Frederikssund Kommune Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikssund Kommune Kommuneplan"

Transkript

1 Frederikssund Kommune Kommuneplan

2 Kolofon Frederikssund Kommuneplan er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas Billedmateriale: Frederikssund Kommune Kort 10 Kort og Matrikelstyrelsen Teknisk Grundkort og DDO, Frederikssund Kommune Gengivelse af Frederikssund Kommuneplan er tilladt med kildeangivelse. Februar

3 Bekendtgørelse Kommuneplan Frederikssund Kommune offentliggør i dag, at Byrådet den 24. februar 2010 har vedtaget Kommuneplan endeligt. Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i de næste 12 år, retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Med vedtagelsen af kommuneplanen har Frederikssund Kommune etableret et samlet plangrundlag for Frederikssund Kommune. Kommuneplanen ophæver de gamle kommuneplaner og kommuneplantillæg for de 4 sammenlægningskommuner, som i dag udgør Frederikssund Kommune. Kommuneplanen afløser samtidig det meste af indholdet i Regionplan Fremover vil kun Regionplanens afsnit 5 Vand være gældende. Kommuneplan indeholder miljøvurderingen af kommuneplanen. Kommuneplan kan ses på bibliotekerne, Administrationscenter Slangerup samt på kommunens hjemmeside under By og land/planlægning. Kommuneplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger fra den 22. september 2009 til den 17. november På baggrund af bemærkninger indkommet i høringsperioden er der foretaget justeringer af kommuneplanen. Alle modtagne høringssvar findes på kommunens hjemmeside under By og land/planlægning. Samme sted kan man se, hvordan kommunen har taget hensyn til høringssvarene. På baggrund af en endeligt vedtagen og bekendtgjort kommuneplan kan Byrådet udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne (Planlovens 12, stk. 2) og forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne (Planlovens 12, stk. 3). Byrådets endelige vedtagelse af planen og Byrådets miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer kan, hvad angår retlige forhold, påklages til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, dvs. indtil den 6. april Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af en klagesag. Hvis de får helt eller delvist medhold i deres klage, får de gebyret tilbage. Såfremt De ønsker at indbringe sagen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den offentlige bekendtgørelse. Frederikssund Byråd

4 Frederikssund Kommune Kommuneplan

5 4

6 Indhold Forord 9 Indledning 10 Hovedstruktur 11 Miljøvurdering af kommuneplanforslaget 22 Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering 34 Retningslinier og redegørelse Lokalisering Overordnede lokaliseringsprincipper 38 Retningslinier 39 Redegørelse Detailhandel 50 Retningslinier 51 Redegørelse Det åbne land Landskabs, natur- og kulturværdier 64 Retningslinier 65 Redegørelse Friluftsområder 88 Retningslinier 89 Redegørelse Friluftsanlæg 92 Retningslinier 93 Redegørelse Landbrug 98 Retningslinier 99 Redegørelse Skovrejsning 102 Retningslinier 103 Redegørelse Infrastruktur Veje og kollektive trafikanlæg 106 Retningslinier 107 Redegørelse Regionale stier 112 Retningslinier 113 Redegørelse Højspændings- og naturgasnet 116 Retningslinier 117 Redegørelse Vindmøller 120 Retningslinier 121 Redegørelse 122 5

7 Rammer 125 Rammedelens opbygning 126 Generelle rammebestemmelser 130 Delområde 1: Frederikssund by 142 Byområder 143 Rammekort 143 Boligområder 146 Blandede byområder 150 Centerområder 153 Offentlige områder 156 Erhvervsområder 158 Fritidsområder 165 Håndværksområder 166 Kolonihaveområder 168 Landsbyer og landområder 170 Rammekort 170 Landsbyer 172 Rammeområder i landområdet 172 Øvrigt landområde 173 Delområde 2: Store Rørbæk 174 Byområder 175 Rammekort 175 Boligområder 176 Blandede byområder 177 Centerområder 178 Erhvervsområder 179 Landsbyer og landområder 182 Rammekort 182 Landsbyer 184 Rammeområder i landområdet 185 Øvrigt landområde 185 Delområde 3: Slangerup og den østlige del af kommunen 186 Byområder 188 Rammekort 188 Boligområder 191 Blandede byområder 194 Centerområder 195 Offentlige områder 197 Erhvervsområder 198 Håndværksområder 201 Landsbyer og landområder 202 Rammekort 202 Landsbyer 204 Rammeområder i landområdet 206 6

8 Øvrigt landområde 208 Sommerhusområder 209 Delområde 4: Skibby og den sydøstlige del af Hornsherred 210 Byområder 211 Rammekort 211 Boligområder 214 Blandede byområder 218 Centerområder 219 Offentlige områder 220 Erhvervsområder 221 Fritidsområder 222 Håndværksområder 223 Landsbyer og landområder 228 Rammekort 228 Landsbyer 234 Rammeområder i landområdet 238 Øvrigt landområde 239 Sommerhusområder 240 Vindmølleområder 241 Delområde 5: Den sydvestlige del af Hornsherred 242 Byområder 243 Rammekort 243 Boligområder 244 Offentlige områder, erhvervs- og håndværksområder 245 Landsbyer og landområder 249 Rammekort 249 Landsbyer 256 Rammeområder i landområdet 260 Øvrigt landområde 261 Sommerhusområder 264 Vindmølleområder 265 Delområde 6: Jægerspris og den nordlige del af Hornsherred 264 Byområder 267 Rammekort 267 Boligområder 270 Blandede byområder 272 Centerområder 273 Offentlige områder 274 Erhvervsområder 275 Håndværksområder 277 Landsbyer og landområder 278 Rammekort 278 Landsbyer 285 Rammeområder i landområdet 286 Øvrigt landområde 288 Sommerhusområder 289 7

9 8

10 Forord På Frederikssund Byråds vegne er jeg glad for at kunne præsentere den første kommuneplan for den nye Frederikssund Kommune. Med kommunalreformen er en række tidligere amtslige kompetenceområder lagt over til kommunerne. Den første kommuneplan for Frederikssund Kommune adskiller sig således fra tidligere kommuneplaner ved at den også omfatter hovedparten af den regulering, som før 1. januar 2007 lå hos amterne. Kommuneplanen er udarbejdet i henhold til Plan- og Agenda 21-strategi for Frederikssund Kommune, som var i høring fra august til oktober 2007 og som blev vedtaget af Byrådet d. 27. november Med et nyt samlet plangrundlag vil vi få et godt grundlag for at udvikle kvaliteterne i kommunens byer, beskytte vores smukke natur og sikre gode muligheder for at bruge den i et sund og aktivt fritidsliv. Planen bygger videre på kommuneplanerne for de 4 sammenlægningskommuner og Regionplan 05, som blev vedtaget af det nu nedlagte Hovedstadens Udviklingsråd og siden har fået karakter af landsplandirektiv. Men planen åbner samtidig på en række felter nye muligheder og sætter nye rammer for kommunens udvikling. Med kommuneplanens endelige vedtagelse ophæves de 4 gamle kommuners kommuneplaner og de tilhørende tillæg. Samtidig træder kommuneplanen i stedet for Regionplan 05 for alle de emner, som er indarbejdet i kommuneplanlægningen. Herefter vil kun Regionplanens afsnit 5 Vand have status som landsplandirektiv. Ole Find Jensen Borgmester 9

11 Indledning Kommuneplanen er Byrådets plan for Frederikssund Kommunes udvikling de næste 12 år. Planens indhold Kommuneplanen består af tre dele: Hovedstruktur Retningslinier og redegørelse Rammer Hovedstrukturen indeholder Byrådets vision, en beskrivelse af status og en præsentation af de overordnede linier i Byrådets plan og tilkendegivelser om fremtidig planlægning. Hovedstrukturen indeholder desuden miljøvurderingen af kommuneplanen. Retningslinier og redegørelse indeholder bestemmelser for lokalisering, for det åbne land og for infrastruktur. af planen herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne i rammedelen (planlovens 12 stk. 2) og forbud med bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne (planlovens 12, stk. 3.) Kommuneplanlægningen er en løbende proces I en dynamisk kommune er der løbende behov for at revurdere kommuneplanlægningen. Byrådet skal efter planloven vedtage en ny planstrategi indenfor de første to år af hver 4-årig valgperiode. I planstrategien skal Byrådet tage stilling til om kommuneplanen skal revideres og i givet fald hvordan. Næste planstrategi skal således vedtages af Byrådet allerede i Derudover må der forventes løbende at opstå behov for f.eks. mindre ændringer af rammerne for lokalplanlægningen for at tilgodese gode projekter, som Byrådet ønsker at fremme. Rammerne indeholder et lille indledende afsnit om generelle rammebestemmelser, som gælder for al lokalplanlægning, og herefter kommer i skemaform rammebestemmelser for hvert enkelt af kommunens rammeområder. I rammedelen er endvidere vist konsekvenszoner omkring erhvervsområder. Kort i retningslinier og redegørelse På kortene i Retningslinier og redegørelse er vist Byrådets områdeudpegninger og anden planlægning for kommunens område, men der er ofte under en priksignatur også vist planlægning for nabokommunernes område. Det der vises under priksignaturen er områdeudpegninger og anden planlægning fra Regionplan 05. Udpegninger fra Regionplan 05 er vist for at man kan se, hvilke regionale sammenhænge Frederikssund Kommunes planlægning indgår i. Vore nabokommuner vil løbende ændre og opdatere denne planlægning, og er forpligtede til at inddrage Frederikssund Kommune, når evt. planændringer har betydning for vores kommuneplanlægning. Planens retsvirkninger Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for den enkelte borger, men planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag 10

12 Hovedstruktur

13 Hovedstruktur Byrådets vision Frederikssund Kommune skal være en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret enhed i Øresundsregionen. Frederikssund og den nye by ved Store Rørbæk skal udvikles som regionalt center og tilbyde nye muligheder til borgerne indenfor f.eks. detailhandel, uddannelse, sundhed, kultur og arbejdsliv. Den nye by skal vise nye veje og blive et trækplaster for beboere, virksomheder og for ansatte. Kommunecentrene Jægerspris, Skibby og Slangerup skal fortsat være attraktive bosætningsbyer. Kvaliteterne i landsbyerne skal udvikles med respekt for de særlige forudsætninger, der gælder i den enkelte landsby. Værdierne i fjordlandets natur og kulturhistorie skal beskyttes, styrkes og bruges. Udgangspunktet Frederikssund Kommune har let adgang til hovedstadsområdets attraktive arbejdsmarked med en høj andel af vækstbrancher og til et bredt udbud af uddannelsesmuligheder, herunder universiteter og højere læreanstalter. Tager man bilen er der ca. 40 km til Rådhuspladsen i København og med S-toget kan Hovedbanegården nås på 42 minutter fra Frederikssund S-togsstation. Samtidig er det en naturskøn kommune, hvor der aldrig er langt til fjorde, skove og søer. Her er både gode muligheder for at dyrke et aktivt friluftsliv, mange tilbud om kulturelle oplevelser og interessante kulturhistoriske steder at besøge. Kommunens rekreative kvaliteter bruges ikke kun af kommunens egne borgere, men af borgere fra store dele af hovedstadsområdet og af turister. Frederikssund by er kommunens største by og samtidig et regionalt center med et bredt udbud af funktioner, herunder bl.a. hospital og gymnasium. Frederikssund Kommune rummer udover det regionale center de 3 kommunecentre Jægerspris, Frederikssund Kommunes bymønster med det regionale center i Frederikssund og 3 kommunecentre. Skibby og Slangerup med mange lokale offentlige og private servicefunktioner. Frederiksund Kommune har en veluddannet arbejdskraft. Borgerne har i meget højt omfang erhvervskompetencegivende uddannelser sammenlignet med både Region Hovedstaden og hele landet. Andelen af borgere med lang videregående uddannelse er til gengæld lavere i Frederikssund Kommune end i Region Hovedstaden. Uddannelsesniveau 2008 Frederikssund Hele landet Region Hovedstaden Almen* 28,8 33,4 32,4 Erhvervskompetencegivende** 69,1 63,2 62,8 Uoplyst 2,1 3,4 4,8 100,0 100,0 100,0 *Grundskole og gymnasiale uddannelser tilsammen ** Erhvervsuddannelser samt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser incl. bachelor og forskeruddannelser tilsammen Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) Frederikssund er en del af hovedstadsområdets arbejdsmarked. Erhvervsstrukturen er præget af relativt mange små virksomheder og få store. 12 Hovedstruktur

14 Der er lokalplanlagte områder til forskellige typer erhverv i tilknytning til alle 4 bycentre i kommunen. Et kommunalt ejet område på ca. 8 ha i Slangerup, som blev lokalplanlagt i 2007, tilbyder gode, ledige lokaliseringsmuligheder til lettere industri. De fleste øvrige erhvervsområder er stort set udbygget. Der pendles både ind og ud af kommunen. Kommunen har flere beskæftigede end arbejdspladser der er således en nettopendling ud af kommunen. Ser man samlet på de borgere, som er bosat i Frederikssund Kommune og som er i beskæftigelse, er deres gennemsnitlige pendlingsafstand km, hvilket er et sædvanligt niveau for kommuner med en sammenlignelig placering i hovedstadsområdet. Bosatte beskæftigede Antal arbejdspladser km Bosattes gennemsnitlige pendling Kilde: Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007, tal for Detailhandlen præges i disse år af en tendens til koncentration af udvalgvarebutikker i store centre en udvikling som både kan medføre fordele og ulemper. Frederikssund bys handelsliv styrkes i 2010 med butikscenteret Sillebroen, som vil udvide butiksudbuddet i Frederikssund By betragteligt og forventes at give Frederikssund en større andel af den regionale handel. I kommunecentrene vil det med de gældende markedstendenser indenfor detailhandel blive en udfordring at fastholde et bredt udbud af butikker. Frederikssund Kommune ligger i et vækstområde. Den generelle tendens er, at befolkningen vokser fra år til år med den største tilvækst, når konjunkturerne er gode. Befolkningens aldersfordeling er præget af at kommunen indgår som en del af hovedstadsområdet. De årige udgør en relativt lille andel af borgerne i kommunen sammenlignet med Region Hovedstaden, formentlig fordi mange unge flytter fra kommunen, når de er under uddannelse, men da kommunen er attraktiv for børnefamilier, som arbejder i hovedstadsområdet, kommer der balance igen efter uddannelsesårene. Tal for 2009 Frederikssund Region Hovedstaden Aldersgruppe % % Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) Samtidig med det stigende befolkningstal er det gennemsnitlige boligareal pr. indbygger steget og husstandsstørrelsen faldet. Disse tendenser har stillet krav om en løbende udbygning af boligarealet og antallet af boliger. Antallet af nye boliger har svinget meget fra år til år. Afhængigt af hvilken periode, der ses på, er der i nyere tid i gennemsnit bygget nye boliger om året i Frederikssund Kommune. Det skal bemærkes, at boligstatistikken (BBR), som er grundlaget for de historiske boligtal, der angives i denne plan, ikke er helt præcis. Der findes imidlertid ikke bedre statistik for boligudviklingen. Når der ses på længere perioder og større geografiske områder vurderes statistikken at være brugbar. Befolkningstal Hovedstruktur 13

15 Miljøministeriet har med et landsplandirektiv fastsat, at hovedstadens udbygning fortsat skal følge fingerbyprincippet, som stammer helt tilbage fra fingerplanen fra Kort der viser Fingerplanen, hvor byudviklingen foregår i 5 byfingre Når byudviklingen bevæger sig ud fra håndfladen skal det ske i fingre ud mod regionale centerbyer for enden af fingrene. Fingerstrukturen sikrer at der bliver let adgang fra byen til det åbne lands rekreative muligheder og samtidig er strukturen velegnet i forhold til betjening med tog og motorveje. Byvækst i fingerbyen prioriteres statsligt højere end byvækst uden for fingerbyen, men den statslige planlægning levner dog også mulighed for vækst udenfor fingerbyen primært i kommunecentrene. Frederikssund by og den nye by ligger i Frederikssundfingeren. Frederikssund Kommune rummer et meget stort areal indenfor Frederikssundfingeren. I alt 350 ha nord for St. Rørbæk er udlagt et areal større end Ørestaden. Det udlagte område er et væsentlig bidrag til at sikre byudviklingsmulighederne i fingeren og giver Frederikssund Kommune meget store vækstmuligheder på både bolig- og erhvervssiden. Det er skønnet, at byen vil kunne rumme ca boliger og arbejdspladser, men det afhænger naturligvis af den nærmere planlægning af denne nye by. I 2006 havde de tre kommunecentre Jægerspris by, Skibby by og Slangerup by tilsammen ca boliger og arbejdspladser, så den nye by svarer i størrelse nogenlunde til de tre kommunecentre tilsammen! Den nye by er så stor, at realiseringen af den forventes at strække sig langt ud over kommuneplanperioden. Der skal bygges en ny S-togsstation på Frederikssundlinjen til 14 Hovedstruktur

16 den nye by og byen kobles naturligvis også på den kommende Frederikssundsmotorvej. I Frederikssund by var der inden for den tidligere kommuneplanlægning boligudbygningsmuligheder i Sydbyen, men kun til nogle få år. Frederikssunds byudviklingsmuligheder knytter sig til den nye by både når det gælder erhverv og boliger. De tre kommunecentre havde i den tidligere kommuneplanlægning muligheder for boligudbygning på allerede kommuneplanlagte arealer. Set i forhold til byernes størrelse var der relativt store kommuneplanlagte arealer til boligudbygning i Skibby, udlæggene var mindre i Jægerspris og mindst i Slangerup. Ser man på muligheder for erhvervsudbygning på allerede kommuneplanlagte arealer var billedet omvendt mulighederne var størst i Slangerup, mindre i Jægerspris og mindst i Skibby. Den overordnede trafikale infrastruktur er desværre ikke tilfredsstillende. Trafikken på Kronprins Frederiks Bro bryder dagligt sammen. Den 2-sporede Kronprins Frederiks Bro havde ifølge Vejdirektoratets trafiktal i 2007 en årsdøgntrafik (ÅDT) på biler og flere ville krydse broen, hvis der var en rimelig fremkommelighed. Trafiktallene på broen er højere end man finder på mange 4-sporede motorvejsstrækninger i Danmark. Kødannelserne breder sig ofte videre ud i Frederikssund by og på Hornsherred og sætter trafikken i stå på omkringliggende veje. Det haster derfor med en bedre fjordforbindelse. Vejdirektoratet arbejder på en VVM-redegørelse for en ny fjordforbindelse. Frederikssund Kommune lægger vægt på, at anlægsarbejderne kommer i gang så hurtigt som muligt. Frederikssund Kommune ønsker desuden en hurtig etablering af Frederikssundsmotorvejen. Frederikssundfingeren er den eneste byfinger, der ikke har en motorvej. Vejen er den mest trafikerede statsvej, som ikke har motorvejsstandard. Med trafikforliget i januar 2009 blev hele motorvejens linieføring til Frederikssund fastlagt og der blev sat penge af til nogle af anlægsarbejderne. Der er efterfølgende vedtaget en anlægslov for vejen. Der er brug for fortsat pres for at få den overordnede trafikale infrastruktur udbygget med både den nye fjordforbindelse og den nye motorvej, som der længe har været behov for. Den nye by ved St. Rørbæk Hovedstruktur 15

17 Byrådets plan Byrådet ønsker en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret kommune. Det nuværende bymønster med Frederikssund som kommunens regionale center og Jægerspris, Skibby og Slangerup som kommunecentre fastholdes. Tempoet i kommunens bolig- og erhvervsudbygning vil også fremover afhænge af konjunkturer. Byrådet vil efter behov justere kommuneplanen i lyset af fremtidige konjunkturudsving, således at målet om en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret kommune tilgodeses bedst muligt. Boligudbygning Der planlægges for en kraftig boligudbygning med knap 300 boliger om året. I de allernærmeste år forventes dog et behersket boligbyggeri som følge af de nuværende ugunstige konjunkturer. I alt skønnes der behov for plads til ca boliger i planperioden Boligbyggeriet skal sikre attraktive boliger af alle typer - etageboliger, åbenlav boliger og tæt-lav boliger. Boligudbygningen skal i overensstemmelse med landsplanlægningens rammer for kommunen først og fremmest ske på arealer i byfingeren og kommunecentrene, hvor der er de bedste muligheder for at tilbyde kommunal service, og hvor mulighederne for kollektiv trafikbetjening er bedst. Planen rummer dog også muligheder for boligtilvækst i byzonelandsbyer. Den planlagte boligvækst i planperioden på ca boliger i Frederikssund, ca. 600 boliger i Slangerup, ca. 400 boliger i Jægerspris og ca. 300 i Skibby svarer til en forøgelse af boligantallet i hver af centerbyerne med omkring 20%. Når planlægningen for Den nye by ved St. Rørbæk er klar, skal størstedelen af Frederikssund bys boligudbygning finde sted her. Kun en del af boligudbygningen kræver at landzo- Boligudbygning 300 Årlig tilvækst af boliger Åben/lav Tæt/lav Etage Hovedstruktur

18 nearealer inddrages i byzonen. Der kommer også nye boliger til som følge af byfortætning (udbygning med flere boliger i allerede eksisterende boligområder) eller byomdannelse (ændring af f.eks. eksisterende nedslidte erhvervsområder til nye boligområder). Det er indregnet, at en del af den planlagte boligvækst forventes at ske ved fremtidige projekter for byfortætning eller byomdannelse. Hovedparten af den planlagte boligudbygning kan rummes indenfor allerede udlagte arealer. Planen udlægger 4 nye områder - ét større område nord for Slangerup med plads til ca. 300 boliger og den eksisterende institution Højagergård samt tre små områder i byzonelandsbyerne Dalby og Lyngerup. Med de 4 nyudlæg inddrages godt 30 ha landzonejord til ny fremtidig byzone til bolig- og institutionsformål udenfor fingerbyen. I den nærmere planlægning kan der etableres en afgrænsning mellem institutionen og det fremtidige boligområde nord for Slangerup. Samtidig med de 4 nyudlæg udskydes inddragelse af godt 30 ha landzonejord i Skibby og Dalby, som var indeholdt i hidtidig kommuneplanlægning, til efter planperioden. Samlet set udlægges der således ikke mere landzonejord til fremtidig byzone udenfor fingerbyen end der var indeholdt i de 4 gamle kommuneplaner og de arealer der inddrages i byzone til institution er allerede i brug til institutionsformål. Dalby og Lyngerup - Nyudlæg udenfor fingerbyen Dalby - Udbygges efter planperioden Slangerup - Nyudlæg udenfor fingerbyen Skibby - Udbygges efter planperioden Hovedstruktur 17

19 I en stor del af Jægerspris by er det på grund af et støjkonsekvensområde omkring de militære arealer ikke umiddelbart muligt at planlægge for byfortætning eller byomdannelse. Byrådet ønsker at åbne sådanne muligheder som kunne skabe nye kvaliteter i bybilledet og er indstillet på at søge de nødvendige dispensationer hos de statslige myndigheder, hvis der kommer projekter, som i øvrigt planlægningsmæssigt vurderes hensigtsmæssige. Boligmarkedet kan ændre sig hurtigt og give behov for en tilpasning af den planlagte boligudbygning. Byrådet vil i sådanne tilfælde f.eks. kunne ændre rækkefølgen i boligudbygningen ved kommuneplantillæg i nogle tilfælde dog først efter at have forhandlet med Miljøministeriet. Den ovennævnte nedgang i byggeriet slår igennem i den forventede befolkningsudvikling i kommunen. Der forventes p.t. en pause i befolkningsvæksten i nogle år. Længden af denne pause vil være helt afhængig af boligmarkedet. Befolkningsvækst I den aktuelle befolkningsprognose er det forudsat, at der går nogle år inden boligbyggeriet kommer rigtigt i gang igen. Hvis væksten indtræffer hurtigere vil boligbyggeriet i nogle områder umiddelbart kunne fremrykkes i andre områder kan det kræve et kommuneplantillæg. Byrådet har ikke noget ønske om et begrænset boligbyggeri i de nærmeste år, men anser det for realistisk at planlægge ud fra en sådan forudsætning. Hvis boligmarkedet udvikler sig mere positivt end forudsat vil byrådet kunne sikre mulighed for øget byggeri ved tillæg til kommuneplanen som justerer rækkefølgeplanen Befolkningsprognose Ønsket nyt erhvervsudlæg Udviklingsmuligheder for erhverv og handel Byrådet ønsker at udlægge et nyt erhvervsområde på ca. 20 ha i Frederikssund. Grundvandshensyn omkring udlægget kunne imidlertid ikke forhandles færdigt i forbindelse med kommuneplan , idet Miljøcenter Roskilde meddelte, at disse drøftelser hang sammen med - og derfor måtte afvente - vandplanerne. Byrådet forventer i stedet at udlægge området ved et kommuneplantillæg, når de nødvendige drøftelser med Miljøcenter Roskilde om bl.a. sikringen af grundvandsinteresserne i området har kunnet gennemføres. Området ligger indenfor fingerbyen og med en rigtig god trafikal forbindelse til hovedstadsområdet via Frederikssundsvej. I området vil der kunne etableres erhverv med tilhørende administrations- og udviklingsfaciliteter. Det forventes, at der indenfor området vil kunne sikres god afstand til de nærmeste følsomme anvendelser. Erhvervsområdet vil bidrage til at sikre gode erhvervsmuligheder for borgerne og et varieret udbud af gode placeringsmuligheder for virksomhederne Historiske tal Prognose Byrådet ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for en styrkelse af detailhandelen. I det regionale center i Frederikssund øges kommuneplanens rammer for butiksareal, så der bliver plads til en stærk vækst i bymidtens butiksareal. Også i kommunecentrene tilsigter planen at styrke bymidternes handelsliv mest muligt. I Jægerspris udlægges arealer i bymidten til nye butikker. 18 Hovedstruktur

20 Kommuneplanen udlægger et stationsnært område i Frederikssund. Intensive byfunktioner det vil i hovedsagen sige funktioner, som skaber megen trafik skal placeres indenfor det stationsnære område og fortrinsvist indenfor det såkaldte stationsnære kerneområde tæt på S-togsstationen, sådan at der bliver gode muligheder for at benytte kollektiv trafik, når man bruger disse byfunktioner. Lokalisering og trafik Samlingen af meget trafikskabende funktioner omkring S-togsstationen i Frederikssund, prioriteringen af byvækst i byfingeren og kommunecentrene og planlægningen for at styrke bymidternes handelsliv vil give de bedste forudsætninger for at minimere transportbehovet og samtidig i videst mulig udstrækning dække det med kollektiv trafik, cykel og gang. Særligt i Frederikssund bymidte må det forventes, at det vil blive nødvendigt med nye kommunale trafikløsninger. I planen er angivet nogle mulige løsninger, men det præcise valg af linieføringer for nye veje mv. vil ske gennem nærmere planlægning. Frederikssund by har den særlige udfordring, at dele af byen ligger på indvundet land lavere end havoverfladen. I Frederikssund by ville krav om øgede sokkelhøjder i de eksisterende byområder have så store negative visuelle og praktiske ulemper, at det ikke er en farbar vej. Her må de nuværende digeløsninger derfor formentlig udbygges, såfremt en fremtidig øget vandstand gør det nødvendigt. Det må forventes at der på længere sigt skal foretages foranstaltninger for at imødegå en stigende vandstand. Denne opgave forventes igangsat, når det er afklaret, hvilken arbejdsdeling der bliver mellem stat og kommuner på området. Natur, fritid og turisme Det har ikke været muligt i denne første samlede kommuneplan for Frederikssund Kommune, at gennemføre en gennemgribende planlægning for det åbne land efter den metode, som statsligt er foreskrevet landskabskaraktermetoden. Planlægningen for det åbne land er imidlertid opdateret, På vej mod en bæredygtig udvikling Udover de under lokalisering og trafik nævnte meget overordnede initiativer, som minimerer transportbehovet og miljøbelastningen fra denne indeholder planen en række større og mindre tiltag, som kan være med til at understøtte en bæredygtig udvikling. Planen stiller krav om, at huse i mange udstykninger fra 2012 skal opføres som lavenergihuse i klasse 1, hvilket vil reducere energiforbruget. I arbejdet med den kommende planstratigi og kommuneplan vil klima, cleantech og lavenergibyggeri indgå som væsentlige temaer. Cleantech og lavenergibyggeri vil ligeledes blive væsentlige temaer for udviklingen af den nye by ved St. Rørbæk. Planen udlægger et areal på ca. 4 ha syd for Jægerspris til et solvarmeanlæg. Arealet bliver et erhvervsområde i landzone. Byrådet er også generelt indstillet på at fremme projekter for solog vindenergi, som planlægningsmæssigt findes hensigtsmæssige. Planen stiller desuden krav til lokalplanlægning om bedre håndtering af vandafledning, og vil derigennem mindske risikoen for lokale oversvømmelser. Hovedstruktur 19

21 således at kommuneplanen vil kunne træde i stedet for bestemmelserne i Regionplan Gennemførelse af en planlægning efter landskabskaraktermetoden afventer således den næste kommuneplan. I sammenhæng med en planlægning efter landskabskaraktermetoden forventer Byrådet at gennemføre en samlet turismeplanlægning. Byrådet vil være indstillet på at fremme projekter som kan give bedre muligheder for at nyde kommunens smukke natur, hvis de samtidig tager de nødvendige hensyn til natur, landskaber og kulturarv det kunne f.eks. være en omdannelse af den eksisterende skalleværkshavn i Gerlev til en lystbådehavn og udvikling af skalleværkets arealer til turisme og fritidsformål eller det kunne være en udvidelse af den eksisterende lystbådehavn ved Kignæs. I en udviklingsorienteret kommune er der hele tiden behov for ny planlægning og det er nødvendigt løbende at prioritere planlægningsindsatsen. Der er udover de ovennævnte behov for planlægning vedr. turisme og det åbne land aktuelt et stort behov for at komme videre med planlægningen af den nye by ved St. Rørbæk. Den planlægning kan ikke vente til næste kommuneplan, men forventes gennemført i form af et kommuneplantillæg. Kignæs havn Byrådet har modtaget et projekt for etablering af sommerhuse ved Over Dråby Strand umiddelbart bag det eksisterende sommerhusområde. Frederikssund Kommune har ansøgt Miljøministeriet om, at åbne mulighed for dette projekt gennem et landsplandirektiv. Kommuneplanen - et godt skridt på vejen Med kommuneplanen er det Byrådets opfattelse, at der tages et godt skridt på vejen frem mod en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret kommune. 20 Hovedstruktur

22 Hovedstruktur 21

23 Miljøvurdering af kommuneplanforslaget Miljøvurderingen vedrører Forslag til Kommuneplan , som blev offentligtgjort 22. september Kommuneplanforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det betyder, at hvis planens gennemførelse vil indebære en væsentlig påvirkning af miljøet, skal der foretages en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Formålet med miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn i planer og programmer. Ved miljøvurdering skal der bruges et meget bredt miljøbegreb, som ikke blot omfatter planens indvirkning på f.eks. tilstanden i jord, vand og luft men også omfatter vurdering af f.eks. bevaring af kulturarv og befolkningens levevilkår (som bl.a. afhænger af erhvervsmuligheder og fritidsmuligheder). Kommuneplanforslagets hovedindhold Med forslag til Kommuneplan 2009 skabes der en samlet plan for de 4 gamle sammenlægningskommuner Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup, som nu udgør Frederikssund Kommune. Sammenlægningen af kommuner har gjort det naturligt at sikre en revurdering og samordning af den overordnede byudvikling. Særligt følgende temaer har været i fokus i planlægningen: Et samlet boligudbygningsprogram som prioriterer byomdannelse, sikrer udlæg af nye boligområder og styrker rækkefølgeplanlægningen, udpegning af stationsnære områder detailhandelsplanlægning, herunder ændrede bymidteafgrænsninger, sikring af erhvervsmæssige udviklingsmuligheder ved udlæg af et nyt er hvervsområde i Frederikssund, miljøzonering af kommunens erhvervsområder samt infrastrukturudbygning Kommunalreformens overførsel af planlægningskompetencer i det åbne land til kommu nerne har muliggjort indarbejdelse af hovedparten af den tidligere regionplanlægning i forslag til Kommuneplan Frederikssund Kommune har i vidt omfang videreført den hidtidige regionplanlægning, men indarbejdelsen har medført en række justeringer. Den del af regionplanlægningen, der med Fingerplan 2007 har fået retsvirkning som et landsplandirektiv forventes i vidt omfang ophævet med vedtagelsen af kommuneplanforslaget. Regionplanlægningen for grundvand, spildevand samt vandløb, søer og kystvande er imidlertid ikke indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2009 for Frederikssund Kommune, idet forudsætningerne for denne planlægning i form af den statslige vandplanlægning ikke har været tilstede. Disse dele af regionplan 2005 vil således ikke blive ophævet med Kommuneplan 2009 for Frederikssund Kommune, men vil fortsætte med at have retsvirkning som et landsplandirektiv. Kommuneplanforslagets sammenhæng med andre planer Kommuneplanforslag skal udformes i overensstemmelse med overordnede politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler. Miljøministeriet har i 2006 udgivet Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, som beskriver rammerne for kommunernes planlægning. Nedenfor er beskrevet de vigtigste overordnede planer, som danner ramme for kommuneplanforslaget. Fingerplan 2007 (og Regionplan 2005) Fingerplan 2007 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning er udstedt af miljøministeren i Fingerplanen opdeler hovedstadsområdet i 4 geografiske områdetyper: 1. Det indre storbyområde (håndfladen) 2. Det ydre storbyområde (byfingrene) 3. De grønne kiler 4. Det øvrige hovedstadsområde Fingerplanen fastsætter bl.a. at kommuneplanlægningen skal sikre: 1. At byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker i det indre og ydre storby område og koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur særligt den kollektive trafik. 2. At udlæg af ny byzone begrænses. 3. At rækkefølgebestemmelser bidrager til at sikre et udbud af planlagte byggemuligheder, som ikke væsentligt overstiger det forventede nybyggeri i hovedstadsområdet. 22 Hovedstruktur

24 4. At der ikke udlægges nye sommerhusområder. En del af Frederikssund Kommunes areal udgøres af områder inden for byfingeren Frederikssundsfingeren. Alle øvrige områder i Frederikssund Kommune er områder i det øvrige hovedstadsområde. I Fingerplan 2007 er der i kapitel 4 bestemmelser for byfingeren og i kapitel 6 bestemmelser for det øvrige hovedstadsområde. I byfingeren foreskriver Fingerplan 2007 udpegning af et stationsnært område omkring Frederikssund S-togstation, hvor der skal tilstræbes en høj bebyggelsestæthed. Med kravet om høj bebyggelsestæthed omkring stationerne er det hensigten at der skal skabes de bedst mulige forudsætninger for at betjene fingerbyen med tog. I det øvrige hovedstadsområde foreskriver Fingerplan 2007 bl.a.: At byudvikling er af lokal karakter. At eksisterende sommerhusområder fastholdes som rekreative områder til ferieformål. At bymæssige fritidsanlæg placeres i byzone. At der ikke udlægges jordbrugsparceller. Fingerplan 2007 fastlægger derudover i kapitel 7 arealreservationer til statslige vejprojekter og højspændingsanlæg i Frederikssund Kommune. De ovennævnte bestemmelser i Fingerplan 2007 afløser en række bestemmelser i Regionplan 2005, som dermed ikke er gældende mere. Men Fingerplan 2007 giver samtidig en række andre bestemmelser i Regionplan 2005 retsvirkning, som var de et landsplandirektiv. Dele af Regionplan 2005 er gældende indtil de afløses af kommuneplanforslag. Frederikssund Kommune har søgt Miljøministeret ved Roskilde Miljøcenter om ophævelse af alle bestemmelser i Regionplan 2005 dog undtagen bestemmelserne i kapitel 5 om grundvand, spildevand samt vandløb, søer og kystvande. Disse bestemmelser har en nær sammenhæng med vandplanerne og det er vurderet at revision af disse bestemmelser først kan foretages, når vandplanlægningen er mere fremskreden. Disse bestemmelser i Regionplan 2005 fortsætter således med at gælde. Landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet er udstedt af miljøministeren i 2008 og fastlægger bymidterne i det indre og det ydre storbyområde. I Frederikssund Kommunes del af byfingeren gives mulighed for at afgrænse to bymidter én i Frederikssund by og én i den nye by ved St. Rørbæk. Landsplandirektivet om detailhandel i hovedstadsområdet erstatter en række af regionplanens detailhandelsbestemmelser, som havde fået retsvirkning som landsplandirektiver ved Fingerplan Andre detailhandelsbestemmelser i Regionplan 2005 er gældende indtil de ophæves i forbindelse med kommuneplanforslaget. Den regionale udviklingsplan Region Hovedstaden har i 2008 vedtaget den første regionale udviklingsplan Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst. Udviklingsplanen fokuserer på emnerne infrastruktur, uddannelse og natur/ miljø. Den regionale udviklingsplan beskriver en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer og landdistrikter samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Den regionale udviklingsplan er ikke en fysisk plan og den sætter ikke som den tidligere regionplan faste rammer for den kommunale planlægning, men udviklingsplanen skal indgå i grundlaget for kommuneplanen og kommuneplanen må ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan. Vandplaner EU s vandrammedirektiv forpligter medlemslandene til at udarbejde vandplaner for det samlede vandmiljø både overfladevand, grundvand og drikkevand. De statslige vandplaner forventes offentliggjort i Når vandplanerne er vedtaget skal kommunerne senest ved udgangen af 2010 have vedtaget handleplaner for de enkelte vand- Hovedstruktur 23

25 områder. Handleplanerne skal sikre opfyldelse af vandplanernes målsætninger om god økologisk tilstand for overfladevand og god tilstand for grundvand i alle vandområder inden De statslige vandplaner bliver bindende for den kommunale planlægning. Råstofplan 2007 Region Hovedstaden har i 2007 vedtaget Råstofplan Planen er bindende for Frederikssund Kommune og erstatter Regionplan 2005 for så vidt angår bestemmelserne om råstofindvinding. Råstofplanen har fastholdt de indvindingsområder for råstoffer, som var udlagt i regionplan Temaer for miljøvurderingen Frederikssund Kommune vurderer, at de væsentlige potentielt miljøpåvirkende ændringer i kommuneplanforslaget vedrører følgende temaer og parametre: Tema Overordnet byudvikling - samlet boligudbygningsprogram som prioriterer byomdannelse, sikrer udlæg af nye boligområder og styrker rækkefølgeplanen Overordnet byudvikling - stationsnærhed Overordnet byudvikling - detailhandelsplanlægning Overordnet byudvikling udlæg af nyt erhvervsområde i Frederikssund Overordnet byudvikling - zonering af erhvervsområder Overordnet byudvikling - infrastruktur Det åbne land Parametre Befolkningen - adgang til service, trakfik Kulturarv Klimatiske faktorer Vand Landskab Materielle goder - produktion i jordbrugserhverv Befolkningen - adgang til service, adgang til erhversmuligheder Klimatiske faktorer Befolkningen - adgang til service, adgang til erhversmuligheder Klimatiske faktorer Befolkningen - adgang til erhvervsmuligheder Kulturarv Landskab Fauna og flora Vand Menneskers sundhed - støj Befolkningen - trafik, adgang til service og erhvervsmuligheder Menneskers sundhed Menneskers sundhed - støj Landskab - geologi Kulturarv Klimatiske faktorer Vand 24 Hovedstruktur

26 Ikke-teknisk resumé Miljøvurderingen viser, at hvis planforslaget gennemføres kan det forventes at medføre en række overvejende positive miljøpåvirkninger set i forhold til 0-alternativet. 0-alternativet beskriver den udvikling som kan ventes, hvis planforslaget ikke vedtages, og der i stedet vedtages en kommuneplan som alene samler den eksisterende planlægning fra de 4 sammenlægningskommuner og regionplanlægningen. Prioriteringen af byvækst i byfingeren og kommunecentrene vurderes sammen med bestemmelserne om detailhandel og stationsnærhed at give dels en styrkelse af mulighederne for betjening af borgerne med kollektiv trafik, dels bedre muligheder for at dække transportbehov med cykel og gang, dels de bedste forudsætninger for at fastholde og styrke servicetilbuddene i konkurrence med andre dele af hovedstadsområdet og endelig et mindre samlet transportbehov i forbindelse med brugen af de større byers servicefunktioner. Planforslagets udlæg af et nyt erhvervsområde i Frederikssund vil sikre nødvendige lokaliseringsmuligheder for erhverv i Frederikssund i en overgangsperiode frem til det tidspunkt, hvor den overordnede planlægning af den nye by ved St. Rørbæk er færdig og detaljerede rammer for byen kan udformes. Udlægget vil berøre beskyttelsesinteresser. Derfor skal der i den nærmere lokalplanlægning for området sikres en samlet afvejning af hensynet til beskyttelsesinteresserne og hensynet til erhvervenes udviklingsmuligheder. Planforslagets zonering af erhvervsområder styrker forebyggelsen af forurening og støjulemper og medvirker samtidig til på længere sigt at forbedre virksomhedernes vilkår for at producere. Planforslagets udpegninger af principielle linieføringer for kommunale vej og stianlæg har pga. deres principielle karakter ikke umiddelbare miljømæssige konsekvenser. Da Frederikssund bys trafikforhold må forventes at blive stærkt påvirket af de kommende investeringer på statsvejnettet findes miljøkonsekvenserne af planlægningen for de kommunale anlæg endvidere at være præget af store usikkerheder. Udpegningerne vedr. vejanlæg vurderes dog på det meget generelle plan at medføre positive miljøeffekter primært i form af bedre muligheder for befolkningen for at bruge Frederikssund bymidtes faciliteter herunder f.eks. erhvervs- og handelsmuligheder. Udpegninger vedr. både veje og stier vurderes endvidere at være vigtige i forhold til at sikre mulighed for en bred offentlig debat om de overordnede investeringer i det kommunale trafiksystem. Planforslagets ændringer af regionplanlægningen vurderes at medføre en lille forbedring af beskyttelsen af rekreative og landskabelige interesser i det åbne land. Boligudbygning Målsætninger Landsplandirektivet Fingerplan 2007 viderefører fingerbystrukturen, som - med løbende tilpasninger og justeringer har været den overordnede ramme for hovedstadens udvikling siden den første fingerplan fra Fingerbystrukturen har i den nuværende udgave to hovedformål. Det ene er at koordinere byudviklingen med trafiksystemet, så der opnås en by med kvalitet og et effektivt miljømæssigt bæredygtigt transportmønster. Det andet er at koordinere byens udvikling med udviklingen af det rekreative landskab og den grønne struktur og tilstræbe en klar afgrænsning mellem by og land. I Fingerplan 2007 er opstillet følgende mere konkretiserede mål, som har betydning for boligudbygningen i Frederikssund Kommune: Fingerplan 2007 skal bidrage til at sikre: At der er et rigeligt og varieret udbud af boligbyggemuligheder. At eksisterende byområder kan fornys eller omdannes, At byspredning undgås og udlægning af ny byzone begrænses, At det indre storbyområde, de nære forstæder og de ydre dele af byfingrene får del i den regionale vækst, At lokalisering bidrager til at undgå yderligere trængsel på vejnettet og fremmer brugen af kollektiv transport og cykel, At der er en klar grænse mellem by og land. Hovedstruktur 25

27 Status Frederikssund Kommune har i lighed med mange andre kommuner i hovedstadsområdet igennem mange år haft befolkningsvækst. Samtidig stiger det gennemsnitlige boligareal pr. indbygger. Begge tendenser har stillet krav om en løbende udbygning af boligarealet. Antallet af nye boliger har svinget meget fra år til år. Afhængigt af hvilken periode, der ses på, er der i nyere tid i gennemsnit bygget nye boliger om året i Frederikssund Kommune. Byfingeren Frederikssund by er en del af hovedstadsområdets fingerby og kommunens naturlige hovedby. Den eksisterende kommuneplanlægning indeholder et meget stort udlæg til en helt ny by ved St. Rørbæk. Udlægget er på ca. 350 ha og det forventes at kunne rumme ca boliger og arbejdspladser. Udviklingen af den nye by er kun praktisk og økonomisk mulig, hvis kommunen kan finansiere de omfattende byudviklingsopgaver, der forestår, gennem jordsalg eller lignende. Frederikssund Kommune er p.t. i gang med at erhverve jord i området med henblik på at kunne sætte byudviklingen i gang. Planlægningen for den nye by er ikke så præcis, at der umiddelbart kan lokalplanlægges i området. Inden der kan udarbejdes lokalplaner for områder til boliger og andre anvendelser i den nye bys centrale dele er det nødvendigt med yderligere planlægning for bl.a. rækkefølgen for byens udbygning samt infrastruktur. En af de første vigtige opgaver i forbindelse med den nye bys infrastruktur bliver at fastlægge den konkrete placering af den kommende nye S-togsstation i og det tilhørende stationsnærhedsområde. De øvrige nyudlæg af landbrugsjord til boligområder omkring Frederikssund by, som findes i den eksisterende kommuneplanlægning er lokalplanlagte og på vej til at blive realiseret. Da der ikke er udlagt alternative, nye byudviklingsområder omkring Frederikssund by er det vigtigt for en fortsat naturlig vækst i Frederikssund, at planlægningen for den nye by detaljeres hurtigst muligt. Udenfor byfingeren Den gældende planlægning for områderne udenfor byfingeren indeholder udlæg som samlet set arealmæssigt vurderes at svare nogenlunde til behovet, men fordelingen er ikke optimal set i forhold til den forventede efterspørgsel. Planforslag Byfingeren Byrådet ønsker at udnytte mulighederne for boligudbygning af regional karakter i kommunens fingerbyområde, herunder i den nye by. Dette ønske indfrier planforslaget uden at der er behov for at udlægge nye landzonearealer til boligudbygning i fingerbyen de eksisterende vurderes at være både hensigtsmæssige og tilstrækkelige og videreføres derfor. Planforslaget indeholder ikke detaljerede kommuneplanrammer for den nye by, men kommunen forventer snarest at gå i gang med at udarbejde sådanne. Kommuneplanforslaget indeholder dog en enkelt detaljeret ramme som vil muliggøre lokalplanlægning for en boligudbygning i St. Rørbæk landsby. Den konkrete boligudbygning betjener sig at den eksisterende infrastruktur i St. Rørbæk og vurderes bl.a. derfor ikke at foregribe den samlede planlægning for den nye by. Udenfor byfingeren Byrådet ønsker ligeledes at udnytte mulighederne for byudvikling af mere lokal karakter i de tre kommunecentre Jægerspris, Skibby og Slangerup, således at disse byer kan fastholdes som attraktive bosætningsbyer. I planforslaget indgår muligheder for boligudbygning i alle tre kommunecentre svarende til den forventede lokale efterspørgsel efter boliger i planperioden. Planforslaget indeholder nyudlæg til boligområder nord for Slangerup. Planforslagets boligudbygning indebærer samlet set ikke udlæg af mere jord til fremtidig byzone i planperioden end der allerede var indeholdt i den gældende kommuneplanlægning, idet planforslagets nyudlæg af boligområder modsvares af udskydelse af udlæg andre steder, hvor udlæggene skønnes at være større end nødvendigt for at imødekomme efterspørgslen i lokalområdet. Med planforslaget udlægges også nye arealer til en begrænset boligudbygning i byzonelandsbyer. Den statslige målsætning om at begrænse udlæg af ny byzone er ligesom for kommunecentrene opfyldt ved at nyudlæg i byzonelandsbyer modsvares af udskydelser af eksisterende udlæg andre steder i landsbyerne. 26 Hovedstruktur

28 Generelt Prioritering af byomdannelse og fortætning forudsættes i planforslaget anvendt som et af midlerne til at muliggøre den planlagte boligvækst uden at der netto inddrages yderligere areal i byzonen til boligformål. De senere år er der skabt planlægningsmæssige muligheder for en væsentlig tilvækst af boliger på eksisterende byzonearealer dels ved store projekter som ved Falkenborgvej og projektet ved Lille Bløden, hvor lokalplanarbejdet pågår netop nu, dels ved en række små projekter, hvor der opstår konkrete muligheder for at skabe en højere boligtæthed i de eksisterende byer. Planforslaget styrker endelig kommunens muligheder for styring af rækkefølgen for etablering af nye boligområder ved den samlede rækkefølgeplanlægning, som fremgår af de generelle rammer for lokalplanlægningen. Planforslagets virkning på miljøet Befolkningen (trafik, adgang til service) Prioriteringen af byvækst i byfingeren og kommunecentrene vurderes sammen med bestemmelserne om detailhandel og stationsnærhed at give dels en styrkelse af mulighederne for betjening af borgerne med kollektiv trafik, dels bedre muligheder for at dække transportbehov med cykel og gang, dels de bedste forudsætninger for at fastholde og styrke servicetilbuddene i konkurrence med andre dele af hovedstadsområdet og endelig et mindre samlet transportbehov i forbindelse med brugen af de større byers servicefunktioner. Landskab, materielle goder produktion i jordbrugserhverv Planforslaget bidrager til at skabe et rigeligt og varieret udbud af boligbyggemuligheder i hovedstadsområdet uden at det vil kræve nettoudlæg af ny byzonejord. Planforslaget medvirker dermed helt overordnet til at minimere de tab af rekreative værdier i regionen og tab af produktionsarealer for jordbrugserhvervene, som normalt er forbundet med planlægning for boligudbygning. Justeringen af boligudlæggene efter den forventede efterspørgsel i planperioden medfører inddragelse at nye arealer til byudvikling nord for Slangerup som delvist er omfattet af beskyttelsesinteresser (landskab) og delvist er omfattet af særlige landbrugsinteresser. De konkrete arealer er udvalgt som de samlet set mest planlægningsmæssigt hensigtsmæssige blandt en række mulige udlæg ved Slangerup. Afgrænsning af de konkrete arealer, der udlægges, er endvidere sket ud fra en vurdering af landskabsinteresserne i området, således at nye boligområder indpasses så hensigtsmæssigt som muligt. Klimatiske faktorer, vand, kulturarv Prioriteringen af byvækst i byfingeren og kommunecentrene vurderes sammen med bestemmelserne om stationsnærhed at begrænse energiforbruget til trafik. Energikrav til nye boligområder i de generelle rammer for lokalplanlægningen vil medvirke til reduktion af energibehovet i boliger. De generelle rammers krav til håndtering af afvanding i lokalplaner for nye byzoneområder forventes endvidere at medføre bedre afvandingsløsninger. De generelle rammers bestemmelser om bevaringsværdige bygninger er en videreførelse af de gældende bestemmelser for Frederikssund og Slangerup og forventes ikke at give væsentlige ændringer i den faktiske beskyttelse af bevaringsværdige bygninger. 0-alternativ Uden forslagets reviderede plan for boligudbygning ville en række aktuelle, hensigtsmæssige boligprojekter ikke blive fremmet, mulighederne for boligudbygning ville ikke blive tilpasset de forventede behov for nye boligområder og kommunens muligheder for at styre boligudbygningens rækkefølge ville ikke blive styrket. Planforslaget vurderes med de indarbejdede miljømæssige hensyn at være miljømæssigt at foretrække frem for 0-alternativet. Stationsnærhed Målsætninger I Fingerplan 2007 er opstillet følgende konkretiserede mål af betydning for stationsnærhed: Fingerplan 2007 skal bidrage til at sikre: At det indre storbyområde, de nære forstæder og de ydre dele af byfingrene får del i den regionale vækst, At lokalisering bidrager til at undgå yderligere trængsel på vejnettet og fremmer brugen af kol- Hovedstruktur 27

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Frederikssund Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde

Frederikssund Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde Forslag til Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde i Frederikssund Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Frederikssund Kommuneplan 1997 2009, kommuneplantillæg nr. 002 for detailhandel

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Johnny Christensen Direkte telefon 99741279 E-post planlagning@rksk.dk Dato 15. december 2010 Sagsnummer 2010091345A

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Referat/noter fra møde om Forslag til kommuneplan 2009-2021 med foreninger 3. november 2009.

Referat/noter fra møde om Forslag til kommuneplan 2009-2021 med foreninger 3. november 2009. Referat/noter fra møde om Forslag til kommuneplan 2009-2021 med foreninger 3. november 2009. Referatet er ikke godkendt af deltagerne, men afspejler Frederikssund Kommunes opfattelse af mødet. Deltagere:

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 272 samt Tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2009, tidligere Skjern Kommune

Forslag til lokalplan nr. 272 samt Tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2009, tidligere Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Rebecca Molders Direkte telefon 99741040 E-post planlagning@rksk.dk Dato 31. august 2010 Sagsnummer 2009070212A Forslag

Læs mere

Håndværkervænget Gundsømagle

Håndværkervænget Gundsømagle Politisk behandling Håndværkervænget Gundsømagle Tillæg 14 til Roskilde Kommuneplan 2013 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til lokalplaner

Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplan nr. 1019 og tillæg nr. 6 For jordbrugsparceller ved Tøsby Mose, Gadbjerg. Lokalplanforslagets formål er at udlægge området til jordbrugsparceller, hvor der

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN

TILLÆG NR. 14 B Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk D B A C D Delområde 2 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-E) 280 2 Delområde 2 - Byområder Vinge og Store Rørbæk (kortudsnit A) 281 Delområde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ændring af rammeområde B16 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 002

Kommuneplantillæg nr. 002 Kommuneplantillæg nr. 002 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområderne B 2.4 Vedtaget d. 29. april 2015 Nyt rammeområde B 2.4 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Paradigme. 018 Håndværksområde ved Skuldelev. Vedtaget. Status. Håndværksområde ved Skuldelev. Plannavn. Kommuneplantillæg uden VVM VVM. 8.

Paradigme. 018 Håndværksområde ved Skuldelev. Vedtaget. Status. Håndværksområde ved Skuldelev. Plannavn. Kommuneplantillæg uden VVM VVM. 8. Paradigme 018 Håndværksområde ved Skuldelev Status Plannavn VVM offentliggørelse af forslag Vedtaget Håndværksområde ved Skuldelev Kommuneplantillæg uden VVM 8. maj 2015 Høring start 8. maj 2015 Høring

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 Offentlig bekendtgørelse den 11.10 2016 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 til Syddjurs Kommuneplan 2016 - Justering af rammeområde 3.2.B1 (boligområde) ved Gåsebakken i Ugelbølle. Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til lokalplan 98 er i høring

Forslag til lokalplan 98 er i høring Herlev Bygade 90 2730 Herlev 13. januar 2015 Journalnr. 163-2014-23143 Forslag til lokalplan 98 er i høring Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har den 10. december 2014 vedtaget at sende forslag til

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens 31 2013 Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 31 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 78 til Rammeområde 21.S4 Sommerhusområde ved Sunds Sø Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Ændring af anvendelsesbestemmelser. Tillæg 19 til Roskilde Kommuneplan 2013

Ændring af anvendelsesbestemmelser. Tillæg 19 til Roskilde Kommuneplan 2013 Ændring af anvendelsesbestemmelser Tillæg 19 til Roskilde Kommuneplan 2013 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Tillæg nr. 19. Til Kommuneplan 2000, tidligere Holmsland Kommune Område til ferie- og fritidsformål ved Karen Brands Vej, Hvide Sande

Tillæg nr. 19. Til Kommuneplan 2000, tidligere Holmsland Kommune Område til ferie- og fritidsformål ved Karen Brands Vej, Hvide Sande Tillæg nr. 19 Til Kommuneplan 2000, tidligere Område til ferie- og fritidsformål ved Karen Brands Vej, Hvide Sande Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 17. marts

Læs mere

Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej, Herborg.

Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej, Herborg. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej,

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2012 Kommuneplantillæg nr.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere