Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret"

Transkript

1 Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

2 Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Vedtaget af Kommunalbestyrelsen: 18. marts 2013 Godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt: 17. maj 2013 Udgiver: Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Kontakt: Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret Brian Hansen Westerheim Grafik: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

3 Nordre Fasanvej Kvarteret Frederiksbergs frikvarter Når områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret slutter i 2018 er tilstedeværelsen af mangfoldighed, små grønne og blå møde- og aktivitetssteder og de særlige oplevelser kendetegnende for kvarteret. I kvarteret vil alle kunne færdes trygt, beboerne nyder tilværelsen i sunde boliger, og det frodige, klimatilpassede kvarter rummer et væld af nye muligheder for aktiviteter og ophold. Den ny større idrætsfacilitet, som holder åbningsarrangement sammen med områdefornyelsens afslutningsfest, er en attraktion som trækker folk til kvarteret og som giver gode muligheder for bevægelse og motion for forskellige brugere. Området omkring Bispeengbuen er ved at blive omdannet til helt unikt byrum i Hovedstaden, som ikke blot vil løfte Nordre Fasanvej Kvarteret, men også give noget særligt til hele Hovedstadsområdet. Kvarteret favner og understøtter behovene hos kvarterets mange unge, samt hos de lokale virksomheder og iværksættere, som alle er med til at skabe et attraktivt kvarter. Nordre Fasanvej Kvarteret er blevet beskrevet som et frikvarter et frirum - hvor nye idéer kan afprøves, og hvor kreativitet kan udfoldes i anderledes rammer. Et kvarter, der kan noget, resten af Frederiksberg ikke kan og det skal bevares. Samtidig skal Nordre Fasanvej Kvarteret hænge sammen med Frederiksberg og de kvaliteter, Frederiksberg er kendt for høj bykvalitet, træer og grønne, gode byrum. Frederiksberg skal helt ud til kanten og Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et særligt hjørne i Hovedstadens grønne hjerte.

4 syd nord

5 Kære læser Med dette program for områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret ønsker Frederiksberg Kommune at skabe rammerne for en fremtidig udvikling af kvarteret. Et program, der skal sikre en positiv udvikling på kort og især på langt sigt! Udarbejdelse af programmet har budt på dialogmøder og workshops med lokale beboere, foreninger, institutioner og erhvervsdrivende, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på kvarterets folkeskole - Skolen på Duevej. Med programmet vil vi gøre visionerne synlige og vise vejen, men en del af indholdet og indsatserne skal udvikles gennem et tværgående samarbejde mellem offentlige og private parter. Der er tale om et program for to selvstændige områdefornyelser Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Det er to områder med hver deres karakter og potentialer, men sammenfaldende udfordringer. De to områdefornyelser omtales i daglig tal: Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret. De to områdefornyelser er indbyrdes forbundne ved at have en fælles kommunal styregruppe, en fælles kommunal projektgruppe, et fælles områdefornyelsessekretariat, samt en fælles kvartergruppe bestående af centrale lokale aktører og fælles arbejdsgrupper, hvor borgere og aktører kan tage del i udviklingen af konkrete projekter og indsatser. I programmet finder du:» En beskrivelse af Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd med fokus på udfordringer og potentialer, herunder behovet for byfornyelse.» Et overblik over de væsentligste strategier, planer og initiativer, som områdefornyelsen tænkes sammen med.» Beskrivelse af de temaer, som Frederiksberg Kommune vil rette sine indsatser mod i forbindelse med områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret. Herunder væsentlige samarbejder.» I den sidste del af programmet præsenteres organisering, væsentlige arbejdsmetoder og den samlede tidsplan og økonomiske oversigt. Temaerne for områdefornyelsen er Tryg færden, Klima og samling om det grønne, Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold, Unges hverdag, Lokale virksomheder og iværksætterkultur, Bispeengbuen og Boligmiljø. Temaerne angiver, hvad der skal arbejdes med i områdefornyelsen. Frederiksberg Kommune har som bilag til programmet udarbejdet en investeringsredegørelse, der har som mål at tiltrække yderligere investeringer til kvarteret. Investeringsredegørelsen beskriver investerings- og udviklingspotentialerne i det nordlige Frederiksberg og i de omkringliggende kvarterer og inviterer grund- og ejendomsejere, virksomheder med flere til at samarbejde om at udvikle Nordre Fasanvej Kvarteret og området omkring.

6 indholdsfortegnelse introduktion temaer tryg færden Klima og samling om det grønne mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag lokale virksomheder og iværksætterkultur bispeengbuen boligmiljø Organisering, arbejdsmetode og økonomi

7 Introduktion» hvad er en områdefornyelse?» hvorfor områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret?» Nordre Fasanvej Kvarteret fysisk» Nordre Fasanvej Kvarteret socialt og kulturel» områdefornyelsens samspil med Frederiksberg Kommunes strategier og planer» Målsætning

8 Introduktion Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5- årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde, som har behov for et særligt fokus. Områdefornyelsen administreres og faciliteres af kommunen, så der understøttes en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger og institutioner. De centrale elementer i en områdefornyelse er:» At inddrage og samarbejde med lokale aktører og borgere.» At forbedre byrum parker, veje, pladser og stier.» At koordinere og skabe bedre sammenhæng mellem både fysiske og sociale indsatser.» At styrke private investeringer i området.» At forbedre boliger og friarealer - i samspil med byfornyelsen. Økonomi Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 dele fra kommunen. Herudover er det centralt at der tiltrækkes yderligere midler fra private, fra fonde og puljer såvel kommunale, som statslige. Nordre Fasanvej Nord er finansieret med 6 mio. kr. fra staten og 12 mio. kr. fra Frederiksberg kommune, og Nordre Fasanvej Syd er finansieret med 7,5 mio. kr. fra staten og 15 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune. 8

9 Hvorfor områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret? Nordre Fasanvej Kvarteret rummer stor diversitet både fysisk, socialt og kulturelt. Diversiteten er et stort potentiale, men kvarteret rummer også en række udfordringer, som betyder, at det ikke fuldt ud lever op til potentialet som et godt hverdagskvarter. Kvarteret har kun få muligheder for aktiviteter og møder mellem folk, der er få grønne arealer, og de arealer, der er, er nedslidte eller opfattes som utrygge eller utilgængelige. I forhold til gennemsnittet på Frederiksberg er der en stor andel af boliger, der ikke har eget bad og toilet, ligesom risikoen for oversvømmelse i tilfælde af skybrud er høj. Yderligere er der en række trafikale udfordringer, især for fodgængere og cyklister, som oplever, at det er utrygt at komme rundt i kvarteret, da der på flere strækninger er dårlige oversigtsforhold og befærdede veje. I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd ligger Frederiksbergs største almennyttige boligbebyggelse Stjernen, hvor andelen af sårbare unge er større end i de fleste andre beboelsesområder på Frederiksberg. Området omkring Bispeengbuen, i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord, som har stor skala og et dominerende industrielt islæt er slidt og mørkt. Mange finder det utrygt, og det udgør en mental barriere. I Frederiksberg Kommune har der tidligere været områdefornyelse i seks områder, men disse har haft et langt mindre omfang og udfordringer af andre karakterer sammenlignet med Nordre Fasanvej Kvarteret, hvor især kvarterets sammensatte karakter, med blandt andet området omkring Bispeengbuen som noget helt særligt for Frederiksberg. Endvidere vil der sideløbende med områdefornyelsen være store klima- og byfornyelsesindsatser i kvarteret, som skaber store mulighed for synergi indsatserne imellem. Endelig udgør et samarbejde med Københavns Kommunes områdefornyelse i Fuglekvarteret, som støder op til Nordre Fasanvej Kvarteret, et stort potentiale. Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret er derfor en unik chance for en ny form for byudvikling på Frederiksberg, hvor det bliver muligt i en større skala at koordinere og søge samspil mellem de fysiske, sociale og kulturelle indsatser, og borgernes og lokale aktørers erfaringer og perspektiver. En om rådefornyelse skal sikre en helhedsorienteret indsats, hvor de forskellige forvaltninger i kommunen og andre aktører kan stå på skuldrene af hinanden og løfte kvarteret i flok. Socialt og kulturelt har kvarteret mange ressourcer, men der behov for en koordinering og understøttelse af disse, så de i højere grad kan blive et aktiv i alle borgeres hverdag; ikke mindst i forhold til at styrke kvarterets mange unge, kulturen og erhvervslivet, som har behov for stimulering. 9

10 Nordre Fasanvej Kvarteret Fysisk I dette afsnit beskrives de fysiske udfordringer og potentialer i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. De væsentligste fysiske udfordringer i både Nord og Syd er:» Svært for gående og cyklende at færdes på tværs i kvarteret og finde alternativer til de stærkt trafikerede veje.» Meget få muligheder for aktiviteter og ophold.» Ved store mængder nedbør er kvarteret yderst sårbart. Ser man på Nordre Fasanvej Kvarteret i et overordnet perspektiv, så forandres den fysiske karakter fra den sydlige til den nordlige del. Den sydlige del af kvarteret grænser op til Svømmehalskvarteret, som har undergået store forandringer i forbindelse med flere års by- og områdefornyelsesindsats og i dag minder mere om det klassiske Frederiksberg. En sådan karakter præger også den sydlige del af Nordre Fasanvej Kvarteret. Jo længere nord, man kommer i kvarteret, desto mere ændres karakteren, og den klassiske karréstruktur brydes mere og mere op for at ende i en større skala med Bispeengbuen, S-togsbanen og Novozymes. Nordre Fasanvej gennemskærer både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Vejen er ikke ret bred taget i betragtning af den store mængde trafik, der dagligt kører på vejen. Endvidere medfører vejens nord - syd vendte orientering med tæt facade bebyggelse langs vejen, at der ikke lukkes meget sollys ned på strækningen, ligesom mange af facaderne langs vejen fremstår misligholdte. Alt dette tilsammen resulterer i, at Nordre Fasanvej, til trods for at vejen er godt vedligeholdt, der er anlagt cykelsti og plantet træer, opfattes dunkel og usikker at færdes på. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Området omkring Bispeengbuen i Nord er som beskrevet karakteriseret af en stor skala. Det danner baggrund for spændende aktiviteter, men opleves også utrygt. Selve Bispeengbuen, Ågade og S-togsbanen opleves som mentale og fysiske barrierer. Området langs med kommunegrænsen fremstår generelt meget slidt - lidt som ingenmandsland. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har en blandet karakter og rummer blandt andet en lille oase med villaveje, hvor boliger er blandet med mindre håndværks- og serviceerhverv. I midten af kvarteret ligger det almennyttige boligområde Stjernen, som rummer gode udearealer, men i høj grad opleves som isoleret fra resten af kvarteret. 10

11 BISPEENGBUEN S-TOGSBANE NORD FORLØB LANGS KOMMUNEGRÆNSEN NORDRE FASANVEJ ÅGADE STJERNEN OASE MED VILLAER OG ERHVERV SYD

12 Mangel på offentligt tilgængelige arealer til aktiviteter og ophold Tilsammen udgør offentlige, grønne arealer kun 1,4 procent af det samlede Nordre Fasanvej Kvarter. I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er efterspørgslen på grønne arealer og steder for aktiviteter og ophold, når man spørger lokale aktører og beboere, stor. Dette underbygges også af en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på Skolen på Duevej og Skolen på Nyelandsvej. Svarene indikerer, at eleverne savner grønne områder med varierede muligheder for aktiviteter og ophold, og de giver udtryk for, at de sætter pris på pæne, rene og veloplyste steder med græs, buske og træer. Egernvej og Fuglebakkekvarteret (uden for kvarteret) bliver af et stort flertal fremhævet som særligt attraktive steder, hvilket de blandt andet forklarer med, at området er pænt vedligeholdt og frodigt. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I hele Nordre Fasanvej Kvarteret er det mest besøgte mødested den nyåbnede genbrugsstation, som ligger i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord (faktisk ligger størstedelen i Københavns Kommune). Denne rummer, ligesom nicher og hjørner på Nitivej og Kronprinsesse Sofies Vej, samt nogle mindre grønne arealer, potentiale til mødesteder og små byrum. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har Skolen på Duevej udearealer, der består af en asfaltbane og en kunstgræsbane. Sidstnævnte kan også bruges efter skoletid. Endvidere er boldbanerne på Stjernen tilgængelige, men anvendes ikke af ret mange børn og unge, som er bosat uden for bebyggelsen. Ungdomsklubben Jokeren for de årige har blot en lille, nedslidt asfaltgård, der ikke opmuntrer til leg og bevægelse. Disse nævnte udearealer rækker langt fra til de mange børn og unge samt øvrige beboere og brugere af kvarteret. Anvendelsen af skolens udearealer skaber endvidere konflikter med nogle af skolens naboer. En opgradering og bedre udnyttelse af de eksisterende offentligt tilgængelige udearealer rummer potentiale for at skabe flere og bedre byrum, der indbyder til såvel ophold som aktivitet. For eksempel kan nævnes Ågadeparken, som løber i og uden for kvarterets nordøstlige kant, det vil sige delvist også i Københavns Kommune, som mange beboere i dag ikke har kendskab til. Små nicher langs eksempelvis Godthåbsvej og hjørner. På kortet til højre kan du se steder i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, som har potentiale til opgradering, udvikling af nye byrum eller midlertidig anvendelse. 12

13 HILLERØGADE BORUPSALLE SIGNATURFORKLARING: NORDRE FASANVEJ NORD FACADER OG BYRUM PÅ NORDRE FASANVEJ BUNKERS HOTELGRUNDEN OMRÅDET VED BISPEENGBUEN GRØNT OMRÅDE VED FUGLEBAKKEVEJ NEDSLIDT OMRÅDE VED BISPEENGBUEN ÅGADEPARKEN SKOLEGÅRD PÅ SKOLEN PÅ DUEVEJ UDEAREALER PÅ STJERNEN TOM BYGGEGRUND UNGDOMSKLUBBEN JOKERENS GÅRDRUM OASE MED VILLAER OG ERHVERV GODTHÅBSVEJ KRONPRINSESSE SOFIES VEJ MARIENDALSVEJ SYD

14 Tomme og delvist anvendte kvadratmetre I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er der en del tomme erhvervslokaler. Ved midlertidig udnyttelse udgør især de tomme erhvervslokaler et potentiale for kvarteret. Dertil kommer de mange ubenyttede bunkers, som kan bringes i spil som mulige opholds- eller aktivitetssteder eller vandreservoirer i forbindelse med klimatilpasningen. Der er altså flere muligheder for at vende nogle af udfordringerne i kvarteret til potentialer og dermed tænke flere ting sammen og skabe en øget værdi. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Nordre Fasanvej Kvarteret Nord rummer ligeledes en del tomme grunde. Grunden umiddelbart nord for Bispeengbuen, som i daglig tale omtales hotelgrunden, er den mest iøjefaldende, som bidrager til et trist udtryk. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er det byggegrunden på Mariendalsvej, som især tiltrækker sig opmærksomhed. Problematiske og potentielle forbindelser for gående og cyklende Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er begge karakteriseret ved flere trafikerede veje. Fælles for begge er Nordre Fasanvej. På denne er der planlagt cykelsuperstier, hvilket også gælder for den del af Godthåbsvej, der løber vest for Nordre Fasanvej, som går over kommunegrænsen. Generelt set vanskeliggør de trafikale forhold færden på tværs i kvarteret særligt for gående og cyklende, da der ikke findes tydelige alternativer til de trafikerede veje. Med gående og cyklende menes også kørestolsbrugere, gangbesværede og barnevogne. Færden til det øvrige Frederiksberg og resten af Hovedstaden går også ad de stærkt trafikerede veje, og lignende udfordringer for gående og cyklende gør sig i denne forbindelse gældende. Med den kommende cityring, hvor der blandt andet bliver opført en station ved Aksel Møllers Have på Godthåbsvej, en ved Nørrebro station og en ved Nuuks Plads på Jagtvej i Københavns Kommune, er der dog skabt grobund for gode forbindelser til resten af hovedstaden. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er det særligt Hillerødgade, Borups Allé og Bispeengbuen, der er markante. Disse strækninger er mere eller mindre vanskelige at krydse for fodgængere og cyklister. Omkring Bispeengbuen er der i samarbejde med Københavns Kommune planer om gennemførelse af Grøndalsruten, der kommer til at løbe nordvest for området, samt anlæggelse af en stiforbindelse langs S- togsbanen til Nørrebro Station. Grøndalsruten kan også potentielt forbindes med Ågadeparken I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Syd er Godthåbsvej en af de mest trafikerede veje. Mariendalsvej, som krydser Nordre Fasanvej, er ikke nær så trafikeret, men den opfattes som svær at krydse som gående eller cyklende grundet dårlig udnyttelse af vejens areal og dårlige oversigtsforhold. Dette gør sig også i høj grad gældende for Kronprinsesse Sofies Vej, der løber parallelt med Nordre Fasanvej. Kronprinsesse Sofies Vej rummer potentiale for at etablere en 14

15 M NORD M SIGNATURFORKLARING: PLANLAGTE CYKELSUPERSTIER KOMMENDE METROSTATIONER PLANLAGT STI TIL NØRREBRO STATION GRØNDALSRUTENS FORLÆNGELSE KRONPRINSESSE SOFIES VEJ ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE STJERNEN FORBINDELSER GENNEM STJERNEN M SYD M

16 Tomme Tomme og delvist og delvist anvendte kvadratmetre områder er udpeget som risikozone ved skybrud, blandt andet under og omkring Bispeengbuen, Nordre Nordre Fasanvej Kvarteret rummer rummer en del en del tomme tomme grunde. grunde. Ågadeparken Grunden umiddelbart og krydset nord mellem nord for for Falkoner Bispeengbuen, Allé og Godthåbsvej. Potentialet ligger i at tænke de øge som som i daglig i daglig tale omtales omtales hotelgrunden, samt samt byggegrunden mængder på på nedbør Mariendalsvej som er de er ressource to de mest to mest for iøjefaldende kvarteret. eksempler, som som bidrager bidrager til et til trist et trist udtryk. udtryk. Endvidere findes findes i i kvarteret en del en del tomme tomme erhvervslokaler. Ved Ved Endvidere er især den nordlige del af området omkring Bispeengbuen meget støjbelastet, med et midlertidig udnyttelse udgør udgør især især de tomme de tomme erhvervslokaler samtidigt et et potentiale for for kvarteret. Dertil Dertil støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget. Det høje støjniveau og de høje temperaturer p kommer kommer de mange de mange ubenyttede bunkers, bunkers, som som kan kan bringes bringes i spil i spil som som mulige mulige opholds eller eller aktivitetssteder være en hindring for udviklingen af byliv. eller eller vandreservoirer i i forbindelse med med klimatilpasningen. tryggere forbindelse gennem kvarteret, idet den er overdimensioneret i Modelleret 100 års regn forhold til den reelle trafik, Udfordringer hvilket muliggør med med klimatilpasning en omdisponering og støj og støj af vejen. Området omkring Bispeengbuen Ligeledes er Stjernen, som rummer åbne og tilgængelige udearealer, i er særligt udsat for oversvømmelser kraft af bebyggelsens placering Klimaet Klimaet er tæt under ved under Nordre forandring, Fasanvej, og der og der vil hvor i vil fremkommelighed for biler, busser og terræn og og terræn cyklister oversvømmes, prioriteret, og hvor og hvor et de potentiale store de store regnmængder for at skal skal håndteres lokalt, lokalt, hvis hvis ikke ikke kloaksystemet i fremtiden komme komme flere flere episoder med med kraftig kraftig nedbør, nedbør, hvor hvor kældre ved kældre skybrud. skabe indbydende forbindelser opgraderes. gennem Samtidigt boligområdet vil der vil der på sigt på for sigt være gående. være perioder perioder med med højere højere temperaturer og tørke, og tørke, som som vil betyde vil betyde at at byen byen yderligere opvarmes, og som og som vil øge vil øge risikoen risikoen for for en høj en høj koncentration af af luftforurening. 0-5 cm 5-10 cm Udfordringer med I klimatilpasning Nordre I Nordre Fasanvej Fasanvej og Kvarteret støj har har beboerne ved ved de seneste de seneste skybrud skybrud erfaret erfaret store store mængder nedbør, nedbør, og flere og flere cm Både i Nordre Fasanvej Kvarteret områder Nord udpeget er udpeget og Nordre som som Fasanvej risikozone ved Kvarteret ved skybrud, skybrud, Syd blandt blandt andet andet under under og omkring og omkring Bispeengbuen, cm har beboerne ved de seneste Ågadeparken skybrud og krydset erfaret og krydset store mellem mellem mængder Falkoner nedbør, Allé Allé og og Godthåbsvej. Potentialet ligger ligger i at i tænke at tænke de øgede øgede cm flere områder er udpeget mængder som risikozone nedbør nedbør som ved som en skybrud. en ressource Potentialet for for kvarteret. i forhold til et løft af kvarteret ligger ikke blot i at fjerne regnvandet, men også Endvidere især er især den den nordlige nordlige del del af området af området omkring omkring Bispeengbuen meget meget støjbelastet, med med et et cm cm i at tænke de øgede mængder nedbør som en ressource for kvarteret, cm støjniveau på 75dB. på 75dB. Borups Borups Alle Alle er også er også støjplaget. Det. Det høje høje støjniveau og de og høje de høje temperaturer på sigt på sigt kan kan der kan give nyt liv til byrum. være være en hindring en hindring for for udviklingen af byliv. af byliv. Modelleret 100 års regn. Støjkort Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er området under og omkring Bispeengbuen et knudepunkt i forhold til løsninger for at tilbageholde og føre regnvand på rette spor. Endvidere er dette område omkring Bispeengbuen meget støjbelastet, med et støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget. Det høje støjniveau kan på steder være en hindring for udviklingen af byliv. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er Ågadeparken et centralt punkt forhold til klimatilpasningsplaner, men krydset mellem Falkoner Allé og Godthåbsvej er som nedenstående kort viser også belastet. Modelleret års års regn. regn. Støjkort (til grafiker: der skal stå db i stedet for i Bispeengbuen og trafikvejene Billede tekst: Området omkring Bispeengbuen omkring er eller i kvarteret er særligt støjbelastede. særligt udsat for oversvømmelser ved skybrud. Billede tekst: Bispeengbuen og trafikve omkring eller i kvarteret er særligt støjb Støjkort Støjkort db 58 db 63 db 68 db 73 db (til grafiker: (til grafiker: der der skal skal stå stå db i db stedet i stedet for for isovalue) Billede Billede tekst: tekst: Området omkring omkring Bispeengbuen er er særligt særligt udsat udsat for for oversvømmelser ved ved skybrud. skybrud. Billede Billede tekst: tekst: Bispeengbuen og og trafikvejene

17 Byfornyelse Behovet for byfornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd er højere end gennemsnittet på Frederiksberg. Behovet er især markant omkring Nordre Fasanvej, hvor facaderne trænger til renovering. Størsteparten af boligerne med installationsmangler er andelsboliger, mens private udlejningsboliger udgør godt en tredjedel af områdets boliger med installationsmangler i det nordlige kvarter og godt en femtedel i det sydlige. Der er et stort behov for friarealforbedringer, hvoraf flere gårdrum indeholder mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvilket kan skabe konflikter, idet de erhvervsdrivende og beboerne ofte har modsatrettede interesser til affaldssortering, støj og anvendelse af udearealet. I forbindelse med bygningsfornyelse opgraderes også boligernes energimærkning og ligeledes tænkes løsninger på klimaudfordringer ind, særligt i forbindelse med friarealforbedringer, hvor eksempelvis lokal afledning af regnevand og grønne tage på eksempelvis skure med fladt tag søges implementeret. Behovet for byfornyelse i tal: Byfornyelses- og områdefornyelsesindsatsen skal koordineres for at opnå synergieffekter ved at gennemføre projekter efter de forskellige støttemuligheder. Nordre Fasanvej Nord Nordre Fasanvej Syd Frederiksberg Kommune Boliger uden eget toilet 0,75 % 3 % 1 % Boliger uden eget bad 14 % 18 % 8,25 % Boliger uden bad og toilet 0,7 % 2 % 0,50 % Gennemsnitlig størrelse på lejligheder 78 m 2 74 m 2 90 m 2 Andel af boliger under 60 m 2 19 % 21 % 14 % 17

18 18 Nordre Fasanvej Kvarteret socialt og kulturel I dette afsnit beskrives de sociale og kulturelle udfordringer og potentialer i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. De væsentligste udfordringer er:» Dele af kvarteret er præget af utryghed.» Dele af kvarteret har et dårligt ry.» Dele af kvarteret har lavt uddannelsesniveau.» Bevarelse og styrkelse af et mangfoldigt erhvervsliv.» Manglende netværk kvarterets aktører imellem. Socialt adskiller Nordre Fasanvej Kvarteret sig som helhed ikke væsentligt fra resten af Frederiksberg. Der er en lidt højere andel af arbejdsløshed og uddannelsesniveauet er en smule lavere, men i dele af kvarteret er der i de senere år sket et skred i forhold til hærværk og oplevelsen af utryghed ved at færdes i kvarteret. I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er der ligeledes i det almene boligområde Stjernen en række boligsociale udfordringer, blandt andet i forhold til isolation af området og lavt uddannelsesniveau. Lige omkring halvdelen (51 procent) af beboerne over 15 år i Stjernen har ikke en uddannelse, der er højere end grundskolen. Det samme tal for hele Frederiksberg er 24,7 procent. Erhverv Nordre Fasanvej Kvarteret rummer en del lokalt erhvervsliv indenfor såvel handel, produktion samt videnserhverv og kreative erhverv. Den gennemgående vej i kvarteret, Nordre Fasanvej, rummer både detailhandel og serviceerhverv, men flere steder er der lukkede og ubrugte butikslokaler. I forbindelse med erhverv i både Syd og Nord er det vigtigt at nævne Frederiksberg Experience (FEX), som er Frederiksbergs handels- og erhvervsforening, og deres Gadezone initiativet, der arbejder i fem forskellige områder på Frederiksberg, for at styrke handel og erhverv lokalt. Der er fokus på at lave events, samarbejder og vidensdeling, der styrker virksomhedernes udvikling, sammenhængskraft og kundegrundlag. Eksempler er kulturevents, som tiltrækker kundestrømme eller energispareinitiativer, som nedbringer virksomhedernes omkostninger. Frederiksberg Kommune arbejder allerede tæt sammen med FEX. Foreningen og gadezone-initiativ er således interessant fortsat at samarbejde med i forhold til at styrke handelslivet og iværksætterkulturen i Nordre Fasanvej Kvarteret. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Detailhandlen er koncentreret langs Godthåbsvej og Falkoner Allé, som indgår i nogle af Frederiksbergs primære centerstrøg. I området omkring og ved Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej befinder sig en del servicevirksomheder og kreative erhverv. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er der handel på Hillerødgade og Borpus Allé. Novozymes er den store virksomhed i kvarteret, som også dominerer det fysiske udtryk. Videns- og servicevirksomheder og kreative erhverv er spredt ud over hele kvarteret, dog med koncentrationer ved Hillerødegade og Nitivej.

19 Unge koncentreret i Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, udmærker sig ved at have rigtig mange unge i alderen år, hvilket fremgår af kortet til højre. Mange af de unge i kvarteret er overordnet set velfungerende, men der er ikke mange tilbud eller aktivitetsmuligheder for dem, og skolerne og institutionernes arealer er små. Stjernen rummer flere sårbare unge end resten af kvarteret. Unge med større risiko for at falde ud af uddannelsessystemet og ikke få fodfæste på arbejdsmarkedet. I forhold til andelen af unge i kvarteret udgør denne gruppe ikke numerisk en stor del, men det aktuelle billede er, at denne gruppe unge, ifølge beboere og professionelle, der arbejder med disse unge, bidrager til en følelse af utryghed i kvarteret. Generelt set er der rigtig mange unge i Stjernen og i kvarteret i sin helhed. Som det fremgår af det nederst kort til højere gælder det også for Stjernen, at der er en forholdsmæssig stor andel af unge på kontanthjælp. Kort over befolkningstætheden i aldersgruppen år. Den almene boligbebyggelse Stjernen ligger under den mørkegrønne kvadrat, der illustrerer en tæthed på mere end 500 unge inden for 100x100 meter, som hver kvadrat er. Unge på kontanthjælp 19

20 HILLERØGADE SIGNATURFORKLARING: HANDELSSTRØG ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE LUNDTOFTEGADE ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE STJERNEN OMRÅDET VED BISPEENGBUEN KIRKER BORUPSALLE NORDRE FASANVEJ NORD SKOLEN PÅ DUEVEJ PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL BØRNEINSTITUTIONER UNGDOMSKLUBBEN JOKEREN MARIENDALSHALLEN OASE MED VILLAER OG KREATIVT ERHVERV GODTHÅBSVEJ SYD

21 Uudnyttede ressourcer og potentialer Både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd bærer præg af manglende kulturelle faciliteter og muligheder. Der er dog i og omkring området allerede i dag et væld af kulturelle og sociale ressourcer, som i langt højere grad kan være, med til at løfte kvarteret, hvis de understøttes og der skabes samspil imellem dem. Der er en mangfoldighed af forskellige kulturer, og mange aktører, erhverv, beboere, institutioner og foreninger, som er interesseret i at forbedre og udvikle kvarteret. Der er et stort behov for at skabe netværk, samt at understøtte og udvikle aktørerne, så de bliver en styrket og en forsat ressource. Det samme gælder for de få kvadratmeter der er til rådighed som mødesteder. Disse skal udvikles og steder som Bispeengbuen og Stjernen har et dårligt ry i forhold til blandt andet kriminalitet og hærværk, hvilket afholder mange beboere og brugere fra at benytte disse områder. Sociale og kulturelle initiativer i samspil med fysiske tiltag skal være omdrejningspunktet for at ændre dette ry. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Nord er især området omkring og under Bispeengbuen præget af utryghed, hvilket blandt andet skyldes nedslidte byrum og manglende belysning. Mange beboere og aktører har en opfattelse af, at området er et sted, hvor der bliver brændt biler af, og hvor der foregår lyssky aktiviteter, men forestillingerne er værre end faktum. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Utryghed og dårligt ry gør sig i nogen grad også gældende for arealer i og omkring boligområdet Stjernen. Flere beboere i kvarteret beskriver blandt andet, at de aldrig går igennem boligområdet, fordi en mindre gruppe af unge skaber utryghed, eller fordi de simpelthen ikke ser det som en mulighed. Dette til trods for at vejen gennem Stjernen faktisk er en af de få muligheder for at bevæge sig på tværs i kvarteret. Stjernens beboere er meget åbne for, at beboere fra det omkringliggende område benytter deres udearealer og går gennem boligområdet. Vejen gennem Stjernen og Stjernens udearealer rummer altså et uudnyttet potentiale. Det samme gør sig gældende for Stjernens udearealer. Idræts- og kulturtilbud Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd rummer ganske få idræts- og kulturtilbud og kvarteret har ydermere en lav andel af arealer med offentlig anvendelse (bibliotek, kirke, undervisning og forskning, hospital, daginstitution o.l.) Antallet svarer til 1,5 procent af Frederiksbergs samlede arealer med offentlig anvendelse. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Området under og omkring Bispeengbuen har tidligere huset midlertidige aktiviteter som for eksempel Bas Under Buen, loppemarked og markedsdage. De to sidstnævnte aktiviteter stod beboerinitiativet lokaliseret omkring Bispeengbuen, Liv under Buen for. Liv under Buen arbejder på, som navnet angiver, at skabe liv under og omkring Bispeengbuen. Liv under Buen består af fire boligforeninger på tværs af Frederiksberg og Københavns Kommune, henholdsvis AKB Lundtoftegade, EF Borups 21

Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret 2013 2018 Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret 2013 2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen: XXXXXXX Godkendt af Ministeriet for By, Bolig og

Læs mere

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter Prioriterede indsatser STRATEGI Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET 1 2 Strategi - Bedre

Læs mere

Investeringsredegørelse Nordre Fasanvej Kvarteret, det nordlige Frederiksberg og omkringliggende områder

Investeringsredegørelse Nordre Fasanvej Kvarteret, det nordlige Frederiksberg og omkringliggende områder Investeringsredegørelse 2013 Nordre Fasanvej Kvarteret, det nordlige Frederiksberg og omkringliggende områder Investeringsredegørelse 2013 Nordre Fasanvej Kvarteret, det nordlige Frederiksberg og omkring

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

IDÉKATALOG Bedre forbindelser for bløde trafikanter

IDÉKATALOG Bedre forbindelser for bløde trafikanter IDÉKATALOG Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET Idékatalog - Bedre forbindelser for bløde

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

STRATEGI FOR BYFORNYELSEN PÅ FREDERIKSBERG

STRATEGI FOR BYFORNYELSEN PÅ FREDERIKSBERG STRATEGI FOR BYFORNYELSEN PÅ FREDERIKSBERG 2012-2016 Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge Plan- og Miljøafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Formål side 2 Effekten

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim Første statusrapport for beslutninger om områdefornyelser i hhv. nedslidte byområder i større og mindre byer samt nyere boligområder med sociale problemer Denne første statusrapport, som kommunerne skal

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Bilag 2. By- og Miljøudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan

Bilag 2. By- og Miljøudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan Bilag 2 : Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik 2015- samt ny handleplan - 1 Evaluering af indsatser, der fortsætter i handleplan - Indsats: Frederiksbergs Byrum Hvordan skal Mål: Byens rum skal

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

Pixiudgave BYDELSPLAN FOR VANLØSE 2013

Pixiudgave BYDELSPLAN FOR VANLØSE 2013 Pixiudgave BYDELSPLAN FOR VANLØSE 2013 PROCES OG TIDSPLAN FOR BYDELSPLANEN Vanløse påbegyndte som alle andre lokaludvalg i Københavns Kommune arbejdet med at udarbejde en bydelsplan for bydelen i foråret

Læs mere

Indsigelse til Forslag til lokalplan 194

Indsigelse til Forslag til lokalplan 194 Att. Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Smallegade 1 2000 Frederiksberg Frederiksberg d. 19. maj 2015 Indsigelse til Forslag til lokalplan 194 Skitseforslag til park på Mariendalsvej 55-57 omkranset af cykelstier

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

NOTAT. Endelig vedtagelse af helhedsplan for området omkring Bispeengbuen. Opsamling på ændringer og justeringer.

NOTAT. Endelig vedtagelse af helhedsplan for området omkring Bispeengbuen. Opsamling på ændringer og justeringer. NOTAT 18. januar 2013 Sagsbehandler: CF Dok.nr.: 2012/0002171-24 By- og miljøområdet Endelig vedtagelse af helhedsplan for området omkring Bispeengbuen. Opsamling på ændringer og justeringer. Bygge- Plan-

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum. KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET C Livingwalls (også omslag) Indhold: Introduktion side 0 Til dit fortov side 09 Kort A-E side - Priser og pakker side 8-9

Læs mere