MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet. Middelhavskost er sundt Af professor, overlæge, dr. med.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet. Middelhavskost er sundt Af professor, overlæge, dr. med."

Transkript

1 MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 3 juni årgang ISSN Nr MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER læs inde i bladet Middelhavskost er sundt Af professor, overlæge, dr. med. Hans Ibsen Behandling med bløde laser stråler af Overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Sygeplejerske Line Glerup Rønde og Sygeplejerske Kirsten Kjær Jensen Prostatakræft og osteoporose Af læge Mads Hvid Poulsen og læge ph.d Morten Frost Patienter med type 2 diabetes Af praktiserende læge, ph.d. Lars J. Hansen og professor Niels de Fine Olivarius

2 Denne side er reserveret MSD

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Redaktionen: Speciallæge, oftalmologi, Pieter Zibrandtsen Speciallæge dr. med., Eivind Gudmand-Høyer Speciallæge i gynækologi og obstetrik Tove Wisborg Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Overlæge, psykiater, herbalist, Klavs Nicholson Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Speciallæge i gynækologi, Claus Christoffersen Overlæge dr. med. Finn Ursin Knudsen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). INDHOLD 3/2013 Middelhavskost er sundt Af professor, overlæge, dr. med. Hans Ibsen, Holbæk Sygehus, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling 6 Behandling med bløde laser stråler af Overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Sygeplejerske Line Glerup Rønde og Sygeplejerske Kirsten Kjær Jensen 10 Prostatakræft og osteoporose Af læge Mads Hvid Poulsen og læge ph.d Morten Frost 16 Patienter med type 2 diabetes Af praktiserende læge, ph.d. Lars J. Hansen og professor Niels de Fine Olivarius, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet 20 Ortogeriatri af Overlæge, dr. med. Jette Ingerslev 22 Nyt fra gynækologifronten Af gynækolog Christine Felding 30 Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Tina Brage Vabø Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Stamceller ikke til at komme uden om? Af MD, Kurt Osther, Cencor Biotech Inc. PH.D. MED, Christian Clausen, Bioneer A/S M.Sc. Christophe Madsen, StemCare A/S 34 Musik kombineret med motion + sangtræning til parkinson-patienter Af speciallæge i neuro medicin Anne Gersdorff Korsgaard 37 Ny behandling af overaktiv blære til danske patienter 39 Center for Interventionsforskning 41 Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2012 lægemagasinet 3 3

4 Denne side er reserveret MSD

5 Bio-Oil er en hudpleje olie, som hjælper med at forbedre udseendet af ar, stræk-mærker og ujævne hudnuancer. Den indeholder planteekstrakter, vitaminer og den banebrydende ingrediens PurCellin Oil TM. For yderligere produktinformation og resultater af studier besøg bio-oil.com. Bio-Oil er det bedst sælgende produkt inden for ar og strækmærker i 11 lande.* Vejl. pris 119,95 for 60 ml. Bio-Oil distribueres i Danmark af Cederroth A/S. For spørgsmål og kommentarer vedrørende Bio-Oil ring eller mail til *se bio-oil.com

6 Middelhavskost er sundt Af professor, overlæge, dr. med. Hans Ibsen, Holbæk Sygehus, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling og ekstra tilskud af ekstra-jomfru olivenolie eller blandede nødder gør kosten endnu sundere Middelhavskost er karakteriseret ved et højt indhold af olivenolie, frugt, nødder, grøntsager, kornprodukter, moderat stort indtag af fisk og fjerkræ, og lavt indtag af mælkeprodukter, rødt kød, færdigtilberedt kød og søde sager. Hertil kommer moderat indtagelse af vin som nydes til måltiderne,tabel 1. I flere observationelle studier, og også i et sekundært præventionsstudie, er høj indtagelse af middelhavskost konsistent relateret til reduktion i kardiovaskulære hændelser. I en systematisk gennemgang rangerede middelhavskost som den kostmodel med største beskyttelse mod koronar hjertesygdom. I flere mindre studier har den biologiske mekanisme været relateret til god indflydelse på en række andre kardiovaskulære risikofaktorer, og herunder også specielt en forbedret endotel funktion. I en nyligt publiceret randomiseret undersøgelse (1), er der bragt yderligere dokumentation for den gunstige effekt af middelhavskost. I det aktuelle spanske studie blev personer med høj risiko for kardiovaskulære sygdomme randomiseret til tre kostinterventionsgrupper: 1. Middelhavskost, suppleret med ekstra-jomfru olivenolie. 2. Middelhavskost, suppleret med en blanding af nødder. 3. Kontroldiæt hvor man tilrådede reduktion af fedtindtagelse. Afhængigt af den kostgruppe man var randomiseret til, blev der givet fri ekstra olivenolie, blandede nødder eller små non-food gifts! Den ekstra olivenolie omfattede 1 liter pr. uge vs. 30 gram af blandede nødder pr. dag (valnødder, hasselnødder og mandler). Det er ikke nærmere redegjort hvad de små nonfood gifts omfattede! Personerne var fulgt i 4,8 år (medianværdi, interkvartilområde 2,8-5,8 år). Det primære effektmål var sammensat af myokardieinfarkter, apopleksi og død af kardiovaskulær sygdom. Hændelsesraten var lavere end det primært forventelige, hvilket måske kan tilskrives en god effekt af middelhavskostprincipper i alle tre grupper. Dette i overensstemmelse med en lavere kardiovaskulær mortalitet i middelhavslande sammenlignet med nordeuropæiske lande eller USA. Hovedparten af de indgåede patienter havde hypertension, 82 %, 50 % havde type II diabetes, 71 % havde dyslipidæmi, 49 % var i behandling med ACE-hæmmere, og 40 % i behandling med statiner. Efter median follow-up på 4,8 år, fandt man, at det primære effektmål var 8,1 og 8,0 pr patient- år i de to interventionsgrupper og 11,2 i kontrol-

7 Antal kardiovaskulære hændelser i de tre kostgrupper: End point Middelhavskost med olivenolie (N=2543) Middelhavskost med nødder (N=2454) Kontrol kost P Værdier (N=2450) Person-år follow-up 11,852 10, Middelhavskost Primær end point + olivenolie vs. Antal af hændelser kontroldiæt Event rate/1000 person-år 8,1 (6,6-9,9) 8,0 (6,4-9,9) 11,2 (9,2-13,5) 0,009 0,02 (95% CI) Sekundære end points Apopleksi: Antal hændelser Event rate /1000 person-år 4,1 (3,1-5,5) 3,1 (2,1-4,4) 5,9 (4,5-7,7) 0,03 0,003 (95% CI) Myokardieinfarkt: Antal hændelser Event rate/1000 person-år 3,1 (2,2-4,3) 3,0 (2,0-4,2) 3,9 (2,8-5,3) 0,31 0,25 (95% CI) Død ved kardiovaskulære årsager: Antal hændelser Event rate/1000 person-år 2,2 (1,4-3,2) 3,0 (2,0-4,2) 3,1 (2,1-4,4) 0,15 0,85 (95% CI) Risiko rate for hver gruppe vs. kontroldiæt (95% CI) Primær end point: Ujusteret 0,70 (0,53-0,91) 0,70 (0,53-0,94) 1,00 (ref) 0,009 0,02 Fuldt justeret 0,70 (0,54-0,92) 0,72 (0,54-0,96) 1,00 (ref) 0,01 0,03 Sekundær end points: Apopleksi 0,67 (0,46-0,98) 0,54 (0,35-0,84) 1,00 (ref) 0,04 0,006 Myokardieinfarkt 0,80 (0,51-1,26) 0,74 (0,46-1,19) 1,00 (ref) 0,34 0,22 Død af kardiovaskulær årsag 0,69 (0,41-1,16) 1,01 (0,61-1,66) 1,00 (ref) 0,15 0,82 Middelhavskost + nødder vs. kontroldiæt lægemagasinet 3 7

8 Tabel 1. Sammendrag af kostanbefalinger for deltager i Middelhavskost gruppen og kontrol gruppen. Mad Mål Middelhavskost Anbefalet Oliven olie * 4 spsk/dag Tre nødder og peanuts 3 portioner/uge Frisk frugt 3 styk/dag Grøntsager 2 portioner/dag Fisk (især fedtfattig fisk), skaldyr 3 portioner/uge Bælgfrugter 3 portioner/uge Sofrito sauce 2 portioner/uge Hvidt kød i stedet for rødt kød Vin til mad (valgfrit) 7 glas/uge Ikke anbefalet Sodavand 1 /dag Slik og kager 3 styk/uge Fedtstoffer, smørbare 1 portion/dag Rødt og forbehandlet kød 1 portion/dag Fedtfattig diæt (kontrol) Anbefalet Fedtfattige mejeri produkter 3 portioner/dag Brød, kartofler, pasta, ris 3 portioner/dag Frisk frugt 3 styk/dag Grøntsager 2 portioner/uge Mager fisk og skaldyr 3 portioner/uge Ikke anbefalet Vegetabilske olier (inkl. olivenolie) 2 spsk/dag Kager og slik 1 portion/uge Nødder og friturestegt snacks 1 portion/uge Rødt og forbehandlet fedt kød 1 portion/uge Synligt fedt på kød og i supper fjernes altid Fed fisk og skaldyr i olie på dåse 1 portion/uge Fedtstoffer, smørbare 1 portion/uge Sofrito sauce 2 portioner/uge * Mængden af olivenolie omfatter også olie, der anvendes til madlavning og salater, der bruges til måltider spist uden for hjemmet. I gruppen tildelt Middelhavskosten med ekstra jomfru olivenolie, var målet at indtage 50 gr. (ca. 4 spsk) eller mere pr. dag af den polyfenolrige olivenolie, i stedet for almindelig raffineret olie som er lav på polyfenoler. For deltagerne tildelt Middelhavskosten med nødder, var det anbefalede forbrug en daglig portion (bestående af i alt 30 gr., fordelt med 15 gr. valnødder, 7,5 gr. mandler og 7,5 gr. hasselnødder). Sofrito er en sauce lavet med tomater og løg, ofte med hvidløg og krydderurter, indkogt med olivenolie. Kommercielt bagværk, slik og kager (ikke hjemmelavede) omfattende kager, småkager, kiks og desertcremer. Deltagerne blev rådet til at fjerne synligt fedt/skind af kylling, and, svinekød, lam eller kalvekød før tilberedning, samt fedtet af supper, bouillon og kogte kødretter, før indtagelse. gruppen, sv.t. en reduktion i hændelser på 30 %, såvel ujusterede som justeret for talrige andre variable. Reduktionen i apopleksi var markant, en risikoreduktion på ca. 40 %. Risikoreduktionen i myokardieinfarkter var af størrelsesorden 25 %, men ikke statistisk signifikant. Risikoreduktionen var den samme i gruppen med ekstra olivenolie vs. gruppen med ekstra indtagelse af nødder. Når effekten på reduktion i apopleksi var særlig markant kunne det tænkes at skyldes, at kostinterventionen var særlig effektiv overfor risikofaktorer med tæt relation til apopleksi, men måske også en lavere statistisk styrke til at påvise effekt overfor myokardieinfarkt. Ændringer i blodtryk og kolesterol fremgår ikke. Der er ingen oplysninger om vinindtagelse i de tre grupper, men man må tro randomiseringen har sørget for et gunstigt! ligeligt forbrug af vin i de tre grupper. Den iagttagne effekt må antages at bestå i en virkning på traditionelle kardiovaskulære risikofaktorer, men også på oxidation, inflammation og på endotelial dysfunktion. Men mere præcise mekanismer kan ikke beskrives ud fra undersøgelsen. Det skal understreges, at den inkluderede population var fri for verificeret kardiovaskulære sygdomme, og der er således tale om resultater for primær prævention, dog i en gruppe med høj risiko for udvikling af kardiovaskulære sygdomme. Konklusionen må være, at middelhavskost er godt men tillæg af ekstrajomfru olivenolie og blandede nødder er ekstra godt. Vi har med middelhavskost et forebyggelses potentiale, som med stor sandsynlighed kunne udnyttes i meget højere grad herhjemme. Reference 1. Ramon Estruch, Emilio Ros, Jordi Salas-Salvado et al; Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet. N Engl j. med. April 4, 2013; 368:

9 EFTERLYST Findes der udiagnosticerede cøliaki patienter i din praksis? Cøliaki - verdens mest oversete sygdom? Hvad er cøliaki? Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen som indebærer at man ikke kan tåle gluten. Ved cøliaki er tarmvævets højt specialiserede epitelceller beskadiget således at næringsstoffer ikke optages ordentligt. Hvad er gluten? Gluten er et protein der findes i hvede, rug, byg, spelt. Personer med cøliaki skal være opmærksomme på varedeklarationer. Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen stilles på baggrund af kliniske symptomer, blodprøver og evt. tyndtarms-biopsi. Hvilke blodprøver anvendes? Der findes i dag en række forskellige blodprøver. Den mest sikre og mest anvendte er vævstransglutaminase IgA antistof analyse (Ttg-IgA). Der findes således flere blodprøver der kan anvendes Hvad er symptomer på cøliaki? Symptomer på cøliaki kan være mange Periodevis/langvarig diaré Kronisk forstoppelse og oppustethed Kronisk jern og vitamin mangel Træthed Uforklarlige mavesmerter Dårlig vækst hos børn Hovedpine og migræne Osteoporose Det er sandsynligt, at Danmark har en høj forekomst af udiagnosticerede cøliaki (CD)-patienter. 1 Vævs-transglutaminase IgA (Ttg-IgA) 2 Vævs-transglutaminase IgG (Ttg-IgG) 3 Deamideret Gliadin IgA 4 Deamideret Gliadin IgG Hvordan behandles cøliaki? Cøliaki behandles med en diæt uden gluten! Personer med nydiagnosiceret cøliaki kan blandt andet få hjælp hos cøliakiforeningen. coeliaki.dk -Ugeskrift for Læger, 2002;164(25):3329 For mere information kontakt venligst Thermo Fisher Scientific c/o Phadia ApS Gydevang Allerød Tlf: Thermo Fisher Scientific c/o Phadia ApS producerer og leverer analyser og analyseapparater til det danske sundhedsvæsen indenfor allergi og autoimmunitet

10 Behandling med bløde laser stråler Anno 2013 Indledning Der findes mange forskellige typer af apparatur. De første laserapparater baaf Overlæge, dr. med. Jette Ingerslev Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus Sygeplejerske Line Glerup Rønde Sygeplejerske Kirsten Kjær Jensen Laserstråler blev i princippet beskrevet allerede af A. Einstein i Først omkring 1965 blev det muligt at benytte disse stråler til praktiske formål. I medicinen har laserstråler været kendt og anerkendt i mere end 40 år til behandling indenfor kirurgien, hvor de såkaldte hårde laserstråler er blevet benyttet. De bløde laserstråler har været brugt til behandling af sår og smerter, fremkaldt af vidt forskellige lidelser. Behandling med bløde laserstråler er non-invasiv og uden væsentlige bivirkninger. Dette til trods har behandling med bløde laserstråler gennem mange år været betragtet som kontroversiel, da resultaterne fra forskellige undersøgelser har været meget varierende. Definition LASER er en forkortelse for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation. Low Level Laser Therapy, forkortet LLLT, er betegnelsen for bløde laserstråler, der benyttes til behandling af sår og smerter (1). Karakteristika: Laserlys karakteriseres ved lysets bølgelængde λ, der måles i nanometer (nm), og den afsatte effekt P (afsat energi pr. tid), der måles Watt (W). Energi udregnes i Joule (= effekt (Watt) x tid (sek.)). Effekttætheden (afsat energi pr. tid pr. areal) er et udtryk for, hvor fokuseret lysstrålen er, og varigheden af belysningen. Metode Når lys sendes igennem fysiske stoffer, vil det typisk dæmpes/absorberes. Dette gælder for langt de fleste faste stoffer, men nogle væsker, gasser og krystaller har den modsatte egenskab, nemlig at lyset forstærkes. Det er den type materialer, der udgør det aktive medium i et laserapparat. Det lys, der udsendes fra laseren, udgøres af et stort antal lyspartikler, såkaldte fotoner, som alle er i den samme kvantemekaniske, kohærente tilstand. Fotonerne har derfor alle den samme energi og lyset er således monokromatisk, dvs. det har en veldefineret bølgelængde. Kohærensen betyder populært sagt at fotonerne marcherer i takt. Fig. 1. I modsætning til lys fra klassiske lyskilder (som f.eks. en glødepære), som udsendes og spredes i alle retninger, har kohærensen blandt andet den konsekvens, at laserlyset kan fokuseres over lange afstande. Laserpointere til f.eks. undervisningsformål er et velkendt eksempel på dette. Når lyset trænger ind i og absorberes i et biologisk materiale, går fotonen til grunde og energien afsættes i materialet. Det laserlys, der bruges til behandling af sår, hudforandringer og smerter, har mange navne: bløde laserstråler, phototherapy og LLLT (Low Level Laser Therapy). Indflydelsen fra fiktionens verden har i visse kredse efterladt et noget misvisende billede af den effekt som en laser kan afsætte. For brug i LLLT vil laseren typisk have en effekt i størrelsesordnen milliwatt mw (1 mw = 1/1000 W). Til sammenligning er en typisk glødepære til belysningsformål på 60 W. Laserlysets indvirkning på biologisk væv afhænger generelt i høj grad af lysets bølgelængde samt effekttætheden, altså tætheden af lysstrålen, afstanden mellem lyskilde og medie og ikke mindst varigheden af belysningen. Fig. 2. Det har vist sig, at laserlystets effekt øges, hvis der forud gives dybdevarme. Apparatur

11 Fig. 1. LASER giver monochromatic, coherent lys, der stimulerer cellers proliferation, specielt fibroblaster & macrophager, collagen syntese, frigørelse af growth factors fra celler. serede sig på Rubin og Helium-Neon, men en lang række andre stoffer er blevet benyttet. De forskellige typer af apparatur kan til dels forklare mange forskelligartede resultater af behandling med bløde laserstråler. Primært blev der benyttet apparatur med en enkelt laserstråle, men efterhånden er der udviklet apparatur, der kan behandle større flader. Fig. 3 og 4. Supplerende kan gives dybdevarmebehandling i 3-4 minutter med heraf følgende intensiveret effekt af de bløde laserstråler. Fig. 5. SIKKERHEDSforanstaltninger Behandling med laser må kun ske efter lægelig vurdering. Behandlingen må kun udføres af instrueret og oplært personale. Man må aldrig se direkte ind i laserlys. Ved behandling i ansigtet skal der anvendes beskyttelsesbriller. Som sikkerhed anbefales brug af beskyttelsesbriller til alle, der behandles eller arbejder med laserlys. Laseren må ikke aktiveres, før den er anbragt over behandlingsområdet. Der findes i Danmark ikke retningslinier eller love omkring apparatur, der afgiver bløde laserstråler. På EU-plan findes en inddeling af apparatur med henblik på sikkerhedsbriller. Sundhedsstyrelsen har godkendt behandlinger med laserstråler. Behandling udløser DRG-takster. I Norge, Sverige, USA og Storbritannien er behandling med bløde laserstråler / LLLT en anerkendt metode. Virkninger af bløde laserstråler Laserlys kan overføre energi til cellerne ved øgning af ATP (Adenosin-Tri- Phosphat) produktionen. Laserlystes fotoner accelererer celleproliferationen Fig. 2. Behandlingsmetoder kan være forskellige: Direkte på huden eller over huden, hvorved strålerne spreder sig. Fig. 3. Apparatur, Easy Laser Stationary, til laserbehandling. Fem stråler fordelt på tre rør placeres over det ønskede behandlingsfelt. lægemagasinet 3 11

12 Fig. 4. Apparatur, Laser 3500, til smertebehandling til højre. Én kraftig stråle, hvor effekten spreder i subcutis og dybere væv. Til venstre ses Skanlab Bodywave til varmebehandling i dybden. og helingsprocesserne. Laserlyset stimulerer endogene stoffer som flaviner og cytochromer, der er komponenter i cellernes reproduktionskæde. Noget af den absorberede energi bliver transformeret til ilt. Laserlysets virkning i levende væv er yderst kompliceret. Der sker mange forskellige fotokemiske processer, som igen sætter gang i et stort antal biokemiske reaktioner. Antiinflammatorisk virkning skyldes, at laserlyset stimulerer de celler, der kontrollerer betændelsesreaktionerne. Herved opnås mindsket hævelse, rødme og ømhed. Nydannelse af kar øges med heraf følgende hurtigere opheling. Smertehæmmende virkning sker blandt andet pgra. frigørelse af endorfiner ved stimulering af nerveceller. Det øger det lokale smerteberedskab. Den antiinflammatoriske påvirkning mindsker afgivelsen af de stoffer, der øget smertereceptorernes følsomhed. Ved specifik stimulation af perifere nerver, øges den smertestillende effekt. Øget produktion og frigørelse af kollagen fra fibroblasterne, mindsker dannelsen af arvæv. Fig. 5. Praktisk set-up. Generelt øges immunforsvaret, hvilket øger opheling af sår og andre skader. Der er endnu ikke fuld afklaring af laserstrålernes påvirkning af cellerne. Behandling med bløde laserstråler, kan optimeres, hvis der forud gives dybdegående varmebehandling i 3-4 minutter med en Skanlab Bodywave 25. Fig. 4, 5. Ved denne behandling opvarmes vævet. Blodgennemstrømningen øges. For at få patient og muskulatur så afslappet som muligt, kan foreslås new age musik under behandlingen. Indikationer for behandling med bløde laser stråler Bløde laserstråler påvirker såvel smerter som inflammation og ødem. Disse tilstande indgår i mange forskellige sygdomme og lidelser. I forskningsrapporter er der beskrevet mere end 50 medicinske og 30 dentale indikationer for behandling med bløde laserstråler (2). Nogle af de vigtigste indikationer vil blive gennemgået med udgangspunkt i tabel 1, der også viser behandlingsintensitet. Effekten udtrykkes i Watt (milliwatt). Energien, der er produktet af effekt i Watt og tiden i sekunder, udtrykkes i Joule. Energi (Joule) = effekt (Watt) x tid (sek.). Den praktiske behandling giver 2-4 Joule/ cm 2. Generelt: Uanset hvilken lidelse, der ønskes behandlet med bløde laserstråler, så skal den enkelte patient være vel undersøgt og relevant behandlet for andre lidelser. Den diagnostiske afklaring er væsentlig, ikke mindst, når det gælder hjertekarsygdomme, diabetes mellitus og ernæringsforstyrrelser. Der skal herefter lægges en plan for hele behandlingsforløbet. Det terapeutiske vindue for LLLT er meget bredt, hvorfor behandlingsintensitet og varighed ofte bestemmes af det kliniske forløb. Bivirkninger: Meget få. Hvis et følsomt sår behandles for længe, kan der opstå smerter, hvorpå afstanden mellem strålekilde og sår kan øges og/ eller behandlingstiden afkortes. Man kan diskutere, om der er tale om en egentlig bivirkning. Snarere er der tale om for stor dosis. Ved smertebehandlingen, kan der opstå en fornemmelse, som havde man siddet i forårssolen, altså en let kriblen i huden. Sår Både arterielle, venøse og mixed typer sår kan behandles med LLLT. Sår efter operative indgreb eller efter forbrændinger kan med fordel behandles. Woodruff et al (2) har i 2010 foretaget en metaanalyse, der viser tydelig gunstig effekt på sårhelingen. Sårene opheler hurtigere og bliver mindre markante. For at dokumentere effekten, er det væsentligt løbende at beskrive og fotografere sårene. En hurtigere og bedre opheling af sår er af stor praktisk, menneskelig og samfundsøkonomisk betydning. Behandling af sår: Der lægges en behandlingsplan, der sikrer ensartet procedure for en periode. Ved sårdannelser renses huden hurtigt og forsigtigt for sårsekret og snavs. Den omgivende hud renses evt. med klorhexidin eller sprit. Laseren anbringes over det hudparti, der ønskes behandlet. Laser-rørene indstilles, så laserstrålerne koncentreres over sårområdet. Afstand fra laserrør til behandlingsområde: cm. Apparaturets ur indstilles til den planlagte behandlingstid. Primært behandling i 3 min. stigende til 5-6 min., hvilket giver en effekt på 2-4 Joule/ cm 2 Der behandles med 2-3 dages interval. I praksis 2-3 gange ugentligt. Sårene dækkes hurtigt for at undgå afkøling. Forbindsmaterialet skal være velvalgt til det specifikke sår og den pågældende patient.

13 Fig. 6. Resultater af LLLT-behandling af smerter og sår på Frederiksberg Hospital. Fig. 7. Resultater af behandling af sår og smerter på Næstved Sygehus. Specialskema for sårbehandling med laser: Udfyldes af behandleren fra gang til gang. Smerter LLLT har effekt på såvel akutte som kroniske smerter med baggrund i for eksempel kronisk reumatoid arthritis og slidgigt (4), sportsskader (5), vulvodynia (6), fantomsmerter, perifere nerveskader (7), hælsporer, ansigtssmerter og nakkesmerter (8). Behandling af smertetilstande gavner den enkelte patient fysisk, psykisk og socialt. Sygdomsperioden kan afkortes væsentligt. Livskvaliteten optimeres. Behandlingen sker iht. tabel 1. Resultater Gennem næsten 30 års praktisk arbejde med laserapparatur, har forfatteren indhøstet erfaring og gennemført flere undersøgelser over effekten af bløde laserstråler til behandling af sår og smerter. Først blev benyttet håndholdt laserapparat i tæt samarbejde med fysioterapeuter på Skive Sygehus, derpå med mere avanceret udstyr på flere geriatriske afdelinger. Smerterne er blevet vurderet ud fra VAS-skalaen ((Visual Analogous Scale). På Frederiksberg Hospital, blev der i benyttet LLLT til såvel sår som smerter. Ud af 359 patienter, indlagt over en periode på 6 måneder, havde 222 patienter (61,8 %) smerter i forskellig grad, oftest lumbal,- skulder-, knæ- eller sårsmerter. 28 patienter (7,8 %) blev behandlet med LLLT. Der blev givet 149 behandlinger, svarende til 4,3 behandling per patient. Der var god effekt hos 17 (60,7 %) og nogen lindring hos 10 (35,7 %), mens en enkelt patient ingen effekt have. Fig. 6. På Frederiksberg Hospital/ Københavns Universitet blev udført en OSVAL II opgave med opgørelse af infektionsparametre hos patienter med sår, der blev behandlet med bløde laserstråler. Dokumentationen bestod i laboratorieprøver (Leucocyter, hæmoglobin, CRP mm) samt foto før og efter 2 ugers behandling (9). En overgang var der tæt samarbejde om LLLT-behandling på Sårklinikken på Frederiksberg. Pgra. sygdom i staben ophørte det planlagte projekt, men ikke samarbejdet. På Medicinsk afdeling, Næstved Sygehus blev der i ligeledes benyttet LLLT/ bløde laserstråler. Der var to apparater til rådighed samt en effektiv hjælper. Et materiale omfattede i alt 341 patienter, der blev behandlet for sår, smerter, psoriasis og dermatitis. På sårbehandlingen sås god effekt hos i alt 262 (85,3 %) ud af 307 (100 %). Smertelindring sås hos 20 (71,1 %) ud af 28 (100 %). Fig. 7. På Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus, er der fra blevet registreret LLLT-behandlinger i DRG-systemet. Der ud over er der givet adskillige ikke-drg registrerede behandlinger, bla. i vagtperioder, til patienter under indlæggelse på medicinsk, kirurgisk og gynækologisk afdeling. I Geriatrisk Ambulatorium, Kolding Sygehus, er behandlingerne blevet organiseret således, at der aftales pilotbehandling 2-3 gange, hvorefter effekten evalueres. Ved hver behandling registreres smerterne efter VAS. Omkring 80 % har herefter ønsket et videre behandlingsforløb med to ugentlige behandlinger i 2-3 uger, hvorefter behandlingen igen er blevet evalueret. I Geriatrisk Ambulatorium blev et materiale opgjort omfattende 25 patienter, 19 kvinder og 6 mænd, behandlet fra januar til september I gennemsnit blev der givet 7 laserbehandlinger per patient. Atten (72 %) patienter oplevede stor effekt på smerter efter udspørgning efter Verbal Test. I et materiale omfattende 19 patienter blev der udspurgt med VAS-skoring før og efter behandling. Hos alle patienterne rykkede smerteintensiteten ned: 11 patienter havde svære smerter før og 2 efter behandlingsserien. Gruppen med moderate smerter holdt sig uændret på 5. Gruppen med lette eller ingen smerter rykkede fra 1 til 10. Fig. 8. Der blev i denne pilot-opgørelse ikke udspurgt om bevægelighed og nattesøvn. Spontant oplyster 4 patienter (16 %), at de havde fået bedret bevægeligheden i leddene, mens 3 (12%) oplevede væsentlig forbedring i nattesøvnen. Diskussion Det har tidligere vist sig problematisk at få effekten af laserbehandling af sår bevist videnskabeligt. Selv 100 dobbeltblinde studier synes ikke tilstrækkeligt lægemagasinet 3 13

14 Fig. 8. Diagrammer, der viser ændring af smerteintensiteten hos 17 patienter, der med VAS vurderede smerter som lette (0-3), moderate (4-6) og svære (7-10) på Kolding Sygehus, Geriatrisk Ambulatorium. Fig. 9. Arbejde med LLLT kan være forbundet med mange fordomme. til at overbevise skeptikere. Til dato har det været vanskeligt at få forskningsmidler til udvikling af apparatur og til videnskabelige undersøgelse af denne i Danmark kontroversielle behandling. Ind i mellem kan arbejdet med LLLT føles som en sejlads mellem Scylla og Carybdis. Fig. 9. Efter personligt at have behandlet flere hundrede sår-patienter med bløde laserstråler, er det min vurdering, at ophelingen sker næsten dobbelt så hurtigt. Ikke mindst, når en erfaren og laserinteresseret læge har ansvaret for diagnosticering og behandling af såvel hele personen som specifikke lidelser. Smertebehandlingen har ofte været givet til vanskelige patienter med flere-årige smerter. Disse smertepatienter har prøvet mange forskellige smertebehandlinger uden den store succes inden, de bliver henvist til LLLT. Her skal specielt fremhæves fantomsmerter og andre neuralgiforme smerter. En succesrate på % hos denne patientgruppe, må siges at være tilfredsstillende. Vel vidende, at succesraten sandsynligvis vil øges med forfinet apparatur og behandlingsmetoder. Konklusion LLLT givet på levende væv er yderst kompliceret med flere forskellige fotokemiske processer, der igen sætter forskellige biokemiske reaktioner i gang. LLLT er en effektiv og skånsom, noninvasiv metode til behandling af sår, idet ophelingen fremmes og behandlingstiden nedsættes. LLLT er i vid udstrækning effektiv til behandling af smerter, uanset genese. LLLT er en effektiv og skånsom metode til behandling af hudlidelser som eksem, herpes zoster og herpes simplex, acne vulgaris og psoriasis. Der er behov for yderligere forskning af såvel forbedret apparatur som dobbelt blindede kliniske undersøgelser. Tabel 1. Oversigt over nogle indikationer og behandlingstiderne ved brug af LLLT. Lidelse Dosis: Joule Behandlingsfrekvens Totale antal behandlinger Sår 2-4 J/ cm 2 Hver dag 3-15 Smerter 5-10 J/ cm 2 Hver dag 5-15 Acne vulgaris 1-2 J/ cm 2 Hver dag 8-10 Eksem 2-4 J/ cm 2 Hver dag 5-10 Herpes simplex 2-3 J/ cm 2 Hver dag 2-3 Herpes Zoster 2-4 J/ cm 2 Hver dag 5-10 Paræstesier 2-4 J/ cm 2 Hver dag 5-10 Rosacea 2-4 J/ cm 2 Hver dag 8-10 Cellulitis 4-5 J/ cm 2 Hver dag 8-10 Hårtab 2-4 J/ cm 2 Hver dag Ar, graviditetsmærker 4-5 J/ cm 2 Hver dag Psoriasis 2-4 J/ cm 2 Hver dag Muskelinfiltrationer J/ cm 2 Hver dag 3-10

15 Referencer Ny pris Turnér J, Hode L. The New Laser Therapy. Handbook. Prima Books AB ISBN Kahn F. Low Intensity Laser Therapy. The New Therapeutis Dimension. Meditech INternat. Incorp. Toronto, Onatario ISBN Woodruff LD, Bounkeo JM, Brannon WM et al. The Efficacy of Laser Therapy in Wound Repair: A Meta-Analysis of the Literature. Bergen Kvantemedicin. Datakilsen AS Brousseau L, Welch V, Wells G et al. Low lavel laser therapy (Classes I, II and III) for treating rheumatoid arthritis. The Cochrane Library Issue Bjordal JM, Couppè C, Ljunggren AE. Low level laser therapy for tendinopathies. Evidence for a dose-response pattern. Thysical Therapy Reviews 2001; 6 ( 2) Edwards L. New concepts in vulvodynia. J obstet gyncol 2003;109: Chow RT, Johnson MI, Popes-Martins RAB et al. Efficacy of low-level laser therapy in the management of neck pain: a systematic review and metanasysis of randomised placebo or active-treatemnt controlled trials. Lancet 2009; 374: Rochkind S et al. Phototherapy in peripheral nerve injury: Effects on muscle preservation and nerve regeneration. Neurobiol 2009;87: OSVAL II. Københavns Universitet Hornbæk - Hyldevej 32 Velindrettet og rummeligt fritidshus på 91 kvm med rigtig god beliggenhed i eftertragtet kvarter på kvm ugeneret grund med flere gode terrasser. Entré, indgangsparti med garderobe, stor opholdsstue med brændeovn, spiseafdeling og udgang til træterrasse med "læmur". Åbent køkken i forbindelse med spiseafdeling, forældresoveværelse, samt to børneværelser og 2 pæne flisebeklædte badeværelser. Endvidere udhus integreret i fritidshuset. Sag A7562. Udb/knt / Bolig m² Grund Stuer/ Opført Brt/nt / m² vær. Alternativ finansiering: Pauselån F / / Nybolig Havnevej Hornbæk Tlf Peter Leander sammen med Nykredit Livostin hedder nu Benaliv Benaliv mod allergi. Til hele familien! Start med lokalbehandling: BENALIV VIRKER INDEN FOR 5 MINUTTER Ved svær allergi, kombiner med: Benaliv til hele familien! BENALIV (levocabastin). Øjendråber, suspension 0,5 mg/ml og Næsespray, suspension, 50 µg/dosis. Indikation: Allergisk sæsonbetinget rhinoconjunctivit. Dosering: Voksne og børn over 2 år: En dråbe i hvert øje 2 x dgl. eller 2 pust i hvert næsebor 2 x dgl.. Kan øges til 3-4 x dgl. Omrystes før brug. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Bør ikke anv. til børn < 2 år. Øjendr.: Bør ikke anv. sammen med bløde kontaktlinser. Næsespr.: Forsigtighed bør udvises hos patienter med nedsat nyrefunktion. Graviditet og amning: Graviditet: Erf. savnes og bør ikke anv. med mindre fordele retfærdiggøres i.f.t. risiko. Amning: Kan anv., men forsigtighed udvises. Bivirkninger: Alm.: Øjendr.: Øjensmerter, sløret syn. Næsespr.: Hovedpine, kvalme, træthed, pharyngolaryngeal smerte, sinusitis, svimmelhed, somnolens, epistaxis, hoste. Ikke alm.: Øjendr.: Øjenlågsødem. Næsespr.: Utilpashed, irritation, lokal tørhed, hypersensitivitet, bronkospasmer, dyspnø, nasal ubehag og congestion. Sjældne: Næsespr.: Takykardi, nasal ødem. Meget sjældne: Øjendr.: Conjunktivit, blefaritis, ocular hyperæmi, rindende øjne, angioneurotisk ødem, hypersensitivitet, kontaktdermatitis, urticaria, hovedpine. Evt. yderligere anv. af øjenpræp. indgives med 5 min. interval. Udl.: Øjendr.: HA, Næsespr.: HF. Tilskud: Klausuleret tilskud. Pakninger og priser: Øjendr. 4 ml og næsespr. 150 doser: Ikke apoteksforbeholdte. BENADRYL (acrivastin). Hårde kapsler. 8 mg. Indikation: Allergiske sygdomme, især urticaria, høfeber og allergisk rinit. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Bør ikke anv. til ptt. med nedsat nyrefunktion eller til ptt. med arvelig galac tose intolerans. Samtidigt indtag af alkohol eller andre CNS-depressiva kan fremkalde yderligere svækkelse af den menneskelige årvågenhed hos nogle. Dosering: 8 mg efter behov, højst 3 x dgl. Bør ikke anv. til børn u. 15 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Graviditet: Erfaringsgrundlaget for anv. til gravide er ringe. Der er ingen meddelelser og teratogen effekt. Amning: Erfaring savnes. Bør indtil videre ikke anv. i ammeperioden. Det er uvist om acrivastin passerer over i modermælken. Bivirkninger: Almindelige: Døsighed. Sjældne: Hududslæt. Udlevering: HF. Tilskud: Klausuleret tilskud. Pakninger: 12, 24, 48 eller 96 stk. BENADAY (cetirizindihydrochlorid). Tabletter, 10 mg Indikation: Lindring af nasale og okulære symptomer af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis samt symptomer på kronisk idiopatisk urticaria. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer, alvorlig nedsat nyrefunktion samt arvelig galactoseintolerans. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Der er ikke påvist signifikante interaktioner med alkohol, dog tilrådes forsigtighed. Forsigtighed tilrådes til epileptiske patienter og til patienter som har risiko for krampeanfald. Bør ikke anv. til børn u.6 år. Dosisjustering anb. ved nedsat lever- og nyrefunktion. Graviditet og amning: Bør kun anv. med forsigtighed til gravide eller ammende. Cetirizin udskilles i modermælken. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 10 mg (1 tablet) dgl. Børn 6-12 år: 5 mg eller ½ tablet x 2 dgl. Bivirkninger: Kliniske studier har vist mindre bivirkninger på CNS, herunder døsighed, træthed, svimmelhed og hovedpine. Ikke alm.: Agitation, paræstesier, diarré, udslæt, kløe, utilpashed, asteni. Pakninger: 7 stk. og 21 stk. Udlevering: HF. Tilskud: Klausuleret tilskud. Forkortet produktinformation er baseret på det fuldstændige produktresumé, som kan rekvireres hos registreringsindehaveren McNeil Denmark ApS, tlf Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: April 11. DK/BLV/ lægemagasinet 3 15

16 Prostatakræft og osteoporose Mænd med prostatakræft, der behandles med medicinsk eller kirurgisk kastration, har en øget risiko for at udvikle osteoporose. Af læge Mads Hvid Poulsen 1,2 og læge ph.d Morten Frost 3,4 1 forskningsenheden for Urologi, Klinisk Institut, Syddansk Universitet 2 urinvejskirurgisk Afdeling, Odense Universitets Hospital 3 medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt Kolding 4 endokrinologisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Fraset basalcelle hudkræft er prostatakræft den hyppigste kræftform blandt danske mænd. Mere end 4200 mænd får årligt stillet diagnosen prostatakræft, og omkring lever i øjeblikket med sygdommen. Cirka hver tredje mand med prostatakræft vil i løbet af sit sygdomsforløb blive kastreret. Kastrationsbehandlingen gives enten som en del af en kurativt intenderet strålebehandling eller ved dissemineret sygdom. Kastrationsbehandlingen medfører et markant fald i testosteron, hvorved kræftcellerne inaktiveres, hvilket medfører en bedre effekt af strålebehandlingen og symptomlindring samt livsforlængelse for de patienter, der har dissemineret sygdom. Kastrationsbehandlingen er således en af hjørnestenene i behandlingen af prostatakræft. Selve kastrationsbehandlingen gøres kirurgisk eller medicinsk. Den kirurgiske procedure er en total eller subcapsulær orkidekromi i lokal bedøvelse, mens den medicinske behandling typisk gives som injektioner af LHRH agonist eller antagonisk. Kastrationen er, fraset når den gives i monoterapi med at antiandrogen (profamid eller bialutamid), forbundet med en række bivirkninger, herunder nedsat libido, erektil dysfunktion, svedeture, anæmi, vægtøgning, tab af kognitiv funktion og øget knogleresorption. Sidstnævnte kan medføre osteoporose og øge risikoen for frakturer, immobilisering og tab af gang og stand-funktion. Hvad påvirker knoglerne Vores knogler nedbrydes og opbygges gennem hele livet af osteoclaster, absorberer knoglevævet, og osteoblaster danner ny knogle. Processen udbedrer småskader og sikrer, at knoglerne hele tiden er tilpasset den aktuelle belastning. Med alderen nedbrydes knoglerne mere end de opbygges, men også en lang række faktorer, herunder blandt andet livsstilsfaktorer som rygning og alkohol, foruden visse sygdomme, f.eks. reumatoid artritis og thyrotoxicose, samt talrige lægemidler, kan påvirke balancen i negativ retning. Knoglernes omsætning er også påvirkelig af vores hormonniveauer, herunder særligt østrogen, der hæmmer knogleabsorptionen. Hos mænd omdannes testosteron i nogen grad til østrogen, hvorfor mænd ved medicinsk eller kirurgisk kastration mister effekterne af østrogen på knoglerne, hvilket medfører knogletab. Undersøgelser har således også vist, at lave niveauer af østrogen i højere grad end lave niveauer af testosteron er associeret med en øget risiko for knoglebrud hos mænd 1. Testosteron menes imidlertid også at have betydning for vores muskelfunktion, som har stor betydning for fastholdelse af knoglemasse samt formentlig også risikoen for fald, som ofte er årsagen til knoglebrud hos ældre patienter. Knoglerne ved kastrationsbehandling Undersøgelser har vist, at kastrationsbehandlingen ved mænd medfører et tab af knoglemasse på mellem 2 og 9 % det første år 2, og i de efterfølgende år er tabet af knoglemassen ligeledes forhøjet. Konsekvenserne er, at kastrationsbehandlingen medfører en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud. I en dansk registeropgørelse fra 2007, hvor der indgik data for mere end mænd, hvoraf 1000 havde prostatakræft, var det at have prostatakræft knyttet til en næsten fordobling af risikoen for knoglebrud 3. Desuden viste undersøgelsen, at kastrationsbehandling medførte en yderligere forøgelse i risikoen for knoglebrud. I en anden undersøgelse fra 2005 med mænd, som alle havde prostatakræft, så man efter 5 år, at 19 % af dem, som blev

17 Box 1. Beregning af dagligt indtag af calcium Beregning af dagligt indtag af Calcium: Calcium (mg/døgn) = (150 x glas mælk) + (200 x skiver ost) + (250 x portion af mælkeholdigmad) behandlet med kastration, havde haft et knoglebrud, mens kun 13 % af dem, som ikke var blevet kastreret, havde haft et knoglebrud 4. Vi har i vores forskergruppe fulgt 105 mænd med prostatakræft. Ved opstart af kastrationsbehandlingen havde 10 % af patienterne osteoporose. Med tabet af østrogens effekt på knoglerne ved opstart af behandlingen er det vigtigt at sikre, at risikoen for fremtidige knoglebrud reduceres så vidt, det er muligt. Bestemmelse af knoglemassen Knoglemassen måles ved hjælp af en DXA-skanning, der bestemmer mængden af knogle i hoften og ryggen. Resultatet afgives som en T-score, og hvis T-scoren -2,5 eller lavere, har man osteoporose. Diagnosen osteoporose kan almindeligvis også stilles, hvis patienten får et lavenergibrud i ryggen eller hoften, men hos patienter med cancer skal man være opmærksom på, at frakturerne kan være forårsagede af knoglemetastaser. Hos patienter med prostatacancer ses undertiden meget høje niveauer af knoglemasse, hvilket kan skyldes metastasering af canceren til knoglerne (eksempel på DXA-skanning visende forøget knoglemasse i en lændehvirvel på grund af en metastase fra en prostatacancer kan ses i billede 1). Ved tvivl om tolkningen af skanningsresultaterne bør der altid konfereres med lokal specialist i knoglesygdomme, og mænd under 60 år med osteoporose bør altid henvises til specialist i knoglesygdomme. Hvis skanningen viser osteoporose, skal patienten udredes for at afdække mulige årsager til osteoporose, og risikoen for fremtidige knoglebrud også søges afklaret. Særligt tidligere knoglebrud og steroidbehandling er af stor betydning, men også ubehandlede konkurrerende sygdomme som eksempelvis forhøjet stofskifte, samt kost, motion, alkohol, tobak og lægemidler har betydning for risikoen for fremtidige knoglebrud. Endelig er også faldtendens en vigtig risikofaktor. Behandling af osteoporose hos patienter med prostata cancer Behandlingen af osteoporose ved mænd med prostatakræft, der er kastreret, følger standard behandlingen for mandlig osteoporose, den eksempelvis findes på Dansk Endokrinologisk Selskabs hjemmeside på Non-farmakologiske tiltag Rygning mindsker knoglemassen og øger dermed risikoen for fraktur, og derfor anbefales rygeophør. Er man ikke fysisk aktiv, aftager mængden af knogle og muskelmassen, hvilket også forøger risikoen for fald og frakturer. Generelt anbefales derfor fysisk aktivitet, og den skal helst være vægtbærende, f.eks. i form af gang og løb. Hvis anamnesen omfatter tendens til fald, bør fokus rettes mod faldforebyggelse. I det omfang, der er muligt, bør sløvende analgetika samt hypnotika og sedativae reduceres i dosis eller eventuelt seponeres, og ortostatisk hypotension skal udelukkes. Det anbefales at henvise patienter med faldtendens til regelret faldudredning, hvilket som oftest sker ved en af landets geriatriske afdelinger. Vitamin D og kalk Det daglige indtag af kalk og D-vitamin bør generelt ligge på 0,8-1 gram kalk foruden mikrogram D-vitamin om dagen. Da kalktabletterne kan medføre Billede 1. DXA skanning af lænden. Forøget knoglemasse på grund af metastase hos patient med prostatacancer lægemagasinet 3 17

18 Figur 1. Skabelon for udredning og opfølgning af osteoporose ved prostatakræft patienter der kastreres Zoledronsyre kan medføre influenzalignende symptomer særligt første gang, præparatet gives, men der ses også hypokalkæmi, muskel- og knoglesmerter med videre. Denosumab virker ligesom zoledronsyre antiresorptivt. De umiddelbart hyppigst forekommende bivirkninger ved behandling med denosumab er forstoppelse og ekstremitetssmerter, men denosumab kan også medføre kæbenekrose og atypiske knoglebrud. Hvem bør have foretaget en knogleskanning? forstoppelse, og mange patienter med prostatacancer får medicin, der kan hæmme peristaltikken, bør man have fokus på tarmfunktionen efter opstart af kalktilskud og eventuelt overveje af undvære kalktilskud, hvis fødens indtag af kalk er acceptabel (se box 1). Det gælder også særligt situationer, hvor der foreligger hyperkalkæmi som følge af metastasering af canceren. Inden opstart af behandling af osteoporose er det vigtigt at sikre, at patienten har et normalt niveau af vitamin D i blodet, dvs. et 25-OHD på mindst 50 nmol/l. Da undersøgelserne af lægemidlerne til behandling af osteoporose af mænd også har omfattet vitamin D og kalk, bør disse tilskud altid gives samtidigt med den specifikke behandling af osteoporose. Behandling af OSTEOporose hos PATIENTER med PROSTATA cancer Det er vigtigt at understrege, at de mulige gavnlige effekter af behandling af osteoporose hos medicinsk kastrerede patienter altid skal vejes nøje op mod potentielle bivirkninger. Ved meget udbredt cancersygdom og dårlig almentilstand er behandling af osteoporose selvsagt ikke relevant. Lægemidler til behandling af osteoporose deles generelt i anti-resorptive og anabole lægemidler. På grund af en mulig forøget risiko for udvikling af cancer under anabol behandling gives disse lægemidler imidlertid ikke til patienter med tidligere eller eksisterende cancer, herunder prostatacancer. Ved medicinsk behandling af osteoporose hos kastrede mænd med prostatakræft anvendes derfor antiresorptive lægemidler, og førstevalget er bisfosfonatet alendronat. Dette lægemiddel tåles generelt godt, men ved kontraindikationer, specielt øvre gastrointestinale lidelser eller udvikling af bivirkninger, bør andet antiresorptivt lægemiddel som eksempelvis zoledronsyre (Infusion én gang om året, gives på sygehus) eller denosumab (subkutan injektion hvert halve år, kan opstartes i almen praksis) overvejes. Bivirkningerne til alendronat er typisk knoglesmerter, myalgi, arthralgi, pyrosis og abdominalia. Patienter, der har fået store mængde bisfosfonater på grund af en cancer, har en betydeligt forøget risiko for udvikling af den alvorlige bivirkning kæbenekrose. Hos patienter, der får bisfosfonater på grund af osteoporose, er bivirkningen sjældnere. Længerevarende behandling med antiresorptive lægemidler er desuden associeret med udvikling af såkaldte atypiske hoftefrakturer. Patienter, der gennem flere år er blevet behandlet med antiresorptive lægemidler som eksempelvis alendronat, bør derfor udredes nærmere, hvis der tilkommer smerter i hoften. Referencer European Association of Urology anbefaler, at mænd, som kastreres i en længere periode, dvs. i et år eller mere, undersøges for osteoporose. Dansk Endokrinologisk Selskab anbefaler, at mænd over 50 år med en risikofaktor for osteoporose, herunder hypogonadisme, undersøges for osteoporose. Endvidere har kastration ved prostatakræft siden 2010 været på Sundhedsstyrelsens liste over risikofaktorer for udviklingen af osteoporose. Der er ikke udarbejdet en national vejledning for udredning af osteoporose hos patienter med prostatacancer, som opstartes i antiandrogenbehandling. Urologer, der opstarter antiandrogenbehandling, bør overveje at henvise patienten til en DXA scanning, hvis dette vil kunne få behandlingsmæssige konsekvenser, ligesom der bør sikres et passende indtag at kalk og specielt D- vitamin. Har patienten osteoporose, kan den videre udredning foregå via egen læge eller en medicinsk afdeling med ansvar for behandling af osteoporose. Hvis skanningen ikke har vist osteoporose, bør det overvejes, om og hvornår den næste DXA scanning skal foretages. 1. leblanc ES, Nielson CM, Marshall LM, et al. The effects of serum testosterone, estradiol, and sex hormone binding globulin levels on fracture risk in older men. J Clin Endocrinol Metab 2009; 94(9): Smith MR, McGovern FJ, Zietman AL, et al. Pamidronate to prevent bone loss during androgendeprivation therapy for prostate cancer. N Engl J Med 2001; 345(13): Abrahamsen B, Nielsen MF, Eskildsen P, Andersen JT, Walter S, Brixen K. Fracture risk in Danish men with prostate cancer: a nationwide register study. BJU Int 2007; 100(4): Shahinian VB, Kuo YF, Freeman JL, Goodwin JS. Risk of fracture after androgen deprivation for prostate cancer. N Engl J Med 2005; 352(2):

19 Denne side er reserveret Boehringer-Ingelheim

20 Patienter med type 2 diabetes får færre alvorlige følgesygdomme, når de sammen med deres praktiserende læge skræddersyr deres egen behandling Af praktiserende læge, ph.d. Lars J. Hansen og professor Niels de Fine Olivarius, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Resultaterne fra det store landsdækkende forskningsprojekt Diabetesomsorg i Almen Praksis er netop offentliggjort (1). De viser blandt andet, at patienter, der samarbejder med deres praktiserende læge om at opstille personlige mål for behandlingen og løbende får feedback fra lægen, kan reducere risikoen for følgesygdomme med tæt på 20 procent. Den største undersøgelse i almen praksis Projektet begyndte i 1988, hvor 474 danske praktiserende læger blev randomiseret til en interventions- og en kontrolgruppe. De praktiserende læger inkluderede alle patienter over 40 år med nykonstateret diabetes i perioden 1989 til Der var ingen øvre aldersgrænse, og kun 10 procent af patienterne blev ekskluderet pga. alvorlig somatisk sygdom eller psykisk sygdom, eller fordi de ikke ønskede at deltage. I alt blev 1428 patienter inkluderet, heraf havde 97,5 % type 2 diabetes. Interventionen blev afsluttet 6 år efter diabetesdiagnosen blev stillet, og herefter er patienterne blevet fulgt i yderligere 13 år. I interventionsgruppen blev de praktiserende læger anbefalet at tilpasse behandlingen efter den enkelte patients behov og ønsker, når det gælder behandlingsmål, valg af livsstilsændringer og medicinsk behandling. Lægerne modtog en skriftlig klinisk diabetesvejledning (det var før DSAMs kliniske vejledninger), hvor også betydningen af kostvejledning, vægttab, motion og rygeophør blev understreget. Det blev endvidere anbefalet at udskyde igangsættelsen af antidiabetisk farmakologisk behandling, indtil effekten af et eventuelt vægttab havde vist sig. Ved vedvarende hyperglykæmi, hypertension og/eller hyperlipidæmi blev der givet forslag til farmakologisk behandling. Lægerne fik også tilbudt årlige halvdagskurser, patientfoldere til uddeling og mulighed for råd fra en specialist i diabetologi. Lægerne fik tilsendt et spørgeskema umiddelbart før en forestående kvartårlig konsultation. Spørgeskemaet fungerede som 1) en påmindelse til lægen om den forestående konsultation, 2) en tjekliste for lægen og 3) et instrument til indsamling af lægens observationer under konsultationen. Spørgeskemaet blev Tabel 1. Behandlingsmål Tabel 2. Resultater Hæmoglobin A1c, % * Diastolisk blodtryk, mmhg Fastende cholesteroler, mmol/l Fastende triglycerider, mmol/l God kontrol Acceptabel kontrol 8, Dårlig kontrol > 8,5 > 100 > 7 > 5 Alle diabetes-relaterede effektmål Diabetesrelateret dødelighed Generel dødelighed Akut myokardieinfarkt Apoplexia cerebri Perifér karsygdom Mikrovaskulær sygdom Relativ risikoreduktion for interventionen, % P-værdi* NS NS NS NS NS Number needed to treat (i 10 år) * Referenceinterval: % Fra projektets kliniske vejledning fra 1989 *Cox regressionsanalyse med mul)variat justering. NS, ikke- signifikant

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab?

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab? 3 Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4 Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6 Hvordan gives Prolia denosumab? 8 Husk din næste Prolia denosumab injektion 9 Opbevaring

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Lægen kan have givet dig Cetirizin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have givet dig Cetirizin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning. Indlægsseddel: Information til brugeren Cetirizin Actavis 10 mg filmovertrukne tabletter Cetirizindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Cetirizin

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 25. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 0. D.SP.NR 1222 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antistina-Privin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Antazolinsulfat 5 mg/ml + naphazolinnitrat

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Mozobil 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning plerixafor

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Mozobil 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning plerixafor B. INDLÆGSSEDDEL 20 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mozobil 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning plerixafor Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere