Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8"

Transkript

1 Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8 Kompendium. Vol. II Ken Lunn Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 1. udgave 2000 Ken Lunn Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning m.m. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 1

2 Forord Bind II i serien 'Klinisk undersøgelsesmetodik' omfatter undersøgelsen af nervesystem og bevægeapparat. Som bind I er teksten opdelt i to dele, således at undersøgelsesproceduren, som er beskrevet i stor tekststørrelse (12 pt.), præsenteres i den rækkefølge, hvori man bør foretage en systematisk undersøgelse. Denne del af teksten er markeret med en grå streg i venstre side. De afsnit, der er skrevet med mindre tekst (10 pt.), indeholder supplerende information vedr. undersøgelsen og eventuelle relaterede sygdomstilstande. De er ment som 'huskenoter', når man gennemgår undersøgelsesproceduren. God fornøjelse! w Ken Lunn, København 2000 Side 2 Klinisk undersøgelsesmetodik

3 Nervesystemet Oversigt w Observer patientens generelle (psykiske) tilstand Vurder patientens: Bevidsthedstilstand Hukommelse Orientering i tid og rum Emotionelle status w Undersøg overekstremiteterne; strakt-arm-test, tremor og Stewart-Holmes test Undersøg for deviation nedefter eller opefter Undersøg for tremor Undersøg for udsving w Undersøg patientens koordination Finger-næse-forsøg/knæ-hæl-koordination Diadokokinese - evne til hurtigt at skifte mellem modsatrettede bevægelser (supination/pronation af hænderne) w Undersøg kranienerverne I - XII I Olfactorius II Opticus III Oculomotorius IV Trochlearis V Trigeminus VI Abducens VII Facialis VIII Vestibulocochlearis IX Glossopharyngeus X Vagus XI Accessorius XII Hypoglossus w Motorisk undersøgelse af over/underekstremiteterne Observation: muskeltrofik, muskeltrækning (fasciculation) Undersøg musklernes tonus Undersøg musklernes kraft w Reflekserne Undersøg senereflekser Biceps Triceps Patellar Achilles Undersøg plantarreflekser Undersøg abdominalreflekser Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Side 3

4 Fortsat w Undersøg patientens sensibilitet Vibrationssans Stillingssans Hvis indikeret, undersøg for: Berøringssans w Rombergs prøve w Observer patientens gang w Side 4 Klinisk undersøgelsesmetodik

5 Observer patientens generelle (psykiske) tilstand Forstyrrelser af hjernens højere funktioner viser sig på mange forskellige måder og kan have mange årsager. Ved eventuelle tegn på forstyrrelse, bør man overveje; organiske hjernelæsioner, psykiatrisk sygdom eller intoksikation. Vurder patientens: w Bevidsthedstilstand w Hukommelse w Orientering i tid og rum w Emotionelle status Undersøg overekstremiteterne; strakt-arm-test, tremor og Stewart-Holmes test w Nervesystemet Bed den siddende patienten om at strække begge arme ud foran sig og lukke øjnene. Observer for ubevidst opadgående eller nedadgående bevægelse og/eller tremor. Applicer et moderat tryk på patientens arme og bed patienten om at holde armene stille. Hold i fem sekunder og giv slip. Observer udsvinget. Deviation af armene nedefter eller opefter w Deviation opefter Cerebellum læsioner w Deviation nedefter Læsioner i pyramidebanerne (tractus pyramidalis) (se appendix) Tremor Bemærk, at tremor både kan forekomme i hvile eller være intentionsbetinget. w Grov tremor i hvile Overvej Parkinsonisme w Fin tremor Overvej thyreotoksikose w Intentionsbetinget tremor Overvej cerebellum læsioner Udsving ved Stewart-Holmes test Normalt svinger armene kun et lille stykke, før antagonisterne bremser bevægelsen. w Manglende antagonist respons Muskelsvaghed Cerebellum læsioner Klinisk undersøgelsesmetodik Side 5

6 Cerebellum Cerebellum har en vigtig motorisk regulerende funktion, som har særlig betydning for koordination og organisation af muskelgruppeaktivitet. For at kunne udføre disse opgaver, må cerebellum modtage motorisk information fra cerebrum samt proprioceptiv information fra musklerne. Impulser fra cerebellum løber dels til de motoriske spinalbaner, de såkaldte indirekte aktiveringsbaner (tractus rubrospinalis, tractus retikulospinalis) og dels til thalamus. Læsioner i cerebellum resulterer i manglende koordination (ataxi) og/eller manglende evne til at foretage hurtige modsatrettede bevægelser (dysdiakokinese). Pyramidebanerne (tractus pyramidalis) (se appendix) Pyramidebanerne, eller de direkte aktiveringsbaner, løber fra den motoriske cortex uden synapser til forhornsceller i medulla spinalis (tractus cortikospinalis lateralis og ventralis) eller til kranienervernes motoriske kerner (tractus cortikobulbare) på den kontralaterale side. Læsioner af pyramidebanerne beskadiger de første motoriske neuroner, og giver et bestemt klinisk billede, som kan være karakteriseret ved bl.a: w Svækkelse (uden muskelsvind) af de muskler, som innerveres af de involverede nerver - kontralaterale for læsionen w Øget spastisk muskeltonus af de muskler, som innerveres af de involverede nerver w Hyperrefleksi af de muskler, som innerveres af de involverede nerver w Nedadgående bevægelse af de udstrakte arme w Unormal plantarrefleks (extensor respons) w Manglende abdominalreflekser Hvis symptomerne kun involverer den ene side, befinder læsionen sig højst sandsynligt (men ikke nødvendigvis) i hjernen, hvor de to pyramidebaner ligger fysisk adskilt fra hinanden. Hvis symptomerne involverer begge sider, bør man overveje skader, som involverer medulla spinalis - det område, hvor de to pyramidebaner ligger fysisk tæt på hinanden. Når man skal stille en differentialdiagnose vedrørende en pyramidebane læsion, er det vigtigt at huske, at pyramidebanerne krydser ved begyndelsen af medulla spinalis. I øvrigt stammer størstedelen af den appendikulære muskulaturs innervation fra den kontralaterale side af cerebrum. Nogle få aksiale muskler har bilateral innervation (tyggemuskler, tungens og ganens muskler, m. frontalis, øjenmusklerne samt paraspinale muskler). Parkinsonisme Parkinsonisme er betegnelsen for de sygdomstegn, som ses ved Parkinsons sygdom (Paralysis agitans). Sygdommen er karakteriseret ved grov hviletremor på ca. 5 Hz. Ved bevægelse reduceres tremor sædvanligvis. Ved mere udtalt affektion ses den karakteristiske pilletrilletremor. I øvrigt ses en øget muskeltonus, der kommer til udtryk som rigiditet. Den øgede tonus kan give en karakteristisk tandhjulsrigiditet ved passiv bevægelse af et led. Nedsat motorik (hypokinesi) forekommer også. Den kan ledsages af manglende spontan motorik (akinesi) og langsomme bevægelser (bradykinesi). Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) (se også side 6 & 12 Vol I) Basedows sygdom (Graves sygdom) Basedowsk syge er en autoimmun sygdom, som medfører overproduktion af thyreoideahormonerne. TSH mængden er nedsat på grund af feedback hæmning. Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma) Overfunktion af glandula thyreoidea på grund af små knuder i kirtlen. Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia) Overdosering/misbrug af thyroxin medicin. Sekundær thyreotoksikose Hyperthyreoidisme af sekundær oprindelse. w TSH (Hypofysetumor) w hcg (Carcinoma) w T 3 /T 4 (Ovarie teratoma) Side 6 Klinisk undersøgelsesmetodik

7 Undersøg patientens koordination Bed den siddende patient om at placere egen pegefinger først på egen næse og derefter på din pegefinger (som du har placeret ca. 50 cm fra patientens ansigt). Bed patienten om at gentage bevægelsen hurtigt, imens du bevæger din pegefinger. Gentag forsøget med den anden pegefinger. w Dysmetri Manglende evne til at udføre ovenstående øvelse. Bevægelserne er vaklende med upassende hastighed og patientens finger rammer ikke din finger. Denne præsentation er tegn på læsioner i cerebellum (se s.6). Med patienten stående, bed denne om at bevæge højre hæl langsomt op og ned af det venstre ben fra knæ til fod (over tibia s forkant). Gentag forsøget på modsatte side. Gentag med lukkede øjne. w Ataksi Manglende evne til at udføre ovenstående. Hvis bevægelserne er oscillerende (svingende) og patienten ikke rammer knæet, er det tegn på læsioner i cerebellum (se s.6). Hvis patienten løfter foden for højt og ikke kan anbringe hælen på knæet, er det tegn på forstyrrelse af stillingssansen. Evnen til at udføre øvelsen forværres, når øjnene lukkes. Se også Rombergs prøve. Proprioception og stillingssans (se appendix) Proprioception omfatter dels den bevidste stillingssans og dels ubevidst proprioceptiv information fra muskler, led og hud. Information vedrørende den bevidste stillingssans løber hovedsageligt i baner uden synapse gennem bagstrengene (tractus fasiculus gracialis og fasiculus cuneatus) til en synapse i medulla oblongata, hvorefter de krydser og løber videre dels til cerebellum og dels til cortex cerebri. Ubevidst proprioceptiv information løber hovedsageligt i tractus spinocerabellaris dorsalis kontralateralt for impulsens opståen efter en initial ipsilateral synapse i medulla spinalis. w Undersøg kranienerverne I - XII I Olfactorius N. olfactorius, kranienerve I: Sensorisk - lugtesansen Undersøg lugtesansen Undersøgelsen udføres kun hvis indikeret. Lad patienten lugte til mindst to olfactoriusstimulerende stoffer (f.eks. pebermynteolie og kaffe) med lukkede øjne. Udfør undersøgelsen først med det ene, og så med det andet næsebor, mens patienten holder det andet næsebor lukket. w Manglende evne til at lugte kaldes anosmi, hvilket er tegn på læsioner af kranienerve I. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 7

8 II Opticus N. opticus, kranienerve II: Sensorisk - synssansen Undersøg synsstyrken Undersøg patientens synsstyrke. Hvis patienten bruger briller, bør de beholdes på under undersøgelsen. Synsstyrkeundersøgelsen kan udføres ved brug af Snellens tavlen, eller ved læsning af småskrift. Ved at bruge en Snellens tavle, kan synsstyrken angives som en brøk, hvor øverste tal angiver patientens afstand fra tavlen, mens det nederste tal angiver, hvilken bogstavrække patienten kan læse. 6/18 fortæller med andre ord, at patienten ved 6m afstand kan læse ned til den bogstavrække, som en normalsynet person kan læse i en afstand af 18m. Sammenlign patientens syn med dit eget. w Nedsat synsstyrke Nedsat synsstyrke kan være tegn på læsioner hvor som helst i synssansens baner: cornea, camera anterior bulbi, lens, corpus vitreum, retina, n. opticus, tractus opticus, radiatio opticus og/eller cortex cerebri. Undersøg synsfeltet Klinisk undersøgelse af synsfeltet, hvor du sammenligner patientens synsfelt med dit eget. Undersøgelsen foretages ved, at du har patienten siddende overfor dig i ca. 1m afstand (konfrontationsmetoden). Bed patienten om at dække sit højre øje (du dækker dit modstående venstre øje), mens patienten holder sit blik på dit højre øje. Hold en kuglepen (eller noget lignende) i din højre hånd mellem dig og patienten i den yderste kant af dit synsfelt. Bed patienten om at fortælle dig, når den kommer til syne, mens du bevæger kuglepennen langsomt mod venstre (vær opmærksom på den blinde plet). Gentag ovenstående med indgang til synsfeltet; fra højre, fra oven og fra neden. w Forstyrrelse af synsfeltet Manglende synsfelt er tegn på læsioner af kr n. II. Læsionens placering kan identificeres udfra det område af synsfeltet, som mangler (se figur). Side 8 Klinisk undersøgelsesmetodik

9 w Forstyrrelser af n. opticus Hovedårsager til læsioner af n. opticus: Neuritis (n. opticus) (vær opmærksom på dissemineret sklerose, se side 17) Kompression af n. opticus (tumor, aneurisme) Toksisk optisk neuropati (tobak, ethambutol, metyl alkohol, kinin) Iskæmisk neuropati (arteritis temporalis) Papilødem (vær opmærksom på tidlige tegn på problemet) Svær anæmi B 12 Infektion fra sinus paranasales Oftalmoskopi Oftalmoskopi kræver en del øvelse og kan være meget vanskelig at udføre. Indenfor ortodoks medicin anvendes antikolinerge stoffer til at dilatere pupillerne, hvilket gør undersøgelsen nemmere. Uden antikolinerge stoffer skal man sørge for, at undersøgelsen er udført i et mørkelagt rum. Undersøgelsen af fundus oculi bør foregår systematisk for ikke at undlade nogle områder. Start med at identificere papillen og iagttage i stråleformede retninger udfra papillen. Vær opmærksom på papillens udseende og afgrænsning, retina (nethinde), macula samt venerne og arterierne. w Oftalmoskopiske fund Hypertensive forandringer (malign hypertension) Uskarpt afgrænsede mediale papilgrænser Venøs tilspidsning, hvor vener og arterier krydser hinanden Lysrefleksen fra arterierne omkring papillen er fremhævet (sølvtråd effekt) Dilaterede vener Diabetisk retinopati Mikroaneurismer Eksudat læsioner Dybe retina blødninger Dannelse af proliferende fibrøst væv (sene stadie af diabetisk retinopati) Glaukom (grøn stær) Fordybning af papillen Papilødem Opsvulmning af papilla nervi optica. Tidlige symptomer er rødme af papillen, uskarpe papilgrænser samt forstørrelse af den blinde plet. Mulige årsager til papilødem: w Forhøjet intrakranielt tryk w Rumopfyldende proces i orbita (ensidig) w Malign hypertension w Obstruktion af v. opthalmica, eller dens grene (trombose) w Iskæmi (a. centralis retinae trombose/arteritis temporalis) w Neuritis (n. opticus) Glaukom Glaukom er betegnelsen for en stigning af det intra-okulære tryk. Trykstigning kan forårsage skader på øjets struktur og funktion. Glaukom er opdelt i flere hovedgrupper efter ætiologien. De to hyppigste grupperinger er: w w Kronisk idiopatisk glaukom (den hyppigste form. Udgør 60-70% af alle tilfælde) Glaucoma angulo clauso (snævervinklet glaukom). Akut lukning af sinus venosus sclerae (10% af alle tilfælde) Nervesystemet Klinisk undersøgelsesmetodik Side 9

10 III Oculomotorius N. oculomotorius, kranienerve III: Sensorisk - proprioceptiv information fra m. rectus superior, m. rectus medialis, m. rectus inferior, m. obliquus inferior. Motorisk - m. lavator palpebrae, m. rectus superior, m. rectus medialis, m.rectus inferior, m. obliquus inferior. Parasympatisk (nucleus occulomotorii accesorius (Edinger- Westphals kernen)) - m. sphincter pupillae og m. ciliaris. Undersøgelser af denne muskel udføres med patienten i konfrontationsstilling. Undersøgelsen kan opdeles i to: Undersøgelse af de ekstra-okulære muskler (som også involverer Trochlearis (kranienerve IV) og Abducens (kranienerve VI)) Hold en kuglepen (eller noget lignende) mellem dig og patienten. Bed patienten om at følge kuglepennen med øjnene, mens du langsomt bevæger den mod venstre, mod højre, opad og nedad. Observer patientens naturlige øjenstilling, øjenbevægelser og øjenlågets stilling. w Ekstern oftalmoplegi Ved affektion af n. oculomotorius innervationen af de ekstra-okulære muskler er det affekterede øje trukket lateralt og lidt inferiort (på grund af kranienerverne IV og VI's innervation af m. obliquus superior og m. rectus lateralis). Endvidere er øjenlåget hængende. Vær opmærksom på, at Horners syndrom også kan give et hængende øjenlåg. Undersøg for okulær nystagmus Denne undersøgelse er egenligt ikke en kranienerve undersøgelse. Få patienten til at følge kuglepennen mod højre til øjenbevægelsens yderste grænse og hold i ca. 10 sekunder. Gentag mod venstre. Nystagmus viser sig som oscillerende eller pendulerende bevægelser af øjet. Undersøgelsen får symptomerne til at træde tydeligere frem. Nystagmus kan være tegn på: w Forstyrrelse af den vestibulære sans (perifer vestibulær (labyrintær) nystagmus) w Læsion af vestibulære kerner, af cerebellums lobus flocculo-nodularis eller af fasciculus longditudinalis medialis. Side 10 Klinisk undersøgelsesmetodik

11 Undersøgelse af de intra-okulære muskler Observer pupillens størrelse. w Intern oftalmoplegi Pupildilatation Overvej: Alkohol indtagelse Anvendelse af sympathicomimetica Holms-Adie pupil Nervesystemet Pupilsammentrækning Overvej: Anvendelse af opiat stoffer Horners syndrom Argyll Robertson pupil Lys ind i patientens højre øje. Observer konstriktion af pupillen på både den ipsilaterale og kontralaterale side. Gentag undersøgelsen med patientens venstre øje. Hvis der er tvivl om reaktionen, hold en kuglepen ca. 10 cm fra patientens øjne (på midtlinien) og bed patienten om at veksle mellem at fokusere på kuglepennen og på et fjernt objekt (ud af vinduet). Pupillen sammentrækkes normalt ved konvergens (nærblik på kuglepennen). w Læsioner af den afferente bane Manglende ipsilateral og kontralateral respons på lys Overvej læsioner af den afferente bane (kr. n. II) på den ikke responsive side w Læsioner af den efferente bane Kun ipsilateral respons på lys Overvej Edinger-Westphals kernelæsion på kontralaterale side Kun kontralateral respons på lys Overvej Edinger-Westphals kernelæsion på ipsilaterale side Klinisk undersøgelsesmetodik Side 11

12 Holms-Adie pupil Holms-Adie pupil er betegnelsen for manglende ipsi- og kontralateral respons på lys samt ufuldstændig sammentrækning af pupillen ved konvergens. Problemet skyldes denervation af ganglion ciliare. Horners syndrom Horners syndrom er hovedsageligt karakteriseret ved forstyrrelser i den sympatiske innervation af øjet. Læsioner af den sympatiske bane fra hypothalamus til den øverste thorakale medulla kan medføre syndromet. Symptomerne er: w Sammentrukket pupil w Ptosis w Enophthalmus w Manglende sved på ansigt og/eller krop (ipsilateralt for læsionen) Horners syndrom kan skyldes f.eks: w Lateral infarkt af medulla oblongata w Påvirkning af højre grænsestrenge ved f.eks. en apikal lungetumor IV Trochlearis N. trochlearis, kranienerve IV: Motorisk - m. obliquus superior Vedr. undersøgelse, se kranienerve III V Trigeminus N. trigeminus, kranienerve V: tre grene: N. opthalmicus: Sensorisk - Cornea, pande og hovedbund. N. maxillaris: Sensorisk - Ansigt, øverste del af mundhulen og de øverste tænder. N. mandibularis: Motorisk - bl.a. m. masseter, m. temporalis, m. pteygoideus lateralis & medialis. Sensorisk - Kæben, nederste del af mundhulen, de nederste tænder og tungens anteriore 2/3 dele. Sensibilitetsundersøgelser Bed patienten om at lukke øjnerne og brug et stykke vat til at stimulere huden på patientens ansigt. Patienten skal kunne fortælle, hvornår denne kan mærke berøringen. Vær opmærksom på at dække alle seks områder (3 x højre og 3 x venstre) ved undersøgelsen. Side 12 Klinisk undersøgelsesmetodik

13 w Tab af sensibilitet Læsion af kranienerve V (sjældent) Overvej: Rumopfyldende processer i fossa cranii media Trigeminus neurinom w Smerter over en eller flere af n. trigeminus' forgreninger Trigeminal neuralgi (Tic Douloureux) Cornea refleksen Bed patienten om at kigge op og væk fra dig. Uden at komme i patientens synsfelt, rør cornea med et stykke vat. Normalt udløses en blinkerefleks. Refleksen kan være afsvækket eller fraværende hos patienter, som bruger kontaktlinser. Refleksen er sensorisk igennem kranienerve V og motorisk igennem kranienerve VII. Motoriske undersøgelser Palper m. masseter og m. temporalis, mens patienten bider tænderne sammen. Musklerne skal være symmetriske (i størrelse og spænding). Hold på kæben, mens patienten åbner munden mod din modstand. Kæben skal bevæge sig symmetrisk nedad. Trigeminal neuralgi (Tic Douloureux) Smerteanfald lokaliseret omkring en gren af n. trigeminus. Årsagen til smerten er ofte ukendt, men et anfald kan, hos nogen, udløses ved stimulation af huden i et særligt følsomt område (trigger punkt). VI Abducens N. abducens, kranienerve VI: Motorisk - m. rectus lateralis Vedr. undersøgelse, se kranienerve III VII Facialis N. facialis, kranienerve VII: Motorisk - Ansigtsmuskler Sensorisk - Smagssansen (ant. 2/3 dele af tungen), meatus acusticus externa Parasympatisk - gl. sublingualis, gll. submandibularis, gll. lacrimalis. Undersøg det motoriske aspekt ved kr. n. VII Bed patienten om at løfte øjenbrynene, rynke panden, lukke øjnene kraftigt, puste kinderne ud og vise tænderne. - Observer for symmetrisk aktivitet af ansigtsmusklerne. w Facialisparese Læsion af kranienerve VII Overvej: Bells paralyse (idiopatisk) Infektion (borreliose, varicella zoster) Acusticusneurinom Apopleksi Klinisk undersøgelsesmetodik Side 13

14 Bells paralyse Unilateral paralyse af n. facialis. Mekanismen bag syndromet er egentligt ukendt, men der kan være tale om en opsvulmning af nerven pga. f.eks. infektion. Den opsvulmede nerve bliver sammenpresset i kanalerne, som fører ud af kraniet. Symptomerne begynder med smerter, muskelsvaghed og ender med paralyse. Borreliose Infektion med Borrelia spirochete. Infektionen overføres til mennesker fra tæger (f.eks. skovflåter). Sygdomsforløbet er ikke altid markant, men kan inkludere: udslæt på bid området, hovedpine, feber (muligvis), udslæt på trunkus, opkastning og ledsmerter. Sygdommen er cyklisk med tilbagefald. Sygdommen kan udvikle sig til at involvere; leveren, milten, hjertet og CNS. Varicella zoster infektion Nerveinfektion af virussen Varicella zoster kendes som 'helvedessild'. Når virussen, som ligger i dvale i et nerveganglion, aktiveres, opstår der symptomer. Sygdommen er karakteriseret ved udslæt (begrænset til den affekterede nerves dermatom) og svære smerter. Acusticusneurinom En langsomt voksende godartet svulst i n. vestibulocochlearis. Svulsten, som skyldes vækst af de Schwannske celler findes situeret i eller tæt ved meatus acusticus internus. Symptomerne kan inkludere: w Svimmelhed w Døvhed eller nedsat hørelse (ensidig) w Lammelser af ansigtsmuskler (påvirkning af n. facialis) VIII Vestibulocochlearis N. vestibulocochlearis, kranienerve VIII: to grene: N. vestibularis: Sensorisk - Balancen N. cochlearis: Sensorisk - Hørelsen Undersøgelsen af denne nerve kan opdeles i to: w Undersøgelse af den vestibulære sans (balancesansen) w Undersøgelse af den kokleære (akustisk) sans (hørelsen) Undersøg den vestibulære sans Undersøgelse af denne sans er omfattet af; undersøgelse af kranienerve III (oculomotorius), undersøgelse for nystagmus, Rombergs prøve og observation af patientens gang. w Balanceforstyrrelse (årsag kr. n. VIII) Overvej acusticusneurinom Undersøg den kokleære (akustiske) sans Der er tre undersøgelser for denne sans; alm. undersøgelse af hørelsen, Rinnes prøve og Webers prøve. De sidstnævnte undersøgelser kan i forhold til vurderingen af hørelsen fortolkes sammen. Undersøgelse af hørelsen: Stå bag patienten ude af dennes synsfelt og bed patienten om at sige til, når denne hører noget. Prøv at gnide fingrene mod hinanden eller brug et tikkende ur ved ørerne. Er der mistanke om problemer fortsæt med Rinnes og Webers prøve. Rinnes: Ved Rinnes prøve sammenligner man hørelsen mellem luftledning og benledning. Normalt høres luftledningen bedre. Anbring den anslåede stemmegaffel på processus mastoideus og bagefter ud for øregangen. Spørg patienten ved hvilken placering, stemmegaffelen høres bedst. Normalt er det ud for øregangen. Side 14 Klinisk undersøgelsesmetodik

15 w (Rinnes prøve) Benledning bedre end luftledning Konduktionsdøvhed Overvej: Voksansamling i meatus acusticus externa Væske i auris media (mellemøret) Fremmedlegeme i meatus acusticus externa w (Rinnes prøve) Luftledning bedre end benledning Normalt, husk dog at perceptiv hørenedsættelse også kan have samme præsentation (i så fald kan Webers prøve være afgørende). Webers: Anbring en kraftig anslået stemmegaffel på issen (ved samlingen af o. frontale og o. parietale). Spørg patienten, hvor lyden høres. Normalt er den lige god i begge ører. w (Webers prøve) Hørelse forskudt til højre eller venstre Konduktivt høretab Lyden forskudt til afficerede side Overvej: Voksansamling i meatus acusticus externa Væske i auris media (mellemøret) Fremmedlegeme i meatus acusticus externa Perceptiv hørenedsættelse Lyden forskudt til den modsatte side af læsionens placering Overvej: Kokleær (chochlea) eller retrokokleær (nervebaner) høredefekt (f.eks. acusticusneurinom, se side 14) IX Glossopharyngeus & X Vagus N. Glossopharyngeus, kranienerve IX: (Fælles motorisk nucleus med n. vagus (nucleus ambiguus)) Motorisk - m. stylopharyngeus Sensorisk - Smagssansen (post. 1/3 del af tungen), slimhinden i pharynx, proprioception fra m. stylopharyngeus. Sensorisk information fra auris media (mellemøret) og tuba auditiva (eustachiske rør) via n. tympanicus Visceral efferent fra sinus carotis, kemoreceptorer fra corpus carotis. Parasympatisk - gll. parotidea. N. vagus, kranienerve X: (Fælles motorisk nucleus med n. glossopharyngeus (nucleus ambiguus)) Motorisk - muskler i larynx, pharynx og oesophagus Sensorisk - viscerale efferente fra organer i thorax og abdomen, baroreceptorer fra aorta Parasympatisk: Visceromotorisk - bronchi, hjertet, oesophagus, ventriculus, tyndtarmen og de proximale 2/3 dele af colon Secretomotorisk - fordøjelseskanalen, pancreas Klinisk undersøgelsesmetodik Side 15

16 De følgende undersøgelser er fælles for de motoriske aspekter af kranienerve IX (n. glossopharyngeus) og X (n. vagus). Forhør patienten om tale- synkebesvær, hoste eller hæs stemme Kan være karakteristisk for læsioner af kr. n. IX og X. Undersøg for bevægelsessymmetri af uvula (drøblen) og velum palatinum (ganesejlet) Bed patienten om at åbne munden og sig 'ah'. Observer for bevægelsessymmetri af uvula. Bemærk! - Uvula devierer til siden væk fra læsionen og velum palatinum hænger i den side med læsionen. Brækrefleksen Rør det posteriore aspekt af pharynx med en træspatel. Undersøg begge sider. Der forventes en brækrefleks. Refleksbuen er kr. n. IX afferent og kr. n. X efferent. w Læsioner af kr. n. IX og X er meget besværlige at diagnosticere pga. bilateral kortikal innervation af glossopharyngeus og vagus nuclei. w Hæs stemme, uden forstyrrelser af brækrefleksen eller deviation af uvula, kan indikere kompression af n. laryngeus (grene af kr. n. X, n. vagus). Det kan skyldes; lymphoma i forbindelse med lunge carcinom, struma. XI Accessorius N. Accessorius, kranienerve XI: to dele: Pars vagalis: Motorisk - muskler i larynx Pars spinalis: Motorisk - m. sternocleidomastoideus, m. trapezius Undersøg m. sternocleidomastoideus og m. trapezius' innervation Følgende undersøgelser omhandler kun pars spinalis Palper musklerne og bemærk symmetri, tonus og muskelmasse. Bed patienten om at løfte skuldrene mod din fysiske modstand. Vær opmærksom på muskelstyrke og bevægelsessymmetri. Bed patienten om at placere hagen på højre skulder mod din fysiske modstand. Vær opmærksom på muskelstyrke. Gentag på den modsatte side. Bemærk asymmetri i muskelstyrke. w Asymmetri i muskelmasse, muskelstyrke eller bevægelse er tegn på læsioner af kr. n.xi. XII Hypoglossus N. Hypoglossus, kranienerve XII: Motorisk - tungens muskler Undersøg for symmetri i tungens bevægelser Bed patienten om at række tungen ud (centralt). Observer for deviation af tungen. w Deviation af tungen er tegn på læsioner af kr. n. XII. w Side 16 Klinisk undersøgelsesmetodik

17 Motorisk undersøgelse af over/underekstremiteterne Nervesystemet Foretag en systematisk undersøgelse af musklerne på over/under ekstremiteterne mhp.; muskeltrofik, muskeltonus, muskelkraft. Vær opmærksom på muskeltrækning (fasciculation). Muskeltrofik, muskeltrækning (fasciculation) Undersøg for muskelatrofi - husk håndens små muskler. Sammenlign dine observationer med modsatte side og vær opmærksom på væsentlig asymmetri. Vær opmærksom på muskeltrækninger. Har du mistanke om tilstedeværelse af muskeltrækning, kan de i nogle tilfælde stimuleres ved en let slag med en reflekshammer. w Atrofi Læsioner af den perifere motoriske neuron Inaktivitet w Muskeltrækning (fasciculation) Forhornscellelidelser Undersøg muskeltonus Undersøg for hypo- og hypertoni. w Hypotoni Ses ved: Forhornscellelidelser Perifere pareser Nylig apopleksi (hypotoni kan optræde umiddelbart efter apopleksien) Cerebellum læsioner (undersøg for ataxi og/eller dysdiakokinese) w Hypertoni Spasticitet (foldekniv) Skyldes øget refleksaktivitet og ses således ved læsion af den 1. motoriske neuron (pyramidebanerne) (se appendix), kontralateralt for rigiditet (kan forekomme som følge af apopleksi) Dissemineret sklerose Rigiditet (blyrør eller tandhjul) Sygdomme i de basale ganglier, specielt parkinsonisme (se side 6) Dissemineret sklerose En sygdom karakteriseret ved inflammation og nedbrydning af myelin i centralnervesystemet. Sygdommen forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd og viser en familiær tendens. Dissemineret sklerose debuterer oftest mellem 20 og 50 år, med højdepunktet omkring de 30 år, og menes at skyldes forstyrrelser af immunsystemet. Dog er sygdommens præcise ætiologi ukendt. Sygdommen optræder i anfald og forløbet af symptomatologien kan variere fra patient til patient. De hyppigst forekommende debut symptomer inkluderer: w Paræstesier w Muskelkraftnedsættelse w Forstyrrelse af n. opticus (central skotom) Undersøg muskelkraft Undersøg patientens muskelkraft ved at patienten forsøger at bevæge det aktiverede led mod din modstand. Vær opmærksom på asymmetri i muskelkraft. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 17

18 Muskelkraft kan inddeles som følger: 0 Ingen muskelkontraktion 1 Muskelkontraktion (synlig eller palpabel) uden bevægelse i leddet 2 Leddet kan bevæges, når tyngdekraften er elimineret 3 Leddet kan bevæges mod tyngdekraften 4 Leddet kan bevæges mod lidt modstand (nedsat muskelkraft) 5 Normal muskelkraft Brug følgende bevægelser/nervedistributioner som huskeregel. Håndgreb n. ulnaris, n. radialis, n. medianus (C7, C8, T1) Abduktion af fingre n. ulnaris (C8, T1) Opposition af pollex (tommel) n. medianus (C8, T1) Dorsalflexion af håndleddet n. radialis (C5, C6, C7) Fortsættes Fortsat Palmarflexion af håndleddet n. medianus (C8, T1) Extension af albue n. axillaris (C6, C7, C8) Flexion af albue n. muskulocutaneous, n. axillaris, n. radialis (C5, C6) Plantarflexion af foden n. tibialis (S1, S2) Dorsalflexion af foden n. peroneus (L4, L5, S1) Extension af knæet n. femoralis (L2, L3, L4) Flexion af knæet n. glutealis, n. ischiadicus (L5, S1, S2) Flexion af hoften n. femoralis, plexus lumbalis (L2, L3, L4) Adduktion af hoften n. obturatorius (L2, L3, L4) w Nedsat muskelkraft Perifere pareser Polyneuropati Polyneuropati Polyneuropati er betegnelsen for neuropatier karakteriseret ved degeneration af myelinskeden eller aksonal degeneration. Polyneuropatier kan opdelese i tre hovedgrupper. w Akut demyeliniserende polyneuropati Guillain-Barrés syndrom Difterisk polyneuropati w Subakut demyeliniserende polyneuropati Immunologisk (relapsing remitting demylienating polyneuropati) w Kronisk demyeliniserende og aksonal polyneuropati Immunologisk Metabolsk (diabetiske neuropatier) Toksisk (alkoholisme) Mangeltilstand (B-vitaminmangel) Side 18 Klinisk undersøgelsesmetodik

19 Tremor Bemærk, at tremor både kan forekomme i hvile eller være intentionsbetinget. Ved intentionsbetinget tremor overvej da cerebellum læsioner. w Grov tremor i hvile Parkinsonisme w Fin tremor Overvej thyreotoksikose Reflekserne w Spinalrefleks En spinalrefleks består af en række nerveimpulser fra, f.eks. en muskelten (afferent impuls), som derefter initierer motorisk stimulation af musklen (efferent impuls). Hvor der kun er to neuroner involveret i refleksbuen, betegnes refleksen som monosynaptisk. Alle de følgende senereflekser er monosynaptiske. De øvrige reflekser, som involverer interneuroner mellem de afferente og de efferente impulser, betegnes polysynaptiske reflekser. Undersøg senereflekser Biceps (C5,6) Triceps (C6,7) Patellar (L2,3,4) Achilles (Primært S1) Undersøg øvrige reflekser Plantarrefleksen (Babinski refleksen) (L5, S1) Abdominalreflekser (T8-12) Refleksforstyrrelser (senereflekser) w Hyperrefleksi Manglende innervationshæmning fra de øvre neuroner Læsion af den 1. motoriske neuron (pyramidebanerne) (se appendix), kontralateralt for hyperrefleksien (kan forekomme ved apopleksi) Dissemineret sklerose Læsion af de indirekte aktiveringsbaner (supranukleære) (se appendix) Klinisk undersøgelsesmetodik Side 19

20 w Hyporefleksi Læsioner af de perifere nervebaner (afferent og/eller efferent) Discusprolaps Nerverodskompression Polyneuropati Plantarrefleks (Babinski refleks) Stimuler fodsålen med en stump genstand. Denne refleks er en modningsrefleks, idet den i de første leveår er en krumningsrefleks ved dorsalflexion af storetåen. En normalt udviklet refleks karakteriseres ved en plantarrespons fra storetåen og de andre tæer. w +ve Babinski refleks Dorsalflexion af storetåen og spredning af de andre tæer Læsion af de direkte eller indirekte aktiveringsbaner (supranukleære) (se appendix) Parese af n. peroneus Dissemineret sklerose Abdominalrefleks Stimuler abdomen med en stump genstand Refleksen ses ved sammentrækning af abdominalmusklerne w Tab af refleksen Læsioner af de motoriske aktiveringsbaner (se appendix) Læsioner af de perifer nervebaner Undersøgelsen kan vise lettere supranukleær læsioner og er derved specielt interessant ved undersøgelse for dissemineret sklerose w Undersøg patientens sensibilitet Vibrationssans Anbring den anslåede stemmegaffel på malleolus lateralis og spørg patienten, hvad denne fornemmer. Husk at undersøge begge sider. Vær opmærksom på, at vibrationssansen kan aftage med alderen. w Manglende/nedsat vibrationssans Læsioner af medulla spinalis bagstrengene (se appendix) Polyneuropati Stillingssans Patienten skulle kunne mærke stortåens mellemledposition. Bevæg stortåen og Bed patienten om at fortælle når den bliver flyttet og i hvilken retning. Pas på ikke at røre ved de andre tæer. Viser undersøgelsen nedsættelse af stillingssansen, undersøg da de større led. Side 20 Klinisk undersøgelsesmetodik

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Neurologisk undersøgelse, Vagn Eskesen. Sakset og rettet lidt til fra manan.dk

Neurologisk undersøgelse, Vagn Eskesen. Sakset og rettet lidt til fra manan.dk Neurologisk undersøgelse, Vagn Eskesen. Sakset og rettet lidt til fra manan.dk BAGGRUND: Neurosygdomme er hyppige. Ca. 20% af danskere rammes på et tidspunkt af en sygdom eller skade, der involverer hjernen,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Anamnese 15 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer: Årsag hvilke symptomer Debut og varighed Forværrende faktorer Forbedrende faktorer Tidligere lignende Traumer Døgnvariation Har

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Laser akupunktur. SKANLAB LASER CW 500F 500 mw 808 nm

Laser akupunktur. SKANLAB LASER CW 500F 500 mw 808 nm Laser akupunktur SKANLAB LASER CW 500F 500 mw 808 nm Af: AKUPUNKTURKLINIKKEN I SKALBORG v/ Tandlæge Aase Brøndum-Nielsen Jacob Paludans vej 22 9200 Aalborg SV Tlf.: 9818 1484 - Mobil: 2539 4322 www.a ku-skalborg.dk

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Oversat forkortet udgave af: The International Classification of Headache

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Lejring (og forflytning)

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere