«Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse - seksjonsmøte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "«Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse - seksjonsmøte"

Transkript

1 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse - seksjonsmøte Referenten, advokat Carsten Tvede-Møller, Danmark: Selve due diligence-processen er for så vidt ikke et juridisk begreb. Det er en praktisk måde at gribe tingene an på i forbindelse med køb og salg af virksomheder. Men som jeg påviser, er due diligence-processen uløseligt knyttet til en ganske bestemt kontraktsformulering. En formulering, der bevirker, at de i hvert fald i økonomisk henseende meget betydelige kontrakter, der indgås om køb og salg af virksomheder, i vid udstrækning løftes ud af lokal national lovgivning. Det som nok kan undre, er, at denne praksis så hurtigt og i så vidt omfang har fundet indpas i advokatpraksis. Næppe nogen anden lovgivning kan siges at have haft tilsvarende indflydelse på dagligdagen i de større erhvervsorienterede advokatkontorer. Man må i dag konstatere, at en meget stor del af de erhvervsorienterede advokatfirmaers praksis ikke er baseret på lokal national lov, men på engelske og amerikanske retssystemer og især praksis herfra, at kontraktssproget, selv mellem skandinaviske lande, er blevet til engelsk, og at alle tvistigheder er fjernet fra domstolenes domæner, idet man altid henlægger tvistigheder i disse kontrakter til voldgift. Jeg skal også understrege, at der er ikke tale om noget, der er specielt for de nordiske lande. Det er en udvikling, der har stået på i en snes år, og som i alt fald er gennemført i alle EU-lande. Men måske har udviklingen været mest markant her i de skandinaviske lande. Baggrunden er jo den, at vi baseret på de nordiske aftale- og købelove har kunnet indgå fuldt ud tilfredsstillende og forsvarlige aftaler om køb og salg af erhvervsvirksomheder og aktier i erhvervsvirksomheder, på kontrakter, hvor det var helt usædvanligt, hvis disse strakte sig og kom til at dække mere end en snes sider. I dag, hvor due diligence-processen følges, er det ikke usædvanligt, at en kontrakt - selve kontrakten - når op på 100 sider, og bilagsmaterialet til kontrakten fylder langt mere. Jeg har i min redegørelse anført visse omstændigheder, som kan være årsagen til, at dette system så hurtigt har vundet indpas. Jeg har påvist, at købelovene - og det gælder især den danske købelov - nok er utilstrækkelige. De kan ikke give parterne den sikkerhed, de ønsker, i særdeleshed med hensyn til, hvornår der foreligger mangler, og hvad konsekvenserne heraf skal være. Men der er nok ikke tvivl om, at den væsentligste årsag skyldes globaliseringen af hele kapitalmarkedet i det vesteuropæiske samfund og det deraf følgende stigende antal køb og salg af virksomheder, som efterhånden også har fået engelske betegnelser. Alle her ved jo, at det nu hedder «M&A», «mergers and acquisitions». For en meget stor del af de virksomhedsoverdragelser, der finder sted, er der et formidlingsselskab af en eller anden art bag: et institutionelt foretagende, der har til formål at opkøbe og ofte videresælge firmaet. Eller der er et «venture capital»-selskab. Og disse er normalt opbygget med ejere fra forskellige lande. De foretager

2 166 Seksjonsmøte investeringer, køb og salg af virksomheder i alle EU-lande og forlanger, at disse køb og salg foregår på ensartede kontrakter, idet der foretages en sammenlignende vurdering af risikoen i disse investeringer. For mig at se er det altså kravene fra finansmarkederne, der er hovedårsagen til, at due diligence-processen og den deraf afledte kontraktspraksis nu er blevet til at være den accepterede, anerkendte og almindeligt fulgte praksis ved køb og salg af virksomheder i alle vesteuropæiske EU-lande, herunder formentlig også i Norge. Jeg har påvist en række andre begrundelser, som ikke er så tungtvejende, men som måske alligevel har været medvirkende til, at processen har vundet indpas så hurtigt. Beslutningstagerne - det er typisk erhvervslederne, bestyrelserne i de pågældende selskaber - har ofte haft en fordel av, og har også undertiden misbrugt, at der har været advokater og revisorer involveret. De har derved faet en mulighed for at føre et ansvar videre for det tilfælde, at due diligence-processen ikke er gennemført ordentligt. Der er og har været - også i de skandinaviske lande - processer, voldgiftssager, om disse spørgsmål, og enhver, der har lidt kendskab til forholdene i Amerika, vil kende til de enorme erstatningssager, der er en følge heraf. Jeg har også med en vis frygt tilladt mig at påvise, at processen indebærer et meget betydeligt arbejdspotentiale for såvel revisorer og advokater, idet «mergers and acquisitions» i det hele jo er særdeles attraktive arbejdsopgaver for advokater og revisionsfirmaer. Som jeg indledte med at sige, er det for mig at se, mest opsigtsvækkende imidlertid, at et så afgørende område som salg af virksomheder stille og roligt er blevet underkastet fremmed ret og fremmed retspraksis og sædvane, uden at der på noget tidspunkt har rejst sig røster herimod. Det er så meget desto mere besynderligt, som vi er vant til igennem de senere år, at i de lande, der har været og er knyttet til EU, får vi en lind strøm af direktiver, som nødvendiggør ændringer af national ret, men at dette, som har været langt mere omfattende og langt mere betydningsfuldt i hvert fald for advokatpraksis, er kommet afsig selv uden noget direktiv ovenfra. Det, man kan stille sig selv spørgsmål om, og som jeg går ud fra, at debatlederen vil føre videre i dag, er om det er en udvikling, vi skal hilse velkommen? Skal vi modarbejde den? Skal vi modificere den? Skal vi se, om der er behov for lovgivning, eller hvad kan denne udvikling i øvrigt give anledning til af overvejelser? Korreferenten, professor Viggo Hagstrøm, Norge: I løpet av de siste tiår er det i de nordiske land vokst frem nærmest rituelle handlinger ved virksomhetsoverdragelse o.a. - også ved innenlandske transaksjonen Såkalt «due diligence» involverer en rekke profesjoner, i første rekke med økonomisk, teknisk og juridisk kompetanse, og er gjennomgående meget ressurskrevende. Dersom det etter en «due diligence» inngås kjøpsavtale, blir kontrakten gjerne utformet med anglo-amerikansk rett som forbilde. Den blir eksempelvis utstyrt med såkalte

3 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 167 «representations and warranties», eventuelt også et «disclosure schedule» om de forhold som har vært gjenstand for «due diligence», samt med omfattende klausuler om virkningene av oppfyllelsessvikt. Forretningslivet synes å betrakte fremgangsmåten som en naturens orden. Enda selskaper har vært solgt og belånt i generasjoner i Norden uten slike rutiner, er det nok etterhvert en utbredt oppfatning at det ikke finnes forsvarlige alternativer. Advokatstanden og de øvrige involverte pro fesjoner har bidratt til utviklingen. Man kan ikke helt fri seg for inntrykket at det har vært fa faglige motforestillinger, kanskje fordi profesjonene har fått et nytt og lukrativt forretningsområde. Min påstand er at prosedyrene og kontraktsreguleringen er dårlig tilpasset nordisk kontraktsrett, og at de i utgangspunktet reflekterer behov som ikke er ivaretatt i anglo-amerikansk rett, men er det i nordisk rett. Selv om kontraktene pretenderer å være uttømmende, kan det heller ikke utelukkes at bakgrunnsretten ikke er ekskludert. Videre kan det stilles spørsmål ved hvorvidt en due diligenceprosess ikke egentlig er egnet til å skape en falsk trygghet hos partene. Endelig er det grunn til å spørre om ikke aktørene i større grad må tilby due diligenceprosedyrer som er tilpasset de individuelle behov, i stedet for nokså ukritisk å følge meget kostnadskrevende rutiner skapt for andre forutsetninger. Mitt første hovedanliggende er, som nevnt, at due diligence-prosedyrene og den tilknyttede kontraktsregulering harmonerer dårlig med vår kontraktsrett. De nordiske lands rettssystemer har alltid hentet sterke impulser utenfra, hvilket åpenbart har vært en berikelse. Historisk og tankemessig er slektskapet med kontinentaleuropeiske rettssystemer nært. I de senere årtier har imidlertid angloamerikansk kontraktsrett i mange sammenhenger blitt en premissleverandør, ikke bare i det praktiske rettsliv, men også i rettslitteraturen. Utviklingen kan ha sammenheng med landenes sentrale stilling i internasjonalt finansliv. Spørsmålet er imidlertid om anglo-amerikansk rett kan gi særlig fruktbare bidrag til den nordiske kontraktsrett. Riktignok kan den underlige kombinasjon av formalisme og pragmatisme som preger særlig det engelske rettssystem, undertiden gi viktige impulser også for en nordbo. Men anglo-amerikansk kontraktsrett er såpass forskjelligartet fra den nordiske at det har formodning mot seg at transplantasjon av hele rettsinstitutter kan bli vellykket, også fordi holdningen til domstolenes oppgåver i kontraktstvister er en helt annen. Et eksempel skulle illustrere at en slik omplanting av anglo-amerikanske konsepter - seiv av enkle kontraktsklausuler - ikke skaper den klarhet og forutberegnelighet de tilveiebringer i opphavslandene. I forretningslivet er det nå utbredt å innta såkalte integrasjonsklausuler - eller «merger clauses», «entire contract clauses» e.l. - i kontrakter. 1 Fastleggelsen av avtalen skal dermed skje «within the four corners of the document». Teknikken 1 Emnet er grundig behandlet av Morten Gran: Integrasjonsklausuler i kommersielle avtaler (særavhandling til juridisk embetseksamen våren 1999, p.t. upublisert).

4 168 Seksjonsmøte har sitt opphav i anglo-amerikansk rett, der særskilte prosessuelle regler, «The Parol Evidence Rule», i utgangspunktet utelukker motbevis om det som står skrevet i kontrakten. 2 Dette innebærer at domstolene vil basere kontraktstolkningen på dokumentet alene, og vil avskjære bevis i form av parts- og vitneforklaringer samt dokumentbevis. Siden regelen ikke er unntaksfri, bl.a. fordi det etter amerikansk rett er avgjørende hvorvidt kontrakten kan anses uttømmende, tiisikter en «merger»-klausul en konsolidering. Denne type prosessuelle regler er ukjente i nordisk rett. Partene kan heller ikke ved forhåndsavtale fastlegge bevisføringen i domstolene, jfr. tvistemålsloven 190. Hensikten med en integrasjonsklausul er imidlertid å utelukke at muntlige tilsagn, kontraktsutkast o.a. skal ha betydning for fastleggelsen av innholdet av kontrakten. Hvordan dette skal skje, synes det allikevel i liten grad å være reflektert over. 3 Ihvertfall i norsk rett må klausulens rettsvirkninger sies å være usikre. Seiv om det avtalerettslig skulle måtte legges til grunn at klausulen er vedtatt og er gyldig, kan den neppe føre til at det som ellers er passert mellom partene, og som normalt ville være tolkningsfaktorer, må settes ut av betraktning, jfr. Rt s. 796, der det i en kontrakt med lovvalgsklausul om anvendelse av staten New Yorks rett samt en integrasjonsklausul, bare ble uttalt at «Innledningsvis finner jeg grunn til å understreke at jeg ikke kan se at lovvalgsklausulen og integrasjonsklausulen får avgjørende betydning for resultatet, noe også partene er enige om. De tolkningsprinsipper som skal anvendes antas altså i det alt vesentlige å være sammenfallende i norsk og amerikansk rett» (s. 801), slik at spørsmålet måtte løses ved «en helhetlig fortolkning av kontrakten» (s. 801). Rt s. 295 gjelder en klausul om avtalt skriftform, som prinsipielt sett er samme art klausul som en integrasjonsklausul, ved at endringsavtaler forutsetter en skriftlig kontrakt. 4 I saken hadde en mindre næringsdrivende undertegnet en langvarig leasingavtale, som hadde bestemmelser om at sideavtaler ikke eksisterte, og at eventuelle endringer bare var gyldige når de var undertegnet av begge parter og tilføyet det trykte 2 Se nærmere Ole Lando: Udenrigshandelens kontrakter, Udenrigshandelsret I, 4. udg., København 1991, s. 56 f. og Jan Ramberg og Christina Hultmark: Allmän avtalsrätt, 5. uppl. Stockholm 1999, s. 108 f. Se videre Jan Hellner: The parol evidence rule och tolkning av skriftlige avtal i svensk rätt, Festskrift till Bertil Bengtsson, Stockholm 1993, s. 185 f. 3 Dette gjelder ikke på det internasjonale plan. UNIDROIT Principles of International Commercial Contracts art har en noe mer elastisk regel om «merger clauses» enn det anglo-amerikanske forbildet: «A contract in writing which contains a clause indicating that the writing completely embodies the terms on which the parties have agreed cannot be contradicted or supplemented by evidence of prior statements or agreements. However, such statements or agreements may be used to interpret the writing.» Principles of European Contract Law art (foreløbig versjon) gjør et skarpt skille mellom individuelt fremforhandlede integrasjonsklausuler og de som ikke er det; bare de førstnevnte tillegges mer enn ren bevismessig virkning. Men heller ikke de individuelt fremforhandlede klausuler tillegges en absolutt virkning: «A party may by his statements or conduct be precluded from asserting a merger clause to the exent that the other party has reasonably relied on the statements or conduct.» 4 «Written modification clauses» er regulert i UNIDROIT Principles art. 2.18: «A contract in writing which contains a clause requiring any modification or termination by agreement to be in writing may not be otherwise modified or terminated. However, a party may be precluded by its conduct from asserting such a clause to the extent that the other party has acted in reliance on that conduct.»

5 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 169 kontraktsformularet. På tross av at kontrakt for minimum 60 måneder var inngått, mente leaseren at han bare var bundet av en muntlig avtale med leverandøren om leie for en måned av gangen, og fikk medhold i Høyesterett. Retten delte seg m.h.t. begrunnelsen. Flertallet (3 2) la avgjørende vekt på at finansieringsselskapet hadde forholdt seg passiv i et år etter at det var blitt kjent med leaserens oppfatning av avtalen. Mindretallet mente at leasingkontrakten var undertegnet under omstendigheter som gjorde at leaseren ikke var bundet ved sin underskrift; finansieringsselskapet hadde valgt å opptre utelukkende gjennom leverandøren og var dermed nærmest til å bære risikoen for at det inntraff uregelmessigheter. Ingen av fraksjonene i Høyesterett nevnte kontraktsklausulen. Det skal ikke være sagt at slike klausuler er uten rettsvirkning. Jo mer omfattende og gjennomforhandlet den skriftlige avtalen er, jo mindre sannsynlighet har muntlige tilleggsavtaler for seg, og jo sterkere vil en klausul om at kontraktsdokumentene utgjør «the entire contract» stå. Ihvertfall er den klare, entydige rettsvirkning aktørene synes å tillegge klausulen, illusorisk. Noe av de samme forhold gjør seg gjeldende for fenomenet «due diligence». Prosedyrene og de tilknyttede kontraktsreguleringer bygger på forutsetninger som er vesensforskjellige fra nordisk kontraktsrett. Etter engelsk rett vil leveringsplikten som et utgangspunkt bare omfatte det uttrykkelig avtalte, slik at det er meget lite rom for utfylling av avtaleforpliktelsene basert på kjøperens forventninger etter formålet med kjøpet, prisen, og andre ledsagende omstendigheter. Seiv innenfor området for Sale of Goods Act er dette prinsippet dominerende, og fastlått gjennom Sec. 14 (1). «Except as provided by this section and section 15 below and subject to any other enactment, there is no implied term about the quality or fitness for any particular purpose of goods supplied under a contract of sale.» Det har vært fremholdt at det eldgamle prinsipp om caveat emptor her spøker i bakgrunnen. 5 Riktignok har engelsk rett gradvis - særlig gjennom lovgivningen - oppstilt et knippe av «implied terms» til kjøperens beskyttelse. Men historisk har common law «accepted a fairly harsh idea of caveat emptor, before the attitude of law gradually changed in favour of the purchaser. But whereas this change came about at a relatively early stage in Rome, we still find English courts espousing the old idea in the beginning of the 19th century. If the object bought turned out to be defective, the purchaser could not normally avail himself of any remedy, because «it was [his] fault... that he did not insist on a [sc: express] warranty».» 6 Ideologisk skal «caveat emptor» ha «sharpened wits, taught self-reliance, made a man - an economic man - out of the buyer, and served well its two masters, business and justice». 7 Dette utgangspunktet, karakterisert som «the apotheosis of nineteenthcentury individualism», er antagelig nokså fremmed i Norden. 8 5 M.G. Bridge: The Sale of Goods, Oxford 1997, s Reinhard Zimmermann: The Law of Obligations. Roman Foundations of the Civilian Tradition, Oxford 1996, s. 306 f. 7 Walton H. Hamilton: The Ancient Maxim Caveat Emptor, (1931) 40 Yale LJ f., på s Patrick S. Atiyah: The Rise and Fall of Freedom of Contract, Oxford 1979, s. 464.

6 170 Seksjonsmøte Vi berører her en grunnholdning i hele den engelske kontraktsrett og oppfatningen av rollefordelingen mellom domstoler og forretningslivet: Det er ikke domstolenes oppgave å fastlegge kontraktsforpliktelsene mellom partene slik de burde ha vært utformet, men å forholde seg til «the plain wording of the contract», selv om den er ufullkommen. Tolkningspraksis - «the golden rule» - gir lite spillerom for rettens skjønn: «In construing all written instruments... the grammatical and ordinary sense of the words may be modified, so as to avoid... absurdity and inconsistency, but no further.» 9 I en nyere dom har det vært uttrykt at «... it has to be borne in mind that commercial contracts are drafted by parties with access to legal advice and in the context of established legal principles as reflected in the decisions of the courts. Principles of certainty, and indeed justice, require that contracts be construed in accordance with the established principles. The parties are always able by the choice of appropriate language to draft their contract so as to produce a different legal effect. The choice is theirs.» 10 Denne passivt tilbakeholdne tolkningstradisjonen står i skarp kontrast til den nordiske, hvoretter domstolene strekker seg langt for å finne rimelige og fornuftige løsninger ved tvist om fastleggelsen av innholdet i avtalen. Det har vært sagt at mens engelsk rett er tilpasset høyt profesjonelle forretningsmenn som fullt ut vet å ivareta sine egne interesser, er fransk rett en juss for bønder. I en grovsortering av befolkningskulturer etter disse linjer, er det neppe særlig tvil om hvor ihvertfall nordmenn må plasseres. Og den paternalisme som preger fransk rett, har mange fellestrekk med nordisk kontraktsrett. Spissformulert kan det hevdes at det praktiske liv gjennom due diligence-prosedyrer og tilknyttede kontraktsteknikker transplanterer konsepter som hviler på grunnholdninger fremmede i vårt rettsliv. Det er flere grunner til å se med skepsis på utviklingen. Det behov for en nøyaktig spesifisering av ytelsen som har fremtvunget prosedyrene og kontraktsteknikkene i anglo-amerikansk rett, er ikke til stede i nordisk rett. Kjøperen vil her kunne stille krav utover det uttrykkelig avtalte, og kan påberope seg forventningssvikt p.g.a. feilinformasjon, tilbakeholdt informasjon og etter mer abstrakte overvejelser om at virksomheten må tilfredsstille visse minstevilkår. Det siste vil eksempelvis måtte innebære at det kan foreligge en mangel dersom regnskapene gir et helt misvisende bilde av selskapets drift og stilling. Det skal villig innrømmes at grensene for ytelsesplikten da kan bli uklar, og at partene i mange tilfelle kan være tjent med en større grad av spesifikasjon. Det er selvfølgelig en stor verdi i forretningsforhold å ha klarhet og forutberegnelighet. Men målsetningen må veies mot andre hensyn. Kostnadene ved en omhyggelig gjennomgang av selskapet og nøyaktige ytelsesspesifikasjoner i kontrakten er store. 9 Lord Wensleydale i Grey v. Pearson (1857) 6 HL Cas 61, EE Caledonia Ltd v. Orbit Valve Co Europe [1993] 4 All ER 165, 173.

7 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 171 Muligheten for å gjøre funn trenger heller ikke stå i samsvar med kostnadene. Den omfattende dokumentasjonen etter gjennomgangen kan også skape en trygghetsfølelse det ikke er grunnlag for. I mange tilfelle må man tro at partene vil være bedre tjent med en mer begrenset gjennomgang og en mer fragmentert beskrivelse av ytelsen. Det er heller ingen tradisjon i de nordiske land for å skrive tilsiktet heldekkende kontrakten Med all respekt for de praktiserende advokater er det neppe sannsynlig at de vil klare å håndtere det betydelige kulturskifte en slik omlegging av kontraktsrutinene vil innebære. Det er en nærliggende risiko for at resultatet vil bli mer eller mindre gode omarbeidelser av kontraktsformularer utformet etter anglo-amerikansk tradisjon. Ved avveiningen av hvilke prosedyrer som skal følges ved virksomhetsoverdragelse, er det imidlertid også grunn til å inndra de overveielser som berøres i fortsettelsen. En påstått virkning av kontraktsreguleringene ved virksomhetsoverdragelse etter en due diligence-prosedyre, skal være at bakgrunnsretten blir eliminert, slik at partenes relasjon utelukkende reguleres av kontrakten. Dermed skal hensynet til forutberegnelighet være godt ivaretatt. Påstanden er tvilsom. For det første vil en kjøper gjennom due diligence-prosedyren kunne fa opplysninger fra nøkkelpersonale i selskapet, som vil kunne ha innvirket på kjøpet. Dermed kan prinsippet om opplysningsrisiko, slik det er fastslått i kjøpsloven 18 (1) bli aktuelt. Etter denne er tingen mangelfull «når den ikke svarer til opplysninger som seigeren i sin markedsføring eller ellers har gitt om tingen, dens egenskaper eller bruk og som kan antas å ha innvirket på kjøpet». 11 Prinsippet om at realdebitor hefter for uriktige og villedende opplysninger som har vært motiverende for kreditor, må gjelde også utenfor de lovregulerte tilfelle. Det er neppe grunnlag for å hevde at identifikasjonen forutsetter at informanten hadde fullmakt til å gi opplysningene, idet det er risikobetraktninger og ikke overveielser om fullmakt som er den bærende begrunnelse for hefteisen. Forarbeidene til husleieloven 2-3 tar også avstand fra en slik betraktningsmåte: «Bestemmelsene forutsetter at tredjemann som kommer med de uriktige opplysningene, opptrer på vegne av utleieren. Det er ikke nødvendig at utleieren har gitt vedkommende tredjemann fullmakt til å formidle opplysninger om husrommet. Det er tilstrekkelig at vedkommende tredjemann opptrer på utleiers vegne, og etter anmodning fra ham. Det viktigste med formuleringen er å markere at opplysninger som stammer fra en tredjemann som ikke har noen forbindelse med utleieren, ikke kan tillegges vekt. Gir for eksempel den fraflyttende leieren uttrykk for at husrommet har visse egenskaper, vil dette som oftest falle utenfor regelen her. Opplysninger gitt av en eiendomsmegler eller av et reklamebyrå som utleieren har engasjert i forbindelse med markedsføringen av husrommet, vil derimot være relevante.» Tilsvarende bestemmelser er inntatt i avhendingslova 3-8 (jfr. også 3-3 om arealsvikt når «arealet er vesentlig mindre enn det som er opplyst av seljaren»), bustadoppføringslova 27, håndverkertjenesteloven 18(1) litra a, og husleieloven Ot. prp. nr. 82 ( ) s. 154 f. med sitat fra NOU 1993: 4 s. 107.

8 172 Seksjonsmøte Selv før det ble gitt lovbestemmelser om såkalt markedsføringsansvar, synes domstolene å ha strukket hefteisen ut over det som kunne bygges på fullmaktsregler o.a., se Rt s. 581, og vedtagelsen av lovreglene kan ikke ha reversert utviklingen. At det gjelder en slik opplysningsrisiko synes å følge allerede av Rt s. 91 og Rt s Foruten opplysninger gitt seiv eller ved fullmektig (eksempelvis stillingsfullmakt etter avtaleloven 10 annet ledd), må hefteisen omfatte realdebitors kontraktshjelpere etter de samme linjer som gjelder for det såkalte kontraktshjelperansvaret. Dommen i Rt s. 581 utstrekker identifikasjonen til megler, som verken er fullmektig eller kommisjonær, men opptrer som mellommann med en formidlerrolle ved avtaleslutningen (jfr. lov nr. 53 av 16. juni ). I samme retning går Rt s. 91. Reglene om opplysningsrisiko står sterkt i lovgivning og rettspraksis, og seigeren kan neppe fraskrive seg risikoen for feilinformasjon fremkommet under due diligence-prosessen bare ved å innta en integrasjonsklausul e.l. i kontrakten. Bakgrunnsretten kan for det annet komme opp ved spørsmål om forutsetningssvikt eller anvendelse av avtaleloven 36. Det må være rimelig klart at kontrakten gyldig kan utelukke forutsetningslæren. Avtalereguleringer av forutsetningsspørsmål har lange tradisjoner, eksempelvis i entreprisekontrakter. Her kan partene ha hatt bestemte forutsetninger f.eks. om grunnforholdene, men valgt å overføre hele risikoen til entreprenøren for å utelukke tilleggskrav ifall forutsetningene er uriktige. Derimot står avtaleloven 36 i en annen stilling. Riktignok skal det mye til før den kan komme til anvendelse i kommersielle forhold mellom profesjonelle parter. Men særlig der en due diligence har vært helt feilslått, slik at det er skapt et falskt bilde av selskapet, kan det være rom for avtalerevisjon etter 36. Dette bringer meg over i mitt neste anliggende. Det kan etter min mening reises spørsmål om ikke due diligence-prosedyrene er egnet til å gi partene en falsk trygghet, som gjør at det ikke blir tatt tilstrekkelig hensyn til de forretningsmessige risiki. Dette krever en nærmere presisering. Dersom det etter en due diligence-prosedyre inngås kjøp av virksomheten, der spesifikasjonen av selgerens ytelsesforpliktelse reflekterer resultatene av gjennomgangen, oppstår i og for seg ingen særlige problemer. En due diligenceprosess ender imidlertid ofte ikke opp i en selskapsoverdragelse i form av kjøp, men i fusjon eller i et spredningssalg av aksjer over børs eller i det såkalte gråmarkedet. Den kan også danne grunnlag for belåning, eksempelvis ved opptak av større obligasjonslån. Erververen (långiveren) vil i slike tilfelle ikke kunne ha et kjøpsrettslig krav fordi selskapet ikke var som forventet. Og due diligence-prosessen kan ha skapt en trygghet der prisingen av selskapet ikke tar hensyn til nærliggende risiki. For erververen (långiveren) vil en forutgående due diligence da bare føre til at han aksepterer en større risiko enn han ellers ville ha gjort, mens selskapets (opprinnelige) eiere får bedre vilkår enn om avtale var inngått uten due diligence. Den som har lidt tap vil i slike tilfelle være henvist til et erstat-

9 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 173 ningskrav mot de som har förestått due diligence-prosessen. Et slikt krav vil ofte måtte overvinne betydelige hindre. Det er gjerne tatt omfattende forbehold. Det kan dessuten være vanskelig å påvise et uaktsomt forhold, selv om due diligence-prosedyren har skapt et feil bilde av selskapet. Jeg har nå forutsatt at det gjøres feil ved due diligence-prosedyrer. Spørsmålet er om virkelighetsbeskrivelsen stemmer. At det ikke skjer slike feil man alltid må regne med ved menneskearbeid, virker usannsynlig. Allerede dette forhold er problematisk, idet rådgivernes bearbeidelse av informasjonen ofte presenteres som om de har pretensjoner om stor nøyaktighet, eksempelvis de mange beregningene av økonomiske størrelser. Men inntrykket basert på norsk erfaring, er at det skjer feil i større utstrekning enn som så, uten at dette nødvendigvis skyldes dårlig arbeid. I egen praksis har jeg bare i det siste år hatt tre omfattende voldgiftssaker der en gjennomført due diligence hadde skapt et helt feilaktig bilde av virksomheten. Feilkildene er mange. Det kan være at de forhold som truer virksomheten kommersielt og økonomisk, ikke vil la seg avdekke ved en ordinær gjennomgang. Et selskap i elektronikkbransjen har eksempelvis i mange år levert sine programmer og kretsmønstre med maskinvare fra en annen produsent. Selskapet ønsker imidlertid å avslutte samarbeidet, fordi produktet nå er innarbeidet og vil ha bedre kommersielle muligheter dersom det ikke er knyttet til leveranse av en bestemt maskintype. Selskapet ønsker kanskje en børsintroduksjon med henblikk på et spredningssalg av aksjen Dersom dataprogrammene i realiteten er utarbeidet av de to samarbeidspartnerne i fellesskap, slik at det opphavsrettslig foreligger et fellesverk, vil den felles åndsproduksjon normalt ikke kunne avdekkes gjennom en due diligence. Fellesverket kan ha sitt opphav i et mangeårig løpende praktisk samarbeid som ikke har vært formalisert. Skulle produktet være selskapets vesentligste, vil et slikt forhold ha avgjørende betydning for verdien av selskapet, og en verdsettelse basert på at elektronikkselskapet har rettighetene alene, vil bli helt misvisende. Erfaring fra Norge viser dessverre også at rådgiverne kan overse forhold som kunne og burde vært oppdaget. Det kan selvfølgelig dreie seg om enkeltstående uhell, som ikke sier noe om det generelle kvalitetsnivå. Men det er nok et slemt inntrykk at en due diligence i Norge overlates til de yngre fullmektiger, som verken helt vet hva de skal se etter eller hvordan de skal tolke de funn som gjøres. Resultatene blir formidable dokumenter som lett imponerer utenforstående, men hvor informasjonsverdien kanskje er omvendt proporsjonal med dokumentasjonsmengden og de påløpte kostnader. I en av de nevnte voldgiftstvister var således et selskap som skulle fusjoneres med et annet, verdsatt til i størrelsesordenen NOK 115 millioner; etter fusjonen ble det oppdaget at selskapet var i slike problemer at virksomheten måtte nedlegges - bl.a. var store deler av fordringsmassen uerholdelig og skulle vært avskrevet som tap. I en annen sak ble et selskap innen telekommunikasjon som aldri hadde tjent et øre og som fortsatt i flere år

10 174 Seksjonsmøte ville være helt avhengig av betydelige overføringer fra morselskapet, etter en gjennomgang verdsatt til i størrelsesordenen NOK 500 millioner; et halvt år etter var det konkurs uten at det var skjedd markedsmessige endringer. Mitt siste anliggende må være at seiv om due diligence er kommet for å bli, bør det utvikles rutiner som blir tilpasset det enkelte oppdrag. Det kan ikke være akseptabelt at rådgiverne slavisk følger utenlandske manualer, som det finnes mange av, 13 og det kan heller ikke anses akseptabelt at firmaene i så stor utstrekning setter arbeidet bort til de yngste og mest uerfarne fullmektigen Skal due diligence være et egnet redskap for forretningslivet, og ikke bare en kostbar seremoni med trekk fra Keiserens nye klær, må ethvert oppdrag behandles individuelt og det må vurderes om og i hvilken utstrekning det er tjenlig å igangsette undersøkelser. Debatlederen, advokat Karl Stephensen, Danmark: Det, vi har hørt her, giver os anledning til at stille nogle spørgsmål om, hvad vi skal debattere. Jeg har prøvet ud af de ting, jeg har hørt og læst, at trække et spørgsmål frem, nemlig spørgsmålet, kan de nordiske købelove, som vi kender dem, og den obligationsretlige teori og den forudsætningslære, vi kender, overhovedet klare presset fra disse udenlandske opkøbere og deres rådgivere og deres ønsker om tryghed? Kan den nordiske lovgivning og retspraksis overhovedet klare hele denne kontraktsprocedure, når det drejer sig om handel med store virksomheder? Spørgsmålet er, kræver vi eller behøver vi en modificeret købelov for overhovedet at kunne blive konkurrencedygtige på markedet? Kræver det nye voldgiftsklausuler, nye voldgiftsinstitutter for overhovedet at kunne klare disse ting inden for vores egne rammer? Eller skal vi finde os i, at et så væsentligt retsområde som virksomhedsoverdragelse i stor stil er blevet plantet inden for «the four corners of the documents», som Viggo Hagstrøm beskriver det, et nyt retsunivers med egen lovgivning, egne dommere, egne domstole og typisk på et sprog, som ligger uden for vor retstraditions rammer. Skal vi finde os i det? Eller kan vi tilbyde dem noget andet, og kan vi klare det? Det er vel egentlig det spørgsmål, vi skal stille os, og her vil jeg høre, om der er nogen, der har ord til debatten. Advokat Axel Calissendorff, Sverige: Jag vill anknyta till den första frågan som ordföranden ställde. Behövs det en förändring av vår köplag, eller skall vi anpassa oss efter den anglosaxiska modellen? Och mitt svar i kort sammandrag är: Ingetdera. Vi behöver inte ändra vår köprätt. Den bygger nog i alla fall efter svenska vidkommanden rätt mycket på en caveat emptor-pvincip särskilt vad gäller de lite större överlåtelserna. Den anglosaxiska modellen å andra sidan rymmer ett antal olika problem som vi inte är skolade eller lämpade för och som leder till ett 13 Se eksempelvis Gary M. Lawrence: Due Diligence in Business Transactions, New York 1998 og Robert J. Haft & Barry J. Haft: Due Diligence in Securities Transactions, New York 1997.

11 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 175 utbildningsbehov och till kostnader och till en utdragen procedur och process för att genomföra förvärv som inte passar i vårt system. I stället skall vi ta med det goda som har kommit från den anglosaxiska världen, och mycket är bra. Jag tror att jag står på ganska säker grund när jag säger att överlåtelseavtalen tidigare avvek rätt mycket från andra typer av avtal i vår del av världen, bland annat på det sättet att det jämförelsevis ofta ledde till tvist efter det att avtalet hade ingåtts. Det var någonting som är främmande för vår kultur, där det har varit en god regel i det kommersiella livet att så långt möjligt avhålla sig från tvister. Tvisterna i sin tur har berott på att man har vetat - och kanske på ömse håll - för lite om det överlåtna objektet och om varandras förutsättningar. Detta går att komma tillrätta med, med en vettigt utformad due diligence-process. Och jag kan inte annat än instämma i Viggo Hagstrøms och Carsten Tvede-Møllers uppfattning att det här måste tillpassas efter de individuella förhållandena, och jag tror att det bäst låter sig göras genom att man överenskommer relativt noga, innan man genomför due diligence-processen, om hur den skall genomföras; kanske typiskt sett genom att det är säljaren som så att säga sitter vid rodret och bestämmer omfattningen av informationsgivningen, och kanske gör det lite mera successivt vartefter man vinner förtroende för att förhandlingarna kommer att leda till ett lyckat resultat. Jag tror också att det finns anledning att åtminstone överväga från tid till annan om det inte kan vara aktuellt att redan från början reglera vilken betydelse som köparens vunna kunskap skall ha på det slutliga kontraktet. Det kan vara väldigt olika från fall till fall. Några gånger kan det hävdas att om köparen känner till att säljaren befinner sig i ett kontraktsbrott redan vid undertecknandet av avtalet, så är det opassande i vår kultur att tänka sig att han så att säga går runt hörnet och låter rodnaden på kinderna löpa över och sen skicka en reklamation. Kanske bör man säkerställa med den osäkerhet som ändå finns vad den allmänna kontraktsrätten ger i det avseendet att man bör «lyfta upp» ett känt kontraktsbrott. Möjligen är det olika beroende på olika typer av risker vi talar om. Ibland känner man kanske inte till någonting mer än att det är en risk. Ibland kanske också säljaren känner till att det är ett kontraktsbrott och då är det fråga om en riskfördelningsregel. Så jag tror att det finns anledning med ett föravtal och med uttryckliga regler i kontrakten, och de bör variera efter de enskilda förhållandena. Vad sen gäller de risker som här är förenade, så instämmer jag med både referenten och korreferenten att det här är ett farligt område. Det är unga jurister som gör arbetet utan erforderliga instruktioner och för ett specifikt syfte. Och det är ytterst angeläget att vi vinnlägger oss om att utbilda oss själva och våra yngre och ge erforderliga instruktioner. Det är ochså angeläget att orientera beställaren om att due diligence-rapporten är avgiven för ett specifikt syfte och ofta utarbetat under begränsad tid, och inte är en fullständig kartläggning av allt utan att det finns reservationer och begränsningar i värdet, så att man inte bibringar beställaren syftet att

12 176 Seksjonsmøte han står på en fullständigt säker grund. Genom att göra detta så tror jag att jag kan komma till ett läge, när vi anpassar oss och ser vår kontrakträtt, att i ganska stor utsträckning lita mera på kontrakten. Och till skillnad från Viggo Hagstrøm, tror jag att det kan finnas skäl att komma överens om - vid enskilda tillfällen - att något annat ansvar än det som följer av garantierna inte skall gälla. Det kan vara någonting som parterna egentligen åsyftar och det kan komma som en väldig överraskning om man vid sidan av kontraktsreglering åberopar fel på rent köprättslig grund. Det kan också vara så efter omständigheterna att parterna kan ha ett ganska stort intresse att skriva bort till exempel hävningspåföljden vid den här kontraktstypen. Ofta leder den till en väldigt betydande värdeförstörelse och det kan alltså finnas skäl att skriva bort den eller starkt minska utrymmet för den. Advokat Søren Theilgaard, Danmark: Jeg er ganske enig i, at der ikke er behov for af denne grund at ændre købeloven i de nordiske lande. Om der er det af andre grunde, det er et helt andet spørgsmål. Det hjælper jo ikke noget at ændre på købeloven som sådan. Skulle den justeres i retning af det, vi har set inden for FN, så hjælper det heller ikke at anvende de pågældende regler. Det, det drejer sig om, er, at parterne forstår, hvad det er for et retssystem, der regulerer en så vigtig aftale som overdragelse af en virksomhed. Har vi at gøre med en part i et nordisk land, med en part i Europa eller Amerika, så er det to retssystemer, der konflikter mod hinanden. Her drejer det sig om, at parterne får en fælles forståelse af, hvad problemet er i forbindelse med den virksomhedsoverdragelse. Det nytter ikke at specificere genstanden for overdragelsen, hvis man overdrager aktiekapitalen i et selskab. Det er uhyre enkelt at identificere genstanden, men det er ikke det, der er problemet. Det er virksomheden, det drejer sig om. Selv om vi har med parter i de nordiske lande, der handler med hinanden, at gøre, så har vi, som det blev sagt, meget ofte en trediepart inde i billedet, nemlig den, der skal finansiere, og er det en international financier, så vil den pågældende stille krav om selv at forstå retsgrundlaget i sammenhængen. Derfor er vores behov at udvikle retssystemet for den kommercielle virksomhedsoverdragelse, så den bliver så ensartet som muligt, så parterne forstår hinanden. Indtil det er sket, er det nødvendigt, at man har en så grundig oplysning om virksomheden som muligt, og det er her, vi skal bruge due diligence. Det skal ikke være en sovepude, det skal heller ikke være en ansvarsfraskrivelse, det skal være et grundlag for, at køberen kan bringes op på i hvert fald et nogenlunde forståelsesgrundlag af den virksomhed, han køber, og som sælgeren har det dybeste kendskab til i kraft af sin drift af virksomheden i en årrække. Men hvis det skal forstås på den måde, at køberen kun får adgang til at foretage en due diligence og herefter må købe virksomheden, som den er og forefindes uden nogen beføjelser, hvis det viser sig, at den ikke svarer til hans forventninger, og vi kommer over i «the parole evidence rule», så melder jeg fra. Det kan vi ikke acceptere, når vi repræsenterer købere. Vi skal bruge due diligence-processen fornuftigt til

13 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 177 at identificere punkter, hvor køberen ikke har den fulde forståelse af virksomheden, og på det punkt må han forlange garantier. Her kommer så et andet problem, når vi taler om nordisk retsopfattelse og engelsk/amerikansk retsopfattelse. Vi sondrer jo ikke mellem «warranties» og «indemnities», og at begynde at forklare en «almindelig» forretningsmand, hvad den forskel er, og at han skal lægge megen vægt på, om han har fået en «warranty», eller om det han har fået er en egentlig «indemnity», det kræver en pædagogisk indsats fra advokatens side. Det er uhyre farligt at acceptere et fremmed retssystem uden at kende dets indhold. Det næstbedste er at kende virksomheden, så man ved, der ikke opstår et problem, så man ikke skal bruge konfliktløsning, men så langt når vi aldrig. Derfor er opgaven at få en fælles retsopfattelse også mellem forskellige retssystemer, som det nordiske og det angelsaksiske, så vi i højst mulig grad minimerer, at parterne taler forbi hinanden og skal læse og forstå kontrakten, og det kan man ikke forlange af almindelige forretningsmennesker. Så må man stole på advokaterne og advokaternes ansvarsforsikring og håbe, den er tilstrækkelig. Men tit er det jo så store penge, der er involveret, at det er en fattig trøst, ud over det store problem med, at man har overtaget en virksomhed, man egentlig ikke ville overtage. Professor Bernhard Gomard, Danmark: Til at vurdere due diligence mangler vi nogle væsentlige data. Hvad er begrundelsen for, at due diligence er kommet frem og har bredt sig? Noget af begrundelsen er vel, at udlandet er stort, og vi er små. Men der er også det saglige i begrundelsen, at stridigheder efter en virksomhedsoverdragelse er almindelige og ulykkelige. Jeg tror, at mange sager er undgået ved due diligence. Jurister kender de sager, der kommer op. Vi kender ikke de tvister, der ikke kommer. Hvis due diligence er en god procedure, må der være et betydeligt antal virksomhedsoverdragelser, som ikke har ført til processer på grund af due diligence. Jeg tror ikke jurister altid gør sig klart, hvor store omkostningerne er ved en langvarig kommerciel arbitration. Vi kender procesomkostningerne, men det er sjældent, vi ved, hvor meget «management time», der er medgået til at kæmpe med en virksomhed, som udvikler sig anderledes, end man havde troet eller håbet. For dansk ret tror jeg, der er en korrektion, som vi ikke har foretaget endnu, nemlig dette at due diligence er fremmed for den danske købelov. Men den danske købelov er jo - når vi handler med udlændinge, som vi ofte gør - erstattet af CISG, som er ratificeret af mange lande, bl.a. USA. Der er opstået et retsfællesskab, som er usædvanligt i verden. Og det er mit indtryk, at vi endnu mangler at gøre os helt klart, hvad skiftet betyder for køberetten. Når vi præsenteres for den gamle engelske tradition med, at hvor intet udtrykkelig er lovet, kan man heller ikke regne med at få noget, må man gøre sig klart, at det ved virksomhedsoverdragelse er en anden situation end de klassiske køb, man i tidligere generationer havde for øje. Køber man en enkelt ting, kan man

14 178 Seksjonsmøte spørge folk, der har forstand på denne ting: Er det acceptabelt, f.eks. at maskinen er 10 min. om at varme op? Er det acceptabelt, at den skal have totalt mørke osv.? Og man kan få svar på disse ting. Tager vi en virksomhedsoverdragelse og spørger: Er det acceptabelt, at virksomheden ikke holder sit budget, er det acceptabelt, at afsætningskurven for virksomhedens produkter går nedad med uhyggelig hast? Er det acceptabelt, at markedsføringsudgifterne skal øges eksponentielt for at holde eller forbedre salget? Så må man sige, der eksisterer jo ikke normer for, hvordan en virksomhed bør være. Det er storartet, hvis en virksomhed har evig ungdom, hvis virksomhedens afsætningskurve går op og op, hvis markedsføringsudgifterne varetages gratis af den kulørte presse, det er lykken naturligvis, men der er ingen, der siger, at dette er normer. Jeg tror, en væsentlig del af problemet omkring due diligence ligger i at vi taler om køb og salg, der ikke har normer. Når vi taler om områder, hvor der ikke er naturlige normer, har vi brug for et kontraktsmateriale af en anden type. Det centrale problem, som kræver opklaring, er dette: Hvis væsentlige oplysninger ikke er givet af sælgeren, men heller ikke efterspurgt udtrykkelig af køberen, hvor skal så risikoen lægges? Er «the parole evidence rule» en klar regel om risiko? Efter min mening nej. I det omfang man kan eftergå afgørelser i handelsmæssige voldgifter, kan man se, at det synes ikke at være sådan, heller ikke i arbitrations, hvor der har medvirket englændere eller amerikanere. Betydningen af udeladelse af væsentlige oplysninger, og undladelse af at efterspørge væsentlige oplysninger, kan ikke løses inden for kontraktens udtrykkelige regler. Jeg tror ikke, at der er stor forskel imellem angelsaksisk og nordisk ret. Den berømte 36 i aftaleloven, har som sit hovedfelt forbrugerområdet, og en afsmitning kan der være i form af en friere fortolkningsstil i nogle kommercielle aftaler, men man kan ikke med 36 løse store kommercielle aftalekonflikter. Det væsentlige område, er tilfælde, hvor væsentlige oplysninger ikke er kommet fra sælgeren og ikke er efterspurgt af køberen. Den væsentligste opgave er, som flere har sagt, at føre gode individuelle kontraktsforhandlinger, hvor parterne finder frem til, hvad det er for tvivlsomme områder, de interesserer sig for. Efter min opfattelse er due diligence brugt med fornuft en berigelse og et nødvendigt hjælpemiddel for overdragelse af erhvervsvirksomheder, der hjælper til at undgå en del tvister og processer. Advokat Axel Calissendorff, Sverige: Jag kanske kan modifiera svaret något, men om man tittar på och går tillbaks på mina och mina kollegors erfarenheter, så är det nog så, att risken för en tvist har gått ned kanske inte så mycket beror på att det har varit något fel på den nordiska köprätten. Det tror jag egentligen inte det har varit, för den har egentligen överlåtit åt parterna att ta ansvar för att kontraktet och förberedelserna för kontraktet blir bra, och det ansvaret har man successivt under de senaste tio åren tagit på allt större allvar. Risken för en tvist har gått ned, men sen så finns det ju andra typer av risker. Risken för en säljare att transak-

15 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 179 tionen överhuvudtaget inte blir av, har ökat. Och risken att han lämnar information, eventuellt till en konkurrent, som man helst inte skulle vilja lämna, den har också ökat. Risken för att överlåtelsen sker på andra och sämre villkor för honom; att det blir flera så kallade specific indemnities i stället för garantier; att köpeskillingen går ned eller att köparen kommer i åtnjutande av andra och bättre villkor - den risken är alldeles klar. Och kostnaderna för att genomföra försäljningen har gått upp, den har definitivt ökat. Det är dyrare i dag att genomföra en försäljning än det var för tio år sedan. Jag brukar säga att vad gäller de större förvärven, så läggs det idag ned mera tid och pengar uteslutande på due diligence-processen än vad man lade ned på hela försäljningsprocessen för tio år sedan. Debatlederen, advokat Karl Stephensen, Danmark: Jeg har et lille ekstra spørgsmål, som jeg gerne vil høre om. Det er et af de punkter, som var fremme i det første debatindlæg. Det er spørgsmålet, hvad gør man med børsnoterede virksomheder, hvor det jo ved overdragelse af større bestemmende aktieposter meget typisk er sådan, at køberen har et stort behov for at fa noget at vide om den virksomhed, han vil købe? Han vil ikke bare gå ind på børsen og købe, sådan som alle andre mennesker gør, når de skal købe aktier. Han vil købe det hele af ham, der ejer det, og han vil gerne vide noget om virksomheden. Det må han ikke få på grund af de børsetiske regler, som er nogenlunde samstemmende i alle lande. Hvad stiller man op med det problem? Skal man simpelthen konstatere, at man ikke kan købe en bestemmende aktiepost i et børsnoteret selskab og få andet at vide, end det, der står i halvårsregnskabet, eller kan man ordne sig på en måde? Professor Bernhard Gomard, Danmark: Reglerne i direktivet om «insider trading», som er grundlaget for unionlandenes ret, kan næppe altid fuldt ud fastholdes, af flere grunde. Der er en almindelig udvikling i gang, som fører i retning af, at også børsnoterede selskaber, der ikke har en hovedaktionær, gradvis kommer i den situation, at en væsentlig del af aktiemassen ligger hos store investorer. Danmark er ikke forrest i denne udvikling, men vi kan dog se, at der i flere selskaber er et antal aktionærer med aktieposter i størrelsesordenen 5-15 %. Disse aktionærer ved, hvem hinanden er. Det er urealistisk at tro, at man kan have et børsnoteret selskab med måske 5-7 store aktionærer, der kender hinanden, og som tilsammen har en betydelig vægt, uden at tage hensyn til disse tunge aktionærers interesser og sagkundskab. Vi ser allerede nu, hvordan f.eks. ATP møder op på generalforsamlinger og udtaler sig sagkyndigt og positivt om virksomhedens problemer. Det er lige så sikkert, at for at et sådant fremtidssystem kan fungere, så må disse store aktionærer have mulighed for at have kontakt. En generalforsamling er en spændende begivenhed. Jeg mener ikke, man skal opgive generalforsamlinger, men det kan ikke være det eneste forum, hvor de store aktionærer mødes

16 180 Seksjonsmøte i det selskab, hvor de har betydelige værdier. Det er den ene korrektion, man må se i øjnene. Det andet kommer i overdragelsessituationen. Ingen kan købe katten i sækken, og det er helt åbenbart, at vi er interesserede i mulighed for virksomhedsoverdragelser, der bringer virksomhederne i de mest aktive og dygtige hænder. Også her kommer man til at afvige fra direktivet, og så længe direktivet ikke formelt er ændret, må man gøre det ved «confidentiality»-klausuler, således at man gør det klart, at den afvigelse fra reglerne, man har foretaget, ikke er i en ond mening, men på en hæderlig og ordentlig måde. Det tror jeg, er det eneste svar, jeg kan give. Jeg tror, svaret har den fordel, at det stemmer med den praksis, der allerede føres i de eneste sager, vi kender hos os, hvor folk er kommet galt afsted med «insider trading». Men det er sager af en helt anden type. Det er ikke ordentlige og pæne køberemner, der bliver tiltalt. Det er folk, der er ude på at tjene hurtige penge på en måde, som ingen af os kan have sympati for. Advokat Søren Theilgaard, Danmark: Det er for så vidt ikke, fordi jeg har noget at tillægge til det, Gomard har sagt. Det er et faktum, at det er kommet for at blive, det kan vi vist godt konstatere. Men så vil jeg benytte lejligheden til måske i stedet - da der ikke er mange minutter tilbage - at komme med et hjertesuk set fra sælgers side, når vi har med due diligence at gøre. Det er rigtigt, at der kommer nogle manualer på måske 100 sider med alle de spørgsmål, der skal gennemgås, og der mener jeg, at man må tilpasse den due diligence-proces, der foregår, til den virksomhed, der er tale om. Man må forholde sig til, at disse manualer ofte er udarbejdet i England eller Amerika og ikke altid passer for danske forhold. Det nytter ikke noget at blive ved at spørge, om formalia er overholdt ved en beslutning, når vi har nogle andre formalia i Danmark, end man har i Amerika. Det er uhyre vanskeligt at sende de pågældende hjem med besked om, at de i stedet skal undersøge, hvad retssystemet går ud på og stille de spørgsmål, der er relevante. Men det bliver vi altså nødt til at insistere på. Ofte giver man op, ligesom man gør over for offentlige myndigheder, og gør det bare. Så laver man den bestyrelsesbeslutning, der ikke er nødvendig, fordi sådan en skal der være i Amerika. Men det kan ikke være rigtigt. Man må stille de spørgsmål, der er relevante og ikke andre. Advokat Gerhard af Schulten, Finland: Jag vil kommentera detta med tystnadsplikt och möjligheter att ge information till några aktieägare, men inte till alla. Det kan ju vara speciellt komplicerat, också i ett börsbolag, om man har ett förhandlingsläge där en grupp som har röstmajoritet förhandlar om försäljning, och sedan blir utsatt för krav på att köparen vill göra en due diligence-undersökning i företaget. Då blir frågan: Hur långt kan styrelsen och verkställande direktören i företagen gå med på att ge information som de facto innebär att en aktieägargrupp kommer att bli mer informerad om affärshemligheter än de utomstående

17 «Due diligence» ved virksomhetsoverdragelse 181 aktieägarna, som kanske helt står emot tanken på försäljning? Då har man en inbyggd konflikt. Och såsom regelverket är skrivet om styrelsens tystnadsplikt, så är det här en ganska svår situation, för det är inte enbart fråga om att avkräva en försäkran från den potentiella köparen, att inte missbruka informationen. Det blir också en fråga om hemlighetsprincipen och om aktieägarna på samma sätt skall få tillgång till information. Professor Viggo Hagstrøm: Det er interessant og beroligende å konstatere at referenten og undertegnede synes å være så på linje. Min avslutningsreplikk må gjelde norske forhold, idet jeg ikke tror at man her i landet er kommet så langt i individuelle tilpasninger av selskapsgjennomgang som man er i Danmark og formodentlig også i Sverige. Det er to problemer jeg vil peke på. Det ene er: Hva er det erververne av selskapet kan bygge et krav på dersom det ikke er gjennomført en due diligence av selskapet? Det må være enighet om at erververne på ingen måte står på bar bakke. De kan ihvertfall rette et misligholdskrav mot selgerne dersom det er tilbakeholdt opplysninger. Denne mangelsgrunn er som kjent meget praktisk ved salg av fast eiendom, og det er vel ikke dristig å tro at den vil være av betydning ved salg av foretak. Dessuten vil erververen kunne ha et krav dersom regnskapene gir et helt misvisende bilde av selskapets stilling. I mange tilfelle må man kunne tro at regnskapene gir en ytelsesbeskrivelse som er noenlunde tilstrekkelig for partenes behov, ihvertfall hensett til kostnadene ved å gjennomføre en due diligence. Det andre jeg vil understreke er at due diligence i Norge ikke bare brukes ved salg. Ved salg tilveiebringer kontraktsteknikken en betydelig ytelsesspesifikasjon, og risikoen mellom partene blir dermed balansert. I Norge brukes imidlertid prosedyren like meget ved spredningssalg av nye selskaper, typisk ved børsintroduksjon eller ved emisjoner på det såkalte gråmarkedet. I disse tilfelle vil erververne ikke ha noen kontraktsrettslige krav overhodet. Når en due diligence er basis for et spredningssalg, er det en ikke ubetydelig risiko for at det kan skapes en falsk trygghet der prisen ikke i tilstrekkelig grad reflekterer den risiko som foreligger. Advokat Carsten Tvede-Møller, Danmark: Jeg har egentlig ikke så forfærdelig meget at skulle modsige her, for stort set har alle jo været mere eller mindre enige i de synspunkter, der er lagt frem. Jeg kan kun supplere med nogle bemærkninger fra erfaringsområdet. Der blev af korreferenten nævnt spørgsmålet, om processen ikke var tilpasset de lokale og konkrete forhold. Jeg kan nævne til skræk og advarsel, at jeg sammen med advokater i Norge og Sverige og andre europæiske lande repræsenterer et engelsk hovedselskab, der har datterselskaber i de nævnte lande, som søger at sælge sig selv og den virksomhed, der er knyttet dertil. Det styres altsammen af et advokatkontor i London, og det går på alt, hvad hele området kan præstere af undersøgelser i denne due diligence-proces. Jeg har gjort oprør, jeg har råbt og

18 182 Seksjonsmøte skreget. Det danske selskab er på ikke over 20 medarbejdere og er et lille salgskontor, og jeg kan garantere med fuldstændig sikkerhed, at omkostningerne, der vil løbe på til advokater og revisorer, både for sælger og køber, vil overstige den værdi, der bliver tillagt det danske selskab. Korreferenten nævnte et andet problem, nemlig hvis der var kommet oplysninger fra nøglepersoner i den pågældende virksomhed. Det er i praksis et meget vanskeligt spørgsmål. Hele meningen med due diligence-processen har fra starten været at hindre, at køber kommer i kontakt med sælger eller sælgers personale. Men den holder som regel ikke, fordi på et eller andet tidspunkt vil køber gerne have lov at stille nogle spørgsmål, netop til de ledende medarbejdere. Det er et meget vanskeligt punkt i forhandlingsprocessen, som ofte giver anledning til meget store problemer og overvejelser. Erfaringsmæssigt har jeg set, at de normalt altid vil blive fulgt op med et krav fra købers side om, at sælger i selve kontrakten fraskriver sig retten til senere at gøre et ansvar gældende over for de pågældende nøglepersoner, således at køber kan være sikker på, at de fortæller sandheden og ikke er bange for et efterfølgende ansvar. Korreferenten nævnte et for mig at se meget afgørende punkt, som også har været fremme før, nemlig dette, at due diligence-processen ofte, hvad angår selve det manuelle, håndværksmæssige, er overladt til yngre advokater, og at man især har problemer med i det hele taget at finde ud af, hvad skal den bruges til, og hvem skal vurdere de oplysninger, der kommer frem. Det er en situation, jeg har været i mange gange, og som også har fået mig til at ryste på hovedet, og jeg håber, forsamlingen kan høre, at jeg er ikke den varme tilhænger af due diligence-processen. Jeg har flere gange været udsat for, at et hold af advokater har arbejdet i månedsvis, og i mellemtiden har de egentlige forhandlere - nemlig direktørerne - afsluttet kontrakten. Da må man spørge, hvem skal vurdere alt det, der er kommet frem, og hvem skal i det hele taget have glæde af det? Det viser bare systemets fuldstændig abnorme omfang. Gomard spurgte, hvor mange processer er egentlig undgået. Jeg tror, jeg kan sige, at der er faktisk undgået ret mange processer gennem due diligence, fordi kontraktsformuleringen har netop til formål at undgå processer. Nu kan man jo sige, at det er ikke altid nok i sig selv, men kontraktsformuleringen, hvis den er rigtig, har nøje anført, hvornår der foreligger en mangel på forskellige måder, og hvad det skal koste. Derfor har jeg i praksis været ude for mange gange, at man efterfølgende frivilligt og uden at skulle gennem en proces har betalt det, fordi faktorerne i det regnestykke, der skal bruges, står helt specifikt i kontrakten, og det synes jeg nok er en fordel i kontraktspraksis. Endelig vil jeg bare slutte med at sige, at Gomard stillede det vanskelige spørgsmål, at hvis ikke væsentlige oplysninger er givet og heller ikke efterspurgt, hvem har så risikoen? Jeg mener ikke, der kan være nogen som helst tvivl om, at det har købers advokat, for han vil blive gjort ansvarlig af køber i den foreliggende situation.

Prospekt. Florida A/S Deleboliger

Prospekt. Florida A/S Deleboliger Prospekt Florida A/S Deleboliger Fantastisk firma feriebolig mulighed Hvad er et køb af bolig som dele ejendom Man siger at en virksomheds vigstigste recurse er medarbejderne derfor skal de belønnes optimalt

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Referenten, dommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark: Jeg har ikke tænkt mig slavisk at gennemgå det papir, der danner

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid Bjørn Stensaker og Trine Danø NIFU STEP TemaNord 2006:575 Nordisk kvalitetssikring av høyere

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Næringslivets lånefinansiering

Næringslivets lånefinansiering DI 8. april 2014 Næringslivets lånefinansiering USA Banklån 1/3 Eurosone Tillitsmann = Repræsentant Banklån 2/3 Obligasjoner 2/3 Obligasjoner 1/3 Kommende EU-reguleringer om kapitaldekning for finansinstitusjoner

Læs mere

Klager har påstået, at Strøm Hansen A/S skal betale A 19.561,92 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. november 2012.

Klager har påstået, at Strøm Hansen A/S skal betale A 19.561,92 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. november 2012. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0143 Dansk El-Forbund for A (advokat Jeppe Wahl-Brink) mod Strøm Hansen A/S v/ TEKNIQ (konsulent Bent Lindgren) Uoverensstemmelsen angår, om klagers medlem

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Dokument nr. 12:2 (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

Vejledningen nævnt i udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3) forventes offentliggjort på www.bygst.dk ultimo uge 4 eller primo uge 5.

Vejledningen nævnt i udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3) forventes offentliggjort på www.bygst.dk ultimo uge 4 eller primo uge 5. SPØRGSMÅL/SVAR NBB Delaftaler Spørgsmål/svar til prækvalifikation Rev. 5. februar 2014 Juridisk Center MARAL Indledende bemærkninger Bygningsstyrelsen har modtaget flere henvendelser omkring modtagelse

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Kontraktklausuler om konflikthåndtering. v/jes Anker Mikkelsen og Rasmus Paus Torp Uddannelsesdagen 2015

Kontraktklausuler om konflikthåndtering. v/jes Anker Mikkelsen og Rasmus Paus Torp Uddannelsesdagen 2015 Kontraktklausuler om konflikthåndtering v/jes Anker Mikkelsen og Rasmus Paus Torp Uddannelsesdagen 2015 2 De næste 2 x 45 minutter Indledende bemærkninger omkring kontraktklausuler om konflikthåndtering

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013.

Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013. Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 11. december 2012. Vedlagt som bilag 1. 3. Siden sidst:

Læs mere

Rettslige og etiske problemer ved advokaters deltagelse i «flerdisiplinære partnerskap» - seksjonsmøte

Rettslige og etiske problemer ved advokaters deltagelse i «flerdisiplinære partnerskap» - seksjonsmøte Rettslige og etiske problemer ved advokaters deltagelse i «flerdisiplinære partnerskap» - seksjonsmøte Referenten, advokat Niels Fisch-Thomsen, Danmark: Da jeg - for godt ti år siden - første gang hørte

Læs mere

EU- og EØS-rettens innvirkning på skatteområdet - seksjonsmøte

EU- og EØS-rettens innvirkning på skatteområdet - seksjonsmøte EU- og EØS-rettens innvirkning på skatteområdet - seksjonsmøte Referenten, advokat Jesper Lett, Danmark: Det, der i dag hedder EU, har gennemgået en lang udvikling, der startende helt tilbage med Kul-

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING

ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2 Svenska Arkivsamfundet ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING utges av Svenska Arkivsamfundet med stöd av Vetenskapsrådet. REDAKTION huvudredaktiir FK Håkan Lövblad, förste

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Den personlige og professionelle dialogen

Den personlige og professionelle dialogen Den personlige og professionelle dialogen ANNE ANDERSEN, GARD OLAV BERGE, ANDERS HELLMAN, SØREN HERTZ, ELISABETH HØYDAHL, JØRN NIELSEN, ASLAUG OPPEDAL, ANNE REGI RING, PELLE SLAGSVOLD, RUNE TVEDTE. Ingress

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg Kreativitet,

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0044 afsagt den 21. november 2013 ****************************** KLAGER HNH (1 pers.) SALGSBUREAU ARRANGØR REJSEMÅL PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV Topas A/S

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 NBO Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 Det europeiske semester samordning av økonomisk politikk Januar: Annual Growth survey (forsl. til prioriteringer fra EU-kom) Mars: Prioriteringer

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

virksomhedsobligationer

virksomhedsobligationer Epletrær, Æbletræ, 1907. 1907. Av Michael Af Michael Ancher, Ancher, en av en Skagenmalerne. af Skagensmalerne. Bildet Billedet tillhører tilhører Skagens Skagen Museum Museum (beskåret). (detalje). SKAGEN

Læs mere

Persondataretlige aspekter ved cloud computing

Persondataretlige aspekter ved cloud computing Persondataretlige aspekter ved cloud computing Anne Ermose, advokat, Microsoft Danmark Michael Hopp, partner, Plesner Dansk Forum for IT-ret, 28. november 2012 1 28 November 2012 Oversigt 1. Introduktion

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet 2010-2012

Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet 2010-2012 Dansk resumé: Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet 2010-2012 TØI rapport 1301/2014 Forfattere: Beate Elvebakk, Michael W. J. Sørensen, Terje Assum Oslo 2012

Læs mere

Forslag til forskrifter om markedsføring og forvaltning av alternative investeringsfond mv.

Forslag til forskrifter om markedsføring og forvaltning av alternative investeringsfond mv. 13. februar 2014 Forslag til forskrifter om markedsføring og forvaltning av alternative investeringsfond mv. Høringsnotat Forslag til forskrifter om markedsføring og forvaltning av alternative investeringsfond

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Forsikringsaftalers ophør som følge af forsikringssvig ved skadesanmeldelsen

Forsikringsaftalers ophør som følge af forsikringssvig ved skadesanmeldelsen Forsikringsaftalers ophør som følge af forsikringssvig ved skadesanmeldelsen Af partner, Torben Bondrop, Plesner Artiklen diskuterer hjemlen for forsikringsselskabers ophævelse af forsikringsaftaler i

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix:

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix: REDAKSJONELT Matrix har rimeligvis flest lesere i Danmark, selv om det også tidligere var noen få fra andre nordiske land som leste bladet. Etterat tidsskriftet ble nordisk har det vært en del økning av

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50

Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq Copenhagen A/S

Læs mere

EuroForm OCR-B Installation Guide

EuroForm OCR-B Installation Guide EuroForm OCR-B Installation Guide Dansk For HP LaserJet Printers Installation Guide NOTE The information contained in this document is subject to change without notice. EuroForm makes no warranty of any

Læs mere

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Det kræver ikke meget at nedsætte sig som handelsagent. Som regel kan man klare sig med en telefon, en computer, et skrivebord og måske en bil til at besøge kunderne

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Start dagen på et lekkert bad!

Start dagen på et lekkert bad! Start dagen på et lekkert bad! Kvalitetsbad i Norsk design et godt kjøp! 2 cloud Cloud - 50 LEVERES I HVIT OG SORT m/servant B: 50,0 H: 41,0 D: 33,0 m/integrert lys B: 40,0 H: 80,0 D: 7,0 Sideskap B: 30,2

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE. Ved partner Carsten Pedersen

UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE. Ved partner Carsten Pedersen UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE Ved partner Carsten Pedersen HVAD ER VOLDGIFT? Voldgift kommer af udtrykket "at give i vold, altså at overlade en skæbne til andre Alternativ til domstolsbehandling Voldgiftsrettens

Læs mere

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1 IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT water.europa.eu Slide 1 Vanndirektivet 2000/60/EC Art. 17.1: The European Parliament and the Council shall adopt specific measures to prevent

Læs mere

AB 92 14 og udbudsretten - grænser for mulighederne for at ændre kontrakten. Advokat Rasmus Holm Hansen

AB 92 14 og udbudsretten - grænser for mulighederne for at ændre kontrakten. Advokat Rasmus Holm Hansen AB 92 14 og udbudsretten - grænser for mulighederne for at ændre kontrakten Advokat Rasmus Holm Hansen AB 92 14, stk. 1 det entrepriseretlige udgangspunkt Side 2 Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014 HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HVAD ER TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION (TSI)? Systematisk gennemgang af eksisterende veje. Afdække forhold, som er til fare for trafikanterne Forslag til hvordan trafiksikkerheden

Læs mere

Nyheder inden for drift og outsourcing

Nyheder inden for drift og outsourcing Nyheder inden for drift og outsourcing Dias 1 Ny ISO standard for sikkerhed ved behandling af personoplysninger i cloudmiljøer Nyt om pligtmæssig udlevering af personoplysninger til udenlandske myndigheder

Læs mere

Pengevirke Nr 2-2006 Forside

Pengevirke Nr 2-2006 Forside T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R 2 0 0 6 J U N I Pengevirke Nr 2-2006 Forside ISSN 1399-7734 ISSN 1399-7734 / Online: ISSN 1901-2020 Pengevirke 2-2006 udgives af Merkur, Danmark og Cultura

Læs mere

Her arbejder vi. Software Innovation

Her arbejder vi. Software Innovation Her arbejder vi Software Innovation Business as usual? God forretningssans er ikke hvad det altid har været. Tiderne forandrer sig og verden bliver mindre. Markederne kommer tættere på og konkurrencen

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

Best practice erfaringer fra globale funktionsudbud

Best practice erfaringer fra globale funktionsudbud Best practice erfaringer fra globale funktionsudbud København 21. september 2011 Magnus Kuchler, ansvarlig for FM rådgivning Norden FM trends lige nu? Fortsat omkostningspres et bevis på konkurrenceevne.

Læs mere

Scandinavian Languages 2h

Scandinavian Languages 2h THE UNIVERSITY OF EDINBURGH FACULTY OF ARTS SESSION 2002-03 SCANDINAVIAN STUDIES Scandinavian Languages 2h 1 O June, 9.30-12.30 In line with Faculty recommendations these papers will be anonymously marked.

Læs mere