Pakhus Vindklimaundersøgelse ISSN X. DCE Technical Report No Michael R. Rasmussen Stina Holm Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pakhus Vindklimaundersøgelse ISSN X. DCE Technical Report No Michael R. Rasmussen Stina Holm Jensen"

Transkript

1 Pakhus 2013 Vindklimaundersøgelse Michael R. Rasmussen Stina Holm Jensen ISSN X DCE Technical Report No. 158

2 Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Vand og jord DCE Technical Report No. 158 Pakhus 2013 Vindklimaundersøgelse Michael R. Rasmussen Stina Holm Jensen Juni 2013 Aalborg Universitet 2

3 Videnskabelige publikationer ved Institut for Byggeri og Anlæg Technical Reports anvendes til endelig afrapportering af forskningsresultater og videnskabeligt arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Serien giver mulighed for at fremlægge teori, forsøgsbeskrivelser og resultater i fuldstændig og uforkortet form, hvilket ofte ikke tillades i videnskabelige tidsskrifter. Technical Memoranda udarbejdes til præliminær udgivelse af videnskabeligt arbejde udført af ansatte ved Institut for Byggeri og Anlæg, hvor det skønnes passende. Dokumenter af denne type kan være ufuldstændige, midlertidige versioner eller dele af et større arbejde. Dette skal holdes in mente, når publikationer i serien refereres. Contract Reports benyttes til afrapportering af rekvireret videnskabeligt arbejde. Denne type publikationer rummer fortroligt materiale, som kun vil være tilgængeligt for rekvirenten og Institut for Byggeri og Anlæg. Derfor vil Contract Reports sædvanligvis ikke blive udgivet offentligt. Lecture Notes indeholder undervisningsmateriale udarbejdet af undervisere ansat ved Institut for Byggeri og Anlæg. Dette kan være kursusnoter, lærebøger, opgavekompendier, forsøgsmanualer eller vejledninger til computerprogrammer udviklet ved Institut for Byggeri og Anlæg. Theses er monografier eller artikelsamlinger publiceret til afrapportering af videnskabeligt arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg som led i opnåelsen af en ph.d.- eller doktorgrad. Afhandlingerne er offentligt tilgængelige efter succesfuldt forsvar af den akademiske grad. Latest News rummer nyheder om det videnskabelige arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg med henblik på at skabe dialog, information og kontakt om igangværende forskning. Dette inkluderer status af forskningsprojekter, udvikling i laboratorier, information om samarbejde og nyeste forskningsresultater. Udgivet 2013 af Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57, DK-9000 Aalborg, Danmark Trykt i Aalborg på Aalborg Universitet ISSN X DCE Technical Report No. 158 Forsideillustration: Andrew Fogg 3

4 Indhold 1 Indledning Den geometriske model Anvendte metoder Komfort- og sikkerhedskriterier Komfortkriteriet Sikkerhedskriteriet Vindstatistik Beregningsnet Resultater Faktaboks: Hvordan læses overskridelsessandsynligheder? Alternative udformninger af Pakhus Komfortniveauer omkring Pakhus Sikkerhedsniveauer omkring Pakhus Fokusområde omkring bygningerne Hastighedsfordelinger Faktaboks: Hvordan læses hastighedsfordelinger? Vindfordeling Alternativ A Vindfordeling Alternativ B Konklusion 34 6 Anbefalinger 34 Litteratur 35 4

5 1. Indledning At analysere vindforhold om et eksisterende eller kommende byggeri kan tjene flere forskellige formål. Dels at afklare årsagen til eventuelt vindpåvirkede zoner og mulige tiltag til forbedring heraf, og dels at fastlægge om nye bygninger skaber forhold, der er ukomfortable eller direkte farlige. Ved vindundersøgelser foretaget ved Aalborg Universitet skelnes der mellem: Vindscreening vindklimaanalyse En vindscreening er en overslagsberegning med det formål at identificere zoner hvor vinden enten er forstærket eller hvor der skabes gode læforhold. Metoden er et godt værktøj til planlægning af forskellige zoners brug, ligesom den kan give et billede af hvor der eventuelt er brug for afskærmning. Til beregningen benyttes en model med mindre udstrækning og med grovere opløsning end ved en vindklimaanalyse. Samtidig benyttes otte vindretninger med en forsimplet behandling af vindstatistikken. En vindklimaanalyse har større fokus på, om komforten og sikkerheden i et område er overskredet i et større tidsrum, end det kan accepteres. For at svare på det, er der behov for en mere detaljeret og større model samt en mere detaljeret behandling af vindstatistikken. Ved en vindklimaanalyse regnes der med vind fra 12 forskellige retninger. Denne rapport er en vindklimaanalyse af Pakhus Figur 1.1 Oversigtsvisualisering, Pakhus 2013 (AART architects). 5

6 Bygningerne befinder sig, som det ses af figur 1.2, mellem byen og vandet med vision om aktive tage samt et større indre torv. De mikroklimatiske forhold kan derfor spille en rolle for, hvordan området opleves af brugerne. I denne undersøgelse er der sat fokus på, hvordan vindforholdene påvirker brugerne i og omkring bygningernes ydre rum. Opførelsen af høje bygninger kan fremkalde vindforhold, der kan være ukomfortable eller direkte farlige. Litteraturen angiver eksempler, hvor vindforholdene har betydet begrænset succes for nye bygninger (Blocken og Carmeliet 2004). Vindforholdene skal dog tænkes ind i en relativ sammenhæng, da vindeffekterne kan stamme fra andre bygninger eller bygningskonstellationer end de nyopførte. Derfor medtages en række omkringliggende bygværker i beregningen. Disse bygninger er kun for en mindre dels vedkommende fastlagt geometrisk og erstatninger er placeret på de steder, hvor det ikke vides hvordan bygninger kommer til at se ud. Det er vigtigt at understrege at brugerne af området vil opleve vindforholdene meget forskelligt afhængigt af alder, opholdstid og hvilken retning og vindhastighed der forekommer. To forskellige brugere kan således godt opleve området som en stille oase eller som vindomblæst alt afhængig af, hvor de befinder sig i forhold til bygningen. Placeringen på en tange ud i vandet gør naturligvis også bygningen mere eksponeret, end hvis den var placeret midt i byen, hvor andre huse genererer læ. Vindforholdene bestemmes ved Computational Fluid Dynamics (CFD), der er et computerbaseret alternativ til vindtunnelforsøg. Fremskridt i numeriske beregningsmetoder har gjort denne metode lige så pålidelig. CFD kan betragtes som en virtuel vindtunnel. De anvendte CFD modeller følger internationale standarder for præcision i strømningsberegninger. Ligeledes er der anvendt best practice normer i opsætningen af modellerne (Franke et al, 2004). 6

7 1.1 Den geometriske model Denne analyse er foretaget på baggrund af digitale modeller af byen og bygningen med baggrund i Aarhus 3D bymodel. Beregningsdomænet er udvalgt således, at der mindst er 15 gange bygningens højde til randen af modellen. Det betyder, at der er beregnet i en afstand på 1 km rundt om bygningen og 150 meter over bygningen. På denne måde undgås, at unøjagtige randbeskrivelser influerer på modellens resultater. Figur 1.2 Oversigt over nærområdet i den geometriske model. Pakhus 2013 er angivet med rødt. 7

8 2. Anvendte metoder Bestemmelse af vindforholdene i området ved brug af CFD modeller afhænger af flere parametre som; størrelse på beregningsdomænet, opløsningen af beregningsnettet i beregningsmodellen og modellens randbetingelser. Metoden går ud på at bestemme vindforholdene 1.7 m over terræn svarende til hoved højde af en gennemsnitlig fodgænger. Ved at tage hensyn til vindretning og hastighed kan det statistisk forudsiges, hvor ofte en given kritisk vindhastighed optræder i fodgængerniveau. 2.1 Komfort og sikkerhedskriterier For at kunne evaluere vindforholdene i et givet område opstilles overskridelseskriterier, der er et udtryk for komforten eller sikkerheden for at færdes i området. Disse kriterier anvendes på middelvindhastigheden og turbulensen i 1.7 m højde. Det mest omfattende studie af menneskers komfort og sikkerhed i vindstrømninger er gennemført af Hunt, Poulton og Mumford (1976). På basis af dette studie er følgende kriterier opstillet: ækv, fare = (1) ækv, komfort = + 6 (2) Hvor [m/s] er standardafvigelsen på hastigheden, hvilket er et udtryk for turbulensen, og U [m/s] er middelhastigheden. Middelhastigheden og standardafvigelsen giver dermed tilsammen en ækvivalent hastighed. Turbulensen har større indflydelse på sikkerheden end på komforten, og af denne grund vægtes den højere i sikkerhedskriteriet end i komfortkriteriet Komfortkriteriet Da følelsen af komfort afhænger af den aktivitet, der udføres imens en person påvirkes af vinden, inddeles komfortkriteriet i flere niveauer, efter hvor ofte kriteriet er overskredet. Der findes intet dansk normgrundlag for fastsættelsen af disse komfortniveauer, men der findes en SBIanvisning nr. 128 (Bjerregaard og Nielsen 1981). SBI anvisningen baserer sig på en overskridelse af 5 m/s, men tager ikke højde for vindstød. SBI anvisningen angiver, at der bør foretages forbedringer hvis 5 m/s er overskredet mere and 20 % af tiden. Kriterierne fra den hollandske norm NEN 8100, som er baseret på nyere forskning, vurderes at repræsentere de faktiske vindforhold bedre. Disse kriterier fremgår af tabel 1. 8

9 Tabel 1 Inddeling af klasser for komforten i et givent område efter overskridelses-sandsynlighed (%) i den hollandske vindkomfortnorm (efter Blocken og Persoon 2009). Aktivitet Hurtig gang Spadsere Sidde < A B God God God God God Moderat C God Moderat Dårlig D Moderat Dårlig Dårlig >20 E Dårlig Dårlig Dårlig Sikkerhedskriteriet Sikkerhedskriteriet er blevet inddelt i tre niveauer; områder, der ved stærk vind kan betragtes som sikre at færdes i, områder med begrænset sikkerhed, og områder hvor det er usikkert at færdes ved stærk vind. Som for komfortkriteriet bygger niveauinddelingen på, hvor tit sikkerhedskriteriet, givet ved formel (2), er overskredet. SBI anvisningen anvender ikke et selvstændigt sikkerhedskriterium, men angiver at hvis 5 m/s er overskredet mere end 53 % af tiden er det meget ubehageligt til farligt. Den hollandske norm 8100 angiver niveauinddelingerne, der fremgår af tabel 2. Tabel 2 Oversigt over niveauer for sikkerhedsklasser efter overskridelsessandsynligheder (%) i den hollandske vindkomfortnorm (efter Blocken og Persoon 2009). Sikkert Begrænset sikkerhed Usikkert <0.05 % 0.05 % 0.3 % >0.3 % Ud fra ovenstående kriterier for overskridelsessandsynligheder og en vindstatistik for området kan det for hele området beregnes, hvor tit kriterierne overskrides. Ud fra dette kan områderne niveauinddeles efter kategorierne. Hovedparten af området bør befinde sig i sikkert område, mens kun en meget lille del kan accepteres som værende i området begrænset sikkerhed. 2.2 Vindstatistik Metoden er baseret på en kobling mellem vindstatistik og gennemregningerne af vindforholdene i den virtuelle vindtunnel. Vindstatistikken anvendes fra den nærmeste meteorologiske station, som er placeret i Tirstrup Lufthavn (Troen, 1989). Vinddata er dog ikke brugt direkte, da der er forskel på ruhedsforhold omkring den meteorologiske station og selve byen. Derfor er data omregnet fra geostrof vind ved hjælp af lokale og regionale ruheder. 9

10 Der laves beregninger for 12 vindretninger, og for hver af disse er der opstillet en 2 parameter Weibullfordeling, som beskriver sandsynligheden for en given vindhastighed. Fordelingen ser ud som følger: Tabel 3 Parametre for vindklima 10 meter over jordniveau ved Århus havn. Sektor Frekvens A k Weibullfordelingerne giver, sammen med frekvensen, sandsynligheden for, at en given vindstyrke og vindretning optræder. Gennemregningerne i den virtuelle vindtunnel angiver, hvordan vinden lokalt strømmer omkring bygningerne. Parametrene er beregnet for den centrale del af havnen og antages at gælde hele havnen. Til den virtuelle vindtunnel skal der angives et hastighedsprofil for indløbet. I den uforstyrrede strømning er hastighedsprofilet logaritmisk: =! "#$% # & ' (3) U * [m/s] er friktionshastigheden, κ [ ] er von Karmans konstant, z [m] er højden over terræn, z o [m] er ruhedshøjden, og d [m] er en afstand, hvormed hastighedsprofilet løftes. I beregningerne er d sat til tre gange ruhedshøjden. Ruhedshøjden z o er bestemt ud fra de orthofotos og klassifikationen angivet af Wieringa (1992). De anvendte ruheder fremgår af figur

11 Figur 2.1 Den lokale ruheds afhængighed af vindretning samt den regionale ruhed Århus Havn. I vindtunnelen er der anvendt SST k ω modellen efter Menter (1994) og Yang m.fl. (2008) til at beregne turbulensen. Indløbsprofilerne for den turbulent kinetiske energi k og den specifikke dissipationsrate ω er bestemt efter profilerne angivet af Yang et al. (2009) og Yang m.fl. (2008): ( = )* +,-.! " #$% # & ' + - / (4) 0 = 1 )* +. #$% (5) Hvor c µ, c 1 og c 2 er konstanter, der hhv. antager værdierne 0,04, 0,25 og 2,32. Der er anvendt en terrænmodel som nedre grænse sammen med bygningsmodellen. Terrænet er påført en ruhed svarende til z o = 0.03 m. Bygningerne betragtes som glatte overflader, og på de frie rande er der anvendt symmetri. 11

12 2.3 Beregningsnet Figur 2.1 Perspektivbillede af beregningsnettet omkring Pakhus Som resultat af en undersøgelse af modellens netafhængighed er der benyttet et net på 100 cm i en radius af 100meter fra centrum af bygningen. Op til 10 meter i resten af byen afhængig af geometri. Hermed er der genereret et beregningsnet med 1,4 millioner beregningsceller. Figur 2.2 overfladenet tæt på Pakhus Herudover er der benyttet et 5 lags prismelag tæt på alle overflader for at beskrive grænselaget bedre. 12

13 3. Resultater Det undersøges først om de generelle komfortniveauer er overskredet i forhold til de planlagte aktiviteter ved at sammenligne resultaterne for overskridelsessandsynligheden for komfortabel vind med tabel FAKTABOKS Hvordan skal man læse overskridelsessandsynligheder? Overskridelsessandsynligheder fremkommer ved at studere beregningspunkter omkring bygningen. Disse punkter er udvalgt således at de befinder sig 1,7 meter over overfladen. I denne analyse er der undersøgt punkter omkring bygningen. I hvert punkt betragter man vindhastigheden fra hver af de 12 undersøgte vindretninger. For hver retning beregnes hvor lang tid vindhastigheden er overskredet i forhold til det undersøgte komfortniveau (f.eks. 6 m/s). Da det ikke blæser lige hyppigt fra alle retninger multiplicerer man overskridelsestiden med hyppigheden for hver retning. Lægges resultaterne sammen fra alle regninger fås den årlige overskridelsessandsynlighed (i %) og dette afbildes som en farve i hvert analysepunkt. Overskridelsessandsynligheden er derfor ikke situationen i én vindretning men det samlede billede hen over året. Man kan derfor både opleve meget kraftige og meget svage vindhastigheder i de fleste områder, men hyppigheden af disse vindhastigheder vil variere. Betragtes f. eks. 2 hjørnepunkter (røde cirkler) omkring en bygning får man flg. figur: Man kan ud fra farveskalaen se at overskridelsessandsynligheden for komfort ligger under 5 %, hvilket placerer det i niveau A eller B (tabel 1). Dette er fuldt acceptabelt til denne form for aktivitet. 13

14 3.2 Alternative udformninger af Pakhus2013 Der er undersøgt to alternativer: Med indre struktur (markeret med grønt på figur 3.1) og uden denne struktur. Der er på denne baggrund lavet både komfort og sikkerhedsanalyse for tre niveauer: Terrænniveau for øen, Taghaveniveau og indre struktur niveau. Figur 3.1 Med indre struktur Alternativ A Figur 3.2 Uden indre struktur Alternativ B 14

15 Visualiseringerne skal derfor betragtes ud fra at de repræsenterer alle tre niveauer i alternativ A og kun terræn og taghave niveau for alternativ B. De tre niveauer kan ses i figur 3.3 til figur 3.5 Figur 3.3 Terræn niveau Figur 3.4 Taghave niveau Figur 3.5 Indre struktur niveau 15

16 3.3 Komfortniveauer omkring Pakhus 2013 Komfortniveauer - Alternativ A Figur 3.6 Komfortniveauer (%). Fremhævede områder er markeret med cirkler. Det ses ud fra figur 3.6 at overskridelsessandsynligheden generelt ligger på 10%, hvilket placerer området mellem niveau C og D, jf. tabel 1. Det kan ses at 2 områder er fremhævet: Området mellem Isbjerget og Pakhus2013 og på toppen af den indre struktur i pakhus2013. For det åbne område mellem isbjerget og pakhus2013 skal det ses som et resultat den åbne struktur i forhold til LightHouse området. Med hensyn til den åbne struktur i gården i pakhus 2013 er årsagen at området befinder sig 15 m over terræn. Formel (2) angiver at hastigheden kan beskrives som et logaritmisk profil. Det kan også ses at den indre struktur ligger i et fokusområde for gennemskæringerne gennem bygningerne. Vinden kan derfor bevæge sig gennem området uanset vindretningen 16

17 Komfortniveauer - Alternativ B Figur 3.7 Komfortniveauer(%). Det ses at alternativ B praktisk talt er sammenlignelig med alternativ A. Komforten ligger generelt på samme niveau. Området ved broen, jf. figur 2.2 har et lavere komfortniveau end resten af området. Dette er dog ens for de to alternativer. 17

18 3.4 Sikkerhedsniveauer omkring Pakhus 2013 Sikkerhedsniveauet angiver om det kan være problematisk for dårligt gående personer eller børn at færdes i området. Overskridelsessandsynligheden skal sammenlignes med tabel 2. Sikkerhedsniveauer - Alternativ A Figur 3.8 Sikkerhedsniveauer(%). Der er ikke sikkerhedsmæssige overskridelser af kriteriet for vind i alternativ A. Alle overskridelsessandsynligheder ligger under 0.1 %. De største udfordringer ligger omkring den indre struktur og broen mellem bygningerne. Området oven på den indre struktur kan opleves som turbulent. For resten af området ligger niveauet generelt lavt. 18

19 Sikkerhedsniveauer - Alternativ B Figur 3.9 Sikkerhedsniveauer(%). For alternativ B er der de samme udfordringer omkring broen som ved alternativ A. Vindklimaet er marginalt roligere på tagterrassen, men forskellen er ikke signifikant. 19

20 3.5 Fokusområde omkring bygningerne I forbindelse med krydsningen over vejen er der 3 områder der har kraftigere vindklima end andre områder: På terrænniveau under broen ved bygningshjørnet nær broen og på overfladen af den indre struktur. Figur 3.10 fokusområder nær broen og den indre struktur. Niveauerne er klart under hvad der er sikkerhedsmæssigt et problem jf. tabel 2 men der kan til tider være en kraftig vind ved disse områder. Broen spiller en rolle ved hastighederne ved terræn. Broen er med til at komprimere strømningen, således at vinden accelerer for at komme under broen. For den indre strukturs vedkommende må de lidt højere niveauer primært tilskrives at niveauet befinder sig et stykke over terræn og at vindhastigheden her derfor naturligt er højere. Der kan med fordel arbejdes med semipermeabelt rækværk ved broen for at dæmpe vindpåvirkningen for krydsende trafik. For området under broen vil det være meget svært at ændre på vindforholdene, da indsnævringen af strømningstværsnittet er årsagen. På den anden side vil virkningen være i kørsels og gangretning, hvorfor vinden ikke vil opleves så problematisk som en pludselig forøgelse af vind fra siden. 20

21 4 Hastighedsfordelinger 4.1 FAKTABOKS Hvordan skal man læse Hastighedsfordelinger? For at illustrere hvordan vinden virker på bygningen fra forskellige retninger er strømningshastigheden vist i et niveau der svarer til 1,7 meter over jord eller terrasseniveau. Beregningerne er gennemført med en vindhastighed på 10 m/s i 10 meters højde. Det er derved muligt at sammenligne de enkelte retninger direkte. Man skal dog være opmærksom på at der ikke er tale om gennemsnitlige vindforhold kun en relativ sammenligning. Betragtes f.eks. et bygningshjørne kan man se at hastigheden er meget stor lige i hjørnet. Faktisk kan man se, at fra denne vindretning bliver hastigheden ved hjørnet ca. dobbelt så høj som vinden væk fra bygningen i samme højde. Hastigheden bliver dermed forstærket med en faktor 2 i denne vindretning. 21

22 4.2 Vindfordeling Alternativ A Vindretning Figur 4.1 Vindhastigheder ved vindretning 0 (nordlig vind). Vindretning Figur 4.2 Vindhastigheder ved vindretning

23 Vindretning Figur 4.3 Vindhastigheder ved vindretning 60. Vindretning Figur 4.4 Vindhastigheder ved vindretning 90 (Østlig vind). 23

24 Vindretning Figur 4.5 Vindhastigheder ved vindretning 120. Vindretning Figur 4.6 Vindhastigheder ved vindretning

25 Vindretning Figur 4.7 Vindhastigheder ved vindretning 180 (Sydlig vind). Vindretning Figur 4.8 Vindhastigheder ved vindretning

26 Vindretning Figur 4.9 Vindhastigheder ved vindretning 240. Vindretning Figur 4.10 Vindhastigheder ved vindretning 270 (Vestlig vind). 26

27 Vindretning Figur 4.11 Vindhastigheder ved vindretning 300. Vindretning Figur 4.12 Vindhastigheder ved vindretning

28 4.3 Vindfordeling Alternativ B Vindretning Figur 4.13 Vindhastigheder ved vindretning 0 (nordlig vind). Vindretning Figur 4.14 Vindhastigheder ved vindretning

29 Vindretning Figur 4.15 Vindhastigheder ved vindretning 60. Vindretning Figur 4.16 Vindhastigheder ved vindretning 90 (Østlig vind). 29

30 Vindretning Figur 4.17 Vindhastigheder ved vindretning 120. Vindretning Figur 4.18 Vindhastigheder ved vindretning

31 Vindretning Figur 4.19 Vindhastigheder ved vindretning 180 (Sydlig vind). Vindretning Figur 4.20 Vindhastigheder ved vindretning

32 Vindretning Figur 4.21 Vindhastigheder ved vindretning 240. Vindretning Figur 4.22 Vindhastigheder ved vindretning 270 (Vestlig vind). 32

33 Vindretning Figur 4.23 Vindhastigheder ved vindretning 300. Vindretning Figur 4.24 Vindhastigheder ved vindretning

34 5 Konklusion Pakhus2013 kommer til at ligge på de yderste øer i havneområdet sammen med Isbjerget og LightHouse komplekset. De gennemskærende åbninger i bygningen giver et spændende og attraktivt udtryk samt en god oplevelse af området. Gennemskæringerne tillader også at vinden kan både strømme uden om øerne og mellem de enkelte bygninger. Det skal bemærkes at placeringen nær vand bort fra byen helt naturligt gør området mere udsat for højere vindhastigheder end i byen. Ligeledes skal det også bemærkes at der kan forekomme vindstød i de fleste områder afhængigt af vindretningen, men at dette altid vil være tilfældet med høje bygninger i åbne miljøer såsom Aarhus havn. Det kan konkluderes med baggrund i de foreliggende beregninger: Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre område. Dog kan der optræde ukomfortable forhold i nærheden af broen og på toppen af den indre struktur og ved tagterrassen. Det vurderes at disse områders højde over terræn er den primære årsag til dette. Sikkerheden for området er generelt meget tilfredsstillende. 99 % af områdets arealer ligger under niveau for det sikreste vindklima, mens kun 1 % ligger i mellemområdet. Disse områder er placeret omkring broen og den indre struktur. Områdets åbne layout garanterer at der altid vil være vindcirkulation for stort set alle vindretninger. Området vil dog i fremtiden ligge delvist beskyttet af Isbjerget og LigthHouse komplekset. Samlet set vurderes vindforholdene til at være acceptable. 6 Anbefalinger Vindforholdene omkring Pakhus2013 er ifølge disse beregninger acceptable. Den primære anbefaling er at være opmærksom på området omkring broen, da passage henover broer i sidevind kan virke foruroligende. En oplagt løsning er at arbejde med en integreret vindskærm og rækværk i forbindelse med broen. 34

35 Litteratur Bjerregaard, E. og F. Nielsen (1981). SBI Anvisning 128: Vindmiljø omkring bygninger. In Danish. Hørsholm: Statens Byggeforskningsintitut. Blocken, B. og J. Carmeliet (2004). Pedestrian wind environment around buildings: Literature review and practical examples. I: Journal of Building Physics 28.2, s Blocken, B. og J. Persoon (2009). Pedestrian wind comfort around a large football stadium in an urban environment: CFD simulation, validation and application of the new Dutch wind nuisance standard. I: Journal of Wind Engineering and Industrial Aerodynamics , s Franke, J., Hirsch, C., Jensen, A.G., Krüs, H.W., Schatzmann, M., Westbury, P.S., Miles, S.D., Wisse, J.A., Wright, N.G., (2004). Recommendations on the use of CFD in wind engineering. In: van Beeck, J.P.A.J. (Ed.), Proceedings of the International Conference on Urban Wind Engineering and Building Aerodynamics. COST Action C14, Impact of Wind and Storm on City Life Built Environment. Von Karman Institute, Sint Genesius Rode, Belgium, 5 7 May Hunt, J., E. Poulton og J. Mumford (1976). The effects of wind on people: new criteria based on wind tunnel experiments. I: Building and Environment 11.1, s Menter, F. (1994). Two equation eddy viscosity turbulence models for engineering applications. I: AIAA journal 32.8, s Troen, I. (1989). European wind atlas. Risø National Laboratory. Wieringa, J. (1986). Roughness dependent geographical interpolation of surface wind speed averages. I: Quarterly Journal of the Royal Meteorological Society , s Wieringa, J. (1992). Updating the Davenport roughness classification. I: Journal of Wind Engineering and Industrial Aerodynamics , s Yang, W., Y. Quan, X. Jin, Y. Tamura og M. Gu (2008). Influences of equilibrium atmosphere boundary layer and turbulence parameter on wind loads of low rise buildings. I: Journal of Wind Engineering and Industrial Aerodynamics th International Symposium on Computational Wind Engineering, s Yang, Y., M. Gu, S. Chen og X. Jin (2009). New inflow boundary conditions for modelling the neutral equilibrium atmospheric boundary layer in computational wind engineering. I: Journal of Wind Engineering & Industrial Aerodynamics 97.2, s

Aalborg Universitet. Analyse vindklima ved Havnehusene Rasmussen, Michael Robdrup; Ratkovich, Nicolas Rios. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Analyse vindklima ved Havnehusene Rasmussen, Michael Robdrup; Ratkovich, Nicolas Rios. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Analyse vindklima ved Havnehusene Rasmussen, Michael Robdrup; Ratkovich, Nicolas Rios Publication date: 2012 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Analyse af vindklima ved Navitas Park Rasmussen, Michael Robdrup; Lauridsen, Thomas Bank. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Analyse af vindklima ved Navitas Park Rasmussen, Michael Robdrup; Lauridsen, Thomas Bank. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Analyse af vindklima ved Navitas Park Rasmussen, Michael Robdrup; Lauridsen, Thomas Bank Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Måling af tryktab i taghætte med lyddæmper

Måling af tryktab i taghætte med lyddæmper Måling af tryktab i taghætte med lyddæmper Rasmus L. Jensen Kristian Larsen Udarbejdet for: SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5, 7870 Roslev DCE Contract Report No. 144 Aalborg Universitet Institut for Byggeri

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper

Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper Rasmus L. Jensen Morten S. Madsen Tina H. Strømkjær Udarbejdet for: SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5, 7870 Roslev Aalborg Universitet Indeklima & Energi Måling af

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

VINDMILJØ VED KUA CFD ANALYSE AF VIND- KOMFORT OG VINDSIK- KERHED

VINDMILJØ VED KUA CFD ANALYSE AF VIND- KOMFORT OG VINDSIK- KERHED Til Jørn Lindinger, Arkitema, Ninna Borre, Universitets- og Bygningsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2011 VINDMILJØ VED KUA CFD ANALYSE AF VIND- KOMFORT OG VINDSIK- KERHED VINDMILJØ VED KUA CFD

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

VINDANALYSE. Til: Elf Development September 2014 Irma-byen

VINDANALYSE. Til: Elf Development September 2014 Irma-byen VINDANALYSE Til: Elf Development September 2014 Irma-byen Revision 04 (2014.11.05) Dato 2014.07.15 Udarbejdet af Vind-vind ApS Per Jørgen Jørgensen Administrerende direktør, cand.scient. (phys.) Leika

Læs mere

BOLIGOMRÅDE I SKI VINDANALYS MED CFD

BOLIGOMRÅDE I SKI VINDANALYS MED CFD Til Kasper Brejnholt Bak Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 BOLIGOMRÅDE I SKI VINDANALYS MED CFD VINDANALYS MED CFD 1 Revision 01 Dato 05-08-2014 Udarbejdet af NIGJ Kontrolleret af CHMN Godkendt

Læs mere

Vindmiljø - Lindholm Brygge Desktop Studie LB Katedralen, DAC Aps FORCE 109-26747 / Rev. C

Vindmiljø - Lindholm Brygge Desktop Studie LB Katedralen, DAC Aps FORCE 109-26747 / Rev. C Vindmiljø - Desktop Studie FORCE 109-26747 / Rev. C i TABLE OF CONTENTS: PAGE: 1. INTRODUKTION...1 2. RESUME OG KONKLUSIONER...2 2.1 Grundlæggende Antagelser...2 2.2 Samlet Vurdering...2 2.3 Vindmiljøkort...4

Læs mere

Analyse af vindkomfort og sikkerhed omkring Boliger, Centralværkstedet, Århus Rasmussen, Michael Robdrup

Analyse af vindkomfort og sikkerhed omkring Boliger, Centralværkstedet, Århus Rasmussen, Michael Robdrup Aalborg Universitet Analyse af vindkomfort og sikkerhed omkring Boliger, Centralværkstedet, Århus Rasmussen, Michael Robdrup Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Analyse af vindforhold omkring Isbjerget og Fantomet Rasmussen, Michael Robdrup. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Analyse af vindforhold omkring Isbjerget og Fantomet Rasmussen, Michael Robdrup. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Analyse af vindforhold omkring Isbjerget og Fantomet Rasmussen, Michael Robdrup Publication date: 2008 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) FAX: (+45)

Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) FAX: (+45) Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK Bilag 8. WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED JAGTVEJ 171 Vindtunnelforsøg

Læs mere

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde

Læs mere

VINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg og analyser. Udført for: ProCon Danmark ApS Revision 1, August 2012

VINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg og analyser. Udført for: ProCon Danmark ApS Revision 1, August 2012 Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 5C DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK BILAG 6 WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg

Læs mere

1. Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge

1. Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge N O TAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge Kunde ØsterHus tomter AS Notat nr. 1 Dato 2014-02-17 Til Marianne Berge Fra Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014 Forslag til lokalplan i supplerende høring Bilag 2 I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder for

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flowcenter Danmark har gennemført numeriske beregninger på flowstrømning i rør. Beregningerne undersøger effekten af dimensionsændringer på rørføringen igennem

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af utæthed i facadeelement Jensen, Rasmus Lund; Nørgaard, Jesper. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Måling af utæthed i facadeelement Jensen, Rasmus Lund; Nørgaard, Jesper. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Måling af utæthed i facadeelement Jensen, Rasmus Lund; Nørgaard, Jesper Publication date: 2012 Document Version Accepteret manuskript, peer-review version Link to publication from Aalborg

Læs mere

Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben

Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Aalborg Universitet Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering

Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 5C DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 WWW.SOHANSEN.DK WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering Formålet

Læs mere

Darcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte

Darcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte Aalborg Universitet Darcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte Publication date: 0 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Sammenligning af disdrometerobservationer og Spildevandskomiteens regnmålersystem Nielsen, Jesper Ellerbæk; Thorndahl, Søren Liedtke; Rasmussen, Michael Robdrup Publication date: 2016

Læs mere

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde DANWEA - Ebeltoft - 27-28. november 2003 Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde Sten Frandsen Forskningscenter RISØ Nogle uafklarede emner i forb. med: Design basis for

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING Tjørntved, Sorø, DANMARK 4,6 MW Vindmølleprojekt 2 x Siemens SWT-2,3-93m, 80 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING 2 Siemens SWT-2,3-93m vindmøller illustreret med Google Earth som baggrund. Kunde: EMD:

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen teknik@lemvig.dk Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Forskning om usability-arbejde i praksis. Kasper Hornbæk Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Forskning om usability-arbejde i praksis. Kasper Hornbæk Datalogisk Institut, Københavns Universitet Forskning om usability-arbejde i praksis Kasper Hornbæk Datalogisk Institut, Københavns Universitet Udfordringer i forskningen Mange forskningsstudier fokuserer på at generere rapporter som beskriver

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 53 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer v. Torben Østergård, ErhvervsPhD-studerende MOE & Aalborg Universitet NOVEMBER 2015 SIDE 1 Laver du usikre beregninger?! JA! (sandsynligvis) Privat og generelt

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING Rudmose, Videbæk kommune, DANMARK 7,2 MW vindmøllepark 4 stk. Vestas V9-18kW, 8 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING De fire nye møller illustreret med Google Earth. Kunde: EMD: Dato: oktober 22, 28

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING Lejbølle, Langeland, DANMARK 9-1 MW vindmøllepark 3 stk. Siemens SWT-3.0MW, 79,5 m navhøjde 4 stk. Siemens SWT-3.0MW, 79,5 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING De tre nye møller (SWT-3.0MW) illustreret

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-17

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-17 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 0- Nedskalering af vindhastighed målt ved 05 Røsnæs Fyr Ellen Vaarby Laursen KØBENHAVN 00 ISSN 00-X (trykt udgave) ISSN - (on-line version,

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato NOTAT Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato 2016-06-01 Til Fra Jan Mortensen, CASA Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Baggrund CASA har bedt Rambøll

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere