9.3. Margaret Wetherell - Troubled and Untroubled identities Introduktion til positioneringsteori Rom Harré og Luk van Langenhove -

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Abstract.4 2. Indledning og motivation Problemfelt Problemformulering Metode Afgrænsning og vores positionering Projektets metodetilgang Videnskabsteoretiske ståsted Interviewmetode Grand tour Mini tour Profiler af medvirkende informanter Informant Annetta Informant Maria Informant Sanne Diskurser i samfundet Teoriafsnit om Foucault Analyse af samfundsdiskurser Indledning til analyse af samfundsdiskurser Analyseapparat Analyse af Virker sexkøbs-forbud eller virker det ikke? Analyse af Skal vi tilbyde erhvervspraktik på bordeller? Analyse af Konference: Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb Sammenfatning Teori - Den diskursive praksis Indledning til den diskursive praksis Dorthe Staunæs Sociale kategorier og positioner.31 1

2 9.3. Margaret Wetherell - Troubled and Untroubled identities Introduktion til positioneringsteori Rom Harré og Luk van Langenhove - Positioneringsteori Forskellige former for positionering Forhandling Stereotyper Interviewanalyse Indledning til interviewanalyse Analyseapparat Informanternes positioneringer i relation til den selvdestruktive diskurs Informanternes positioneringer i relation til offerdiskursen Sammenfatning Diskussion Indledning til diskussion Hvordan begrænses sexarbejdere i deres muligheder for at positionere sig på en værdig og anerkendende måde? Tjener intersektionalitet til bredere rammer for positionering? Hvorfor kan samfundet have så svært ved at anse sexarbejde som legitimt? Konklusion Perspektivering Kritisk metoderefleksion Empiriske overvejelser Analytiske overvejelser Overvejelser om intersektionalitetsbegrebet Socialkonstruktionismens relativisme Resumé Litteraturliste.76 2

3 16.1. Primær litteratur Sekundær litteratur.76 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Da opgaven fylder mere end 65 sider, oplyser vi hermed antal tegn:

4 1. Abstract I projektet undersøger vi hvilke dominerende diskurser, der kommer til udtryk i tre udvalgte artikler, og vi ser på, hvordan sexarbejdere positioneres og positionerer sig i relation til disse diskurser. I vores projekt har vi lavet interview med tre sexarbejdere. I analysen af diskurserne er vi inspireret af Foucaults begreber om sandhed, viden og magt kommer frem til, at den selvdestruktive diskurs og offerdiskursen kan ses som dominerende i de udvalgte artikler. I interviewanalysen undersøger vi med en diskurspsykologisk optik sexarbejdernes positioneringer i relation til de dominerende diskurser og finder frem til, at de er begrænset af de diskursive rammer til at positionere sig på en værdig og anerkendende måde og derved prøver at forhandle sig til mere legitime positioner. Senere diskuterer vi, hvad disse begrænsninger gør for sexarbejdernes positioneringsmuligheder samt forholdet mellem samfundets og sexarbejdernes vidensforståelser. Vi konkluderer, at sexarbejdere bliver kategoriserede og abjektgjort. Vi inddrager slutteligt begrebet intersektionalitet for at diskutere og reflektere over, at sexarbejderkategorien blot er én af de sociale kategorier, som sexarbejdere er placeret i. 2. Indledning og motivation Debatten om hvorvidt der skal vedtages en lov, som kriminaliserer det at handle og købe sex kører i øjeblikket på fuldt tryk i de danske medier. Begge politiske fløje deltager aktivt i debatten med for- og modargumenter. Ved konferencen om sexarbejde på Christiansborg var det paneldeltagernes intention at diskutere de problematikker, der er forbundet med købesex. Der deltog forskellige debattører; sociologer, antropologer, filosoffer, jurister, repræsentanter fra kvindeorganisationerne og politikere fra Danmark og Sverige. Undervejs udviklede konferencen sig til, at nogle af de sexarbejdere, der sad blandt publikum, begyndte at råbe op og efterspørge taletid: 4

5 "For det første: Jeg er ikke prostitueret, jeg er sexarbejder. For det andet: Jeg sælger ikke min krop, jeg sælger en ydelse. Og nu får jeg så at vide, at 'det er falsk bevidsthed'. (Bilag 6: Glaffey og Rasmussen. 2008). Flere af sexarbejderne følte sig negligeret og undertrykt, fordi de ikke var inviteret til at deltage i debatten, men i stedet måtte tage plads blandt tilskuerne. Man kan formode, at sexarbejderne føler sig trådt på grundet udtalelser som denne: Staten har ret og pligt til at gribe ind, når borgeren kompromitterer sin menneskelige værdighed. (Bilag 6: Glaffey og Rasmussen. 2009) Vi blev draget af denne problematik, da vi hver især kunne nikke genkendende til de fremstillinger, som italesættes i debatten om sexarbejde. Påstande som kan fastlåse sexarbejdere som ofre og tanken om, at sexarbejde er en nødløsning, og at dette valg af arbejde må være udfaldet af en ulykkelig barndom, stofmisbrug mv. Ved nærmere eftertanke er det interessant, at vi har de forforståelser og fordomme om sexarbejdere, da ingen af os nogensinde har haft erfaringer med sexarbejde eller i det hele taget bare talt med sexarbejdere om deres valg af arbejde. Vi finder det interessant at undersøge, om synet på sexarbejde stammer fra samfundets fremstilling af sexarbejde. I så fald vil vi mene, at denne form for fremstilling, som bl.a. ses portrætteret i konferencen, kan være med at udelukke sexarbejderne fra debatten, hvorfor vi samtidig motiveres til at undersøge en sådan problematik nærmere. 3. Problemfelt Vi er yderligere af den opfattelse, at mange har en holdning til prostitution, sexarbejdere og deres kunder; til forbud og legalisering, moral og politik på området, hvilket tydeligt kommer til udtryk i den nuværende debat. Vi ser en konflikt i, at en konference, som omhandler sexarbejde, ikke indvier sexarbejderne i debatten om deres egen eksistens og fremtid. Det er samtidig vores forforståelse, at sexarbejdernes manglende tilstedeværelse er generel i den 5

6 nuværende debat om sexarbejde, og vi finder det både paradoksalt, problematisk og interessant, at man afholder disse konferencer uden at inddrage dem, det rent faktisk handler om. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan bestemte diskurser kan have betydning for, hvordan sexarbejde italesættes og fremstilles i vores nutidige samfund. Hvem har retten til at definere det normale, og hvilke betydninger og påstande er til stede i vores samfund, når snakken falder på sexarbejde? Hvilke magtrelationer eksisterer i debatten? Formår man i den nuværende debat at fremstille sexarbejde på en nuanceret måde og inddrage flere aspekter, eller er debatten om sexarbejde i givet fald med til at frarøve sexarbejderne deres selvstændighed, anerkendelse og rettigheder mm. For os indikerer ovenstående en problematik, da vi får en fornemmelse af, at debatten er unuanceret grundet nogle klare kategoriseringer af sexarbejderne. Vi ser en konflikt i, at sexarbejderne i nogle tilfælde udelukkes fra debatten, som set i konferencen 1. For hvilke positioner stilles til rådighed for sexarbejderne, hvis man udelukker dem, og de ikke selv er med til at definere deres roller? Vi mener, at det er relevant at undersøge, om der opstår nogle problematikker i relation til sexarbejdernes positioneringer. Hvordan italesætter sexarbejdere deres egne positioner i samfundet? Positionerer sexarbejderne sig i kraft af, hvordan de bliver positioneret i samfundet? Hvad har normativitet, stereotyper og kategoriseringer at gøre med sexarbejde? Hvordan fremstiller og italesætter sexarbejderne sig selv og deres arbejde igennem deres fortællinger? Vores fokus i projektet er derfor at undersøge og problematisere, hvordan bestemte diskurser påvirker, hvordan sexarbejdere positioneres og positionerer sig selv og forhandler positioner, hvorfor vores problemformulering lyder som følger: 1 Se Bilag 6. 6

7 4. Problemformulering Hvilke dominerende diskurser kommer til udtryk i de tre udvalgte artikler 2 om sexarbejde og sexarbejdere? Hvordan positioneres sexarbejdere, og hvordan positionerer de sig i forhold til de dominerende diskurser? 5. Metode 5.1. Afgrænsning og vores positionering I dette projekt vil vi undersøge sexarbejdere, der arbejder på udvalgte bordeller og escortbureauer. Vi afgrænser os derfor fra at fokusere på gadesexarbejdere, Human trafficking ofre osv., hvorfor vi udelukkende har udført interview med tre sexarbejdere 3, som arbejder på etablerede bordeller eller som escortpiger. Grunden til dette er, at vi ikke ønsker at generalisere sexarbejdere og skære alle over en kam. Vi gør os bevidste om, at der eksisterer en forskel i at være sexarbejder og det at være ofre for Human trafficking, som er tvunget til at arbejde som sexarbejdere. Vi mener, at sexarbejdere, modsat Human trafficking ofre, er interessante at kigge på, da de ligger i et felt, hvor frihed og valg kan diskuteres. Når vi skriver samfundet undervejs i projektet refererer vi ikke til hele samfundet, men vi koncentrerer os derimod om den kritiske del af befolkningen, som deltager aktivt i debatten, altså dem der deler den fremstilling om sexarbejdere, der kommer til udtryk i vores udvalgte artikler. Da dialogen og interaktionen mellem sexarbejdere og samfundet samt sproglige fortællinger er en vigtig del for projektet, er vi derfor opmærksomme på vores roller og påvirkninger i interaktionen med sexarbejderne. Vi er med til at skabe visse diskursive rammer, hvori sexarbejderne kan positionere sig f.eks. ved vores syn på kvinderne som sexarbejdere og ikke prostituerede. 2 Se Bilag 4, 5 og 6. 3 Se Bilag 1, 2 og 3. 7

8 Vi vil bruge betegnelsen sexarbejder i projektet, da sexarbejderne efter egen opfordring mener, at dette er den rigtige og korrekte måde at tiltale dem på. Generelt i samfundsdebatten bruges betegnelsen prostitueret, men for dem er betegnelsen sexarbejder en legitimering af at arbejde med sex, hvorimod betegnelsen prostitueret har en negativ konnotation. Betegnelsen sexarbejder er derfor et legitimt og positivt syn på det at arbejde med sex og ved at bruge ordet sexarbejder i projektet og under interviewene, indtager vi en mindre kritisk position i relation til sexarbejderne. Dette kan være medvirkende til at give sexarbejderne en positiv, diskursiv ramme at positionere sig i under interviewet. Dette ses for eksempel i interviewet med Sanne 4, hvor vi snakker om at skelne mellem sexarbejde og Human trafficking: I: Så de skelner altså ikke? Er det det, du mener? S: De skelner ikke. I: Og heller ikke til de konferencer du har været? Der er det også bare sexarbejde i det hele taget, altså også Human trafficking og så videre? (Bilag 3: ) Her opfordrer vi Sanne til at fortsætte i samme spor, hvor vi samtidig laver en form for alliance med hende ved at godtage hendes udsagn. Ved at tage hendes parti og gentage hendes holdninger stiller vi os ikke kritiske over for hendes udsagn. Vi kan yderligere se i vores interview, at vores holdning til sexarbejderne er meget positiv gennem den måde, vi svarer eller lytter aktivt på. Vi både responderer og reagerer mindre kritisk på informanternes udtalelser. Vi er derfor med til at positionere sexarbejderne gennem vores interview, og udstikker dermed nogle rammer, hvori de har mulighed for at positionere sig selv. Vi søger ydermere i vores interview at være så åbne som muligt for ikke at fordømme sexarbejderne, da vi er af den overbevisning, at det ikke ville bringe en god dialog med sig. Hvis vi derimod havde en mere kritisk tilgang til sexarbejde, ville det formentlig have resulteret i anderledes interview og dermed 4 Vi har valgt at skrive sexarbejdernes navne, da de ikke ønsker at være anonyme i projektet. 8

9 andre resultater i projektet, eksempelvis havde vi derved skabt nogle andre rammer for, hvad der var legitimt, og hvordan informanterne derfor kunne positionere sig Projektets metodetilgang Vi vil i det følgende afsnit præsentere og begrunde vores metodiske og teoretiske valg, som skal danne grundlag for projektets udformning. Vores metodeteknik vil ligeledes blive præsenteret, begrundet og uddybet undervejs i projektet. I projektet er det vores interesse at få indblik i hvilke dominerende diskurser, der er på spil, når sexarbejde og sexarbejdere italesættes i samfundet. Vi er bevidste om, at der er flere diskurser på spil, men vi vælger at fremhæve dem, vi vurderer som dominerende i analyserne. Dette skal tjene i forhold til at undersøge, hvordan sexarbejdere positioneres og positionerer sig i relation til dominerende diskurser omhandlende sexarbejde og sexarbejdere. Vi har derfor valgt at inddele projektet efter de to spørgsmål i problemformuleringen. Dermed har vores projekt i første omgang fokus på hvilke diskurser, der dominerer i forhold til samfundets opfattelse af sexarbejde og sexarbejdere. Dette har vi gjort ved at analysere følgende tre udvalgte artikler om sexarbejde: Skal vi tilbyde erhvervspraktik på bordeller? (Artikel 1) af Sven-Åge Westphalen 5, Virker sexkøbs-forbud eller virker det ikke? (Artikel 2) af Christian Lehmann 6 og Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb (Artikel 3) af Kristina Nya Glaffey 7 og Anders Haahr Rasmussen 8. Vi er opmærksomme på, at disse ikke giver os repræsentative resultater, men blot fremsætter nogle af de diskurser, der eksisterer omhandlende sexarbejde. 5 Sven-Åge Westphalen er cand.scient.adm. 6 Christian Lehmann, politisk reporter og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. 7 Kristina Nya Glaffey, forfatter uddannet fra Forfatterskolen og skribent 8 Anders Haahr Rasmussen BA i journalistik fra Syddansk Universitet, Odense. MA i sociologi fra The New School for Social Research, New York 9

10 Det andet fokus tager udgangspunkt i den diskursive praksis 9 ved at undersøge, hvordan vores informanter positioneres og positionerer sig i forhold til de diskurser, vi finder dominerende om sexarbejde og sexarbejdere. Vi er bevidste om, at man kunne have grebet analysen anderledes an ved først at lave en positioneringsteoretisk analyse og herudfra se på, hvilke diskurser informanterne trækker på. Hvad man ville kalde en induktiv analyse. Vi har i stedet valgt at gribe det omvendt an, da vi først og fremmest har fundet de diskurser, vi fandt dominerende i de udvalgte artikler for derefter at analysere, hvordan informanterne positionerer sig og positioneres i forhold til disse. Denne deduktive analysetilgang har vi valgt for at have et specifikt fokus og undersøgelsesfelt i projektet. Vi er af den tro, at hvis vi havde forsøgt at arbejde med alle aspekter og niveauer på en gang, ville vi komme til at overse noget, da vi dermed ville have et for bredt fokus. Vi ville endvidere ikke på samme måde kunne nå at gå i dybden med analysen, hvis vi fokuserede på alle de forskellige måder sexarbejderne positionerer sig på i relation til et utal af diskurser. Vi mener derfor, at det er lettere og lige så fyldestgørende at arbejde målbevidst med få aspekter i stedet for hele tiden at forsøge at skifte synsvinkel på teksten. Vi starter derfor helt overordnet og derfra arbejder os ned gennem teksten. Vi er opmærksomme på, at vi derved også fravælger at kigge på vores interview i en bred forstand, da vi på forhånd har udvalgt at beskæftige os med to diskurser. Som tidligere skrevet har vi valgt at anvende tre artikler omhandlende sexarbejde og sexarbejdere for at besvare det første spørgsmål i projektets problemformulering: Hvilke dominerende diskurser kommer til udtryk i de tre udvalgte artikler 10 om sexarbejde og sexarbejdere? 9 Med den diskursive praksis menes at afdække relationen mellem den sproglige interaktion og diskurserne i samfundet. 10 Se Bilag 4, 5 og 6. 10

11 Med inspiration fra Michel Foucaults 11 ideer om magt, viden, og sandhed har vi udformet nogle forskningsspørgsmål for at undersøge, hvordan forskellige sandheder eller diskurser bliver italesat i de tre udvalgte artikler og hvilke positioner, der i sammenhæng med diskurserne, stilles til rådighed for sexarbejderne. De tre udvalgte artikler er ikke valgt for deres repræsentative udtalelser, men fordi vi finder deres diskussioner og refleksioner interessante, da de kan præsentere nogle forskellige diskurser vedrørende sexarbejde, som, vi mener, kan have betydning for sexarbejdernes måder at positionere sig på. Vi er bevidste om, at vi ikke kan finde den sande diskurs 12, men at de diskurser, vi koncentrerer os om, er dem, vi vurderer som dominerende inden for sexarbejde. Vi vurderer, at vi med inspiration fra Foucaults ideer om magt, viden og sandhed tilegner os nogle gode analyseredskaber til at opnå en indsigt i hvilke dominerende diskurser, der gør sig gældende i de tre udvalgte artikler. I første del af opgaven tager vi udgangspunkt i Diskursanalyse som teori og metode af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips. Diskursanalyse som teori og metode giver os en overordnet indføring i diskursanalyse og præsenterer os for de forskellige diskursanalytiske tilgange. Desuden har vi suppleret med John S. Ransoms artikel Foucault s Discipline: The politics and Subjectivity og Dag Heedes 13 bog Det tomme menneske. Det tomme menneske giver os en indføring i Foucaults tanker om magt. Efter denne diskursanalyse af vores tre udvalgte artikler mener vi, at vi har et robust grundlag for at undersøge relationen mellem de dominerende diskurser over for, hvordan sexarbejdere positioneres og positionerer sig. I anden del af projektet har vi således fokus på den diskursive praksis, idet vi ønsker at undersøge, hvordan sexarbejdere praktiserer, producerer og reproducerer deres 11 Michel Foucault ( ), fransk filosof og professor. 12 Vi vil derfor altid skrive sande diskurs i anførelsestegn - sande diskurs. 13 Dag Heede, mag.art i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab. 11

12 positioner inden for de diskurser, vi finder dominerende i artiklerne. Vi vil benytte os af positioneringsteori for at besvare andet spørgsmål i problemformuleringen: Hvordan positioneres sexarbejdere, og hvordan positionerer de sig i forhold til de dominerende diskurser? Vi bruger positioneringsteori for at kunne fremanalysere, hvilke positioneringsformer sexarbejderne (vores informanter) benytter i relation til de dominerende diskurser. Til dette har vi valgt at benytte os af Dorthe Staunæs 14, Margaret Wetherell 15, Rom Harré 16 og Luk Van Langenhove Vi har først udført tre kvalitative interview med sexarbejdere, og til dette har vi valgt at udarbejde en semistruktureret interviewguide i forhold til at få tre forskellige sexarbejdere til at italesætte deres oplevelser med sexarbejde. Vi vil i afsnittet Interviewmetode præsentere den teknik, der bruges til udarbejdelse af kvalitative interview, som indeholder overvejelser over det kvalitative interview som valgt metode i projektet. Her gør vi brug af Bolette M. Christensens 19 metodeovervejelser som inspiration til udarbejdelse af det kvalitative interview. Vi er bevidste om, at vores metodiske tilgang ved brug af Christensen umiddelbart synes i uoverensstemmelse med vores videnskabsteoretiske ståsted i projektet. Dette vil vi redegøre og argumentere for mere detaljeret i afsnittet om Interviewmetode. Som sagt gør vi brug af Staunæs, Wetherell og Harré og Langenhove, når vi analyserer vores interview. Staunæs finder vi relevant, fordi hun i den diskursive praksis giver os en god forståelse af sociale kategorier, og desuden gør vi brug af hendes begreber; grænsefigur, andetgørelse og abjektgørelse. Vi 14 Dorte Staunæs er lektor på instituttet for pædagogisk på psykologi på DPU. 15 Margaret Wetherell er professor i socialpsykologi og er tilknyttet Open University i England, hvor hun forsker inden for diskurspsykologi og diskursanalyse. 16 Rom Harré, New Zealandsk filosof, professor i videnskabsteori ved Oxford University sideløbende med professorater i USA. 17 Dr. Luk Van Langenhove director of the Comparative Regional Integration Studies Programme of the United Nations University. 18 Disse introduceres længere nede i afsnittet. 19 Bolette M. Christensen er lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 12

13 mener, at Wetherell er særdeles brugbar at inddrage i forhold til hendes begreber om Untroubled og Troubled identities. Disse er anvendelige i forhold til at se på, hvordan informanterne bevæger sig og forhandler inden for deres identities. Vi vil ligeledes trække på positioneringsteorien og Langenhove og Harrés begreber om interactive positioning, reflexive positioning, first order positioning, second order positioning, moral positioning, personal positioning, tacit positioning og intentional positioning. Vi mener, at disse begreber giver os mulighed for at strukturere og forstå informanternes udsagn på et dybdegående, analytisk niveau. Samtidig beskæftiger Langenhove og Harré sig med forhandling og konstruktionen af stereotyper, som er brugbare, når vi analyserer interviewene. Efter interviewanalysen præsenteres en diskussion, som baseres på relationen mellem analysen af de tre udvalgte artikler og interviewanalysen. Her ønsker vi at diskutere, hvordan de dominerende diskurser påvirker sexarbejdere i deres positioneringsmuligheder. For at nuancere diskussionen vil vi trække begrebet intersektionalitet af Staunæs ind, fordi vi mener, at dette begreb kan bruges til at reflektere over, at mennesker ikke kun er underlagt én kategori, men flere på en gang. Dette vil være en interessant betragtning at inddrage for at tage højde for, hvilke konsekvenser det kan medføre udelukkende at fokusere på kategorien sexarbejder uden at fokusere på hvilke andre kategorier, sexarbejdere også er underlagt. I diskussionen vil vi derudover koncentrere os om det moralske aspekt af sexarbejde, og med dette menes en diskussion vedrørende hvilke paradokser, der følger i forhold til at legitimere sexarbejde og sidestille det med andre erhverv. 13

14 Her vil vi igen inddrage artiklen Skal vi tilbyde erhvervspraktik på bordeller? af Sven-Åge Westphalen, samt diskutere det med artiklen af Mette-Line Thorup 20, Hvem har krav på at sige sandheden om prostitution? (Artikel 4) 21 Slutteligt vil projektet indeholde afsnittene Konklusion, Perspektivering og Kritisk metoderefleksion. Formålet med sidstnævnte afsnit er at være kritisk refleksive over de til- og fravalg, vi har gjort os undervejs samt den viden, vi har tilegnet os i projektet Videnskabsteoretiske ståsted Vi søger at have en socialkonstruktionistisk tilgang til projektet, som grundlæggende bygger på en opfattelse af, at viden, identiteter og sociale relationer bliver konstrueret gennem sproget. Hermed er vi af den opfattelse, at alt skabes gennem interaktion og i sproglig interaktion. Vi mener dermed, at der ikke findes en virkelighed uafhængig af, hvad der opleves i sociale kontekster, og at der derfor ikke eksisterer objektive sandheder, men at sandheder skabes i interaktion og i diskursive praksisser. Med en socialkonstruktionistisk tilgang er alt dermed sociale konstruktioner, og der er derfor ikke nogen faktisk virkelighed, men derimod skabes virkeligheder gennem sociale processer og menneskelige konstruktioner. Hermed er der intet, der er determineret, men alt er foranderligt og sker i samspil. (Collin og Køppe 2008: ). Der er forskellige vinkler på socialkonstruktionisme, hvor nogle har argumenteret for, at den fysiske verden er ligeså meget en social konstruktion som sociale institutioner, hvor andre mener, at det er muligt at komme frem til en korrekt beskrivelse af verden. Social constructionism comes in many varieties. In its strongest form, it asserts that as everything is socially constructed and thus relative to local contexts, there is no possibillity of coming to an objective and universal human science. It has been argued that the physical world is as much a construction as are social institutions. In its weaker forms, social 20 Mette-Line Thorup, uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole. 21 Bilag 7. 14

15 constructionism asserts that it is possible to come to correct de-scriptions of the world but that there will usually be more than one such description and the place of the the formulator of such theories has to be taken into account. (Langenhove og Harré 1999: 3). I forhold til disse varianter er vores standpunkt i midten af disse ydrepunkter. Vi tager udgangspunkt i, at ikke alt er konstrueret, men at der findes fænomener, der eksisterer uafhængigt af de sociale konstruktioner, f.eks. at huset er et fysisk fænomen, som eksisterer, og at biologien gør, at der er fysisk forskel mellem mænd og kvinder. Vi søger ikke i projektet at komme med et sandt billede af virkeligheden, men at få indblik i oplevede virkeligheder ud fra vores informanters perspektiver. Vi søger dermed at finde de diskurser, som, vi mener, dominerer i vores udvalgte artikler. Med vores socialkonstruktionistiske tilgang til projektet er vi klar over, at vi som forskere ikke kan være objektive eller neutrale, da vi indgår i interaktioner og relationer, og at vi også er underlagt diskursive praksisser, som skaber nogle sandheder og forforståelser, som vi tolker og læser ud fra. Vi er dermed også med til at skabe viden og producere samt reproducere diskurser Interviewmetode Vi har ladet os inspirere af Bolette M. Christensens bog At interviewe for at lære vedrørende gennemførelse af vores kvalitative interview. Christensen er inspireret af henholdsvis Steinar Kvale og James P. Spradleys kvalitative interviewmetoder og teknikker og hendes tilgang og anbefalinger har derfor fokus på det åbne og semistrukturerede interview. Vi mener, at denne tilgang til udarbejdelse af interviewguide er velvalgt i forhold til projektets fokus, da vi i projektet har et ønske om at høre, hvordan sexarbejderne italesætter aspekter af deres liv med et særligt fokus på deres arbejde. Vi mener, at Christensens interviewguide tjener til viden og forståelse af sociale fænomener via de 15

16 personlige, beskrivende erfaringer, som aktiveres og formuleres i interaktionen med os som interviewere. Vi er bevidste om, at vores metodiske tilgang ved Christensen umiddelbart synes i uoverensstemmelse med vores videnskabsteoretiske ståsted i projektet. Christensens interviewguide lader sig inspirere af fænomenologien, idet informanternes, også kaldet eksperternes, fortællinger anses som umiddelbare sandheder. Det står i modsætning til den måde, hvorpå vi arbejder analytisk, hvor informanternes fortællinger anses som et resultat af interaktionistiske og socialt betingede påvirkninger. Men dette finder vi ikke problematisk, idet vi netop er refleksive omkring det skift vores analysetilgang tillægger projektet. Forskellen ligger i, at Christensen med et syn på informanterne som eksperter tager deres ord for pålydende, mens vi ud fra en socialkonstruktionistisk forståelse ser det talte ord som konstruktioner, der trækker på sociale og diskursive kontekster. Selvom vores metodetilgang og videnskabsteoretiske ståsted således er i uoverensstemmelse, mener vi alligevel, at Christensens interviewguide er nyttig og velvalgt i forhold til de interview, vi har ønsket at indhente. Vi ved, at sexarbejde kan anses som værende et tabubelagt arbejde i Danmark, fordi det til stadighed diskuteres, om sexarbejde skal være et lovligt erhverv eller ej. Vi er derfor af den overbevisning, at vores informanter kunne være svære at få i tale, og vi mener, at Christensens metode gør brug af åbne og beskrivende spørgsmål, som lægger op til en åbenhed med mulighed for at svare, som informanterne selv ønsker. Vi tror på, at en sådan interviewtilgang gør det nemmere for os at komme i en god og givende dialog, da vi som interviewere ikke er styret af strukturerede spørgsmål, der skal indhente bestemte svar hos vores informanter. Informanterne er derfor dem, der langt hen ad vejen sætter dagsordnen. Vi ønsker med interviewene at stille spørgsmål som i første omgang bidrager til at opnå et stort udvalg af ytringer i informantens sprog, som beskriver, hvordan informanten oplever en typisk arbejdsdag. Vi udformer derfor et grand tour 16

17 spørgsmål og derefter flere mini tour spørgsmål, som kan ses i vores interviewguide/spørgsmål nedenfor. Meningen med et grand tour spørgsmål er at få en rundvisning i vores informanters dagligdag og arbejdsopgaver. (Christensen 1994: 45) Dvs., at vores grand tour spørgsmål tjener til et overordnet indblik i vores informanters narrativer 22. Vi mener, at det er vigtigt at starte med et meget åbent og bredt spørgsmål, da det er et nemt spørgsmål for informanten, som samtidig bidrager til en lang og detaljeret beskrivelse, som giver os et overblik over og kendskab til en større kompleksitet i informanters narrative fortællinger. Efterfølgende har vi mini tour spørgsmål, som skal bidrage til en mindre og til gengæld mere detaljeret rundgang, end hvad meningen med grand tour spørgsmålet er. Disse mini tour spørgsmål anvendes blot som rettesnor og benyttes efter behov i selve interviewet. Her synes vi, at det er relevant at få indsigt i mere konkrete erfaringer og oplevelser for derved at bevæge os væk fra det generaliserende og abstrakte plan for i stedet at få adgang til narrativerne og derved materiale til at se, hvordan sexarbejderne positionerer sig selv. (Christensen 1994: 48) Neden for følger vores interviewguide udarbejdet med inspiration fra Christensen: Grand tour : - Kan du beskrive en typisk arbejdsdag for dig? Mini tour : - Kan du beskrive, hvad sexarbejde betyder for dig? - Kan du beskrive den bedste oplevelse, du har haft på dit arbejde? - Kan du beskrive en mindre god oplevelse? - Kan du beskrive, hvordan du synes, at dit erhverv bliver fremstillet? - Kan du beskrive, hvordan du oplever folks reaktioner på dit arbejde? 22 Med narrativer mener vi informanternes personlige fortællinger. 17

18 - Kan du beskrive dit forhold til Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO)? - Kan du beskrive, hvordan du bruger Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO)? - Hvorfor har du indvilliget i at stille op til et interview? Vi har afholdt tre interview med sexarbejdere fra etablerede bordeller, hvor to af sexarbejderne er medlem af Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO). Vores interview har varieret meget fra informant til informant, hvorfor et af interviewene varer næsten to timer og et andet blot 20 minutter. Vores interviewguide er blevet brugt i mindre eller større omfang alt afhængig af informantens initiativ til selv at fortælle. 6. Profiler af medvirkende informanter 6.1. Informant Annetta Annetta er 35 år, og hun har arbejdet i sexbranchen i tre år. Hun startede ud med at arbejde for et bureau, og hun er nu selv ejer af et dansk escortbureau. Hun er medlem af Den Røde Tråd, som er et blad, der udkommer til sexarbejdere. Via telefonisk kontakt aftalte vi at mødes med Annetta på en café, som hun valgte, for at gennemføre interviewet Informant Maria Maria er 46 år, og hun har arbejdet i sexbranchen i femten år. Hun arbejder på nuværende tidspunkt som domina 23 på et bordel i Danmark. Hun er medlem af Sexarbejdernes Interesse Organisation. 23 Domina er en betegnelse for en person, der hersker inden for S/M. 18

19 Inden vi interviewede Maria, havde vi en mailkorrespondance med hende, hvor vi planlagde interviewet og på hendes opfordring mødtes en eftermiddag i en af vores lejligheder for at gennemføre interviewet Informant Sanne Sanne er 52 år, og hun har arbejdet i sexbranchen i tyve år. Hun arbejder på nuværende tidspunkt som domina. De sidste fem år har hun arbejdet på et bordel i Sverige. Sanne har været aktiv i Sexarbejdernes Interesse Organisation i halvandet år, hvor hun også sad i bestyrelsen, men stoppede med dette, da hun skulle censurere sig selv på sin blog. Nu har Sanne fortsat sin blog, hvor hun kan skrive, hvad hun vil uden at repræsentere andre end sig selv. Hun er stadigvæk medlem af SIO. Inden vi interviewede Sanne, havde vi en mailkorrespondance med hende, hvor vi planlagde interviewet og på hendes opfordring mødtes en eftermiddag i en af vores lejligheder for at gennemføre interviewet. 7. Diskurser i samfundet 7.1. Teoriafsnit om Foucault I projektet vil vi først og fremmest analysere hvilke dominerende diskurser, der gør sig gældende i de tre udvalgte artikler. For at analysere os frem til hvilke dominerende diskurser, der optræder i debatten om sexarbejde, vil vi trække på Foucault for at undersøge, hvem der er med til at sætte normerne eller udstikke hvilke sandhedsregimer, der er normale.(jørgensen og Phillips 1999: 21-25) Vi vil derfor benytte dele af Foucaults teoritilgang specielt med fokus på hans beskrivelser af magt og diskurs. Foucaults definerer en diskurs på følgende måde: Vi kan kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation ( Diskursen) består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for. ( Jørgensen og Phillips 1999: 22) 19

20 Foucault undersøger reglerne for hvilke udsagn, der accepteres som værdige og sande i en given historisk epoke. Han mener, at sandhed er en diskursiv konstruktion, og at vidensregimer afgør, hvad der anses som sandt eller falsk. (Jørgensen og Phillips 1999: 22) Hvilket er i overensstemmelse med det socialkonstruktionistiske perspektiv. I henhold til vores projekt er det væsentligt at kigge nærmere på hvilke sandheder, der dominerer og italesættes i forhold til debatten om sexarbejde, og Foucault er i denne sammenhæng særlig brugbar, da hans formål er: ( )at afdække strukturen i de forskellige vidensregimer, dvs. dels reglerne for hvad der overhovedet kan udsiges, og hvad der er helt utænkeligt, og dels reglerne for, hvad der anses for sandt og falsk. (Jørgensen og Phillips 1999: 22) Ifølge Foucault er magt spredt overalt i forskellige sociale praksisser, og magtrelationer findes alle steder (i klasseværelset, i skolegården, på bordellet osv.) og samtidig er magtrelationer alt, f.eks. den måde studerende interagerer på, og den måde universiteter er bygget på. Dette gør, at man ikke kan adskille magtudøvelsen fra fænomener og situationer, men at man heller ikke kan lokalisere en ting/element som værende magten. (Ransom 1997: 11-25) Ifølge Foucault er magt ikke kun negativ og undertrykkende, men i høj grad også produktiv og afgrænsende på en sådan måde, at det er en nødvendighed for det sociale. (Jørgensen og Phillips 1999: 22-23) Det, der gør magten holdbar, der får os til at acceptere den, er simpelthen, at den ikke tynger os som en kraft, der siger nej, men at den gennemkrydser og producerer ting, den forleder til nydelse, vidensformer og den producerer diskurs. Den skal snarere betragtes som et produktivt netværk, der løber gennem hele den sociale krop, end som en negativ instans, der har undertrykkelsen som mål. (Jørgensen og Phillips 1999: 23) Som tidligere skrevet er magt, ifølge Foucault, indlejret overalt i vores samfund, og begreberne magt og viden hænger derfor sammen, da det er magten, der skaber den viden, vi besidder. Magt og viden er indbyrdes afhængige af hinanden, og viden producerer sandhed(er) om verden. Foucault mener, at viden kan bruges som magt i nogle relationer og situationer. (Ransom 1997: 11-20

21 25) Foucault mener, at magt både grundlægger den måde, hvorpå vi ser vores sociale omverden og de forskellige måder, vi omtaler den på. Dvs. at sandhed produceres af, og er indplaceret i, magtsystemer, og at man derfor ikke kan frembringe én sandhed, da man altid taler ud fra en diskurs. Foucault påstår, at der i ethvert samfund er et sandhedsregime, som er en form for processer til at definere, udskille, producere og hierarkisere sande og falske diskurser. (Heede 1977: 44) Foucault tror ikke på det gode og det onde i forhold til magt, men han mener, at der altid eksisterer magt og magtrelationer, men at vi gennem kritisk analyse kan forstå, hvordan vi bliver disciplineret. Der eksisterer alle mulige forskellige diskurser i samfundet, og de kan godt reformuleres; man kan rykke diskurserne og ændre dem. (Ransom 1997: 11-25) Vi vil bruge Foucaults begreber om magt, viden og sandhed til at analysere de forståelser, der kommer til udtryk i udvalgte artikler omhandlende debatten om sexarbejde og sexarbejdere. Dette vil vi gøre for at tilegne os en dybere forståelse for, hvordan sandheder skabes i debatten om sexarbejde. 8. Analyse af samfundsdiskurser 8.1. Indledning til analyse af samfundsdiskurser I denne analyse vil vi undersøge hvilke dominerende diskurser, der kommer til udtryk i vores tre udvalgte artikler Virker sexkøbs-forbud eller virker det ikke? (Artikel 1) fra Politikken af Sven-Åge Westphalen, Skal vi tilbyde erhvervspraktik på bordeller? (Artikel 2) fra Information af Christian Lehmann og Konference: Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb (Artikel 3) fra Information af Glaffey og Rasmussen. 21

22 8.1.1 Analyseapparat 1 Med inspiration fra Foucaults ideer om magt, viden, og sandhed har vi udarbejdet nedenstående forskningsspørgsmål for at undersøge hvilke sandheder eller diskurser, der bliver italesat i de tre udvalgte artikler. Desuden vil vi se på hvilke positioner, der i sammenhæng med diskurserne stilles til rådighed for sexarbejderne i artikel 3. Hvilke sande udsagn kommer til udtryk i vores udvalgte artikler? Hvilke former for ønskede subjekter og positioner etableres i vores udvalgte artikler? I artiklerne finder vi det interessant at undersøge hvilke udsagn, der konstitueres som sande, og hvordan sexarbejde italesættes, og hvordan det normale overfor det unormale italesættes. Altså hvilke sandhedsregimer gør sig gældende i artiklerne? 8.2. Analyse af Virker sexkøbs-forbud eller virker det ikke? (Artikel 1) I artikel 1 tager Christian Lehmann udgangspunkt i udtalelser fra sociologen Claus Lautrup og socialordfører Mette Frederiksen, som har presset på for et sexkøbs-forbud i mange år. Mette Frederiksen kommer med følgende udtalelse i starten af artiklen: Helt grundlæggende handler det om et principielt ideologisk valg om, om vi virkelig vil betragte alt som en vare. Jeg bryder mig heller ikke om salg af organer, eller salg af børn - og jeg mener grundlæggende at det er forkert, at man kan købe sig til andre mennesker. Og det er det, man gør, når man går til prostitueret. (Bilag 4: Westphalen. 2009). Her italesættes sexarbejde, eller prostitution som hun kalder det, som værende det samme som køb af organer og salg af børn, altså det at købe sig til et andet menneske. Mette Frederiksen kommer herved ind på, hvad der er moralsk korrekt i samfundet. Sexarbejde anses som grundlæggende forkert, umoralsk, skrækkeligt og uforsvarligt. Altså helt uden for den normative tanke om, hvad 22

23 der er velanset. Denne anskuelse positionerer sexarbejdere som værende en vare; en forbudt vare, man kan købe sig til. Ved at sammenligne sexarbejde med salg af organer og børn, er hun samtidig med til at umyndiggøre sexarbejderne, fordi hun udelukker, at sexarbejde og enhver form for valgfrihed kan have noget med hinanden at gøre. Sociologen Claus Lautrup kommer senere med udtalelser i artiklen, hvor han mener, at den eneste måde at hjælpe sexarbejdere på er ved at give dem et reelt alternativ, inden man vedtager sexkøbsforbuddet. Der skulle være tilbudt et revaliderings- eller afvænningstilbud. Først derefter kan man vedtage et forbud. Det er en myte, at de prostituerede har valgt det selv. Rigtig mange kommer fra en baggrund med incest, stofmisbrug eller svære økonomiske problemer. Men der er i hvert fald én, der altid har et reelt valg - og det er kunden. Han kan nemlig altid vælge at lade være. Han bliver nødt til at tage et ansvar for det, han påfører et andet menneske. For du kan ikke leve mange år i prostitutionsmiljøet uden at tage skade på krop og sjæl. (Bilag 4: Westphalen. 2009). Her sker der et stærkt skel mellem sexarbejderne og kunderne. Kunderne er selvstændige mennesker, som godt kan tage et selvstændigt valg, hvorimod sexarbejderne ikke har samme handlekraft. Sexarbejderne bliver italesat som ofre, som med tiden tager skade af deres arbejde og som i forvejen er skadede; de kommer ofte fra socialt belastede hjem eller har et stofmisbrug, hvorfor stort set alle sexarbejdere har valgt sexarbejde som deres levevej. Dette konstitueres som en sandhed, ud fra den måde det italesættes på det italesættes nemlig som et alment kendt faktum. Myten om den lykkelige sexarbejder afskrives, fordi den går imod sandheden om sexarbejdere som ofre, og derved godtages udsagnet ikke, men henkastes som en myte eller et falsk udsagn. Sexarbejde er ikke inden for normen, idet sexarbejde italesættes som et socialt problem, der skal afhjælpes, hvor sexarbejdere igen positioneres som kvinder, der skal have hjælp til at komme ud af deres problematiske situation, fordi de ikke selv er i stand til at vælge den rigtige levevej. 23

24 Vi er nødt til at betragte de her mennesker som nogle ofre, der skal hjælpes tilbage i stedet for at blive stillet til regnskab. (Bilag 4: Westphalen. 2009). Her italesættes sexarbejdere helt eksplicit som ofre, der ikke har muligheden for at handle eller hjælpe sig selv. Det er statens pligt at hjælpe de mennesker, der ikke kan hjælpe sig selv. Denne offerrolle bliver gjort til en selvfølgelighed og dermed en sandhed, hvorved andre perspektiver anses som usande. Et ønsket subjekt søges derfor at blive etableret. Et subjekt som følger og efterlever den normative tankegang, hvor afvigere eller unormale skal indrettes eller hjælpes på rette vej igen. Dette er også, hvad Foucault beskriver som disciplinering det at indrette mennesker efter den gængse norm. En disciplinering kan finde sted i interaktion med andre mennesker, hvor de dominerende diskurser er på spil. Dermed definerer majoriteten, hvordan det er korrekt at handle, og hvordan man bør leve. I artikel 1 ser vi specielt, at offerdiskursen, som vi betegner den, er på spil, idet sexarbejdere op til flere gange bliver italesat som nogle ofre, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv og træffe de rigtige valg. Ydermere anses sexarbejde som et socialt problem, der skal afhjælpes ved at tilpasse sexarbejderne efter den normative tankegang om, at sexarbejde er skadeligt Analyse af Skal vi tilbyde erhvervspraktik på bordeller? (Artikel 2) I artikel 2 ser vi ligesom i artikel 1, at den samme offerdiskurs er til stede. Men vi mener desuden også, at man i artikel 2 kan se en diskurs vedrørende sexarbejde som værende socialt og moralsk uacceptabelt samt skadeligt for sexarbejderne, i og med at forestillingen om den lykkelige luder bliver gjort til en utroværdig myte. 24

25 Allerede indledningsvist i artikel 2 står det klart, hvad holdningen til sexarbejde er. Det gøres til et alment kendt faktum, at sexarbejde ikke burde finde sted, og derfor er et socialt problem. Dette valg kan være foretaget på grund af nogle kummerlige sociale forhold, f.eks. stofmisbrug, dårlig opvækst, personlig gæld mv., men så er det disse sociale problemer, som samfundet skal være med til at løse for dem. (Bilag 5: Lehmann. 2009). Som i artikel 1 bliver sexarbejde her defineret som et socialt problem, der skal afhjælpes. Sexarbejdere bliver italesat som ofre, der skal hjælpes. Ydermere beskrives, at grundene til at blive sexarbejder igen er et resultat af dårlig opvækst, personlig gæld mm. Mennesker, som lever af sexarbejde, er derfor, inden de overhovedet bliver sexarbejdere, sociale problemer eller sociale ofre, som kræver hjælp. Her kommer offerdiskursen til udtryk igen og understreges ved positioneringen af sexarbejdere som ofre, allerede inden de blev sexarbejdere. En stor del af i hvert fald den folkelige debat vedrørende prostitution går på, hvorvidt den lykkelige luder findes. Det gør hun og han muligvis. Ligesom der muligvis også findes kvinder, der lever lykkeligt under sharialovgivning, og der sikkert også fandtes lykkelige slaver dengang, slaveri var tilladt. (Bilag 5: Lehmann. 2009) Her ser vi, at, hvad vi vil kalde, den selvdestruktive diskurs er på spil i og med, at der til at starte med gives mulighed for, at den lykkelige luder findes, men øjeblikkeligt fratager hende anerkendelse ved at ugyldiggøre hendes lykke som misforstået. Sexarbejdere bliver derigennem defineret eller italesat som kvinder, der ikke er handlekraftige, og som er underlagt andres krav og ret til at udleve deres seksuelle drifter. Ydermere argumenterer Westphalen senere for, at man ved sexarbejde mister en del af sig selv og derfor ikke kommer ud på den anden side som et helt menneske. I forlængelse af debatten om den lykkelige luder bygger det imidlertid på en myte eller falsk antagelse om, at folk, der vælger at prostituere sig, gør det ud fra de samme betragtninger, som når folk vælger at blive håndværkere, akademikere eller selvstændige. Men det er ikke 25

26 tilfældet. Det at blive prostitueret er ofte ikke et valg, men en sidste udvej, når alt andet er forsøgt, og langt de fleste prostituerede får store psykiske og fysiske skader af at leje deres egen krop ud til typisk mænd, der så kan have sex med den. (Bilag 5: Lehmann. 2009). Myten om den lykkelige luder bliver igen taget op, hvorved Westphalen mener, at denne bygger på en falsk antagelse om, at sexarbejdere har et reelt valg. De, der tror på myten, lever dermed i en falsk bevidsthed, som ikke har rod i virkeligheden da virkeligheden er, at sexarbejde er forfærdeligt og skadeligt for ens fysiske og mentale velbefindende. Sexarbejde bliver i dette citat også afskrevet fra at gælde som et normalt valg, da det ikke kan sammenlignes med andre valg af arbejde. Sexarbejde er derfor en sidste udvej og kan ikke accepteres som et tilvalg. Rent retorisk kan man se, at når Westphalen siger: ( )langt de fleste prostituerede får store psykiske og fysiske skader af at leje deres egen krop ud til typisk mænd, der så kan have sex med den. Etableres en position for sexarbejdere, hvor de ikke kan have sig selv med i deres arbejde. Dette gøres i og med, at han adskiller kvindens krop med kvinden ved at sige den, når han taler om kvinden. Dvs., at selvom sexarbejdere ikke mener, at de udsætter sig selv for al mulig skade, gør de det dog alligevel, uden de nødvendigvis er klar over det. Hvilket er en form for umyndiggørelse. Det er utænkeligt, at der eksisterer lykkelige sexarbejdere, og der må derfor forefindes en grund til denne falske bevidsthed f.eks. at sexarbejderne lever i benægtelse for at kunne overleve. I denne artikel ser vi igen, at offerdiskursen er på spil, i og med at sexarbejdere bliver gjort til ofre grundet deres arbejde eller levevis; de er kvinder, som har brug for hjælp. De er ikke handlekraftige og selvstændige kvinder, men de er blevet tvunget ud i et dårligt miljø, højst sandsynligt grundet en dårlig opvækst eller grundet personlige problemer. En anden diskurs, som kommer til udtryk i artikel 2, er den selvdestruktive diskurs. Denne indebærer ideen om, at hvis sexarbejderne ikke selv er i stand til 26

27 at forstå eller mærke, at det er overgreb, må man bryde ind. Man har så at sige et ansvar som samfund, fordi sexarbejderne kun er lykkelige, fordi de lever i selvfornægtelse. Det er en myte, at den lykkelige luder findes. Sexkøbsforbuddet er også en samfundsmæssig holdning, hvor man står sammen mod de umoralske, forkerte og unormale i samfundet for at danne en fælles moralsk front Analyse af Konference: Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb (Artikel 3) I artikel 3 vil vi ligeledes, ud fra arbejdsspørgsmålene, forsøge at komme frem til hvilke dominerende diskurser, der er på spil. Deslige vil vi i denne analyse have for øje hvilke positioner, der i sammenhæng med diskurserne stilles til rådighed for sexarbejdere, da artikel 3 inddrager fraser af dialog mellem paneldeltagerne og sexarbejderne. I forhold til fordelingen af taletiden kan man ræsonnere sig frem til hvilke af konferencens deltagere/tilstedeværende, der på forhånd har fået tildelt magten til at tale. Sexarbejderne er ved konferencen ikke en del af panelet og derfor ikke med til at sætte dagsordnen ved høringen. Allerede inden konferencen blev afholdt, blev der skabt en form for magtrelation mellem konferencens officielle talere/paneldeltagere og de deltagende sexarbejdere, hvor panelets talere på forhånd havde taletiden og dermed en væsentlig del af definitionsmagten på deres side. Peter Thielst, filosof, er den første til at tale ved Konferencen om sexarbejde: Det er i bund og grund et spørgsmål om, hvad der skal være til salg på samfundets hylder. Vi gør, hvad vi kan, for at begrænse udbuddet af ftalater, revolvere og lignende skadelige produkter, og det samme bør gøre sig gældende med købesex, lød argumentet. Om ikke andet, 27

28 så for at vise, hvilket civilisatorisk niveau vi er nået op på. (Bilag 6: Glaffey og Rasmussen. 2008: 1-2). Thielst definerer sexarbejde som værende et socialt problem, som samfundet skal gribe ind over for. Han benytter sig rent retorisk af objektive sandheder i fremstillingen af sexarbejdere. Dette tydeliggøres, i og med at der bruges vendinger som ( )det er i bund og grund ( ) i modsætning til en subjektiv udtalelse som for eksempel: jeg mener Ved at sammenligne sexarbejde med revolvere og lignende udtrykkes helt eksplicit, at sexarbejde er forkert, skadeligt og et normbrud, som samfundet skal gribe ind over for. Der er et ulige forhold mellem de produkter, han nævner, i og med at han sammenligner skadelige produkter og våben med sex. I disse ytringer er der en diskurs på spil omhandlende sexarbejde som værende socialt uacceptabelt og skadeligt (den selvdestruktive diskurs), og selvom sexarbejderne ikke ser deres arbejde som værende under civilisatorisk niveau, ligger det implicit, at det er det, og at vi derfor skal gribe ind over for sexarbejde. Dette kommer særligt til udtryk i citatet: Vi gør, hvad vi kan, for at begrænse udbuddet af ftalater, revolvere og lignende skadelige produkter, og det samme bør gøre sig gældende med købesex. Som modsvar på paneldeltagernes udtalelser ytrer sexarbejderen Pernille: "For det første: Jeg er ikke prostitueret, jeg er sexarbejder. For det andet: Jeg sælger ikke min krop, jeg sælger en ydelse. Og nu får jeg så at vide, at 'det er falsk bevidsthed, Pernille'. Jeg er rasende. Det, jeg har overværet her i dag, er et overgreb. Det svarer til at blive voldtaget." (Bilag 6: Glaffey og Rasmussen. 2008: 3). Pernille opponerer hermed kraftigt mod den position, hun får tildelt. Nemlig at sexarbejdere kun er lykkelige, fordi de lever i selvfornægtelse. Denne måde at opponere på gentages flere steder undervejs i artiklen af sexarbejderne. Næste taler er det svenske riksdagsmedlem Carina Ohlsson, der fortæller om prostitution fra et svensk perspektiv: 28