PRESSEN. et kig i de elektroniske dagbøger mere i løn sådan kæmpes kampen i USA edb styring af urolige lånere i Ishøj fjernundervisning som alternativ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRESSEN. et kig i de elektroniske dagbøger mere i løn sådan kæmpes kampen i USA edb styring af urolige lånere i Ishøj fjernundervisning som alternativ"

Transkript

1 et kig i de elektroniske dagbøger mere i løn sådan kæmpes kampen i USA edb styring af urolige lånere i Ishøj fjernundervisning som alternativ PRESSEN BIBLIOTEKS 3. juni 2003 Harry Potters magiske sal i Odense

2 Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF s hovedbestyrelse Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: , P: , Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker. Tlf. A: , P: , Øvrige hovedbestyrelse: Pernille Drost (PD), Center for Etik og Ret. Tlf. A: , P: Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker. Tlf. A: , P: Bettina Graabech (BG) TDC Internet Online. Tlf. A: , P: E-post: Jens Ludvigsen (JL), Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet. Tlf. A: , P: Joan Mühldorff (JM) HvidovreBiblioterne. Tlf. A: , P: E-post: Bente Stonor Nielsen (BST), Ølstykke Bibliotek. Tlf. A: , P: Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek. Tlf. A: , P: Finn Petersen (FP), Nørrebro Bibliotek. Tlf. A: , P: Jette Rasmussen (JR) Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner. Tlf. A: , P: E-post: Bibliotekspressen Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, journalist Hanne Folmer Schade og journalist Mette Mortensen Abonnement og annoncer: Ingelise Dyrlund Frederiksen Bladudvalg: Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Bettina Graabech, Per Drustrup Larsen, Christina Collet Madsen og Anne-Marie Torpe ISSN Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 393 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i 322 bibliotekspressen leveringen meddeles til det lokale postkontor. l det Indføring af den digitale forvaltning i det offentlige rummer en enestående chance for at komme helt ud til borgeren. Det kan dreje sig om leverancer af forskellige offentlige ydelser eller mulighed for borgerens eksklusive adgang til relevant information betinget af alder, familiemæssige status mv. En væsentlig bedre borgerinformation bør udvikles uafhængig af den forvaltningsmæssige struktur, men målrettet den enkelte bruger det må være visionen for den offentlige forvaltning. Staten og kommunerne tog i august 2001 initiativ til et samarbejde for en periode på tre år med det formål at fremme omstillingen til digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Projektet den digitale taskforce varer indtil juli Projektets vision for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier systematisk anvendes til at nytænke og forandre organisationer og arbejdsprocesser for at højne servicekvalitet og effektivitet. Umiddelbart synes den politiske og mediemæssige opmærksom at være koncentreret om effektiviseringsgevinsten. Den er også vigtig men kun hvis man samtidig udvikler et tilbud om service og information, der er brugbar for borgeren. Bibliotekarforbundet vil i den kommende tid henvende sig til centrale aktører med henblik på i højere grad at knytte digitaliseringen til de biblioteksfaglige ekspertiser. BF vil desuden arbejde for ansættelse af bibliotekarer som akademiske fuldmægtige i den offentlige forvaltning. Udviklingsressourcerne er der, ideerne er der, organisationen er der, det politiske fokus er der fordi omstillingsprocessen i den offentlige forvaltning er en nødvendig proces for at kunne betjene stadig flere borgere med flere individuelle behov. L e d e r mener bf s hovedbestyrelse Den digitale forvaltning en bibliotekarisk udfordring Bibliotekarer og biblioteker har årelang erfaring i betjening af borgeren omkring service og information. Bibliotekarens viden og metode udfolder sig i disse år i forskellige samarbejder med den kommunale forvaltning. Biblioteket udvikles til at være borgernes mødested og være et velfungerende kommunikativt og kulturelt rum. Biblioteket skal styrke nysgerrigheden og engagementet i samfundet. Den digitale teknologi skal på samme måde udvikles og raffineres, således at den bliver mere personlig og konkret i forhold til den enkeltes behov. Digital forvaltning og selvbetjening kræver større sammenhæng og veltilrettelagte videnstrukturer samt styr på den bagvedliggende organisation, der skal generere og udvikle servicer i et digitalt rum med stadig fokus på borgeren. Mange biblioteker har i dag udviklet løsningsmodeller, der kunne indgå som et aktiv i den digitale forvaltning. Bibliotek.dk er en national model for formidling af viden, eller service om man vil. I tilknytning hertil findes netbibliotekerne. Netbibliotekerne henvender sig til alle, som søger viden og information via internettet: Studerende og forskere, erhvervslivet, skoleelever, etniske minoriteter, videbegærlige mennesker kort sagt der udvikles ydelser som aldrig før fokuseret og segmenteret. Den viden, den metode og den praksis, der i dag er ved at tage form, skal udvikles også indholdsmæssigt i forhold til den digitale forvaltning. Vi mangler bud fra biblioteksverdenen, hvad angår en vigtig national opgave at forbedre borgerens adgang til digitale ydelser fra den offentlige forvaltning! /JW

3 3T r e d j e s i d e Nordsjællandsk gavmildhed Bibliotekerne i Frederiksborg Amt har indsamlet brugte engelske bøger til bibliotekerne i Kenya ved at opfordre borgerne i hele amtet til at rydde op på hylderne og aflevere de engelske bøger på det nærmeste bibliotek. Centralbiblioteket har samlet bøgerne sammen, Danida og Mellemfolkeligt Samvirke betaler for transporten til Kenya, hvor bøgerne skal fordeles via en velfungerende national biblioteksorganisation (Bibliotekspressen nr. 10, s. 319). Det minder mig om, hvordan de vesteuropæiske institutioner efter murens fald meget gavmildt forærede deres kasserede nødhospitaler, biblioteksbøger og andet, som de ikke mere kunne finde anvendelse for i vores del af verden, til vore nye naboer. En lille del af materialerne gjorde nytte, det gjaldt især, hvor man havde været kritiske i udvælgelsen af, hvad det var, man sendte, og hvor man i forvejen havde snakket problemerne igennem med modtagerne, f.eks. havde letterne god gavn af de istandsatte danske landbrugsmaskiner, men meget af det vi sendte, burde vi være pinligt flove over at have foræret væk. På bogområdet var det den nye litteratur, de baltiske biblioteker manglede, mest på deres egne sprog, men også på hovedsprogene, men det de fik foræret var oftest halvsnavsede og forældede bøger, der ikke mere kunne bruges i Vesten. Hvad er det for bøger, bibliotekerne i Frederiksborg Amt har sendt af sted til Kenya? En gave man oven i købet har fået et slags blåt stempel på, takket være at det er et af landets centralbiblioteker, der står som afsender, og hvor Danida og Mellemfolkeligt Samvirke bakker op? Hvem har gennemgået det indsamlede materiale, og har der været nogen repræsentanter for den kenyanske biblioteksorganisation heroppe for at se på, hvad der var relevant for kenyanske biblioteker, eller har vi igen en gang ukritisk sendt kasseret vestligt materiale af sted? Jeg kan se, at der har været brugt mange ressourcer på sagen, personaletid i bibliotekerne i Frederiksborg Amt, lastbiler til indsamlingen, forsendelsesomkostninger sponsoreret af Danida og Mellemfolkeligt Samvirke, samt distributionsomkostningerne lokalt. Kunne disse ressourcer ikke have været bedre anvendt i form af et tilskud til de kenyanske bibliotekers indkøbskonti? Jeg ved det ikke, det afhænger af, hvad det er for nogle bøger, der er sendt af sted. Jeg har arbejdet med opbygning af biblioteker her i landet i 60erne og ved derfor, hvor vigtigt det er for et nyt bibliotek ikke at blive slået ud af kurs i opbygningsfasen. Her kan gaver være meget problematiske, de tager tid at håndtere og kan nemt komme til at skævvride materialesamlingerne, og de består sjældent ligefrem af aktuel eller efterspurgt litteratur. Med al respekt for de gavmilde nordsjællandske borgerne, så tror jeg ikke, at resultatet af deres hyldeoprydning er det bedste råstof til at bygge kenyanske biblioteker op af. Det ville have været meget bedre, hvis de havde givet et gavekort til indkøb af de aktuelle engelsksprogede bøger og andre materialer, som de kenyanske biblioteker selv mener, de har brug for. GRETE MUNCH Dronninglund Svensk model måske på vej til Danmark Svensk Biblioteksforening har indgået en aftale med Litorina Kapital, som tilfører kapital og ekspertise til mindre og middelstore virksomheder. Aftalen, som på sigt kan være et springbræt for en lignende model i Danmark, indebærer, at Litorina erhverver 75 procent af aktierne i Bibliotekstjeneste AB (helhedsleverandør af informationstjenester og medieprodukter til først og fremmest folke- og skolebiblioteker), som er en del af BTJ-gruppen, der udvikler og formidler informationstjenester og medieprodukter til blandt andet biblioteker. Svensk Biblioteksforening mindsker dermed sin aktiebeholdning fra 75 til knapt 25 procent. Formålet med salget er at styrke virksomheden og forbedre mulighederne for videreudvikling. For Litorina er BTJ-gruppen en interessant investering, fordi det er et velordnet foretagende, som er ledende inden for sin branche. Litorina ser gode muligeheder for sammen med Svensk Biblioteksforening og BTJ-gruppens ledelse at fortsætte med at videreudvikle tilbuddene i Sverige samt implementere den svenske forretningsmodel i Finland og Danmark, siger Harold Kaiser, seniorpartner i Litorina. Gunnar Sahlin, bestyrelsesmedlem i Svensk Biblioteksforening og ansvarlig for BTJ-spørgsmål, oplyser, at Svensk Biblioteksforening ser ejerskiftet som en god udvikling af BTJ-gruppen. Bestyrelsen har i flere år været klar over, at vi skal mindske ejerskabet af BTJ, blandt andet fordi rollen har taget ressourcer fra andre vigtige biblioteksspørgsmål. Vi ser også et problem i dobbeltrollen som både ejer og kunde, siger han. Svensk Biblioteksforening og Litorina er enige om den strategiske planlægning af BTJ-gruppens udvikling. Den indeholder blandt andet en fortsat udvikling af kernevirksomheden med tilbud af tjenester og produkter til biblioteker, boghandlere, forlag, universiteter, virksomheder og andre videnstunge organisationer. bibliotekspressen

4 Må vi så få ro! På Ishøj Bibliotek fjernstyres henstillinger om ro og orden, påmindelser, reservering og slukning af publikums-pc er fra en kontrolpult hos vagthavende bibliotekar. af TOMMY GRANDAHL LAURIDSEN og NIELS PINHOLT Internettets hastige udbredelse også på folkebibliotekerne har trukket mange nye brugere til. Selv om udlånstallene generelt har vist en vigende tendens, har vi kunder i butikken som aldrig før. Nu stiger udlånstallene heldigvis igen, måske fordi nogle af de nye brugere har fundet ud af, at biblioteket også kan bruges til andet og mere end at surfe på nettet. En del af de nye brugere har været»biblioteksuvante«, som vi med vanlig tolerance og politisk korrekt terminologi har valgt at kalde dem. Den højrøstede adfærd er sjældent ment provokerende, men ikke desto mindre har den været uacceptabel i de biblioteksrum, vi gerne vil tilbyde vore brugere. Megen bibliotekarisk tid er gået med at forsøge at skabe ro og orden ved internet-pc erne. Og mange bibliotekarer er kommet til kort over for for eksempel en større gruppe unge, der i fællesskab dyrker nogle af nettets mindre biblioteksrelevante, men sikkert ikke mindre underholdende websteder. Vi har på Ishøj Bibliotek valgt ikke at blande os i, hvad voksne brugere anvender internettet til. Vi har blot ét krav: Adfærden på biblioteket skal være præget af respekt for både de øvrige lånere og for personalet. Vi har derfor ofte befundet os i situationer, hvor vi på avislæseres og studerendes vegne har måttet bede om ro og orden fra nogle af de støjende grupper, der hygger sig omkring pc erne, dyrker billederne fra lørdagens fest, chatter med anonyme fristerinder, følger de seneste mål fra det foretrukne fodboldhold eller de imponerende ditto omkring barmen på en netbabe. Vi har ikke kunnet undgå uheldige konfrontationer. Situationer, hvor vi måtte have hjælp fra vagter til at ledsage unge mennesker ud af biblioteket eller langvarige og trættende verbale diskussioner med diskussionslystne og forbavsende velartikulerede unge, der til tider har det som et mål i sig selv at afprøve personalets grænser for støjende adfærd. Høflig påmindelse Nu styres det hele fra bibliotekarernes arbejdsplads: tidsbestilling, tænding, slukning, meddelelser, ordenshåndhævelse, ja, snart sagt alt, undtagen tekniske problemer, fjernstyres fra en kontrolpult hos vagthavende bibliotekar. Vi har 10 internet-adgange, der er spredt ud over bibliotekets 1500 kvadratmeter. Alle åbnes og slukkes fra kontrolpulten. Hvis der er behov for håndhævelse af regler omkring ro og orden, sendes først en høflig påmindelse ud på»syndernes«skærm, hvor vi henstiller om en mindre støjende adfærd. Hjælper det ikke, sendes en ny meddelelse! Den er på forhånd skrevet ind i serverens styreprogram, og meddelelsen står på brugerenes skærm i et antal sekunder. I det tidsrum er alle manøvrer med mus og tastatur låst fast. Og hjælper det stadig ikke, slukkes maskinen via fjernbetjeningen. Vi undgår konflikten, og vi undgår det verbale slagsmål med nogle af de unge, som går mere efter konflikten end efter brug af nettet. Vi har gearet systemet, så der fremkommer forskellige servicemeddelelser på brugerens skærm. Således advares han eller hun, når der kun er et minut tilbage af den tildelte tid, og vi kan sende en hvilken som helst besked til den pågældende bruger, hvis der er behov for det. Sparer tid Det hele styres af et program, der hedder CafeSuite, som også bruges på internetcaféer. Systemet kræver naturligvis, at alle bibliotekets publikumspc er er i samme netværk. Serveren er så den i øvrigt ganske beskedne pc, der står hos bibliotekaren. Alle rettigheder og begrænsninger styres af serveren, som næsten kan konfigureres, som vi selv ønsker det. Så hvis vi en dag vil sælge is og pølser, kan systemet også varetage det. Hvis vi vil udelukke en låner fra brug af nettet, klarer maskinen det, og hvis vi vil reservere en tid til en låner en mandag formiddag om fire måneder, er det heller ikke et problem. Softwaren har nemlig en indbygget reservationsdel, der fungerer upåklageligt. Vi sparer uendelig megen tid på det lille system. Tid som vi kan bruge på mere bibliotekariske sysler end at være en blanding af vagtfolk, politibetjente, konfliktløsere og log-onadministratorer. Interesserede kan læse mere om CafeSuitesystemet på eller se det i funktion på Ishøj Hovedbibliotek. Tommy Grandahl Lauridsen er it-koordinator, og Niels Pinholt er bibliotekar. Begge arbejder på Ishøj Bibliotek. 324 bibliotekspressen

5 FOTO: LARS K. MIKKELSEN FOTO: LARS K. MIKKELSEN Harry Potter og Hogwarts bliver et tilbagevendende tema på Odense Centralbibliotek. På rette hylde med Potter De unge lånere stod i kø for at lade sig indskrive på Hogwarts og lære om heksekunst og trolddom, da Odense Centralbibliotek fra den 19. maj og en lille uge frem tryllede bibliotekets historiske sal på Klosterbakken om til et akademi for heksekunst og troldmandskab for de årige. Den første aften deltog over 120 Harry Potter-fans i løjerne, og biblioteket havde hyret unge rollespils-entusiaster til at holde styr på eleverne. Der var undervisning i eliksir ved professor Snape, mens professor Spire tog sig af botanikken. Fag som spådom og alkymi var naturligvis også på skemaet for ikke at tale om det populære Quidditch-spil. Normalt spilles dette spil på flyvende koste i luften, men i Odense blev der givet dispensation, og så gik det over stok og sten med kostene, der blev brugt til boldspil i gulvhøjde. Fokus på bøgerne Børnene blev mødt af professorer, der gik rundt i lokalerne og fortalte eventyrlige historier. Overalt var der masser af udstoppede ugler, og i de skumle gange kunne børnene møde mystiske væsener. Alkymiværkstedet var naturligvis en boblende oplevelse. Bibliotekar Søren Dahl Mortensen konstaterer, at Potter-arrangementet skærper de unges interesse for litteratur. Børnene talte meget om bøgerne, mange har levet sig helt ind i det univers, de kender fra romanerne, og jeg tror denne slags arrangementer er med til at skærpe deres interesse for litteratur, siger Søren Dahl Mortensen. I Odense startede det så småt på børnebiblioteket i Næsby, hvor bibliotekar Annette Godt tog initiativ til at gå Potter i bedene, og nu vil Odense Centralbibliotek gøre Potter-arrangementet til en årligt tilbagevendende begivenhed. /Hermann Over stok og sten. I Odense var der dispenseret, så Quidditch-spillet foregik i gulvhøjde. Sejr til folkebibliotekerne i Norge Vi har gjort os synlige. Vi har ladet os høre. Og vi har vist, at vi har vigtige alliancepartnere, udtalte det norske bibliotekarforbundets leder, Monica Deildok, for nylig. Udtalelsen var en kommentar til det faktum, at Norges kulturminister Valgerd Svarstad Haugland efter at have mødt stor modstand reducerede et omfattende og stærkt kritiseret forslag til en ny bibliotekslov til et forslag med kun få ændringer. I oktober i fjor sendte kulturministeren et forslag til ændringer i»lov om folkebibliotek«til høring. I ændringsforslaget var blandt andet kravet om et bibliotek i hver kommune fjernet, det samme var kravet om kvalificerede ledere, og fylkesbibliotekernes ansvar for fjernlån mellem bibliotekerne var også fjernet. Forslaget mødte massiv modstand fra biblioteksmiljøet, men også en række andre organisationer var synlige på barrikaderne. Biblioteksvæsenet blev avisstof, og et fakkeltog i december, hvor biblioteksfolk og kendte forfattere gik side om side, var nok mere, end kulturministeren brød sig om. I begyndelsen af maj lød der nemlig nye toner fra ministeren, og i den forbindelsen udtalte Bibliotekarforbundets leder, Monica Deildok, følgende: Med dagens lovforslag har Valgerd Svarstad Haugland gjort en fornuftig revision. Det omfattende forslag, som kulturministeren provokerede hele Norges biblioteksverden med i efteråret, er reduceret til et forslag til Odelstinget (den ene afdeling af det norske Storting, red.) med kun få ændringsforslag. At regeringen også varsler et bredt udviklingsarbejde på biblioteksområdet, hilser vi velkommen. Dette er i det hele taget en god dag for Norges biblioteksverden. Nu gælder det om at tage tråden op fra sidste år. Efter at Stortinget har vedtaget dette lovforslag, er der stadig et stort behov for at videreudvikle bibliotekerne i Norge, præciserede hun. bibliotekspressen

6 Mere i løn The American Way Præsidentbesøg er ikke hverdagskost i BF og slet ikke når det drejer sig om en amerikaner, der har sat bibliotekspersonalets lønforhold øverst på sin dagsorden. Jesper Laursen mødte Maurice»Mitch«Freedman, præsident for American Library Association (ALA), under hans besøg i København. Bibliotekarers dårlige løn er ikke kun et spørgsmål i USA der er er tale om et verdensomspændende problem. Det drejer sig om ligeløn, og ligeløn er et problem i alle fag, hvor kvinder er i overtal. Selvom arbejdsopgaverne og kvalifikationerne, der kræves er de samme, får mændene her overalt i verden mere i løn. Sådan fortæller Mitch Freedman, præsident for American Library Association (ALA), om baggrunden for at han, da han tiltrådte som president-elect i 2001 og senere som præsident i 2002, satte bibliotekspersonalets lønforhold øverst i arbejdsprogrammet for præsidentperioden. Emnet er nu officielt på dagsordenen i ALA, og der arbejdes nu på at forbedre lønforholdene på en måde, så aktiviteterne meget kommer til at ligne fagforeningernes i Danmark og Norden. Men jeg forstår, at det ikke sådan bare har været at gå til i ALA? Nej, af hensyn til den amerikanske skattelovgivning har vi været nødt til at oprette et særligt kontor Allied Professional Association (APA/ALA) til at tage sig af arbejdet omkring forbedringer af lønnen. Havde vi ikke gjort det, var ALA s status som non-profit virksomhed ikke længere blevet accepteret og en masse penge var flydt direkte i statskassen i stedet for at blive anvendt i bibliotekssagen og til bedre forhold for bibliotekspersonalet. En anden grund til at vi har sat lønnen øverst på dagsordenen er, at fagforeningerne ikke står særlig stærkt i USA. Selvom der tidligere har været gjort forsøg på at organisere på biblioteksområdet har succesen ikke været stor. APA/ALA har nu fået økonomi frem til 2005, men jeg er sikker på, at ALA også derefter vil have spørgsmålet på sin agenda. Ellers får de problemer med de progressive! Maurice J.»Mitch«Freedman Formand for ALA Direktør for Westchester Library Systems (WLS) WLS betjener et område med indbyggere gennem 38 folkebiblioteker Freedman har sin egen hjemmeside: Tiden er inde Nu kunne man forestille sig, at det at sætte lønnen på dagsorden ikke var helt uden problemer i en biblioteksforening. Jeg har læst i et interview, at du skulle tilhøre radikale 326 bibliotekspressen

7 American Library Association ALA Grundlagt For enhver person, bibliotek eller anden institution med interesse for biblioteker og bibliotekarfaget medlemmer verdens største biblioteksforening. 11 divisioner og en lang række arbejdsgrupper, udvalg og round tables. Hovedarbejdsområder er bl.a.: forskellighed (racer) uddannelse og kompetenceudvikling fri og lige adgang til information læsning og informationskompetence intellektuel frihed Læs mere på FOTO: MARK ANDERSEN - Vi har haft så travlt med at promovere bibliotekerne, at vi slet ikke har brugt tid på at synliggøre os selv og de kvalifikationer vi ligger inde med. kræfter er du progressiv og radikal og var det kontroversielt at sætte en anden dagsorden end den kendte for ALA? På én måde var det kontroversielt at tage spørgsmålet op i ALA, og på en anden side var der blot tale om, at tiden nu var kommet til at tage sig af dette vigtige område. Da jeg stillede op som præsidentkandidat, fik jeg en masse henvendelser fra folk som sagde:»endelig én der vil arbejde for de der arbejder i bibliotekerne i stedet for alene at arbejde for bibliotekerne.«jeg er sikker på at min prioritering af løn gjorde, at jeg blev valgt til præsident. Tiden var moden bibliotekarer er ganske vist en broget skare fra videnarbejderen over katalogisatoren til børnebibliotekaren men én ting er de fælles om og det er deres alt for lave løn. Hvorvidt jeg er progressiv, vil jeg lade andre om at afgøre. Jeg kender flere medlemmer, der vil sige, at jeg langt fra er tilstrækkelig radikal. Men jeg har altid ment at sociale spørgsmål var centrale for ALA. Bibliotekerne har en social betydning de er til for alle, men ikke mindst for de der for eksempel ikke økonomisk har anden mulighed for adgang til bøger eller computere. En af de helt fundamentale traditioner som folkebibliotekerne i USA bygger på er åbenheden over for immigranter. Biblioteket som kompetencekilde, som adgang til det amerikanske arbejdsmarked, som port til det nye samfund. Det er flot, det skal fastholdes ligesom traditionen for at være en vigtig ressource for andre marginaliserede grupper de fattige eller de ældre også fastholdes. Det betyder at ALA også her stadig har en opgave ligesom i forhold til for eksempel ytringsfriheden for USA s borgere. Men bibliotekaren må gerne komme mere i fokus i foreningens arbejde. Højere løn hvordan? Hvad skal der til for at bibliotekspersonalet får mere i løn og hvordan har ALA tænkt sig at arbejde i den retning hvad har I gjort? Ikke mindst de professionelle bibliotekarerne skal først og fremmest ændre deres tilgang til arbejdet. At sige at man elsker sit arbejde samtidig med, at man stiltiende accepterer den dårlige løn duer ikke. Bibliotekaren skal turde stå frem og tro på at tingene kan ændre sig. Som det er nu subsidierer bibliotekaren biblioteksdriften med sin løntilbageholdenhed det er ufrivillig filantropi. Jeg har iværksat Campaign for America s Librarians og vi har udarbejdet en værktøjskasse»advocating for Better Salaries and Pay Equity Toolkit«som nu kommer i sin tredje udgave også på nettet. Her er råd og bibliotekspressen

8 vejledning og eksempler på best practise. Så har vi fulgt op med workshops og vi har nu uddannet personer i alle USA s stater så de igen der har kunnet afholde møder og kurser. Jeg har selv deltaget med oplæg i 16 stater og bevidstheden blandt bibliotekarer er nu ved at ændre sig. Det gælder også blandt lederne, der jo er i første række, når lønnen skal aftales. Vi har taget vigtige skridt i den rigtige retning. Nu har vi en ændret bevidsthed og et apparat til at arbejde for sagen men en rigtig succes har vi selvfølgelig først når alle får en ordentlig løn. I Sverige viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse at bibliotekar-erhvervet på en liste fra 1 til 100 i forhold til befolkningens anerkendelse havner et sted mellem nr. 65 og 75 har du kommentarer til det? Ja, jeg ved ikke hvordan det er i Danmark, men i USA kommer biblioteket altid ud som en af de mest populære offentlige institutioner. Men bibliotekarerne! Vi har haft så travlt med at promovere bibliotekerne at vi slet ikke har brugt tid på at synliggøre os selv og de kvalifikationer vi ligger inde med. Vi skal sikre at politikere og befolkning forstår og værdsætter de værdier bibliotekerne har. Men derefter skal vi sikre at de også forstår hvem det er der skaber disse værdier og at det er et komplekst og differentieret arbejde der betyder et stort ansvar og kræver særlige kvalifikationer. Og så så skal man f.. tage mig også betales ordentligt. Nedskæringer i USA Hvad betyder den økonomiske situation for bibliotekerne i USA? Skrækkelig meget! Både folke- og forskningsbiblioteker gennemgår i øjeblikket generelt store besparelser alt sammen på grund af en forfejlet amerikansk økonomi. I januar startede ALA kampagnen»save America s Libraries«. Tanken er her at sætte fokus på bibliotekerne og få befolkningen til at indse at bibliotekerne, som de synes så godt om, er i fare og kræver aktiv opbakning. Men den pressede situation skal ikke få os til at lægge lønnen på hylden. Redaktøren af vort tidsskrift American Libraries slog i en artikel til lyd for at tiden ikke var til løndiskussioner. Mit svar kom prompte: der er ikke noget godt eller noget dårligt tidspunkt til at forfægte en ordentlig løn. Da tiderne var bedre steg lønnen heller ikke. Jeg har forsøgt at sige det sådan her: første skridt er lokalt at tilslutte sig principperne for lige løn for sammenligneligt arbejde som en del af en løn policy. Dernæst foretage en undersøgelse, der i praksis sammenligner bibliotekaren med andre grupper af offentligt ansatte. Og så kommer sidste skridt den egentlige lønudligning og -forbedring. Men både accepten af principper og undersøgelsen kan sagtens foretages selv når tiderne er meget dårlige og så er grundlaget lagt til bedre tider!»mitch«freedman går af som præsident i juni i år i ALA som i mange andre internationale og amerikanske foreninger sidder præsidenten kun ét år på posten, efter ét år som president-elect og efterfulgt af ét år som pastpresident. Der var mange andre spørgsmål jeg kunne have stillet ham om situationen omkring ytringsfriheden i USA efter 11. september om det virtuelle bibliotek og om anvendelse af filtre på nettet f.eks. Det giver bladets spalter desværre ikke plads til men afslutningsvis spørger jeg ham om han mener han har været succesfuld i sin præsidentperiode? Ja. Det har været en god periode hvor foreningen har ændret fokus til i højere grad at sætte bibliotekspersonalet i fokus uden at glemme bibliotekerne. Det var sådan jeg ville det, da jeg tiltrådte. Men min rolle har kun været lederens, og sporskiftet kunne ikke være sket uden en meget aktiv medlemsskare og en dybt professionel stab i foreningens hovedkontor i Chicago. Jesper Laursen er kommunikationschef i BF. 328 bibliotekspressen

9 Selvforståelse i søgang På den syvende skandinaviske konference for medieansatte i København var hovedtemaet forandringerne og nye muligheder på af HANS HENRIK KRAGH NIELSEN medieområdet især hvis de medieansatte arkiv- og researchfolk tilstræber en bedre formidling af deres kvalifikationer og til stadighed dyrker nye samarbejdsformer på mediearbejdspladsen. Aase Andreasen fra Politiken bød på arrangørernes vegne velkommen til de godt 100 skandinaviske kolleger. En sagte frørislen fra en konferencestafet i plakatrørsstørrelse symboliserede, at disse konferencer gerne skulle så nogle frø til eftertænksomhed og fordybelse, og Aase Andreasen opfordrede deltagerne til entusiasme og engagement selvom udviklingen på medieområdet ikke ser alt for lys ud. I programmet var der lagt op til en bred vifte af aktuelle emner som tendenser og udfordringer fra medieansatte i fremtidens mediebillede, mediekonvergens, ophavsret og videreudnyttelse af nyhedsstof på internettet. Af de lidt mere praktisk orienterede indslag var der f.eks. spændende emner som implementeringen af digitale tv-nyheder og digitalisering af radioudsendelser samt indslag om opbygning og indekseringspraksis i billeddatabaser og i den forbindelse de organisatoriske udfordringer ved en sammenlægning af flere billedbureauer i en nordisk sammenhæng. Konferencen blev afsluttet af en engelsk gæst, som talte om mulighederne ved udveksling af erfaringer gennem et internetbaseret community og kom med et række praktiske råd til det daglige researcharbejde. forskerens og redaktørens synspunkt. Her kunne Ulrik Haagerup med eksempler fra Nordjyske Medier fortælle mere eller mindre konkret om, hvordan de rent organisatorisk var midt i processen om at samle en række aktiviteter i et mediehus, med avis, tv og radio samt internetaktiviteter under et tag, men han undlod at nævne at man der havde måtte nyfigne researchere, som avisen er afhængig af. I oplægget tegnede Hans Engell et realistisk og ikke helt rosenrødt billede af fremtidens muligheder, men opfordrede til et tættere samarbejde, og understregede, at den enkelte selv har ansvar for at inddrage og blive inddraget i en professionel optrapning med nøgleord som systematik, planlægning, præ- TEGNING: JAKOB MARTIN STRID Forandring fryder Udviklingen på medieområdet er i fortsat forandring, det bliver naturligt nok diskuteret ofte ved disse lejligheder, og mediekonvergens var da også emnet hos nogle af oplægsholdere. Det var i hvert fald oplagte overskrifter i oplæggene fra professor Anker Brink Lund og chefredaktør Ulrik Haagerup, som var hidkaldt for at levere flytte to i øvrigt tilstedeværende arkivmedarbejdere til helt andet arbejde. Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet, talte også om mediekonvergens og udråbte et længe leve for den gode research og de gode cision og udholdenhed som de bærende elementer. Han sagde afslutningsvis, at arbejdet uden researchere ville blive noget vanskeligere, men afviste så dermed heller ikke, at de var uundværlige. bibliotekspressen

10 Brug for hjælp Konferencens afsluttende strømlinede taler var engelske William Hann, redaktør af det internetbaserede nyhedsbrev Free Pint, et gratis nyhedsbrev der udkommer to gange om måneden med artikler med søgetips og en hjemmeside med features for hungrende og seriøse informationssøgere. William Hann ser en stadig stigende udvikling med langt flere interessenter i søgning efter information end tidligere, og hilser dem velkommen, men stillede i en forudgående snak med Bibliotekspressen spørgsmålstegn ved om kendskabet til professionen generelt er så stort som vi selv tror. Vi er i en stadig skarpere konkurrencesituation og er derfor nødt til at hjælpe med til forståelsen af professionens kvaliteter, som er meget mere end blot internetsøgninger. Det er ikke kun bibliotekarer der deltager i konferencerne. Det er en bred vifte af medarbejdere der er beskæftiget ved mange forskellige medier i de nordiske lande, primært på aviser og tv, men også fra billed- og nyhedsbureauer, magasiner og organisationer. Et kig på deltagerlisten viste meget forskellige jobtitler fra arkivassistent over bibliotekar til redaktører i en række afskygninger, men det er uvist hvor mange af disse der har en egentlig biblioteksfaglig baggrund. Ordet bibliotekar indgik i jobtitler på 23 af de 98 tilmeldte. Konferencen holdt hvad den lovede. Mødet mellem de skandinaviske medieansatte blev ikke en overvældende sprudlende oplevelse med stor bølgegang, men en konference der havde en god blanding af overordnede synspunkter på tendenser og udvikling på medieområdet krydret med nogle helt konkrete bud på hvad denne udvikling har af konsekvenser og byder på af spændende udfordringer for de medieansatte i de nordiske lande. De frø konferencedeltagerne kunne tage med sig hjem til eftertænksomhed og fordybelse var derfor nok, at udviklingstendenserne på mediemarkedet betyder, at arkiv- og researchfolk er tvunget til at tilstræbe en endnu bedre formidling af deres kvalifikationer, især uden for egne rækker, og til stadighed at dyrke nye samarbejdsformer på mediearbejdspladsen samtidig med de forbliver tro mod deres biblioteksfaglige kernekompetencer. Hans Henrik Kragh-Nielsen er ansat som Journals Development Executive på forlaget Blackwell Munksgaard. Fjernundervisning som alternativ Virtuelle klasseværelser kan også være et supplement til traditionelle kurser. Rapport fra et forsøg på katalogiseringsområdet. Af MARIANNE BUSCHMANN NIELSEN, HANNE HØRL HANSEN, HAAKON LUND og KIRSTEN STRUNCK Den tid hvor man ikke blev sluppet ud fra Danmarks Biblioteksskole uden at kunne de gældende katalogiseringsregler og formatet i en håndværksmæssig forstand er forbi. I uddannelsen af nye bibliotekarer lægges der i stedet vægt på at give de studerende et teoretisk grundlag og et abstraktionsniveau, der understøtter evnen til omstilling til nyudviklede metoder og redskaber. Tidligere uddannede bibliotekarer og andre biblioteksansatte står ofte i en næsten tilsvarende situation som de nyuddannede, når behovet for konkret katalogiseringsviden viser sig: Her er årsagen, at det oprindeligt lærte er forældet eller glemt. Hvad man så gør, når man pludselig får til opgave at katalogisere og formatere materialer efter gældende standarder, har for flere været et problem. Ønsket om den lille fikse publikation på 10 sider, der giver svar på alle problemerne, er endnu ikke blevet indfriet og bliver det næppe der er grænser for hvor meget man kan simplificere det komplicerede. Den oplagte løsning på problemet er selvfølgelig kursusdeltagelse, men paradokset er at på trods af at flere har givet udtryk for at de ønskede sådanne kurser, har både Dansk BiblioteksCenter (DBC) og Danmarks Biblioteksskole oplevet et fald i efterspørgslen af kurser inden for området. Dette på trods af, at der på andre kurser som for eksempel DBC s formateringskurser som en stor del af folkebibliotekerne har deltaget i men også på kurser rettet mod forskningsbibliotekerne, har været et ønske om mere viden. Vi mener årsagerne til den manglende søgning til kurserne er flere: målgruppen er forholdsvis smal, en indlæring i faget er tidskrævende samtidig med at ressourcerne i bibliotekerne er små og endelig må vi nok også erkende, at kvalitetskatalogiseringer ikke ligefrem fremstår som den faglige udfordring, der har den største ledelsesmæssige bevågenhed i biblioteksvæsenet. Teori og praksis Det fik undervisere fra Danmarks Biblioteksskole og DBC medier til i år 2001 at sætte sig sammen for at prøve om vi i fællesskab kunne lave et fagligt acceptabelt og økonomisk realistisk undervisningstilbud på katalogiseringsområdet, der forener teoretisk baggrund med praktiske erfaringer. Samarbejdsformen i udviklingen af kurset har været meget uformel: vi har mere været en gruppe der arbejdede sammen end repræsentanter fra de to institutioner. Det stod os hurtigt klart, at hvis kurset skulle have den nødvendige dybde, måtte det strække sig over en længere periode. Den mest effektive metode til at lære katalogisering er efter vores vurdering»learning by doing«-metoden. Samtidig vidste vi, at hvis prisen for kurset inklusive den enkelte deltagers udgifter til ophold blev for høj og fraværet fra arbejdspladsen for langt, ville det for mange ikke være en realistisk mulighed. Derfor besluttede vi os for at forsøge med et fjernundervisningstilbud, hvor deltagerne fra arbejdspladsen eller hjemmefra kunne koble op. Vi valgte at anvende programmmet SiteScape (http:// som fjernundervisningssoftware. SiteScape kræver ikke installation af speciel klient-software hos den enkelte kursist, eneste krav er en almindelig web-browser. 330 bibliotekspressen

11 TEGNING: CLAUS SEIDEL At strikke et sådan undervisningstilbud sammen var nok mere tidskrævende end vi umiddelbart havde forestillet os: der skulle findes et brugbart system, systemet skulle administreres (adgangskontrol, tilrettet struktur og så videre). Der skulle skrives teoristof til de enkelte lektioner, udformes opgaver og mønsterbesvarelser på opgaverne og laves tidsplaner for afvikling og vagtplaner for de fire undervisere. Dertil kommer at godt nok var alle underviserne vant til at undervise i emnet, men det skrevne ord er langt mere forpligtende end det at stå ansigt til ansigt med en kursist i en undervisningssituation, hvor man for eksempel umiddelbart kan rette eventuelle misforståelser. Det virtuelle klasseværelse Resultatet blev et kursus bestående af en introducerende fremmødedag på DBC efterfulgt af otte fjernundervisningslektioner, hvoraf der til nogle både var læsestof og opgaver og til andre udelukkende opgaver. Kursisternes tidsforbrug har i gennemsnit været cirka fire timer pr. lektion svarende til én fremmødedag og cirka 32 timers studietid. I praksis fungerede det på den måde, at der hver mandag startede en ny lektion. Deltagerne afleverede så deres besvarelser på sidste uges opgaver og gik i gang med teoristof og opgaveløsning til den nye lektion. Resten af ugen forløb efter en fast rytme og indeholdt: Offentliggørelse af mønsterbesvarelser på den foregående lektion, så man kunne gå ind og tjekke sin løsning. Hvis der var spørgsmål til løsningerne eller man var i tvivl om noget i ugens lektion kunne man indsende spørgsmål via nettet. I systemet var en slags»klasseværelse«så alle kunne se, hvilke spørgsmål, der blev stillet. Underviserne var til stede i det virtuelle klasseværelse en time om ugen, hvor der blev svaret på spørgsmålene. De afleverede opgaver blev gennemgået af underviserne og udover mønsterbesvarelserne blev der også udformet et ugentligt opsamlende studiebrev til deltagerne. Der blev annonceret for kurset på institutionernes hjemmesider, på mailinglister mv., og det blev en succes vi endte med 19 deltagere med meget forskellige baggrunde og indfaldsvinkler: en cand.scient. fra et stort medicinalfirma, der i forvejen var flittig bruger af bibliografiske data, deltog for at finde ud af hvilke data man kan forvente at finde og hvor i de bibliografiske poster og dermed blive en bedre søger. Et offentligt bibliotek havde sendt flere deltagere med forskellig også ikke egentlig biblioteksfaglig baggrund og brugte kurset som led i et kompetenceudviklingsprojekt. For yderligere at styrke de-res deltagere havde man også lokalt tilknyttet en katalogisator som konsulent. Derudover deltog en blandet skare af bibliotekarer, biblioteksassistenter mv. fra såvel små som store forsknings- og folkebiblioteker. Distancen er ulempen Overordnet har evalueringen af kurset været god. De fleste har fundet, at kursusformen var rigtig god til præcis dette fagområde. Af fordele ved undervisningsformen bør nævnes: Man skal ikke fysisk et andet sted hen for at deltage. Deltagerne kan gøre tingene i eget tempo og når man er oplagt og har også mulighed for at vende tilbage til en tidligere lektion. Den tidsmæssige spredning af kurset har gjort, at der kunne løses mange flere opgaver end man normalt ville kunne nå på eksempelvis en uges kursus. Ulempen er omvendt formen i sig selv: Distancen mellem undervisere og deltagere er svær at bryde man får ikke lige spurgt sådan lidt mere uformelt i pausen, som det normalt sker på et kursus. Vi fik aldrig rigtig gang i dialogen i det virtuelle klasseværelse det var envejskommunikation fra underviserne. I de efterfølgende evalueringer er der sjovt nok ikke rigtig nogen, der har kritiseret dette, så det er måske mere et spørgsmål om, at vi som undervisere har haft en skæv forventning til formen og gerne havde set noget mere dialog for bedre at kunne sikre os at stoffet var forstået. Set i bakspejlet kunne vi nok have forudset dette. Man kan ikke forvente den store diskussionslyst på et færdighedskursus. Den manglende individuelle respons på de enkelte deltageres opgaveløsninger var også med til at øge distancen. Omvendt ville en sådan individuel respons øge omkostningerne ved afholdelsen af kurset kraftigt. Undervejs opdagede vi, hvor svært det er at justere indholdet. Vi havde nok fået lavet enkelte lektioner for svære, men da det tager så lang tid at lave opgaver og mønsterløsninger kunne vi ikke nå at erstatte med nye opgaver men måtte i stedet samle op i vores studiebreve. Fjernundervisning signalerer effektiv og individuel indlæring. Som kursusudbyder skal man også være klar over, at hvis denne forventning skal indfries, kræver det et grundigt forarbejde. Vi mener i det store hele, at vores fælles kursus var en succes, som vi forventer at gentage med diverse justeringer belært af erfaringerne fra det første kursus. Vi mener også at nye kurser, der blander traditionel klasseundervisning, individuel rådgivning og fjernundervisning er en spændende og realistisk mulighed. Netop katalogisering og formatering er så tilpas konkrete områder at de er oplagte for denne form for undervisning. Marianne Buschmann Nielsen, Hanne Hørl Hansen, Haakon Lund og Kirsten Strunck underviser på DCB medier og Danmarks Biblioteksskole i København. bibliotekspressen

12 pp r i v a t e n Overenskomstresultat på DR Efter over et års forhandlinger er der nu indgået en aftale om fornyelse af AC-overenskomsten på DR for perioden Resultatet har været til vejledende urafstemning blandt medlemmerne på DR, og blandt bibliotekarerne stemte 79 procent ja og 21 procent nej. I de øvrige AC-organisationer var der ligeledes et klart»ja«til aftalen. Forhandlingerne har været vanskelige, og DR stillede fra start med»ufravigelige«krav om afskaffelse af lønskalaen, nedsættelse af basislønnen og indførelse af»jobløn«. På denne baggrund kan resultatet betegnes som det»bedst opnåelige«. Hovedtrækkene i resultatet er: Lønstigning til alle på 950 kr. om måneden pr. 1/ Bortfald af basislønforløb/skala på fire trin pr. 1/ Allerede ansatte fortsætter dog i deres hidtidige lønforløb. Basislønnen er herefter kr. Bibliotekarer DB aflønnes med 95 procent af basislønnen og bachelorer med 90 procent af basislønnen. Hertil kommer evt. personlig løn og pension. Mulighed for Jobløn med Joblønstillæg efter konkret aftale med medarbejderen, hvis den samlede løn udgør mindst kr. Bedre barselsvilkår for tidsbegrænset ansatte. Cand.it ere omfattes af overenskomsten. Samlet økonomisk ramme for forbedringer i perioden på minimum 5 procent. Heraf er de 2 procent brugt til den aftalte generelle lønstigning på 950 kr. om måneden. For bibliotekarer DB indebærer ændringerne, at den garanterede startløn fremover er kr., dvs. 95 procent af basislønnen. Hidtil har denne gruppes startløn været kr., dvs. 85 procent af basislønnen. Hermed er basislønnen for bibliotekarer DB nu også blevet højere end basislønnen for bachelorer, og derved er der rettet op på den urimelige situation, at startlønnen for bachelorer før var højere end startlønnen for bibliotekarer DB. Præstationsløn fordele og faldgruber af KARIN MADSEN Præstationsafhængig løn er løndele som bonus, provision, resultatløn, gratiale, overskudsdeling og lignende. Betegnelserne kan være forskellige, men det fælles er, at der er tale om en variabel løndel, hvor udbetalingen er afhængig af opfyldelsen af på forhånd opstillede mål. Aftaler om præstationsløn kan indgås med den enkelte medarbejder eller med en gruppe af medarbejdere. Denne variable løn kan udgøre et større eller mindre tillæg til den faste løn. BF s lønstatistik viser, at 17 procent af de privatansatte bibliotekarer på nuværende tidspunkt har præstationsafhængig løn, og alt tyder på, at det er en lønform, der får større og større udbredelse. Målekriterier De opstillede målekriterier kan være af objektiv karakter som f.eks. indtjening, omsætning, antal kunder og diverse nøgletal. Målene kan også være af mere subjektiv karakter som kundetilfredshed, kvalitet, medarbejdertilfredshed, samarbejdsevner, synlighed og lignende. Objektive mål har den fordel, at de er målbare og derfor ikke giver anledning til diskussion om, hvorvidt eller i hvor høj grad målene er opfyldt. Ulempen ved f.eks. økonomiske mål er, at der ofte også er udefra kommende forhold, som spiller ind på målopfyldelsen, forhold som den enkelte medarbejder ikke har indflydelse på. Dette kan virke demotiverende og urimeligt for den enkelte. Subjektive mål har den fordel, at målopfyldelsen ikke vil være så afhængig af udefra kom- mende forhold og at den pågældende medarbejder derfor har større indflydelse på, om målene nås. Ulempen ved subjektive mål er, at de kan være vanskelige at måle på. Evalueringen og dermed lønnen vil i højere grad være baseret på et skøn fra ledelsens side. Ofte vil en præstationslønaftale indeholde både objektive og subjektive mål. Fordele og ulemper Præstationsløn kan være en måde at øge lønnen på, og aflønningsformen kan virke motiverende for den enkelte eller for grupper af medarbejdere. Ordningerne kan imidlertid også være anledning til uenigheder om målopfyldelsen, dårligt arbejdsklima og manglende motivation. Om præstationsløn bliver et positivt element på en virksomhed afhænger i høj grad af, hvordan ordningerne er udformet, og hvordan processen omkring målopstillelse og evaluering forløber. Rettigheder ved fratræden Hvis en medarbejder med en præstationslønaftale fratræder sin stilling midt i en»optjeningsperiode«, har vedkommende ret til at få udbetalt en forholdsmæssig del af det beløb, han ville have fået udbetalt, hvis han var blevet i virksomheden til opgørelsestidspunktet. Dette fremgår af funktionærlovens 17 a. Karin Madsen er jurist og ansat som konsulent i BF s Faglig Afdeling. 332 bibliotekspressen

13 Gode råd om præstationsløn Din faste løn skal være i orden, der er ikke garanti for udmøntning af præstationsløn. Brug BF og BF s lønstatistik, hvis du er i tvivl om din løn er rimelig. Indgå ikke aftaler med»aconto udbetalinger«, så du risikerer at skylde virksomheden penge, når målopfyldelsen opgøres. Målepunkterne skal være relevante for dine arbejdsopgaver og dække de arbejdsområder, du forventes at udføre. Målene skal være realistiske og svare til dine evner og forventninger. Målene skal være målbare. De kriterier og metoder, der ligger til grund for bedømmelse skal være objektive, veldefinerede og nedskrevne. AC s prioriteringer på privatområdet Akademikernes Centralorganisation (AC) har gennem nogen tid drøftet hvordan AC s indsats på det private arbejdsmarked kan styrkes. Drøftelserne er mundet ud i en lang række emner, der skal arbejdes med i den kommende tid i»forhandlingsudvalget for den private sektor«(fhp). På det sidste og de kommende møder er følgende tre emner på dagsorden: Implementering af EU-direktiver: Hvilken implementeringsmodel sikrer bedst, at de privatansatte akademikere, hvoraf de allerfleste er ansat på individuelle kontrakter, får de rettigheder, der fremgår af EU-direktiverne?»Total reward-system«: Nye lønmodeller, hvor»løn«gives som andet end»lønkroner«. Forholdet mellem arbejdsliv og familieliv. BF s repræsentant i FHP er forbundets næstformand Mette Kjeldsen Sloth. rr oadshows I hælene på Danmarks bedste arbejdspladser Interesserer du dig for, hvordan en god arbejdsplads skrues sammen? Kom og lyt deltag i diskussionen! Hvad enten du er biblioteksleder,»gulvbibliotekar«, enebibliotekar i en virksomhed, informationsspecialist, studerende kan du blive inspireret af fortællingerne om, hvordan man indretter den rigtigt gode arbejdsplads. Udgangspunktet er konkurrencen om»danmarks Bedste Arbejdspladser«, som vælger at definere en god arbejdsplads som et sted, hvor: medarbejderen har tillid til de mennesker, han/hun arbejder for medarbejderen er stolt over det, han/ hun arbejder med medarbejderen værdsætter de kolleger, han/hun har. Hør to oplæg ét fra biblioteksverdenen og ét fra en anden type vidensvirksomhed som baggrund for en diskussion om arbejdspladser, som giver tilfredse medarbejdere og en eftertragtet kulturprofil. Horsens Bibliotek deltog i dysten om»danmarks Bedste Arbejdsplads«i 2002, hvor biblioteket placerede sig på en tredje plads blandt de offentlige arbejdspladser. Horsens Bibliotek scorede højeste point for troværdighed, retfærdighed, stolthed og fællesskab og er et blændende eksempel på en offentlig arbejdsplads, som har fået et spark bagi! DIEU, Dansk International Efteruddannelse, er Danmarks største private udbyder af kompetenceudvikling. DIEU har arbejdet fokuseret med at udvikle arbejdspladsen, dens værdier, kvalitet og ledelse en»kvalitetsrejse«, som i 2001 gav virksomheden første prisen i konkurrencen»danmarks Bedste Arbejdsplads«. Oplægsholdere: Fra Horsens Bibliotek, stadsbibliotekar Børge Søndergård og fra DIEU, direktør Allan Ahrensberg. Tid: Mandag den 1. sept kl Sted: Biblioteket for Vejle By og Amt, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle. Foredragssalen. (BF-kursusnr. 2338) Tid: Onsdag den 3. sept kl Sted: BF s hus, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg (BF-kursusnr. 2339) Arrangementerne indledes kl , hvor der indtil kl vil være mulighed for at få en sandwich og lidt at drikke. Selve mødet går i gang kl Deltagergebyr: Gratis. Målgruppe: Alle medlemmer af BF. Begrænset deltagerantal (ca. 50 deltagere). Arrangør: Bibliotekarforbundet og Faggruppen for Ledelse og Biblioteksudvikling. Tilmeldingsfrist: Tilmeldingen skal være BF i hænde senest den 25. august Tilmelding: Tilmelding sker via BF s hjemmeside på hvor arrangementerne er listede i den elektroniske kalender. Tilmelding i øvrigt til Bibliotekarforbundet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg, med angivelse af BF-kursusnummeret, medlemsnummer, navn, arbejdssted og adresse, postnummer/by, tlf. og . Tilmeldingen sendes til BF eller faxes på fax Deltagelse i arrangementet er gratis, men antallet af pladser er begrænset. Skulle du blive forhindret i at deltage, afmeld da venligst din plads inden tilmeldingsfristen er udløbet. Udeblivelse uden afbud medfører et gebyr på kr. 100,- for korterevarende arrangementer som dette. bibliotekspressen

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere.

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere. Flemming Sørensen, dagens lærer, som et lokomotiv i venteposition med dampen oppe, klar til start. Der lyttes intenst bordet rundt, for at få det hele med. Vi leverer varen 2 4 6 8 10 12 14 16 Det blev

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. Nye annonceringsregler Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. De nye udbudsregler De nye regler om offentliggørelse og udbud

Læs mere

Checkliste for kommunikationskanaler

Checkliste for kommunikationskanaler Checkliste for skanaler 19.07.06 Her kan I få inspiration, når I over overvejer, hvilke kanaler, der kunne være de bedste at brug til en bestemt type Af Ulrik Herløv, projektleder, Integrationsministeriet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014 Kurser for voksne Efterår 2014 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

for ikke-journalister

for ikke-journalister 2-DAGES KURSUS WEBJOURNALISTIK for ikke-journalister Du får både skriftlig og mundtlig evaluering af dit site! Væk dine brugeres interesse skab de rigtige overskrifter, vinkler og punch -lines på din hjemmeside

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Stillingsbeskrivelse for sekretariatschef Bibliotekarforbundet

Stillingsbeskrivelse for sekretariatschef Bibliotekarforbundet Stillingsbeskrivelse for sekretariatschef Bibliotekarforbundet Arbejdsopgaver og ansvarsområder Sekretariatschefen skal med ansvar over for formand og hovedbestyrelse varetage den daglige ledelse og drift

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2016 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE INDHOLD 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER Statslige

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

ction action ere indre knold mere mindre knold lær at kommunikere bedre ToRVEhallerne FAGLIGT LANDSMØDE 2007 FAGLIGT LANDSMØDE 2007

ction action ere indre knold mere mindre knold lær at kommunikere bedre ToRVEhallerne FAGLIGT LANDSMØDE 2007 FAGLIGT LANDSMØDE 2007 mere FAGLIGT LANDSMØDE 2007 ere ction FAGLIGT LANDSMØDE 2007 29.-30.9.07 indre knold ToRVEhallerne VEJLE ToRVEhallerne 29.-30.9.07 VEJLE Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere PROGRAM

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

1. Tema 1, MUS konceptet Helle orienterede om det nye MUS koncept, der i øjeblikket er til høring i de lokale

1. Tema 1, MUS konceptet Helle orienterede om det nye MUS koncept, der i øjeblikket er til høring i de lokale Møde den: 6. februar 2013 kl. 09.00-12.00 Mødelokale 130 LSU Økonomi og Planlægning - Temadag Referat Deltagere: Gitte Bak Ditlefsen, Lene Bødskov, Malene Loft Sørensen, Henriette Jaquet, Lene Stensig,

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Fægtning er godt at lære

Fægtning er godt at lære Fægtning er godt at lære - for når man er i en skov, kan man ramme en ulv Når faciliteterne er i orden, udstyret er sjovt, og sporten samtidig er god til alle grupper, er det muligt for en forening, der

Læs mere

Den professionelle receptionist og frontmedarbejder

Den professionelle receptionist og frontmedarbejder To kompetenceopbyggende dage til: Den professionelle receptionist og frontmedarbejder Disse kompetencer bør du satse på at styrke fremadrettet Styrk din position internt og øg din status Selvsikker og

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Lær IT. Efterår 2015

Lær IT. Efterår 2015 Lær IT Efterår 2015 IS G RAT ER endig K U RStilmelding nødv r -dog e Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle, både for nybegyndere og dem der trænger til at

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse FÅ DEL I TIDEN Hvorfor fastholde traditionelle vagtplaner og arbejdstider, hvis medarbejdere, brugere og ledelsen kan opnå fordele med nye, lokale aftaler om arbejdstiden. Arbejdstidsaftaler som kan skabe

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Spørgsmål til skriftlig besvarelse stillet den 13. juni 2016 af Jens Kjær Christensen og Rikke Lauritzen vedrørende Fremtidens biblioteker.

Spørgsmål til skriftlig besvarelse stillet den 13. juni 2016 af Jens Kjær Christensen og Rikke Lauritzen vedrørende Fremtidens biblioteker. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 22-06-2016 Spørgsmål til skriftlig besvarelse stillet den 13. juni 2016 af Jens Kjær Christensen og Rikke Lauritzen vedrørende Fremtidens biblioteker. Spørgsmål Sagsnr. 2016-0257555

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen Mandag d. 24. august 2015, kl. 17:00-19:00 Søllerødgade 33, Nørrebro Tilstede: Jakob, Anja, Anna, Henriette, Marianne, Yanaba (Pia Hegner

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

2 Velkommen til skoleåret 2012-13!

2 Velkommen til skoleåret 2012-13! NYT SKOLEBLAD Dette er 1. udgave af Møllevangsskolens avis - vi har meget at fortælle og vores elever er helt sikkert de bedste til at fortælle det! Derfor er denne avis på skift skrevet af skolens elever.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere