE-mærkning Byggevaredirektivet (CPD) Byggevareforordning (CPR) pr 1. juli 2013 CE-mærket betyder, at: 1) Varen overholder den anførte harmoniserede varestandard. 2) Der er fri bevægelighed for de således mærkede varer på tværs af landegrænserne inden for EU. 3) Varer, der importeres fra tredjelande, skal ligeledes mærkes for at markere, at de overholder standarden. Væsentlige krav Følgende krav gælder for CPD: 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 2. Brandsikring 3. Hygiejne, sundhed og miljø 4. Sikkerhed ved anvendelsen 5. Beskyttelse mod støjgener 6. Energibesparelser og varmeisolering 30 NYT udvidet krav: 7 Bæredygtighed (CPR) DGBN (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) administreret af Green Building Council Denmark, DK-GBC

31 CE-mærkning Obligatorisk Standard Produkt EN Porte til industri og andre erhverv samt garageporte Produktstandard - Del 1: Produkter uden brandhæmmende eller røgtæthedskarakteristika EN Curtain walling Produktstandard EN Kalksodasilikatglas: Floatglas, Jernfattigt glas, Gennemfarvet glas, Mønstret/ornamentglas, Trådglas, U-profileret glas EN Bygningsglas - Coated glas - Del 4: Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard (Belagt glas: Energiglas, Solafskærmende glas Solafskærmende-energiglas, Selvrengørende glas) EN Bygningsglas - Termisk hærdet sodakalksilikatglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard EN Bygningsglas - Varmeforstærket - Sodakalksilikatglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard EN Bygningsglas - Specielle basisprodukter - Del 1-2: Borosilikatglas - Overensstemmelsesvurdering, Produktstandard EN Bygningsglas - Lamineret glas og lamineret sikkerhedsglas Overensstemmelsesvurdering (Incl.: Lydlamineret, Brandbeskyttende flerlag) EN EN Bygningsglas - Termoruder - Del 5: Overensstemmelsesvurdering Bygningsglas - Varmebehandlet (Heat soak test) termisk hærdet sodasilikatsikkerhedsglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/ Produktstandard EN Bygningsglas - Spejle af sølvcoatet floatglas til indvendig brug - Del 2: Evaluering af overensstemmelse, produktstandard EN Vinduer og udvendige døre - Produktstandard

32 CE-mærkning I maj 2010 vedtog Erhvervsministrene i EU at Byggevaredirektivet (CPD: Construction Products Directive) erstattes af en forordning (CPR: Construction Products Regulation). Tidligere: 32

33 Float 2011 "The days of clear float glass are behind us. We need to make the entire industry more valuable."

34 2011

35 CE-mærkning / Markedskontrol Ny opstramning af markedskontrollen for byggevarer Ny Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer som trådte i kraft 14. Nov Konsekvens: Standse markedsføringen eller salget af byggevaren, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør Trække byggevaren tilbage fra markedet, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør Sørge for, at byggevaren fjernes fra en bygning eller anlægsarbejde, hvor varen allerede er anvendt Melde virksomheden til politiet med bøde til følge!

36 Det digitale byggeri: bips Det digitale byggeri Statsbyggeri efter 1. jan.07 bips (tidl BPS): B1.280 Beskrivelsesanvisning glas generelt (tidl. B115) B2.280, Basisbeskrivelse - glas generelt NYE bips Beskrivelsesanvisning B1.285 glasfacader og tage (tidl.b119) B1.370 døre, vinduer og porte leverancer B1.371 døre, vinduer og porte, montage byggeri, informationsteknologi, produktivitet, samarbejde

37 Glasbeskrivelse iht bips Anvendelse (placering i en bygningsdel), Termoruder skal være iht DS/EN1279 Antal, Format (Bredde x Højde), herunder eventuelt facon (fx henvisning til tegning), Konstruktion, opbygning (angives udefra og ind), fx (eventuelt med en nærmere specifikation, fx tolag termorude, 4 mm almindeligt klart floatglas 15 mm argon 3/0,4/3 mm lamineret glas med lavemissionsbelægning) U/LT/g (energimærkningsdata): U-værdi i W/m²K (varmeisolering) som centerværdi for glasset (U g ). Bemærk, at der i bygningsreglementets krav til U-værdi for vinduer skal medregnes den energimæssige virkning af kuldebroer, fx for afstandsprofil, ramme og karm iht DS 418. LT (, lystransmittans) i % g (solenergitransmittans) i % (aht Energirammeberegning og Termisk Indeklima)

38 Glasbeskrivelse iht bips Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Lydreduktion som vægtet reduktionstal i db: Rw(C;Ctr) Dekoration, fx silketrykt mønster (med henvisning til tegning) Personsikkerhed, Modstandsklasse iht DS/EN12600 (jvf BR08s vejledning DS/INF119:2007) Sikring, Modstandsklasse: manuelt angreb iht DS/EN356 (hærværk eller indbrud, eventuelt iht F&P-klasse (tidl. Skafor) gul, grøn blå eller rød), skudangreb iht DS/EN 1063 eller eksplosionstryk iht DS/EN Brand, Modstandsklasse (E, EW ell. EI + minutter for hele bygningsdelen) Farve gennemfarvet, jernfattigt eller bemaling. Bemalingens farve fx NCS eller RAL. Overfladebelægning(er), glasoverfladerne angives med tal regnet udefra. Overfladebelægning kan fx være lavemissions- eller solafskærmende belægning Overfladebearbejdning, fx sandblæst opmærksomhedsafmærkning Gasfyldning, fx argon eller krypton Afstandsprofiltype alu, galvaniseret stål eller varm kant. Krav til afstandsprofilets farve Kantslibning Indbygget solafskærmning, sprosse(r), blyrude, screen eller andet Produktnavn, fx for et specifikt mønster på et valset glas Generelt: Hvis krav til softcoated belægningers farve ved spejling og gennemsyn angives i form af fabrikatangivelse, bør der desuden angives krav om at prøver på andre fabrikater skal godkendes af byggeledelsen (3.2.1 Generelt)

39 Densitet Densitet Kg/dm 3 Stål 7,8 Aluminium 2,7 Glas 2,5 Beton 2,4

40 Tunge løft 40

41 Glasindustrien Datablade Termisk hærdet glas Folielamineret Vejledninger Kort og godt om termoruder Glastag Glasværn (+Gyldighed) Fuldglasvægge Lamineret Lamineret Mange varianter Kondens på glas Indeklima Sikringsglas Sikringsglas - privat Glas i elevatorer Rengøring - Ridser 41

42 Energifunktioner U/LT/g

43 Rengøring - ridser RENGØRING AF GLAS Undgå ridser i glas Februar 2016 Fabrikationsfejl Efterfølgende håndtering Beskyttelse på byggepladsen Rengøring af planglas På byggepladsen Overfladebehandlede glas Maling Termisk hærdet glas Glasindustriens anbefaling er, at stålskrabere aldrig bør anvendes til rengøring af glas!

44 Rengøring - ridser RENGØRING AF GLAS Undgå ridser i glas Februar 2016 Fabrikationsfejl Efterfølgende håndtering Beskyttelse på byggepladsen Rengøring af planglas På byggepladsen Overfladebehandlede glas Maling Termisk hærdet glas Glasindustriens anbefaling er, at stålskrabere aldrig bør anvendes til rengøring af glas!

45 Håndtering og opbevaring Følg branchens vejledning Gør livet lettere for dig og for termoruderne!

46 Visuel kvalitet Følg branchens vejledning Termoruders visuelle kvalitet Bedømmelskriterier for kvalitetsafvigelser i termoruder. Udarbejdet af Glasindustrien Juli

47 Reklamations anmeldelse 47

48 Glas i byggeriet SBI-anvisning 192: 1999 Glas i byggeriet Denne nye SBI-anvisning handler om glas som byggemateriale. I de senere år har glas som byggemateriale vundet stadig større udbredelse i dansk byggeri. Det skyldes først og fremmest, at der er udviklet nye markant forbedrede glastyper. Den behandler fremstilling af glas med hovedvægt på floatglasprocessen og redegør for en række grundlæggende glasegenskaber. Termoruder og glasfunktioner behandles indgående, herunder konstruktion og beskrivelse af termoruder, solafskærmning, varmeisolering, sikkerheds- og sikringsglas, brandbeskyttelse, lydisolering, facadebeklædning og translucens.

49 Byggeriets materialer NY 3. udgave: 3. udgave af byggefagenes grundbog, Byggeriets materialer, efter endnu en gennemgribende revision og ajourføring! (Incl. revideret afsnit om bygningsglas incl. glasstandarhenvisninger) Forlag: Nyt Nordisk Forlag Udgivelsesår: 2011 Sider: 390

50 Glarmesterlauget Materialer - glas Materialer - øvrige Bearbejdning af glas Drift og vedligehold Regler og anvisninger Monteringsmetoder udg. Tlf

51 VinduesIndustrien - DVV Tekniske Bestemmelser for DVV (Dansk Vindues Verifikation) 7. udgave, rev. 5 jan.2016 Ændringshistorik kan rekvireres ved henvendelse på info@vinduesindustrien.dk

52 PCB - Poly-Chlorerede Biphenyler Vejledning fra Amagerværket: Termoruder fra perioden skal udsorteres særskilt. Hvis den er stemplet med et DS 1094 (Dansk Standard med nr. 1094) er den IKKE med PCB. Se mere på: PCB-guiden.dk

53 PCB - Poly-Chlorerede Biphenyler Miljøstyrelsen forventes med udgangen af i år (2015) at komme med en ny bekendtgørelse, som fastslår, at alt PCB-holdigt bygge-. og anlægsaffald, uanset hvor lille koncentrationen er, fremover betegnes som forurenet. Det betyder, at reglerne for anmeldelse, lagring, genanvendelse og bortskaffelse skærpes

54 PCB Miljøstyrelsen

55

56

57 Solceller 57

58 Solceller En solcelle er en halvleder, som omsætter lys direkte til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Solceller producerer el helt uden bevægelige dele, og der er derfor tale om en meget robust og driftsikker teknologi. 58

59 Solceller 59

60 Kromogene glas ByggeIndustrien jan. 1992

61 Dichroic glas (fra græsk = tofarvet) kaldes glas der, ændre deres farve afhængigt af sollyset, betragtningsvinkel og baggrund. Af denne grund kan de også kaldes farveeffekt glas. Harpa - Reykjavik Koncert- og Konferencecenter

62 BYG-ERFA Bygningsglas Byggeriets Erfaringsformidling

63 Funktionsglas Definer kravet! Stil kravet! Ikke til glasset! Men til konstruktionen incl glas!

64 GLAS kursus Bygningsreglementet Nyt BR15. BR krav til facader. Nye publikationer 2. Funktioner og valg af glas: Sikkerhed-Sikring-Brand-Facadeglas-Elevator 3. Funktioner og valg af glas: Indeklima og Energi 4. Glas-reklamationer: Opbevaring, håndtering, skader, brudmønstre 64