institut for læring - organisation og læring ledelse - facilitering - innovation En praktisk håndbog Sådan laver man en forskercamp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "institut for læring - organisation og læring ledelse - facilitering - innovation En praktisk håndbog Sådan laver man en forskercamp"

Transkript

1 institut for læring - organisation og læring ledelse - facilitering - innovation En praktisk håndbog Sådan laver man en forskercamp

2 Hvad er en Forskercamp? I august 2010 tog forskningsprogrammet Organisation & Læring ved Institut for Læring på DPU, Aarhus Universitet et nyt initiativ, som blev kaldt Forskercamp I en uge mødte forskerne dagligt på DPU, men det eneste de beskæftigede sig med var den del af forskningsarbejdet, som havde med læsning eller skrivning at gøre. Kalenderen var blevet ryddet for alle møder, og forskerne besvarede hverken mails eller telefonopkald. Eneste faste punkt var et kort morgenmøde hver dag fra , hvor man kort fortalte, hvad man havde tænkt sig at beskæftige sig med den pågældende dag. For at skabe en fornemmelse af fælles gejst, stemning og kommunikation, var der lavet særlige T shirts til lejligheden, ligesom plakater på gangene proklamerede, at der var Forskercamp Forud var gået lang tids forberedelse, hvor samtlige instanser ved instituttet såvel som resten af fakultetet i god tid var blevet varskoet om, at i denne uge var det ikke muligt for nogle af de involverede forskere at deltage i nogle fælles aktiviteter, møder eller andet overhovedet. Alle havde sat deres mail på auto reply og alle telefonopkald blev henvist til instituttets sekretariat, der beklageligvis måtte meddele journalister og andre, at forskerne altså forskede denne uge og derfor ikke var at træffe.

3 Ugen blev en stor succes og alle de deltagende oplevede det som usædvanligt produktivt. Organisation & Læring besluttede, at gøre forskercampen til en tilbagevendende begivenhed i eget regi, men også at fortælle andre forskningsmiljøer om ideen, med håbet om at forskercamp med tiden kan blive en fælles begivnehed og struktur, der kan undersøtte forskningsarbejdet ved det øvrige DPU, såvel som resten af Aarhus Universitet. Hvad kan man få ud af en Forskercamp? Deltagerne selv pegede under evalueringen af Forskercamp 2010 på, at ugen havde givet dem tid og ro til undren. Der var plads til langsommelighed og dermed større rum for refleksion og søgen i grænseflader, man måske ellers ikke ville have fået afsøgt til hverdag. Videre fik man synliggjort og legitimeret forskningsarbejdet som andet og mere end en individuel bestræbelse. Flere pegede på, at de havde fået generobret deres kontor som en forskningsarbejdsplads, at de havde genopdaget hinanden som forskere og at de havde oplevet bedre muligheder for (uformel) vidensdeling. Baggrunden for Forskercamp 2010 Mange forskere på landets universiteter oplever, at deres tid til fri forskning smuldrer i takt med at møder, tilrettelæggelse af ansøgninger, servicering af journalister og planlægning af undervisning æder forskningstiden. Det sker samtidig med, at der er et stadig stærkere krav ovenfra om flere og internationalt rettede publikationer. Stress og frustrationer kan være nogle af konsekvenserne og der bliver let en tendens i retning af, at den frie forskning bliver en residual ydelse frem for en kerne ydelse. Forskning indenfor det kulturvidenskabelige felt er i vid udstrækning et stærkt individualiseret arbejde. Der er behov for kollektive strategier for at kunne sikre ordentlige rammer om såvel den kollektive del af arbejdet (f.eks. ideudvikling, dialogerne og udfordringerne), som den del der ofte foregår alene (læsning og skrivning). Mange forsøger sig selvsagt med individuelle strategier, man vælger eksempelvis at arbejde hjemme for at få mulighed for at fokusere og tænke langsomt uden forstyrrelser. Det kan betyde, at fornemmelsen af et kollegialt fællesskab omkring det forskningsmæssige forsvinder. Ligesom den uformelle omgang med kolleger, der ellers kan være inspirerende og ide udviklende, glider ud. Medarbejdere oplever, at deres kontorer udvikler sig fra at være innovative tænkesteder til at være afsætningspladser til bøger og overtøj, som man hastigt besøger på vej fra det ene møde til den næste. Universitetet som sådan udvikler sig tilsvarende til at være et sted, hvor man kun kommer for at undervise eller holde møde ikke for at forske. Netop denne problemstilling var længe blevet diskuteret blandt de tilknyttede forskere indenfor forskningsprogrammet Organisation & Læring på DPU, og den ide der udkrystalliserede sig var organiseringen af Forskercamp 2010.

4 Forskercamp 2010 var imidlertid et tiltag, der tager afsæt i nogle problemstillinger, der rammer langt bredere end universiteterne. Indenfor den type af videnarbejde, som forskning er en del af, forventes en ekstrem grad af selvledelse. Men for at kunne håndtere det individuelle videnarbejde, bliver der i høj grad brug for kollektiv handling frem for individualisering. På universiteterne skal forskere idag selv skaffe finansiering til deres forskning, servicere journalister, og deltage i universitetets strategiarbejde. Ofte for at få lov til at forske. Hvis forskere render rundt og laver alt muligt andet end at forske, mister omverdenen på et tidspunkt tillid til forskerne og forskerne tilliden til hinanden. Det bliver derfor vigtigt at vi hele tiden husker hinanden på hvad forskning er og hvilken værdi den skaber. Den mulighed giver eksempelvis en Forskercamp. Der kan blive skabt noget tillid fordi forskere viser hvad de bidrager med til samfundet og til hinanden som kollegaer. F.eks. på morgenmødet. Ledelse handler om at skabe social kapital hvor lederen ser de sociale relationer som en værdifuld ressource i organisationen og tilrettelægger sin ledelse så de i størst muligt omfang bliver styrket. Med et kollektivt tiltag som en Forskercamp kan forskerne og ledelsen markere at forskning er vigtig, både indadtil og udadtil. How to Forskercamp? En Forskercamp handler altså kort sagt om at skabe optimale kollektive rammer for at sikre forskerne mulighed for at bedrive (individuel) forskning. En Forskercamp er således på et langt stræk et mål i sig selv. Men det er selvsagt også en kollektiv aktion. Målet er også empowerment (i en eller anden udstrækning), synliggørelse af fælles problemer og ikke mindst af individualisering af løsningerne på disse. Men det er ikke en protestaktion, som eksempelvis at arbejde efter reglerne aktioner, for målet er ikke at obstruere eller besværliggøre arbejdet for andre. Universitetet er en levende organisme, hvor mange led skal spille sammen og selv om vi skal forske, så består en forskers arbejde også af en række andre vigtige opgaver, herunder at formidle viden til studerende og omverden. Det er således afgørende, at der sikres forståelse og opbakning fra ledelsen såvel som de øvrige instanser og kolleger fra universitetet. Forud for ugen En Forskercamp skal ikke betyde, at man spænder ben for organisering af eksamen, undervisning eller væsentlige møder. Afgørende for dette kan lykkes er orientering i god tid. Et halvt år før Forskercamp 2010 blev afholdt, blev der således givet besked til alle de administrative led, som en forsker spiller sammen med i dagligdagen. De fik beskrevet initiativet, tankerne bag det og fik en liste med navne på alle de forskere, som i den berørte uge ikke kunne deltage i andre møder, hvorfor disse måtte tilrettelægges på andre tidspunkter. De berørte forskere sørgede samtidig for at markere Forskercampen i deres outlook kalendere, så det var klart markeret, at her kunne ikke bookes til andre aktiviteter. Det

5 gav mulighed for at alle administrative i god tid kunne indrette mødeaktiviteter o.lign. efter forskningen (og ikke omvendt, som det ofte bliver tilfældet) uden større problemer. Man skal således i rigtig god tid advisere Dekaner Institutledere (ikke bare fra sit eget institut) Uddannelsesledere Studienævn Kommunikationsafdelingen Forskningsprogramledere Eksamenskontoret Institutsekretariatet Sine studerende, specialeskrivere og ph.d. studerende Under ugen Det er vigtigt, at alle deltagere har autosvar på deres mail, så omverdenen bliver gjort opmærksom på, at man ikke læser mails eller besvarer telefonopkald i ugen, men at man genoptager dette på et bestemt tidspunkt. Henvis evt. til jeres sekretariat, der kan tage hånd om henvendelser udefra. Samtidig er det en god ide individuelt at overveje, hvornår man vil læse mails i løbet af ugen (vil man først gøre det ved ugens afslutning, vil man gøre det om aftenen eller hvad passer nu bedst). I OL programmets Forskercamp 2010, satte folk følgende besked ind: Da jeg deltager i et intensivt forskningsforløb i hele uge 33 sammen med de øvrige forskere i forskningsprogrammet Organisation & Læring ved Institut for Læring, er det desværre ikke muligt for mig hverken at læse eller besvare mails i perioden mellem den 16. august og den 22. august. Mails vil blive besvaret fra mandag den 23. august. Jeg kan desværre heller ikke kontaktes telefonisk i denne periode, uanset hvad det drejer sig, om da min telefon vil være lukket hele ugen. Skulle du have væsentlige spørgsmål, som ikke kan vente, er du velkommen til at kontakte koordinatoren for Organisation & Læring: eller mail vil efter bedste evne være behjælpelig i forhold til din henvendelse. Due to participation in an intensive research process throughout the week along with other researchers in the Research Programme Organisation and Learning at the Deparment of Learning, it is unfortunately not possible for me not to read or answer s during the period between 16 August and 22 August. Mails will be answered from Monday 23 August. Unfortunately I can't be contacted by telephone during this period either, whatever the case, about since my phone will be closed all week.

6 Should you have important questions that can't wait, feel free to contact the coordinator of Organization and Learning Programme: or Knud Holt Nielsen will assist in relation to your inquiry to the best of his abilities. For at skabe fornemmelsen af fællesskab og kollektiv handling og synliggøre aktiviteten er det, som med alle andre aktioner, nødvendigt med nogle symbolske rekvisitter. I Tilfældet Forskercamp 2010, havde vi fået fremstillet T shirts til alle de involverede forskere og der var lavet fælles plakater, som kunne sættes op på gangene og på dørene til folks kontorer. Det blev Marie Curie, som blev symbolet på OL programmets Forskercamp Verdens første kvindelige nobelprismodtager og om nogen et symbol på den frie forskning Eftersom paradokset er, at der i en vis udstrækning er tale om en kollektiv aktion, som skal sikre rammerne for en fri (individuel) forskningsindsats, så er det nødvendigt med nogle fællesskabsproducerende aktiviteter. Det er derfor en god ide, at holde et kort morgen tjek ind ikke på mere end et kvarter hvor folk kort fortæller, hvad de har tænkt sig at bruge dagen på. Tilsvarende er det en god ide, at aftale et tidspunkt, hvor alle (der har lyst) kan gå til fælles frokost. Så ved man, at i hvert fald nogen af ens kolleger er at finde i kantinen kl. 12. Efter ugen og synliggørelse af output Efterfølgende er det vigtigt også at huske de læringsproducerende aktiviteter. Tag en grundig mundtlig evaluering når ugen er slut i forskergruppen, hvor deltagerne kommer med deres egne overvejelser omkring, hvad de har fået lavet, hvad de lært af ugen og hvad man måske som gruppe kan trække videre med ind i det daglige forskerliv. For OL programmet blev konklusionen iværksættelse af aktiviteter som flere forskercamp uger, ugentlige mødefri dage, fælles frokost, artikelværksteder osv.) En idé kan også være efterfølgende at samle ugens aktiviteter i et skrift, for at synliggøre / materialisere Forskercampens produkter. Forskningsprogrammet Organisation & Læring lavede samlede således alle resultaterne af en uges ophold for programmets forskere på Klitgården i juni 2010 i en fælles antologi lavet til rent internt brug. Nogle bidrag var færdige publikationer, andre var in progress og enkelte tekster markerede begyndelsen på et nyt forskningsprojekt. Der var således både uddrag af monografier, artikler, papers til konferencer mm., men det gav alle på tværs af forskningsprogrammet en bedre fornemmelse af, hvad alle hver især arbejdede med.

7 Forskercamp: Væk med alt ud Der blev ikke tage telefoner, besvaret s eller gået til møder, da medarbejdere ved Organisatio Lad os med det samme slå fast, at der hverken var telte, fællessange eller for sags skyld euforiserende stoffer, da Forskerforum dukkede op på anmeldt besøg på forskningsprogrammet Organisation og Lærings Forskercamp. Faktisk var der tale om noget så ordinært som en flok medarbejdere, der var mødt om morgenen for at lave den forskning, de er ansat til. reportage Men heri ligger samtidig det usædvanlige. For en hel arbejdsdag med forskning for ikke at tale om en uge er et fænomen, der stort set aldrig forekommer i en forskers arbejdsliv. Ikke nødvendigvis fordi tiden ikke findes, men fordi hverdagen er et abrupt forløb af undervisning, møder, telefonsamtaler, -korrespondance og administration, der gør det svært at opnå den fordybelse, der er nødvendig for kvalificeret forskning. En uge uden forstyrrende forpligtelser Nu skulle det være, tænkte man på Organisation og Læring, og så arrangerede man i god tid en uge, hvor ingen havde møder eller andre forpligtelser, og meldte ud til netværket, at der ikke ville være nogen kommunikation fra forskernes side. En art kollektiv aktion. Ikke for at arbejde efter reglerne, men sådan set bare for at kunne udføre det arbejde, men egentlig er ansat til, lyder det i pressemeddelelsen. Torsdagen, hvor Forskerforum besøger lejren, begynder lige som de øvrige dage klokken ni med et kort møde, hvor forskerne orientererer hinanden om, hvordan de vil bruge deres dag. Jeg skal læse en bog om produktionsstudier færdig. Jeg skal i gang med analysen i min artikel. Jeg skal arbejde med opdeling af Bologna-forskningen. Jeg skal arbejde med en postdoc.-ansøgning. Hov, det sidste var da vist ikke forskning? Nå, det kan komme tilbage til. At skabe et forsknings-mode Det eneste synlige tegn på, at der faktisk er tale om en aktion med faglige undertoner, er de sorte t-shirts, som samtlige tilstedeværende har på. For de flestes vedkommende ud over det almindelige tøj, og flere trækker t-shirten på i det øjeblik, de kommer ind i mødelokalet. Motivet på t-shirten er en silhuet af den dobbelte nobelprisvinder Marie Curie. Der trækkes på smilebåndene, når man spørger til t-shirten. Nej, den bliver ikke vasket i den uge, Forskercampen står på heller ikke selvom der forskes, så sveden springer. Motivet skal heller ikke tillægges større symbolik. Det var bare en ide, informationsmedarbejderen Knud fik. Men t-shirts ne har alligevel vist sig at have en vis funktion, fortæller programleder Dorthe Staunæs, da mødet er færdigt. Formålet med Forskecampen er også at skabe en stemning af, at forskningen er et fælles projekt. Der er en forfærdelig tendens på DPU til at sige: Jeg skal også have tid til mit eget. Men (Foto: Signe Alvarez) forskningen er sgu ikke noget, der er dit eget. Forskningen er noget, du er ansat til og derfor skal det også prioriteres i hverdagen. Vi er fælles om det her, og det er en oplevelse man får på sådan et morgenmøde, og her hjælper t-shirten også til at synliggøre os som gruppe. Nogle har faktisk spurgt, om vi ikke skulle fortsætte med at have den, så man ligesom kunne tage den på og markere, at nu er man i forsknings-mode, siger Dorte Staunæs. Kun aflyst 2-3 møder For hende var campen været en meget positiv oplevelse, både personligt som forsker og som initiativtager til aktionen. Personligt føler jeg, at jeg har fået mit kontor tilbage som stedet, hvor jeg forsker, og ikke bare et sted jeg lægger mine bøger. Jeg har kun været nødt til at aflyse 2-3 møder, men det er fordi, vi har været i god tid med at planlægge arrangementet. Det er sværest for dem, der er i gang med at søge forskningsmidler, for der er jo deadlines, vi ikke kan rykke, siger hun med henvisning til en lektor og en professor, der ved morgenmødet måtte skille sig ud fra mængden af forskningsfordybede kolleger. Tilsvarende var Forskerforums besøg også et brud på princippet om ikke at tale med journalister. 26 FORskerforum Nr. 237 september 2010

8 enoms kun forskning n og Læring på DPU holdet Forskercamp. FORSKERforums reporter kiggede forbi. (Foto: Signe Alvarez) Lige det her synes vi så alligevel er så vigtigt, at vi gerne tale om det. Men det viser jo paradokset meget godt. For som regel vil vi jo rigtig gerne fortælle om, hvad vi laver, og det er svært at sige nej, når presse og studerende ringer, siger Staunæs. Ikke nok med individuelle løsninger Ideen opstod sidste år, hvor hun og hendes medleder, Steen Høyrup havde forventningssamtaler med medarbejderne på forskningsprogrammet, og det næsten kom enslydende fra alle, at de følte, der var for lidt sammenhængende tid til forskning og for lidt sammenhængende forskning. Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne optimere vores forskningstid, og et af svarene var, at det ikke er nok med individuelle løsninger, for eksempel at man først tjekker sin mail efter kl. 13. Universitetsarbejde er et samarbejde, hvor man står til rådighed for en række interessenter: studerende, presse, andre forskere, administration og ledelse. Løsningen er derfor denne uge, hvor vi blokerer den helt og kun bruger tiden til den del af forskningen, der handler om læsning og skrivearbejde. Dorthe Staunæs tøver lidt på spørgsmålet om Forskercampen skal betragtes som en protestaktion. Jeg vil kalde det en konstruktiv kritik af det nuværende system, hvor vi bruger tiden forkert, og hvor forskningen er reduceret til at være en residualydelse. Det handler om at få forskningen tilbage som det primære. Det er det, vi skal leve af. Forskerne på programmet Organisation og Læring sidder placeret på kontorer rundt om den smukke atrium-hal i DPU s hovedbygning. Og fredeligt er her hvad enten det skyldes forskercampen eller det faktum, at der er to uger til semesterstart. Måtte snyde lidt På et af kontorerne sidder lektor Ib Ravn. Han fortæller lidt om, hvad hans tid ellers havde gået med, hvis den ikke i denne uge var blevet helliget forskningen: forberedelse til et møde førstekommende mandag, et ph.d.-møde i Slagelse, forberedelse af studiestarts-seminarer for de nye studerende, og så de mails, der hver dag skal tages kvalificeret stilling til. En opgave Ib Ravn anslår tager 1-2 timer dagligt. Men tilstår han han snyder. Jeg skimmer mine mails igennem om aftenen og svarer på de vigtigste. For eksempel er jeg nødt til at arrangere møder i stedet for en sygemeldt kollega. Nogle ting kan man bare ikke lade ligge, siger Ib Ravn, der dog først og (Foto: Signe Alvarez) fremmest glæder sig over at kunne prioritere de langsigtede mål, nemlig at publicere forskning. Mange halve tanker i hverdagens pres Det samme gør lektor Malou Juelskjær, tre kontorer længere henne ad gangen. For hende har det været forløsende at kunne fordybe sig i længere tid af gangen. Hold op, hvor jeg går og tænker mange halve tanker, sådan som mit arbejdsliv kører til daglig.. Så det har været godt at kunne parkere alle andre ting uden for denne uge, siger hun, og nævner noget interviewmateriale fra foråret, hun først nu har fået overskud til at tage frem og arbejde med. Men ligesom Ib Ravn har hun også måttet snyde. Blandt andet brugte hun den sidste dag i ferien på at vejlede specialestuderende. Hun mener ligesom Dorthe Staunæs, at det bekræfter behovet for fælles løsninger på problemet omkring forskningstiden. Jeg ville ønske at, at det havde været hele DPU, for selvom man bliver væk fra nogle møder, har man jo stadig medansvar. Der bliver stadig truffet beslutninger på de to studienævnsmøder, jeg er udeblevet fra i denne her uge. Så ideelt set skulle hele DPU fastlægge nogle fælles mødefri uger om året. Vi er nødt til sammen at tage hånd om, at der bliver forsket, siger Malou Juelskjær. Og måske bliver hendes ønsker opfyldt. Ifølge Dorthe Staunæs har Forskercampen nydt stor opbakning, også fra fakultetsledelsens side, og flere forskningsprogrammer har sagt, at de gerne vil være med næste år. lah forskerforum Nr. 237 september

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Håndbog og retningslinjer

Håndbog og retningslinjer Håndbog og retningslinjer - for nye studenterundervisere ved Det rullende Universitet Aarhus Universitet Velkommen til Det rullende Universitet Denne håndbog er tiltænkt nye og nuværende ansatte ved Det

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET LSAU ekstraordinært om institutjustering den 10. marts 2014 kl. 11.00-12.00 D120 og 2113-252 GODKENDT REFERAT Medlemmer A-siden: Hanne Løngreen,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

In a gentle way, you can shake the world. - Gandhi

In a gentle way, you can shake the world. - Gandhi Marie Ørum Schwennesen In a gentle way, you can shake the world - Gandhi Skal 2015 blive dit bedste arbejdsår - nogensinde? På de næste sider serverer jeg 10 refleksioner for dig, som kan gøre dit arbejdsår

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for universitetslærere Spor 1

Forskerundersøgelsen. Resultater for universitetslærere Spor 1 Forskerundersøgelsen Resultater for universitetslærere Spor 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden Rigtig god fornøjelse! Helle www.cbaf.dk Center for Balance mellem Arbejdsliv

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Morten Høyer bad om at få tilføjet et punkt om eksamen på modul 1.

1. Godkendelse af dagsorden Morten Høyer bad om at få tilføjet et punkt om eksamen på modul 1. Møde den: 12. november 2010 D 120 Studienævnsmøde Institut for Læring REFERAT Til stede: Charlotte Ringsmose, Malou Juelskjær, Anne Morin, Kirstine Louise Mei Petersen, Erik Storrud, Bue Bohr, Morten Høyer

Læs mere

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT Møde den: 21. januar 2011 D 120 Studienævnsmøde Institut for Læring REFERAT Til stede: Charlotte Ringsmose, Eva Viala, Anne Morin, Malou Juelskjær, Kirstine Louise Mei Petersen, Bue Bohr, Lise Lefevre

Læs mere

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Motivation, innovation, Lean og læring 4.-6. februar 2016 i Nyborg DSB kursuscenter Fyrvej 1 5800 Nyborg Torsdag den 4. Februar 09.00: Registrering, kaffe/the

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Vibeke Andersen. begejstring og belastning i arbejdet

Vibeke Andersen. begejstring og belastning i arbejdet Vibeke Andersen begejstring og belastning i arbejdet FOREBYGGELSE AF STRESS I VIDENARBEJDET MELLEM BEGEJSTRING OG BELASTNING www.videnogstress.dk Begejstring og Belastning Det der begejstrer i arbejdet,

Læs mere

Effektiv prioritering og planlægningen

Effektiv prioritering og planlægningen Effektiv prioritering og planlægningen Underviser Betina Ingerslev Konsulent og underviser 35 år Gift og mor til Marie på 6 og Frederik på 3 Uddannet cand.merc.psyk. fra CBS Arbejder med helt normale mennesker

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Invitation til at bidrage

Invitation til at bidrage Invitation til samskabelse af bogen INNOVATIV UNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE -den første samskabende konference for innovativ undervisning 21.-22. januar 2016 i København Invitation til at bidrage

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Analyseafsnittet. Forstyr med omtanke. Afdelingsbioanalytiker Anne Lydolf Clausen

Analyseafsnittet. Forstyr med omtanke. Afdelingsbioanalytiker Anne Lydolf Clausen Analyseafsnittet Forstyr med omtanke Afdelingsbioanalytiker Anne Lydolf Clausen Vi havde problemer med forskellige forstyrrelser: - højt støjniveau ved almindelig tale - kommenteren på andres samtaler

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan?

Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan? Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan? CBS/ELU konference: Videnmedarbejdere i Staten og deres kompetenceudvikling. Symbion, 26. okt. 2006 - Bent Gringer, SCKK (bg@sckk.dk) Vores antagelse:

Læs mere

UGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien.

UGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien. UGEBREVET DATO: 13. februar 2015 NR.: 23. 19. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Kære forældre, personale og elever Friske

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger Effektivitet kræver godt samarbejde Merete Lehmann Andersen Merete Lehmann Andersen 100 pct. ledelse - soliv Rekruttering Samarbejde og kommunikation MUS-samtaler Motivation af ejer og medarbejdere Fastholdelse

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

AAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering

AAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering AAU Matchmaking Matchmaking Konference 13-14 sep. 2012 Certificering Certificering Hvad er det for en fisk? Når du bliver certificeret matchmaker eller hvis du blot genopfrisker gammel viden så er det

Læs mere

Overgang fra vuggestue til børnehave

Overgang fra vuggestue til børnehave Overgang fra vuggestue til børnehave Til forældre Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf.: 32571706 www.den-flyvende-kuffert.dk 1 Overgang fra vuggestue til

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

De klassiske medarbejdere

De klassiske medarbejdere De klassiske medarbejdere Rollespil 1: Servicecenterleder Lise Larsen Du sidder i virksomhedens servicecenter hvor I bl.a. skal holde styr på en masse aftaler, og det er efterhånden ved et være et mareridt.

Læs mere

Mere overskud i hverdagen. Refleksionsskema GAF Årsmøde 2015

Mere overskud i hverdagen. Refleksionsskema GAF Årsmøde 2015 Refleksionsskema GAF Årsmøde 2015 Kære deltager Formålet med dette skema er at give dig anledning til at reflektere over dine egne arbejdsrutiner på en række områder med betydning for evnen til at levere

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

INTERNE PROCESSER. Kommende konsulent i Peak

INTERNE PROCESSER. Kommende konsulent i Peak INTERNE PROCESSER Kommende konsulent i Peak Du er en af Danmarks bedste og derfor er du blandt ligesindede i Peak Du har mindst 10 års relevant erfaring Du har mindst 2 faglige dybder indenfor Peaks ydelsesfokus

Læs mere

Forskningstræningskursus II 2017 Otorhinolaryngologi og Hoved-Halssygdomme

Forskningstræningskursus II 2017 Otorhinolaryngologi og Hoved-Halssygdomme Information til tilmeldte kursister til Forskningstræningskursus II Kære kursist Du er tilmeldt Forskningstræningskursus II i 2017 på følgende dage: Del 1: Mandag d. 23. oktober onsdag d. 25. oktober 2017

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere