Frederikssund Kommune - Kystsikring ved Over Dråby Strand og Dalby Huse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikssund Kommune - Kystsikring ved Over Dråby Strand og Dalby Huse"

Transkript

1 Frederikssund Kommune - Kystsikring ved Over Dråby Strand og Dalby Huse PROJEKTFORSLAG Rekvirent Frederikssund Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Christine Krag Strømberg [Reviewed By] [Quality Control Review Number] Anne Steensen Blicher Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Natur og Myndighedsforhold Naturbeskyttelsesinteresser Dalby Huse Over Dråby Strand Øvrige myndighedsforhold Vurdering af nødvendige sikringsniveau Metode Vandstand under stormen Bodil i dec Havspejlsstigning Landhævning Bølgeopskyl og bølgeoverskyl Resultat Dalby Huse Over Dråby Strand Berørte matrikler Sikring år Sikring år Placering af diget Geologisk vurdering Landskabelig indpasning Håndtering af bagvand Oplandsstørrelse Dalby Huse Over Dråby Strand Afstrømning Beregning af overskylsmængder... 39

3 7. Anlægsbeskrivelse Digeudformning Dalby Huse Dalby Huse Over Dråby Strand Over Dråby Strand Håndtering af bagvand Fastlæggelse af kystsikringslag Anlægs og driftøkonomi Tidsplan Tidsplan for myndighedsarbejdet Tidsplan for etableringen... 50

4 BILAGSFORTEGNELSE 1. Beregningsdetaljer er vist i bilag 1.1, 1.2, 1.3 og

5 1. INDLEDNING Frederikssund Kommune har besluttet, at de vil hjælpe grundejerne i Dalby Huse og Over Dråby Strand med at udarbejde skitseprojekter som kan ligge til grund for udarbejdelsen af en ansøgning til Kystdirektoratet for etablering af diger for kystsikring af de to områder. I forbindelse med Bodil stormen forekom der flere oversvømmelser af ejendomme i området ved Over Dråby Strand og Dalby Huse. Frederikssund Kommune har derfor valgt at bistå med midler (indgået en aftale med en teknisk rådgiver, Orbicon) således at der kan udarbejdet et skitseprojekt med 1 løsningsbeskrivelse af hvordan der kan etableres kystsikring ved Over Dråby Strand samt ved Dalby Huse. Orbicon skitserer en mulig løsning for kystsikringen af de 2 områder, herunder foretager en vurdering af hvilken kote ved fremskrivning til år 2050 og 2100 som Orbicon anbefaler at sikre til (dv. kronekoten på diget) Kystsikringsprojektet omfatter en sikring mod skadesvoldende oversvømmelser ved stigende fjordvandsspejl og herunder sikres bagvandets afledningsforhold. Projektet omfatter ikke særskilt håndtering af skadesvoldende oversvømmelser ved regn i oplandet. Det er grundejerne som i hvert af de 2 projektområder skal blive enige (overvejende enige) omkring højde og placering mv. af diget, og efterfølgende skal søge kommunen om hjælp til at etablere diget efter Kystbeskyttelsesloven. Der er behov for stor opbakning til projektet blandt de grundejere som skal betale for diget, samt dem som skal lægge jord til for etablering af diget for at projekterne kan realiseres. Det er dem som ønsker diget der skal drive det igennem og yde benarbejdet for at få de resterende grundejere involveret og deres accept af projektet. I projektet fremlægges løsningsforslag til hvordan det kan sikres at bagvandet i forbindelse med høj fjordvandstand forsat kan ledes ud i fjorden. I projektet foretages der ikke vurderinger af kapaciteten af, og standen på, det nuværende afvandingssystem i sommerhusområderne. Af Figur 1-1 fremgår de to projektområder 5 / 51

6 Figur 1-1. Angiver de 2 projektområder 2. NATUR OG MYNDIGHEDSFORHOLD Etablering af et kystsikringsdige ved Over Dråby Strand og Dalby Huse Strand berører en række naturinteresser, som beskrives overordnet i dette afsnit. Ud over hensynet til naturinteresser kræver gennemførelse af kystsikringsprojektet tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven og i visse tilfælde også miljøbeskyttelsesloven og museumsloven. Overordnet procedure for myndighedsforholdene beskrives ligeledes i dette afsnit Naturbeskyttelsesinteresser Kystområdet, hvor kystbeskyttelsesdigerne tænkes etableret, indeholder en række beskyttede naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, herunder moser, strandenge, enge og overdrev. Desuden findes beskyttede sten- og jorddiger omfattet af Museumslovens 29 samt arealfredede områder. I en afstand af ca. 300 m fra kystsikringsdiget ved Dalby Huse Strand ligger den østlige udkant af Natura 2000-område nr. 244, Kyndby Kyst. Natura 2000-området er omfattet af Habitatdirektivet. 6 / 51

7 2.1.1 Dalby Huse Figur 2-1. Beskyttede naturtyper, beskyttede sten- og jorddiger samt Natura 2000-område ved Dalby Huse Strand. De lyseblå prikkede arealer tættest ved kysten er strandenge, gult skraverede er overdrev, lysegrønt skraverede er enge og det mørkegrønne krydsskraverede område vest for Dalby Huse er den østligste ende af Natura 2000-område nr. 244 Kyndby Kyst. De gule linjesignaturer markerer beskyttede sten- og jorddiger. Som det fremgår af Figur 2-1 vil de beskyttede strandenge langs hele kysten samt overdrevsarealet blive berørt direkte ved etablering af kystsikringsdiget. Ved digets nordlige fløj langs nordøstsiden af sommerhusområdet vil kystsikringsdiget desuden berøre beskyttede engarealer. Kystsikringsdiget vil ikke direkte berøre det internationalt beskyttede natura 2000-område Kyndby Kyst, som er beliggende ca. 300 m vest for projektområdet. Der er ingen beskyttede vandløb inden for projektområdet. 7 / 51

8 Etablering af kystsikringsdiget vil kræve dispensation efter 3 i Naturbeskyttelsesloven, hvor kommunen er myndighed. Der er et beskyttet sten- og jorddige ved kystsikringsdigets nordlige fløj. Sten- og jorddiget er beskyttet af Museumslovens 29a. Ændring af det beskyttede sten- og jorddige kræver dispensation efter 29 i Museumsloven, hvor kommunen er myndighed. I den nordlige udkant af projektområdet ved Dalby Huse Strand er matr. nr. 1a, Orebjerg Hovedgaard, Krogstrup m.fl. omfattet af en arealfredning Dyssegården af 15. november Figur 2-2 viser udstrækningen af det arealfredede område. Figur 2-2. Udstrækning af arealfredning reg. nr , Dyssegården, arealfredning reg. Nr Landerslev Strand samt arealfredning reg. Nr Orebjerg Af fredningsdeklarationen fremgår bl.a., at: 8 / 51

9 l. Arealerne fredes således at tilstanden på dem ikke må ændres, og således at de udelukkende benyttes som hidtil fortrinsvis som landbrugsarealer. 2. Det er navnlig forbudt at opføre bygninger, som ikke kræves af ejendommens drift som landbrugsejendom. Der må ikke anbringes boder, skure eller andre indretninger, som kan virke misprydende herunder ledningsmaster. Det naturlige jordsmon må ikke ændres ved afgravning eller opfyldning. Kystsikringsdiget ved Dalby Huse Strand vil berøre den sydvestlige kant af det fredede område, og vil kræve en dispensation fra Fredningsnævnet. Kystsikringsdiget langs Dalby Huse Strand ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet med udlægning af denne linje er at friholde arealerne for nye anlæg, så de landskabelige værdier bevares. Etablering af kystsikringsdiget vil kræve tilladelse efter denne bestemmelse i Naturbeskyttelsesloven, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Der er ingen øvrige beskyttelseslinjer som kræver dispensation i projektområdet. Storgård Plantage, der grænser op til sommerhusområdets sydvestlige del er omfattet af fredskovpligt. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. Etablering af kystsikringsdiget I det fredskovpligtige areal vil kræve tilladelse efter 38 i Skovloven, hvor Naturstyrelsen er myndighed. 9 / 51

10 2.1.2 Over Dråby Strand Figur 2-3 Beskyttede naturtyper ved Over Dråby Strand. De lyseblå skraverede arealer tættest ved kysten er strandenge, lysegrønne er enge og brune er mose og gule er overdrev. Som det fremgår af Figur 2-3vil de beskyttede strandenge langs hele kysten blive berørt direkte ved etablering af kystsikringsdiget. Ved den nordlige fløj af diget berøres desuden beskyttede eng-, mose- og overdrevsarealer. Der er ingen beskyttede vandløb samt beskyttede sten- og jorddiger inden for projektområdet. Etablering af kystsikringsdiget ved Over Dråby Strand vil kræve dispensation efter 3 i Naturbeskyttelsesloven, hvor kommunen er myndighed. I den sydlige udkant af projektområdet ved Over Dråby Strand er matr. nr. 4b Landerslev By, Gerlev omfattet af en arealfredning Dyssegården af 15. november 1974 Figur 2-2 viser udstrækningen af det arealfredede område. 10 / 51

11 Af fredningsdeklarationen fremgår bl.a., at: l. Arealerne fredes således at tilstanden på dem ikke må ændres, og således at de udelukkende benyttes som hidtil fortrinsvis som landbrugsarealer. 2. Det er navnlig forbudt at opføre bygninger, som ikke kræves af ejendommens drift som landbrugsejendom. Der må ikke anbringes boder, skure eller andre indretninger, som kan virke misprydende herunder ledningsmaster. Det naturlige jordsmon må ikke ændres ved afgravning eller opfyldning. I den sydlige udkant af projektområdet ved Over Dråby Strand er matr. nr. 2g Landerslev By, Gerlev omfattet af en arealfredning Landerslev Strand af 13. december Figur 2-2viser udstrækningen af det arealfredede område. Af fredningsdeklarationen fremgår bl.a., at: at Gerlev-Draaby Sogneråd med Fredningsnævnets Tilladelse på Arealet kan lade opføre Bygninger, der står i forbindelse med Arealets Benyttelse som bade-. sports-. telt- og Parkeringsplads. Kystsikringsdiget ved Over Dråby Strand vil berøre den nordøstlige kant af de to fredede områder, og vil kræve en dispensation fra Fredningsnævnet. Kystsikringsdiget langs Over Dråby Strand ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet med udlægning af denne linje er at friholde arealerne for nye anlæg, så de landskabelige værdier bevares. Etablering af kystsikringsdiget vil kræve tilladelse efter denne bestemmelse i Naturbeskyttelsesloven, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Der er ingen øvrige beskyttelseslinjer som kræver dispensation i projektområdet Øvrige myndighedsforhold Etablering af kystsikringsdigerne kræver i øvrigt tilladelse efter: Kystbeskyttelsesloven. Ny anlæg kræver tilladelse efter 16, hvor Kystdirektoratet (KDI) er myndighed. Der kræves her ved ansøgning en nærmere beskrivelse af projektet og den eventuelle påvirkning af muligheder for passage og adgang til det kystnære område, materialer der anvendes til etablering af digerne, den landskabelige oplevelse af området m.m. Planloven. Anlæg der påvirker miljøet væsentligt kræver en VVM procedure. Det sker i første omgang ved en screening, der vurderer eventuelle væsentlige miljøpåvirkninger ved projektets gennemførelse. Hvis sådanne påvirkninger ikke kan afvises, skal projektet underlægges en egentlig VVM undersøgelse. Screeningen sker i form af en anmeldelse af bygherren, hvor kommunen træffer afgørelse om eventuel VVM redegørelse. Da der er tale om et 11 / 51

12 kystanlæg er KDI også myndighed for screeningen og Naturstyrelsen vil inddrages i et projekt af denne karakter. Det følger af Bekendtgørelserne 1654/2013 landarealer og 579/2013 søterritoriet. VVM screeningen og VVM redegørelsen vil indeholde vurderingerne i forhold til andre regelsæt nævnt ovenfor, blandt andet den eventuelle påvirkning af Natura 2000 området. Dette følger af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse 408/2007) samt Bekendtgørelse om administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelses af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, (Bekendtgørelse 874/2008). Rødlistede arter, Bilag IV arter til Habitatdirektivet og andre fredede arter. Der er ikke kendskab og informationer om sådanne arter, men vurderingen vil blive gentaget i forbindelse med udarbejdelsen af den nævnte anmeldelse i relation til afgørelsen i VVM screeningen. I det omfang kystsikringsdigerne anlægges uden for areal udlagt til sommerhusområde, altså i landzone, kræves en landzonetilladelse, hvor kommunen er myndighed Etablering af højvandslukker i eksisterende udløb af private vandløb, samt evt. etablering af pumpestationer til udpumpning af vandløbsvand i situationer med højvande i Fjorden kræver tilladelse efter: Vandløbsloven. Etablering af pumpeanlæg mv. kræver tilladelse efter lovens 6, hvor kommunen er myndighed. Såfremt der til pumpeanlæggene påtænkes etableret et pumpelag, skal dette særskilt godkendes af kommunen efter lovens Anlæg af nye vandløb, herunder afskærende grøfter bag kystsikringsdigerne kræver tilladelse efter lovens 21-22, hvor kommunen er myndighed. Jordflytningsbekendtgørelsen (Miljøbeskyttelsesloven). Til etablering af kystsikringsdigerne vil der evt. skulle anvendes jord, der vil kræve tilladelse efter jordflytningsbekendtgørelsen, hvor kommunen er myndighed. 3. VURDERING AF NØDVENDIGE SIKRINGSNIVEAU 3.1. Metode Orbicon har i det reviderede projektforslag anbefalet, at der ved etableringen af diger omkring Dalby Huse og Dråby Strand tages udgangspunkt i den stormflodshøjde, der oplevedes under orkanen Bodil i december Denne hændelse er langt større end hvad der tidligere er registreret i Roskilde- og Issefjord, og det er derfor på baggrund af den etablerede statistik (f.eks /1/) særdeles usikkert at påføre vandstanden under Bodil en gentagelsesperiode. 12 / 51

13 Ved etablering af kystsikring i form af diger ønskes endvidere en form for fremtidssikring således, at sikringskoten også er tilstrækkelig i år 2050, og i år Det skal således tages i regning, at havvandstanden forventes at stige som føle af klimaændringer. En del af denne effekt kompenseres af en generel landhævning. Denne landhævning skyldes et såkaldt isostatisk rebound, forårsaget af en stadig pågående tilpasning til, at isen under sidste istid pressede landet ned, og at der stadig foregår en hævning som følge af det mindskede tryk efter isens afsmeltning. Ydermere bør der ved etablering af diger tages hensyn til en bølgeopskylshøjde. I projektområdet er der et frit stræk mod nordvest på omkring 20 km, og der må derfor forventes at kunne etableres forholdsvist store bølger ved vest- og nordvestlige vindretninger. Diger bør etableres med en så høj sikringskote, at kun et fåtal af bølgerne vil overskylle dem. Således kan digehøjden beregnes som: Digehøjde = Vst Bodil + klimaændring + bølgeopskyl landhævning I det følgende beskrives hvorledes hvert af disse led estimeres 13 / 51

14 3.2. Vandstand under stormen Bodil i dec 2013 Der findes vandstandsmålere i Roskilde Havn og i Holbæk Havn, hvor vandstanden er registreret under Bodil (Figur 3-1 og Figur 3-2). I Roskilde Havn nåede vandstanden op på 2,06 m DVR90, mens den maksimale vandstandskote i Holbæk Havn var 1,94 m DVR90. Figur 3-1. Vandstand i Roskilde Havn under Bodil i december Kilde: /2/ Figur 3-2. Vandstand i Holbæk Havn under Bodil i december Kilde: /2/ Den præcise maksimale stormflodshøjde under Bodil i projektområdet er ikke registreret, men på baggrund af vandstanden i de to havne er et bud på 2,0 m DVR90 nok realistisk. Denne kote kan sammenlignes med de af Frederikssund Kommune registrerede stormflodsskader i området under Bodil jf. Figur 3-3 Det fremgår af figuren, at der 14 / 51

15 er god overensstemmelse mellem beskadigede bygninger og terrænkoter under 2,00 m DVR90, og det styrker antagelsen om, at vandstanden under stormfloden Bodil var omkring 2,00 m DVR90 i projektområdet. Figur 3-3. Registrerede stormflodsskader på bygninger (røde) sammenholdt med terrænkoter under 2,00 m DVR90 (blå). Efter et møde med grundejerforeningerne oplystes det, at en grundejer under Bodil registrerede, at vandstanden netop nåede op til hans dørtrin i kote 2,12. Det er derfor i samarbejde med Frederikssunds Kommune besluttet at antage, at vandstanden under Bodil var 2,12 m DVR90 i området, og der regnes derfor videre med denne kote i det følgende. I Figur 3-4 er angivelsen af beskadigede bygninger sammenholdt med terrænkoter under 2,12 m DVR / 51

16 Figur 3-4. Registrerede stormflodsskader på bygninger (røde) sammenholdt med terrænkoter under 2,12 m DVR90 (blå). 16 / 51

17 3.3. Havspejlsstigning Figur 3-5 viser DMIs angivelser af bedste bud på den absolutte middelvandstand frem mod år I Tabel 1 er de tilsvarende middelværdier og spredninger for forskellige klimascenarier angivet. Figur 3-5. Den absolutte middelvandstand ved Danmark i meter for årene Den grå skygge for år viser den observerede årlige middelvandstand ved danske vandstandsmålere, korrigeret for landhævning. Den blå streg for år viser IPCC s bedste estimat af middelvandstanden i Nordsøen for RCP4.5 scenariet, og skyggen angiver usikkerheden for dette scenarie. Den stiplede linje angiver DMI s estimat af en øvre grænse for vandstandsstigninger til brug for usikkerhedsberegninger. I højre side af figuren vises middelværdi og usikkerheder for de fire IPCC scenarier samt for BACC s vurdering af A1B scenariet for perioden Den stiplede linje viser DMI s øvre bud for denne periode. Kilde: /3/. Tabel 1. Absolut middelvandstandsstigning globalt og for Danmark, til [m].dmi s øvre bud er til brug for usikkerhedsestimater. Kilde: /3/. 17 / 51

18 Det fremgår af såvel figuren som tabellen, at prognoser for havspejlsstigningen er noget usikre, både afhængigt af hvilket klimascenarie der tages udgangspunkt i, og inden for hvert enkelt scenarie. I dette projekt er det valgt at anvende middelværdien for RCP4.5 scenariet for Nordsøen, angivet med den blå kurve i Figur 3-5. Aflæst på figuren giver dette scenarie en absolut vandspejlsstigning på 0,45 m i år 2100 og 0,25 m i år / 51

19 3.4. Landhævning Til beskrivelse af den absolutte landhævning er anvendt Figur 3-6. I projekt området ses den absolutte landhævning af være ca. 1,4 mm/år. Fremskrives denne værdi med udgangspunkt i år 2016, vil landet have hævet sig 5 cm i år 2050 og 12 cm i år Figur 3-6. Absolutte rater for landhævning i Danmark. Kilde: /4/ 19 / 51

20 3.5. Bølgeopskyl og bølgeoverskyl Bølgeopskyl og overskyl bliver størst ved vinde fra retninger, hvor det frie stræk er størst. For de aktuelle lokaliteter bliver bølgebelastningerne på de fremtidige diger derfor størst ved vinde fra vestlige retninger. Idet der tages udgangspunkt i stormen Bodil i december 2013, oplevedes her vestlige vinde fra vest/vestsydvest. Herved kunne der udvikles betydelige bølgeangreb i det aktuelle område. Det maksimale frie stræk forekommer i vest-nordvestlig retning og udgør ca. 20 km, mens det mod vest udgør ca. 14 km. I det følgende regnes der med et frit stræk på 17 km. Bølgeudviklingen regnes at svare til en vindhastighed på 25 m/s, svarende til fuldt udviklet storm. Det er formentlig på den sikre side, idet et DMI notat (DMI vejr og klima. Stormjubilæum 2 år siden Bodil) indikerer vindhastigheder på under 24 m/s fra vestlig og sydvestlig retning. Der er valgt en designsituation med vind fra vestlig retning med en hastighed på 25 m/s og et frit stræk på 17 km. Det tilhørende vandspejlsniveau er bestemt til +2,32 og +2,45 m DVR 90 i 2050 og Bølgerne, der genereres, bestemmes ud fra ref./5/. Det giver en signifikant bølgehøjde Hs= 1,6 m med en tilhørende periode Tp = 4,3 s. Forskellen i vandstandene i 2050 og 2100 er så lille, at det ikke giver anledning til mærkbar forskel i bølgeklimaet. Bølgerne vil overvejende have retning vinkelret på digerne, hvilket giver størst bølgeopskyl og overskyl. Når bølgerne nærmer sig kysten, vil den aftagende vanddybde bevirke en ændring af bølgeretningen hen imod et vinkelret indfald, den såkaldte refraktion. I en senere detailfase, hvor der påregnes udført matematiske modelforsøg til fastlæggelse af bølgeklimaet på de forskellige strækninger, vil dette aspekt indgå og sandsynligvis bevirker en reduktion af både opskyl og overskyl. Det kunne eksempelvis være tilfældet på den sydlige del af diget ved Dalby Huse. På dette stade af projektet regnes der med vinkelret indfald af bølgerne. Når bølgeklimaet er fastlagt, kan bølgeopskyl og overskyl beregnes, svarende til det valgte digeprofil. Her regnes der med, at digerne udføres som traditionelle, græsbeklædte anlæg. De tænkes udført med et anlæg 1:10 på forskråningen og 1:3 på bagskråningen. Selve profilopbygningen sker med en sandkerne, beklædt med 0,5 m ler, hvori græsbevoksningen etableres. Digernes krone forsynes med en kronebredde på ca. 1,5m. I en detailfase skal der foretages en optimering af digeprofilet, herunder især forskråningens hældning, hvor det også kan være relevant at undersøge forholdene med en forskråningshældning op til 1:6. På de forskellige strækninger bestemmes digekronens niveau på basis af en opskylsberegning, der udføres efter retningslinierne i /6/. Her beregnes opskylsniveauet på 20 / 51

21 grundlag af bølgehøjden H2%, dvs. den bølgehøjde, der overskrides af de højeste 2% af bølgerne; den er ca. 40% større end Hs. Bølgeopskyllet og overskyllet afhænger også af vandstanden ved foden af diget, dvs. terrænkoten ved digets fod. Generelt varierer terrænet beskedent langs digetracéerne. For at tilvejebringe et repræsentativt billede af forholdene regnes med typiske, gennemsnitlige terrænkoter. Resultatet af beregningerne for de to lokaliteter fremgår af Tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Vandmængder ved 2% overskyl Gns. terrænkote År 2050 År 2100 Topkote Overskyl Topkote Overskyl Enheder [m] DVR90 [m] DVR90 [l/m/s] [m] DVR90 [l/m/s] Dalby Huse +1,5 +2,87 0,071 +3,04 0,083 Over Dråby Strand +1,1 +2,99 0,106 +3,15 0,118 Beregningsdetaljer er vist i bilag 1.1, 1.2, 1.3 og / 51

22 3.6. Resultat Nedenfor vises resultaterne af beregningen af de nødvendige dige kronekoter for både Dalby Huse og Over Dråby Strand i hhv. år 2050 og år Digehøjde = Vandstand ved Bodil + klimaændring landhævning + bølgeopskyl Dalby Huse Digehøjde år 2050: 2,12 + 0,25m - 0,05m (0,0014 m/år*34 år) + Bølgeopskyl (0,55m) = 2,87 m DVR90 Digehøjde år 2100: 2,12 + 0,45m - 0,12m (0,0014 m/år*84 år) + Bølgeopskyl (0,59m) = 3,04 m DVR Over Dråby Strand Digehøjde år 2050: 2,12 + 0,25m - 0,05m (0,0014 m/år*34 år) + Bølgeopskyl (0,67 m) = 2,99 m DVR90 Digehøjde år 2100: 2,12 + 0,45m - 0,12m (0,0014 m/år*84 år) + Bølgeopskyl (0,70m) = 3,15 m DVR90 22 / 51

23 3.7. Berørte matrikler Sikring år 2050 Figur 3-7. Terræn under sikringskoten på 2,87 m DVR90 ved Dalby Huse 23 / 51

24 Figur 3-8. Beskyttet areal ved etablering af dige til koten på 2,87 m DVR90 ved Dalby Huse Figur 3-9. Terræn under sikringskoten på 2,99 m DVR90 ved Dråby Strand 24 / 51

25 Figur Beskyttet areal ved etablering af dige til koten på 2,99 m DVR90 ved Over Dråby Strand Sikring år / 51

26 Figur Terræn under sikringskoten på 3,04 m DVR90 ved Dalby Huse Figur Beskyttet areal ved etablering af dige til koten på 3,04 m DVR90 ved Dalby Huse 26 / 51

27 Figur Terræn under sikringskoten på 3,15 m DVR90 ved Dråby Strand Figur Beskyttet areal ved etablering af dige til koten på 3,15 m DVR90 ved Over Dråby Strand 27 / 51

28 4. PLACERING AF DIGET 4.1. Geologisk vurdering De to diger er beliggende på et marint forland, karakteriseret af marine sand og grusforekomster Figur 4-1. Det sydlige dige ved Dalbyhuse er overvejende beliggende i et område karakteriseret af grus i overfladen, mens det nordlige dige ved Over Dråby overvejende er placeret på marint sand. Det findes kun få boringer registreret i Jupiter, der kan give oplysninger om jordlagene dybere end 1 m u.t. ( og ). Boringerne er lokaliseret udenfor de inddæmmede områder og afspejler således ikke nødvendigvis lagfølgen under digerne. I begge boringer træffes overvejende sandede og grusende aflejringer ned til kalkoverfladen der træffes ca m u.t. De to boringer er lokaliseret for enden af en smeltevandsstrøm der kommer fra øst, mens de to inddæmmede områder er lokaliseret op til områder med moræneaflejringer. Det vurderes at vandledningsevnen i sand- og gruslagene er betydelig, hvilket betyder, at der ved stigende vandstand uden for digerne vil kunne strømme betydelige mængder vand under digerne. Det er derfor af afgørende betydning, at det undersøges i hvilken dybde der træffes ler i de to digetracéer således, at der om nødvendigt kan træffes foranstaltninger til at reducere vandmængden, der vil løbe under digerne ved ekstremt højvande. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at hvis der træffes foranstaltninger til at reducere vandmængderne der løber under digerne, vil dette have stor indflydelse på afstrømningen af bagvand, både i normalsituationer og i ekstremsituationer. 28 / 51

29 Figur 4-1: Kort der viser overfladejordarter (GEUS 1:25.000) og boringer (GEUS Jupiter) 5. LANDSKABELIG INDPASNING Ved Dalby huse er diget placeret i det højeste terræn vi har kunne lokalisere i højdemodellen. Ved Over Dråby Strand er diget pt. placeret så lang væk fra husene som muligt og såfremt det har været muligt på ydersiden af private matrikler. 29 / 51

30 På baggrund af gennemgangen af den myndighedsmæssige forhold samt tilbagemeldinger fra grundejer i forbindelse med åben strand vil der forekomme tilretninger af digeplaceringen. Herefter vil der blive udarbejdet en tekst beskrivelse af placeringen. 6. HÅNDTERING AF BAGVAND Ved etablering af diger langs Dalby Huse og Over Dråby Strand afskæres den naturlige afstrømning fra baglandet, idet digerne vil fungere som barriere. Det er derfor nødvendigt at etablere udløb gennem digerne, således at baglandet kan afvandes. Udløbene etableres med kontraklap, således at havvand ikke trænger ind når vandspejlsgradienten er fra hav mod land under højvande. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at pumpe vandet fra baglandet ud over digerne. Digerne og tilhørende kontraklapper vil ikke forværre opstuvning af bagvand, da vand fra baglandet altid vil kunne løbe ud ved gravitation, hvis havspejlsniveauet er lavere end vandspejlsniveauet i vandløbene. Tværtimod vil etablering at dige og kontraklapper kunne forbedre afvandingsforholdene bag diget, idet der ikke vil kunne trænge havvand baglæns ind i systemet. Digerne etableres med en kronehøjde der tillader overskyl af de allerstørste bølger ved de allerstørste hændelser (R2%). Således vil der på bagsiden af digerne være behov for en opsamlingsgrøft, der kan lede overskylsvand til pumper, der kan føre vandet tilbage over digerne til havet. Vi har estimeret behovet for pumpestationer gennem analyser af terræn (naturlig afstrømning), vandskelsdatabaser, Frederikssunds Kommunes oversigt over offentlige og private vandløb og tolkning af flyfotos Oplandsstørrelse Kun figur er indsat tekstdel mangler Dalby Huse 30 / 51

31 Figur 6-1. Private og offentlige åbne og rørlagte vandløb. Kilde: Figur 6-2. Placering af dige ved Dalby Huse, GEODANMARK (tidl. FOT) data for vandløb samt udpegning af steder, hvor vandløb krydser diget. 31 / 51

32 Figur 6-3. Topografisk opland (ha) til hvert udløbspunkt ved Dalby Huse. Oplandsafgrænsnigen er baseret på vandskel (grøn), terrænanalyser og bebygget område. 32 / 51

33 6.1.2 Over Dråby Strand Figur 6-4 Private og offentlige åbne og rørlagte vandløb. Kilde: Figur 6-5. Placering af dige ved Over Dråby Strand, GEODANMARK (tidl FOT) data for vandløb samt udpegning af steder, hvor vandløb krydser diget. Ved udløbspunkt er der ikke GEODANMARK data for vandløb, men topografiske kort markere, at der her er et vandløb (se Figur ) 33 / 51

34 Figur 6-6. Zoom på topografisk kort ved udløbspunkt 6 ved Over Dråby Strand, hvor der er markeret et vandløb. 34 / 51

35 Figur 6-7. Topografisk opland (ha) til hvert udløbspunkt ved Over Dråby Strand. Oplandsafgrænsningen er baseret på vandskel (grøn), terrænanalyser og bebygget område. 35 / 51

36 6.2. Afstrømning Der findes ikke data for afstrømningen i vandløb ved hverken Dalby Huse eller Over Dråby Strand. Men på den modsatte side af Hornsherred findes en målestation i Mademose Å, jf. Figur 6-8. Figur 6-8. Placering af Målestation Mademose Å. Stationen har et opland på 542 ha. I Figur 6-9 nedenfor er vandføringen (m³/sek) og den arealspecifikke afstrømning (m³/sek/km²) afbilledet for hele stationens driftsperiode fra 1989 til / 51

37 Figur 6-9. Vandføring (m³/sek - øverst) og afstrømningsdata (l/sek/km² - nederst) for målestation Mademose Å (l/sek/km²) Figur Afstrømningsstatistik for st Mademose Å, baseret på Log Pearson type III for perioden / 51

38 Middelvandføringen ved st Mademose Å er 19 l/sek svarende til en specifik afstrømning på 0,04 l/sek/ha. Den højeste registrerede vandføring ved st Mademose Å er 0,352 m³/sek svarer til en specifik afstrømning på 0,65 l/sk/ha. Ekstremværdifordelingen i Figur Afstrømningsstatistik for st Mademose Å, baseret på Log Pearson type III for perioden Drænsystemer er traditionelt designet til en specifik afstrømning på 1 l/sek/ha. Ifølge statistikken i Figur 6-10 vil en sådan afstrømning forekomme 1 gang hvert 200. år ved station Det kan formodes, at responsen på regnhændelser i vandløb ved Dalby Huse og Over Dråby Strand Strand er noget hurtigere end hvad der forekommer ved st 52.34, idet vandløbene i de to sommerhusområder løber gennem befæstede arealer, hvorfra nedbøren hurtigt afstrømmer. Det er derfor antaget, at afstømningen i sommerhusområderne er op til 1 l/sek/ha. Dette estimat må betragtes som et øvre bud på afstrømningen og derfor som meget konservativt. Benyttes dette estimat til at dimensionere pumpeydelser med er områderne formentligt sikret mht. afstrømning fra baglandet til mere end en 100 årshændelse, da der i estimatet ikke er taget højde for sandsynligheden for, at en meget stor nedbørshændelse statistisk set næppe vil sammentræffe med en vandstand i fjorden der er så høj, at baglandet ikke kan afvandes ved gravitation. Beregningen af total afstrømningen i Dalby Huse og Over Dråby Strand på baggrund af de Topografisk oplande og en afstrømning på 1l/sek./ha fremgår af Tabel 3. Beregning af totalafstrømning i Dalby Huse og Over Dråby Strand. Tabel 3. Beregning af totalafstrømning i Dalby Huse og Over Dråby Strand. Område Total opland Afstrømning Totalt afstrømning Enheder [ha] [l/sek/ha] [m³/sek] Dalby Huse ,135 Over Dråby Strand , / 51

39 6.3. Beregning af overskylsmængder Beskrivelser af beregninger samt beregningerne for overskylmængderne fremgår af afsnit 3.5 Resultatet af beregningerne for de to lokaliteter fremgår af Tabel 4. Tabel 4. Vandmængder ved 2% overskyl Gns. terrænkote År 2050 År 2100 Topkote Overskyl Topkote Overskyl Enheder [m] DVR90 [m] DVR90 [l/m/s] [m] DVR90 [l/m/s] Dalby Huse +1,5 +2,87 0,072 +3,04 0,083 Over Dråby Strand +1,1 +2,99 0,107 +3,15 0,118 Overskylsmængder er beregnet efter EurOtop, Wave Overtoppping of Sea Defences and Related Structures, Den projicerede længde af digerne (dvs. den afstand af diget der vender vinkelret mod havet) er givet i Tabel 5. I Tabel 5 er også den totale overskylsmængde ved år beregnet som projiceret længde * overskylsmængde. Tabel 5. Dige længde og overskylsmængder ved år Dige Total længde Projiceret længde Totalt overskyl Enheder [m] [m] [m³/sek] Dalby Huse ,054 Over Dråby Strand ,192 I Tabel 5 er også den totale overskylsmængde ved år beregnet som projiceret længde * overskylsmængde. 39 / 51

40 Tabel 6. Dige længde og overskylsmængder ved år Dige Total længde Projiceret længde Totalt overskyl Enheder [m] [m] [m³/sek] Dalby Huse ,064 Over Dråby Strand ,212 I Tabel 6 er også den totale overskylsmængde ved år beregnet som projiceret længde * overskylsmængde. 7. ANLÆGSBESKRIVELSE 7.1. Digeudformning Digerne etableres med fløjdiger således at vandet fra fjorden ikke kan løbe bag om diget og på den måde ind i sommerhusområderne. Nærmere vurdering af den nødvendige opbygning af digerne er pt. ikke udarbejdet. De geologiske indledende undersøgelser viser at digerne skal placeres på et grus/sand lag som kan medføre at der forekommer strømning af vand under diget. Derved kan de blive aktuelt at etablere en spærring (spuns eller rende med ler/bentonit) for dette vand eller at pumpekapaciteten øges, således at vandet kan ledes ud igen. Der skal foretaget endelige geotekniske undersøgelser for fastlæggelse af tykkelsen på grus/sand laget Dalby Huse 2050 Diget etableres i form af jorddiger over en samlet længde af ca. 970 meter, hvoraf de 760 meter er langs kysten. Jorddiget udføres overordnet med en kronebredde på 1,2 meter med top i 2,87 meter DVR90. Diget udføres ud mod fjorden med et fladt profil med anlæg 1:10, mens det ind mod land kan være stejlere med anlæg 1:5. Digets fodaftryk omfatter et areal på ca m². Der skal anvendes ca m³ jord til etableringen af diget. Nedenstående Figur 7-1 viser fjorddigets udbredelse med anlæg 1:10 mod fjorden og anlæg 1:5 mod land. 40 / 51

41 Figur 7-1 Oversigtstegning digets udbredelse med anlæg 1:10 og 1:5. Dalby Huse år 2050, kronekote 2,78 m DVR Dalby Huse 2100 Diget etableres i form af jorddiger over en samlet længde af ca meter, hvoraf de 770 meter er langs kysten. Jorddiget udføres overordnet med en kronebredde på 1,2 meter med top i 3,04 meter DVR90. Diget udføres ud mod fjorden med et fladt profil med anlæg 1:10, mens det ind mod land kan være stejlere med anlæg 1:5. Digets fodaftryk omfatter et areal på ca m². Der skal anvendes ca m³ jord til etableringen af diget. Nedenstående Figur 7-2 viser fjorddigets udbredelse med anlæg 1:10 mod fjorden og anlæg 1:5 mod land. 41 / 51

42 Figur 7-2. Oversigtstegning digets udbredelse med anlæg 1:10 og 1:5. Dalby Huse år 2100, kronekote 3,04 m DVR Over Dråby Strand 2050 Diget etableres i form af jorddiger over en samlet længde af ca meter, hvoraf de 1790 meter er langs kysten. Jorddiget udføres overordnet med en kronebredde på 1,2 meter med top i 2,99 meter DVR90. Diget udføres ud mod fjorden med et fladt profil med anlæg 1:10, mens det ind mod land kan være stejlere med anlæg 1:5. Diget fodaftryk omfatter et areal på ca m². Der skal anvendes ca m³ jord til etableringen af diget. Nedenstående Figur 7-3 viser fjorddigets udbredelse med anlæg 1:10 mod fjorden og anlæg 1:5 mod land. 42 / 51

43 Figur 7-3 Oversigtstegning digets udbredelse med anlæg 1:10 og 1:5. Dråby Strand 2050 (2,99 m DVR90) Over Dråby Strand 2100 Diget etableres i form af jorddiger over en samlet længde af ca meter, hvoraf de 1800 meter er langs kysten. Jorddiget udføres overordnet med en kronebredde på 1,2 meter med top i 3,15 meter DVR90. Diget udføres ud mod fjorden med et fladt profil med anlæg 1:10, mens det ind mod land kan være stejlere med anlæg 1:5. Diget fodaftryk omfatter et areal på ca m². Der skal anvendes ca m³ jord til etableringen af diget. Nedenstående Figur 7-4 viser fjorddigets udbredelse med anlæg 1:10 mod fjorden og anlæg 1:5 mod land. 43 / 51

44 Figur 7-4. Oversigtstegning digets udbredelse med anlæg 1:10 og 1:5. Dråby Strand 2100 (3,15 m DVR90) 7.2. Håndtering af bagvand Pt. ikke udarbejdet 44 / 51

45 8. FASTLÆGGELSE AF KYSTSIKRINGSLAG De lodsejergrupper, der optræder som naturlige parter i et kystsikringslag, defineres i gældende retspraksis (afgørelser ved taksationskommissioner), som de matrikler, der har nytte af at diget etableres. Hvis der imidlertid kan opnås forlig om en udgiftsfordeling, behøver denne ikke nødvendigvis at være knyttet til nytte. Hvis der kan opnås forlig, og spørgsmålet om udgiftsfordelingen ikke skal afgøres af en taksationskommission, kan også solidariske eller semi-solidariske udgiftsfordelinger komme på tale. Lodsejergrupper i en solidarisk udgiftsfordeling kan f.eks. være alle matrikler, som er medlem af en grundejerforening, uanset om den enkelte matrikel har objektiv nytte. I semi-solidariske udgiftsfordelinger kan det f.eks. komme på tale, at friholde enkelte matrikler i grundejerforeningen, eller give enkelte matrikler i grundejerforeningen en reduceret takst. Hvis der ikke kan opnås forlig om en udgiftsfordeling, og sagen tenderer mod at skulle afgøres af en taksationskommission, viser erfaringen, at kun udgiftsfordelinger baseret på objektive nyttekriterier accepteres. I det følgende anviser Orbicon 2 eksempler på udgiftsfordelinger baseret på objektive nyttekriterier. Nyttemetode 1: Baseret på koten af digekronen. Nytten er knyttet til oversvømmelse fra havet, og knyttes direkte til koten af digekronen. Hvis denne metode anvendes, er alle arealer bag diget, hvis terrænkote er lavere end digekronen, beskyttet mod oversvømmelse af diget. For et sikringsniveau svarende til klimafremskrivning af havvandstanden ved Bodil til år 2050 inkl. korrektion for landhævning, bølgeopskyl mv. er de matrikler som vil optræde som naturlige parter i et kystsikringslag vist på Figur 8-1 for Dalby Huse og på Figur 8-2 for Over Dråby Strand. 45 / 51

46 Figur 8-1. Matrikler i Dalby Huse, som er beskyttet af et dige med kronekote 2,87 m DVR90. De beskyttede matrikler er markeret med blåt. Figur 8-2. Matrikler i Over Dråby Strand, som er beskyttet af et dige med kronekote 2,99 m DVR90. De beskyttede matrikler er markeret med blåt. 46 / 51

47 For et sikringsniveau svarende til klimafremskrivning af havvandstanden ved Bodil til år 2100 inkl. korrektion for landhævning, bølgeopskyl mv. er de matrikler som vil optræde som naturlige parter i et kystsikringslag vist på Figur 8-3 for Dalby Huse og på Figur 8-4 for Over Dråby Strand. Figur 8-3. Matrikler i Dalby Huse, som er beskyttet af et dige med kronekote 3,04 m DVR90. De beskyttede matrikler er markeret med blåt. Figur 8-4. Matrikler i Over Dråby Strand, som er beskyttet af et dige med kronekote 3,15 m DVR90. De beskyttede matrikler er markeret med blåt. 47 / 51

48 Nyttemetode 2: Baseret på sikringskoten Digekronens kote er ikke tilsvarende med sikringskoten, dvs. den kote på havvandspejlet, som diget skal sikre imod. Digekronens kote er således højere end sikringskoten, og er bestemt af bølge-opskyllets størrelse og den sikkerhed, der er valgt for at undgå, at bølger skyller ind over digekronen (bølge-overskyl). Man kan således også vælge at knytte nytten til sikringskoten. Hvis denne metode anvendes, er alle arealer bag diget, hvis terrænkote er lavere end sikringskoten, beskyttet mod oversvømmelse af diget. Hvis nytten fastlægges på baggrund af digekronens kote bliver antallet af matrikler med nytte større end hvis nytten fastlægges på baggrund af sikringskoten. Til fastlæggelse af den egentlige udgiftsfordeling mellem matrikler med nytte, kan der f.eks. tages udgangspunkt i beskyttet areal på hver enkelt matrikel samt matriklens ejendomsværdi, der begge er objektive faktorer. Herefter kan udgiftsfordelingen for hver enkelt berørt matrikel beregnes som den forholdsmæssige størrelse af det beskyttede areal multipliceret med matriklens ejendomsværdi. Udgiftsfordelingen kan justeres med værdien af gener for den enkelte matrikel, såsom placering af kystsikringsdige, placering af nye vandløb, pumpestationer mv. 9. ANLÆGS OG DRIFTØKONOMI Dette afsnit er pt. ikke udarbejdet, idet vi har fundet nogle geotekniske forhold som kræver en nærmere undersøgelse før et anlægsoverslag kan beregnes. Endvidere er projektetdelen som omhandler bagvand ikke så langt fremskredet at vi har lagt os fast på antal af pumper mv. 10. TIDSPLAN Tidsplan for myndighedsarbejdet I Tabel 7 er vist en vurdering af myndighedsbehandlingen. Der er i tabellen angivet en række tilladelser, der forventes at kunne opnås relativt enkelt, men også flere hvor der kan være behov for yderligere udredninger, nærmere beskrivelse af den forventede påvirkning og eventuelt alternativ udformning af projektet før tilladelse kan opnås. 48 / 51

49 Tabel 7. Vurdering af myndighedsbehandling for kystsikringsdiger og øvrige myndighedstilladelser. Regelsæt Myndighed Tidshorisont Forventning Planloven FK 6 måneder + (Landzonetilladelse) Kystbeskyttelsesloven (Etablering af kystsikringsdiger) KDI 6-12 måneder?/- Det er usikkert hvad udfald vil være, kan afhænge af detailudformning. Ved oprettelse af kystsikringslag med udgiftsfordeling kan sagsbehandlingstiden forøges væsentligt Habitatdirektivet (Evt. Natura 2000 konsekvensvurdering) Planloven (VVM screening) Planloven (VVM redegørelse) 12 måneder?/- Her vil være mulighed for at inddrage alternativer med mindre miljøpåvirkning Naturbeskyttelsesloven (Beskyttede naturtyper) Naturbeskyttelsesloven (Strandbeskyttelseslinje) Bemærkning FK (KDI/NST) FK (KDI/NST) FK (KDI/NST) 3 måneder?/- Vil reducere naturtyper og være fysisk indgreb 2 måneder?/- Det er usikkert om udfald vil være krav om udarbejdelse af redegørelse, men det kan være den sandsynlige løsning FK 3-6 måneder?/- Vil reducere arealet KDI 3-6 måneder?/- Vil være i modstrid med formålet 49 / 51

50 Museumsloven (Sten- og jorddiger) Naturbeskyttelsesloven (Fredning) 6-12 måneder?/- Det er usikkert hvordan nævnet vil reagere, der kan være behov for detailændringer Miljøbeskyttelsesloven (Jordflytning) Vandløbsloven (Nye vandløb, pumper og højvandslukker) Skovloven (Fredskovpligt) FK 6-12 måneder?/- Vil være i modstrid med formålet Fredningsnævnet FK 3-6 måneder + FK 3-6 måneder + Ved oprettelse af pumpelag med udgiftsfordeling kan sagsbehandlingstiden forøges væsentligt. NST 3-6 måneder + Kan kræve etablering af erstatningsskov i forholdet 2:1 + angiver at tilladelse forventes? angiver at det er usikkert om tilladelse kan forventes. - angiver at tilladelse ikke kan forventes uden yderligere undersøgelser, afklaring af konsekvenser og gennemførelse af kompenserende foranstaltninger. FK (Frederikssund Kommune). KDI (Kystdirektoratet) og NST (Naturstyrelsen) er indsat i parentes visse steder som myndighed. Sagsbehandlingstiderne er groft anslået, men er indskrevet for at tydeliggøre, hvor der kan være flaskehalse for projektets gennemførelse Tidsplan for etableringen Dette afsnit er pt. ikke udarbejdet Referencer /1/ 2012 Højvandsstatistikker. Kystdirektoratet, /2/ DMI.dk - /3/ Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6, 2014 /4/ Kyst.dk - /5/ US Army Corps og Engimneers, Shore Protection Manual. /6/ Pullen, T. et al., 2007EurOtop. Wave overtopping of Sea Defences and related Structures. Assessmant Manual. 50 / 51

51 51 / 51

Frederikssund Kommune Skitseprojekt Kystsikring ved Dalby Huse

Frederikssund Kommune Skitseprojekt Kystsikring ved Dalby Huse Frederikssund Kommune Skitseprojekt Kystsikring ved Dalby Huse SKITSEPROJEKT Rekvirent Frederikssund Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3691600047 Projektleder Udarbejdet

Læs mere

Dalby Huse Ingen grundejerforening. Over Dråby Strandkærgård. Viben. Jørn Harnfeldt. Niels Gottlieb (afbud)

Dalby Huse Ingen grundejerforening. Over Dråby Strandkærgård. Viben. Jørn Harnfeldt. Niels Gottlieb (afbud) REFERAT Projekt Projektnr. 3691600047 Skitseprojekt for kystsikring i Dalby Huse og Over Dråby Møde Emne Sted Midtvejsmøde Plan for udarbejdelse af skitseprojekter Frederikssunds Kommune, Slangerup Mødedato

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag Roskilde Kommune har besluttet at gennemføre en VVM-proces for løsning til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark. Roskilde Kommune ønsker at etablere en digeløsning

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige NOTAT Projekt Oversvømmelse i Skovmose på Sydals Projektnummer 1431100020 Kundenavn Emne Til Fra Kvalitetssikring Sønderborg Kommune Grundlag for prioritering af projektforslag Hans Erik Jensen Ebbe Enøe

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark. VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6.

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark. VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. DEBATOPLÆG Jyllinge Nordmark VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. september 2015 Roskilde Kommune, juni 2015 Roskilde Kommune Rådhusbuen 1

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Sagsnr P-4-15

Sagsnr P-4-15 Jyllinge og Tangbjerg Digelag Dato xx. november 2016 Sagsnr. 01.16.00-P-4-15 TEKNIK, MILJØ OG ERHVERV VVM-tilladelse til etablering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen 1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens

Læs mere

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud

Læs mere

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark TIL POLITISK BEHANDLING

DEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark TIL POLITISK BEHANDLING DEBATOPLÆG Jyllinge Nordmark VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. september 2015 Roskilde Kommune, maj 2015 Roskilde Kommune Rådhusbuen 1

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Tekst fra ansøgning på mail sendt til Naturstyrelse som har videre sendt mailen til Kystdirektoratet. Den 26. juli 2015 Digelaget for Havnebydiget, i den sydlige ende af Rømø, ønsker at forstærke diget

Læs mere

Diger i Frederikssund Kommune

Diger i Frederikssund Kommune Diger i Frederikssund Kommune Ariis 31-01-2014 Havvandstande ved oversvømmelsen 6. december 2013 Ved Roskilde blev der målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på 2,06 m. Forsyningen har ved måling på

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Skive Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.

Skive Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Kystdirektoratet J.nr. 11/00759-64 Ref. Thomas Larsen 17-11-2014 Tilladelse til forlængelse af det sydlige dige ved Karup Å ud for Viborgvej, Skive Kommune. Kystdirektoratet

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S By, Kultur og Miljø Præsentation 2 SKITSEPROJEKT Analyse af stormflodshændelser Løsningskoncept for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Grundejerforeningen for Laveskov Villaby C/O Jan Severin Strandmarken 7 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 14/00501-46 Ref. Ilse Gräber 22-10-2015 Tilladelse til forlængelse stensætning ud for højvandsbeskyttelse,

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Havneby Dige Magnus Skak Jensen Vestergade 9 6792 Rømø Kystdirektoratet J.nr. 15/00762-30 Ref. Anni Lassen 14-01-2016 Tilladelse til forstærkning af Havneby Diget, matr. 241 Kirkeby, Rømø, Tønder Kommune

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 213) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fortsættelse og en

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato

Læs mere

Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg

Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Højkol Bæk Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Silkeborg

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen

Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen Program 18:00 Velkomst - Børge Carlsen, digegruppen 18:10 Baggrund og den videre proces 18:20 Præsentation af skitseprojekt

Læs mere

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse

Læs mere

NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13)

NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13) NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13) By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2269681 Ref. JNAL / 8LD Redegørelse for afholdt kap. 1a borgermøde om kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark og

Læs mere

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom. Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist. NOTAT Projekt Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Projektnummer 2231200004 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Vrist pumpelag Svar på skrivelse fra pumpelaget af xxxx Vrist Pumpelag

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Lammefjordens Dige- og Pumpelag Den 17. december VVM-tilladelse til ændret afvanding af den indre del af Lammefjord

Lammefjordens Dige- og Pumpelag Den 17. december VVM-tilladelse til ændret afvanding af den indre del af Lammefjord Lammefjordens Dige- og Pumpelag hm@audebopumpestation.dk Den 17. december 2015 til ændret afvanding af den indre del af Lammefjord I henhold til Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025 ændring af afvandingsforhold

Læs mere

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sand- og ralfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sand- og ralfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jørn Lynge Albertsen Kystdirektoratet J.nr. 15/00233-29 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 20-01-2016 Ny tilladelse til kystbeskyttelse i form af sandfodring på Hedelyngen 28, matr. 4aa, Langø, Stubberup, Kerteminde

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

Kabelprojekt mellem Bilstrup og Idomlund Bilag vedrørende fokusområder i Holstebro Kommune Skive Kommune

Kabelprojekt mellem Bilstrup og Idomlund Bilag vedrørende fokusområder i Holstebro Kommune Skive Kommune Kabelprojekt mellem Bilstrup og Idomlund Bilag vedrørende fokusområder i Holstebro Kommune Skive Kommune Dok. 15/00917-4 1/7 Holstebro Kommune Nordre Ringvej nordvest om Holstebro Energinet.dk har været

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Castberggård Kommuneplantillæg nr. 15 Baggrund I forbindelse med Lokalplan 1098, udarbejdes kommuneplantillæg nr. 15, for at sikre den fremtidige disponering

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5

Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Anmeldeskema Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for projekt om hævning af vandstanden i Stenholt Mose

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for projekt om hævning af vandstanden i Stenholt Mose Silkeborg Kommune Natur- og Miljøsektionen Sendt med mail til: natur@silkeborg.dk 17. juni 2015 Afgørelse om ikke-vvm-pligt for projekt om hævning af vandstanden i Stenholt Mose Silkeborg Kommune, Natur

Læs mere

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Regulering af afvandingsgrøft ved

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-screening af sø efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. 1. Projektbeskrivelse Den 30. september 2016 Sagsnummer 16/14340 Ansøger Anlæg Placering Ejer Peter Bang Vind, Nordre

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Skitseprojekt.

Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Skitseprojekt. Side 1 Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt :

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind

Læs mere

2. Grundejerforeningen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

2. Grundejerforeningen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. Langøhuse Grundejerforening v/ole Simmelholt Mariavænget 41 5260 Odense S Kystdirektoratet J.nr. 14/00652-17 Ref. Anni Lassen 12-05-2015 Tilladelse til kystbeskyttelse i form af dige og spunsvæg gennem

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jesper Sand Carlsen Nymøllevej 1 2800 Kongens Lyngby Kystdirektoratet J.nr. 13/00874-33 Ref. Ilse Gräber 23-04-2014 Tilladelse til høfde ud for matr. nr. 4s, Venø By, Venø, Struer Kommune Kystdirektoratet

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere