LOKAL PLAN OKTOBER NØRREGADE - KVARTERET CENTEROMRÅDE ØST FOR MEDBORGERHUSET AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFD.

Transkript

1 LOKAL PLAN OKTOBER 1990 I AALBORG TÆBY-OMRÅDE NØRREGADE - KVARTERET CENTEROMRÅDE ØST FOR MEDBORGERHUSET MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

2 En lokalplan fastlagger, hvordan nye bygninger, gronne arealer, stier, veje og lignende skal placeres og udformes inden for et bestemt omr~de. Lokalplanhaftet best~r af en redeg~relse (gr& sider), evt. et kommuneplantillag og selve Lokalplanens bestemmelser. Efter kommuneplanloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan inden et stmre byggeri, anl=gsarbejde eller udstykning kan.wttes i gang. OgsA overf@rsel af jord fra landzone til byzone krawer en lokalplan. FormAlet med lokalplanpligten er at sikre en storre sammenheng i planlagningen. Lokalplanpligten skal ogs~ sikre borgernes kendskab til planl&gningen og muligheden for deltagelse heri., Narmere oplysninger vedrorende lokalplanen kan f&s ved henvendelse til: Byfornyelsessektionen Vesterbro Aalborg Telefon ( Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet ved tilladelse A 86, Copyright.

3 REDEGØRELSE Lokalplanens område og baggrund 0mråde Baggrund Lokalplanen omfatter et område på ca m2 i Aalborgs bykerne. Området grænser op til stormagasinet Magasin og omkranses af gaderne Rendsburggade, Nyhavnsgade, Kjellerupsgade, Østerbro og Nørregade. Området og dets omgivelser kan ses på o- venstående oversigtskort. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af aktuelle planer om at opføre en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse mellem husgavlene på Nørregade 33 og Løkkegade 12. Samtidig opfylder kommune om at få planbestemmelser, de for området. lokalplanen et ønske hos Aalborg revideret og ajourført de lokalder siden 1978 har været gælden-

4 4. Karakteristik af lokalplanområdet Bebyggelse Husene langs Nørregade og Sankt Hans Gade er opført i årene , mens husene langs Løkkegade er fra omkring Nørregadehusenes etageantal varierer mellem 2½ og 3½. Størstedelen af Løkkegadehusene har 4½ etage. Sankt Hans Gade afsluttes med et enkelt hus i kun 1½ etage. Facaderne er murede, og tagene er hovedsageligt beklædt med rød tegl og sort skifer/eternitskifer. Forhusene anvendes primært til beboelse. I alle huse langs Nørregade er stueetagen indrettet til butikker og liberale erhverv. En del forhuse er på bagsiden udført med sidebygninger. Bag den sammenhængende bebyggelse findes en del baghuse, som anvendes til erhverv, garager og skure. Friareal Gader Friareal har generelt en ringe kvalitet som opholdsareal. Dette skyldes den udbredte baghusbebyggelse og de faste hegn langs ejendomsskellene. Nørregade er indrettet som gågade. I forbindelse med opførelsen af medborgerhuset sidst i 70 erne blev Nytorv forbundet med Østerbro. Strækningen mellem Rendsburggade og indkørslen til medborgerhusets parkeringsplads er forbeholdt buskørsel (busgade) samt cykel- og gangtrafik. I Nørregade skal der være butikker og lignende i stueetagen.

5 5. Lokalplanens indhold Lokalplanen har til formål at fastlægge hovedtræk for kommende fornyelses- og forbedringsarbejder. Enhver ændring af bestående bygninger skal således tilpasses kvarterets præg af boligdomineret tætbyområde fra omkring århundredskiftet. Samtidig giver lokalplanen mulighed for, at der ved nybyggeri genskabes en sammenhæng mellem randbebyggelsen langs Nørregade og Løkkegade. Den nye bygning skal udformes, så Østerbro-trafikken uhindret kan passere igennem. Bebyggelse/anvendelse For den nuværende og kommende bebyggelse fastlægger lokalplanen, at stueetagen i Nørregadehuse skal anvendes til butikker og lignende. Deres øvrige etageareal skal anvendes til boliger. Bebyggelse langs Sankt Hans Gade og Løkkegade skal fortsat være domineret af boliger. Der må dog indrettes butikker eller lignende i eksisterende erhvervslokaler. Ny bebyggelse over Østerbro kan opføres med samme højde som nabohuset i Løkkegade, men den må på grund af trafikstøjen ikke indeholde boliger. Ny bebyggelse for enden af Nørregade og over busgaden kan opføres i 4½ etage med en bygningshøjde på 16 m og 20 m. På hushjørnet kan bygningen forsynes med et spir for at understrege starten på byens centrale gågadesystem. Busgaden skal gå gennem Løkkegade-bebyggelsen som ved Medborgerhuset

6 6. Nuværende bebyggelses etageantal skal fastholdes uændret. Medborgerhusets bygninger skal i hovedtrækkene bevares uændret. På Nordkrafts areal vil der være mulighed for at opføre en bygning langs Nyhavnsgade i 3½ etage til kontorer og velfærdsformå1. Lokalplanen opdeles i områderne A, B, C og D (se bilag 2). Område B s etageareal på ca m2 kan øges med ca m2, hvilket svarer dels til nybygning langs Nyhavnsgade og dels til en mulig indskydelse af en etage i maskinhallen langs Kjellerupsgade. Denne bygning er bevaringsværdig, hvorfor en eventuel etageindskydelse ikke må ændre på facadeudtrykket. 0mråde C s etageareal på knap m2 øges med højst 400 m2, så der kan laves en afslutning mod Nyhavnsgade. Område D s etageareal på knap m2 øges med de ca m2, som nybyggeriet mellem Nørregade og Løkkegade forudsættes at rumme. Ved beregning af det mulige etageareal i områderne medregnes ikke kælderetager. Friareal Parkering Varmeforsyning Lokalplanen tillader, at udlagt men nu overflødigt vejareal langs Østerbro s sydside og for enden af Sankt Hans Gade ændres til friareal for ophold og leg. Arealet forudsættes anlagt som privat gårdareal for nybyggeriet for enden af Nørregade. Arealet skal skærmes mod trafikstøj af en mur. Nuværende, lovligt udførte parkeringsarealer, garager o.l. kan fortsat bestå. Anlæg af nye parkeringspladser i områderne C og D vil generelt ikke være tilladt. Endelig indeholder lokalplanen bestemmelse om, at ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens fjernvarmeforsyning. Lokalplanens forhold til anden planlægning 1. Kommuneplanlægning Aalborg byråd har den 13. januar 1986 vedtaget en kommuneplan for den fremtidige udvikling i kommunen. I kommuneplanen er Aalborgs ældre tætbyområde inddelt i fire lokalområder, som igen er delt i kvarterer. Denne lokalplan område udgør den nordøstlige del af Nørregade-kvarteret. Planlægning for kvarteret Nørregade-kvarteret har i løbet af de sidste 10 år undergået en række ændringer. Der er således gennemført bevarende sanering i Nørregade, Søndergade, Danmarksgade og Fjordgade. Nørregade er inddraget i det regionale centers gågadenet. I

7 7. Illustrationsplan kommuneplan 1986 fra forbindelse med Medborgerhuset er der etableret busgade fra Løkkegade til Nytorv. Søndergade og en del af Danmarksgade er omdannet til stillegader. Yderligere kommunal byfornyelse i kvarteret ligger i sidste etape i rækkefølgeplanen for byfornyelse. Øvrig bygningsfornyelse og friarealforbedring må forventes at skulle ske som selvsanering. Mindre lejligheder må gerne sammenlægges til familieboliger, bl.a. fordi Kjellerupsgades skole opretholdes. Peder Barkes Gade og Løkkegade kan omdannes til stillegader. Gældende rammebestemmelser Rammebestemmelserne for lokalplanens områder til offentligt formål (rammeområderne 01 og Tl) fastlægger, at deres anvendelse og bebyggelse skal fastholdes uændret. Rammebestemmelserne for lokalplanens centerområde (rammeområde Bl) fastlægger, at det skal fastholdes som et boligområde med butikker langs Nørregade. Ved eventuel bygningssanering med efterfølgende nybyggeri skal bebyggelsesprocenten nedsættes. Målet er, at nuværende bebyggelsesprocent for hele området reduceres fra ca. 195 til 160. Lokalplanen forudsætter Områdegrænsen mellem rammeområderne B1 og T1 ænændrede rammebestemmelser dres, så den følger skellinien til I/S Nordkraft s grundareal og ikke som tidligere, hvor den fulgte

8 8. Ny randbebyggelse kan som huludfyldning opføres hen over Østerbro Løkkegade. Herved overføres ejendommene langs Løkkegades østside til B1. Bebyggelsesprocenten for T1 bliver herefter en anelse højere, nemlig ca Langs Nyhavnsgade kan opføres ny randbebyggelse, og etagearealet inden for maskinhallen kan øges. Herved øges bebyggelsesprocenten for området til 180. For område B1 betyder grænserevisionen, at den nuværende bebyggelsesprocent falder fra ca. 195 til ca. 180, og friarealet herefter svarer til ca. 25% af etagearealet (friarealkvotient 0,25). Den eksisterende bygningsmasse ønskes bevaret. Enkelte baghuse forudsættes dog nedrevet som resultat af en friarealforbedring. Ny randbebyggelse kan som huludfyldning opføres hen over Østerbro. Som afslutning af Løkkegade mod Nyhavnsgade kan opføres en mindre bygning. På grundlag af disse mål er det nødvendigt at øge bebyggelsesprocenten for området til 200 og reducere friarealkvotienten til 0,2. Kommuneplantillæg Ændringerne gør, at lokalplanen ikke stemmer overens med kommuneplanens gældende rammebestemmelser. Byrådet kan derfor ikke vedtage lokalplanen endeligt, før der er udarbejdet et tillæg nr til kommuneplanen med de nødvendige bestemmelser.*) Tillæggets område og reviderede rammeområdegrænser kan ses på illustrationen side 9. *) Det omtalte tillæg nr er vedtaget af Aalborg byråd den 22. oktober 1990.

9 9. L [m fiordz e N I de-kvarleret r Nfmeaade-kvarteret &J,+L5.0SS6A. ~f+--/jt Kayercadagade-kvarteret 1:6000 / AREAL OM FATTET AF TILLEG NR. 1.04!/ / Lokalplan Bebyggelsen langs Nørregade er omfattet af lokalplan , etageanvendelse. De to lokalplanen supplerer hinanden for dette område. 2. Bolig- og befolkningsprognoser Den nye bebyggelse for enden af Nørregade forventes at indeholde ca. 600 m2 etageareal til boliger. Herved fastholdes kommuneplanens mål om at opretholde den nuværende blanding af bolig- og erhvervsetageareal i tætby-området. 3. Offentligt institutioner m.m. Lokalplanens område hører under Kjellerupsgade skole. Skolen er nu en 1-sporet, 7-årig skole med børnehaveklasse. Efter 7. klasse overgår eleverne til Sønderbroskolen. I sektorplanen for skolen udtrykker skolevæsenet ønske om, at skoledistriktet får tilført flere familieboliger. I kort afstand fra lokalplanområdet ligger en børnehave, en ungdomsklub og et plejehjem. Kvarterets skole og institutioner forventes ikke at blive belastet uønsket af lokalplanområdets boligudbygning.

10 10. Depoter StøjForhold 4. Miljøbeskyttelse Der er ikke kendskab til depoter inden for lokalplanens område, der kan indebære en forureningsrisiko for omgivelserne. Der må ikke udføres anlæg eller udøves virksomhed, som giver støjgener for omgivelserne. Ny bebyggelse skal sikres mod støj- og forureningsgener. Lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lovlig anvendelse Dispensationer Bygningsbevaring Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Aalborg kommune kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i afsnit 6, stk. 6.1 en bestemmelse om, at bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra byrådet. Hvis tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Nyt hus for enden af Nørregade skal understrege gågadens start

11 LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr Centerområde øst for Medborgerhuset. I henhold til kommuneplanloven (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr.918 af 22. december 1989) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål at udgøre revideret administrationsgrundlag, som afløser for lokalplan Herunder sikrer lokalplanen retningslinier for bevaring og fornyelse af områdets bebyggelse og friarealer, således at at at at at randbebyggelse langs Sankt Hans Gade, Nørregade og Løkkegade nord for Østerbro forbliver boligdomineret, randbebyggelse langs Nørregade og Løkkegade kan gøres sammenhængende ved nyt erhvervsbyggeri over Østerbro, Medborgerhuset fortsat kan fungere som centralt anlæg for publikumsorienterede offentligt formål, I/S Nordkraft s areal vest for Kjellerupsgade forbliver domineret af ikke-generende offentlig formål, og bygningsændringer og nybyggeri sker under hensyntagen til midtbyens gågade- og bygningsmiljø, trafiklinier og sparsomme opholdsarealer. 2. Lokalplanens område./. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende matr. nre. : Aalborg bygrunde 662, 669 a, 669 b, 670 a (ejerlejlighed 1-8), 672 a (ejerlejlighed 1-6), 686, 696 b, 696 d, 697, 700 a, 700 d, 700 e, 700 f, 700 g, 700 h, 700 i, 700 l, 700 m, 700 n, 702 b, 703,705 a, 706, 707 a, 767 b, 768, del af offentligt vejareal litra cg, ch, ci, cl, cm, fp samt alle parceller, der efter den 1. februar 1989 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område.

12 Lokalplanens område opdeles i områderne A, B./. C og D, som vist på bilag nr. 1 og Områdets anvendelse Område A 3.1 Området udlægges til offentligt formål (Aalborg kommunes Medborgerhus med hovedbibliotek, udstillings- og mødelokaler m.v. samt haveanlæg og parkeringsareal). Område B 3.2 0mrådet udlægges til offentligt formål (Elog varmeværket I/S Nordkraft s bebyggelse til administration og velfærdsbygninger samt til lignende ikke-generende virksomhed knyttet til produktionsanlægget samt haveanlæg og parkeringsareal ). Områderne 3.3 C og D 0mrådet udlægges til boligformål, erhvervsformål (butikker, restauranter, klinikker, kontorer og lignende) samt offentligt formål Øvrig bebyggelse (se bilag nr. 2), som opføres eller indrettes sammenhængende med randbebyggelsen (sidehuse), må ikke anvendes til boliger i stueetagen. Øvrig fritliggende bebyggelse (baghuse) må ikke anvendes til boliger. Fælles anlæg/rum til brug for områdets beboere kan indrettes i randbebyggelsens stueetage, i sidehuse og baghuse. Område C 3.6 Randbebyggelsens etageareal må kun anvendes til boligformål. Område D Eksisterende erhvervslokaler i randbebyggelsen må tillige anvendes til liberale erhverv, privat service, mindre butikker med tilhørende reparationsværksted og mindre indendørs lager. Ny bebyggelse på matr. nr. 686 må anvendes til liberale erhverv og privat service. De to øverste etager må tillige anvendes til boligformål. 3.7 Randbebyggelsens stueetage må kun anvendes til publikumsorienteret virksomhed, (butikker, restauranter og lignende). De øvrige e- tager må kun anvendes til boligformå1.*) *) D.v.s. i overensstemmelse med lokalplan for etageanvendelsen langs midtbyens strøggader.

13 3. Etageareal over offentligt vejareal cm (Østerbro) må dog kun anvendes til erhverv og offentligt formål. Alle områder 3.8 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende mindre tekniske anlæg til lokal daglig forsyning. 4. Udstykninger 4.1 Grunde kan udstykkes i mindre størrelse end 700 m2. 5. Bebyggelsens omfang og placering Område A 5.1 Inden for området må nybyggeri, ombygning eller ændret indretning ikke øge bebyggelsens samlede etageareal, og ikke mindske områdets friareal. Det vil sige, at bebyggelsesprocenten højst må være 130. Område B 5.2 Inden for området må det samlede etageareal ikke overstige m Ny bebyggelse skal opføres inden for det viste byggefelt i 3½ etage. Randbebyggelsen skal opføres sammenhængende og med facade i byggefeltets afgrænsningslinie mod vej. Inden for maskinhallen (se bilag nr. 2) kan der indskydes 1 etage, hvis dette ikke ændrer facadeudtrykket. Områderne C og D 5.6 Det samlede etageareal, eksklusive kælderetageareal må højst være m2, fordelt med m2 i område C, heraf højst 400 m2 i ny bebyggelse på matr. nr. 686, og m2 i område D, heraf højst m2 i ny bebyggelse over offentligt vejareal cm (Østerbro) og på matr. nr. 702 b. 5.7 Bebyggelse skal opføres eller indrettes inden for de viste retningsgivende byggefelter og højst med de angivne antal etager, se bilag nr. 2. Opførelse kan ske uanset bygningsreglementets bestemmelse 3.1.3, stk. 2 om bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti.

14 Randbebyggelse skal opføres sammenhængende og med facade i byggefeltets afgrænsningslinie mod vejareal. 5.9 Randbebyggelse skal have en husdybde på 8-10 m Bygningsfacader i skel mod offentligt areal må forsynes med vinduer. Område D 5.11 Inden for det på bilag nr. 2 med krydsskravering viste areal kan opføres randbebyggelse på og over offentligt vejareal cm (østerbro), når den ikke generer vejens trafikale funktioner For bebyggelse på og over offentligt vejareal cm (Østerbro) må bygningshøjden højst være 20 m, og på matr. nr. 702 b må bygningshøjden højst være 16 m. På hjørnet af Nærregade og Løkkegade kan bebyggelsen herudover udformes med et hjørnetårn/-spir, når det ikke indeholder etageareal. Alle områder 5.13 Mindre bygninger (cykelskure, udhuse, o.1.) kan opføres inden for udlagt friareal. 6. Bevaring af bebyggelse 6.1 Nordkrafts maskinhal mod Kjellerupsgade er bevaringsværdig. Denne bygning samt bygninger i byggefelt for randbebyggelse (se bilag nr. 2) må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Aalborg kommunes tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- Og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige døre, tagrender og maling af facade. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden Områderne C og D 7.1 Randbebyggelse skal aftegne den på bilag nr. 2 viste opdeling af byggefelterne. 7.2 Randbebyggelses udformning skal harmonere med den eksisterende randbebyggelse i området og i tilstødende gader.

15 I område C skal randbebyggelsen som helhed fremtræde med ydervægge af tegl. I område D skal randbebyggelsen langs Skt. Hans Gade og Nørregade have vandskuret eller pudset overflade. Bebyggelse på og over offentligt vejareal cm og på matr. nr. 702 b skal fremtræde med lys overflade. Tage på randbebyggelsen skal udføres som sadeltag, mansardtag o.l. med rygningen langs gaden. Tagmaterialet skal være tegl eller skiffer. Ydervægge skal fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn til tag. Vinduer må ikke være som vandrette vinduesbånd. I murflader skal vinduer fremtræde som huller i mur. Døre, vinduesrammer og lignende mindre bygningsdele af træ skal fremstå med dækkende overfladebehandling. Der må ikke fremføres installationsanlæg, TVkabler m.v. på bebyggelsens facade mod vej. Markiser må kun udføres over vinduer i stueetagen. De skal følge bygningens fagdeling, og skal udføres af stof, glas eller et andet materiale, der i struktur og udseende harmonerer hermed. Skiltning skal følge bygningens fagdeling og udføres som bogstaver monteret på mur eller som bogstaver malet på puds eller på skilteplader Ubebyggede arealer Der udlægges følgende friarealer, som vist i princippet på bilag nr. 2: Friareal (opholdsareal, gårdsplads, sti, parkering o.1.) Gådareal (opholdsareal, gårdsplads, o.1.) Friareal langs Osterbro vest for Løkkegade skal skærmes mod trafikstøjen af en mindst 2 m høj mur. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. *) *) Da friarealerne ikke er særlig anvendelige som opholdsareal er det kommunens hensigt at betinge sig friarealforbedring, når kommende bygge- og anlægsarbejder skal behandles.

16 6. 9. Adgangs- og parkeringsforhold 9.1 Det på bilag nr. 1 med skravering viste vejareal vil blive nedlagt. Nedlæggelsen vil finde sted efter reglerne herom i vejlovgivningen. 9.2 Til Østerbro, Kjellerupsgade, Nyhavnsgade og Rendsburggade og til den offentligt parkeringsplads i område A, må der ikke etableres overkørsler fra de tilgrænsende ejendomme.*) 9.3 På ejendomme indenfor område C og D må der ikke anlægges parkeringspladser. 10. Tekniske anlæg 10.1 E1-ledninger må kun fremføres som jordkabler Udendørs, private antenner må ikke opstilles. Enkeltstående antenner til erhvervsmæssig kommunikation er dog tilladt. 11. Miljøbeskyttelse Virksomheder, anlæg og indretninger må ikke give anledning til generende støj i omgivelserne. Bidraget til støjbelastningen må ikke overstige grænseværdierne for støjbelastningen - gældende for det område, i hvilket virksomheden m.v. er beliggende og for omliggende områder - i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder (pt. vejledning nr. 5/1984). Ny bebyggelse skal sikres mod støj- og forureningsgener fra Nyhavnsgade og busgaden saint fra Nordkraft. 12. Betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse 12.1 Ny bebyggelse på matr. nr. 702 b og over offentligt vejareal cm (Østerbro) må ikke u- den Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, for den støjafskærmende mur nævnt i stk. 8.2 er etableret Ny bebyggelse skal tilsluttes det kommunale fjernvarmeanlæg, og må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, for denne tilslutning har fundet sted. *) Eksisterende overkørsler til trafikveje bevares. Sankt Hans Gade forbliver lukket for kørende trafik mod Østerbro.

17 Ophævelse af tidligere lokalplan 13.1 Lokalplan for Aalborg kommunes medborgerhus, busgade m.v., godkendt af Planstyrelsen den 10. februar 1978, ophæves. Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt. HK/mg Lokalplanen er i medfør af kommuneplanlo vens 30 offentligt bekendtgjort den 27.1O.9O fra hvilken dato, planen har retsvirkning. Aalborg kommune, Magistratens den 2. afdeling,

18 Lokalplan Etageanvendelses- og bevaringsplan, er ophævet ved offentlig bekendtgørelse den 25. juni 2014, hvorefter anvendelsesbestemmelser i Lokalplan er gældende bestemmelser. Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, den 25. juni 2014

19

20

21

22