Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret"

Transkript

1 Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

2 Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Vedtaget af Kommunalbestyrelsen: 18. marts 2013 Godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt: 17. maj 2013 Udgiver: Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Kontakt: Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret Brian Hansen Westerheim Grafik: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

3 Nordre Fasanvej Kvarteret Frederiksbergs frikvarter Når områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret slutter i 2018 er tilstedeværelsen af mangfoldighed, små grønne og blå møde- og aktivitetssteder og de særlige oplevelser kendetegnende for kvarteret. I kvarteret vil alle kunne færdes trygt, beboerne nyder tilværelsen i sunde boliger, og det frodige, klimatilpassede kvarter rummer et væld af nye muligheder for aktiviteter og ophold. Den ny større idrætsfacilitet, som holder åbningsarrangement sammen med områdefornyelsens afslutningsfest, er en attraktion som trækker folk til kvarteret og som giver gode muligheder for bevægelse og motion for forskellige brugere. Området omkring Bispeengbuen er ved at blive omdannet til helt unikt byrum i Hovedstaden, som ikke blot vil løfte Nordre Fasanvej Kvarteret, men også give noget særligt til hele Hovedstadsområdet. Kvarteret favner og understøtter behovene hos kvarterets mange unge, samt hos de lokale virksomheder og iværksættere, som alle er med til at skabe et attraktivt kvarter. Nordre Fasanvej Kvarteret er blevet beskrevet som et frikvarter et frirum - hvor nye idéer kan afprøves, og hvor kreativitet kan udfoldes i anderledes rammer. Et kvarter, der kan noget, resten af Frederiksberg ikke kan og det skal bevares. Samtidig skal Nordre Fasanvej Kvarteret hænge sammen med Frederiksberg og de kvaliteter, Frederiksberg er kendt for høj bykvalitet, træer og grønne, gode byrum. Frederiksberg skal helt ud til kanten og Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et særligt hjørne i Hovedstadens grønne hjerte.

4 syd nord

5 Kære læser Med dette program for områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret ønsker Frederiksberg Kommune at skabe rammerne for en fremtidig udvikling af kvarteret. Et program, der skal sikre en positiv udvikling på kort og især på langt sigt! Udarbejdelse af programmet har budt på dialogmøder og workshops med lokale beboere, foreninger, institutioner og erhvervsdrivende, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på kvarterets folkeskole - Skolen på Duevej. Med programmet vil vi gøre visionerne synlige og vise vejen, men en del af indholdet og indsatserne skal udvikles gennem et tværgående samarbejde mellem offentlige og private parter. Der er tale om et program for to selvstændige områdefornyelser Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Det er to områder med hver deres karakter og potentialer, men sammenfaldende udfordringer. De to områdefornyelser omtales i daglig tal: Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret. De to områdefornyelser er indbyrdes forbundne ved at have en fælles kommunal styregruppe, en fælles kommunal projektgruppe, et fælles områdefornyelsessekretariat, samt en fælles kvartergruppe bestående af centrale lokale aktører og fælles arbejdsgrupper, hvor borgere og aktører kan tage del i udviklingen af konkrete projekter og indsatser. I programmet finder du:» En beskrivelse af Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd med fokus på udfordringer og potentialer, herunder behovet for byfornyelse.» Et overblik over de væsentligste strategier, planer og initiativer, som områdefornyelsen tænkes sammen med.» Beskrivelse af de temaer, som Frederiksberg Kommune vil rette sine indsatser mod i forbindelse med områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret. Herunder væsentlige samarbejder.» I den sidste del af programmet præsenteres organisering, væsentlige arbejdsmetoder og den samlede tidsplan og økonomiske oversigt. Temaerne for områdefornyelsen er Tryg færden, Klima og samling om det grønne, Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold, Unges hverdag, Lokale virksomheder og iværksætterkultur, Bispeengbuen og Boligmiljø. Temaerne angiver, hvad der skal arbejdes med i områdefornyelsen. Frederiksberg Kommune har som bilag til programmet udarbejdet en investeringsredegørelse, der har som mål at tiltrække yderligere investeringer til kvarteret. Investeringsredegørelsen beskriver investerings- og udviklingspotentialerne i det nordlige Frederiksberg og i de omkringliggende kvarterer og inviterer grund- og ejendomsejere, virksomheder med flere til at samarbejde om at udvikle Nordre Fasanvej Kvarteret og området omkring.

6 indholdsfortegnelse introduktion temaer tryg færden Klima og samling om det grønne mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag lokale virksomheder og iværksætterkultur bispeengbuen boligmiljø Organisering, arbejdsmetode og økonomi

7 Introduktion» hvad er en områdefornyelse?» hvorfor områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret?» Nordre Fasanvej Kvarteret fysisk» Nordre Fasanvej Kvarteret socialt og kulturel» områdefornyelsens samspil med Frederiksberg Kommunes strategier og planer» Målsætning

8 Introduktion Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5- årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde, som har behov for et særligt fokus. Områdefornyelsen administreres og faciliteres af kommunen, så der understøttes en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger og institutioner. De centrale elementer i en områdefornyelse er:» At inddrage og samarbejde med lokale aktører og borgere.» At forbedre byrum parker, veje, pladser og stier.» At koordinere og skabe bedre sammenhæng mellem både fysiske og sociale indsatser.» At styrke private investeringer i området.» At forbedre boliger og friarealer - i samspil med byfornyelsen. Økonomi Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 dele fra kommunen. Herudover er det centralt at der tiltrækkes yderligere midler fra private, fra fonde og puljer såvel kommunale, som statslige. Nordre Fasanvej Nord er finansieret med 6 mio. kr. fra staten og 12 mio. kr. fra Frederiksberg kommune, og Nordre Fasanvej Syd er finansieret med 7,5 mio. kr. fra staten og 15 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune. 8

9 Hvorfor områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret? Nordre Fasanvej Kvarteret rummer stor diversitet både fysisk, socialt og kulturelt. Diversiteten er et stort potentiale, men kvarteret rummer også en række udfordringer, som betyder, at det ikke fuldt ud lever op til potentialet som et godt hverdagskvarter. Kvarteret har kun få muligheder for aktiviteter og møder mellem folk, der er få grønne arealer, og de arealer, der er, er nedslidte eller opfattes som utrygge eller utilgængelige. I forhold til gennemsnittet på Frederiksberg er der en stor andel af boliger, der ikke har eget bad og toilet, ligesom risikoen for oversvømmelse i tilfælde af skybrud er høj. Yderligere er der en række trafikale udfordringer, især for fodgængere og cyklister, som oplever, at det er utrygt at komme rundt i kvarteret, da der på flere strækninger er dårlige oversigtsforhold og befærdede veje. I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd ligger Frederiksbergs største almennyttige boligbebyggelse Stjernen, hvor andelen af sårbare unge er større end i de fleste andre beboelsesområder på Frederiksberg. Området omkring Bispeengbuen, i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord, som har stor skala og et dominerende industrielt islæt er slidt og mørkt. Mange finder det utrygt, og det udgør en mental barriere. I Frederiksberg Kommune har der tidligere været områdefornyelse i seks områder, men disse har haft et langt mindre omfang og udfordringer af andre karakterer sammenlignet med Nordre Fasanvej Kvarteret, hvor især kvarterets sammensatte karakter, med blandt andet området omkring Bispeengbuen som noget helt særligt for Frederiksberg. Endvidere vil der sideløbende med områdefornyelsen være store klima- og byfornyelsesindsatser i kvarteret, som skaber store mulighed for synergi indsatserne imellem. Endelig udgør et samarbejde med Københavns Kommunes områdefornyelse i Fuglekvarteret, som støder op til Nordre Fasanvej Kvarteret, et stort potentiale. Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret er derfor en unik chance for en ny form for byudvikling på Frederiksberg, hvor det bliver muligt i en større skala at koordinere og søge samspil mellem de fysiske, sociale og kulturelle indsatser, og borgernes og lokale aktørers erfaringer og perspektiver. En om rådefornyelse skal sikre en helhedsorienteret indsats, hvor de forskellige forvaltninger i kommunen og andre aktører kan stå på skuldrene af hinanden og løfte kvarteret i flok. Socialt og kulturelt har kvarteret mange ressourcer, men der behov for en koordinering og understøttelse af disse, så de i højere grad kan blive et aktiv i alle borgeres hverdag; ikke mindst i forhold til at styrke kvarterets mange unge, kulturen og erhvervslivet, som har behov for stimulering. 9

10 Nordre Fasanvej Kvarteret Fysisk I dette afsnit beskrives de fysiske udfordringer og potentialer i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. De væsentligste fysiske udfordringer i både Nord og Syd er:» Svært for gående og cyklende at færdes på tværs i kvarteret og finde alternativer til de stærkt trafikerede veje.» Meget få muligheder for aktiviteter og ophold.» Ved store mængder nedbør er kvarteret yderst sårbart. Ser man på Nordre Fasanvej Kvarteret i et overordnet perspektiv, så forandres den fysiske karakter fra den sydlige til den nordlige del. Den sydlige del af kvarteret grænser op til Svømmehalskvarteret, som har undergået store forandringer i forbindelse med flere års by- og områdefornyelsesindsats og i dag minder mere om det klassiske Frederiksberg. En sådan karakter præger også den sydlige del af Nordre Fasanvej Kvarteret. Jo længere nord, man kommer i kvarteret, desto mere ændres karakteren, og den klassiske karréstruktur brydes mere og mere op for at ende i en større skala med Bispeengbuen, S-togsbanen og Novozymes. Nordre Fasanvej gennemskærer både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Vejen er ikke ret bred taget i betragtning af den store mængde trafik, der dagligt kører på vejen. Endvidere medfører vejens nord - syd vendte orientering med tæt facade bebyggelse langs vejen, at der ikke lukkes meget sollys ned på strækningen, ligesom mange af facaderne langs vejen fremstår misligholdte. Alt dette tilsammen resulterer i, at Nordre Fasanvej, til trods for at vejen er godt vedligeholdt, der er anlagt cykelsti og plantet træer, opfattes dunkel og usikker at færdes på. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Området omkring Bispeengbuen i Nord er som beskrevet karakteriseret af en stor skala. Det danner baggrund for spændende aktiviteter, men opleves også utrygt. Selve Bispeengbuen, Ågade og S-togsbanen opleves som mentale og fysiske barrierer. Området langs med kommunegrænsen fremstår generelt meget slidt - lidt som ingenmandsland. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har en blandet karakter og rummer blandt andet en lille oase med villaveje, hvor boliger er blandet med mindre håndværks- og serviceerhverv. I midten af kvarteret ligger det almennyttige boligområde Stjernen, som rummer gode udearealer, men i høj grad opleves som isoleret fra resten af kvarteret. 10

11 BISPEENGBUEN S-TOGSBANE NORD FORLØB LANGS KOMMUNEGRÆNSEN NORDRE FASANVEJ ÅGADE STJERNEN OASE MED VILLAER OG ERHVERV SYD

12 Mangel på offentligt tilgængelige arealer til aktiviteter og ophold Tilsammen udgør offentlige, grønne arealer kun 1,4 procent af det samlede Nordre Fasanvej Kvarter. I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er efterspørgslen på grønne arealer og steder for aktiviteter og ophold, når man spørger lokale aktører og beboere, stor. Dette underbygges også af en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på Skolen på Duevej og Skolen på Nyelandsvej. Svarene indikerer, at eleverne savner grønne områder med varierede muligheder for aktiviteter og ophold, og de giver udtryk for, at de sætter pris på pæne, rene og veloplyste steder med græs, buske og træer. Egernvej og Fuglebakkekvarteret (uden for kvarteret) bliver af et stort flertal fremhævet som særligt attraktive steder, hvilket de blandt andet forklarer med, at området er pænt vedligeholdt og frodigt. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I hele Nordre Fasanvej Kvarteret er det mest besøgte mødested den nyåbnede genbrugsstation, som ligger i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord (faktisk ligger størstedelen i Københavns Kommune). Denne rummer, ligesom nicher og hjørner på Nitivej og Kronprinsesse Sofies Vej, samt nogle mindre grønne arealer, potentiale til mødesteder og små byrum. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har Skolen på Duevej udearealer, der består af en asfaltbane og en kunstgræsbane. Sidstnævnte kan også bruges efter skoletid. Endvidere er boldbanerne på Stjernen tilgængelige, men anvendes ikke af ret mange børn og unge, som er bosat uden for bebyggelsen. Ungdomsklubben Jokeren for de årige har blot en lille, nedslidt asfaltgård, der ikke opmuntrer til leg og bevægelse. Disse nævnte udearealer rækker langt fra til de mange børn og unge samt øvrige beboere og brugere af kvarteret. Anvendelsen af skolens udearealer skaber endvidere konflikter med nogle af skolens naboer. En opgradering og bedre udnyttelse af de eksisterende offentligt tilgængelige udearealer rummer potentiale for at skabe flere og bedre byrum, der indbyder til såvel ophold som aktivitet. For eksempel kan nævnes Ågadeparken, som løber i og uden for kvarterets nordøstlige kant, det vil sige delvist også i Københavns Kommune, som mange beboere i dag ikke har kendskab til. Små nicher langs eksempelvis Godthåbsvej og hjørner. På kortet til højre kan du se steder i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, som har potentiale til opgradering, udvikling af nye byrum eller midlertidig anvendelse. 12

13 HILLERØGADE BORUPSALLE SIGNATURFORKLARING: NORDRE FASANVEJ NORD FACADER OG BYRUM PÅ NORDRE FASANVEJ BUNKERS HOTELGRUNDEN OMRÅDET VED BISPEENGBUEN GRØNT OMRÅDE VED FUGLEBAKKEVEJ NEDSLIDT OMRÅDE VED BISPEENGBUEN ÅGADEPARKEN SKOLEGÅRD PÅ SKOLEN PÅ DUEVEJ UDEAREALER PÅ STJERNEN TOM BYGGEGRUND UNGDOMSKLUBBEN JOKERENS GÅRDRUM OASE MED VILLAER OG ERHVERV GODTHÅBSVEJ KRONPRINSESSE SOFIES VEJ MARIENDALSVEJ SYD

14 Tomme og delvist anvendte kvadratmetre I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er der en del tomme erhvervslokaler. Ved midlertidig udnyttelse udgør især de tomme erhvervslokaler et potentiale for kvarteret. Dertil kommer de mange ubenyttede bunkers, som kan bringes i spil som mulige opholds- eller aktivitetssteder eller vandreservoirer i forbindelse med klimatilpasningen. Der er altså flere muligheder for at vende nogle af udfordringerne i kvarteret til potentialer og dermed tænke flere ting sammen og skabe en øget værdi. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Nordre Fasanvej Kvarteret Nord rummer ligeledes en del tomme grunde. Grunden umiddelbart nord for Bispeengbuen, som i daglig tale omtales hotelgrunden, er den mest iøjefaldende, som bidrager til et trist udtryk. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er det byggegrunden på Mariendalsvej, som især tiltrækker sig opmærksomhed. Problematiske og potentielle forbindelser for gående og cyklende Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er begge karakteriseret ved flere trafikerede veje. Fælles for begge er Nordre Fasanvej. På denne er der planlagt cykelsuperstier, hvilket også gælder for den del af Godthåbsvej, der løber vest for Nordre Fasanvej, som går over kommunegrænsen. Generelt set vanskeliggør de trafikale forhold færden på tværs i kvarteret særligt for gående og cyklende, da der ikke findes tydelige alternativer til de trafikerede veje. Med gående og cyklende menes også kørestolsbrugere, gangbesværede og barnevogne. Færden til det øvrige Frederiksberg og resten af Hovedstaden går også ad de stærkt trafikerede veje, og lignende udfordringer for gående og cyklende gør sig i denne forbindelse gældende. Med den kommende cityring, hvor der blandt andet bliver opført en station ved Aksel Møllers Have på Godthåbsvej, en ved Nørrebro station og en ved Nuuks Plads på Jagtvej i Københavns Kommune, er der dog skabt grobund for gode forbindelser til resten af hovedstaden. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er det særligt Hillerødgade, Borups Allé og Bispeengbuen, der er markante. Disse strækninger er mere eller mindre vanskelige at krydse for fodgængere og cyklister. Omkring Bispeengbuen er der i samarbejde med Københavns Kommune planer om gennemførelse af Grøndalsruten, der kommer til at løbe nordvest for området, samt anlæggelse af en stiforbindelse langs S- togsbanen til Nørrebro Station. Grøndalsruten kan også potentielt forbindes med Ågadeparken I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Syd er Godthåbsvej en af de mest trafikerede veje. Mariendalsvej, som krydser Nordre Fasanvej, er ikke nær så trafikeret, men den opfattes som svær at krydse som gående eller cyklende grundet dårlig udnyttelse af vejens areal og dårlige oversigtsforhold. Dette gør sig også i høj grad gældende for Kronprinsesse Sofies Vej, der løber parallelt med Nordre Fasanvej. Kronprinsesse Sofies Vej rummer potentiale for at etablere en 14

15 M NORD M SIGNATURFORKLARING: PLANLAGTE CYKELSUPERSTIER KOMMENDE METROSTATIONER PLANLAGT STI TIL NØRREBRO STATION GRØNDALSRUTENS FORLÆNGELSE KRONPRINSESSE SOFIES VEJ ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE STJERNEN FORBINDELSER GENNEM STJERNEN M SYD M

16 Tomme Tomme og delvist og delvist anvendte kvadratmetre områder er udpeget som risikozone ved skybrud, blandt andet under og omkring Bispeengbuen, Nordre Nordre Fasanvej Kvarteret rummer rummer en del en del tomme tomme grunde. grunde. Ågadeparken Grunden umiddelbart og krydset nord mellem nord for for Falkoner Bispeengbuen, Allé og Godthåbsvej. Potentialet ligger i at tænke de øge som som i daglig i daglig tale omtales omtales hotelgrunden, samt samt byggegrunden mængder på på nedbør Mariendalsvej som er de er ressource to de mest to mest for iøjefaldende kvarteret. eksempler, som som bidrager bidrager til et til trist et trist udtryk. udtryk. Endvidere findes findes i i kvarteret en del en del tomme tomme erhvervslokaler. Ved Ved Endvidere er især den nordlige del af området omkring Bispeengbuen meget støjbelastet, med et midlertidig udnyttelse udgør udgør især især de tomme de tomme erhvervslokaler samtidigt et et potentiale for for kvarteret. Dertil Dertil støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget. Det høje støjniveau og de høje temperaturer p kommer kommer de mange de mange ubenyttede bunkers, bunkers, som som kan kan bringes bringes i spil i spil som som mulige mulige opholds eller eller aktivitetssteder være en hindring for udviklingen af byliv. eller eller vandreservoirer i i forbindelse med med klimatilpasningen. tryggere forbindelse gennem kvarteret, idet den er overdimensioneret i Modelleret 100 års regn forhold til den reelle trafik, Udfordringer hvilket muliggør med med klimatilpasning en omdisponering og støj og støj af vejen. Området omkring Bispeengbuen Ligeledes er Stjernen, som rummer åbne og tilgængelige udearealer, i er særligt udsat for oversvømmelser kraft af bebyggelsens placering Klimaet Klimaet er tæt under ved under Nordre forandring, Fasanvej, og der og der vil hvor i vil fremkommelighed for biler, busser og terræn og og terræn cyklister oversvømmes, prioriteret, og hvor og hvor et de potentiale store de store regnmængder for at skal skal håndteres lokalt, lokalt, hvis hvis ikke ikke kloaksystemet i fremtiden komme komme flere flere episoder med med kraftig kraftig nedbør, nedbør, hvor hvor kældre ved kældre skybrud. skabe indbydende forbindelser opgraderes. gennem Samtidigt boligområdet vil der vil der på sigt på for sigt være gående. være perioder perioder med med højere højere temperaturer og tørke, og tørke, som som vil betyde vil betyde at at byen byen yderligere opvarmes, og som og som vil øge vil øge risikoen risikoen for for en høj en høj koncentration af af luftforurening. 0-5 cm 5-10 cm Udfordringer med I klimatilpasning Nordre I Nordre Fasanvej Fasanvej og Kvarteret støj har har beboerne ved ved de seneste de seneste skybrud skybrud erfaret erfaret store store mængder nedbør, nedbør, og flere og flere cm Både i Nordre Fasanvej Kvarteret områder Nord udpeget er udpeget og Nordre som som Fasanvej risikozone ved Kvarteret ved skybrud, skybrud, Syd blandt blandt andet andet under under og omkring og omkring Bispeengbuen, cm har beboerne ved de seneste Ågadeparken skybrud og krydset erfaret og krydset store mellem mellem mængder Falkoner nedbør, Allé Allé og og Godthåbsvej. Potentialet ligger ligger i at i tænke at tænke de øgede øgede cm flere områder er udpeget mængder som risikozone nedbør nedbør som ved som en skybrud. en ressource Potentialet for for kvarteret. i forhold til et løft af kvarteret ligger ikke blot i at fjerne regnvandet, men også Endvidere især er især den den nordlige nordlige del del af området af området omkring omkring Bispeengbuen meget meget støjbelastet, med med et et cm cm i at tænke de øgede mængder nedbør som en ressource for kvarteret, cm støjniveau på 75dB. på 75dB. Borups Borups Alle Alle er også er også støjplaget. Det. Det høje høje støjniveau og de og høje de høje temperaturer på sigt på sigt kan kan der kan give nyt liv til byrum. være være en hindring en hindring for for udviklingen af byliv. af byliv. Modelleret 100 års regn. Støjkort Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er området under og omkring Bispeengbuen et knudepunkt i forhold til løsninger for at tilbageholde og føre regnvand på rette spor. Endvidere er dette område omkring Bispeengbuen meget støjbelastet, med et støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget. Det høje støjniveau kan på steder være en hindring for udviklingen af byliv. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er Ågadeparken et centralt punkt forhold til klimatilpasningsplaner, men krydset mellem Falkoner Allé og Godthåbsvej er som nedenstående kort viser også belastet. Modelleret års års regn. regn. Støjkort (til grafiker: der skal stå db i stedet for i Bispeengbuen og trafikvejene Billede tekst: Området omkring Bispeengbuen omkring er eller i kvarteret er særligt støjbelastede. særligt udsat for oversvømmelser ved skybrud. Billede tekst: Bispeengbuen og trafikve omkring eller i kvarteret er særligt støjb Støjkort Støjkort db 58 db 63 db 68 db 73 db (til grafiker: (til grafiker: der der skal skal stå stå db i db stedet i stedet for for isovalue) Billede Billede tekst: tekst: Området omkring omkring Bispeengbuen er er særligt særligt udsat udsat for for oversvømmelser ved ved skybrud. skybrud. Billede Billede tekst: tekst: Bispeengbuen og og trafikvejene

17 Byfornyelse Behovet for byfornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd er højere end gennemsnittet på Frederiksberg. Behovet er især markant omkring Nordre Fasanvej, hvor facaderne trænger til renovering. Størsteparten af boligerne med installationsmangler er andelsboliger, mens private udlejningsboliger udgør godt en tredjedel af områdets boliger med installationsmangler i det nordlige kvarter og godt en femtedel i det sydlige. Der er et stort behov for friarealforbedringer, hvoraf flere gårdrum indeholder mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvilket kan skabe konflikter, idet de erhvervsdrivende og beboerne ofte har modsatrettede interesser til affaldssortering, støj og anvendelse af udearealet. I forbindelse med bygningsfornyelse opgraderes også boligernes energimærkning og ligeledes tænkes løsninger på klimaudfordringer ind, særligt i forbindelse med friarealforbedringer, hvor eksempelvis lokal afledning af regnevand og grønne tage på eksempelvis skure med fladt tag søges implementeret. Behovet for byfornyelse i tal: Byfornyelses- og områdefornyelsesindsatsen skal koordineres for at opnå synergieffekter ved at gennemføre projekter efter de forskellige støttemuligheder. Nordre Fasanvej Nord Nordre Fasanvej Syd Frederiksberg Kommune Boliger uden eget toilet 0,75 % 3 % 1 % Boliger uden eget bad 14 % 18 % 8,25 % Boliger uden bad og toilet 0,7 % 2 % 0,50 % Gennemsnitlig størrelse på lejligheder 78 m 2 74 m 2 90 m 2 Andel af boliger under 60 m 2 19 % 21 % 14 % 17

18 18 Nordre Fasanvej Kvarteret socialt og kulturel I dette afsnit beskrives de sociale og kulturelle udfordringer og potentialer i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. De væsentligste udfordringer er:» Dele af kvarteret er præget af utryghed.» Dele af kvarteret har et dårligt ry.» Dele af kvarteret har lavt uddannelsesniveau.» Bevarelse og styrkelse af et mangfoldigt erhvervsliv.» Manglende netværk kvarterets aktører imellem. Socialt adskiller Nordre Fasanvej Kvarteret sig som helhed ikke væsentligt fra resten af Frederiksberg. Der er en lidt højere andel af arbejdsløshed og uddannelsesniveauet er en smule lavere, men i dele af kvarteret er der i de senere år sket et skred i forhold til hærværk og oplevelsen af utryghed ved at færdes i kvarteret. I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er der ligeledes i det almene boligområde Stjernen en række boligsociale udfordringer, blandt andet i forhold til isolation af området og lavt uddannelsesniveau. Lige omkring halvdelen (51 procent) af beboerne over 15 år i Stjernen har ikke en uddannelse, der er højere end grundskolen. Det samme tal for hele Frederiksberg er 24,7 procent. Erhverv Nordre Fasanvej Kvarteret rummer en del lokalt erhvervsliv indenfor såvel handel, produktion samt videnserhverv og kreative erhverv. Den gennemgående vej i kvarteret, Nordre Fasanvej, rummer både detailhandel og serviceerhverv, men flere steder er der lukkede og ubrugte butikslokaler. I forbindelse med erhverv i både Syd og Nord er det vigtigt at nævne Frederiksberg Experience (FEX), som er Frederiksbergs handels- og erhvervsforening, og deres Gadezone initiativet, der arbejder i fem forskellige områder på Frederiksberg, for at styrke handel og erhverv lokalt. Der er fokus på at lave events, samarbejder og vidensdeling, der styrker virksomhedernes udvikling, sammenhængskraft og kundegrundlag. Eksempler er kulturevents, som tiltrækker kundestrømme eller energispareinitiativer, som nedbringer virksomhedernes omkostninger. Frederiksberg Kommune arbejder allerede tæt sammen med FEX. Foreningen og gadezone-initiativ er således interessant fortsat at samarbejde med i forhold til at styrke handelslivet og iværksætterkulturen i Nordre Fasanvej Kvarteret. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Detailhandlen er koncentreret langs Godthåbsvej og Falkoner Allé, som indgår i nogle af Frederiksbergs primære centerstrøg. I området omkring og ved Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej befinder sig en del servicevirksomheder og kreative erhverv. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er der handel på Hillerødgade og Borpus Allé. Novozymes er den store virksomhed i kvarteret, som også dominerer det fysiske udtryk. Videns- og servicevirksomheder og kreative erhverv er spredt ud over hele kvarteret, dog med koncentrationer ved Hillerødegade og Nitivej.

19 Unge koncentreret i Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, udmærker sig ved at have rigtig mange unge i alderen år, hvilket fremgår af kortet til højre. Mange af de unge i kvarteret er overordnet set velfungerende, men der er ikke mange tilbud eller aktivitetsmuligheder for dem, og skolerne og institutionernes arealer er små. Stjernen rummer flere sårbare unge end resten af kvarteret. Unge med større risiko for at falde ud af uddannelsessystemet og ikke få fodfæste på arbejdsmarkedet. I forhold til andelen af unge i kvarteret udgør denne gruppe ikke numerisk en stor del, men det aktuelle billede er, at denne gruppe unge, ifølge beboere og professionelle, der arbejder med disse unge, bidrager til en følelse af utryghed i kvarteret. Generelt set er der rigtig mange unge i Stjernen og i kvarteret i sin helhed. Som det fremgår af det nederst kort til højere gælder det også for Stjernen, at der er en forholdsmæssig stor andel af unge på kontanthjælp. Kort over befolkningstætheden i aldersgruppen år. Den almene boligbebyggelse Stjernen ligger under den mørkegrønne kvadrat, der illustrerer en tæthed på mere end 500 unge inden for 100x100 meter, som hver kvadrat er. Unge på kontanthjælp 19

20 HILLERØGADE SIGNATURFORKLARING: HANDELSSTRØG ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE LUNDTOFTEGADE ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE STJERNEN OMRÅDET VED BISPEENGBUEN KIRKER BORUPSALLE NORDRE FASANVEJ NORD SKOLEN PÅ DUEVEJ PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL BØRNEINSTITUTIONER UNGDOMSKLUBBEN JOKEREN MARIENDALSHALLEN OASE MED VILLAER OG KREATIVT ERHVERV GODTHÅBSVEJ SYD

21 Uudnyttede ressourcer og potentialer Både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd bærer præg af manglende kulturelle faciliteter og muligheder. Der er dog i og omkring området allerede i dag et væld af kulturelle og sociale ressourcer, som i langt højere grad kan være, med til at løfte kvarteret, hvis de understøttes og der skabes samspil imellem dem. Der er en mangfoldighed af forskellige kulturer, og mange aktører, erhverv, beboere, institutioner og foreninger, som er interesseret i at forbedre og udvikle kvarteret. Der er et stort behov for at skabe netværk, samt at understøtte og udvikle aktørerne, så de bliver en styrket og en forsat ressource. Det samme gælder for de få kvadratmeter der er til rådighed som mødesteder. Disse skal udvikles og steder som Bispeengbuen og Stjernen har et dårligt ry i forhold til blandt andet kriminalitet og hærværk, hvilket afholder mange beboere og brugere fra at benytte disse områder. Sociale og kulturelle initiativer i samspil med fysiske tiltag skal være omdrejningspunktet for at ændre dette ry. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Nord er især området omkring og under Bispeengbuen præget af utryghed, hvilket blandt andet skyldes nedslidte byrum og manglende belysning. Mange beboere og aktører har en opfattelse af, at området er et sted, hvor der bliver brændt biler af, og hvor der foregår lyssky aktiviteter, men forestillingerne er værre end faktum. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Utryghed og dårligt ry gør sig i nogen grad også gældende for arealer i og omkring boligområdet Stjernen. Flere beboere i kvarteret beskriver blandt andet, at de aldrig går igennem boligområdet, fordi en mindre gruppe af unge skaber utryghed, eller fordi de simpelthen ikke ser det som en mulighed. Dette til trods for at vejen gennem Stjernen faktisk er en af de få muligheder for at bevæge sig på tværs i kvarteret. Stjernens beboere er meget åbne for, at beboere fra det omkringliggende område benytter deres udearealer og går gennem boligområdet. Vejen gennem Stjernen og Stjernens udearealer rummer altså et uudnyttet potentiale. Det samme gør sig gældende for Stjernens udearealer. Idræts- og kulturtilbud Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd rummer ganske få idræts- og kulturtilbud og kvarteret har ydermere en lav andel af arealer med offentlig anvendelse (bibliotek, kirke, undervisning og forskning, hospital, daginstitution o.l.) Antallet svarer til 1,5 procent af Frederiksbergs samlede arealer med offentlig anvendelse. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Området under og omkring Bispeengbuen har tidligere huset midlertidige aktiviteter som for eksempel Bas Under Buen, loppemarked og markedsdage. De to sidstnævnte aktiviteter stod beboerinitiativet lokaliseret omkring Bispeengbuen, Liv under Buen for. Liv under Buen arbejder på, som navnet angiver, at skabe liv under og omkring Bispeengbuen. Liv under Buen består af fire boligforeninger på tværs af Frederiksberg og Københavns Kommune, henholdsvis AKB Lundtoftegade, EF Borups 21

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim Første statusrapport for beslutninger om områdefornyelser i hhv. nedslidte byområder i større og mindre byer samt nyere boligområder med sociale problemer Denne første statusrapport, som kommunerne skal

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Program for områdefornyelse Flintholm Allé Vest

Program for områdefornyelse Flintholm Allé Vest Program for områdefornyelse Flintholm Allé Vest 2005 Indledning... 1 Beskrivelse af området... 1 Beskrivelse af områdets problemer og ressourcer... 2 Inddragelse af lokale ressourcer... 2 Overordnede mål

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

34.787 2.398 2.398 2.398

34.787 2.398 2.398 2.398 Kultur og Fritid: 1.000 kr. 1. Rådighedsramme 2. Svendborg Ny Idrætscenter 2.982 2.398 2.398 2.398 31.805 34.787 2.398 2.398 2.398 + = udgift, - = indtægt 1. Rådighedsramme - generel vedligehold og nyanlæg

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Marsk Stigs Alle, Peder Hesselsvej, Abelsvej og Erik Grippings Alle Rådgiver Rambøll Mødedato: 28/8 Deltagere: Rådgiver Rambøll: Thomas Siggaard og Rikke Hedegaard Jeppesen Sag-202998

Læs mere