Pakhus Vindklimaundersøgelse ISSN X. DCE Technical Report No Michael R. Rasmussen Stina Holm Jensen
|
|
- Monika Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pakhus 2013 Vindklimaundersøgelse Michael R. Rasmussen Stina Holm Jensen ISSN X DCE Technical Report No. 158
2 Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Vand og jord DCE Technical Report No. 158 Pakhus 2013 Vindklimaundersøgelse Michael R. Rasmussen Stina Holm Jensen Juni 2013 Aalborg Universitet 2
3 Videnskabelige publikationer ved Institut for Byggeri og Anlæg Technical Reports anvendes til endelig afrapportering af forskningsresultater og videnskabeligt arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Serien giver mulighed for at fremlægge teori, forsøgsbeskrivelser og resultater i fuldstændig og uforkortet form, hvilket ofte ikke tillades i videnskabelige tidsskrifter. Technical Memoranda udarbejdes til præliminær udgivelse af videnskabeligt arbejde udført af ansatte ved Institut for Byggeri og Anlæg, hvor det skønnes passende. Dokumenter af denne type kan være ufuldstændige, midlertidige versioner eller dele af et større arbejde. Dette skal holdes in mente, når publikationer i serien refereres. Contract Reports benyttes til afrapportering af rekvireret videnskabeligt arbejde. Denne type publikationer rummer fortroligt materiale, som kun vil være tilgængeligt for rekvirenten og Institut for Byggeri og Anlæg. Derfor vil Contract Reports sædvanligvis ikke blive udgivet offentligt. Lecture Notes indeholder undervisningsmateriale udarbejdet af undervisere ansat ved Institut for Byggeri og Anlæg. Dette kan være kursusnoter, lærebøger, opgavekompendier, forsøgsmanualer eller vejledninger til computerprogrammer udviklet ved Institut for Byggeri og Anlæg. Theses er monografier eller artikelsamlinger publiceret til afrapportering af videnskabeligt arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg som led i opnåelsen af en ph.d.- eller doktorgrad. Afhandlingerne er offentligt tilgængelige efter succesfuldt forsvar af den akademiske grad. Latest News rummer nyheder om det videnskabelige arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg med henblik på at skabe dialog, information og kontakt om igangværende forskning. Dette inkluderer status af forskningsprojekter, udvikling i laboratorier, information om samarbejde og nyeste forskningsresultater. Udgivet 2013 af Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57, DK-9000 Aalborg, Danmark Trykt i Aalborg på Aalborg Universitet ISSN X DCE Technical Report No. 158 Forsideillustration: Andrew Fogg 3
4 Indhold 1 Indledning Den geometriske model Anvendte metoder Komfort- og sikkerhedskriterier Komfortkriteriet Sikkerhedskriteriet Vindstatistik Beregningsnet Resultater Faktaboks: Hvordan læses overskridelsessandsynligheder? Alternative udformninger af Pakhus Komfortniveauer omkring Pakhus Sikkerhedsniveauer omkring Pakhus Fokusområde omkring bygningerne Hastighedsfordelinger Faktaboks: Hvordan læses hastighedsfordelinger? Vindfordeling Alternativ A Vindfordeling Alternativ B Konklusion 34 6 Anbefalinger 34 Litteratur 35 4
5 1. Indledning At analysere vindforhold om et eksisterende eller kommende byggeri kan tjene flere forskellige formål. Dels at afklare årsagen til eventuelt vindpåvirkede zoner og mulige tiltag til forbedring heraf, og dels at fastlægge om nye bygninger skaber forhold, der er ukomfortable eller direkte farlige. Ved vindundersøgelser foretaget ved Aalborg Universitet skelnes der mellem: Vindscreening vindklimaanalyse En vindscreening er en overslagsberegning med det formål at identificere zoner hvor vinden enten er forstærket eller hvor der skabes gode læforhold. Metoden er et godt værktøj til planlægning af forskellige zoners brug, ligesom den kan give et billede af hvor der eventuelt er brug for afskærmning. Til beregningen benyttes en model med mindre udstrækning og med grovere opløsning end ved en vindklimaanalyse. Samtidig benyttes otte vindretninger med en forsimplet behandling af vindstatistikken. En vindklimaanalyse har større fokus på, om komforten og sikkerheden i et område er overskredet i et større tidsrum, end det kan accepteres. For at svare på det, er der behov for en mere detaljeret og større model samt en mere detaljeret behandling af vindstatistikken. Ved en vindklimaanalyse regnes der med vind fra 12 forskellige retninger. Denne rapport er en vindklimaanalyse af Pakhus Figur 1.1 Oversigtsvisualisering, Pakhus 2013 (AART architects). 5
6 Bygningerne befinder sig, som det ses af figur 1.2, mellem byen og vandet med vision om aktive tage samt et større indre torv. De mikroklimatiske forhold kan derfor spille en rolle for, hvordan området opleves af brugerne. I denne undersøgelse er der sat fokus på, hvordan vindforholdene påvirker brugerne i og omkring bygningernes ydre rum. Opførelsen af høje bygninger kan fremkalde vindforhold, der kan være ukomfortable eller direkte farlige. Litteraturen angiver eksempler, hvor vindforholdene har betydet begrænset succes for nye bygninger (Blocken og Carmeliet 2004). Vindforholdene skal dog tænkes ind i en relativ sammenhæng, da vindeffekterne kan stamme fra andre bygninger eller bygningskonstellationer end de nyopførte. Derfor medtages en række omkringliggende bygværker i beregningen. Disse bygninger er kun for en mindre dels vedkommende fastlagt geometrisk og erstatninger er placeret på de steder, hvor det ikke vides hvordan bygninger kommer til at se ud. Det er vigtigt at understrege at brugerne af området vil opleve vindforholdene meget forskelligt afhængigt af alder, opholdstid og hvilken retning og vindhastighed der forekommer. To forskellige brugere kan således godt opleve området som en stille oase eller som vindomblæst alt afhængig af, hvor de befinder sig i forhold til bygningen. Placeringen på en tange ud i vandet gør naturligvis også bygningen mere eksponeret, end hvis den var placeret midt i byen, hvor andre huse genererer læ. Vindforholdene bestemmes ved Computational Fluid Dynamics (CFD), der er et computerbaseret alternativ til vindtunnelforsøg. Fremskridt i numeriske beregningsmetoder har gjort denne metode lige så pålidelig. CFD kan betragtes som en virtuel vindtunnel. De anvendte CFD modeller følger internationale standarder for præcision i strømningsberegninger. Ligeledes er der anvendt best practice normer i opsætningen af modellerne (Franke et al, 2004). 6
7 1.1 Den geometriske model Denne analyse er foretaget på baggrund af digitale modeller af byen og bygningen med baggrund i Aarhus 3D bymodel. Beregningsdomænet er udvalgt således, at der mindst er 15 gange bygningens højde til randen af modellen. Det betyder, at der er beregnet i en afstand på 1 km rundt om bygningen og 150 meter over bygningen. På denne måde undgås, at unøjagtige randbeskrivelser influerer på modellens resultater. Figur 1.2 Oversigt over nærområdet i den geometriske model. Pakhus 2013 er angivet med rødt. 7
8 2. Anvendte metoder Bestemmelse af vindforholdene i området ved brug af CFD modeller afhænger af flere parametre som; størrelse på beregningsdomænet, opløsningen af beregningsnettet i beregningsmodellen og modellens randbetingelser. Metoden går ud på at bestemme vindforholdene 1.7 m over terræn svarende til hoved højde af en gennemsnitlig fodgænger. Ved at tage hensyn til vindretning og hastighed kan det statistisk forudsiges, hvor ofte en given kritisk vindhastighed optræder i fodgængerniveau. 2.1 Komfort og sikkerhedskriterier For at kunne evaluere vindforholdene i et givet område opstilles overskridelseskriterier, der er et udtryk for komforten eller sikkerheden for at færdes i området. Disse kriterier anvendes på middelvindhastigheden og turbulensen i 1.7 m højde. Det mest omfattende studie af menneskers komfort og sikkerhed i vindstrømninger er gennemført af Hunt, Poulton og Mumford (1976). På basis af dette studie er følgende kriterier opstillet: ækv, fare = (1) ækv, komfort = + 6 (2) Hvor [m/s] er standardafvigelsen på hastigheden, hvilket er et udtryk for turbulensen, og U [m/s] er middelhastigheden. Middelhastigheden og standardafvigelsen giver dermed tilsammen en ækvivalent hastighed. Turbulensen har større indflydelse på sikkerheden end på komforten, og af denne grund vægtes den højere i sikkerhedskriteriet end i komfortkriteriet Komfortkriteriet Da følelsen af komfort afhænger af den aktivitet, der udføres imens en person påvirkes af vinden, inddeles komfortkriteriet i flere niveauer, efter hvor ofte kriteriet er overskredet. Der findes intet dansk normgrundlag for fastsættelsen af disse komfortniveauer, men der findes en SBIanvisning nr. 128 (Bjerregaard og Nielsen 1981). SBI anvisningen baserer sig på en overskridelse af 5 m/s, men tager ikke højde for vindstød. SBI anvisningen angiver, at der bør foretages forbedringer hvis 5 m/s er overskredet mere and 20 % af tiden. Kriterierne fra den hollandske norm NEN 8100, som er baseret på nyere forskning, vurderes at repræsentere de faktiske vindforhold bedre. Disse kriterier fremgår af tabel 1. 8
9 Tabel 1 Inddeling af klasser for komforten i et givent område efter overskridelses-sandsynlighed (%) i den hollandske vindkomfortnorm (efter Blocken og Persoon 2009). Aktivitet Hurtig gang Spadsere Sidde < A B God God God God God Moderat C God Moderat Dårlig D Moderat Dårlig Dårlig >20 E Dårlig Dårlig Dårlig Sikkerhedskriteriet Sikkerhedskriteriet er blevet inddelt i tre niveauer; områder, der ved stærk vind kan betragtes som sikre at færdes i, områder med begrænset sikkerhed, og områder hvor det er usikkert at færdes ved stærk vind. Som for komfortkriteriet bygger niveauinddelingen på, hvor tit sikkerhedskriteriet, givet ved formel (2), er overskredet. SBI anvisningen anvender ikke et selvstændigt sikkerhedskriterium, men angiver at hvis 5 m/s er overskredet mere end 53 % af tiden er det meget ubehageligt til farligt. Den hollandske norm 8100 angiver niveauinddelingerne, der fremgår af tabel 2. Tabel 2 Oversigt over niveauer for sikkerhedsklasser efter overskridelsessandsynligheder (%) i den hollandske vindkomfortnorm (efter Blocken og Persoon 2009). Sikkert Begrænset sikkerhed Usikkert <0.05 % 0.05 % 0.3 % >0.3 % Ud fra ovenstående kriterier for overskridelsessandsynligheder og en vindstatistik for området kan det for hele området beregnes, hvor tit kriterierne overskrides. Ud fra dette kan områderne niveauinddeles efter kategorierne. Hovedparten af området bør befinde sig i sikkert område, mens kun en meget lille del kan accepteres som værende i området begrænset sikkerhed. 2.2 Vindstatistik Metoden er baseret på en kobling mellem vindstatistik og gennemregningerne af vindforholdene i den virtuelle vindtunnel. Vindstatistikken anvendes fra den nærmeste meteorologiske station, som er placeret i Tirstrup Lufthavn (Troen, 1989). Vinddata er dog ikke brugt direkte, da der er forskel på ruhedsforhold omkring den meteorologiske station og selve byen. Derfor er data omregnet fra geostrof vind ved hjælp af lokale og regionale ruheder. 9
10 Der laves beregninger for 12 vindretninger, og for hver af disse er der opstillet en 2 parameter Weibullfordeling, som beskriver sandsynligheden for en given vindhastighed. Fordelingen ser ud som følger: Tabel 3 Parametre for vindklima 10 meter over jordniveau ved Århus havn. Sektor Frekvens A k Weibullfordelingerne giver, sammen med frekvensen, sandsynligheden for, at en given vindstyrke og vindretning optræder. Gennemregningerne i den virtuelle vindtunnel angiver, hvordan vinden lokalt strømmer omkring bygningerne. Parametrene er beregnet for den centrale del af havnen og antages at gælde hele havnen. Til den virtuelle vindtunnel skal der angives et hastighedsprofil for indløbet. I den uforstyrrede strømning er hastighedsprofilet logaritmisk: =! "#$% # & ' (3) U * [m/s] er friktionshastigheden, κ [ ] er von Karmans konstant, z [m] er højden over terræn, z o [m] er ruhedshøjden, og d [m] er en afstand, hvormed hastighedsprofilet løftes. I beregningerne er d sat til tre gange ruhedshøjden. Ruhedshøjden z o er bestemt ud fra de orthofotos og klassifikationen angivet af Wieringa (1992). De anvendte ruheder fremgår af figur
11 Figur 2.1 Den lokale ruheds afhængighed af vindretning samt den regionale ruhed Århus Havn. I vindtunnelen er der anvendt SST k ω modellen efter Menter (1994) og Yang m.fl. (2008) til at beregne turbulensen. Indløbsprofilerne for den turbulent kinetiske energi k og den specifikke dissipationsrate ω er bestemt efter profilerne angivet af Yang et al. (2009) og Yang m.fl. (2008): ( = )* +,-.! " #$% # & ' + - / (4) 0 = 1 )* +. #$% (5) Hvor c µ, c 1 og c 2 er konstanter, der hhv. antager værdierne 0,04, 0,25 og 2,32. Der er anvendt en terrænmodel som nedre grænse sammen med bygningsmodellen. Terrænet er påført en ruhed svarende til z o = 0.03 m. Bygningerne betragtes som glatte overflader, og på de frie rande er der anvendt symmetri. 11
12 2.3 Beregningsnet Figur 2.1 Perspektivbillede af beregningsnettet omkring Pakhus Som resultat af en undersøgelse af modellens netafhængighed er der benyttet et net på 100 cm i en radius af 100meter fra centrum af bygningen. Op til 10 meter i resten af byen afhængig af geometri. Hermed er der genereret et beregningsnet med 1,4 millioner beregningsceller. Figur 2.2 overfladenet tæt på Pakhus Herudover er der benyttet et 5 lags prismelag tæt på alle overflader for at beskrive grænselaget bedre. 12
13 3. Resultater Det undersøges først om de generelle komfortniveauer er overskredet i forhold til de planlagte aktiviteter ved at sammenligne resultaterne for overskridelsessandsynligheden for komfortabel vind med tabel FAKTABOKS Hvordan skal man læse overskridelsessandsynligheder? Overskridelsessandsynligheder fremkommer ved at studere beregningspunkter omkring bygningen. Disse punkter er udvalgt således at de befinder sig 1,7 meter over overfladen. I denne analyse er der undersøgt punkter omkring bygningen. I hvert punkt betragter man vindhastigheden fra hver af de 12 undersøgte vindretninger. For hver retning beregnes hvor lang tid vindhastigheden er overskredet i forhold til det undersøgte komfortniveau (f.eks. 6 m/s). Da det ikke blæser lige hyppigt fra alle retninger multiplicerer man overskridelsestiden med hyppigheden for hver retning. Lægges resultaterne sammen fra alle regninger fås den årlige overskridelsessandsynlighed (i %) og dette afbildes som en farve i hvert analysepunkt. Overskridelsessandsynligheden er derfor ikke situationen i én vindretning men det samlede billede hen over året. Man kan derfor både opleve meget kraftige og meget svage vindhastigheder i de fleste områder, men hyppigheden af disse vindhastigheder vil variere. Betragtes f. eks. 2 hjørnepunkter (røde cirkler) omkring en bygning får man flg. figur: Man kan ud fra farveskalaen se at overskridelsessandsynligheden for komfort ligger under 5 %, hvilket placerer det i niveau A eller B (tabel 1). Dette er fuldt acceptabelt til denne form for aktivitet. 13
14 3.2 Alternative udformninger af Pakhus2013 Der er undersøgt to alternativer: Med indre struktur (markeret med grønt på figur 3.1) og uden denne struktur. Der er på denne baggrund lavet både komfort og sikkerhedsanalyse for tre niveauer: Terrænniveau for øen, Taghaveniveau og indre struktur niveau. Figur 3.1 Med indre struktur Alternativ A Figur 3.2 Uden indre struktur Alternativ B 14
15 Visualiseringerne skal derfor betragtes ud fra at de repræsenterer alle tre niveauer i alternativ A og kun terræn og taghave niveau for alternativ B. De tre niveauer kan ses i figur 3.3 til figur 3.5 Figur 3.3 Terræn niveau Figur 3.4 Taghave niveau Figur 3.5 Indre struktur niveau 15
16 3.3 Komfortniveauer omkring Pakhus 2013 Komfortniveauer - Alternativ A Figur 3.6 Komfortniveauer (%). Fremhævede områder er markeret med cirkler. Det ses ud fra figur 3.6 at overskridelsessandsynligheden generelt ligger på 10%, hvilket placerer området mellem niveau C og D, jf. tabel 1. Det kan ses at 2 områder er fremhævet: Området mellem Isbjerget og Pakhus2013 og på toppen af den indre struktur i pakhus2013. For det åbne område mellem isbjerget og pakhus2013 skal det ses som et resultat den åbne struktur i forhold til LightHouse området. Med hensyn til den åbne struktur i gården i pakhus 2013 er årsagen at området befinder sig 15 m over terræn. Formel (2) angiver at hastigheden kan beskrives som et logaritmisk profil. Det kan også ses at den indre struktur ligger i et fokusområde for gennemskæringerne gennem bygningerne. Vinden kan derfor bevæge sig gennem området uanset vindretningen 16
17 Komfortniveauer - Alternativ B Figur 3.7 Komfortniveauer(%). Det ses at alternativ B praktisk talt er sammenlignelig med alternativ A. Komforten ligger generelt på samme niveau. Området ved broen, jf. figur 2.2 har et lavere komfortniveau end resten af området. Dette er dog ens for de to alternativer. 17
18 3.4 Sikkerhedsniveauer omkring Pakhus 2013 Sikkerhedsniveauet angiver om det kan være problematisk for dårligt gående personer eller børn at færdes i området. Overskridelsessandsynligheden skal sammenlignes med tabel 2. Sikkerhedsniveauer - Alternativ A Figur 3.8 Sikkerhedsniveauer(%). Der er ikke sikkerhedsmæssige overskridelser af kriteriet for vind i alternativ A. Alle overskridelsessandsynligheder ligger under 0.1 %. De største udfordringer ligger omkring den indre struktur og broen mellem bygningerne. Området oven på den indre struktur kan opleves som turbulent. For resten af området ligger niveauet generelt lavt. 18
19 Sikkerhedsniveauer - Alternativ B Figur 3.9 Sikkerhedsniveauer(%). For alternativ B er der de samme udfordringer omkring broen som ved alternativ A. Vindklimaet er marginalt roligere på tagterrassen, men forskellen er ikke signifikant. 19
20 3.5 Fokusområde omkring bygningerne I forbindelse med krydsningen over vejen er der 3 områder der har kraftigere vindklima end andre områder: På terrænniveau under broen ved bygningshjørnet nær broen og på overfladen af den indre struktur. Figur 3.10 fokusområder nær broen og den indre struktur. Niveauerne er klart under hvad der er sikkerhedsmæssigt et problem jf. tabel 2 men der kan til tider være en kraftig vind ved disse områder. Broen spiller en rolle ved hastighederne ved terræn. Broen er med til at komprimere strømningen, således at vinden accelerer for at komme under broen. For den indre strukturs vedkommende må de lidt højere niveauer primært tilskrives at niveauet befinder sig et stykke over terræn og at vindhastigheden her derfor naturligt er højere. Der kan med fordel arbejdes med semipermeabelt rækværk ved broen for at dæmpe vindpåvirkningen for krydsende trafik. For området under broen vil det være meget svært at ændre på vindforholdene, da indsnævringen af strømningstværsnittet er årsagen. På den anden side vil virkningen være i kørsels og gangretning, hvorfor vinden ikke vil opleves så problematisk som en pludselig forøgelse af vind fra siden. 20
21 4 Hastighedsfordelinger 4.1 FAKTABOKS Hvordan skal man læse Hastighedsfordelinger? For at illustrere hvordan vinden virker på bygningen fra forskellige retninger er strømningshastigheden vist i et niveau der svarer til 1,7 meter over jord eller terrasseniveau. Beregningerne er gennemført med en vindhastighed på 10 m/s i 10 meters højde. Det er derved muligt at sammenligne de enkelte retninger direkte. Man skal dog være opmærksom på at der ikke er tale om gennemsnitlige vindforhold kun en relativ sammenligning. Betragtes f.eks. et bygningshjørne kan man se at hastigheden er meget stor lige i hjørnet. Faktisk kan man se, at fra denne vindretning bliver hastigheden ved hjørnet ca. dobbelt så høj som vinden væk fra bygningen i samme højde. Hastigheden bliver dermed forstærket med en faktor 2 i denne vindretning. 21
22 4.2 Vindfordeling Alternativ A Vindretning Figur 4.1 Vindhastigheder ved vindretning 0 (nordlig vind). Vindretning Figur 4.2 Vindhastigheder ved vindretning
23 Vindretning Figur 4.3 Vindhastigheder ved vindretning 60. Vindretning Figur 4.4 Vindhastigheder ved vindretning 90 (Østlig vind). 23
24 Vindretning Figur 4.5 Vindhastigheder ved vindretning 120. Vindretning Figur 4.6 Vindhastigheder ved vindretning
25 Vindretning Figur 4.7 Vindhastigheder ved vindretning 180 (Sydlig vind). Vindretning Figur 4.8 Vindhastigheder ved vindretning
26 Vindretning Figur 4.9 Vindhastigheder ved vindretning 240. Vindretning Figur 4.10 Vindhastigheder ved vindretning 270 (Vestlig vind). 26
27 Vindretning Figur 4.11 Vindhastigheder ved vindretning 300. Vindretning Figur 4.12 Vindhastigheder ved vindretning
28 4.3 Vindfordeling Alternativ B Vindretning Figur 4.13 Vindhastigheder ved vindretning 0 (nordlig vind). Vindretning Figur 4.14 Vindhastigheder ved vindretning
29 Vindretning Figur 4.15 Vindhastigheder ved vindretning 60. Vindretning Figur 4.16 Vindhastigheder ved vindretning 90 (Østlig vind). 29
30 Vindretning Figur 4.17 Vindhastigheder ved vindretning 120. Vindretning Figur 4.18 Vindhastigheder ved vindretning
31 Vindretning Figur 4.19 Vindhastigheder ved vindretning 180 (Sydlig vind). Vindretning Figur 4.20 Vindhastigheder ved vindretning
32 Vindretning Figur 4.21 Vindhastigheder ved vindretning 240. Vindretning Figur 4.22 Vindhastigheder ved vindretning 270 (Vestlig vind). 32
33 Vindretning Figur 4.23 Vindhastigheder ved vindretning 300. Vindretning Figur 4.24 Vindhastigheder ved vindretning
34 5 Konklusion Pakhus2013 kommer til at ligge på de yderste øer i havneområdet sammen med Isbjerget og LightHouse komplekset. De gennemskærende åbninger i bygningen giver et spændende og attraktivt udtryk samt en god oplevelse af området. Gennemskæringerne tillader også at vinden kan både strømme uden om øerne og mellem de enkelte bygninger. Det skal bemærkes at placeringen nær vand bort fra byen helt naturligt gør området mere udsat for højere vindhastigheder end i byen. Ligeledes skal det også bemærkes at der kan forekomme vindstød i de fleste områder afhængigt af vindretningen, men at dette altid vil være tilfældet med høje bygninger i åbne miljøer såsom Aarhus havn. Det kan konkluderes med baggrund i de foreliggende beregninger: Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre område. Dog kan der optræde ukomfortable forhold i nærheden af broen og på toppen af den indre struktur og ved tagterrassen. Det vurderes at disse områders højde over terræn er den primære årsag til dette. Sikkerheden for området er generelt meget tilfredsstillende. 99 % af områdets arealer ligger under niveau for det sikreste vindklima, mens kun 1 % ligger i mellemområdet. Disse områder er placeret omkring broen og den indre struktur. Områdets åbne layout garanterer at der altid vil være vindcirkulation for stort set alle vindretninger. Området vil dog i fremtiden ligge delvist beskyttet af Isbjerget og LigthHouse komplekset. Samlet set vurderes vindforholdene til at være acceptable. 6 Anbefalinger Vindforholdene omkring Pakhus2013 er ifølge disse beregninger acceptable. Den primære anbefaling er at være opmærksom på området omkring broen, da passage henover broer i sidevind kan virke foruroligende. En oplagt løsning er at arbejde med en integreret vindskærm og rækværk i forbindelse med broen. 34
35 Litteratur Bjerregaard, E. og F. Nielsen (1981). SBI Anvisning 128: Vindmiljø omkring bygninger. In Danish. Hørsholm: Statens Byggeforskningsintitut. Blocken, B. og J. Carmeliet (2004). Pedestrian wind environment around buildings: Literature review and practical examples. I: Journal of Building Physics 28.2, s Blocken, B. og J. Persoon (2009). Pedestrian wind comfort around a large football stadium in an urban environment: CFD simulation, validation and application of the new Dutch wind nuisance standard. I: Journal of Wind Engineering and Industrial Aerodynamics , s Franke, J., Hirsch, C., Jensen, A.G., Krüs, H.W., Schatzmann, M., Westbury, P.S., Miles, S.D., Wisse, J.A., Wright, N.G., (2004). Recommendations on the use of CFD in wind engineering. In: van Beeck, J.P.A.J. (Ed.), Proceedings of the International Conference on Urban Wind Engineering and Building Aerodynamics. COST Action C14, Impact of Wind and Storm on City Life Built Environment. Von Karman Institute, Sint Genesius Rode, Belgium, 5 7 May Hunt, J., E. Poulton og J. Mumford (1976). The effects of wind on people: new criteria based on wind tunnel experiments. I: Building and Environment 11.1, s Menter, F. (1994). Two equation eddy viscosity turbulence models for engineering applications. I: AIAA journal 32.8, s Troen, I. (1989). European wind atlas. Risø National Laboratory. Wieringa, J. (1986). Roughness dependent geographical interpolation of surface wind speed averages. I: Quarterly Journal of the Royal Meteorological Society , s Wieringa, J. (1992). Updating the Davenport roughness classification. I: Journal of Wind Engineering and Industrial Aerodynamics , s Yang, W., Y. Quan, X. Jin, Y. Tamura og M. Gu (2008). Influences of equilibrium atmosphere boundary layer and turbulence parameter on wind loads of low rise buildings. I: Journal of Wind Engineering and Industrial Aerodynamics th International Symposium on Computational Wind Engineering, s Yang, Y., M. Gu, S. Chen og X. Jin (2009). New inflow boundary conditions for modelling the neutral equilibrium atmospheric boundary layer in computational wind engineering. I: Journal of Wind Engineering & Industrial Aerodynamics 97.2, s
Aalborg Universitet. Analyse vindklima ved Havnehusene Rasmussen, Michael Robdrup; Ratkovich, Nicolas Rios. Publication date: 2012
Aalborg Universitet Analyse vindklima ved Havnehusene Rasmussen, Michael Robdrup; Ratkovich, Nicolas Rios Publication date: 2012 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg
Læs mereAalborg Universitet. Tillægsrapport til analyse vindklima ved Havnehusene Rasmussen, Michael Robdrup; Nielsen, Jesper Ellerbæk. Publication date: 2014
Aalborg Universitet Tillægsrapport til analyse vindklima ved Havnehusene Rasmussen, Michael Robdrup; Nielsen, Jesper Ellerbæk Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereAalborg Universitet. Kathrinebjerg Rasmussen, Michael Robdrup; Nielsen, Jesper Ellerbæk. Publication date: 2016
Aalborg Universitet Kathrinebjerg Rasmussen, Michael Robdrup; Nielsen, Jesper Ellerbæk Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereAalborg Universitet. Analyse af vindklima ved Navitas Park Rasmussen, Michael Robdrup; Lauridsen, Thomas Bank. Publication date: 2010
Aalborg Universitet Analyse af vindklima ved Navitas Park Rasmussen, Michael Robdrup; Lauridsen, Thomas Bank Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg
Læs mereMåling af tryktab i taghætte med lyddæmper
Måling af tryktab i taghætte med lyddæmper Rasmus L. Jensen Kristian Larsen Udarbejdet for: SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5, 7870 Roslev DCE Contract Report No. 144 Aalborg Universitet Institut for Byggeri
Læs mereMåling af tryktab i taghætter med lyddæmper
Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper Rasmus L. Jensen Morten S. Madsen Tina H. Strømkjær Udarbejdet for: SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5, 7870 Roslev Aalborg Universitet Indeklima & Energi Måling af
Læs mereBilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth
Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to
Læs mereVurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
Læs mereVINDMILJØ VED KUA CFD ANALYSE AF VIND- KOMFORT OG VINDSIK- KERHED
Til Jørn Lindinger, Arkitema, Ninna Borre, Universitets- og Bygningsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2011 VINDMILJØ VED KUA CFD ANALYSE AF VIND- KOMFORT OG VINDSIK- KERHED VINDMILJØ VED KUA CFD
Læs mereNOTAT. 1. Lokale vindforhold
NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads
Læs mereAalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010
Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereHavvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi
Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri
Læs mereAalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014
Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg
Læs mereVINDANALYSE. Til: Elf Development September 2014 Irma-byen
VINDANALYSE Til: Elf Development September 2014 Irma-byen Revision 04 (2014.11.05) Dato 2014.07.15 Udarbejdet af Vind-vind ApS Per Jørgen Jørgensen Administrerende direktør, cand.scient. (phys.) Leika
Læs mereVindmiljø - Lindholm Brygge Desktop Studie LB Katedralen, DAC Aps FORCE 109-26747 / Rev. C
Vindmiljø - Desktop Studie FORCE 109-26747 / Rev. C i TABLE OF CONTENTS: PAGE: 1. INTRODUKTION...1 2. RESUME OG KONKLUSIONER...2 2.1 Grundlæggende Antagelser...2 2.2 Samlet Vurdering...2 2.3 Vindmiljøkort...4
Læs mereBOLIGOMRÅDE I SKI VINDANALYS MED CFD
Til Kasper Brejnholt Bak Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 BOLIGOMRÅDE I SKI VINDANALYS MED CFD VINDANALYS MED CFD 1 Revision 01 Dato 05-08-2014 Udarbejdet af NIGJ Kontrolleret af CHMN Godkendt
Læs mereAalborg Universitet. Analyse af vindforhold omkring Isbjerget og Fantomet Rasmussen, Michael Robdrup. Publication date: 2008
Aalborg Universitet Analyse af vindforhold omkring Isbjerget og Fantomet Rasmussen, Michael Robdrup Publication date: 2008 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University
Læs mereAalborg Universitet. Vandindhold. Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Downloaded from vbn.aau.dk on: July 07, 2019 Aalborg Universitet Vandindhold Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereAnalyse af vindkomfort og sikkerhed omkring Boliger, Centralværkstedet, Århus Rasmussen, Michael Robdrup
Aalborg Universitet Analyse af vindkomfort og sikkerhed omkring Boliger, Centralværkstedet, Århus Rasmussen, Michael Robdrup Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereVINDANALYSE. Til: Frederikshavn Kommune August 2018 Gågaden i Frederikshavn
VINDANALYSE Til: Frederikshavn Kommune August 2018 Gågaden i Frederikshavn 1 Revision 00 Dato 06.08.2018 Vind-vind ApS Udarbejdet af Per Jørgen Jørgensen Administrerende direktør, cand.scient. (phys.)
Læs mereSvend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) FAX: (+45)
Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK Bilag 8. WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED JAGTVEJ 171 Vindtunnelforsøg
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereMARTS 2018 HENT AS QUALITY HOTEL BODØ - VINDFORHOLD
MARTS 2018 HENT AS QUALITY HOTEL BODØ - VINDFORHOLD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2018 HENT AS QUALITY HOTEL BODØ - VINDFORHOLD
Læs mereNOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell
NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde
Læs mereJANUAR 2018 AARHUS KOMMUNE VINDVURDERING AF GODSBANEAREALET, AARHUS
JANUAR 2018 AARHUS KOMMUNE VINDVURDERING AF GODSBANEAREALET, AARHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2018 AARHUS KOMMUNE VINDVURDERING
Læs mereAalborg Universitet. Glødetab. Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Downloaded from vbn.aau.dk on: June 14, 2019 Aalborg Universitet Glødetab Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereVINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg og analyser. Udført for: ProCon Danmark ApS Revision 1, August 2012
Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 5C DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK BILAG 6 WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereTil: Phoam Studio Marts 2018 Kanalgaden 3, Albertslund
NOTAT 01 Til: Phoam Studio Marts 2018 Kanalgaden 3, Albertslund Revision 01 (01.06.2018) Dato 12.03.2018 Vind-vind ApS Udarbejdet af Per Jørgen Jørgensen Administrerende direktør, cand.scient. (phys.)
Læs mere1. Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge
N O TAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge Kunde ØsterHus tomter AS Notat nr. 1 Dato 2014-02-17 Til Marianne Berge Fra Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering
Læs mereUndersøgelse af udviklingen i maksimale vandstande i den østligste del af Limfjorden Aalborg Hals Burcharth, Hans Falk; Eldrup, Mads Røge
Aalborg Universitet Undersøgelse af udviklingen i maksimale vandstande i den østligste del af Limfjorden Aalborg Hals Burcharth, Hans Falk; Eldrup, Mads Røge Publication date: 2015 Document Version Også
Læs mereCFD = Computational Fluid Dynamics (computerbaserede beregninger)
RAPPORT vedr. Qaqortoq Lufthavn Turbulensforholdenes indvirkning på den vejrbetingede regularitet ISSORTARFIMMUT 13 P.O.BOX 1024 3900 NUUK (+299) 34 37 00 INUPLAN@INUPLAN.GL WWW.INUPLAN.GL d. 28.11.2014
Læs mereAalborg Universitet. Løs og fast lejring. Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam. Publication date: 2019
Aalborg Universitet Løs og fast lejring Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereAalborg Universitet. Håndtering af støv i de geotekniske laboratorier. Nielsen, Benjaminn Nordahl. Publication date: 2019
Aalborg Universitet Håndtering af støv i de geotekniske laboratorier Nielsen, Benjaminn Nordahl Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereDS/EN DK NA:2012
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter
Læs mereLergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014
Forslag til lokalplan i supplerende høring Bilag 2 I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder for
Læs mereUdvikling i antallet af trafikuheld blandt borgere i Aalborg Kommune
Downloaded from vbn.aau.dk on: marts 27, 2019 Aalborg Universitet Udvikling i antallet af trafikuheld blandt borgere i Aalborg Kommune 2004-2016 Olesen, Anne Vingaard; Lahrmann, Harry Spaabæk Creative
Læs mere10. Læforhold omkring en nedbørmåler
10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning
Læs mereFlow efter rørbøjninger med dimensionsovergange
Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flowcenter Danmark har gennemført numeriske beregninger på flowstrømning i rør. Beregningerne undersøger effekten af dimensionsændringer på rørføringen igennem
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereTeknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Læs mereAPRIL 2012 PROCON DANMARK APS VINDSIMULERINGER AXELTORV 2
APRIL 2012 PROCON DANMARK APS VINDSIMULERINGER AXELTORV 2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2012 PROCON DANMARK APS VINDSIMULERINGER
Læs mereProjektering af ny fabrikationshal i Kjersing
Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse
Læs mereKlassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser
RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og
Læs mereAalborg Universitet. Måling af utæthed i facadeelement Jensen, Rasmus Lund; Nørgaard, Jesper. Publication date: 2012
Aalborg Universitet Måling af utæthed i facadeelement Jensen, Rasmus Lund; Nørgaard, Jesper Publication date: 2012 Document Version Accepteret manuskript, peer-review version Link to publication from Aalborg
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereAalborg Universitet. Udførelse af simpel brudforsøg. Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam. Publication date: 2019
Aalborg Universitet Udførelse af simpel brudforsøg Nielsen, Benjaminn Nordahl; Nielsen, Søren Dam Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereTeknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Læs mereDen nationale vindtunnel. Christian Bak Seniorforsker DTU Vindenergi Sektionen for Aeroelastisk Design
Den nationale vindtunnel Christian Bak Seniorforsker chba@dtu.dk DTU Vindenergi Sektionen for Aeroelastisk Design Hvad er en vindtunnel? Testsektion Vingesektion monteret Det blæser op til 380km/t og turbulensen
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereStudieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering
Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 5C DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 WWW.SOHANSEN.DK WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering Formålet
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereVandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben
Aalborg Universitet Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereAfprøvning af InVentilate Ventilationssystem
Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereStøjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater
Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereNOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag
NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereTeknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover
Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:
Læs mereDarcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte
Aalborg Universitet Darcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte Publication date: 0 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mereVIBORG KOMMUNE SKYGGE- OG VINDSTUDIER FOR DOMKIRKEKVARTERET
SKYGGE- OG VINDSTUDIER FOR DOMKIRKEKVARTERET 2 3 INDHOLD 5 BAGGRUND 7 SOL- OG SKYYGESTUDIE 11 VINDSTUDIE 4 5 BAGGRUND Viborg Kommune ønsker at omdanne Domkirkekvarteret, så der skabes et mere sammenhængende
Læs mereOML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål
OML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2018 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2
ALSFYNBROEN ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD 1 Formål
Læs mereAalborg Universitet. Kort brugermanual til MIKE 3 Bentzen, Thomas Ruby. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Kort brugermanual til MIKE 3 Bentzen, Thomas Ruby Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø
Til: Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 10. marts 2014 7. februar 2014 Side 1 af 5 Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune 1. Konklusion
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Sammenligning af disdrometerobservationer og Spildevandskomiteens regnmålersystem Nielsen, Jesper Ellerbæk; Thorndahl, Søren Liedtke; Rasmussen, Michael Robdrup Publication date: 2016
Læs mereEN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast
Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen
Læs mereIndsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.
Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen teknik@lemvig.dk Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereENERGIPRODUKTIONSBEREGNING
Tjørntved, Sorø, DANMARK 4,6 MW Vindmølleprojekt 2 x Siemens SWT-2,3-93m, 80 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING 2 Siemens SWT-2,3-93m vindmøller illustreret med Google Earth som baggrund. Kunde: EMD:
Læs mereForedrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU
Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde
Læs mereUdvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde
DANWEA - Ebeltoft - 27-28. november 2003 Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde Sten Frandsen Forskningscenter RISØ Nogle uafklarede emner i forb. med: Design basis for
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG
Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereMåling og modellering af partikelspredning
Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen
Læs mereVelkommen til Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild
Velkommen til Høvsøre og Østerild 1 Havvindmøller testes på land Havsøre Både Høvsøre og Østerild ligger ved den jyske vestkyst Høvsøre Østerild Østerild DTU Lyngby Campus DTU Risø Campus Historien går
Læs mereUdviklingen i da bstallene siden 1990
Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,
Læs mereStrategisk samarbejde: Eksempler, forretningen og hvordan vi kommer der hen
Strategisk samarbejde: Eksempler, forretningen og hvordan vi kommer der hen - Professor Per Anker Jensen - Lektor Christian Thuesen - Ph.d. studerende Jakob Brinkø Berg Strategisk samarbejde 2 Udfordringer
Læs mereBILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten
BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)
Læs mere