Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8"

Transkript

1 Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8 Kompendium. Vol. II Ken Lunn Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 1. udgave 2000 Ken Lunn Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning m.m. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 1

2 Forord Bind II i serien 'Klinisk undersøgelsesmetodik' omfatter undersøgelsen af nervesystem og bevægeapparat. Som bind I er teksten opdelt i to dele, således at undersøgelsesproceduren, som er beskrevet i stor tekststørrelse (12 pt.), præsenteres i den rækkefølge, hvori man bør foretage en systematisk undersøgelse. Denne del af teksten er markeret med en grå streg i venstre side. De afsnit, der er skrevet med mindre tekst (10 pt.), indeholder supplerende information vedr. undersøgelsen og eventuelle relaterede sygdomstilstande. De er ment som 'huskenoter', når man gennemgår undersøgelsesproceduren. God fornøjelse! w Ken Lunn, København 2000 Side 2 Klinisk undersøgelsesmetodik

3 Nervesystemet Oversigt w Observer patientens generelle (psykiske) tilstand Vurder patientens: Bevidsthedstilstand Hukommelse Orientering i tid og rum Emotionelle status w Undersøg overekstremiteterne; strakt-arm-test, tremor og Stewart-Holmes test Undersøg for deviation nedefter eller opefter Undersøg for tremor Undersøg for udsving w Undersøg patientens koordination Finger-næse-forsøg/knæ-hæl-koordination Diadokokinese - evne til hurtigt at skifte mellem modsatrettede bevægelser (supination/pronation af hænderne) w Undersøg kranienerverne I - XII I Olfactorius II Opticus III Oculomotorius IV Trochlearis V Trigeminus VI Abducens VII Facialis VIII Vestibulocochlearis IX Glossopharyngeus X Vagus XI Accessorius XII Hypoglossus w Motorisk undersøgelse af over/underekstremiteterne Observation: muskeltrofik, muskeltrækning (fasciculation) Undersøg musklernes tonus Undersøg musklernes kraft w Reflekserne Undersøg senereflekser Biceps Triceps Patellar Achilles Undersøg plantarreflekser Undersøg abdominalreflekser Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Side 3

4 Fortsat w Undersøg patientens sensibilitet Vibrationssans Stillingssans Hvis indikeret, undersøg for: Berøringssans w Rombergs prøve w Observer patientens gang w Side 4 Klinisk undersøgelsesmetodik

5 Observer patientens generelle (psykiske) tilstand Forstyrrelser af hjernens højere funktioner viser sig på mange forskellige måder og kan have mange årsager. Ved eventuelle tegn på forstyrrelse, bør man overveje; organiske hjernelæsioner, psykiatrisk sygdom eller intoksikation. Vurder patientens: w Bevidsthedstilstand w Hukommelse w Orientering i tid og rum w Emotionelle status Undersøg overekstremiteterne; strakt-arm-test, tremor og Stewart-Holmes test w Nervesystemet Bed den siddende patienten om at strække begge arme ud foran sig og lukke øjnene. Observer for ubevidst opadgående eller nedadgående bevægelse og/eller tremor. Applicer et moderat tryk på patientens arme og bed patienten om at holde armene stille. Hold i fem sekunder og giv slip. Observer udsvinget. Deviation af armene nedefter eller opefter w Deviation opefter Cerebellum læsioner w Deviation nedefter Læsioner i pyramidebanerne (tractus pyramidalis) (se appendix) Tremor Bemærk, at tremor både kan forekomme i hvile eller være intentionsbetinget. w Grov tremor i hvile Overvej Parkinsonisme w Fin tremor Overvej thyreotoksikose w Intentionsbetinget tremor Overvej cerebellum læsioner Udsving ved Stewart-Holmes test Normalt svinger armene kun et lille stykke, før antagonisterne bremser bevægelsen. w Manglende antagonist respons Muskelsvaghed Cerebellum læsioner Klinisk undersøgelsesmetodik Side 5

6 Cerebellum Cerebellum har en vigtig motorisk regulerende funktion, som har særlig betydning for koordination og organisation af muskelgruppeaktivitet. For at kunne udføre disse opgaver, må cerebellum modtage motorisk information fra cerebrum samt proprioceptiv information fra musklerne. Impulser fra cerebellum løber dels til de motoriske spinalbaner, de såkaldte indirekte aktiveringsbaner (tractus rubrospinalis, tractus retikulospinalis) og dels til thalamus. Læsioner i cerebellum resulterer i manglende koordination (ataxi) og/eller manglende evne til at foretage hurtige modsatrettede bevægelser (dysdiakokinese). Pyramidebanerne (tractus pyramidalis) (se appendix) Pyramidebanerne, eller de direkte aktiveringsbaner, løber fra den motoriske cortex uden synapser til forhornsceller i medulla spinalis (tractus cortikospinalis lateralis og ventralis) eller til kranienervernes motoriske kerner (tractus cortikobulbare) på den kontralaterale side. Læsioner af pyramidebanerne beskadiger de første motoriske neuroner, og giver et bestemt klinisk billede, som kan være karakteriseret ved bl.a: w Svækkelse (uden muskelsvind) af de muskler, som innerveres af de involverede nerver - kontralaterale for læsionen w Øget spastisk muskeltonus af de muskler, som innerveres af de involverede nerver w Hyperrefleksi af de muskler, som innerveres af de involverede nerver w Nedadgående bevægelse af de udstrakte arme w Unormal plantarrefleks (extensor respons) w Manglende abdominalreflekser Hvis symptomerne kun involverer den ene side, befinder læsionen sig højst sandsynligt (men ikke nødvendigvis) i hjernen, hvor de to pyramidebaner ligger fysisk adskilt fra hinanden. Hvis symptomerne involverer begge sider, bør man overveje skader, som involverer medulla spinalis - det område, hvor de to pyramidebaner ligger fysisk tæt på hinanden. Når man skal stille en differentialdiagnose vedrørende en pyramidebane læsion, er det vigtigt at huske, at pyramidebanerne krydser ved begyndelsen af medulla spinalis. I øvrigt stammer størstedelen af den appendikulære muskulaturs innervation fra den kontralaterale side af cerebrum. Nogle få aksiale muskler har bilateral innervation (tyggemuskler, tungens og ganens muskler, m. frontalis, øjenmusklerne samt paraspinale muskler). Parkinsonisme Parkinsonisme er betegnelsen for de sygdomstegn, som ses ved Parkinsons sygdom (Paralysis agitans). Sygdommen er karakteriseret ved grov hviletremor på ca. 5 Hz. Ved bevægelse reduceres tremor sædvanligvis. Ved mere udtalt affektion ses den karakteristiske pilletrilletremor. I øvrigt ses en øget muskeltonus, der kommer til udtryk som rigiditet. Den øgede tonus kan give en karakteristisk tandhjulsrigiditet ved passiv bevægelse af et led. Nedsat motorik (hypokinesi) forekommer også. Den kan ledsages af manglende spontan motorik (akinesi) og langsomme bevægelser (bradykinesi). Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) (se også side 6 & 12 Vol I) Basedows sygdom (Graves sygdom) Basedowsk syge er en autoimmun sygdom, som medfører overproduktion af thyreoideahormonerne. TSH mængden er nedsat på grund af feedback hæmning. Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma) Overfunktion af glandula thyreoidea på grund af små knuder i kirtlen. Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia) Overdosering/misbrug af thyroxin medicin. Sekundær thyreotoksikose Hyperthyreoidisme af sekundær oprindelse. w TSH (Hypofysetumor) w hcg (Carcinoma) w T 3 /T 4 (Ovarie teratoma) Side 6 Klinisk undersøgelsesmetodik

7 Undersøg patientens koordination Bed den siddende patient om at placere egen pegefinger først på egen næse og derefter på din pegefinger (som du har placeret ca. 50 cm fra patientens ansigt). Bed patienten om at gentage bevægelsen hurtigt, imens du bevæger din pegefinger. Gentag forsøget med den anden pegefinger. w Dysmetri Manglende evne til at udføre ovenstående øvelse. Bevægelserne er vaklende med upassende hastighed og patientens finger rammer ikke din finger. Denne præsentation er tegn på læsioner i cerebellum (se s.6). Med patienten stående, bed denne om at bevæge højre hæl langsomt op og ned af det venstre ben fra knæ til fod (over tibia s forkant). Gentag forsøget på modsatte side. Gentag med lukkede øjne. w Ataksi Manglende evne til at udføre ovenstående. Hvis bevægelserne er oscillerende (svingende) og patienten ikke rammer knæet, er det tegn på læsioner i cerebellum (se s.6). Hvis patienten løfter foden for højt og ikke kan anbringe hælen på knæet, er det tegn på forstyrrelse af stillingssansen. Evnen til at udføre øvelsen forværres, når øjnene lukkes. Se også Rombergs prøve. Proprioception og stillingssans (se appendix) Proprioception omfatter dels den bevidste stillingssans og dels ubevidst proprioceptiv information fra muskler, led og hud. Information vedrørende den bevidste stillingssans løber hovedsageligt i baner uden synapse gennem bagstrengene (tractus fasiculus gracialis og fasiculus cuneatus) til en synapse i medulla oblongata, hvorefter de krydser og løber videre dels til cerebellum og dels til cortex cerebri. Ubevidst proprioceptiv information løber hovedsageligt i tractus spinocerabellaris dorsalis kontralateralt for impulsens opståen efter en initial ipsilateral synapse i medulla spinalis. w Undersøg kranienerverne I - XII I Olfactorius N. olfactorius, kranienerve I: Sensorisk - lugtesansen Undersøg lugtesansen Undersøgelsen udføres kun hvis indikeret. Lad patienten lugte til mindst to olfactoriusstimulerende stoffer (f.eks. pebermynteolie og kaffe) med lukkede øjne. Udfør undersøgelsen først med det ene, og så med det andet næsebor, mens patienten holder det andet næsebor lukket. w Manglende evne til at lugte kaldes anosmi, hvilket er tegn på læsioner af kranienerve I. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 7

8 II Opticus N. opticus, kranienerve II: Sensorisk - synssansen Undersøg synsstyrken Undersøg patientens synsstyrke. Hvis patienten bruger briller, bør de beholdes på under undersøgelsen. Synsstyrkeundersøgelsen kan udføres ved brug af Snellens tavlen, eller ved læsning af småskrift. Ved at bruge en Snellens tavle, kan synsstyrken angives som en brøk, hvor øverste tal angiver patientens afstand fra tavlen, mens det nederste tal angiver, hvilken bogstavrække patienten kan læse. 6/18 fortæller med andre ord, at patienten ved 6m afstand kan læse ned til den bogstavrække, som en normalsynet person kan læse i en afstand af 18m. Sammenlign patientens syn med dit eget. w Nedsat synsstyrke Nedsat synsstyrke kan være tegn på læsioner hvor som helst i synssansens baner: cornea, camera anterior bulbi, lens, corpus vitreum, retina, n. opticus, tractus opticus, radiatio opticus og/eller cortex cerebri. Undersøg synsfeltet Klinisk undersøgelse af synsfeltet, hvor du sammenligner patientens synsfelt med dit eget. Undersøgelsen foretages ved, at du har patienten siddende overfor dig i ca. 1m afstand (konfrontationsmetoden). Bed patienten om at dække sit højre øje (du dækker dit modstående venstre øje), mens patienten holder sit blik på dit højre øje. Hold en kuglepen (eller noget lignende) i din højre hånd mellem dig og patienten i den yderste kant af dit synsfelt. Bed patienten om at fortælle dig, når den kommer til syne, mens du bevæger kuglepennen langsomt mod venstre (vær opmærksom på den blinde plet). Gentag ovenstående med indgang til synsfeltet; fra højre, fra oven og fra neden. w Forstyrrelse af synsfeltet Manglende synsfelt er tegn på læsioner af kr n. II. Læsionens placering kan identificeres udfra det område af synsfeltet, som mangler (se figur). Side 8 Klinisk undersøgelsesmetodik

9 w Forstyrrelser af n. opticus Hovedårsager til læsioner af n. opticus: Neuritis (n. opticus) (vær opmærksom på dissemineret sklerose, se side 17) Kompression af n. opticus (tumor, aneurisme) Toksisk optisk neuropati (tobak, ethambutol, metyl alkohol, kinin) Iskæmisk neuropati (arteritis temporalis) Papilødem (vær opmærksom på tidlige tegn på problemet) Svær anæmi B 12 Infektion fra sinus paranasales Oftalmoskopi Oftalmoskopi kræver en del øvelse og kan være meget vanskelig at udføre. Indenfor ortodoks medicin anvendes antikolinerge stoffer til at dilatere pupillerne, hvilket gør undersøgelsen nemmere. Uden antikolinerge stoffer skal man sørge for, at undersøgelsen er udført i et mørkelagt rum. Undersøgelsen af fundus oculi bør foregår systematisk for ikke at undlade nogle områder. Start med at identificere papillen og iagttage i stråleformede retninger udfra papillen. Vær opmærksom på papillens udseende og afgrænsning, retina (nethinde), macula samt venerne og arterierne. w Oftalmoskopiske fund Hypertensive forandringer (malign hypertension) Uskarpt afgrænsede mediale papilgrænser Venøs tilspidsning, hvor vener og arterier krydser hinanden Lysrefleksen fra arterierne omkring papillen er fremhævet (sølvtråd effekt) Dilaterede vener Diabetisk retinopati Mikroaneurismer Eksudat læsioner Dybe retina blødninger Dannelse af proliferende fibrøst væv (sene stadie af diabetisk retinopati) Glaukom (grøn stær) Fordybning af papillen Papilødem Opsvulmning af papilla nervi optica. Tidlige symptomer er rødme af papillen, uskarpe papilgrænser samt forstørrelse af den blinde plet. Mulige årsager til papilødem: w Forhøjet intrakranielt tryk w Rumopfyldende proces i orbita (ensidig) w Malign hypertension w Obstruktion af v. opthalmica, eller dens grene (trombose) w Iskæmi (a. centralis retinae trombose/arteritis temporalis) w Neuritis (n. opticus) Glaukom Glaukom er betegnelsen for en stigning af det intra-okulære tryk. Trykstigning kan forårsage skader på øjets struktur og funktion. Glaukom er opdelt i flere hovedgrupper efter ætiologien. De to hyppigste grupperinger er: w w Kronisk idiopatisk glaukom (den hyppigste form. Udgør 60-70% af alle tilfælde) Glaucoma angulo clauso (snævervinklet glaukom). Akut lukning af sinus venosus sclerae (10% af alle tilfælde) Nervesystemet Klinisk undersøgelsesmetodik Side 9

10 III Oculomotorius N. oculomotorius, kranienerve III: Sensorisk - proprioceptiv information fra m. rectus superior, m. rectus medialis, m. rectus inferior, m. obliquus inferior. Motorisk - m. lavator palpebrae, m. rectus superior, m. rectus medialis, m.rectus inferior, m. obliquus inferior. Parasympatisk (nucleus occulomotorii accesorius (Edinger- Westphals kernen)) - m. sphincter pupillae og m. ciliaris. Undersøgelser af denne muskel udføres med patienten i konfrontationsstilling. Undersøgelsen kan opdeles i to: Undersøgelse af de ekstra-okulære muskler (som også involverer Trochlearis (kranienerve IV) og Abducens (kranienerve VI)) Hold en kuglepen (eller noget lignende) mellem dig og patienten. Bed patienten om at følge kuglepennen med øjnene, mens du langsomt bevæger den mod venstre, mod højre, opad og nedad. Observer patientens naturlige øjenstilling, øjenbevægelser og øjenlågets stilling. w Ekstern oftalmoplegi Ved affektion af n. oculomotorius innervationen af de ekstra-okulære muskler er det affekterede øje trukket lateralt og lidt inferiort (på grund af kranienerverne IV og VI's innervation af m. obliquus superior og m. rectus lateralis). Endvidere er øjenlåget hængende. Vær opmærksom på, at Horners syndrom også kan give et hængende øjenlåg. Undersøg for okulær nystagmus Denne undersøgelse er egenligt ikke en kranienerve undersøgelse. Få patienten til at følge kuglepennen mod højre til øjenbevægelsens yderste grænse og hold i ca. 10 sekunder. Gentag mod venstre. Nystagmus viser sig som oscillerende eller pendulerende bevægelser af øjet. Undersøgelsen får symptomerne til at træde tydeligere frem. Nystagmus kan være tegn på: w Forstyrrelse af den vestibulære sans (perifer vestibulær (labyrintær) nystagmus) w Læsion af vestibulære kerner, af cerebellums lobus flocculo-nodularis eller af fasciculus longditudinalis medialis. Side 10 Klinisk undersøgelsesmetodik

11 Undersøgelse af de intra-okulære muskler Observer pupillens størrelse. w Intern oftalmoplegi Pupildilatation Overvej: Alkohol indtagelse Anvendelse af sympathicomimetica Holms-Adie pupil Nervesystemet Pupilsammentrækning Overvej: Anvendelse af opiat stoffer Horners syndrom Argyll Robertson pupil Lys ind i patientens højre øje. Observer konstriktion af pupillen på både den ipsilaterale og kontralaterale side. Gentag undersøgelsen med patientens venstre øje. Hvis der er tvivl om reaktionen, hold en kuglepen ca. 10 cm fra patientens øjne (på midtlinien) og bed patienten om at veksle mellem at fokusere på kuglepennen og på et fjernt objekt (ud af vinduet). Pupillen sammentrækkes normalt ved konvergens (nærblik på kuglepennen). w Læsioner af den afferente bane Manglende ipsilateral og kontralateral respons på lys Overvej læsioner af den afferente bane (kr. n. II) på den ikke responsive side w Læsioner af den efferente bane Kun ipsilateral respons på lys Overvej Edinger-Westphals kernelæsion på kontralaterale side Kun kontralateral respons på lys Overvej Edinger-Westphals kernelæsion på ipsilaterale side Klinisk undersøgelsesmetodik Side 11

12 Holms-Adie pupil Holms-Adie pupil er betegnelsen for manglende ipsi- og kontralateral respons på lys samt ufuldstændig sammentrækning af pupillen ved konvergens. Problemet skyldes denervation af ganglion ciliare. Horners syndrom Horners syndrom er hovedsageligt karakteriseret ved forstyrrelser i den sympatiske innervation af øjet. Læsioner af den sympatiske bane fra hypothalamus til den øverste thorakale medulla kan medføre syndromet. Symptomerne er: w Sammentrukket pupil w Ptosis w Enophthalmus w Manglende sved på ansigt og/eller krop (ipsilateralt for læsionen) Horners syndrom kan skyldes f.eks: w Lateral infarkt af medulla oblongata w Påvirkning af højre grænsestrenge ved f.eks. en apikal lungetumor IV Trochlearis N. trochlearis, kranienerve IV: Motorisk - m. obliquus superior Vedr. undersøgelse, se kranienerve III V Trigeminus N. trigeminus, kranienerve V: tre grene: N. opthalmicus: Sensorisk - Cornea, pande og hovedbund. N. maxillaris: Sensorisk - Ansigt, øverste del af mundhulen og de øverste tænder. N. mandibularis: Motorisk - bl.a. m. masseter, m. temporalis, m. pteygoideus lateralis & medialis. Sensorisk - Kæben, nederste del af mundhulen, de nederste tænder og tungens anteriore 2/3 dele. Sensibilitetsundersøgelser Bed patienten om at lukke øjnerne og brug et stykke vat til at stimulere huden på patientens ansigt. Patienten skal kunne fortælle, hvornår denne kan mærke berøringen. Vær opmærksom på at dække alle seks områder (3 x højre og 3 x venstre) ved undersøgelsen. Side 12 Klinisk undersøgelsesmetodik

13 w Tab af sensibilitet Læsion af kranienerve V (sjældent) Overvej: Rumopfyldende processer i fossa cranii media Trigeminus neurinom w Smerter over en eller flere af n. trigeminus' forgreninger Trigeminal neuralgi (Tic Douloureux) Cornea refleksen Bed patienten om at kigge op og væk fra dig. Uden at komme i patientens synsfelt, rør cornea med et stykke vat. Normalt udløses en blinkerefleks. Refleksen kan være afsvækket eller fraværende hos patienter, som bruger kontaktlinser. Refleksen er sensorisk igennem kranienerve V og motorisk igennem kranienerve VII. Motoriske undersøgelser Palper m. masseter og m. temporalis, mens patienten bider tænderne sammen. Musklerne skal være symmetriske (i størrelse og spænding). Hold på kæben, mens patienten åbner munden mod din modstand. Kæben skal bevæge sig symmetrisk nedad. Trigeminal neuralgi (Tic Douloureux) Smerteanfald lokaliseret omkring en gren af n. trigeminus. Årsagen til smerten er ofte ukendt, men et anfald kan, hos nogen, udløses ved stimulation af huden i et særligt følsomt område (trigger punkt). VI Abducens N. abducens, kranienerve VI: Motorisk - m. rectus lateralis Vedr. undersøgelse, se kranienerve III VII Facialis N. facialis, kranienerve VII: Motorisk - Ansigtsmuskler Sensorisk - Smagssansen (ant. 2/3 dele af tungen), meatus acusticus externa Parasympatisk - gl. sublingualis, gll. submandibularis, gll. lacrimalis. Undersøg det motoriske aspekt ved kr. n. VII Bed patienten om at løfte øjenbrynene, rynke panden, lukke øjnene kraftigt, puste kinderne ud og vise tænderne. - Observer for symmetrisk aktivitet af ansigtsmusklerne. w Facialisparese Læsion af kranienerve VII Overvej: Bells paralyse (idiopatisk) Infektion (borreliose, varicella zoster) Acusticusneurinom Apopleksi Klinisk undersøgelsesmetodik Side 13

14 Bells paralyse Unilateral paralyse af n. facialis. Mekanismen bag syndromet er egentligt ukendt, men der kan være tale om en opsvulmning af nerven pga. f.eks. infektion. Den opsvulmede nerve bliver sammenpresset i kanalerne, som fører ud af kraniet. Symptomerne begynder med smerter, muskelsvaghed og ender med paralyse. Borreliose Infektion med Borrelia spirochete. Infektionen overføres til mennesker fra tæger (f.eks. skovflåter). Sygdomsforløbet er ikke altid markant, men kan inkludere: udslæt på bid området, hovedpine, feber (muligvis), udslæt på trunkus, opkastning og ledsmerter. Sygdommen er cyklisk med tilbagefald. Sygdommen kan udvikle sig til at involvere; leveren, milten, hjertet og CNS. Varicella zoster infektion Nerveinfektion af virussen Varicella zoster kendes som 'helvedessild'. Når virussen, som ligger i dvale i et nerveganglion, aktiveres, opstår der symptomer. Sygdommen er karakteriseret ved udslæt (begrænset til den affekterede nerves dermatom) og svære smerter. Acusticusneurinom En langsomt voksende godartet svulst i n. vestibulocochlearis. Svulsten, som skyldes vækst af de Schwannske celler findes situeret i eller tæt ved meatus acusticus internus. Symptomerne kan inkludere: w Svimmelhed w Døvhed eller nedsat hørelse (ensidig) w Lammelser af ansigtsmuskler (påvirkning af n. facialis) VIII Vestibulocochlearis N. vestibulocochlearis, kranienerve VIII: to grene: N. vestibularis: Sensorisk - Balancen N. cochlearis: Sensorisk - Hørelsen Undersøgelsen af denne nerve kan opdeles i to: w Undersøgelse af den vestibulære sans (balancesansen) w Undersøgelse af den kokleære (akustisk) sans (hørelsen) Undersøg den vestibulære sans Undersøgelse af denne sans er omfattet af; undersøgelse af kranienerve III (oculomotorius), undersøgelse for nystagmus, Rombergs prøve og observation af patientens gang. w Balanceforstyrrelse (årsag kr. n. VIII) Overvej acusticusneurinom Undersøg den kokleære (akustiske) sans Der er tre undersøgelser for denne sans; alm. undersøgelse af hørelsen, Rinnes prøve og Webers prøve. De sidstnævnte undersøgelser kan i forhold til vurderingen af hørelsen fortolkes sammen. Undersøgelse af hørelsen: Stå bag patienten ude af dennes synsfelt og bed patienten om at sige til, når denne hører noget. Prøv at gnide fingrene mod hinanden eller brug et tikkende ur ved ørerne. Er der mistanke om problemer fortsæt med Rinnes og Webers prøve. Rinnes: Ved Rinnes prøve sammenligner man hørelsen mellem luftledning og benledning. Normalt høres luftledningen bedre. Anbring den anslåede stemmegaffel på processus mastoideus og bagefter ud for øregangen. Spørg patienten ved hvilken placering, stemmegaffelen høres bedst. Normalt er det ud for øregangen. Side 14 Klinisk undersøgelsesmetodik

15 w (Rinnes prøve) Benledning bedre end luftledning Konduktionsdøvhed Overvej: Voksansamling i meatus acusticus externa Væske i auris media (mellemøret) Fremmedlegeme i meatus acusticus externa w (Rinnes prøve) Luftledning bedre end benledning Normalt, husk dog at perceptiv hørenedsættelse også kan have samme præsentation (i så fald kan Webers prøve være afgørende). Webers: Anbring en kraftig anslået stemmegaffel på issen (ved samlingen af o. frontale og o. parietale). Spørg patienten, hvor lyden høres. Normalt er den lige god i begge ører. w (Webers prøve) Hørelse forskudt til højre eller venstre Konduktivt høretab Lyden forskudt til afficerede side Overvej: Voksansamling i meatus acusticus externa Væske i auris media (mellemøret) Fremmedlegeme i meatus acusticus externa Perceptiv hørenedsættelse Lyden forskudt til den modsatte side af læsionens placering Overvej: Kokleær (chochlea) eller retrokokleær (nervebaner) høredefekt (f.eks. acusticusneurinom, se side 14) IX Glossopharyngeus & X Vagus N. Glossopharyngeus, kranienerve IX: (Fælles motorisk nucleus med n. vagus (nucleus ambiguus)) Motorisk - m. stylopharyngeus Sensorisk - Smagssansen (post. 1/3 del af tungen), slimhinden i pharynx, proprioception fra m. stylopharyngeus. Sensorisk information fra auris media (mellemøret) og tuba auditiva (eustachiske rør) via n. tympanicus Visceral efferent fra sinus carotis, kemoreceptorer fra corpus carotis. Parasympatisk - gll. parotidea. N. vagus, kranienerve X: (Fælles motorisk nucleus med n. glossopharyngeus (nucleus ambiguus)) Motorisk - muskler i larynx, pharynx og oesophagus Sensorisk - viscerale efferente fra organer i thorax og abdomen, baroreceptorer fra aorta Parasympatisk: Visceromotorisk - bronchi, hjertet, oesophagus, ventriculus, tyndtarmen og de proximale 2/3 dele af colon Secretomotorisk - fordøjelseskanalen, pancreas Klinisk undersøgelsesmetodik Side 15

16 De følgende undersøgelser er fælles for de motoriske aspekter af kranienerve IX (n. glossopharyngeus) og X (n. vagus). Forhør patienten om tale- synkebesvær, hoste eller hæs stemme Kan være karakteristisk for læsioner af kr. n. IX og X. Undersøg for bevægelsessymmetri af uvula (drøblen) og velum palatinum (ganesejlet) Bed patienten om at åbne munden og sig 'ah'. Observer for bevægelsessymmetri af uvula. Bemærk! - Uvula devierer til siden væk fra læsionen og velum palatinum hænger i den side med læsionen. Brækrefleksen Rør det posteriore aspekt af pharynx med en træspatel. Undersøg begge sider. Der forventes en brækrefleks. Refleksbuen er kr. n. IX afferent og kr. n. X efferent. w Læsioner af kr. n. IX og X er meget besværlige at diagnosticere pga. bilateral kortikal innervation af glossopharyngeus og vagus nuclei. w Hæs stemme, uden forstyrrelser af brækrefleksen eller deviation af uvula, kan indikere kompression af n. laryngeus (grene af kr. n. X, n. vagus). Det kan skyldes; lymphoma i forbindelse med lunge carcinom, struma. XI Accessorius N. Accessorius, kranienerve XI: to dele: Pars vagalis: Motorisk - muskler i larynx Pars spinalis: Motorisk - m. sternocleidomastoideus, m. trapezius Undersøg m. sternocleidomastoideus og m. trapezius' innervation Følgende undersøgelser omhandler kun pars spinalis Palper musklerne og bemærk symmetri, tonus og muskelmasse. Bed patienten om at løfte skuldrene mod din fysiske modstand. Vær opmærksom på muskelstyrke og bevægelsessymmetri. Bed patienten om at placere hagen på højre skulder mod din fysiske modstand. Vær opmærksom på muskelstyrke. Gentag på den modsatte side. Bemærk asymmetri i muskelstyrke. w Asymmetri i muskelmasse, muskelstyrke eller bevægelse er tegn på læsioner af kr. n.xi. XII Hypoglossus N. Hypoglossus, kranienerve XII: Motorisk - tungens muskler Undersøg for symmetri i tungens bevægelser Bed patienten om at række tungen ud (centralt). Observer for deviation af tungen. w Deviation af tungen er tegn på læsioner af kr. n. XII. w Side 16 Klinisk undersøgelsesmetodik

17 Motorisk undersøgelse af over/underekstremiteterne Nervesystemet Foretag en systematisk undersøgelse af musklerne på over/under ekstremiteterne mhp.; muskeltrofik, muskeltonus, muskelkraft. Vær opmærksom på muskeltrækning (fasciculation). Muskeltrofik, muskeltrækning (fasciculation) Undersøg for muskelatrofi - husk håndens små muskler. Sammenlign dine observationer med modsatte side og vær opmærksom på væsentlig asymmetri. Vær opmærksom på muskeltrækninger. Har du mistanke om tilstedeværelse af muskeltrækning, kan de i nogle tilfælde stimuleres ved en let slag med en reflekshammer. w Atrofi Læsioner af den perifere motoriske neuron Inaktivitet w Muskeltrækning (fasciculation) Forhornscellelidelser Undersøg muskeltonus Undersøg for hypo- og hypertoni. w Hypotoni Ses ved: Forhornscellelidelser Perifere pareser Nylig apopleksi (hypotoni kan optræde umiddelbart efter apopleksien) Cerebellum læsioner (undersøg for ataxi og/eller dysdiakokinese) w Hypertoni Spasticitet (foldekniv) Skyldes øget refleksaktivitet og ses således ved læsion af den 1. motoriske neuron (pyramidebanerne) (se appendix), kontralateralt for rigiditet (kan forekomme som følge af apopleksi) Dissemineret sklerose Rigiditet (blyrør eller tandhjul) Sygdomme i de basale ganglier, specielt parkinsonisme (se side 6) Dissemineret sklerose En sygdom karakteriseret ved inflammation og nedbrydning af myelin i centralnervesystemet. Sygdommen forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd og viser en familiær tendens. Dissemineret sklerose debuterer oftest mellem 20 og 50 år, med højdepunktet omkring de 30 år, og menes at skyldes forstyrrelser af immunsystemet. Dog er sygdommens præcise ætiologi ukendt. Sygdommen optræder i anfald og forløbet af symptomatologien kan variere fra patient til patient. De hyppigst forekommende debut symptomer inkluderer: w Paræstesier w Muskelkraftnedsættelse w Forstyrrelse af n. opticus (central skotom) Undersøg muskelkraft Undersøg patientens muskelkraft ved at patienten forsøger at bevæge det aktiverede led mod din modstand. Vær opmærksom på asymmetri i muskelkraft. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 17

18 Muskelkraft kan inddeles som følger: 0 Ingen muskelkontraktion 1 Muskelkontraktion (synlig eller palpabel) uden bevægelse i leddet 2 Leddet kan bevæges, når tyngdekraften er elimineret 3 Leddet kan bevæges mod tyngdekraften 4 Leddet kan bevæges mod lidt modstand (nedsat muskelkraft) 5 Normal muskelkraft Brug følgende bevægelser/nervedistributioner som huskeregel. Håndgreb n. ulnaris, n. radialis, n. medianus (C7, C8, T1) Abduktion af fingre n. ulnaris (C8, T1) Opposition af pollex (tommel) n. medianus (C8, T1) Dorsalflexion af håndleddet n. radialis (C5, C6, C7) Fortsættes Fortsat Palmarflexion af håndleddet n. medianus (C8, T1) Extension af albue n. axillaris (C6, C7, C8) Flexion af albue n. muskulocutaneous, n. axillaris, n. radialis (C5, C6) Plantarflexion af foden n. tibialis (S1, S2) Dorsalflexion af foden n. peroneus (L4, L5, S1) Extension af knæet n. femoralis (L2, L3, L4) Flexion af knæet n. glutealis, n. ischiadicus (L5, S1, S2) Flexion af hoften n. femoralis, plexus lumbalis (L2, L3, L4) Adduktion af hoften n. obturatorius (L2, L3, L4) w Nedsat muskelkraft Perifere pareser Polyneuropati Polyneuropati Polyneuropati er betegnelsen for neuropatier karakteriseret ved degeneration af myelinskeden eller aksonal degeneration. Polyneuropatier kan opdelese i tre hovedgrupper. w Akut demyeliniserende polyneuropati Guillain-Barrés syndrom Difterisk polyneuropati w Subakut demyeliniserende polyneuropati Immunologisk (relapsing remitting demylienating polyneuropati) w Kronisk demyeliniserende og aksonal polyneuropati Immunologisk Metabolsk (diabetiske neuropatier) Toksisk (alkoholisme) Mangeltilstand (B-vitaminmangel) Side 18 Klinisk undersøgelsesmetodik

19 Tremor Bemærk, at tremor både kan forekomme i hvile eller være intentionsbetinget. Ved intentionsbetinget tremor overvej da cerebellum læsioner. w Grov tremor i hvile Parkinsonisme w Fin tremor Overvej thyreotoksikose Reflekserne w Spinalrefleks En spinalrefleks består af en række nerveimpulser fra, f.eks. en muskelten (afferent impuls), som derefter initierer motorisk stimulation af musklen (efferent impuls). Hvor der kun er to neuroner involveret i refleksbuen, betegnes refleksen som monosynaptisk. Alle de følgende senereflekser er monosynaptiske. De øvrige reflekser, som involverer interneuroner mellem de afferente og de efferente impulser, betegnes polysynaptiske reflekser. Undersøg senereflekser Biceps (C5,6) Triceps (C6,7) Patellar (L2,3,4) Achilles (Primært S1) Undersøg øvrige reflekser Plantarrefleksen (Babinski refleksen) (L5, S1) Abdominalreflekser (T8-12) Refleksforstyrrelser (senereflekser) w Hyperrefleksi Manglende innervationshæmning fra de øvre neuroner Læsion af den 1. motoriske neuron (pyramidebanerne) (se appendix), kontralateralt for hyperrefleksien (kan forekomme ved apopleksi) Dissemineret sklerose Læsion af de indirekte aktiveringsbaner (supranukleære) (se appendix) Klinisk undersøgelsesmetodik Side 19

20 w Hyporefleksi Læsioner af de perifere nervebaner (afferent og/eller efferent) Discusprolaps Nerverodskompression Polyneuropati Plantarrefleks (Babinski refleks) Stimuler fodsålen med en stump genstand. Denne refleks er en modningsrefleks, idet den i de første leveår er en krumningsrefleks ved dorsalflexion af storetåen. En normalt udviklet refleks karakteriseres ved en plantarrespons fra storetåen og de andre tæer. w +ve Babinski refleks Dorsalflexion af storetåen og spredning af de andre tæer Læsion af de direkte eller indirekte aktiveringsbaner (supranukleære) (se appendix) Parese af n. peroneus Dissemineret sklerose Abdominalrefleks Stimuler abdomen med en stump genstand Refleksen ses ved sammentrækning af abdominalmusklerne w Tab af refleksen Læsioner af de motoriske aktiveringsbaner (se appendix) Læsioner af de perifer nervebaner Undersøgelsen kan vise lettere supranukleær læsioner og er derved specielt interessant ved undersøgelse for dissemineret sklerose w Undersøg patientens sensibilitet Vibrationssans Anbring den anslåede stemmegaffel på malleolus lateralis og spørg patienten, hvad denne fornemmer. Husk at undersøge begge sider. Vær opmærksom på, at vibrationssansen kan aftage med alderen. w Manglende/nedsat vibrationssans Læsioner af medulla spinalis bagstrengene (se appendix) Polyneuropati Stillingssans Patienten skulle kunne mærke stortåens mellemledposition. Bevæg stortåen og Bed patienten om at fortælle når den bliver flyttet og i hvilken retning. Pas på ikke at røre ved de andre tæer. Viser undersøgelsen nedsættelse af stillingssansen, undersøg da de større led. Side 20 Klinisk undersøgelsesmetodik

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING FORORD Dette hæfte beskriver den otoneurologiske undersøgelsesteknik i ord og billeder. Hæftet er udarbejdet

Læs mere

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret

Læs mere

Neurologisk undersøgelse, Vagn Eskesen. Sakset og rettet lidt til fra manan.dk

Neurologisk undersøgelse, Vagn Eskesen. Sakset og rettet lidt til fra manan.dk Neurologisk undersøgelse, Vagn Eskesen. Sakset og rettet lidt til fra manan.dk BAGGRUND: Neurosygdomme er hyppige. Ca. 20% af danskere rammes på et tidspunkt af en sygdom eller skade, der involverer hjernen,

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Sådan træner du barnets ansigt og mund

Sådan træner du barnets ansigt og mund Formålet med øvelsesprogrammet er at stimulere barnets ansigtsmuskler, så barnet træner evnen til at bruge sin mimik og kontrollere sit ansigt. Hele øvelsesprogrammet varer cirka 10 minutter, og du skal

Læs mere

Balanceorganet og svimmelhed

Balanceorganet og svimmelhed Balanceorganet og svimmelhed For at kunne stå og gå er vi afhængige af informationer fra synet, balanceorganet og fra hudens, leddenes og musklernes proprioceptorer (1). Alle disse informationer kommer

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes:

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes: Neuroanatomi Eksamensopgaver ide 1 af 18 26. maj 2004 N1. Receptorerne i den monosynaptiske strækkerefleks udgøres af muskeltene i eks. m. quadriceps femoris ved patellarrefleksen. Muskeltenene genererer

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale) (National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten

Læs mere

Basal Øjenundersøgelse

Basal Øjenundersøgelse Basal Øjenundersøgelse Dyrlæge Thomas Evans www.oejenklinikfordyr.dk Fotografi af øjne Basal Øjenundersøgelse 1. Synet. 2. Pupiller. 3. Flåd. 4. Smerte. 5. Tryk. Trin 1 Synet Nethindefunktion Det vigtigste

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne. Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

y = f(x) y = output x = input

y = f(x) y = output x = input Funktion = f Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning ørelægens perspektiv Søren Vesterhauge y = f(x) y = output x = input Funktion = f Balancesystemet Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

NIVEAU M CRAWL

NIVEAU M CRAWL Lektion: 1 ud af 12 Vandret kropsposition og vejrtrækning Opvarmning 5 min Valgfri. Bland forskellige stilarter. Vandret kropsposition 10 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Lig som et x på

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve Ansigtsyoga Ansigtet er kroppens spejl udadtil Her har jeg samlet nogle af de øvelser og teknikker, som jeg holder mest af. Du behøver ikke at lave dem alle, blot et par stykker, gerne 2-3 gange om ugen.

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for udført 1. undersøgelse og vurdering:_ Udført af navn/titel:

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere