Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset"

Transkript

1 d Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere uligheden i forhold til alder, herkomst og uddannelse. Beregningerne viser, at ændringer i sammensætningen af befolkningen kan forklare godt en fjerdedel af de seneste 20 års stigende ulighed. 1 Indledning De sidste 20 år har indkomstuligheden i Danmark været stigende, jf. Dansk økonomi, efterår I samme periode er befolkningens sammensætning ændret, så der i 2014 er kommet flere ældre, flere med en kompetencegivende uddannelse og flere indvandrere end i I dette notat undersøges, i hvilken grad disse ændringer i befolkningssammensætningen kan forklare den stigende indkomstulighed. Theil-indekset er et summarisk mål for uligheden ligesom Gini-koefficienten. Fordelen ved Theil-indekset er, at det i modsætning til Gini-koefficienten kan dekomponeres, så det er muligt at belyse, hvor stor uligheden er henholdsvis mellem og indenfor forskellige grupper. Denne egenskab ved Theil-indekset udnyttes til at belyse uligheden indenfor og mellem alders-, herkomst- og uddannelsesgrupper. Intuitionen bag Theilindekset er at måle størrelsen af afvigelsen mellem den faktiske indkomstfordeling og en indkomstfordeling, hvor alle grupper har en andel af indkomsten, der er proportionel med gruppens størrelse. I notatet undersøges desuden, hvordan uligheden ville have været i 2014, hvis befolkningssammensætningen i forhold til alder, herkomst og uddannelse havde været som i Målt ved Theil-indekset er indkomsten mest ulige fordelt indenfor aldersgrupperne 18-19, 20-24, og år, hvilket sandsynligvis afspejler relativ stor heterogenitet i disse aldersgruppers erhvervsdeltagelse. Ulighed mellem aldersgrupper forklarer knap 10 pct. af den samlede indkomstulighed (når der ses bort fra andre forklarende faktorer), mens ulighed inden for aldersgrupperne forklarer de resterende 90 pct. Uligheden inden for gruppen af personer med dansk baggrund er højere end uligheden blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Blandt vestlige indvandrere er uligheden betydeligt større end i andre herkomstgrupper. Ulighed mellem ikke-vestlige Dok. Nr d Dekomponering af uligheden.docx

2 indvandrere, vestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk baggrund forklarer kun en ganske lille del af den samlede ulighed. Uligheden er relativt lav indenfor grupperne af ufaglærte og faglærte, mens den er relativt høj blandt personer med en videregående uddannelse. Opdeles befolkningen i syv uddannelsesgrupper, kan godt 10 pct. af den samlede indkomstulighed tilskrives forskelle mellem uddannelsesgrupperne (når der ses bort fra andre forklarende faktorer). Befolkningssammensætningen har ændret sig de seneste 20 år, så der i 2014 er en større andel ældre og indvandrere, og uddannelsesniveauet er højere end i I samme periode er uligheden målt ved Theil-indekset næsten fordoblet fra 0,075 i 1994 til 0,146 i Befolkningsudviklingen i forhold til både alder, herkomst og uddannelse har hver især trukket i retning af en mere ulige indkomstfordeling. Men der er også sket en stor stigning i uligheden inden for de specifikke befolkningsgrupper. Samlet set kan knap godt en fjerdedel af stigning i uligheden fra 1994 til 2014 tilskrives ændringer i befolkningssammensætningen. Notatet indledes med en beskrivelse af, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og derefter foretages dekomponeringer af indkomstuligheden i 2014, der belyser uligheden indenfor og mellem alders-, herkomst- og uddannelsesgrupper. Dernæst beskrives, hvordan befolkningssammensætningen med hensyn til alder, herkomst og uddannelse har ændret sig de sidste 20 år. Notatet sidste afsnit beskriver, hvordan en dekomponering af Theil-indekset kan belyse betydningen af ændringer i befolkningssammensætningen for udviklingen i uligheden. 2 Dekomponering af Theil-indekset Theil-indekset er et summarisk mål for uligheden, der kan additivt dekomponeres. Ved hjælp af Theil-indekset er det således muligt at vurdere, hvor stor en del af den samlede ulighed i befolkningen, der skyldes forskelle henholdsvis mellem og indenfor befolkningsgrupper. For eksempel kan man forstille sig, at en del af indkomstuligheden i Danmark skyldes forskelle mellem aldersgrupper. Det er forventeligt, at en person tæt på pensionsalderen har en højere indkomst end en yngre person, dels fordi en ældre person ofte vil have mere erfaring og derfor en større indkomst på arbejdsmarkedet, men også fordi en person tæt på pensionsalderen ofte vil have større kapitalindkomst fra en opsparet (pensions-)formue. Derudover vil personer på samme alder ikke nødvendigvis have samme indkomst. Ved hjælp af Theil-indekset kan vi belyse, hvor stor en del af uligheden i Danmark, der skyldes, at ældre personer ofte har højere indkomst end yngre, og hvor stor en del, der skyldes indkomstulighed inden for de enkelte aldersgrupper. Theil-indekset kan dekomponeres, så den samlede ulighed består af uligheden mellem grupperne plus en vægtet sum af uligheden inden for de enkelte grupper målt ved Theilindekset for gruppen. Gruppens andel af den samlede indkomst er den vægt, gruppens - 2 -

3 ulighed indgår med i den samlede ulighed. Dekomponeringen kan opskrives på denne måde: k T alle = s i ln s i i=1 i=1 s i T i, (1) p i + k hvor T alle er uligheden i hele samfundet, som er delt op i k grupper, s i er gruppe i s andel af samfundets samlede indkomst, p i er gruppe i s andel af analysepopulationen og T i er uligheden i gruppe i, jf Theil (1967). 1 Bemærk, at det første led på højre side måler uligheden mellem grupperne ved hjælp af Theil-indekset, hvor analyseenheden er grupper (i stedet for individer), mens andet led er den vægtede sum af uligheden indenfor de enkelte grupper. En ulempe ved Theil-indekset er, at det kun kan beregnes på baggrund af positive indkomster. I 2014 var der voksne personer, svarende til 0,2 pct. af analysepopulationen, der havde en negativ ækvivaleret disponibel indkomst, og disse personer indgår således ikke i beregningerne i dette notat. 3 Betydningen af alder for indkomstfordelingen For at undersøge i hvilken grad indkomstuligheden i Danmark blot afspejler, at personer tæt på pensionsalderen typisk har en højere indkomst end yngre (og ældre) personer, er befolkningen opdelt i aldersgrupper med fem alderstrin i hver. 2 Theil-indekset for hele befolkningen var 0,146 i 2014, indkomstuligheden mellem aldersgrupperne er 0,014, og den vejede sum af uligheden inden for aldersgrupperne er 0,132. Indkomstulighed mellem aldersgrupperne forklarer således kun cirka ti pct. af den samlede indkomstulighed (når der ses bort fra andre forklarende faktorer), mens ulighed inden for aldersgrupperne forklarer de resterende 90 pct. Ved at sammenligne de enkelte aldersgruppes andel af befolkningen med den andel, gruppen har af den samlede indkomst kan man få et indtryk af uligheden mellem aldersgrupperne. Aldersgrupperne mellem 40 og 69 år har en større del af indkomsten, end de udgør af befolkningen, mens det omvendte er gældende for de øvrige aldersgrupper, jf. 1. og 2. søjle i tabel 3.1. Intuitionen bag Theil-indekset er at måle, hvor stor afvigelsen er mellem den faktiske indkomstfordeling og den indkomstfordeling, der ville være, hvis alle grupper havde en del af indkomsten proportional med gruppens del af den samlede befolkning. Således er eksempelvis bidraget fra aldersgruppen mellem 35 og 39 år til Theil-indekset for indkomstuligheden mellem aldersgrupperne begrænset, fordi gruppens andel af den samlede indkomst stort set svarer til gruppens andel af befolkningen, jf. 3. søjle i tabel Theil, H. (1967): Economics and Information Theory. North-Holland Publishing Company. 2 Analysen er også foretaget, hvor hvert alderstrin behandles som en gruppe, og resultaterne af denne analyse er stor set sammenfaldende med den beskrevet i notatet

4 De enkelte aldersgruppers bidrag til Theil-indekset mellem aldersgrupperne beregnes ved hjælp af den naturlige logaritme til forholdet mellem aldersgruppens andel af den samlede indkomst og gruppens andel af analysepopulationen. Hvis gruppen har en mindre andel af indkomsten, end gruppes størrelse berettiger til, vil forholdet være mindre end en, og logaritmen bliver derved negativ. Omvendt hvis gruppen har en større del af indkomsten end af analysepopulationen, vil logaritmen og dermed gruppens bidrag til Theil-indekset mellem grupperne være positivt. Når logaritmen til forholdet mellem indkomst- og populationsandel er beregnet, fremkommer gruppens bidrag til uligheden mellem grupperne ved at vægte logaritmen med gruppens andel af den samlede indkomst. Dette bidrag fremgår af 3. søjle i tabel 3.1. Tabel 3.1. Fordeling af ækvivaleret disponibel indkomst mellem og indenfor aldersgrupper Andel af Andel af Bidrag til Theil for Bidrag til analysepopu lationen (p i ) indkomsten (s i ) gruppen (T i ) Theil mellem aldersgrupp erne 1 Theil indenfor aldersgrupp erne år 0,032 0,028-0,004 0,190 0, år 0,081 0,055-0,021 0,167 0, år 0,073 0,056-0,015 0,113 0, år 0,069 0,063-0,005 0,094 0, år 0,079 0,078-0,002 0,100 0, år 0,087 0,091 0,004 0,114 0, år 0,093 0,104 0,011 0,134 0, år 0,089 0,106 0,019 0,126 0, år 0,080 0,101 0,023 0,131 0, år 0,076 0,091 0,016 0,128 0, år 0,080 0,084 0,004 0,178 0, år 0,062 0,059-0,003 0,166 0, år 0,042 0,037-0,005 0,121 0, år 0,028 0,023-0,004 0,120 0, år 0,017 0,014-0,003 0,108 0,002 Over 90 år 0,010 0,008-0,001 0,139 0,001 I alt 1 1 0,014-0,132 1) Beregnes som s i ln ( s i ) p i 2) Beregnes som s i T i Anm.: Delene summer ikke på grund af afrunding. Målt ved Theil-indekset er indkomsten mest ulige fordelt i aldersgrupperne 18-19, 20-24, og år, jf. 4. søjle i tabel 3.1. Blandt de unge er årsagen formentlig, at en del har indkomst fra et fuldtidsarbejde, mens andre i samme aldersgruppe bor hos deres - 4 -

5 forældre og eksempelvis har SU for hjemmeboende som eneste indtægt. 3 Blandt de ældre er årsagen til den relativt store ulighed formentlig, at en del stadig er på arbejdsmarkedet, mens en stor del er gået på pension. Den enkelte aldersgruppes bidrag til Theil-indekset inden for aldersgrupperne beregnes ved at gange Theil-indekset for gruppen med gruppens andel af den samlede indkomst, jf. 4. søjle i tabel Betydningen af herkomst for indkomstfordelingen Andelen af indvandrere i befolkningen er stigende, og det er derfor interessant, hvordan indkomstuligheden er fordelt mellem herkomstgrupper. Den samlede indkomstulighed i Danmark målt ved Theil-indekset er som nævnt 0,146 i Uligheden mellem herkomstgrupper er 0,004, mens den er 0,142 indenfor grupperne, jf. tabel 4.1 Ulighed mellem herkomstgrupperne er altså årsag til 3 pct. af den samlede ulighed, når der ikke korrigeres for andre forskelle mellem grupperne, mens forskelle indenfor grupperne er årsag til den resterende del af uligheden. Tabel 4.1. Fordelingen af ækvivaleret disponibel indkomst mellem og indenfor herkomstgrupper Andel af Andel af Bidrag til Theil for Bidrag til analysepop ulationen (p i ) indkomsten (s i ) gruppen (T i ) Theil mellem herkomstgr upperne 1 Theil indenfor herkomstgr upperne 2 Dansk baggrund 0,898 0,920 0,022 0,139 0,128 Ikke-vestilige indvandrere 0,055 0,039-0,013 0,135 0,005 Ikke-vestilige efterkommere 0,010 0,007-0,003 0,138 0,001 Vestlige indvandrere 0,035 0,033-0,002 0,259 0,008 Vestlige efterkommere 0,002 0,002 0,000 0,180 0,000 I alt 1 1 0,004-0,142 1) Beregnes som s i ln ( s i ) p i 2) Beregnes som s i T i Anm.: Delene summer ikke på grund af afrunding. Personer med dansk baggrund har en større del af den samlede indkomst, end de udgør af analysepopulationen, mens både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samt vestlige indvandrer har en mindre del af indkomsten end af analysepopulationen. En af 3 Selv når alderstrinene undersøges hver for sig, er der relativt stor indkomstulighed blandt de unge

6 forklaringerne på dette kan dog være, at disse grupper typisk består af flere yngre mennesker end gruppen af personer med dansk baggrund. Det er gruppen af personer med dansk baggrund og gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der bidrager mest til uligheden mellem herkomstgrupperne. Bidraget fra gruppen af personer med dansk baggrund er relativt stort, primært fordi gruppen har en stor del af den samlede indkomst, mens bidraget fra gruppen af ikke-vestlige indvandrere er relativt stort, primært fordi der er stor forskel på gruppens andel af befolkningen og af den samlede indkomst. Uligheden inden for gruppen af personer med dansk baggrund er højere end uligheden blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ikke-vestlige indvandrere er den herkomstgruppe, hvor uligheden er mindst. Modsat er vestlige indvandrere den gruppe, hvor uligheden er størst, og uligheden i gruppen er betydeligt større end i de andre grupper. Da vestlige indvandrere kun har en relativt lille del af den samlede indkomst, er bidraget til Theil-indekset indenfor grupperne dog relativt beskedent. 5 Betydningen af uddannelse for indkomstfordelingen Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau, og det er derfor interessant at se, hvor meget af uligheden, der kan tilskrives indkomstforskelle mellem uddannelsesgrupper. Opdeles befolkningen i de syv uddannelsesgrupper, uoplyst uddannelsesniveau, ufaglært, gymnasial, faglært, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse, er uligheden mellem grupperne 0,016, jf. tabel Det svarer til, at godt 10 pct. af den samlede indkomstulighed skyldes forskelle mellem uddannelsesgrupperne (når der ses bort fra andre forklarende faktorer). Uligheden indenfor uddannelsesgrupperne er 0,130. Hvis analysen foretages med flere uddannelsesgrupper, for eksempel uddannelsesretninger, vil uligheden indenfor uddannelsesgrupperne sandsynligvis være lavere, fordi hver gruppe vil være mere homogen. Modsat vil uligheden mellem grupperne sandsynligvis være højere. Den samlede ulighed svarer altid til summen af uligheden mellem og indenfor grupperne. Personer med kompetencegivende uddannelser har en større andel af den samlede indkomst, end deres andel af befolkningen tilsiger. Særligt gruppen af personer med en lang videregående uddannelse har en relativt stor del af indkomsten. Omvendt har ufaglærte og gruppen af personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse en lavere del af den samlede indkomst, end de udgør af befolkningen. 4 Personer med uoplyst uddannelse i 2014 er typisk indvandrere

7 Tabel 5.1. Fordeling af ækvivaleret disponibel indkomst mellem og indenfor uddannelsesgrupper Andel af Andel af Bidrag til Theil for Bidrag til analysepopu lationen (p i ) indkomsten (s i ) gruppen (T i ) Theil mellem uddannelses grupperne 1 Theil indenfor uddannelses grupperne 2 Uoplyst uddannelse 0,040 0,032-0,007 0,287 0,009 Ufaglært 0,269 0,222-0,043 0,108 0,024 Gymnasial uddannelse 0,085 0,074-0,011 0,222 0,016 Faglært 0,326 0,327 0,001 0,092 0,030 KVU 0,051 0,057 0,006 0,128 0,007 MVU 0,151 0,174 0,025 0,136 0,024 LVU 0,077 0,114 0,044 0,175 0,020 I alt 1 1 0,016-0,130 1) Beregnes som s i ln ( s i ) p i 2) Beregnes som s i T i Anm.: Befolkningen er opdelt i uddannelsesgrupper på baggrund af den højeste fuldførte uddannelse. Delene summer ikke på grund af afrunding. Uligheden er relativt lav indenfor grupperne af faglærte og ufaglærte, mens den er relativt høj blandt personer med en videregående uddannelse. En forklaring på den relativt høje ulighed blandt personer med en videregående uddannelse er, at lønnen typisk stiger relativt meget med alderen/erfaring. Som eksempel viser figur 5.1 den ækvivalerede disponible indkomst for ufaglærte og personer med en lang videregående uddannelse. Sammenlignes medianen for de to grupper er det tydeligt, at indkomsten stiger betydeligt mere med alderen for personer med en lang uddannelse end for ufaglærte, og uligheden er derfor højere blandt dem med en lang uddannelse når der ikke tages højde for alder. Da uligheden blandt personer med en videregående uddannelse er relativt høj og uligheden blandt personer uden uddannelse er relativt lav, vil en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse alt andet lige øge uligheden i befolkningen

8 Figur 5.1. Ækvivaleret disponibel indkomst for ufaglærte og personer med en lang videregående uddannelse opdelt efter alder Ligesom blandt dem med videregående uddannelser er der relativt stor ulighed blandt personer med uoplyst uddannelse og blandt personer med en gymnasial uddannelse, hvilket sandsynligvis også afspejler relativ stor heterogenitet i gruppernes beskæftigelse. 5 6 Ændringer i befolkningssammensætningen I dette afsnit belyses, hvordan uligheden ville have været i 2014, hvis befolkningssammensætningen i forhold til alder, herkomst og uddannelse var som i Grunden til, vi undersøger befolkningssammensætningen netop i forhold til de tre faktorer, er, at befolkningssammensætningen de sidste 20 år har ændret sig en del netop med hensyn til disse. Derudover har både alder, uddannelse og herkomst typisk indflydelse på en persons muligheder på arbejdsmarkedet og dermed indkomsten. Lønnen stiger typisk med alderen og uddannelsesniveauet, og en indvandrer, der ikke taler dansk, kan have andre muligheder på arbejdsmarkedet end en person med dansk baggrund. 5 En del af heterogeniteten i beskæftigelsen/indkomsten for personer med gymnasial uddannelse kan skyldes, at en del af disse personer enten er i gang med en videregående uddannelse, eller at de reelt har en højere uddannelse, som ikke er registeret, fordi den er gennemført i udlandet

9 En mindre andel af befolkningen er under 50 år i 2014 end i 1994, mens der modsat er en større andel over 50 år i 2014, jf. figur 6.1. Det er særligt aldersgrupperne og 30-34, der udgør en mindre andel af befolkningen i Disse aldersgrupper er karakteriseret ved relativ lav ulighed inden for aldersgruppen i 2014, jf. tabel 3.1. Omvendt er der især en større andel i aldersgruppen år i 2014 sammenlignet med i 1994, og denne aldersgruppe er i 2014 kendetegnet ved relativ stor ulighed, jf. tabel Alt andet lige vil denne udvikling i befolkningens aldersmæssige sammensætning således trække i retning af øget ulighed. Figur 6.1. Alderssammensætningen i 1994 og Uligheden inden for aldersgrupperne er ligeledes anderledes i 2014 end i 1994, jf. evt. bilagsfigur 8.1. Uligheden er højere for alle aldersgrupper i 2014 end i 1994, men særligt uligheden i aldersgruppen år er steget, hvilket kan skyldes ændringer i gruppens beskæftigelsesgrad

10 Andelen af personer med dansk baggrund i befolkningen er lavere i 2014, end den var i 1994, mens andelen af både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er steget, jf. figur 6.2. I 2014 var der relativt stor ulighed i gruppen af vestlige indvandrere, mens der var relativt lav ulighed blandt de ikke-vestlige indvandrere, jf. tabel Det er således ikke åbenlyst, om den større andel indvandrere i befolkningen alt andet lige har trukket i retning af en mere eller mindre ulige indkomstfordeling. Figur 6.2. Herkomstsammensætningen i 1994 og Uligheden er højere i 2014 end i 1994 for alle herkomstgrupper, se evt. bilagsfigur

11 Generelt er uddannelsesniveauet højere i 2014, end det var i 1994, jf. figur 6.3. Der er en mindre andel ufaglærte og en større andel med en kompetencegivende uddannelse. Særligt andelen med en videregående uddannelse er højere i 2014 end i Uligheden blandt de ufaglærte er relativt lav, mens uligheden blandt personer med en videregående uddannelse er relativt høj, jf. tabel 5.1, så alt andet lige bør en mindre andel ufaglærte og en større andel med en videregående uddannelse medføre større ulighed. Figur 6.3. Uddannelsessammensætningen i 1994 og Anm.: Befolkningen er opdelt i uddannelsesgrupper på baggrund af den højeste fuldførte uddannelse I 1994 var der hele 11 pct. af analysepopulationen, der ikke var uddannelsesoplysninger om, i 2014 er tallet faldet til 4 pct. En stor del af personerne med uoplyst uddannelsesbaggrund i 1994 var ældre personer, mens størstedelen med uoplyst uddannelsesbaggrund i 2014 er indvandrere. Også når der ses bort fra andelen af personer med uoplyst uddannelsesbaggrund, er udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau fra 1994 til 2014 gået i retningen af en større andel med en med kompetencegivende uddannelse, jf. evt. bilagsfigur

12 Samlet set er uligheden steget fra 0,075 i 1994 til 0,146 i Uligheden målt ved Theil-indekset er altså dobbelt så høj i 2014 som i Både uligheden indenfor og mellem alders-, herkomst- og uddannelsesgrupperne er steget, jf. tabel 6.1. Uligheden mellem herkomstgrupperne er fire gange så høj i 2014 som i 1994, men er stadig på et relativt lavt niveau. Tabel 6.1. Ulighed indenfor og mellem alders-, herkomst-, og uddannelsesgrupper. Theil indenfor grupperne Theil mellem grupperne Forhold Forhold Alder 0,068 0,132 1,9 0,007 0,014 2,0 Herkomst 0,074 0,142 1,9 0,001 0,004 4,0 Uddannelse 0,067 0,130 1,9 0,007 0,016 2,3 Anm.: Populationen er opdelt i 16 aldersgrupper med 5 årgange i hver, 5 herkomstgrupper (dansk baggrund, vestlige indvandrere, vestlige efterkommere, ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere) eller 7 uddannelsesgrupper (uoplyst uddannelse, ufaglært, gymnasial, faglært, KVU, MVU og LVU). 7 Betydningen af ændringer i befolkningssammensætningen for uligheden Ved at udnytte muligheden for at dekomponere Theil-indekset kan det belyses, hvilken betydning ændringer i befolkningssammensætningen har for udviklingen i uligheden. Konkret vil vi her undersøge, hvordan uligheden ville have været i 2014, hvis befolkningssammensætningen havde været som i Dekomponeringen af Theil-indekset i (1) kan alternativt opskrives på denne måde 8 : k + y T alle = s i ln y i i=1 i=1 s i T i, (2) k hvor T alle er uligheden i hele samfundet, som er delt op i k grupper, s i er gruppe i s andel af samfundets samlede indkomst, y i er gennemsnitsindkomsten i gruppe i, y er gennemsnitsindkomsten i hele samfundet og T i er uligheden i gruppe i. Første led på højresiden af (2) måler uligheden mellem grupperne, og anden led måler uligheden indenfor grupperne. Uligheden indenfor grupperne måles ved hjælp af Theil-indekset 8 Omskrivningen fremkommer ved at se at s i p i = y i y alle n i n alle = y i n alle = ( y i n alle ) n alle n i y alle ( n i y alle = y i ) ( n i y alle n alle = ( y i ) n i ) n alle ( n i y alle) n [ alle ] n i = y i ( n i y alle n alle ) ( 1 n i ) = y i ( y alle = y i ) y, n alle alle hvor s i er gruppe is andel af den samlede indkomst, p i er gruppe is andel af befolkningen, y i er den samlede indkomst i gruppe i, y alle er den samlede indkomst i befolkningen, n i er antallet af personer i gruppe i, n alle er antallet af personer i hele befolkningen y i er gennemsnitsindkomsten i gruppe i og y er gennemsnitsindkomsten i hele befolkningen

13 for den enkelte gruppe, og denne er uafhængig af gruppens størrelse. Uligheden mellem grupperne beregnes ved hjælp af logaritmen til forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i gruppen og den gennemsnitlige indkomst i hele analysepopulationen. Gennemsnitsindkomsten i gruppen er uafhængig af gruppens størrelse, men den gennemsnitlige indkomst for hele analysepopulationen afhænger både af indkomsten i de enkelte grupper og af gruppernes andel af den samlende population. Når vi vil beregne, hvordan uligheden ville have været i 2014, hvis befolkningssammensætningen havde været som i 1994, lader vi således uligheden i de enkelte grupper og de enkelte gruppers gennemsnitsindkomst være, som de faktisk er i Den gennemsnitlige indkomst for hele analysepopulationen og de enkelte gruppers andel af den samlede indkomst beregnes derimod med udgangspunkt i befolkningssammensætningen i Med udgangspunkt i den gennerelle formel for dekomponeringen af Theil-indekset, jf. (2), kan beregningen opskrives på denne måde: T 2014 med bef som i 1994 k = y 2014,i p 1994,i k ln ( y 2014,j p 1994,j k ) y 2014,h p 1994,h i=1 k j=1 + y 2014,i p 1994,i k T 2014,i y 2014,j p 1994,j i=1 j=1 h=1 y 2014,i hvor y 2014,i er gennemsnitsindkomsten i gruppe i i 2014, p 1994,i er gruppe i s andel af befolkningen i 1994, T 2014,i er uligheden i gruppe i i 2014, og der er k forskellige grupper. Første led på højresiden er uligheden mellem grupperne og andet led er den vægtede ulighed indenfor grupperne. Bemærk, at hvis populationsandelene for 2014 indsættes i stedet for populationsandelene i 1994 svarer denne formel til formlen i (2). Befolkningsudviklingen i forhold til både alder, herkomst og uddannelse har hver især trukket i retning af en mere ulige indkomstfordeling, se tabel 7.1. Hvis befolkningens aldersfordeling i 2014 havde været som i 1994, havde uligheden målt ved Theilindekset alt andet lige været 0,144 i stedet for 0,146. Tilsvarende ville uligheden have været henholdsvis 0,142 og 0,127, hvis befolkningssammensætningen i forhold til herkomst og uddannelse havde været som i ,10 9 Der er en betydeligt større andel med uoplyst uddannelse i 1994 end i 2014, hvilket primært skyldes manglende oplysninger om ældres uddannelse i Derfor er andelen med uoplyst uddannelse i beregningen af uddannelsessammensætningens betydning holdt fast på 2014-niveau og uddannelsessammensætningen blandt dem med oplyst uddannelse antages at være som i Hvis andelen med uoplyst uddannelse og uddannelsesfordelingen i øvrigt var som i 1994 ville uligheden have været 0,148 i 2014, fordi der er meget stor ulighed i gruppen med uoplyst uddannelse. 10 Betragtes de studerende som en særskilt gruppe, så der er otte uddannelseskategorier i stedet for syv, er Theil-indekset 0,134, hvis uddannelsessammensætningen var som i

14 Tabel 7.1. Ulighed i den ækvivalerede disponible indkomst i Theil-indeks Det faktiske 0,146 Med aldersfordeling som i ,144 Med herkomstfordeling som i ,142 Med uddannelsesfordeling som i ,137 Med fordeling af alder, herkomst og uddannelse som i ,126 1) Der er en betydeligt større andel med uoplyst uddannelse i 1994 end i 2014, hvilket primært skyldes manglende oplysninger om ældres uddannelse i Derfor er andelen med uoplyst uddannelse i denne beregning holdt fast på 2014-niveau og uddannelsessammensætningen blandt dem med oplyst uddannelse antages at være som i I beregningen, hvor der både tages højde for alder, uddannelse og herkomst, indgår uoplyst uddannelse som en kategori på lige fod med de andre uddannelseskategorier, men personer over 75 år opdeles alene efter alder og herkomst og ikke efter uddannelse. Det kan på tilsvarende vis beregnes, hvordan uligheden ville have været i 2014, hvis befolkningssammensætningen både i forhold til alder, herkomst og uddannelse var som i Der opstilles 440 mulige befolkningsgrupper, og der opgøres, hvor stor en del af befolkningen der er i de enkelte grupper i henholdsvis 1994 og Uligheden målt ved Theil-indekset var 0,146 i 2014, men hvis befolkningen havde været sammensat som i 1994 med hensyn til både alder, herkomst og uddannelse ville uligheden blot have været 0, Det er altså godt en fjerdedel af stigningen i uligheden fra 1994 til 2014, der kan tilskrives ændringer i befolkningssammensætningen. 13 Det er både uligheden mellem og indenfor befolkningsgrupperne, der ville have været lavere, hvis befolkningssammensætningen havde været som 1994, jf. tabel På grund af manglende uddannelsesoplysninger om den ældre del af befolkningen (særligt i 1994), opdeles personer over 74 år ikke efter uddannelse, men alene efter alder og herkomst. De 440 mulige befolkningsgrupper fremkommer således: 12 aldersgrupper under 75 år*5 herkomstgrupper*7 uddannelsesgrupper+4 aldersgrupper over 75 år*5 herkomstgrupper. Se i øvrigt bilag 2 for nærmere beskrivelse af befolkningsgrupperne i analysen. 12 Hvis studerende betragtes som en særskilt uddannelsesgruppe, så der er otte uddannelseskategorier i stedet for syv, er Theilindekset 0,123, hvis befolkningssammensætningen var som i Det er dog vigtig at være opmærksom på, at det er muligt, at uligheden og gennemsnitsindkomsten indenfor den enkelte gruppe også er påvirket af befolkningssammensætningen, men i beregningerne holdes de fast på 2014-niveau. Eksempelvis er uligheden blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse vokset relativt meget fra 1994 til 2014, hvilket kan hænge sammen med, at gruppen udgør en større del af befolkningen i 2014 end i 1994, jf. bilagsfigur 8.4 og figur pct. af befolkningen er i en gruppe, hvor uligheden indenfor gruppen er højere i 2014 end den var i

15 Tabel 7.2. Uligheden i den ækvivalerede disponible indkomst med befolkningssamme nsætning som i 1994 GE(1) mellem 0,013 0,030 0,022 befolkningsgrupperne GE(1) indenfor 0,061 0,116 0,104 befolkningsgrupperne GE(1) 0,075 0,146 0,

16 8 Bilagsfigurer Bilagsfigur 8.1. Ulighed indenfor aldersgrupperne. Bilagsfigur 8.2. Ulighed indenfor herkomstgrupperne

17 Bilagsfigur 8.3. Uddannelsessammensætningen i 1994 og 2014, når der ses bort fra personer med uoplyst uddannelse. Anm.: Befolkningen er opdelt i uddannelsesgrupper på baggrund af den højeste fuldførte uddannelse Bilagsfigur 8.4. Ulighed indenfor uddannelsesgrupperne. Anm.: Befolkningen er opdelt i uddannelsesgrupper på baggrund af den højeste fuldførte uddannelse

18 9 Bilag 2: Befolkningsgrupper i dekomponering af uligheden Der opstilles 440 mulige befolkningsgrupper for at belyse, hvordan uligheden ville have været i 2014, hvis befolkningssammensætningen i forhold til alder, uddannelse og herkomst var som i På grund af manglende uddannelsesoplysninger om den ældre del af befolkningen (særligt i 1994), opdeles personer over 74 år ikke efter uddannelse, men alene efter alder og herkomst. Det er ikke alle mulige grupper, der faktisk er personer i, jf. tabel 9.1. For eksempel er der hverken i 1994 eller 2014 nogle vestlige indvandrere under 20 år med en lang videregående uddannelse. Der er ligeledes nogle grupper, der indeholder personer i et år, men ikke i det andet. Der er 5 grupper, der indeholder personer i 1994, men ikke i De 5 grupper består alle af personer under 20 år med videregående uddannelse, og i 1994 er der tilsammen 27 personer i de 5 grupper. Da et så lille antal personer ikke har indflydelse på analysens resultater, ses der bort fra de 5 grupper både i 1994 og Der er 28 grupper, der indeholder personer i 2014, men ikke i Alle disse grupper består af ikke-vestlige efterkommere over 45 år, og der er i alt 187 personer i de 28 grupper. Da vi ønsker at undersøge, hvordan uligheden ville have været, hvis befolkningssammensætningen var som i 1994, og da de 28 grupper ikke fandtes i befolkningen i 1994, ser vi bort fra grupperne i beregningerne i dette notat. Der optræder i alt 393 forskellige befolkningsgrupper i vores beregning. Tabel 9.1 Befolkningsgrupper i beregningen af uligheden i 2014 med befolkningssammensætningen i forhold til både alder, uddannelse og herkomst. Antal grupper Mulige 440 Indeholder ingen personer i hverken 1994 eller Indeholder personer i 1994, men ikke i (27 personer) Indeholder personer i 2014, men ikke i (187 personer) Med i beregningen 393 Anm.: De 440 mulige befolkningsgrupper fremkommer således: 12 aldersgrupper under 75 år*5 herkomstgrupper*7 uddannelsesgrupper+4 aldersgrupper over 75 år*5 herkomstgrupper Kilde: Egne beregninger på bagrund af registerdata

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

KAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE

KAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE KAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE II.1 Indledning Fokus på at reducere offentlig forsørgelse siden 1990erne Fra 1960 og til midten af 1990 erne steg andelen af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere