UNDERSØGELSE AF FORBRUGERNES HOLDNING TIL PRODUKTER, DER ER TILSAT D-VITAMIN AF SUNDHEDSMÆSSIGE ÅRSAGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF FORBRUGERNES HOLDNING TIL PRODUKTER, DER ER TILSAT D-VITAMIN AF SUNDHEDSMÆSSIGE ÅRSAGER"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF FORBRUGERNES HOLDNING TIL PRODUKTER, DER ER TILSAT D-VITAMIN AF SUNDHEDSMÆSSIGE ÅRSAGER GEORGE TSALIS, INGE HUMMELSHØJ OG LIISA LÄHTEENMÄKI DCA RAPPORT NR. 067 SEPTEMBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET UNDERSØGELSE AF FORBRUGERNES HOLDNING TIL PRODUKTER, DER ER TILSAT D-VITAMIN AF SUNDHEDS- MÆSSIGE ÅRSAGER DCA RAPPORT NR. 067 SEPTEMBER 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG George Tsalis, Inge Hummelshøj og Liisa Lähteenmäki Aarhus Universitet Business and Social Sciences MAPP - Centre for Research and Customer Relations in the Food Sector Department of Business Administration Bartholins Allé 10 Bygning Aarhus C

3 AARHUS UNIVERSITET UNDERSØGELSE AF FORBRUGERNES HOLDNING TIL PRODUKTER, DER ER TILSAT D-VITAMIN AF SUNDHEDS- MÆSSIGE ÅRSAGER Serietitel Nr.: 067 Forfatter: Udgiver: Rekvirent: Forsidefoto: Tryk: Udgivelsesår: 2015 DCA rapport George Tsalis, Inge Hummelshøj og Liisa Lähteenmäki DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Fødevarestyrelsen Colourbox Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4

5 Forord Denne rapport om forbrugernes holdning til produkter, der er tilsat D-vitamin af sundhedsmæssige årsager, er udarbejdet på baggrund af en anmodning fra Fødevarestyrelsen. Undersøgelsen er en del af Aftalen mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (Punkt MA-2 i Aftalens Bilag 2) Rapporten er baseret på resultaterne fra en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere. Der rettes en tak til alle, der har bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen. En særlig tak fra forfatterne rettes til Kristina Aachmann. Niels Halberg Direktør, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 3

6 4

7 Indholdsfortegnelse BAGGRUND OG FORMÅL... 9 GRUNDLAGET FOR UNDERSØGELSENS OPBYGNING METODE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE DEL 1. ACCEPT AF D-VITAMINBERIGEDE PRODUKTER OG KØBSINTENTION Accept af D-vitamin berigede produkter og købsintention Udvalgte produkter Oplysning om D-vitaminberigelse Anbefaling Sundhedsanprisninger Ekskluderede kombinationer Generering af conjoint-analysens plan DEL 2. ACCEPT AF BERIGELSE MED D-VITAMIN Accept af berigelse med D-vitamin HOLDNING TIL SUND KOST, BERIGELSE GENERELT OG SUNDHEDSANPRISNINGER Tilgang til sund kost Holdning til berigelse af fødevarer Holdning til sundhedsanprisninger HOLDNING TIL D-VITAMIN Holdning D-vitaminberigelse Opfattelse af effektivitet og gavnlige effekter Opfattelse af påvirkning på produkternes kvalitet KONTROL OVER BERIGELSE MED D-VITAMIN Kontrol over valg Mærkning af fødevarer beriget med D-vitamin BEVIDSTHED OG KENDSKAB TIL D-VITAMIN Bevidsthed om situationen i Danmark og kendskab til D-vitaminkilder Kendskab til eget D-vitaminniveau Forskellige produkters egnethed til berigelse med D-vitamin og købsintention DEMOGRAFI RISIKOGRUPPER SAMMENSÆTNING AF VARIABLER REKRUTTERING AF RESPONDENTER...20 RESULTATER DEL 1. ACCEPT AF BERIGELSE GENERELT SAMT AF BERIGELSE MED D-VITAMIN. 22 ACCEPT AF BERIGELSE MED D-VITAMIN Forskelle mellem risikogrupper i accept af berigelse med D-vitamin HOLDNING TIL SUND KOST, BERIGELSE GENERELT OG SUNDHEDSANPRISNINGER Tilgang til sund kost Holdning til berigelse generelt Holdning til sundhedsanprisninger HOLDNING TIL D-VITAMIN Holdning til D-vitaminberigelse Forventet indvirkning af D-vitaminberigelse på fødevarekvaliteten Risikogrupper Forskelle i opfattelsen af virkningen af D-vitaminberigelse på fødevarers kvalitet

8 Betragtes D-vitaminberigelse som gavnlig og vigtig Forventede gavnlige effekter KONTROL MED D-VITAMINBERIGELSE Kontrol over valg Mærkning af fødevarer beriget med D-vitamin BEVIDSTHED OM D-VITAMINSITUATION, KENDSKAB TIL DETS KILDER, EGET NIVEAU, SAMT FØDEVARER SOM ER EGNEDE TIL BERIGELSE Bevidsthed om situationen i Danmark og kendskab til D-vitaminkilder Kendskab til gode fødevarekilder Kendskab til eget D-vitaminniveau Fødevarers egnethed til berigelse med D-vitamin DEL 2. ACCEPT AF OG KØBSINTENTIONER FOR D-VITAMINBERIGEDE PRODUKTER ACCEPT AF D-VITAMINBERIGEDE PRODUKTER...40 KØBSINTENTION FOR D-VITAMINBERIGEDE PRODUKTER PARAMETRE SOM BIDRAGER TIL FORUDSIGELSEN AF ACCEPT AF D-VITAMINBERIGELSE KONKLUSION REFERENCELISTE BILAGSLISTE BILAG 1 SPØRGESKEMA...55 BILAG 2 DEMOGRAFISKE KARAKTERISTIKA BILAG 3 EKSTRA FIGURER OG TABELLER BILAG 4 HIERARKISK REGRESSION

9 Resumé Baggrund og formål D-vitamin er vigtigt for kroppen og dens almene tilstand. D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i solen; men i vinterhalvåret er solens stråler ikke stærke nok i områder over 40. breddegrad, og der er derfor behov for D-vitamin fra kosten for at opretholde et tilstrækkeligt niveau. Berigelse af fødevarer med D-vitamin kan muligvis være en løsning, men tidligere undersøgelser har vist, at der er en vis skepsis i den danske befolkning overfor berigede fødevarer. Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en bestilling fra Fødevarestyrelsen, som ønsker en større viden om accept af D- vitaminberigede fødevarer. Formålet har været at undersøge, hvordan personer bosiddende i Danmark forholder sig til berigelse generelt samt mere specifikt til D-vitaminberigede fødevarer. Undersøgelsen fokuserede, ud over den generelle befolkning, på tre særlige risikogrupper (ældre, mørklødede samt personer med begrænset soleksponering), for at undersøge om accepten og købsvilligheden adskiller sig i disse grupper sammenlignet med den øvrige danske befolkning. Metode Rapporten er baseret på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, som bestod af to dele. Den første del var en conjoint-analyse, som skulle belyse accepten af D-vitaminberigelse i forbindelse med specifikke fødevarer. Den anden del af undersøgelsen skulle afdække andre faktorer, som spiller en rolle i befolkningens accept af berigelse af fødevarer med D-vitamin. Disse faktorer er holdningsmæssige (i forbindelse med sund kost, fødevareberigelse, sundhedsanprisninger, D-vitamin, samt hvem der skulle have kontrol over berigelsen), kendskabsmæssige (viden om D-vitamin såsom gode D- vitamin kilder, hvordan situationen er i Danmark osv.) samt socio-demografiske karakteristika (køn, alder, uddannelsesniveau osv.). En hierarkisk multipel regression identificerede faktorer, som ser ud til at spille en væsentlig rolle i forudsigelsen af holdningen til berigelsen med D-vitamin både for den generelle befolkning og for de individuelle risikogrupper. Resultater De overordnede resultater viste, at befolkningen i Danmark i overvejende grad er delt i deres accept af berigelse med D-vitamin. Dog var en større andel relativt positive over for berigelse med D-vitamin, og cirka en tredjedel af befolkningen var i større eller mindre grad negativt indstillet. På generelt niveau var accepten højere end købsintentionen. Respondenterne fandt i nogen grad D-vitaminberigede produkter acceptable; men deres købsintentioner viste, at sandsynlighed for, at de ville købe produkterne er lille. Mejeriprodukter, og i særdeleshed mælk, blev betragtet som de mest velegnede produkter til D-vitaminberigelse. Socio-demografiske parametre spillede ikke nogen betydningsfuld rolle i accepten, selvom der blev observeret mindre forskelle mellem de demografiske grupper. Den danske befolkning har generelt godt kendskab til D-vitamins funktion, kilder og effekter af mangel. En lille bekymring i forhold til D-vitaminberigelsens mulige indvirkninger på fødevarers kvalitet blev afdækket, og samtidig understregede respondenterne vigtigheden af, at berigelse vil være mere 7

10 acceptabel, hvis myndighederne har kontrol over denne handling. Resultaterne var de samme på tværs af alle risikogrupper. Tre parametre, som spiller en signifikant rolle i accepten af D-vitaminberigelse, blev identificeret: 1) holdning til D-vitamin, 2) opfattelse af dets effektivitet, samt 3) hvem har kontrol over D- vitaminberigelse. I de tre risikogrupper blev det fundet, at disse parametre kan forudsige accepten af D-vitaminberigelse med små variationer på tværs af grupperne. Alle af de førnævnte parametre fandtes at spille en rolle i gruppen med mørklødede, og i gruppen med ældre mennesker. I gruppen med mennesker, som har begrænset soleksponering, var det kun deres opfattelse af D-vitamins effektivitet, som kunne bidrage i accepten af D-vitaminberigelsen. 8

11 Baggrund og formål Mange forbrugere i Danmark har lavt D-vitaminniveau. D-vitamin er specielt vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk samt for knogler og muskler. D-vitaminmangel øger risikoen for knogleskørhed og kan i svære tilfælde give muskelsmerter og svage muskler. Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, idet vitaminet dannes i huden ved ophold i solen. Brug af solcreme med høj faktor hæmmer imidlertid syntesen af vitaminet væsentligt, ligesom ældre og mørklødede også danner D- vitamin i mindre grad. Hertil kommer, at solens stråler i områder, der ligger over 40. breddegrad (som eksempelvis Danmark) i vinterhalvåret ikke er kraftige nok til, at der dannes D-vitamin i huden (Kimlin et al. 2007). Indtag af D-vitamin via kosten bliver derfor relevant for mange i Danmark og særligt i vinterhalvåret. Indtaget af D-vitamin via kosten er imidlertid generelt for lavt, og berigelse af basisprodukter med D- vitamin vil muligvis kunne hjælpe til at sikre et tilstrækkelig D-vitaminniveau hos den danske befolkning året rundt. En tidligere undersøgelse i Danmark har vist, at berigelse af brød og mælk med D- vitamin reducerede faldet af D-vitamin i blodet hos børn og voksne (Madsen et al. 2013). Battault et al. (2012) foreslår D-vitaminberigelse som en lovende sundhedsstrategi; dog skal der tages forbehold for, at de danske forbrugere generelt er skeptiske over for berigede fødevarer (Poulsen 1999, Bech-Larsen and Grunert 2003). Denne rapport har derfor til formål at belyse forbrugernes generelle opfattelse af D-vitaminberigelse, både som en handling per se, og i forbindelse med udvalgte produkter. Ud over befolkningen som helhed sættes der fokus på særlige risikogrupper som ældre (69+), mørklødede, samt personer som har begrænset soleksponering. Ydermere er rapportens formål at opnå større viden om, hvorvidt forbrugernes opfattelse af de berigede produkter afhænger af, om fødevarerne anprises. Specifikt vil det i undersøgelsen blive belyst, hvorvidt berigelse af udvalgte produkter med D-vitamin accepteres, og hvordan forbrugernes købsintention påvirkes af D-vitaminberigelse. Endvidere vil det blive undersøgt, om det har en betydning for accepten, at berigelsen er angivet som anbefalet af Fødevarestyrelsen eller alene som en simpel erklæring på produkternes emballage. Ved brug af udvalgte sundhedsanprisninger, som vedrører forskellige positive effekter af D-vitamin, bliver indvirkningen af sundhedsanprisninger på accepten af D-vitaminberigelse også belyst i undersøgelsen. 9

12 Grundlaget for undersøgelsens opbygning Når et produkt er D-vitaminberiget, betyder det, at der er tilsat D-vitamin til produktet. Når produktet indeholder vitaminet i en vis mængde, naturligt eller tilsat, kan indholdet anprises. Forbrugernes accept af D-vitamin berigelse er sandsynligvis resultatet af generelle holdninger til fødevarers sundhed, berigelse generelt, og mere specifikke overbevisninger relateret til D-vitamin. Forbrugernes generelle tilgang til sundhed og berigelse med et vitamin/mineral kan have en betydning for, hvor let forbrugerne accepterer D-vitaminberigelse. At tilsætte D-vitamin til produkter giver forbrugerne nogle fordele, men også mulige risici. Forbrugerne må så vægte fordele mod mulige risici for at vurdere berigelse som en fordel eller ulempe. Fordelene er sundhedsrelaterede effekter, hvor de opfattede risici ofte er relateret til det mere ukendte aspekt omkring berigelse, eventuelle uforudsete langtidsvirkninger samt eventuelle oplevede ændringer i kvaliteten af produkterne. Muligheden for at have kontrol over mulige risici kan influere på accepten af berigelse med D-vitamin ligesom ens egen opfattelse af, hvor disponeret man er for at have vitaminmangel, kan gøre det. Forbrugere med et større kendskab til D-vitamin vil måske have en større accept af D-vitamin berigelse, specielt hvis kendskabet også dækker den problemstilling, der er i forhold til D-vitaminniveau i Danmark specielt i vintermånederne. For at kunne se den gavnlige effekt af berigelse med D-vitamin, er det nødvendigt, at forbrugerne er vidende om, at fødevarer ikke er en tilstrækkelig kilde til at dække D-vitaminbehovet. Når et produkt beriges med D-vitamin, skal dette angives i ingredienslisten, men ved at sætte et D- vitamin mærkat på forsiden af produktet bliver det tydeligere for forbrugerne. Hvis forbrugere er negative over for berigelse, kan mærkatet på forsiden af pakken forstærke den negative holdning; men det kan skabe lignende respons, hvis ikke forbrugeren oplyses om berigelsen. Ved yderligere at anvende en anprisning fra en troværdig myndighed kan accepten øges. Ud over at angive at fødevarer er berigede med D-vitamin, kan berigelsen også kædes sammen med mere specielle sundhedsfordele. På den nuværende liste over godkendte sundhedsanprisninger er der adskillige anprisninger, der kan anvendes i relation til D-vitamin. Der findes parametre, som øger ens risiko for at have et for lavt indtag og/eller en lav syntese af D- vitamin. Disse parametre er mørk hud, lav soleksponering og alder, og kan have en betydelig indvirkning på accepten af berigelsen med D-vitamin. Den konceptuelle model, denne undersøgelse er baseret på, inkluderer de parametre, som kan forklare og som spiller en afgørende rolle i at forudse sundhedsrelateret adfærd i form af accepten af D- vitaminberigelse både generelt og på produktniveau. Dimensionerne, som er taget med i modellen, er følgende: 10

13 Holdning til sund kost, berigelse generelt, og sundhedsanprisninger Holdning til D-vitamin Kontrol over berigelse med D-vitamin Kendskab til D-vitamin, dens kilder, og situationen i Danmark Demografiske karakteristika Det er forventet, at mere positive attituder, dvs. positiv holdning til sund kost, berigelse generelt, D- vitamin, samt vurderingen af fordele og risici i forbindelse med D-vitamin, opfattelse af hvem har kontrol over berigelse med D-vitamin, og kendskab til fakta om D-vitamin, vil have en positiv påvirkning på accepten af berigelsen med D-vitamin. Holdning til sund kost, berigelse, sundhedsanprisninger Holdning til D-vitamin Kontrol over berigelse med D-vitamin Accept af berigelsen med D-vitamin Kendskab til fakta om D-vitamin Demografi Figur 1: Oversigt over influerende parametre og deres relation til accept af berigelse med D-vitamin. 11

14 Metode Spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsen bestod af to dele: Den første omhandlede den produkt-specifikke accept samt købsintention, og den anden del omhandlede den generelle accept af D-vitaminberigelse. De produktspecifikke spørgsmål lå først i spørgeskemaet for at undgå aktivering af overbevisninger i forhold til emnet og derfor skabe bias, når respondenterne skulle besvare dem. Til at undersøge produkt-specifik accept og købsintention anvendte vi en conjoint-analyse (se nedenfor), hvis formål var at belyse, hvorvidt 1) D-vitaminberigelse accepteres, 2) D-vitaminberigelse påvirker købsintentionen, 3) accepten påvirkes, hvis der på produkter tilsat D-vitamin er angivet 'Dvitamin tilsat efter anbefaling af Fødevarestyrelsen' eller 'D-vitamin tilsat' samt 4) accepten af D- vitaminberigelse påvirkes ved brug af forskellige sundhedsanprisninger. I conjoint-analysen blev der anvendt fire forskellige produktkategorier (se følgende afsnit). Den anden del af undersøgelsen havde til formål at belyse de parametre, som blev nævnt i det forrige afsnit: Holdninger relateret til sund kost, berigelse og sundhedsanprisninger, holdninger i forhold til D-vitamin, kontrol over berigelse, kendskab til fakta, og demografi. I det følgende beskrives de enkelte elementer i spørgeskemaet. Det komplette spørgeskema fremgår af bilag 1. Del 1. Accept af D-vitaminberigede produkter og købsintention Som nævnt ovenfor anvendte vi i den produkt-specifikke del af undersøgelsen en conjoint-analyse. Conjoint-analyse er en statistisk teknik, der bruges til at afgøre, hvordan personer vægter forskellige elementer ved et produkt og således hvilke elementer, der har størst indvirkning på produktvalget (Malhotra and Birks 2007). Respondenterne blev præsenteret for en række produktbilleder, som hver havde en kombination af: Ét af de fire udvalgte produkter, tre niveauer af informationer vedrørende D- vitamin, fire niveauer af sundhedsanprisninger samt to alternative anbefalinger (se Tabel 1). Billederne blev delt og præsenteret enkeltvis i fem grupper, hvor hver gruppe kun indeholdt en varierende faktor i forhold til den tidligere gruppe. Den første gruppe af billeder viste kun produkterne, deres ingredienslister og næringsindhold pr. 100 gram uden ekstra tilføjelser, den anden gruppe viste produkterne og information om D-vitamin i ingredienslisten, den tredje viste produkterne, D-vitamin information i ingredienslisten og på forsiden af hvert produkt, den fjerde gruppe indeholdte de samme elementer som den tredje, plus anbefalingen af Fødevarestyrelsen, og den femte gruppe indeholdte de samme elementer som den fjerde, kombineret med de anvendte sundhedsanprisninger. 12

15 Ikke alle kombinationer mellem alle niveauer af faktorer var meningsfulde, og derfor blev nogle af dem udeladt (f.eks. kombinationer mellem ingen information - Ingen D-vitamin på ingredienslisten og anprisning om muskelfunktion). For en oversigt over kombinationerne, se Tabel 1. Tabel 1: Faktorer og operationalisering af conjoint-analysen. Operationalisering af conjoint-analysen Faktorer Antal niveauer Beskrivelse af niveauerne (a) Skummetmælk Produkt 4 (b) Yoghurt (c) Brød (d) Smørbart blandingsprodukt (a) Ingen information om D-vitamin Information 3 forsiden (b) Information om D-vitamin kun i ingredienslisten (c) Information om D-vitamin i ingredienslisten og på (a) Ingen sundhedsanprisning Sundhedsanprisning 4 (b) Sundhedsanprisning om muskelfunktion a (c) Sundhedsanprisning om immunsystemet b (d) Sundhedsanprisning om knogler c Anbefaling 2 (a) Ingen anbefaling (b) Anbefaling af Fødevarestyrelsen Ekskluderede (a) Information (a) Sundhedsanprisning (b),(c),(d) kombinationer (b) Information (a),(b) Anbefaling (b) a Operationaliseret som 'Vitamin D, bidrager til en normal muskelfunktion' b Operationaliseret som 'Vitamin D, bidrager til immunsystemets normale funktion' c Operationaliseret som 'Vitamin D, bidrager til at vedligeholde normale knogler' Accept af D-vitamin berigede produkter og købsintention De afhængige variable var accept af, og købsintention for de pågældende produkter. Disse blev målt ved at bede respondenterne angive deres accept og købsintention for hvert produkt vist på billederne i Figur 2 på en skala fra 1 7. Skalaens endepunkter for spørgesmålet om accept var 1 = Slet ikke acceptabelt og 7 = Fuldstændig acceptabelt. For købsintentionen var skalaens endepunkter 1 = Slet ikke sandsynligt og 7 = Meget sandsynligt. De forskellige faktorer og deres niveauer, som blev kombineret i denne del af undersøgelsen, beskrives detaljeret i de følgende afsnit. Udvalgte produkter Den første faktor i conjoint-analysen var 'produktet'. Der indgik fire forskellige produkter, idet produktkategorien kan have indvirkning på accepten af berigelse med D-vitamin. Produkterne i undersøgelsen var 1) Skummetmælk, 2) Yoghurt, 3) Brød, og 4) Smørbart blandingsprodukt (Figur 2). Respondenterne blev præsenteret for generiske billeder af produkterne for at give dem en repræsentation af produktet, der skulle vurderes. De generiske billeder blev valgt i stedet for fotos af 13

16 reelle produkter for at undgå, at deltagernes faktiske præferencer og brandassociationer skulle påvirke resultaterne. Billederne af de udvalgte produkter fremgår af spørgeskemaet (bilag 1), og af Figur 2. Skummetmælk Smørbart blandingsprodukt Brød Yoghurt Figur 2: Billeder af de udvalgte produkter. Oplysning om D-vitaminberigelse Den anden faktor i conjoint-analysen var berigelse med D-vitamin og oplysning om dette; den havde tre niveauer: 1) Ingen berigelse med D-vitamin, og derfor ingen information om D-vitamin 2) Berigelse med D-vitamin og angivelse af dette i ingredienslisten, og 3) Berigelse med D-vitamin og angivelse af dette i ingredienslisten og på forsiden af emballagen (Tabel 1 og bilag 1). Anbefaling Den tredje faktor i conjoint-analysen var 'anbefalingen'. Denne faktor havde to niveauer: 1) Efter anbefaling af Fødevarestyrelsen, 2) Ingen anbefaling (Tabel 1 og bilag 1). Sundhedsanprisninger Den fjerde faktor i conjoint-analysen var 'sundhedsanprisningen'. Der blev valgt tre aktuelt acceptable sundhedsanprisninger, som drejede sig om D-vitamins positiv indvirkning på 1) immunsystemets funktion, 2) knoglernes funktion, og 3) musklernes funktion. Det fjerde niveau for denne faktor var 'ingen anprisning'. Sundhedsanprisningernes fulde tekst fremgår af spørgeskemaet (bilag 1) og Tabel 1. Ekskluderede kombinationer I analysen er kombinationer af ikke-berigede produkter, information om D-vitamin på produkterne og anbefaling af Fødevarestyrelsen dog ekskluderet, da disse kombinationer er meningsløse. Af samme grund blev kombinationer mellem produkter, som ikke er beriget med D-vitamin, og sundhedsanprisninger ligeledes ekskluderet. En oversigt over conjoint-analysens anvendte faktorer og deres niveauer med beskrivelsen heraf, samt de ekskluderede kombinationer, kan ses i Tabel 1. Generering af conjoint-analysens plan I stedet for at bruge et design hvor alle kombinationer af de fire faktorer brugt i conjoint-analysen bliver anvendt, blev der ved hjælp af SASs OPTEX algoritme udregnet et design med færre 14

17 kombinationer, som stadig gøre det muligt at vurderer de enkelte faktorers effekt (SAS Institute Inc. 1993). Årsagen til dette var, at undgå frafald fra undersøgelsen på grund af mange kombinationer, som kræver mere tid og fokus fra respondenternes side. Som et resultat heraf blev ikke alle produkterne kombineret med alle de andre faktorers niveauer. Dette havde ingen indvirkning på undersøgelses validitet. Del 2. Accept af berigelse med D-vitamin I de følgende afsnit præsenteres de forskellige faktorer, som blev anvendt for at undersøge befolkningens accept af berigelse med D-vitamin. Ydermere præsenteres spørgsmålseksempler brugt for hver faktor. Accept af berigelse med D-vitamin Den afhængige variable, accept af D-vitaminberigelse, blev undersøgt ved hjælp af fem forskellige udsagn. Respondenterne blev bedt om at angive på en skala fra 1 7 (hvor 1 var Slet ikke acceptabel og 7 var Fuldstændig acceptabel ), hvor acceptable de enkelte udsagn efter deres mening var. Et eksempel på et udsagn for at berige fødevarer med D-vitamin er Hvor acceptabel er berigelse med D- vitamin efter din mening, hvis der er tegn på, at størstedelen af den danske befolkning har D- vitaminmangel. Alle udsagn fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Holdning til sund kost, berigelse generelt og sundhedsanprisninger Tilgang til sund kost Respondenternes tilgang til sund kost blev målt ved hjælp af 13 udsagn, som de skulle forholde sig til; skalaen gik fra 1 7, hvor 1 betød at respondenten var helt uenig i udsagnet, og 7 betød, at respondenten var helt enig. Et eksempel på et udsagn, som blev brugt i dette afsnit af undersøgelsen, er Jeg er ikke villig til at bruge ekstra penge på at spise sundt. Alle udsagnene fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Chrysochou et al. (2010), har identificeret fire forskellige tilgange blandt forbrugerne: a) den livsnydende tilgang, som er drevet af lysten til kulinarisk nydelse og det gode liv, b) den resignerede tilgang, som er karakteriseret ved et ønske om at spise sundt, men forbrugeren har en manglende evne til at efterleve dette mål, c) den kontrollerede tilgang, som er karakteriseret ved en funktionel opfattelse af mad som næring til kroppen, og d) den almindelige tilgang, som er karakteriseret ved at vægte nydelse, smag og kvalitet, frem for madens funktionalitet som næringsstof. Holdning til berigelse af fødevarer Respondenternes holdning til berigelse af fødevarer generelt blev målt ved brug af ni udsagn. Respondenterne skulle forholde sig til udsagnene og angive, hvor uenige eller enige de var i dem på en skala fra 1 7. Et eksempel på et udsagn fra dette afsnit er Berigede fødevarer gør det lettere at have en sund livsstil. Alle udsagnene fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). 15

18 Holdning til sundhedsanprisninger Holdning til sundhedsanprisninger blev målt ved hjælp af 11 udsagn (Urala and Lähteenmäki 2007), som respondenterne skulle forholde sig til, og angive hvor uenige eller enige de var på en skala fra 1 7. Et eksempel på et udsagn fra dette afsnit af undersøgelsen er Fødevarer med sundhedsanprisninger gør det lettere at følge en sund livsstil. Alle udsagnene fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Holdning til D-vitamin Holdning D-vitaminberigelse Respondenternes holdning til berigelse af fødevarer med D-vitamin specifikt blev målt ved brug af ét udsagn om D-vitamin berigelse, hvor respondenterne skulle forholde sig til og angive deres mening på 6 semantiske skalaer fra 1 7, hvor hver skala havde forskellige tillægsord som endepunkter. Udsagnet samt to eksempler på skalaerne er: Generelt tror du så, at berigelse med D-vitamin er En dårlig ide En god ide, Risikabelt Sikker. Udsagnet og skalaerne fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Opfattelse af effektivitet og gavnlige effekter Respondenternes opfattelse af D-vitamins effektivitet blev målt ved hjælp af tre spørgsmål. Det første handlede om respondenternes opfattelse af, hvor gavnlig D-vitaminberigelse vil være for dem selv og personer i andre målgrupper. Deltagerne blev præsenteret for seks udsagn og bedt om at angive, hvor enige de var i udsagnene på en skala fra 1 7. Et eksempel på et af udsagnene er Jeg vil personligt få gavn af D-vitaminberigelse af fødevarer. Alle udsagn fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). De to andre spørgsmål havde til formål at måle både respondenternes opfattelse af D-vitamins effektivitet i forhold til nogle bestemte kropsfunktioner og kroppens almene tilstand, samt respondenternes opfattelse af vigtigheden heraf. Respondenterne blev derfor præsenteret for otte udsagn, og bedt om at angive, hvor gavnligt et øget indtag af D-vitamin ville være for de enkelte funktioner og kroppens generelle tilstand på en skala fra 1 7. Derefter skulle respondenterne angive, hvor væsentlige disse gavnlige effekter/fordelene ville være for dem selv. Et eksempel på en af de angivne funktioner er Muskelfunktion. Alle udsagn fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Opfattelse af påvirkning på produkternes kvalitet Respondenternes opfattelse af risici relateret til D-vitamin blev målt ved hjælp af syv udsagn. Udsagnene omhandlede mulige negative scenarier som følge af berigelse med D-vitamin, og respondenterne blev bedt om at angive på en skala fra 1 7, hvor sandsynligt, de syntes, hvert scenarie var. Et eksempel på et af de angivne udsagn er Hvis man berigede fødevarer med D-vitamin, hvor sandsynligt er det så, at... fødevarerne kommer til at smage dårligere. Alle udsagn fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). 16

19 Kontrol over berigelse med D-vitamin Kontrol over valg Respondenternes mening om kontrol over berigelse af fødevarer blev målt med otte udsagn, hvor de skulle angive, hvor uenige eller enige de var på en skala fra 1 7. Et eksempel på et udsagn fra denne del af undersøgelsen er Berigelse af fødevarer er i orden, hvis det styres af myndighederne. Alle udsagn fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Mærkning af fødevarer beriget med D-vitamin Respondenternes holdning til mærkning af D-vitamin på fødevarer blev målt ved hjælp af to spørgsmål. I det ene skulle respondenterne angive ved at svare ja/nej, eller ved ikke, om de mente, det vil være acceptabelt, at D-vitamin kun angives i ingredienslisten. Det andet spørgsmål målte, om vigtigheden af en mærkning med D-vitamin afhænger af, om berigelsen er baseret på en anbefaling fra Fødevarestyrelsen eller er producenternes eget ønske. Vigtigheden blev målt på en skala fra 1 7. Spørgsmålene fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Bevidsthed og kendskab til D-vitamin Bevidsthed om situationen i Danmark og kendskab til D-vitaminkilder I denne del af undersøgelsen målte vi respondenternes bevidsthed om situationen i Danmark i forhold til D-vitamin samt viden om dets vigtigste kilder. Først blev deltagerne præsenteret for fem udsagn om D-vitamin og bedt om at angive, hvor enig de var på en skala fra 1 7. Et eksempel på et udsagn er I Danmark har borgerne i gennemsnit et tilstrækkeligt D-vitaminindtag fra de fødevarer, de spiser. Alle udsagn fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Herefter blev respondenterne præsenteret for syv fødevarer og bedt om at afkrydse, hvilke, de mente, var vigtige D-vitaminkilder. Et eksempel på to af de angivne fødevarer er Svinekød og Fed fisk. Alle fødevarer fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Kendskab til eget D-vitaminniveau I dette afsnit blev respondenterne bedt om at besvare ét spørgsmål vedrørende kendskab til eget D- vitaminniveau. Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt respondenterne kendte deres D-vitaminniveau. Svarmulighederne var Ja og Nej. Hvis respondenterne svarede Ja, blev de videre spurgt om deres D-vitaminniveau var højt, tilstrækkeligt eller for lavt. Spørgsmålets præcise formulering fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Forskellige produkters egnethed til berigelse med D-vitamin og købsintention Respondenternes mening om, hvilke produkter, de syntes, er bedst egnet til at blive beriget med D- vitamin samt deres købsintention for disse produkter blev målt ved hjælp af to spørgsmål. I begge 17

20 spørgsmål blev deltagerne præsenteret for de samme 10 produkter. I det ene spørgsmål skulle de angive, hvor egnede, de mente, hvert produkt ville være til at blive beriget med D-vitamin, og i det andet hvor sandsynligt det ville være, at de ville købe produktet, hvis det var beriget med D-vitamin. Alle produkterne fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Demografi De målte demografiske karakteristika var køn, alder, region (bopæl), befolkningstæthed i den by/det område respondenten bor i, samt højeste gennemførte uddannelse. Dette skulle bruges til at undersøge, om disse faktorer havde indvirkning på accepten af D-vitaminberigede produkter. Risikogrupper Tre faktorer, som påvirker ens evne til at danne D-vitamin, blev identificeret, a) soleksponering, b) hudtype og c) alder. Tanken bag risikogruppernes sammensætning var at gruppere folk, som havde lignende værdier på disse faktorer. Mere specifikt folk som havde få antal dage med soleksponering om måneden, mørk hud, og en alder på over 69 år. Der blev anvendt tre spørgsmål til at afgøre, hvorvidt respondenterne tilhørte en af risikogrupperne. Det første af spørgsmålene drejede sig om hyppighed af soleksponering i form af ophold under åben himmel i løbet af sommerhalvåret. Her blev respondenterne spurgt om, hvor mange dage om ugen de eksponerede deres ansigt, underarme og underben for sol i 5 til 30 minutter ad gangen. Spørgsmålet kunne besvares ved hjælp af svarmuligheder, som varierede fra Aldrig til Hver dag. Alle svarmuligheder fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Baseret på respondenternes svar blev det afgjort, om de hørte til risikogruppen af folk med utilstrækkelig soleksponering. Denne gruppe bestod af personer, hvis soleksponering ikke oversteg to til tre gange om måneden. I alt 96 respondenter hørte til denne gruppe (Tabel 2). Det andet spørgsmål drejede sig om respondenternes hudtype. Her blev respondenterne bedt om at identificere deres hudtype, blandt de seks hudtyper på Fitzpatricks hudtypeskala (Fitzpatrick 1988), som blev beskrevet i spørgeskemaet. Et eksempel på en af de angivne hudtypebeskrivelser er Type 1 Yderst følsom, bliver altid solskoldet, bliver aldrig brun. (Eksempel: Rødt hår med fregner). Alle hudtypebeskrivelser fremgår af spørgeskemaet (bilag 1). Baseret på respondenternes svar blev det afgjort, om de hørte til risikogruppen af personer med mørk hudtype. Personerne i denne gruppe blev kategoriseret til at have en hudtype fra skalaens fjerde trin til skalaens sjette trin (hudtyper 4,5 og 6). Der var i alt 409 respondenter i denne gruppe (Tabel 2). En tredje parameter i vurderingen af hvorvidt respondenterne tilhørte en risikogruppe var alder. Denne gruppe omfattede personer over 69 år. Der var i alt 188 respondenter i denne gruppe (Tabel 2). 18

21 Der var et vis overlap mellem de tre risikogrupper. Der var 91 med høje værdier i både risikofaktor Alder og Hudtype, 14 som havde høje værdier i både risikofaktor Alder og Soleksponering, og 19 med høje værdier i risikofaktor Hudtype og Soleksponering. Der var i alt 35, som havde høje værdier i alle risikofaktorer, og 691 som ingen risikofaktorer havde. Tabel 2: Oversigt over risikogrupper. Lav soleksponering (N) Mørk hud (N) Over 69 år (N) Sammensætning af variabler Undersøgelsens afhængige variabel var den overordnede accept af D-vitaminberigelse. Denne variabel blev dannet ved sammenlægningen af fem udsagn, der vedrørte begrundelser for D-vitaminberigelse. Disse udsagn, som blev beskrevet tidligere, blev undersøgt ved hjælp af en faktoranalyse for at afgøre, om de kunne bruges til at repræsentere den overordnede accept af D-vitaminberigelse. Resultatet viste, at alle udsagn kunne lægges sammen, og dette blev yderligere understøttet af en høj Cronbach's alpha værdi (α= 0,950). Denne værdi indikerer, om udsagnene har en stærk intern konsistens, som kunne berettige sammenlægningen til en enhed. Tabel 3 viser de kompositte variabler, som blev dannet ved hjælp af sammenlægning af de tilsvarende individuelle udsagn (for forenklingens skyld er antallet af udsagn nævnt i parentes ved siden af variablens navn), som var brugt til dette formål samt deres alpha-værdier. Opfattelsen af D-vitamins effektivitet blev dannet af sammenlægning af fem udsagn, da en af de oprindelige seks blev udeladt, fordi det pågældende udsagn påvirkede den interne konsistens på en negativ måde. Tabel 3: Liste over de kompositte variabler, antallet af spørgsmålsenheder brugt til deres dannelse, samt Cronbach's alpha værdier. Kompositte variabler α Accept af D-vitamin berigelse (5) 0,950 Tilgang til sund kost Den kontrollerede tilgang (3) 0,700 Den livsnydende tilgang (3) 0,716 Den resignerede tilgang (4) 0,676 Den almindelige tilgang (3) 0,722 Holdning til berigelse af fødevarer generelt (9) 0,889 Holdning til sundhedsanprisninger (11) 0,906 Holdning til berigelse med D-vitamin (6) 0,953 Opfattelse af effektivitet af D-vitamin (5) 0,752 Opfattelse af påvirkning på kvalitet (7) 0,847 Kontrol over valg (6) 0,863 19

22 Rekruttering af respondenter Respondenterne blev rekrutteret gennem et analysebureau, der inviterede borgere i Danmark over 18 år til at deltage i undersøgelsen. Der var særlig fokus på tre befolkningsgrupper 1) ældre over 69 år, 2) personer der kun i begrænset omfang danner forstadiet til D-vitamin i huden på grund af mange hudpigmenter (mørk hud) og 3) personer der kun i begrænset omfang danner forstadiet til D-vitamin i huden på grund af ringe eller ingen eksponering for sollys. Der var derfor fokus på at opnå tilstrækkelig repræsentation af respondenter i de tre grupper. Undersøgelsen blev gennemført i maj/juni 2014; 1849 respondenter deltog i undersøgelsen. Der var et stort frafald, som kan skyldes undersøgelsens længde. En rensning af dataene for ufuldstændige besvarelser reducerede antallet af respondenter, som gennemførte hele spørgeskemaet, til En detaljeret oversigt over respondenternes demografiske karakteristika samt fordeling med hensyn til de tre risikogrupper fremgår af bilag 2. 20

23 Resultater Spørgeskemaet var, som tidligere beskrevet, overordnet inddelt i to dele: Del 1 omhandlede respondenternes accept af D-vitaminberigede fødevarer, og del 2 omhandlede respondenternes accept af D-vitaminberigelse generelt. Som beskrevet tidligere skete dette for at undgå aktivering af overbevisninger i forhold til emnet og derfor skabe bias. I dette kapitel vil resultaterne imidlertid blive præsenteret i omvendt rækkefølge, så det starter med den mere generelle accept af berigelse og slutter med den mere specifikke produktbaserede accept, da det giver en mere logisk afrapporteringsmåde. 21

24 Del 1. Accept af berigelse generelt samt af berigelse med D- vitamin Accept af berigelse med D-vitamin Generelt viste det sig, at cirka % gav svar i det positive side af skalaen, over midtpunktet, i alle udsagn, som tyder på, at de var relativt positivt indstillet over for berigelse med D-vitamin, cirka % gav svar i det negativ side af skalaen, under midtpunktet, som tyder på, at de fandt det ikke acceptabelt, og resten var neutrale omkring berigelse med D-vitamin. Figur 3 viser en mere detaljeret svarfordeling. Et gennemsnit over respondenternes angivne score ved de forskellige scenarier blev beregnet. Dette gennemsnit blev i flere analyser benyttet som den afhængige variabel 1. For illustration af fordelingen af den overordnede accept som en enhed se Bilag 3. Hvor acceptabel er berigelse efter din mening, hvis der er tegn på, at......befolkningens indtag af D-vitamin er under det optimale, og at berigelsen kunne forbedre mange menneskers sundhed. 11,9 8,5 10,8 23,4 17, ,9...nogle grupper (f.eks. ældre, nogle der ikke er tilstrækkeligt udsat for sollys) ikke får nok D- vitamin og derfor ville have gavn af berigelsen. 11,6 8,1 9,6 18,8 19,2 18,9 13,8 Slet ikke acceptabelt 2...størstedelen af befolkningen har et lavt indtag af D-vitamin og derfor ville have gavn af berigelsen....der er større befolkningsgrupper (f.eks. ældre,nogle der ikke er tilstrækkeligt udsat for sollys) som har D-vitaminmangel....størstedelen af den danske befolkning har D- vitaminmangel. 11,2 9,7 10,7 12,7 10,8 9,5 12,5 11,6 9,8 21,8 17,1 21,9 17,5 19,5 16,2 16,4 16,4 15,8 12,8 14,1 12, Fuldstændig acceptabelt 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 3: Oversigt over hvor acceptabel berigelse med D-vitamin er efter respondenternes mening. Forskelle mellem risikogrupper i accept af berigelse med D-vitamin En One-Way ANOVA-test indikerede, at der ikke var statistisk signifikante forskelle mellem mænd og kvinder, mellem aldersgrupper, uddannelsesniveau, region, samt størrelse af den by, respondenterne boede i. De forskellige risikogrupper (69+, mørk hud samt lav soleksponering) adskilte sig ikke signifikant fra de andre grupper (andre aldersgrupper, lys hud og grupper med større soleksponering). Det betyder, at de demografiske parametre ikke spiller nogen væsentlig rolle i accepten af D-vitaminberigelse, og det gør de tre risikoparametre, alder, lav soleksponering og mørk hud, heller ikke. 1 Se afsnit Sammensætning af variabler. 22

25 Holdning til sund kost, berigelse generelt og sundhedsanprisninger Tilgang til sund kost Der blev fundet en svag negativ korrelation, som var statistisk signifikant (r=-0,085, p=0,003) mellem forbrugernes almindelige tilgang til sund kost og accepten af D-vitaminberigelse. Den kontrollerede tilgang til sund kost, den livsnydende tilgang, og den resignerede tilgang til sund kost, var ikke tilknyttet accepten af D-vitaminberigelse. En oversigt over alle korrelationskoefficienter fremgår af bilag 3. Holdning til berigelse generelt Figur 4 viser fordelingen af den overordnede holdning til berigelse generelt. Den gennemsnitlige score for alle udsagn, som blev brugt til at måle holdningen, lå på 3,2 (SD 1,20). Holdning til berigelse generelt 6 % 38,4 % Negativ Neutral Positiv 55,6 % Figur 4: Fordeling af holdning til berigelse generelt. Respondenterne blev præsenteret for ni udsagn omhandlende berigelse af fødevarer generelt. For hvert udsagn skulle respondenterne på en 7-punktsskala angive, hvor uenige/enige de var i udsagnet (1=helt uenig og 7= helt enig). Et fælles gennemsnit for de angivne svar til alle ni udsagn blev beregnet, og dette gennemsnit blev anvendt som et udtryk for respondenternes holdninger til berigelse af fødevarer. Respondenterne blev inddelt i tre grupper (negativ, neutral eller positiv) i forhold til deres gennemsnitlige score. Respondenter med et gennemsnit på 1,0-2,9 blev kategoriseret som negativ, gennemsnit på 3,0-4,9 blev kategoriseret som neutral og gennemsnit på 5,0-7,0 blev kategoriseret som positiv. Holdning til sundhedsanprisninger På samme måde som for berigelse af fødevarer blev der også spurgt ind til sundhedsanprisninger. Figur 5 viser fordelingen af den overordnede holdning til sundhedsanprisninger. Det samlede gennemsnit lå på 3,2 (SD 1,24). 23

26 Holdning til sundhedsanprisninger 8,6 % 32,7 % Negativ Neutral Positiv 58,7 % Figur 5: Fordeling af holdning til berigelse generelt. Respondenterne blev præsenteret for 11 udsagn omhandlende sundhedsanprisninger. For hvert udsagn skulle respondenterne på en 7-punktsskala angive, hvor uenige/enige de var i udsagnet (1=helt uenig og 7= helt enig). Et fælles gennemsnit for de angivne svar til alle ni udsagn blev beregnet, og dette gennemsnit blev anvendt som et udtryk for respondenternes holdninger til berigelse af fødevarer. Respondenterne blev inddelt i tre grupper (negativ, neutral eller positiv) i forhold til deres gennemsnitlige score. Respondenter med et gennemsnit på 1,0-2,9 blev kategoriseret som negativ, gennemsnit på 3,0-4,9 blev kategoriseret som neutral og gennemsnit på 5,0-7,0 blev kategoriseret som positiv. Holdning til D-vitamin Holdning til D-vitaminberigelse Ud over den mere generelle holdning til berigelse, blev der også spurgt mere specifikt ind til holdninger til berigelse med D-vitamin. Svarfordelingerne for de seks udsagn fremgår af Figur 6. Gennemsnittet og standard deviation for hver semantisk skala fremgår af Tabel 5 i bilag 3. 24

27 Generelt tror du at berigelse med D-vitamin er......skadeligt (1) - Gavnligt (7) 9,3 11,2 13,2 32,9 15,4 8,9 9...Risikabelt (1) - Sikkert (7) 12 10, ,2 16,7 8,4 8,2 1...En usympatisk ide (1) - En sympatisk ide (7) 18,8 10,8 9,6 24,4 15,4 9,9 11, Ufornuftigt (1) - Fornuftigt (7) 16,5 10,7 12,7 24,7 15, , Uhensigtsmæssig (1) - Hensigtsmæssig (7) 17,3 11,3 12,5 21,3 17,3 10,3 9, En dårlig ide (1) - En god ide (7) 18,4 9 8,1 20,9 17,8 13,1 12,7 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 6: Oversigt over respondenternes svar på seks udsagn om berigelse med D-vitamin. Resultaterne fra de seks semantiske udsagn havde stærk intern konsistens (α=0,953), og de blev derfor lagt sammen i én variabel, hvis gennemsnit lå på 3,94 (SD = 1,68). Figur 7 viser fordelingen af den overordnede holdning til D-vitamin berigelse efter variablen blev yderligere delt i tre grupper, med henholdsvis negativ, neutral og positiv holdning. Holdning til D-vitamin berigelse 27% 28% Negativ Neutral Positiv 45% Figur 7: Oversigt over hvordan respondenternes holdning til D-vitaminberigelse i gennemsnit fordelte sig. Respondenterne blev præsenteret for 6 udsagn omhandlende D-vitamin berigelse. For hvert udsagn skulle respondenterne på en 7-punktsskala angive, hvor uenige/enige de var i udsagnet (1=helt uenig og 7= helt enig). Et fælles gennemsnit for de angivne svar til alle ni udsagn blev beregnet, og dette gennemsnit blev anvendt som et udtryk for respondenternes holdninger til berigelse af fødevarer. Respondenterne blev inddelt i tre grupper (negativ, neutral eller positiv) i forhold til deres gennemsnitlige score. Respondenter med et gennemsnit på 1,0-2,9 blev kategoriseret som negativ, gennemsnit på 3,0-4,9 blev kategoriseret som neutral og gennemsnit på 5,0-7,0 blev kategoriseret som positiv. 25

28 Forventet indvirkning af D-vitaminberigelse på fødevarekvaliteten Respondenterne var primært bekymrede for fødevarernes naturlighed, pris og sundhedsrelaterede problemer og i mindre grad deres sensoriske egenskaber. Svarmønstret blandt risikogrupperne var overordnet det samme som for alle respondenterne samlet (for illustration henvises til bilag 3). Svarfordelingerne samt de syv udsagn fremgår af Figur 8. Forventet indvirkning af D-vitaminberigelse på fødevarekvaliteten...indtaget af andre næringsstoffer kan blive påvirket. 6 7,8 8, ,8 14,5 14,7...der kan være langtidseffekter af D- vitaminberigelse, man ikke kender til....fødevarerne bliver dyrere....fødevarerne bliver mindre naturlige....det kan føre til, at man får for meget D- vitamin....fødevarerne kan være skadelige for nogle mennesker....fødevarerne kommer til at smage dårligere. 6,9 4,8 6,3 2,9 8 8,7 10,2 6,2 8,3 7,8 11,4 8,4 15, ,5 10,3 24,1 17,9 12,9 21,3 18,8 22,6 16,9 24,1 21,5 20,1 9, ,7 17,3 15,3 10,4 9,6 22,2 21,2 18,7 23,4 12,9 4 2,7 1,7 1 Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 8: Respondenterne blev præsenteret for syv forskellige udsagn i forhold til indvirkning af D- vitaminberigelse på fødevarekvalitet. Respondenterne skulle på en 7-punktsskala angive, hvor sandsynlige de enkelte indvirkninger ville være. Det udsagn respondenterne var mest enige i var fødevarerne bliver dyrere. Det udsagn, respondenterne fandt mest usandsynligt, var fødevarerne kommer til at smage dårligere. Ét andet udsagn havde også et gennemsnit under fire det var udsagnet fødevarerne kan være skadelige for nogle mennesker. De resterende udsagn havde et gennemsnit over fire, hvilket betyder, at hovedparten af respondenterne i større eller mindre grad var enige i udsagnet. Risikogrupper Forskelle i opfattelsen af virkningen af D-vitaminberigelse på fødevarers kvalitet En række One-Way ANOVA-tests indikerede, at der var statistisk signifikante forskelle imellem de tre risikogrupper i deres opfattelse af, hvordan fødevarers kvalitet påvirkes af berigelse med D-vitamin. En One-Way ANOVA, ved hjælp af en Games-Howell post hoc test, indikerede, at der var statistisk signifikant forskel mellem risikogruppen 69+ og gruppen år, Welch's F(3,1244)=2.999, 26

29 p<0,005. Folk i risikogruppen 69+ mente i væsentligt mindre grad, at berigelse med D-vitamin ville påvirke fødevarers kvalitet, end folk som hører til aldersgruppe år gjorde (Figur 9). En One-Way ANOVA, ved hjælp af en Tukey post hoc test, viste en statistisk signifikant forskel mellem risikogruppen Lav soleksponering sammenlignet med gruppen Høj soleksponering (p=0,05), og mellem risikogruppen Middel soleksponering og Høj soleksponering (p=0,05). Det betyder, at folk med lav soleksponering mente i en væsentlig mindre grad, at berigelse med D-vitamin ville påvirke fødevarers kvalitet end folk som har højt soleksponering. Det samme gælder mellem grupperne Middel soleksponering og Høj soleksponering. Folk i gruppen Middel soleksponering mente, at berigelse med D-vitamin ville påvirke fødevarers kvalitet væsentligt mindre end folk i gruppen Høj soleksponering. Forskel mellem gruppen Mørk hud og Lys hud var ikke statistisk signifikant. De statistisk signifikante forskelle mellem grupperne fremgår i Figur 9 og Figur 10. Fordeling af de enkelte spørgsmålsenheder for hver af de enkelte risikogrupper fremgår af bilag 3. 7 Opfattelse af påvirkning på fødevarers kvalitet ,36 4,23 4,19 4, (a) (a) (b) (a) (b) 69+ (b) Figur 9: Oversigt over opfattelse af D-vitaminberigelses påvirkning af fødevarekvalitet fordelt efter aldersgrupper. (Grupper med samme bogstavindeks er ikke statistisk signifikant forskellige) 27

30 Opfattelse af påvirkning på fødevarers kvalitet ,95 4,15 4, Lav soleksponering (0 - ca.1 dage om ugen) (a) Middel soleksponering (2-4 dage om ugen) (a) (b) Høj soleksponering (min. 5-6 dage om ugen) (c) Figur 10: Oversigt over opfattelse af D-vitaminberigelses påvirkning af fødevarekvalitet fordelt efter mængde af soleksponering. (Grupper med samme bogstavindeks er ikke statistisk signifikant forskellige) Betragtes D-vitaminberigelse som gavnlig og vigtig Mange forhold er i spil, når der skal tages stilling til berigelse af fødevarer, og hvorvidt disse fødevarer er interessante for en selv. Noget af det, der kan spille ind på denne stillingtagen, kan for eksempel være, hvorvidt den aktuelle fødevareberigelse opleves som gavnlig for en selv såvel som for andre samt hvilke sundhedsrelaterede fordele, der er linket til D-vitamin. Derfor blev der i denne undersøgelse også spurgt ind til forskellige faktorer i forhold til respondenternes mening om gavnligheden af berigelse med D-vitamin. 28

31 Hvor gavnlig tror du at D-vitaminberigelse er? Der er kun nogle mindre grupper i Danmark, der vil have gavn af et højere D-vitamin indtag. De fleste mennesker, der bor i Danmark, vil have gavn af et højere D-vitaminindtag. For mig er D-vitaminberigede fødevarer nytteløse. D-vitaminberigelse af fødevarer vil gavne de fleste mennesker. D-vitaminberigelse af fødevarer vil kun gavne særlige målgrupper, fx ældre. D-vitaminberigelse af fødevarer vil ikke gavne nogens helbred. D-vitaminberigelse af fødevarer vil primært gavne andre mennesker. Jeg vil personligt få gavn af D-vitaminberigelse af fødevarer. 7,4 12,7 17,7 24,5 14,7 12,8 10,1 5,5 8,6 6,5 5,6 5,3 9,9 26,5 23,9 15,4 10,1 16,4 9,7 7,6 20,9 12,9 15,6 16,8 12,7 11,1 11,9 26, ,4 8,8 12,8 13,2 15,7 22,6 17,3 12 6,3 21,2 18,9 22,3 20,3 11,4 10,6 13,2 31,5 17,2 9 7,1 27,4 13 9,4 18,4 13,9 7,1 10,9 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Helt uenig Helt enig Figur 11: Hvor gavnlig er D-vitaminberigelse. I forhold til udsagnet Der er kun nogle mindre grupper i Danmark, der vil have gavn af et højere D- vitaminindtag fordelte svarerne sig efter normalfordelingen med cirka lige mange, der var enige og uenige. Lidt mere end 60 % af respondenterne var i større eller mindre grad enige i udsagnet Dvitaminberigelse af fødevarer vil ikke gavne nogens helbred, og lidt mere end 45 % var i større eller mindre grad enige i udsagnet For mig er D-vitaminberigede fødevarer nytteløse. Knap 40 % var dog i større eller mindre grad enige i, at D-vitaminberigelse af fødevarer vil gavne de fleste mennesker, og lidt mere end 30 % var i større eller mindre grad enige i, at Jeg vil personligt få gavn af D-vitaminberigelse af fødevarer. Se Figur 11 for illustration af svarfordelingerne. Alt i alt tyder det på en vis skepsis, men at der alligevel var en relativ stor andel af respondenterne, der var klar over den gavnlige effekt, som D-vitaminberigelse kan have. Grupperne adskilte sig ikke på en statistisk signifikant måde både fra hinanden, og i forhold til gruppen med alle respondenter. Fordelingen af de enkelte udsagn for hver risikogruppe i forhold til gruppen med alle respondenter (inkl. alle risikogrupper) findes i bilag 3. Forventede gavnlige effekter Respondenterne havde generelt størst tro på, at et øget indtag af D-vitamin vil være gavnligt for immunsystemet og knoglefunktionen, og mindst tro på, at det er gavnligt for hukommelse, hjertet og tarmfunktionen. De otte funktioner/tilstande og svarfordelingerne fremgår af Figur

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Ernærings- og sundhedsanprisninger. - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere. DCA Rapport Nr. XX XX 2013

Ernærings- og sundhedsanprisninger. - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere. DCA Rapport Nr. XX XX 2013 Ernærings- og sundhedsanprisninger - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere DCA Rapport Nr. XX XX 2013 Forfattere: Kristina Aachmann, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert Aarhus Universitet School

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Aktivitetstilbud 1 Brugerundersøgelse Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds-

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

MÆRKNINGSELEMENTER PÅ FØDEVARER - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere

MÆRKNINGSELEMENTER PÅ FØDEVARER - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere MÆRKNINGSELEMENTER PÅ FØDEVARER - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere KRISTINA AACHMANN OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 009 SEPTEMBER 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER TRINE MØRK, GEORGE TSALIS OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 039 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET ØKOLOGI

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression ! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

kan give vækst i fødevarevirksomheder

kan give vækst i fødevarevirksomheder November 2012 Sundhedsanprisninger kan give vækst i fødevarevirksomheder Af chefkonsulent Mette Peetz-Schou, MEPS@DI.DK og konsulent Mie Ole Lauritzen, MOLA@DI.DK Danske fødevarevirksomheder får nye vækstmuligheder,

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2010

Børn og unges solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

MAPP-Konference 2013: At skabe og fastholde forbrugerinteresse i nye fødevareprodukter

MAPP-Konference 2013: At skabe og fastholde forbrugerinteresse i nye fødevareprodukter 17 October 2013 Web version MAPP MAPP-Konference 2013: At skabe og fastholde forbrugerinteresse i nye fødevareprodukter Det er med glæde, at vi kan invitere dig til den årlige MAPP-konference tirsdag den

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute DSB RepTrak 2006 DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1: Introduktion 3 Sektion 2: DSBs Omdømmelandskab 11 Sektion

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet Rapport for Foreningen af Speciallæger Hovedrapport

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER

UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER UNDERSØGELSE AF DANSKE FORBRUGERES KENDSKAB TIL SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER I FØDEVARER KATRINE VOLKE CHRISTENSEN, INGE HUMMELSHØJ OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 032 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression ! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere