Intersektionalitet. udsat for teoretisk justering AF DORTHE STAUNÆS & DORTE MARIE SØNDERGAARD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intersektionalitet. udsat for teoretisk justering AF DORTHE STAUNÆS & DORTE MARIE SØNDERGAARD"

Transkript

1 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side Intersektionalitet udsat for teoretisk justering AF DORTHE STAUNÆS & DORTE MARIE SØNDERGAARD Hvad er intersektionalitet egentlig for noget? Refereres der overhovedet til det samme, når intersektionalitet bliver videnskabelige teksters nøgleord? Og hvad har corporate masculinity og coachende ledelsesstil med udviklingen af et begreb om intersektionalitet at gøre? Intersektionalitet er blevet et centralt begreb, når man vil forstå klassiske, sociokulturelle identifikationsog differentieringskategorier som f.eks. køn, etnicitet, seksualitet, race, alder og handicap i deres indbyrdes sammenhænge. Begrebet fremhæver, at kategoriernes effekter ikke kan forstås løsrevet fra hinanden. Og til at anskueliggøre pointen bringes en række forskellige metaforer i anvendelse. Man taler om sammenvævning, sammenfiltring, samspil, toning, gennemvædning, sammenlåsning, krydsende og overskridende bevægelser for blot at nævne nogle. I denne artikel sætter vi spot på intersektionalitetsbegrebet og på nogle af de teoretiske justeringer, der efter vores mening kan være produktive i forhold til dets analytiske anvendelse i en socialpsykologisk udforskning af mangfoldighed, køn og i denne artikel mere specifikt vejene til topledelse. I arbejdede vi med forskningsprojektet Mangfoldighed, Køn og Topledelse (Staunæs 2006a, Staunæs & Sønder-

2 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side KVINDER, KØN & FORSKNING NR gaard 2004, 2006, 2006 in review; Søndergaard 2005, Søndergaard & Staunæs 2006 in review) Projektet foregik i en privat virksomhed, her kaldet X-Company, der allerede havde udviklet initiativer til kønsligestilling på det strukturelle plan og integreret dem i forretningen (mentorordninger, ligestillingsudvalg, bonusordninger, diverse branding- og ligestillingskampagner). Med reference til såvel faren for demokratisk underskud som muligheden for økonomisk overskud 1 ønskede virksomheden imidlertid at øge hastigheden, hvormed kvinder blev rekrutteret til poster i topledelsen. Vores tilgang blev en analyse af komplekse og subtile aspekter i de kønsforståelser og kønspraksisser, som virksomhedens medarbejdere og ledere opererede med i forbindelse med rekruttering, udvælgelse, beslutningstagen og generel interaktion med hinanden. Ideen var at udvikle sproglige og teoretiske bidrag, der kunne ændre sådanne forståelser og praksisser internt i virksomheden. Projektets formål blev derfor at undersøge diskursive mønstre og dynamikker, der var med til at præmissætte rekrutteringsveje, karriereruter, beslutningsgange, netværk, evalueringer m.m. på varierende organisationsniveauer og i forskellige afdelinger. 2 Vi havde fokus på, hvordan sociokulturelle identifikations- og differentieringskategorier blev til i det, man med Jerome Bruner s (1990) begreb kan kalde medarbejdernes meaning-making processes. I forbindelse med sådanne processer interesserede vi os også for, hvordan de klassiske, sociokulturelle kategorier spillede sammen i medarbejdernes forestillinger om og vurderinger af f.eks. hvem, der er et talent, hvilken slags ledelsesstil, der er passende, 3 og hvem, der kan honorere ledelsesforventningerne succesfuldt. Spørgsmålet er så, hvordan intersektionalitet vil kunne blive et konstruktivt begreb i den type forskning. Og videre hvordan begrebet eventuelt må justeres for at blive analytisk produktivt. For hvad er intersektionalitet egentlig for noget? Hvad dækker begrebet over? Og refereres der overhovedet til det samme, når intersektionalitet anvendes i forskellige videnskabelige kontekster? Hvad kan et sådant begreb bruges til? Hvilke underbegreber om magt og majorisering forudsætter det? Og hvad kan eventuelt fænomener som corporate masculinity og coachende ledelsesstil have med udviklingen af begrebet at gøre? Artiklens ide er at etablere en platform for begrebsjustering. Men for at foregribe begivenhedernes gang vil vi allerede nu afsløre en af artiklens hovedpointer, nemlig at justeringen er situeret. Og at vurderingen af, hvor vidt begrebet er anvendeligt eller ej, også er situeret. ET KONSTRUKTIVT OG BRUGBART BEGREB? Er et begreb om intersektionalitet konstruktivt? Eller i forhold til hvad vil det være konstruktivt? Fordrer begrebet solidaritet med bestemte minoriserede grupper? Er det et svar på et ønske om at forske kompleksitivitetssensitivt eller snarere det modsatte: kompleksitetsreducerende? Ja, det kommer an på vil vi sige. Der synes at være en række forskellige og meget fagdisciplinære bud på begrebets betydning. Læser man sig lidt ind i litteraturen på området, kan man se, hvordan fejringer, afvisninger, brug og transformationer af begrebet er situerede og derfor nøje forbundet med de solidariteter, loyaliteter, interesser og ambitioner, som bestemte fagdiscipliner og genstandsfelter afføder. Begrebshistorien fremhæver i reglen oprindelsen til begrebet intersektionalitet som en, der ligger i den nordamerikanske, sorte feminisme med stærke identitets- og standpunktspolitiske rødder (Collins 1998, Crenshaw 1994, Lykke 2003). Begrebet blev lanceret af juraprofessor Kimberlee Crenshaw i en analyse af, hvordan sorte kvinder blev usynlige i det amerikanske juridiske system. Crenshaw gjorde ikke krav på selv at have udviklet begrebet, men an-

3 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side 45 INTERSEKTIONALITET UDSAT FOR TEORETISK JUSTERING 45 erkendte klart dets historiske rødder (se også Mørck 2005, Brah & Phoenix 2004) i kritisk feministisk raceteori. Det var engagementet i at vise, hvordan sorte kvinder positioneres som the outsider within i en matrix of domination (Collins 1998), dvs. et strukturelt system der favoriserer kategorierne mandlig, kristen, hvid, velhavende, heteroseksuel, slank og ung det var det engagement, der affødte begrebet. Det var favoriseringerne af visse kategorier og marginaliseringen af bærerne af andre sociokulturelle identifikations- og forskelssættende kategorier, der gjorde begrebet relevant som politisk analytisk redskab. Her handlede intersektionalitet om samtidighed og interaktion mellem (hetero)sexisme, racisme, klassemæssig marginalisering og andre undertrykkende ismer koblet til klassisk sociokulturelle kategorier. Begrebet anvendtes og anvendes stadig i forbindelse med politologiske og juridiske diskussioner om civile rettigheder for kvinder, etniske og raciale minoriteter, handicappede og homoseksuelle. Det havde til formål at pege på, hvordan mennesker med særlige sammenfald af kategorier ofte positioneredes uden de samme rettigheder, beskyttelser og privilegier som (bestemte) andre havde. Som mange andre teoretiske begreber har intersektionalitet foretaget en hastig rejse med en rute tværs over Atlanten og ind i europæiske og skandinaviske kontekster (Knapp 2005), hvor det er blevet taget op i relation til så forskellige tematikker som f.eks. uddannelse, arbejdsmarkedet, integration, mangfoldighedsledelse, politik, migration, trafficking og hip-hop-kultur. Begrebet er rejst fra samfundsvidenskabelige discipliner som jura og politologi og ind i kultur- og humanvidenskaber som antropologi, psykologi, kulturstudier og litteratur- og medievidenskab. Nogle steder er de standpunktsteoretiske og identitetspolitiske rødder fastholdt. Andre steder er begrebet koblet med postkolonialisme (f.eks. de los Reyes & Mulinari 2005). Nogle steder er det kulturstudier og antropologiske opmærksomhedsfelter vedrørende kreolisering og hybride kulturer, der har taget begrebet op (se f.eks. Mørck 1998; 2005), og i endnu andre kontekster er rødderne diskuteret og transformeret igennem teoretiske filtre som queer teori, poststrukturalisme, Science and Tecnology Studies, Aktør-Netværks- Teori og (post) socialkonstruktionisme (Kofoed 2004, Lykke 2003,, 2005; Moser 2005, Staunæs 2003a, 2003b, 2004, 2005, Søndergaard 2004, 2005). Så vidt en fortælling om begrebets historie og rejse, men er begrebet nyttigt teoretisk? Analytisk? Politisk? Intersektionalitet kan, som kønsforsker Nina Lykke (2003) beskriver det, være et samlebegreb, hvor mange forskellige diskursive bestræbelser på at opnå sensitivitet i forhold til kompleksitet kan mødes. Begrebet bliver for nogle et længe ventet svar på et forskningsmæssigt behov for analytisk at kunne møde variation, kompleksitet, rod, ambivalens og forandring med forbindelse til sociokulturelle identifikations- og differentieringskategorier. Begrebet bydes derfor af mange velkomment (samtidig med at det videreudvikles) som et samlebegreb for noget, man allerede længe har beskæftiget sig med. Det inddrages i decentrerende og pluraliserende analyser med ambition om at udfordre de eksisterende magt- og dominansforhold (se Brah & Phoenix 2004, de los Reyes & Mulinari 2005, Kofoed 2004, Lykke 2003, 2005, Staunæs 2003, 2005, Søndergaard 2005). Men fejringen ledsages fra andres side af kritik og tørre konstateringer af, at der ingen grund er til at genopfinde hjulet (Yuval-Davies), al den stund der allerede findes begreber som f.eks. transversalisme (Yuval-Davies), nomadiske subjekter (Braidotti) og upassende Andre (Trin-Min-ha; Haraway), der fanger identiteters og kategoriers overskridelse og kompleksitet langt mere raffineret, end intersektionalitetsbegrebet er i stand til. For nogle er det tendensen til at reducere og fiksere identiteter og kategorier og måske oven i købet ree-

4 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side KVINDER, KØN & FORSKNING NR tablere koloniale magtformer baseret på hvidt hegemoni, der bekymrer ved begrebet. I den forstand farver faglige, aktivistiske og politiske interesser vurderingerne af intersektionalitetsbegrebets anvendelighed. I bogen Anti-Racist Scholarship (Scheurich 2002) kan man f.eks. læse et ønske om netop at minimere fokus på kategoriers intersektioner og heterogenitet med begrundelsen, at en analyse, der er sensitiv i forhold til sociokulturel kompleksitet, kan give politisk bagslag f.eks. i identitets- eller rettighedspolitiske sammenhænge. I sådanne sammenhænge er entydighed nødvendig, lyder argumentet. Omvendt har andre beklaget, at entydighedsfordringer ser ud til at dominere det politiske-aktivistiske spektrum, og at det kompleksitetssensitive derfor må balancere imellem udskældte positioner som halal-hippie og racistisk feminist (Staunæs 2004b). Indenfor politologiske, økonomiske og samfundsvidenskabelige kontekster er begrebet til gengæld talt frem som en udfordring til hvid, hegemonisk feminisme og dermed taget i anvendelse som et anslag mod koloniale tendenser i kønsforskning (de los Reyes & Mulinari 2005). Helt modsat er det til gengæld en manglende udfordring af hvid hegemonisk feminisme, der har bekymret yngre svenske feminister i forbindelse med begrebet. De skriver om intersektionalitet som en potentiel dækmanøvre for fortsat hvid normativitet (Carbin & Tornhill 2005), dvs. som en måde at fortsætte business as usual, fordi kvindekategorien, som de læser begrebet, forbliver intakt som universel fælles enhed, nu blot lakeret med lidt (racialiseret) etnicitet. Her er bekymringen altså reduktionen gennem en art Kvinder: Nu også i forskellige farver! -model. Men også varierende fagdisciplinære ambitioner og interesser spiller ind i vurderingerne af begrebets potentialer. F.eks. har man i juraen netop brug for at stabilisere kategorier, hvortil der kan knyttes rettigheder og ansvar. Det er derfor også i de juridiske og politologiske tekster om konfliktspørgsmål, man klarest finder intersektionalitet forstået som gensidige undertrykkelsessystemer og konvergerende akser af sexisme, racisme og social marginalisering. En del psykologiske forskere er til gengæld optaget af menneskelig subjektivitet og af socio-kulturelle tilblivelsesprocesser, sådan som de erfares og leves konkret, og deres forskning vil f.eks. have fokus på identiteter og kategoriers fleksibilitet og foranderlighed. Det gjaldt f.eks. vores forskning i køn og ledelse. Allerede i vores ambition om at granske processer vedrørende betydningsdannelse blandt medarbejderne i virksomheden frem for at granske virksomhedens strukturelle vilkår ses en tydelig fagdisciplinær situering, nemlig en socialpsykologisk optagethed af de måder, mennesker forstår og tænker på, måderne de producerer sig selv og verden på, samtidig med at de også formes og disciplineres af denne selv samme verden. Det vil sige en faglig opmærksomhed på, hvordan mennesker skaber betydning og diskursiverer erfaringer i interaktion med hinanden og i samspil med (interagerende) fysiske og materielle rammer og fænomener. Betingelser og processer af den art sætter præmisser for konkrete menneskers muligheder i en organisation. Der er, med det perspektiv, god grund til at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger, som åbnes og lukkes for medarbejdere givet lokale kategori-toninger i en konkret virksomhed. Måderne de sociokulturelle kategorier formes på, toner de tolkninger, medarbejdere og ledelse gør af hinanden i en organisation. De sociokulturelle kategorier (gen- eller om)skabes igennem de spejlinger og tolkninger, konkrete personer møder, qua de kropstegn andre aflæser deres kategoritilhør udfra. Forventningerne har på den måde konsekvenser for, hvad der opfattes som naturligt og selvfølgeligt for hvem, og hvad der opfattes som unaturligt eller utroværdigt hos hvem (Butler 1993, Søndergaard 1996).

5 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side 47 INTERSEKTIONALITET UDSAT FOR TEORETISK JUSTERING 47 Men når man er optaget af menneskers måder at opleve og erfare deres verden på, kan intersektionalitetsbegrebet i sin klassiske udformning undertiden stå i vejen for den mere sensitive analyse af, hvordan sociale kategorier fungerer som ordnings- og selekteringsmekanismer i subjekters erfaringsverden. Der kan også i den klassiske udformning af begrebet være en tendens til at tænke deterministisk på måder, hvor undtagelserne og bruddene på orden overses hvilket måske netop ville være det, der også bliver interessant at inddrage i sin undersøgelse, hvis man har et subjektorienteret videnskabsperspektiv. Der er i den forstand et fagdisciplinært hensyn at medtænke, når læseren skal vurdere og måske videreudvikle potentialerne i de følgende bud på begrebsudvikling. Artiklens socialpsykologiske begrebsjusteringer er ikke foretaget for at argumentere for én bestemt begrebskonkretiserings forrang. Noget sådant ville være udtryk for teoriimperialisme og negligere frugtbarheden ved andre begrebsliggørelser. Vi tror ikke på, at det er produktivt med et One-Size-Fits-All paradigme (Oudshoorn 1996), snarere tror vi på begreber med sensitivitet overfor genstandsfeltet. I tråd med Donna Haraways (1991) ide om partiel og situeret viden er det vores påstand, at det er langt mere produktivt at bruge forskellige begrebskonkretiseringer for varierende arter af forskelle, af sociale mekanismer og af måder at relatere på. Omvendt bør det partielle perspektiv ikke føre til en forestilling om, at alle typer af intersektionalitetsbegreber per se er lige gode. Det ville være et udtryk for mangesidig teoriimperialisme og en art hukommelsestab på bekostning af faglig ydmyghed. Teoretiske begreber kan og skal ikke rumme hele verden. Man må som forsker lade være med at indtage en enten-eller-tilgang til intersektionalitet og i stedet koncentrere sig om at afklare, hvad man vil, hvornår og hvilke intersektionalitetstilgange, ambitionen så vil kræve. De justeringer, artiklen byder på, kan måske inspirere til præciseringer af begrebet også indenfor andre discipliner i hvert fald kan de inspirere til, at man holder sig egen faglige disciplinering for øje. EN METAFOR OM INTERAGERENDE KRÆFTER Litteraturen om intersektionalitet benytter et væld af forskellige metaforer til at tydeliggøre begrebets muligheder. Metaforer tilbyder et sanseligt appellerende billedsprog, der i den sammenhæng supplerer vores abstrakte analytik på måder, som kan forstærke det analytiske blik og dermed bidrage til analytiske indsigter. Metaforer kan levere en analytisk systematik, der giver mulighed for at følge en figurs forbindelser og byggesten og på den måde måske dreje analysen i uventede retninger samtidig med, at netop det at følge metaforens logik rummer mulighed for en analytisk fremmedgørelse af blikket på det empiriske materiale. Metaforer kan, hvis de bruges refleksivt, hjælpe os med at skærpe blikket også for det ikke selvfølgelige, og for det vi ikke forventede at finde. Metaforer kan derfor også anvendes til at transformere og justere begreber. De kan bruges til at frembringe nye og anderledes associationer og konnotationer og på den måde hjælpe med til at lirke ved allerede etablerede billeder af et givent felt, og ved de spørgsmål man kan stille til det. Men netop refleksivt, ellers kan de nemlig gøre det stik modsatte, nemlig fastholde det selvfølgelige og lukke for nye indsigter Spørgsmålet er så hvilke associationer og diskursive åbninger og lukninger, hvilke metaforer om intersektionalitet bidrager til at skabe? Hvilke metaforer fanger bedst de interagerende kræfters processuelle karakter og kvalitet, deres gentagelser, brud og omvæltninger og på hvilke måder? Kan man forestille sig, at varierende typer af interagerende kræfter kræver varierende typer af metaforer for at understøtte varierende definitioner og anvendelser af selve begrebet?

6 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side KVINDER, KØN & FORSKNING NR Kan man forestille sig, at der er brug for en anden type metaforer, når man taler om relationer imellem materielle fænomener, end når man taler om normative fænomener? Måske endda andre metaforer, når man taler om relationer mellem materielle og normative fænomener? Og atter andre, når man vil fokusere på relationer imellem velkendte sociokulturelle kategorier og endnu ikke kendte eller blot lokalt kendte kategorier? Crenshaw bruger et vejkryds som metafor i sine Power Point-præsentationer til at illustrere, hvordan bestemte kategorier kan tænkes som hoved- og biveje, der midlertidigt konvergerer og interagerer. De to svenske doktorandstuderende i statskundskab, Maria Carbin og Sofie Tornhill (2005) afviser intersektionalitetsbegrebet på grund af netop den metafor. Som de skriver, så indikerer et vejkryds to ruter, der mødes i et splitsekund, for så at skilles og ikke nødvendigvis mødes igen. Det er, skriver de, en vildledende metafor, fordi man kan tro, at vejene konstrueres uden reference til hinanden i øvrigt. Læser man intersection som vejkryds, bliver man informeret af en temmelig strukturalistisk begrebsliggørelse. Ser man på de associationskæder, der skabes omkring vejkrydsmetaforen i forskellige artikler, er det slående, at de hjælpebegreber, metaforen tilsyneladende frembringer, er akser, linjer, addition, subtraktion, systemer og strukturer. Set i en socialpsykologisk optik, der er optaget af forandring og handling, bliver den metafor problematisk. Den handler om et kryds i et koordinatsystem. Et møde, et center, en kortlivet berøring, måske et sammenstød. Vejkrydsmetaforen giver en tolkningsramme med mulighed for at få øje på dobbelte, tredobbelte, ja endda flere intersektioner/ krydsende veje, men den udstyrer os ikke med hentydninger om, hvad der foregår i krydsene, hvad der bevæger sig, bliver til, forsvinder eller måske ændres. Og magten forsvinder med metaforen på et mere subtilt niveau hvilket helt sikkert ikke har været hensigten. Men hvordan kan man med vejkrydset forstå, hvad der bliver hovedvej og bivej, altså hvad der majoriserer/s og minoriserer/s, og hvad der med en lidt anden terminologi udgør potentialer for forandring og subversion? Hvis vejkrydset er billedet, ja så bliver det vanskeligere at lave en analyse af forandring, subversion og levet liv. Man kan ikke bare addere kategorier eller undertrykkelsessystemer, citerer Carbin og Tornhill (2005) Lykke (2003) for at skrive, men, spørger de så samtidig polemisk, er det muligt analytisk at fratrække kategorier, at se bort fra bestemte magtakser i sin analyse, når bare man motiverer det? Er det muligt at fjerne kategorier og kalde dem mindre betydningsfulde? Ja, vil vi en anelse provokerende svare og fortsætte: På det genstandsmæssige niveau. Der er faktisk situationer, hvor en klassisk kategori som køn står i skyggen af andre kategorier, f.eks. etnicitet. Gå til kampagnerne om at få flere kvinder i ledelsen og se, hvordan racialiseret etnicitet og klasse forsvinder umærkeligt ud af foldere og kampagnevideoer. Se, hvordan køn momentvis overskygger andre differentieringsmekanismer for så i det næste at gennemvædes af netop disses konnotationer. Kampagneeksemplet viser ikke, at der findes situationer, hvor køn ikke eksisterer, men det viser, at køn skifter betydningsfuldhed og farve situationelt, og at det begreb, vi skal fange denne flydende form og magtordning med, må kunne gribe det ufærdige, vage og rodede. Derfor må man udvikle et begreb, der kan være parat til at fange sådanne situationer, men begrebet må ikke i udgangspunkt skille, set ud fra genstanden, væsentlige kategorier fra på forhånd, men derimod have en fleksibel analytisk parathed til at se det uventede og forkaste det forventede. På den anden side må man også balancere imellem sin kompleksitetsiver på den ene side og sin forskningsmæssige kapacitet til at håndtere uanede mængde af intersektioner på den an-

7 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side 49 INTERSEKTIONALITET UDSAT FOR TEORETISK JUSTERING 49 den (Staunæs 2004a). På den måde fastholder man, at egen faglige af- og begrænsning ikke udtrykker hele en sags kvalitet, men netop kun et hjørne af den. Hvad nu, hvis vi tænkte kategorier og hierarkier som processuelle størrelser, som bevægelige og emergerende, som kun momentant markerede og rene, men i reglen diffuse og urensede? Hvilken slags metaforer ville vi da få brug for? De videre spørgsmål, sådanne overvejelser ville afføde, kunne være: Forstås det intersektionelle, der skal analyseres, bedst som et vejkryds, som et koordinatsystem? Eller måske snarere som en lagkage? En stak carbonpapirer, der lyssætter og gennemfarver hinanden? Eller et gardindraperi af forskellige transparente stoffer, der folder sig ind og ud af hinanden og som skifter farve og lysmættethed, når vinden tager i dem, eller lyset skinner igennem? Kan intersektionalitet illustreres som en symfoni af toner, der overdøver, understøtter eller overtager hinanden? Eller begribes intersektionalitet bedst som interfererende bølger af lyd eller vand (som hos f.eks. Moser 2005). Hvad sker der, hvis vi skifter forståelsesrepertoire og går væk fra linjer og akser og i stedet tænker rum, lys, lyd og bevægelse? Bliver metaforen mest produktiv ved at signalere auditive, visuelle, taktile eller fysiske aspekter? Skal den appellere til hørelse, syn sammen med smag eller lugt? Idéen her er ikke at finde en snedig metafor, der rummer intersektionalitetens kerne, men derimod at inspirere til afprøvninger af forskellige former for metaforer og undersøge deres virkning i forhold til at begribe et givet felt og dets mekanismer for på den måde at få øje for, hvordan der skabes, interfereres med, gennemvædes, tones, farves, støttes, forstærkes, fanges, låses og undermineres (Staunæs 2003). MAJORITETSEKSKLUSION I arbejdet med at udvikle intersektionalitetsbegrebet er det vigtigt også at medtænke magt og dominans, førstehed og andethed. Men måske tænker vi ikke disse aspekter på helt samme måde, som den klassiske intersektionalitetstænkning forudsætter. De fleste forskere i intersektionalitet kan blive enige om, at det er et analytisk begreb til at fange identiteters og sociokulturelle kategoriers komplekse, ambivalente og relationelle karakter, og at begrebet bidrager til forståelser af, hvordan sociale og materielle kræfter organiserer sociokulturel diversitet gennem det vi, forfatterne til denne artikel, ville kalde henholdsvis minoriserende og majoriserende bevægelser eller det, som mere marxistiske eller postkoloniale forskere ville kalde undertrykkelse, dominans, underprivilegering. Men vandene skilles ofte i forhold til begrebsliggørelser af intersektion, magt, handling/agency og forandring. Det raffinerede i det klassiske intersektionalitetstilbud (dvs. Crenshaw, Collins) er opmærksomheden på, hvordan flere og forskellige undertrykkelsessystemer sådan som de kommer til udtryk i køn-, klasse- og racekategorier netop ikke kan forstås hver for sig, men må ses som sammenvævede systemer, der gensidigt interagerer og sammenlåses. Det er systemer, der ikke bare udgrænser minoriteter, men også udgrænser yderligere underkategorier af minoriteter, som f.eks. sorte og økonomisk underprivilegerede kvinder. Med det magtkritiske begreb bliver det muligt at skabe identitetspolitik, hvor ikke blot politisk bekymring og loyalitet forbeholdes de minoriserede, men hvor også forskningsfokus synes at koncentrere sig primært om de minoriseredes forhold. Men den klassisk, magtkritiske tilgang til intersektionalitet etablerer dermed også et minoritetsperspektiv med majoritetsekskluderende konsekvenser, fordi den trods et forsøg på at fange relationer imellem minoritet og majoritet er tavs om, hvordan majoriteten konstitueres som netop majoritet (Staunæs 2003). Og her er det så, at det klassiske intersektionalitetsbegreb med sit fokus på magt som primært undertrykkende og med sine

8 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side KVINDER, KØN & FORSKNING NR forholdsvis stabile sociokulturelle kategorier må justeres og udvikles, hvis det skal kunne anvendes inden for en socialpsykologisk og kompleksitetsengageret forskningsambition. INTERSEKTION SOM ET RODET TILBLIVELSESRUM Havde vi nu anvendt den klassiske tilgang til intersektionalitet i forskningsprojektet om køn og topledelse, ville vi have fastholdt kategorien kvinde og fokuseret på denne gruppes vanskelige vilkår, mens det der skete over glasloftet i højere grad ville være gået ubemærket hen. Lader vi os i stedet informere af Foucaults ide om magt som produktiv, sker der noget med tavsheden omkring de majoriserede. Lad os først se på intersektionalitetsbegrebets underbegreber og dernæst eksemplificere dem med pointer fra projektet. Magtbegrebet hos Foucault indebærer en forståelse af subjektiv tilblivelse som en dobbeltsidet proces, en subjektiveringsproces (Foucault 1980, 1983). Diskursiv magt disciplinerer subjektet. Den underkaster subjektet særlige tilblivelsesbetingelser. Men samtidig er det også netop gennem denne disciplinering, at subjektet bliver til som aktivt og handlende. Det er gennem inddragelsen af en sådan forståelse af subjektivitet og handling, at kategoriernes dynamiske og aldrig endelige karakter bliver fremtrædende. Ved at begrebsliggøre magt som ikke blot et spørgsmål om undertrykkelse, men om multiple og flydende positioneringer med både minoriserende og majoriserende effekter kan man se, at magt skaber kategorier, og at kategorier findes, når magten gør dem. Analytisk må kategorier forstås med stiplede afgrænsninger, idet det er muligt konstant at udfordre, lukke og åbne dem. Pointen er den samtidige tilblivelse og bevægelse af de sociokulturelle kategorier som effekt af produktiv magtudøvelse. Hvilke kategorier, det så bliver betydningsfuldt at følge, må undersøges konkret empirisk. Skifter man sprog fra engelsk til dansk, og forlader man sig på en knap så strukturalistisk, men snarere foucauldiansk tilgang til magt og tilblivelsesbetingelser, så bliver det muligt at oversætte begrebet intersection uden at tænke i vejkryds, men derimod med fokus på et fænomenproducerende sted /rum imellem sektioner (inter sections). Og med dét begrebstwist kan man spørge om intersektionen foregår imellem allerede fikserede enheder? Eller er det et sted, der skaber enheder? Eller et både-og, dvs. et rum for interaktion, hvor det, der allerede (for en tid) er, mødes og (for en tid) bliver til noget, der endnu ikke er? Man kan tænke intersektionalitet som et begreb, der skal fange det, der foregår i og imellem sektioner. I og imellem non-lineære, rodede og fortløbende forbindelse og i og imellem måske sovende, men aldrig stillestående steder, hvor entiteter bliver til, og hvor magt og hierarkier skabes, citeres og omvendes. 4 En sådan optik vil på den ene side kunne fokusere på, hvordan noget allerede givent intersecter og transformerer sig, men den kunne på den anden side lige så vel følge, hvordan noget opstår og med en omskrivning af West og Zimmermans (1987) begreb doing gender gøres. 5 I det perspektiv kan intersektion forstås som et produktivt sted for tilblivelse af (ikke kun undertrykkelse, men også) nye identitets- og handlemuligheder, et ambivalent sted med emancipatoriske potentialer og for udvikling af (ikke blot underkastelsesstrategier, men også) modstandsstrategier og overskridende subjektpositioner (se også May & Ferri 2002). Det vil i et socialpsykologisk perspektiv sige, at intersektioner kan være steder for udfoldelsen af såvel besværlige subjektpositioner med tøven, konflikt, besvær, ubehag og misforståelser som effekter (Staunæs 2003, Wetherell 1998, 2004) men også steder, der ser ud til at resultere i mere komfortable subjektpositioner præget af det bekvemme, det nemme, uproblematiske og levelige (Staunæs 2006a, 2006b, Wetherell 2004).

9 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side 51 INTERSEKTIONALITET UDSAT FOR TEORETISK JUSTERING 51 INTERSEKTIONER DER PRIVILEGERER CORPORATE MASKULINITET Det foucault ske tag på magten og begrebet om intersektionalitet forstået som rodet tilblivelsesrum kan medføre en majoritetsinkluderende tilgang, hvor der ikke kun ses på kvinder, men også på mænd og på mænd som kønnede individer. Også førsteheder er disciplineret i foucault sk forstand. Hvor den klassiske magttænkning i reglen forudsætter at vide, hvem den Anden og minoriserede er, ja, så tager den begrebsjustering, vi foretager, hele tiden bestik af situationen og undersøger, hvem der konkret bliver til som den Anden i den givne kontekst, og hvordan også den Første i konkrete situationer (momentant) kan blive den Anden (Staunæs 2004a, 2004b). I projektet om X-Company fremanalyserede vi derfor organisationens førsteheder, dvs. såvel de normativiteter der herskede, de figurer, der signalerede samme og de konkrete subjekter, som udtrykte magtfulde, almindelige og selvfølgelige, og hvordan de(t) konstitueres af forskellige gensidigt interagerende, hierarkiske ordningssystemer af kategorier. Den analysestrategiske pointe bestod i undersøgelsen af førstehedens konstituering, men det at fokusere på førstehed betyder ikke, at man ser bort fra de, der er positioneret som andethed og minoritet, eller de som befolker de mere besværlige positioner. Snarere betyder det, at man undersøger førstehedens kontigente karakter (Staunæs & Søndergaard 2006). De, der er de Første, kan blive de Andre og omvendt alt afhængigt af, hvordan de bringes til eksistens i deres principielt midlertidige, men i praksis træge konstitueringsform (Staunæs 2004b, Søndergaard 1996, 2005c). Og det implicerer analytiske spørgsmål af typen: Hvornår og i hvilke sammenhænge er hvilke mænd ikke længere en del af førsteheden? Hvornår og i hvilke sammenhænge er hvilke kvinder ikke længere en del af andetheden? Ofte har klasse i intersektionalitetsanalyser været brugt som et perspektiv i fremhævelsen af de undertrykkelsessystemer, der er blevet arbejder-/underklassen til del (se f.eks. de los Reyes & Mulinari 2005, Skeggs 2004). Men som køn handler kategorien klasse heller ikke kun om de markerede Andre. Klasse er ligesom køn ikke kun et anliggende for de underprivilegerede, men i lige så høj grad en differentieringskategori, der må medtænkes, når man undersøger ledelsesmulighederne i toppen af dansk erhvervsliv. Og som Bourdieu og andre klassetænkere har vist, er også toppen blevet til igennem klassedannende netværker af betydning, gennem kropsliggjorte erfaringer og performativitet, gennem tøj og tilbehør, gennem særlige uddannelsesforløb på bestemte uddannelsesinstitutioner, gennem valget af særlige sportsgrene og gennem særlige seksualitetspreferencer og ægteskabskonstellationer. Dermed er også toppen disciplineret hen i bestemte retninger, der ser ud til at virke på netop direktionsgangene. Ligeså gælder det for racialiseret etnicitet, nemlig at disse kategorier ikke er forbeholdt etnisk-racialiserede minoriteter, men netop privilegerer og disciplinerer majoriteten som netop majoritet (Afshar & Maynard 1994, Frankenberg 1993, Staunæs 2003, 2004). Ved at sætte de interagerende kønnede, etnisk-racialiserede og klassemæssige førsteheder under lup i projektet om køn og topledelse fandt vi frem til, at den selvfølgelige normativitet, der bliver til og regerer over glasloftet, er meget mere smal og specificeret, end vi først have antaget. Køn og topledelse var ikke blot et spørgsmål om kvinders og mænds forskellige adgange, men om en gentagende konstituering af en obligatorisk ledelsesnormativitet sammenvævet med en tilblivelse af en særlig maskulinitetsform, der igen gennemvædedes af specifikke klassemæssige og etnisk-raciale referencer. Corporate masculinity en organisations- og forretningsorienteret maskulinitetsform (eller som et tilsvarende fænomen kaldes hos Connell globalised business-orien-

10 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side KVINDER, KØN & FORSKNING NR ted masculinity (Connell 1998, Connell & Wood 2005) er således et virksomhedskulturelt fænomen, der genproduceres hver dag. Det er et fænomen, der understøttes af en række gensidigt interagerende kræfter sedimenteret som heteroseksualitet, hvidhed og højere middelklasse, og i relationsoparbejdende processer som malebonding og heteroseksualisering. Andre maskulinitetsformer ser ud til at underordnes corporate masculinity og effekten er, at ikke bare kvinder underordnes, men at også andre etnisk-racialiserede maskuliniteter underordnes (Staunæs & Søndergaard 2004, 2006). Omvendt er corporate masculinity også udtryk for en skrøbelig førstehed, fordi den kræver daglig gentagelse og genkendelse for at kunne bestå. Og det er måske igennem en opmærksomhed på netop skrøbeligheden, på muligheden for brud og på andre etnisk-racialiserede maskuliniteters relative underordning, at vejene til en ansats til forandring af organisationers kønsordning skimtes. Hvis det altså er det, man vil, forstås. INTERSEKTIONER MELLEM DET ENDNU IKKE KENDTE Den oprindelige nordamerikanske brug af begrebet intersektionalitet handler om allerede velkendte og forholdsvis veldefinerede baggrundsvariable som køn, klasse, race og etnicitet. Ser man på mere Foucault-inspirerede analyser af intersektionalitet åbnes der op for en videretænkning i samspil imellem ikke blot de klassiske sociale kategorier, men også andre relationaliteter. Det være sig eksempelvis andre mindre udbredt kategorier som adopteret, elev, patient, danskerluder eller player (se f.eks. Cawood, Kofoed 2004, 2005, Myong Petersen 2005, Staunæs 2004, Søndergaard 2004). I analysen af X-Company kunne der arbejdes med, hvordan mindre udbredte kategorier som f.eks. leder, administrerende direktør, HR 6 -medarbejder, højdespringer, komet, konsulent og ligestillingskoordinator interagerede med de subjektiviteter, der levede i virksomheden. Ligesom der kunne teoretiseres over sammenfletningerne af de diskursive normativiteter, der knyttede sig til kategorierne. Det betød en opmærksomhed på organisationens fremfortællinger af Den gode Leder og på normative imperativer om god ledelse sådan som den slags fænomener kom til udtryk i interviewene og i observationerne af dagligdagen, i organisationens læringsvideoer, rapporter, foldere osv. I X-Company var man i gang med at ændre ledelsesstil fra tidligere tiders bureaukratiske (ordregivende og kontrollerende) leder til en nyere, involverende og coachende ledertype. Den gamle ledelsesform levede i X-Company som et hovedsageligt maskulint konnoteret fænomen. Den nye coachende ledelsesstil havde, mens vi var der, endnu ikke fundet sin helt stabile kønskonnotering, men den rummede elementer af feminine toninger og hvide middelklassetoninger. I interviewmaterialet sås det, at kvinders berettigelse som ledere i vid udstrækning blev baseret på den forudsætning, at de ville kunne bidrage med noget særligt og anderledes end det, mænd bidrog med dog i en passende og kontrolleret dosis. Den rette femininitet måtte ikke indebære for meget kvindelig livlighed, ikke noget med emotionelle appeller og plirren med øjnene (Staunæs & Søndergaard 2006). Det særlige, kvinder derimod tænktes at kunne byde på, kunne f.eks. være en professionel form for emotionel orientering, der ville kunne hjælpe den nye coachende ledelsesstil på vej gennem styrken i at gennemskue andres tilstand og ved at mestre det dialogiske udgangspunkt for at forme og lede andre mennesker. Der var imidlertid også brydninger i X- Company-kulturen og kræfter, der arbejdede på at trække den nye ledelsesform over i en maskulin toning. Brydningerne sås i nogle af de (også aktive) forestillinger, der blev formuleret om, at denne nye og delvist feminint tonede form for ledelse nok bedst

11 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side 53 INTERSEKTIONALITET UDSAT FOR TEORETISK JUSTERING 53 ville kunne kontrolleres, doseres og afgrænses af de ledere, der forudsattes at have naturlig adgang til hårde handleformer, nemlig mænd. Ledere i kvindekroppe, der ønskede at profilere sig som moderne, coachende ledertyper, blev f.eks. hvor disse diskursive praksisser var aktive pålagt bevisbyrden, når det gjaldt at overbevise om egen kapacitet til at kontrollere forudsat blødhed. Alternativt kunne de gribe muligheden for at profilere sig som mere gammeldags og hårde ledertyper, som et led i at legitimere sig selv som ledelsestalenter. Her skulle de kun bevise, at hårdheden kunne holde, eftersom autoriteten i den form for praksis netop blev givet oppefra og ikke gennem medarbejderengagerende relationspraksisser. Selvom der her er tale om nogle meget kortfattede og bredpenslede tegninger af særlige pointer fra projektet, håber vi, at de kan anskueliggøre, hvordan de diskursive praksisser i den forstand kunne rumme temmelig uventede og paradoksale mønstre, når konnotationerne knyttet til ledelsesstil og køn studeres som krydsende dynamikker (Søndergaard & Staunæs 2006 in review). BEGRÆNSNINGER OG BESVÆRLIGHEDER De begrebsjusteringer, vi her har foretaget, afviser den lette identificering af, hvad en relevant relation og en relevant sektion er, og af hvad vi skal gå efter, og hvilke interagerende kræfter og bevægelser vi skal analysere. Det er vel muligt, at det er andre eller flere kategorier og andre eller flere komponenter, end de, vi allerede på forhånd havde forestillet os, som er aktive i det felt, der analyseres. Det er muligt, at vi må følge andre differentieringsmekanismer og andre magtstrukturer, end det var muligt på forhånd at forestille sig. På den måde er intersektionalitet i denne teoretiske og faglige drejning ikke bare et begreb om overskridelse af kategorier, men snarere et spørgsmål om overskridende forskning guidet af en overskridende metodologi. Den slags kan skabe støj i forskerens værksted. Nogle finder den art støj produktiv. Andre ville nok overveje, om ikke man skulle reservere begrebet til velkendte sociale distinktioner og undertrykkelsessystemer. De, der måtte have forkærlighed for støj, kunne så anvende andre begrebslige tilgange til deres støjopsøgende formål. Men vi har nu lyst til at holde fast i begrebet lidt endnu. Begrebets vinkling af intersektioner forstået som rodede tilblivelsesrum er (for indeværende) et ganske nyttigt analyseredskab, når man arbejder socialpsykologisk med menneskers meaning-making processes, og når man på postsocialkonstruktionistisk vis er optaget af at se de små sprækker, der kan skabe forandring. Men det vil være en kortslutning at nivellere faglige og genstandsmæssige forskelle og importere denne begrebsliggørelse uanfægtet i alle andre fagdiscipliner og genstandsfelter, f.eks. på bekostning af vejkrydsmetaforen. Det besværlige ved at arbejde med et begreb som intersektionalitet, sådan som vi har gjort det, er, at begrebet på mange måde er reserveret til et meget klart paradigme, nemlig det identitetspolitiske og til fagligheder som f.eks. de juridiske og politologiske. Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er muligt at lave en gendigtning af begrebet, eller om det allerede har en for fikseret betydning? Man kan, som vi har gjort det her, prøve at bryde definitionsmagten, men det er klart, at der kan trækkes en række uønskede historisk begrundede konnotationer ind i læsningen af vores analyser, betydninger vi helst havde været foruden, og som forplumrer det, vi forsøger at skrive frem. Der læses altid fra et sted, og stedet blander sig med det, der læses. Begreberne kan også selv trække uønskede betydninger med sig, som vi ikke er opmærksomme på, ikke kan kontrollere eller slippe af med. F.eks. associationer til bastante gruppesolidariteter, der forstyrrer

12 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side KVINDER, KØN & FORSKNING NR ambitioner om at følge de bevægelige minoriseringsprocesser og om ikke blot at stoppe op, når man har fundet interagerende mekanismer, der fremviser én gruppes marginalisering. Faren ved ensidige opmærksomheder kan være, at man begrænser sig selv til kun at tænke i (bestemte) sociale kategorier og deres interaktioner og dermed lukker af for tænkning i sammensatte praksisser. På den anden side kan man stille sig selv spørgsmålet og her blive politisk på ny om ikke netop en kategori-opmærksomhed, ja, måske oven i købet en vis form for kategorivogtning i en mere bevægelig form end den identitetspolitiske, er nødvendig i en verden, der gang på gang viser sig ikke alene at have kønnede, etniske, raciale og religiøse skel og hierarkier på dagsordenen, men også at have disse skel på dagsordnen i stadig nye versioner og camouflerede transformationer nogle gange med nye minoriserings- og majoriseringseffekter? Og med opspeedede kategoriseringsbevægelser kræves måske også en mere sensitiv kategoriseringsanalytik? man kan ikke få alt på én gang. Skal der imidlertid tages et opgør med sektion som et led i en videreudvikling af intersektionalitetsbegrebet, så må det ske i en nøje balancering mellem på den ene side det at understrege det flydende og skiftende (nedtone fikseringen) og på den anden side at muliggøre en relativ fiksering begrebsligt. Inter sektion mellem afskårne størrelser er jo i sig selv en interessant betegnelse: mellem størrelser, der måske var det samme, imaginært var af samme stof, som dekonstrueret ikke nødvendigvis ville kunne skelnes fra hinanden men som altså er adskilt, demarkeret, formet og dermed igen sendt ind over og igennem hinanden. Det er ikke noget uinteressant billede. 5. Lignende tanker kan genfindes hos McCall (2003), der i sin diskussion af intersektionalitetsbegrebets metodologiske udfordringer taler om intra-kategorial kompleksitet og hos Lykke (2005), der bruger Karen Barad (2003) til at tænke begrebet intra-sektionalitet frem. 6. Human ressource management er de måder, man strategisk forsøger at optimere organisationens menneskelige ressourcer gennem målrettet pædagogisk tilrettelæggelse og udvikling af virksomhedens organisationsstrukturer, arbejdsmiljø, opgaver, incitamentstrukturer og kursusvirksomhed osv. NOTER 1. Se Staunæs (2006) om organisatoriske argumenter for mangfoldighedsledelse. 2. Vi indsamlede dokumenter, brochurer og papirer vedr. personalepolitik, rekruttering, test mm. og foretog sideløbende en række observationer på virksomhedens intranet, direktionsgange samt deltog i varierende typer af møder og fik introduceret forskellige slags evaluerings- og testinstrumenter (for metoderne se Staunæs & Søndergaard 2005, Søndergaard 2005). 3. Passende er en fordanskning og majoritetsinkluderende omtolkning af Haraways (1992) begreb om inappropriate/d others. Med majoritetsinkluderende mener vi en tolkningsramme, der ikke kun se på minoriteten men også undersøgr, hvordan majoriteten er konstitueret (Staunæs 2003). 4. Her ligger så en diskussion i forhold til begrebet sektion. Sektion betyder: noget der er skåret af en helhed. Et afskåret stykke. Begrebet kan konnotere fiksering og afgrænsning i lidt højere grad, end det ville være optimalt indenfor vores tænkning. Men LITTERATUR Afshar, H. & M. Maynard (1994) Introduction to the Dynamics of Race and Gender. I Afshar, H. & M. Maynard (red.): The Dynamics of *Race and Gender Some Feminist Interventions. Taylor & Francis, London. Barad, K. (2003) Posthumanist Performativity: Toward an Understanding of How Matter Comes to Matter. In Signs: Journal of Women in Culture and Society. Vol 28, No. 3. pp Brah, A. & A. Phoenix (2004) Ain t I a Woman. Intersectionality Revisited. I Journal of International Women Studies. Vol. Vol. 5. No. 3. Bruner, J. (1990) Acts of meaning. Harvard University Press, Cambridge. Butler, J. (1993) Bodies that matter. On the Discursive Limits of Sex. Routledge, London. Carbin, M. & S. Tornhill (2004) Intersektionalitet ett oanvändbart begrepp?. Kvinnovetenskaplig tidskrift. Vol. 24. No. 3: Collins, P. H. (1998) It is all in the family. Intersections of gender, race, and nation. I Hypathia. Vo. 13. No. 3

13 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side 55 INTERSEKTIONALITET UDSAT FOR TEORETISK JUSTERING 55 Collinson, D. L. & J. Hearn (1996) Breaking the Silence. On Men, Masculinities and Mangements. I Collison, D.L. & J. Hearn (red.): Men as Masculinities, Masculinities as Men. Critical Perspectives on Men, Masculinities and Management. Sage, London. Connell, R. W. (1998) Masculinities and Globalisation. I Men and Masculinities. Vol. 1. No. 1, p Connell, R. W. & J. Wood (2005) Globalization and Busniess Masculinities. I Men and Masculinities, vol. 7, No 4, p Crenshaw, K. (1994) Mapping the margins: Intersectionality, Identity Politics, and Violence against Women of Color. I Fineman, M. & R. Mykitiuk (red.): The Public Nature of Private Violence. Routledge, New York. De los Reyes, P. & D. Mulinari (2005) Intersektionalitet. Kritiska refleksioner över (o)jämlikhetens landskab. Liber, Malmø. Foucault, M. (1980) Power/Knowledge. Selected interviews & Other Writings Ed. By C. Gordon. Pantheon, New York. Foucault, M. (1983) The subject and power. In Dreyfus, H. & P. Rabinow (eds.): The Foucault Reader. Penguin, Harmondsworth. Frankenberg, R. (1993) White Women Race matters. The Social Construction of Whiteness. The University of Minnesota Press, Minneapolis. Haraway, D. (1991) Situated knowledges. The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective. I Haraway, D.: Simians, Cyborgs, and Women. The Reinvention of Nature. Free Association Books, London. Haraway, D. (1992) The Promises of Monsters: A Regenerative Politics for inappropriate/d Others. I Grossberg, L. et al (eds.): Cultural Studies. Routledge. New York and London. Knapp, G-A. (2005) Race, Class, Gender: Reclaiming Baggage in Fast Travelling Theories. I European Journal of Women s Studies. No.12: Kofoed, J. (2003) Elevpli. In- og eksklusiosprocesser blandt børn i skolen. Ph.d.-afhandling. Institut for Pædagogisk Psykologi. Danmarks Pædagogiske Universitet, København. Kofoed, J. (2005) Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed. I Kvinder, Køn & Forskning nr. 3. Lykke, N. (2003) Intersektionalitet ett användbart begrepp för genusforskningen. I Kvinnovetenskaplig tidskrift. Vol. 23 No. 1: Lykke, N. (2005) Nya perspektiv på intersektionalitet. I Kvinnovetenskaplig tidskrift No May, V.M. & B.A. Ferri (2002) I m a wheelchair girl now: Abjection, intersectionality, and subjectivity in Atom Egoyan s The Sweet Hereafter. I Women s Quarterly. Vol. 30. No.1&2: McCall, L (2003) Managing the Complexity of Intersectionality. I Signs: Journal of Women in Culture and Society. Moser, I. (2003) Road Traffic Accidents: The Ordering of Subjects, Bodies and Disability. Unipub Forlag, Oslo. Moser, I. (2005) Sociotechnical practices and difference: On the interferences between disability, gender, and class. Paper på Ph.d.-kurset: Intersectionality: Challenges and Potentials på Danmarks Pædagogiske Universitet. Myong Petersen, L. (2005) Både blonding og asiat så får jeg det hele. Refleksioner omkring køn, race og seksulitet. Workshop paper på Årskonferencen for Kønsforskning Ålborg Universitet. Mørck, Y. (1998) Bindestregsdanskere fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Forlaget Sociologi, Frederiksberg. Mørck, Y. Multikulturalismens kønsblinde øje. Mangfoldighedsudfordringer og. kønsligestilling. I Dansk Sociologi. Nr. 3: Mørck, Y. (2005) Intersektionalitetsanalyse og diversitetsudfordringer Fadimesagen. I Bech, H. & A. Scott Sørensen (red.): Kultur på kryds og tværs. Klim Forlag, Århus. Oudshoorn, N. (1996) The Decline of the One-Size-Fits-All Paradigm, or, How Reproductive Scientists Try to Cope with Postmodernity. I Lykke, N. & R. Braidotti (red.): Between Monsters, Goddesses, and Cyborgs. Feminist Confrontations with Science, Medicine, And Cyberspace. ZED Books, London. Scheurich, J. (2002) Antiracist Scholarship an Advocacy. State University of New York Press, New York. Skeggs, B. (2004) Class, Self, Culture. Routledge, London. Staunæs, D. (2003) Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification. I NORA Nordic Journal of Women Studies. Staunæs, Dorthe (2004a) Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur. Frederiksberg. Staunæs, D. (2004b) Etnicitet, køn og skoleliv. I Nordiske Udkast. No. 2: Staunæs, D. (2005) From Culturally Avantgarde to Sexually promiscuous. Troubling Subjectivities and Intersections in the Transition from Childhood into Youth. I Feminism & Psychology. Vol. 15. No. 2:

14 KKFa _KKF a 3/03 22/04/ Side KVINDER, KØN & FORSKNING NR Staunæs, D. (2006a) Mangfoldighedens zombier og kloner. I Psyke & Logos No. 2. Dansk Psykologisk Forlag. Staunæs, D. (2006b) Identity corrections: Desirable and/or Forced Crossings. Paper på 6th European Gender Research Conference, Gender and Citizenship in a Multicultural Context, University of Lodz, August 31-September 3, 2006 Staunæs, D. & D.M. Søndergaard (2004) Køn og topledelse I X-Company. Danmarks Pædagogiske Universitet. København. Staunæs, D. & D.M. Søndergaard (2005) Interview i en tangotid. I Järvinen, M. & N. Mik- Meyer (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels forlag, København. Staunæs, D. & D.M. Søndergaard (2006) Corporate Fictions. I Norsk Tidsskrift for Kjønnsforskning. Staunæs, D. & Søndergaard, D.M. (2006 in review) Who is ready for the results? Søndergaard, D.M. (1996) Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner i akademia. Museum Tusculanum, København. Søndergaard, D.M. (2004) Intersectionality A Nordic Approach. Paper at the Conference on Feminist Perspectives on Intersectionality. Schæffergården, marts Søndergaard, D.M. (2005a) Making Sense of Gender, Age, Power and Disciplinary Position: Intersecting Discources in the Academy. I Feminism & Psychology. Vol. 15. No. 2: Søndergaard, D.M. (2005b) At forske i komplekse tilblivelser. I Bechman, T. & G. Christensen (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Søndergaard, D.M. (2005c) Academic Desire Trajectories. Retooling the Concepts of Subject, Desire and Biography. European Journal of Women s Studies, 12(3), ( ). Søndergaard, D.M. & D. Staunæs (2006 in review) Gender and topmanagement. Intertwining paradoxes. West C. & D. Zimmerman (1987) Doing gender. I Gender & Society. Vol. 1. No. 2. Wetherell, M. (1998) Positioning and interpretative repertoires: Conversation analysis and Poststructuralism in Dialogue. I Disourse & Society vol. 9. No. 3: Wetherell, M. (2004) Intersectionality and Subjectivity: Troubled and untroubled Subject Positions. Paper at The Conference Feminist perspectives on Intersectionality. Schæffergården, marts SUMMARY Is the concept of intersectionality constructive? In relation to what, who, and where will it be constructive? Does the concept demand a research focus upon certain minoritized groups or is it possible to use the concept in analysing both minoritized and majoritized groups? Is the concept an answer to a longing for complexity or is it rather a way to reduce subjectification into mechanistic and rather inflexible structures? How are phenomena such as corporate masculinity and coaching leadership related to the further work on the concept? The article discusses such questions through theoretical reflections on power, metaphors and agency and through empirical material from the research project Diversity, Gender and Top Management and it offers a retooled conceptualisation of intersectionality as a transgressive methodology on messy spaces of becoming. The article reflects how such conceptualization of intersectionality is constrained by the discipline of social psychology and it discusses the troubles connected with the reworking of concepts. Dorthe Staunæs, ph.d., lektor, Institut for Pædagogisk Psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet Dorte-Marie Søndergaard, dr.philos, professor, Institut for Pædagogisk Psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed. Når frikvarteret begynder, AF JETTE KOFOED

Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed. Når frikvarteret begynder, AF JETTE KOFOED KKF a 3-05 22/08/05 8:54 Side 42 42 Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed AF JETTE KOFOED Hvordan normalitet og andethed konstrueres i skolelivets praksisser, analyseres ud fra eksemplet: Holddeling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Projektbeskrivelse, Thomas Dam. En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn.

Projektbeskrivelse, Thomas Dam. En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn. Projektbeskrivelse, Thomas Dam Titel En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn. Abstract Nærværende projekt sætter sig for at undersøge, hvordan

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Situeret viden. Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori. Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7

Situeret viden. Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori. Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7 Situeret viden Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7 Antal tegn i brødtekst: 23.088 Antal tegn i fodnoter: 1.010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent, 2013 Data som kreata Data siger noget, men de er aldrig bare passive givne, oprindelige størrelser,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl:

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl: Vi har med stor interesse læst Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensens svar (indlæg) vedr. vores anmeldelse ( Når etnicitet bliver det styrende parameter ) af deres bog (Familien

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation 1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE? HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Faglig praksis i myndighedsarbejdet?

Faglig praksis i myndighedsarbejdet? Faglig praksis i myndighedsarbejdet? - Et nærsynet og delvist nørdet blik på fænomenet modstand i interaktion Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. 1 Hvordan

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Hvordan analysere sociale differentieringer? Intersektionalitetsbegrebet AF SUNE QVORTRUP JENSEN

Hvordan analysere sociale differentieringer? Intersektionalitetsbegrebet AF SUNE QVORTRUP JENSEN 70 KVINDER, KØN & FORSKNING NR. 2-3 2006 Hvordan analysere sociale differentieringer? AF SUNE QVORTRUP JENSEN Analysen af intersektionalitet må være i stand til ikke alene at forstå, hvordan social praksis

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere