STOKS FORSKNINGS- GRUPPE I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOKS FORSKNINGS- GRUPPE I"

Transkript

1 FORSKNING STOKS FORSKNINGS- GRUPPE I Kafkas Hus PÅ STOK S FORSKNINGSGRUPPES VEGNE JOHN V. GURNÆS/MADS BONDE UBBESEN Det er en af forskningsgruppens mange intentioner, at gøre den moderne verdens latin, statistik og videnskabelige artikler, mere tilgængelig for alle. Det er her historien starter. For hvilken artikel vil være vedkommende for de af STOK s medlemmer, som gider at bruge tid på at læse sig ind i en artikel sammen med forskningsgruppen? 10

2 Første skridt Vi havde hørt om en rapport fra 2012 fra socialministeriet, der dannede grundlag for det fokus på tidlig indsats i socialt arbejde, som i Danmark har banet vejen for introduktionen, og bevarelsen, af de evidensbaserede metoder DUÅ, MTFC, MST samt PMTO, i arbejdet med børn og familier. I og med at mange af STOK s medlemmer jo arbejder med børn og familier, ville det jo ligge lige for at læse denne rapport sammen. Ideen var at lægge artiklen ind i vores bjælke med forskningsartikler på STOK s hjemmeside og så gennemgå den og forsøge at gøre den mere tilgængelig i løbet af nogle blade. Vi glædede os over vores nye interaktive ide, og fandt frem til rapporten, der bærer titlen Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge udført af Rambøll marts 2012 for social- og integrationsministeriet (den er frit tilgængelig på nettet for interesserede). Prisen for udarbejdelsen af denne rapport, der er tænkt som en samfundsøkonomisk analyse af indsatsen på området for udsatte børn, er kr. Om analysens formål hedder det i en mail, som vi modtog efter at vi havde startet arbejdet med artiklen: Det kan hertil oplyses, at formålet med analysen blandt andet var 1)at anskueliggøre de sociale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kommunerne specifikt ved virksomme forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge, og 2) at bidrage med konkrete redskaber, som kommunerne kan anvende til at afdække og synliggøre fordelene ved en omlægning af indsatsen til mere virkningsfulde indsatser (kasseøkonomisk analyse) Mail fra Social-Børne- Og Integrationsministeriet Havde vi modtaget denne mail tidligere havde vi måske været bedre rustet end vi var. Vi vender tilbage til mailen senere. Allerede ved ankomsten skulle advarselslamperne have lyst noget rødere end de gjorde Ankomst Allerede ved ankomsten skulle advarselslamperne have lyst noget rødere end de gjorde. Rapporten fylder 44 sider, med kontinuerlig henvisning til bilagende, der fylder 49 sider. Så alene mængden af sider får de fleste til at opgive. Men vi tænkte, at det jo var netop det vi ikke ville. Det er klart at det er en umiddelbar hindring for vores politikeres, såvel som for alle andres, muligheder for at forholde sig til store væsentlige politiske beslutninger, hvis det der skal informere og danne grundlag for disse beslutninger er pakket ind i uoverskuelige mængder papir. Men det var så en hindring vi ikke ville underlægge os, hvortil kommer, at hvis det er nødvendigt med så meget papir for at opnå et kvalificeret grundlag at tage beslutninger på, så er det jo sådan det må være. Så vi fortsatte og åbnede rapporten og trådte ind. Så lyste advarselslampen igen. Ingen hjemme, ingen vært. Så måske er der ingen der forventer gæster? Det er almindelig god videnskabelig og forskningsmæssig praksis og skik, at forfattere til videnskabelige artikler og rapporter navnsætter deres arbejder. Det fortæller først og fremmest om hvem, der er ansvarlig for rapporten eller artiklen. Dernæst giver det interesserede mulighed for, at rette henvendelse til forfatterne om forfatternes arbejde og sidst men ikke mindst er forfattere selvfølgelig også stolte over deres arbejde. Men det er så ikke tilfældet her i hvert fald er rapporten forfatterløs. Så der var ingen hjemme til at tage imod os. Vi har senere forsøgt at få navnene på rapportens forfatter eller forfattere fra Rambøll oplyst. Men det var uden resultat, med henvisning til at vores henvendelse virkede fjendtlig. Hertil kommer at de eksperter fra bl.a. Ålborg og Københavns universitet, som man i udarbejdelsen skriver, at man har trukket på, 11

3 af uforståelige grunde heller ikke er navngivet. Hmm vi befinder os altså i et stort og umiddelbart flot hus, men uden klar fornemmelse af hvem, der er vært, eller om vi, eller nogen andre, overhovedet er inviteret? Måske er der faktisk ingen der forventer gæster? Når vi har nævnt de vanskeligheder vi som forskningsgruppe er stødt ind i med denne rapport til venner og bekendte, kigger de fleste på os med det der hvad havde i regnet med blikket, som om at alle andre end vi ved, at rapporter, dem er der da ingen der gider at læse. Dette forklarer hvorfor hverken rapportens forfatter(e) eller andre, har gidet at læse korrektur. Afgræsning af effekter og gevinster til analysen er eksempelvis en næsten symbolsk utilsigtet titel på afsnit 6.1. i indholdsfortegnelsen. Vi vover os ind i en kafkask labyrint Vi træder direkte ind i det indledende afsnit hvor vi ser, hvad vi senere erfarede, opdraget fra socialministeriet gentaget. Den første opgave er at at anskueliggøre de sociale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kommunerne specifikt ved virksomme forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge. Spørgsmålet er altså ikke hvorvidt særligt udvalgt forebyggende indsatser overfor børn og unge har langtrækkende virkninger og som sådan giver sociale og økonomiske gevinster for samfundet eller ej. Dette havde naturligvis været et særdeles vigtigt og væsentligt spørgsmål at søge at besvare. Forfatteren eller forfatterne peger imidlertid selv på en relevant begrundelse for, hvorfor dette faktisk ville have været en vanskelig opgave. I rapporten hedder det at størrelsen på og sammensætningen af gevinsterne ved foranstaltninger, der er målrettet udsatte børn og unge indtil nu kun er belyst i begrænset omfang. Rapporten forklarer dette med henvisning til den væsentlige hindring for netop at kunne foretage sådanne konklusioner, nemlig at de fleste gevinster ved en forebyggende indsats først realiseres mange år efter, at indsatsen er gennemført, hvorfor det kan være svært at isolere effekten af indsatsen. (p.1) STOK s forskningsgruppe fyldes nu med en vis optimisme over denne relevante konklusion. Eksempelvis baserer DUÅ (som er én af indsatserne i rapporten) sig på forløb over uger hvor en familie mødes med 5-8 andre familier, bestående af gruppemøder af 2,5 times varighed dvs. i alt max 50 timer. Det er ikke overraskende ganske svært at isolere effekten af disse 50 timer på f.eks. et barns uddannelses-og beskæftigelsesvalg som voksen. Dette problem er bestemt ikke nyt og er en almindeligt kendt bias-problematik i effekt-forskning. Så forskningsgruppen er naturligvis spændt på hvorledes man vil håndtere dette åbenbare problem, der jo står klart i vejen for at kunne besvare det spørgsmål, som rapporten har sat sig for at besvare? Det er så her at STOK s Når vi har nævnt de vanskeligheder vi som forskningsgruppe er stødt ind i med denne rapport til venner og bekendte, kigger de fleste på os med det der hvad havde i regnet med blikket forskningsgruppe blev fyldt af en særlig kafkask labyrintisk fornemmelse. Det er også her at forskningsgruppen var ved at opgive at opfylde sin forpligtigelse til at levere en forsknings relateret artikel til hvert Systemisk-Narrativt Forum, fordi der ikke er tale om nogen forskningsbaseret rapport, som vi syntes at vi kunne bringe noget forskningsmæssigt relevant videre fra. Vi blev imidlertid i forskningsgruppen alligevel enige med os selv om, at rapportere om denne færd ind i de politiske egne af rapporter og forskning, med håbet om at vi alligevel ad denne vej ville kunne formidle noget forskningsrelateret. Hvad der pludselig stod klart for os var, at man i rapporten faktisk slet ikke havde tænkt sig at besvare det spørgsmål, der er selve forudsætningen for at kunne besvare det som rapporten har sat sig for at besvare. Rapporten vælger helt enkelt at springe det forskningsmæssige vanskelige, og ubesvarede, spørgsmål, om hvorvidt, og hvorledes, man kan dokumentere økonomisk, og anden, langtidseffekt af bestemte tidlige indsatser, over. Hermed er der intet forskningsmæssigt grundlag for rapporten, hvorfor besvarelsen af de spørgsmål, som den har sat sig for at besvare, er rent hypotetisk og ubegrundede. Af en eller anden grund er dette heller ikke noget problem for Social-Børneog Integrationsministeriet. Svaret på spørgsmålet har socialministeriet nemlig allerede givet i og med selve formålet med analysen At 12

4 anskueliggøre de sociale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kommunerne specifikt ved virksomme forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge. Ministeriet har altså, uvist af hvilken grund, besluttet sig for at bestemte udvalgte adfærdsterapeutiske metoder eller programmer, der ifølge rapporten har veldokumenteret effekt, ikke alene har effekt indenfor de rammer for effektmåling, der almindeligvis benyttes i forskning, typisk 3 måneders og et års follow-up. Disse adfærdsterapeutisk programmer antages at have en så omfattende effekt, at de på signifikant måde præger børn og unges samlede livsforløb i positiv retning, dvs. i retning af et normalforløb. Der laves altså her antagelser om givne metoders eller programmers effekter, der almindeligvis ville være udtryk for stærkt forskningsmæssigt vovemod, men som her er helt udokumenteret i rapporten. Det har helt enkelt ikke været muligt for os at finde dokumentation for de programmers effekt på personers livsforløb, som rapporten hævder at de har. Der er forskellige løse henvisninger i rapporten til rapportens egen bilag 1, der igen ikke besvarer dokumentations spørgsmålet, men i stedet henviser videre, i stedet for at besvare det spørgsmål der indlysende skal besvares indenfor rapportens rammer. Og det er her forskningsgruppens Kafkaske fornemmelse ved at færdes i denne rapport, dukker op. Men på den anden side set var det heller ikke opgaven for rapportens forfattere at producere en sådan dokumentation. Rapporten, samt Social-Børne og Integrationsministeriet, følger måske en helt anden logik end forskningsgruppens realisme. Undersøgelsen af en Social-Børne-Integrationsministeriel logik Vi oplyses i læsningen af rapporten om, at det offentlige hvert år bruger 15 milliarder på foranstaltninger til udsatte børn og unge. Rapporten peger udokumenteret, men alligevel almindelig fornuftigt, på det forhold, at der er for- Rapporten peger udokumenteret, men alligevel almindelig fornuftigt, på det forhold, at der er forskel på hvor virkningsfulde forskellige indsatser er Han fandt, at de ekstraterapeutiske faktorer udgør 87 procent skel på hvor virkningsfulde forskellige indsatser er. Godt så. Dette fører så videre til den måske ikke særligt overraskende konklusion på det: Dermed ligger der et menneskeligt potentiale i at omlægge indsatserne til mere virkningsfulde indsatser, og dermed også et potentiale til en mere omkostningseffektiv anvendelse af ressourcerne (p. 1) Altså, hvis man skaber nogle mere virkningsfulde indsatser så virker de bedre, og man får mere for pengene, eller skåret til benet hvis man gør noget der virker bedre så virker det bedre. Dette kaldes en tautologi, eller et selvindlysende udsagn. Denne tautologi er båret af det lige så selvindlydsende udsagn, at noget virker bedre end andet, der så fører til, at hvis vi gør mere af det der virker, så virker det bedre. Måske er det denne Social-Børne og integrationsministerielle tautologiske logik som rapporten er bygget på, og som social-børne-og integrationsministeriet har betalt Rambøll kr. for at udføre, uvist af hvilken grund. Men måske har rapportens forfatter eller forfattere noget i ærmet. Måske har de nogle økonomiske beregninger af disse metoders eller programmers effekter på personers livsforløb, der ikke blot er tilfældige, hypotetiske eller blot hentet ud af den blå luft. Måske vil rapporten alligevel håndtere denne klare forskningsmæssige vanskelighed, som ingen før har kunne håndtere 13

5 tilfredsstillende, eller noget helt andet overraskende? Velkommen til Kafkas hus Ok. Rationalet i rapportens metode er, at man kan spare penge ved at indføre nogle programmer, som har en bedre veldokumenteret effekt end andre programmer. Pengene spares ved at programmerne i sig selv er billigere, men også ved at de børn, der involveres i programmerne i fremtiden i mindre grad er udgiftskrævende i form af psykiatriske og somatiske indlæggelser, udgifter til lovovertrædelser og fængselsdomme, overførselsindkomster. Hertil kommer, at der kan være en decideret økonomisk gevinst i, at modtagerne i højere grad kommer i arbejde og dermed bidrager til samfundet. Regnestykket tager sit udgangspunkt i de omkostninger, der er forbundet med udsatte børn og unges livsforløb. Man kan identificere modtagere af foranstaltninger målrettet udsatte børn og unge helt tilbage til Ved at følge dem i andre registre som fx landspatientregisteret, psykiatrisk centralregister, kriminalitetsregisteret og beskæftigelsesregisteret, kan man ud fra en antagelse om af hvad hver type af registrering er udtryk for i pris for samfundet, lave et regnestykke for hvert enkelt individ og se om man sammenlagt har været en udgift for samfundet eller bidraget med skatteindtægter. Eksempelvis koster anbringelse på døgninstitution kr. dagligt, og en voldsdom i alt kr. Rationalet i rapportens metode er, at man kan spare penge ved at indføre nogle programmer, som har en bedre veldokumenteret effekt end andre programmer Den samme øvelse kan laves for børn og unge som aldrig har modtaget foranstaltninger målrettet udsatte børn og unge. Dette regnestykket viser ikke overraskende, at tidligere udsatte i højere grad er en økonomisk belastning for samfundet. Tanken er så at man ved at indføre de evidensbaserede metoder, der i højere grad virker, kan spare penge ved at antallet af anbringelser, psykiske sygdomme, lovovertrædelser mindskes. I rapporten er der udvalgt fire programmer, hvis effekter skulle være veldokumenterede. Disse programmer er DUÅ, Slægts-og netværksanbringelser, MTFC (Multidimensionel Treatment Foster Care), MST (Multisystemisk terapi). Rapporten svarer ikke på hvorfor det netop er disse programmer der er udvalgt, og der er heller ikke nogen kritisk gennemgang af litteraturen, hvilket ellers hører til almindelig forskningsmæssig praksis. Til at udregne præcist hvor meget man sparer ved implementering af de forskellige programmer anvender man begrebet succesrate. En succesrate er udtryk for hvor mange procent af målgruppen for et specifikt program der En succesrate er udtryk for hvor mange procent af målgruppen for et specifikt program der får udbytte heraf får udbytte heraf. Udbyttet defineres forskellige for de forskellige programmer. Eksempelvis antages det at succesraten for DUÅ er på 15 % og at der for disse 15 % er et udbytte, hvor man på misbrugsproblemer og kriminalitet opnår samme profil som normalbefolkningen. I forhold til beskæftigelse og uddannelse kommer man 80 % tættere på normalbefolkningen, ved at man undgår anbringelser og forebyggende foranstaltninger, samt 50 % nærmere normalbefolkningen på sundhedsudgifter og psykiatriske sygdomme. Til at udregne besparelsen tager man udgangspunk i udgiften til målgruppen, som ved DUÅ er modtagere af forebyggende foranstaltninger, og reducerer udgiften ud fra succesraten og udbyttet. Et væsentligt spørgsmål er imidlertid hvordan man har regnet sig frem til succesraterne for de forskellige programmer og det udbytte de medfører? Vi har ledt efter en indgang til at få svar på dette spørgsmål, men selv ved en nærlæsning af bilagene får vi ikke noget ordentligt svar. Vi hæfter os ved at forfatterne beskriver at mange af effektmålene i den 14

6 litteratur som man støtter sig op ad, baserer sig på standardiserede tests som Strength and Difficulties Questionaire (SDQ), Child Behavior Checklist (CBCL) og Social Skills Rating System (SSRS). Forfatteren eller forfatterne konstaterer korrekt, at det ikke uden videre er muligt at oversætte resultaterne af sådanne tests til konklusioner angående kriminel aktivitet i voksenlivet eller til beskæftigelsestendenser. Alligevel bliver dette mere eller mindre implicit gjort, ved at mene at disse programmers effekter også virker forebyggende på eksempelvis kriminalitet, hvorfor rappporten på dette punkt virker direkte selvmodsigende. Fastsættelsen af succesrate for de forskellige programmer virker ikke empirisk begrundet men som et skøn. Et eksempel på dette er når netværksplejefamilie anbringelser i rapporten sammenlignes med anbringelser i plejefamilie. Her regnes der med at 30 % kan flyttes fra plejefamilie til netværksplejefamilie. Hvor kommer de 30 % fra? MST har anbragte børn som målgruppe og her regnes der med at 30% af målgruppen kommer på niveau med normalbefolkningen. Hvor kommer dette tal fra, når man endda selv peger på at nogle undersøgelser peger på, at MST faktisk ikke har større effekt end TAU(treatment as usual)? MTFC har anbragte børn som også har begået kriminalitet som målgruppe, og her regner man med at 40% af målgruppen kommer på niveau med normalbefolkningen. Igen er det helt uforståeligt hvor dette tal kommer fra? Man henvises til bilagene for en nærmere beskrivelse, men heller ikke her bliver vi klogere. Umiddelbart virker det som om at der er nogle rum i dette kafkaske hus, som der henvises til men som der ikke er nogen indgang til rum som kunne indeholde oversættelsen af de udvalgte programmers effekter i anden forskning, så det ville blive tydeligt for læseren, f.eks. en politiker, i hvilken grad de gør sig gældende i nærværende økonomiske regnestykke. Inde under tapetet For yderligere at anskueliggøre nogle væsentlige mangler ved rapporten, og forhåbentlig ad denne vej invitere læseren med længere ind den videnskabelige praksis, vil vi godt opholde os lidt ved et par konkrete eksempler. I kvantitative videnskabelige analyser er udgangspunktet ikke, at man behandler og analyserer virkeligheden 1, men at man behandler data, som skal repræsentere virkeligheden. Et væsentligt punkt i forhold til at vurdere validiteten af det videnskabelige produkt man har udarbejdet eller er på vej til at udarbejde, er at gøre sig overvejelser om Den rapport som vi har med at gøre indeholder talvise eksempler på at man ikke måler på hvad man tror man måler på 1 Sondringen mellem data og virkelighed kan sagtens anfægtes idet data lever sit eget liv, eksisterer ligeså vel som det de prøver at afspejle såvel som de kan have indflydelse herpå. Se evt Latours (1999) undersøgelse af circulating references. hvorvidt de data man arbejder med rent faktisk, ud fra de veldefinerede kriterier man opstiller for gyldigheden af en sådan repræsentation, faktisk repræsentere det man antager at de repræsenterer dvs. om man måler på det, som man tror man måler på. Den rapport som vi har med at gøre indeholder talvise eksempler på at man ikke måler på hvad man tror man måler på. Her kommer to. Det første eksempel tager afsæt i, at der i forhold til registerdata, som er de data som rapporten benytter sig af, ofte over tid er sket ændringer i måden man har registreret(dvs målt). Det kan enten være en decideret ændring i registreringsprocedurer, men det kan også være lovgivning, der gør at man ændrer praksis eller begynder at ændre navnene på det man registrerer. Dette kaldes for databrud, og Danmarks Statistik har for hvert af deres registre en varedeklaration, som beskriver væsentlige ændringer man skal være opmærksom på når man anvender deres data. Dette har man i rapporten ignoreret. Et meget vigtigt databrud er fx at man i 1990 ændrer registreringsskemaerne, som man indberetter foranstaltninger for udsatte børn og unge på. I tiden før 1990 blev aflastningsophold registreret, som anbringelser og i tiden efter som forebyggende foranstaltninger. Der sker altså en ændring i måden man måler på. Hvad man kaldte en anbringelse i 1986 kunne derfor potentielt være blevet kaldt en forebyggende foranstaltning i Sagt 15

7 anderledes kan det et at have været anbragt eller det at modtage en forebyggende foranstaltning altså betyde noget forskelligt til forskellige tider, i de data som vi analyserer på. Konkret betyder det, at man i registeret både ser et kraftigt fald i registrerede anbringelser og en kraftig stigning i forebyggende foranstaltninger fra 1990 til Men hvordan har dette indflydelse i rapporten? I rapporten bruger man flere gange anbragte børn som målgruppe for de evidensbaserede metoder. Eksempelvis antager man, at MST for 30 % af de anbragte børn vil halvere udgifterne til anbringelser, at de i højere grad vil ligne den såkaldte normalbefolkning på parametre, der afspejler kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom, beskæftigelse og uddannelse, og at man derved kan spare samfundet for 454 mio kr årligt. Undersøgelsen bygger på alle anbringelser siden 1957 og da man ignorerer databrudet i 1990 betyder det, at man betragter alle aflastningophold fra som anbringelser. Den væsentligste økonomiske regnefejl dette medfører er, at man anvender prisen for anbringelse pr. dag på en aflastning, der er væsentligt billigere, og som, når den er iværksat, kun tæller få reelle anbringelsesdage. I rapporten anvender man priserne fra budgetåret 2008 på alle årene. Derfor overestimerer man i en 30 årsperiode ( ) udgiften til anbringelser og dermed også besparelsen ved indførelse af MST. Det andet eksempel handler om den økonomiske fremskrivning, der er ved at implementere DUÅ i stedet for almindelige forebyggende foranstaltninger. Forebyggende foranstaltninger er i denne sammenhæng alle de personer, som i registeret for støtte til udsatte børn og unge er anført som modtager af en forebyggende foranstaltning. Man antager at man for 15 % af dem som modtager forebyggende foranstaltninger kan opnå succes med at mindske misbrug, antal psykiske lidelser, udgifter til overførselsindkomster, samt øge uddannelsesniveauet, hvilket så skulle føre til øget beskæftigelse. På den måde regner man sig frem til at man ved at bruge DUÅ på børn, hvilket vil koste 300 mio, kan spare samfundet for 1,6 mia. Ud over at succeraten og udbyttet som før omtalt er hypotetiske er der et andet datamæssigt problem ved denne udregning. I udregningen antager man at DUÅ skal virke på treatment as usual og dette antages i rapporten at være børn, der i registeret om støtte til udsatte børn og unge, er anført som modtagere af forebyggende foranstaltninger. Men spørgsmålet er 2 Disse opgøres kun summarisk på kommuneniveau og udgør den væsentligste del af de iværksatte forebyggende foranstaltninger siden Den væsentligste økonomiske regnefejl dette medfører er, at man anvender prisen for anbringelse pr. dag på en aflastning, der er væsentligt billigere om dette overhovedet er en god sammenligningsgruppe? Kategorien forebyggende foranstaltning i registeret om støtte til udsatte børn og unge indeholder alle typer foranstaltninger, der er givet efter serviceloven, bortset fra familierettede foranstaltninger(fx familiebehandling) eller det man i dag vil kalde en foranstaltning efter Og da DUÅ selv er en familierettet foranstaltning laver man altså beregning på en gruppe som slet ikke er karakteriseret ved det som man antager - treatment as usual. Dette gør den økonomiske beregning meningsløs. I læsningen af rapporten er det påfaldende at der ikke kommenteres på databrud i registeret for støtte til børn og unge samt psykiatrisk centralregister. Grundlæggende må man blot konstatere at forfatterne ikke har undersøgt kvaliteten af de data der arbejdes med. Normalt vil man i det mindste oplyse om hvilke konsekvenser sådanne databrud og ukomplette data har, men i nærværende tilfælde er det så store validitetsproblemer at det er svært overhovedet at tolke noget meningsfuldt ud af resultaterne. Man får tanken at forfatterne faktisk ikke har kendskab til den praksis de analyserer. Hjem igen Denne rapport er i bedste fald blot meningsløs og i værste fald potentielt farlig. Den fremstår umiddelbart som et skøn over ekstremt store økonomiske besparelser og menneskelige vindinger ved en omlægning af det sociale 16

8 Men en nærlæsning viser at det er mere spekulation end godt videnskabeligt håndværk måske endda spekulation på et usagligt grundlag område. Men en nærlæsning viser at det er mere spekulation end godt videnskabeligt håndværk måske endda spekulation på et usagligt grundlag, der indikeres ved ringe kendskab til de data man arbejder med og måske et manglende kendskab til det sociale arbejde, som rapporten drejer sig om. Hvis resultaterne tages bogstaveligt og man planlægger den offentlige økonomi på så usikre økonomiske fremskrivninger, kan det potentielt være undergravende. Men på trods af dette er anden del af formålet med rapporten: 2) at bidrage med konkrete redskaber, som kommunerne kan anvende til at afdække og synliggøre fordelene ved en omlægning af indsatserne til mere virkningsfulde indsatser(kasseøkonomisk analyse) Mail fra Social-Børne- Og Integrationsministeriet Dette redskab består i et excel ark, hvor kommunen blot kan plotte det antal familier ind, som man vil tilbyde de ovennævnte adfærdsterapeutiske programmer, plus PMTO, for at se hvad udgiften og besparelsen er. Man må sige at Social-Børne-og integrationsministeriet på en meget direkte måde udfører et stort og omfattende, og, blot ud fra denne rapport at dømme, også omkostningsfuldt, benarbejde for en ubegrundet udbredelse af amerikanske adfærdsterapeutiske metoder i Danmark. Yderligere informationer om denne støtte der gives til kommuner, der vil benytte sig af disse metoder, kan findes på socialstyrelsens hjemmeside. I forlængelse af dette undersøgte vi blot for interessens skyld antallet af fængslede i henholdsvis 2013 i Danmark og Oregon, hvor programmerne MTFC og PMTO er udviklet. I Oregon hvor der er ca. 3, 5 millioner indbyggere var der i september indsatte i Oregons fængsler. Til sammenligning er vi ca. 5,7 millioner indbyggere i Danmark, hvor der, inklusiv arrestanter, var 4,227 indsatte i danske fængsler i september Så tilsyneladende ser det ud til at gå noget bedre i Danmark end i USA på det område, hvorfor det ikke er her at argumentet for at importere amerikanske adfærdsterapeutiske Denne rapport er i bedste fald blot meningsløs og i værste fald potentielt farlig teknologier til Danmark, er at finde. Så hvor mon det egentlig er? Ud fra hvad vi har kendskab til, har der ikke været rejst kritiske røster fra de uddannelsesinstitutioner i Danmark, der har ansvaret for udviklingen af socialt arbejde i Danmark, hvorfor disse adfærdsterapeutiske programmer, hvor straf-belønning og token økonomi har en fremtrædende plads, måske er i god overensstemmelse med de nye strømninger i dansk socialt arbejde? Hvis man afslutningsvis skal kigge på USA, burde man måske i stedet kigge på hvordan de anvender deres registreringssystem til noget konstruktivt. I Danmark begyndte man for alvor registreringen af foranstaltninger overfor udsatte børn og unge i 1977, men det er tankevækkende så lidt data er blevet brugt til. Ud over årlige opgørelser over hvor mange anbragte børn der er i DK og rapporter som den i denne artikel beskrevne er data kun anvendt i meget begrænset omfang. Dette er ærgerligt idet det potentielt sender et signal om at kvantitativ forskning er ubrugeligt. Al kvantitativ forskning indeholder et kvalitativt element beskaffenheden af det som måles og det som tælles. Vi har al god grund til at kunne lave noget forskning i verdensklasse på baggrund af de data som vi har, men i den nærværende rapport er det gået fuldstændigt galt, og vi har selv et ansvar for at råbe op og sige Hey! Den går ikke den der! Det er en ommer! Eller også skulle vi begynde at gøre det selv! 17

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

STOKs forskningsgruppe i Kafkas Hus. danskstok.dk. Stok i følelsernes og relationernes vold. Latest news om Multi Familiegrupper JANUAR 2014

STOKs forskningsgruppe i Kafkas Hus. danskstok.dk. Stok i følelsernes og relationernes vold. Latest news om Multi Familiegrupper JANUAR 2014 Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation SYSTEMISK NARRATIVT FORUM 1 JANUAR 2014 18 Stok i følelsernes og relationernes vold På workshop med Susan Hart 10 STOKs forskningsgruppe

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser STOF nr. 22, 2013 Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser - Der kan være store samfundsøkonomiske og menneskelige gevinster ved forebyggende indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Artiklen

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

AFRAPPORTERING KOMMUNER ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

AFRAPPORTERING KOMMUNER ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Afrapportering - kommuner Dato Marts 2012 AFRAPPORTERING KOMMUNER ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE ANALYSE AF

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Monitoreringsrapport MST

Monitoreringsrapport MST Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Marts 2012 AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Analysens

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 241 Offentligt Til Social og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Marts 2012 AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering 2014/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine M. Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

Monitoreringsrapport TFCO

Monitoreringsrapport TFCO Monitoreringsrapport TFCO Monitorering af Treatment Foster Care Oregon (TFCO) Data indsamlet fra 2011-2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen 2016 Indhold Introduktion til monitoreringsrapport TFCO... 3 Rapportens

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013 Evidensbaserede metoder i Herning Kommune Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer og Holstebro

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende

Læs mere

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013 Evidensbaserede metoder i Herning Kommune September 2013 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

De kommunale serviceindikatorer for udsatte ørn og unge

De kommunale serviceindikatorer for udsatte ørn og unge De kommunale serviceindikatorer for udsatte ørn og unge 1. Anbringelser 2. Forebyggende støtte 3. Familierettet støtte registreres på Cpr-nr. 4. Indikatorer Projektets elementer: Forløbsregister for udsatte

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling 301112 En Ny Chance Indholdsfortegnelse: 1. En Ny Chance er en ny chance for familien 2. Hvem henvender En Ny Chance sig til? 3. Gruppesamtaler og ferieaktiviteter er kernen i En Ny Chance 4. Organisering

Læs mere

Finansiering af social innovation

Finansiering af social innovation Finansiering af social innovation - værdi på den menneskelige og den økonomiske bundlinje. Social Innovations Forum, januar 2016 Sofie Bødker, CEBR Peter Holm, Skandia Skandia En del af velfærdssamfundet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Den 19. november 2013 Cc: sthi@sm.dk, kpa@sm.dk, lla@sm.dk D.nr. 1171-144 Sagsbeh. Thomas Gruber Høringssvar vedr. udkast

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt

Læs mere

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016 Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Borups Højskole 27. august 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Evaluering er assisted

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Socialstyrelsens nye vidensnotater.

Socialstyrelsens nye vidensnotater. Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 Gitte Bossi-Andresen, Socialstyrelsen John Jensen, Horsens Kommune 1. Introduktion til Satspuljeprojektet 2. Hvorfor

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Livet lige nu Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Skandia er der for dig, når det betyder noget. Nemlig nu. Velkommen i vores hus Forebyggelse er en investering,

Læs mere

Det Nationale Dokumentationsprojekt

Det Nationale Dokumentationsprojekt Det Nationale Dokumentationsprojekt for udsatte børn og unge 1. Indberetningssystem Indberetningssystem 2. Familierettet støtte registreres på Cpr-nr. 3. Indikatorer Status 1. januar 2013 Web-løsning implementeret

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling

Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling Børne- og Socialministeriet Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling Regeringen offentligjorde i maj de nye sociale mål med budskabet om, at fremdrift på målene kræver samarbejde og fælles løsninger.

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune En undersøgelse af forældres erfaringer omkring deres børns og skolers arbejde med ipads i undervisning og hjemme. Kommunerapport Indholdsfortegnelse Kommunerapport...

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål.

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål. Close Tredje del af Salgets ABC er close. Det betyder kort: Husk at få en professionel afslutning på din samtale med kunden. Man bliver berømt, belønnet og bedømt på afslutningen. Det vil sige, hvilke

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere