Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri"

Transkript

1 Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Forord Denne vejledning fra Erhvervs- og Boligstyrelsen indeholder en række anbefalinger og vejledende projekteringsværdier for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Vejledningen skal ses som et supplement til lydbestemmelserne i Bygningsreglement 1995, Kap. 9. Ved at følge vejledningens værdier kan der i forhold til de i Bygningsreglement 1995 angivne minimumskrav opnås bedre og mere tidssvarende lydforhold i skoler og institutioner. Specielt vil de kortere efterklangstider i klasserum i skoler kunne bidrage til bedre læringsvilkår og bedre arbejdsmiljø for undervisere og elever. Tilsvarende vil reduktionen af efterklangstiderne i opholdsrum i daginstitutioner kunne medvirke til et generelt lavere støjniveau og derved forbedret arbejdsmiljø for voksne og børn. Vejledningen er baseret på det udredningsarbejde om lydforhold, der har været igangsat af styrelsen i de senere år. Arbejdet er beskrevet i en række projektrapporter, der kan findes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside: Det drejer sig om: Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri, januar 1999, Lydforhold i heldagsklasser, december 2000, Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri, februar Vejledningen er afgrænset til primært at omfatte almindelige klasselokaler i skoler og almindelige opholdsrum i daginstitutioner, men vil samtidig kunne tjene til inspiration for lydforholdene i andre typer og anvendelser af rum i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. De vejledende projekteringsværdier kan i det omfang bygherrer og projekterende ønsker at gøre brug af dem anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Vejledningen indeholder supplerende et afsnit om akustik i store rum i skoler, idet der aktuelt er fornyet interesse for åbenplanindretninger. Vejledningen er udarbejdet af Dan Hoffmeyer, DELTA, afsnittet om åbenplanindretninger af Claus Møller Petersen, Acoustica Carl Bro as. Erhvervs- og Boligstyrelsen Maj

2 Baggrund I forbindelse med den generelle indsats med henblik på frembringelse af næste generation lydbestemmelser i bygningsreglementerne samt ud fra ønsket om en styrkelse af børnenes miljø herunder det akustiske i skoler og institutioner blev der under det tidligere By - og Boligministerium igangsat en analyse af behov og muligheder for forbedringer med hensyn til lydforhold i skoler og institutioner både ved nybyggeri og i eksisterende bygninger. Baggrunden var blandt andet debatten om støjniveauet i skoler og daginstitutioner samt en række sager med tinnitus hos undervisere og institutionspersonale. Herudover var flere kommuner under begrebet heldagsklasser, indskolingshuse mv. begyndt at benytte de samme lokaler til undervisning og fritidsaktiviteter. Lyd- og støjforholdene i skoler og institutioner er påvirket af en række parametre som f.eks. antallet af børn i et lokale, deres adfærd og aktiviteter, undervisningsformer og pædagogik mv., men også af lokalernes bygningsmæssige indretning. Sidstnævnte er med hensyn til lydforhold for undervisningslokaler og i mere begrænset omfang daginstitutioners opholdsrum reguleret af bygningsreglementets bestemmelser (BR 95, Kap 9.) vedrørende lydisolation (luftlydisolation og trinlydniveau), efterklangstid og støj fra installationer. Lydforholdene i skoler og daginstitutioner har betydning både for voksnes og børns miljø, og bygningsreglementets lydbestemmelser omfatter begge parter (brugerne). For alle ansatte og børn i skoler og institutioner vil utilfredsstillende lydforhold betyde en ekstra belastning af hørelse, stemme og velbefindende i dagligdagen, for eleverne herudover en risiko for en forringet indlæring og for daginstitutionsbørnenes vedkommende en række risici med hensyn til udvikling, herunder sproglig udvikling. Den ovenfor beskrevne analyse fandt, at der i forbindelse med de nye undervisnings- og indretningsformer, der fulgte af folkeskoleloven fra 1993, var behov for en række ændringer i lydbestemmelserne for undervisningslokaler. Der ville således i højere grad blive tale om gruppe- og projektarbejde samt fleksible indretninger af undervisningsarealerne. Samtidigt var der også opmærksomhed omkring betydningen af gode akustiske forhold i relation til indlæring, sprogfærdigheder og uddannelsesniveau. Også for daginstitutioner var der behov for ændring og udbygning af lydbestemmelserne; her primært for at kunne bidrage til en reduktion af de til tider høje støjniveauer i daginstitutionerne. Yderligere blev der for lokaler, der benyttes til både undervisning og fritidsaktiviteter, påpeget særlige behov. Med baggrund i den gennemførte analyse blev der formuleret et forslag til fremtidens kravniveau for lydbestemmelser. Efterfølgende blev der foretaget en teknisk og økonomisk konsekvensvurdering af dels at tilpasse lydforholdene til både undervisnings- og fritidsaktiviteter ved indretning af heldagsklasser, dels at kravniveauet for lydforhold generelt i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri ajourføres i overensstemmelse med det fremsatte forslag til fremtidens kravniveau. 2

3 Vejledende projekteringsværdier for lydforhold i undervisnings- og institutionsbyggeri De vejledende projekteringsværdier angivet i de efterfølgende skemaer svarer stort set til det forslag til fremtidens kravniveau for lydbestemmelser, som tidligere er givet som oplæg til kravfastsættelse i et kommende bygningsreglement. Skemaerne indeholder vejledende projekteringsværdier med hensyn til lydisolation, efterklangstid og støj fra installationer og trafik for udvalgte lokaletyper i henholdsvis skoler og daginstitutioner. Værdierne kan anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af lokaler. Vejledningens tekst supplerer skemaernes vejledende projekteringsværdier med uddybende anvisninger og anbefalinger. Herudover er der et afsnit om heldagsklasser, hvor det er nødvendigt at kombinere de to skemaers vejledende projekteringsværdier. I forhold til BR 95 introducerer de vejledende projekteringsværdier en generel ændring af lydbestemmelserne, idet efterklangstider og absorptionsarealer angives som henholdsvis maksimums- og minimumsværdier, der i princippet gælder for alle 1/1-oktaver i det aktuelle frekvensområde og ikke som tidligere for en gennemsnitsværdi for et større frekvensområde. Der bør tilstræbes en jævn frekvensfordeling med kun mindre afvigelser mellem de enkelte 1/1-oktavværdier. Ved 125 Hz vil det være acceptabelt med afvigelser fra projekteringsværdierne på omkring 30%. De vejledende projekteringsværdier for lydregulering gælder for møblerede rum uden personer, ligesom lydbestemmelserne i BR 95. De vejledende projekteringsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer i rum i skoler og daginstitutioner bør opfyldes ved brug af akustiklofter i kombination med lydabsorberende vægbeklædninger. Generelt må det for at opnå en ønsket fordeling af absorptionen i et rum anbefales at placere mindst 10-15% af det samlede absorptionsareal på vægge eller andre lodrette flader. For også at sikre en jævn frekvensfordeling vil det ofte i forbindelse med den akustiske projektering være nødvendigt at kombinere flere typer af lydabsorberende materialer på rummets overflader, dvs. materialer der har forskellige lydabsorberende egenskaber inden for det aktuelle frekvensområde. 3

4 Undervisningsbyggeri Skemaet angiver vejledende projekteringsværdier for lydforhold i udvalgte lokaletyper i undervisningsbyggeri. Værdierne kan anvendes ved nybyggeri og i eksisterende byggeri. Skemaet kan også benyttes for heldagsklasser med hensyn til lydisolation og støjniveau. Vejledende projekteringsværdier for lydforhold i skoler mv. Luftlydisolation, R w Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, horisontalt Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, vertikalt Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 48 db 51 db 44 db 36 db 20 db Trinlydniveau, L n,w I undervisningsrum 58 db Efterklangstid, T 1) Klasserum Fællesrum 2) 0,6 s 0,4 s Absorptionsareal, A 3) Åbne undervisningsområder 4) Fællesrum med rumhøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m 3 1,3 gulvareal 1,2 gulvareal Støjniveau, L Aeq I undervisningsrum fra tekniske installationer og trafik 30 db 1) Maksimumsværdierne for efterklangstiderne gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 2) I fællesgange, der ikke benyttes til gruppearbejde eller lignende, kan efterklangstiden være op til 1 s. 3) Minimumsværdierne for absorptionsarealerne gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 4) Rumhøjder over 3,5 m bør undgås. 4

5 Lydisolation De vejledende projekteringsværdiers kravniveau for luftlydisolation er i princippet uændret i forhold til BR 95. De konkrete luftlydisolationskrav i BR 95 til døre i klasserum mv. erstattes af vejledende projekteringsværdier for den samlede adskillende konstruktions lydisolation (væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.). Dette giver en betydeligt større frihed med hensyn til valg af konstruktioner, uden at den samlede lydisolation forringes væsentligt. Det kan dog kræve dispensation i forhold til bygningsreglementets krav. For fleksible rumadskillelser (glaspartier og -døre, foldevægge mv.) i åbne undervisningsområder er der medtaget en projekteringsværdi, der sikrer et minimum af lydisolation, når der med glaspartier, foldevægge mv. skabes en let, fleksibel markering af rumgrænser i åbenplanløsninger. Den vejledende projekteringsværdi for trinlydniveau er en skærpelse i forhold til BR 95. Denne ændring, der skal begrænse trinlydgenerne fra stoleskramlen og færdsel i nabolokalerne, kræver ekstra opmærksomhed omkring gulvkonstruktionernes trinlyddæmpende egenskaber. I samme forbindelse skal trommelyden dvs. den lyd, der opstår i et rum ved gang på rummets gulv nævnes. Gulvkonstruktionernes egenskaber med hensyn til trommelyd bør således specielt i større lokaler, mere åbne lokaler og lokaler med større cirkulation under undervisningen indgå i den akustiske projektering. Efterklangstid Efterklangstiden i klasserum er reduceret i forhold til BR 95. Med den vejledende projekteringsværdi på maksimalt 0,6 sekund tages der hensyn til både god taleforståelighed og absorption af uvedkommende støj, hvorved der kan opnås bedre læringsvilkår og bedre arbejdsmiljø for lærere og elever. Alle former for klasserum, grupperum, multimedierum, fremlæggelsesrum mv. bør betragtes som undervisningsrum, men forhold omkring størrelse og anvendelse af visse lokaletyper berettiger til afvigelser fra den vejledende projekteringsværdi. Således bør den maksimale efterklangstid for små undervisningsrum som grupperum, rum til særundervisning, multimedierum mv. være 0,4 sekund. Klasserum af almindelig størrelse med en efterklangstid mindre end 0,4 sekund bør undgås af hensyn til lærerens mulighed for at tale rummet op. Alternativt skal der tilføres gavnlige refleksioner fra lokalets overflader. Det kan f.eks. ske med en egentlig reflektor (vinklet hård plade) over tavlevæggen, eller ved at et udsnit af akustikloftet over og foran underviseren udføres af helt eller delvist reflekterende loftmaterialer. Dette kan også være nødvendigt i rum med afstande på mere end 9-10 m mellem lærer og elev. Tavleundervisning fra den ene ende af et rum med dobbelt længde i forhold til et normalt klasserum f.eks. etableret ved åbning af en foldevæg mellem to klasserum kan selv med reflekterende flader være problematisk. 5

6 Den vejledende projekteringsværdi på maksimalt 0,4 sekund for fællesrum, herunder fællesgange er fastsat med henblik på, at disse arealer benyttes til gruppearbejde mv., samtidig med at de ofte i forbindelse med færdsel og leg er skolens mest støjbelastede arealer. For åbne undervisningsområder og større, højloftede fællesrum er projekteringsværdierne givet som absorptionsarealet udtrykt som funktion af gulvarealet. For åbne undervisningsområder svarer projekteringsværdien til en maksimal efterklangstid på omkring 0,4 sekund, idet det, blandt andet for at sikre at akustikloftet befinder sig i lav højde, anbefales at undgå loftshøjder over 3,5 m. For store fællesrum vil den maksimale efterklangstid være omkring 0,5 sekund ved en loftshøjde lige over 4 m og stige ved forøgelse af loftshøjden. Støjniveau Som en konsekvens af betydningen af baggrundsstøjen i undervisningsrum er den vejledende projekteringsværdi for støjniveau lavere end i BR 95 og gælder ikke kun støj fra tekniske installationer, men også fra trafik. Ekstra kanallyddæmpere i ventilationsanlæg og lydisolerende vinduer kan således blive nødvendige. Heldagsklasser For heldagsklasser, indskolingslokaler eller andre lokalebetegnelser, der dækker over, at de samme lokaler benyttes til undervisning og fritidsaktiviteter, gælder det, at lydbestemmelserne skal svare til opfyldelse af behovene ved den akustisk mest krævende aktivitet, som lokalerne skal bruges til. Heldagsklasser skal således i relation til lydbestemmelserne i BR 95 med hensyn til lydisolation og støjniveau regnes som undervisningslokaler, mens de med hensyn til efterklangstid skal behandles som daginstitutioner. De vejledende projekteringsværdier for heldagsklasser findes derfor med hensyn til lydisolation og støjniveau i skemaet for skoler, mens de med hensyn til efterklangstid og absorptionsareal fremgår af skemaet for daginstitutioner. Den af hensyn til fritidsaktiviteterne fastsatte vejledende projekteringsværdi for efterklangstiden på maksimalt 0,4 sekund kan uden særlige foranstaltninger medføre problemer ved traditionel tavleundervisning. Lærerens muligheder for ubesværet at tale rummet op kan f.eks. understøttes ved etablering af en reflektor (vinklet hård plade) over tavlevæggen, eller ved at et udsnit af akustikloftet over og foran underviseren udføres af helt eller delvist reflekterende loftmaterialer. 6

7 Daginstitutionsbyggeri Skemaet angiver vejledende projekteringsværdier for lydforhold i udvalgte lokaletyper i daginstitutionsbyggeri. Værdierne kan anvendes ved nybyggeri og i eksisterende byggeri. Skemaet kan også benyttes for heldagsklasser med hensyn til efterklangstid og absorptionsareal. Vejledende projekteringsværdier for lydforhold i daginstitutioner Luftlydisolation, R w Mellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter samt mellem disse rum og øvrige rum Mellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter og øvrige rum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør mv.) Mellem opholdsrum samt mellem opholdsrum og øvrige rum Mellem opholdsrum med dørforbindelse samt mellem opholdsrum og øvrige rum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør mv.) 48 db 40 db 40 db 30 db Trinlydniveau, L n,w I opholdsrum (fra gulve i overliggende rum) og i opholdsrum for stille aktiviteter (fra alle gulve) I opholdsrum (fra gulve i rum på samme etage) 58 db 63 db Efterklangstid, T 1) Opholdsrum 0,4 s Absorptionsareal, A 2) Opholdsrum med rumhøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m 3 1,2 gulvareal Støjniveau, L Aeq I opholdsrum fra tekniske installationer og trafik 30 db 1) Maksimumsværdien for efterklangstiden gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 2) Minimumsværdien for absorptionsarealet gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 7

8 Lydisolation De vejledende projekteringsværdier for daginstitutioner omfatter som noget nyt i forhold til BR 95 også lydisolation. Der skelnes mellem almindelige opholdsrum og opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter, f.eks. hvilerum eller rum til fri leg, der kræver en højere lydisolation. Værdierne for almindelige opholdsrum skal blot sikre en rimelig lydmæssig adskillelse mellem aktiviteter i forskellige rum. For rum med dørforbindelser er der givet særlige projekteringsværdier, der angiver den samlede lydisolation for væg og dør. Mellem almindelige opholdsrum vil ikke-lydklassificerede døre i de fleste tilfælde kunne benyttes som hidtil. Ved opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter vil der derimod skulle anvendes 35 db-døre. Trinlydniveauet i daginstitutioner kan begrænses ved anvendelse af svømmende gulvkonstruktioner. Gulvkonstruktioner vil normalt skulle afbrydes ved skillevægge og døre. Efterklangstid Den vejledende projekteringsværdi for opholdsrum i daginstitutioner er fastsat til maksimalt 0,4 sekund med henblik på at bidrage til en reduktion af det til tider høje støjniveau fra børnenes stemmer. Det vurderes således, at der i rum med en sådan kort, dagligstueagtig efterklangstid normalt kommunikeres mere afdæmpet. Der skal derfor også mere til, for at niveauet for alvor stiger. Yderligere vil lydmiljøet i sådanne rum opfattes som mere tilfredsstillende Generelt må der for opholdsrum i daginstitutioner advares mod store rumhøjder, skrå loftflader uden tilstrækkelig absorption, buede overflader, store glasarealer og store ubeklædte vægarealer, hvor fraværet af lydabsorberende overflader tæt på børnene sammen med de geometriske refleksionsforhold kan føre til utilfredsstillende akustiske forhold. Som opholdsrum regnes med hensyn til den vejledende projekteringsværdi for efterklangstid også fællesrum, gangarealer, garderober, værksteder, bordtennis- og boldrum mv., idet der som udgangspunkt stort set er børn, der leger eller færdes, alle vegne i en daginstitution. For at sikre gode, men også opnåelige efterklangsforhold i store fælles opholdsrum, er der angivet en vejledende projekteringsværdi for absorptionsarealet som funktion af gulvarealet. For disse større, højloftede opholdsrum vil den maksimale efterklangstid være omkring 0,5 sekund ved en rumhøjde lige over 4 m og stige ved forøgelse af rumhøjden. Støjniveau Den vejledende projekteringsværdi for støjniveau, der ikke findes tilsvarende i BR 95, skal medvirke til at begrænse generne i daginstitutioner fra tekniske installationer og trafik. Dette får specielt betydning for de mekaniske ventilationsanlæg i institutionerne, idet ekstra lyddæmpere i kanalerne kan være påkrævet. 8

9 Konsekvenser af at følge de vejledende projekteringsværdier De økonomiske, byggetekniske og indretningsmæssige konsekvenser af at følge de vejledende projekteringsværdier er som tidligere omtalt vurderet ved sammenligning af indretning efter de gældende lydbestemmelser i Bygningsreglement 1995 med indretning efter forslag til fremtidens kravniveau. Konsekvenserne er analyseret for en række udvalgte typeeksempler med hensyn til lokaleudformning mv. i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri og heldagsklasser. Typeeksemplerne giver forslag til lydteknisk nødvendige konstruktioner og overflader, der kan anvendes for at opfylde de givne lydbestemmelser. De samlede meromkostninger ved nybyggeri, der følger de vejledende projekteringsværdier for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri vurderes ud fra de valgte typeeksempler at være under ca. 4% af håndværkerudgiften pr. etagemeter. Meromkostningerne skyldes næsten udelukkende reduktionen af efterklangstiden i forhold til BR 95-kravene. Ud fra vurderingerne af konsekvenserne af, at lydforholdene tilpasses både undervisnings- og fritidsaktiviteter ved ombygning til heldagsklasser, ses det for de valgte typeeksempler, at meromkostningerne i forbindelse med ombygning/renovering af lokaler, hvor efterklangstiden samtidigt ændres fra 0,9 sekund til 0,6 sekund udgør ca. 5%, mens ændring af efterklangstiden fra 0,9 sekund til 0,4 sekund incl. etablering af reflektor udgør ca. 16% af den samlede anslåede håndværkerudgift pr. etagemeter ved mindre ombygninger/renovering af skolebyggeri. Det vurderes at lokaler, der akustisk indrettes efter de vejledende projekteringsværdier, giver en brugbar, tidssvarende ramme om børn og voksnes aktiviteter i skoler og daginstitutioner og udgør en del af grundlaget for den fleksible anvendelse af bygningernes arealer. Opfyldelse af de vejledende projekteringsværdier for efterklangstid er ensbetydende med, at der skal anvendes lydabsorbenter på vægarealerne. Dette stiller store krav til valg og udvikling af absorbenttyper, der ud over de akustiske egenskaber kan honorere bruger- og myndighedskrav med hensyn til f.eks. indeklima, rengøring, holdbarhed og brand. Betydningen af at gennemføre egentlig akustisk projektering i forbindelse med nybyggeri eller ombygning/renovering af undervisnings- og institutionsbyggeri understreges af flere forhold omkring anvendelsen af de vejledende projekteringsværdier. Dette gælder således introduktionen af nye projekteringsværdier for lydisolation og støjniveauer, den generelle ændring bort fra gennemsnitsværdier for efterklangstid, nødvendigheden af kombination af forskellige typer af absorbenter af hensyn til frekvensfordelingen og vurdering af behovet for reflekterende flader til støtte for lydudbredelsen. 9

10 Åbenplanindretninger Baggrund Skolebyggerier med helt eller delvist åbne planløsninger synes at være på vej til at få en renæssance også i Danmark. Åbenplanskoler har tidligere været opført uden succes på det akustiske område. De akustiske problemer var så store, at man siden da stort set ikke har bygget åbenplanskoler. Helt åbne planløsninger medfører næsten uhindret lydudbredelse mellem undervisningsgrupper og deraf følgende kolossale støjproblemer: Det er ofte næsten umuligt at forstå, hvad der bliver sagt inden for egen gruppe på grund af højt omgivende støjniveau i forhold til talestyrke. Der forekommer uafbrudt generende forstyrrelser, hvorved elever distraheres af støj fra andre grupper. Der kompenseres ved at tale højere med deraf følgende øget generelt støjniveau. Der må derfor fortsat advares mod at etablere skoler med helt åbne planløsninger. Lovkrav I BR 95 findes en bestemmelse om undervisningsområder beregnet til undervisning af flere klasser/grupper. I sådanne områder skal de rumbegrænsende loft-, gulv- og vægflader udføres af materialer med et ækvivalent absorptionsareal, som mindst er 0,9 gulvarealet. Dette krav svarer til Arbejdstilsynets krav til akustisk regulering i storrumskontorer. De vejledende projekteringsværdier anbefaler i tilsvarende åbne rumdannelser, at det ækvivalente absorptionsareal mindst er 1,3 gulvarealet. Dette indebærer, at en større del af rummets overflader skal være lydabsorberende end efter BR 95. Lydkravet i BR 95 betyder med sædvanlig byggeskik, hvor loftet er den primære lydabsorberende overflade at loftmaterialet skal være fuldt absorberende. For at opfylde de vejledende projekteringsværdier skal der ud over loftet suppleres med andre lydabsorberende overflader. Vægge og facader, rumdelere eller fleksible vægpartier og dele af inventaret, hvor det er praktisk muligt, skal også udføres med lydabsorberende overflader. Akustik i store rum objektive karakteristika Akustikken i rum beskrives ofte ved rummets efterklangstid og støjniveau. I rum til undervisningsbrug må de nævnte begreber suppleres med begreber, som beskriver taleforståelighed i rummet, fx STI (Speech Transmission Index). I store rum som f.eks. åbenplanskoler 10

11 bør endvidere suppleres med begreber, som beskriver graden af uforstyrrethed/privacy fx ved lydens dæmpning mellem undervisningsgrupper. I sådanne rum er der jo ingen adskillelse og dermed ingen egentlig lydisolation mellem undervisningsgrupperne. Lydens dæmpning, privacy i undervisningsgrupper Objektiv måling af lydens dæmpning gennem et rum kan udføres ved at bestemme udbredelsesdæmpningen (dæmpningen mellem to undervisningsgrupper eller dæmpningen pr. afstandsfordobling). Udbredelsesdæmpningen bør være størst mulig hvilket typisk etableres ved at opstille skærmende elementer (rumdelere, kontorskærme, flytbare vægpartier) omkring de enkelte grupper. Herved fås en delvist åben planløsning. Høj grad af uforstyrrethed/privacy i en undervisningsgruppe fordrer lav andel af uønsket akustisk information. Dette betyder en dårlig taleforståelighed (lav STI-værdi) kombineret med stor udbredelsesdæmpning. Handlemuligheder i åbenplanskoler Helt åbne planløsninger i skoler kan stadig ikke anbefales. Derimod tyder nyere erfaringer på, at der kan opnås acceptable lydforhold i delvis åben plan skoler. Undervisning og adfærd skal dog tilpasses for at få åben plan miljøet til at fungere. Blandt de akustiske handlemuligheder i delvis åbenplanskoler er: Lydmæssig adskillelse af støjfølsomme og støjende undervisningsgrupper (visse fag fordrer lukkede rum og kan ikke undervises i åben plan: Musik, sløjd, idræt og måske også sprog). Indretning af både stillerum (til koncentrationskrævende formål) og støjrum. Graduering af åbenheden mindst åbenhed for de mest støjende elever (typisk de yngste) og mere åbenhed for de mindst støjende elever (typisk de ældste). Begrænsning af rumhøjden (under ca. 3,5 m for at sikre optimal funktion af absorberende lofter). Meget effektive lydabsorbenter / akustisk dæmpende overflader (den akustiske absorptionskoefficient skal være høj, dvs. α > 0,95 eller lydabsorptionsklasse A: På lofter / på vægge, i nicher, på brystninger og balkonforkanter / på indre rumdelere / i møblering. Begrænsning af arealer med akustisk hårde overflader (beton, glas, glat gips og træ) og evt. anvendelse af variable lydabsorbenter fx i form af gardiner, som kan trækkes frem og virke dæmpende foran hårde overflader fx. vinduer. Størst mulig afstand mellem undervisningsgrupper. Mobile vægelementer (evt. delvist i glas) / absorberende skærmvægge, der bør slutte tæt til gulvet og være så høje, at direkte visuel sigt ikke er mulig. 11

12 Anvendelse af absorberende vægbeklædninger bagest i et undervisningsområde det er mest fordelagtigt. Anvendelse af ikke-støjende gulvbelægninger. Anvendelse af computermodeller til detaljeret simulering af de fremtidige lydforhold (STI, lokale efterklangstider og udbredelsesdæmpning). Akustiske designkriterier checkliste For at opnå de bedst mulige akustiske forhold bør følgende designkriterier iagttages: Efterklangstiden bør være kort, under ca. 0,3-0,4 sekund. Den akustiske dæmpning mellem to undervisningsgrupper bør være db og ligeledes mellem undervisningsgrupper og gangzoner (anvend løse skærmvægge, mobile vægge eller evt. faste vægge med glaspartier). Udbredelsesdæmpningen skal være 5-8 db pr. afstandsfordobling. I undervisningsgrupper skal STI > 0,6, mellem undervisningsgrupper bør STI < 0,2. Støjniveauet fra tekniske installationer og udendørs kilder bør være højst 30 db. Gulvbelægninger skal vælges, så der ikke opstår generende trommelyd lyd fra fodtrin i samme rum eller trinlyd i underliggende rum. 12

Lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri. Ajourføring af kravniveauet

Lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri. Ajourføring af kravniveauet Lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri Ajourføring af kravniveauet Februar 2003 Side 2 af 40 Forord I forbindelse med frembringelse af næste generation af lydbestemmelser i bygningsreglementerne

Læs mere

Side 1 af 28 RAPPORT. Lydforhold i heldagsklasser. Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA. Rekvirent: By- og Boligministeriet

Side 1 af 28 RAPPORT. Lydforhold i heldagsklasser. Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA. Rekvirent: By- og Boligministeriet Side 1 af 28 RAPPORT Lydforhold i heldagsklasser Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA Rekvirent: By- og Boligministeriet December 2000 Side 2 af 28 Forord I forbindelse med den aktuelle interesse

Læs mere

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt

Læs mere

Værdien af god akustik i bygninger

Værdien af god akustik i bygninger DI Byg s forårskonference 26. marts 2015 4 Værdien af god akustik i bygninger Præsentation ved civ. ing. Claus Møller Petersen, Fagchef i Acoustica, Grontmij s akustikafdeling Værdien af god akustik i

Læs mere

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

Læs mere

Støj Tekst i grundskolen

Støj Tekst i grundskolen TEMA Støj Tekst i grundskolen indsættes Titel på dokument 1 Støj i grundskolen En rapport om støjproblemer i grundskolen om årsager, løsninger og praktiske erfaringer fra Danmark og udlandet 2 Titel på

Læs mere

Gyproc Akustikvæg. November 2004

Gyproc Akustikvæg. November 2004 November 24 er dokumenterede løsninger, hvor man udnytter væggens areal som en del af det lydabsorberende areal i et givent rum. Løsningerne kan anvendes i forbindelse med såvel nyopførelse som ved nyindretning

Læs mere

Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Resumé Rapporten omhandler et projekt med det formål at analysere behov og muligheder for ændrede lydbestemmelser i bygningsreglementet til forbedringer

Læs mere

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Boliger... 7 2.1 Lydisolation... 8 2.2 Støj

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Udført for Energistyrelsen TC-100272 Sagsnr.: T204138 Side 1 af 36 9. september 2013. DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Gyptone akustikvægløsninger

Gyptone akustikvægløsninger Gyptone akustikvægløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutterekko og bedre taleforståelighed Akustisk regulering af nye og eksisterende rum. Gyptone akustikvægløsninger benyttes til akustisk regulering

Læs mere

Gyptone akustikvægsløsninger

Gyptone akustikvægsløsninger Gyptone akustikvægsløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutter ekko og forbedret taleforståelse Akustisk regulering af nye og eksisterende rum Gyptone akustikvægsløsninger benyttes til akustisk regulering

Læs mere

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret 1 Præsentation på AM2010 Susanne Almroth (JJW) samt Signe Mehlsen og Claus Møller Petersen (begge GMCB) Disposition Vi sætter scenen Kort om projektet

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

akustisk design ud fra rumform

akustisk design ud fra rumform akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at

Læs mere

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

BILAG 1. Projektbeskrivelse. Begrænsning af generende støj i storrumskontorer nye måder og metoder. Side 1 af anslag

BILAG 1. Projektbeskrivelse. Begrænsning af generende støj i storrumskontorer nye måder og metoder. Side 1 af anslag Side 1 af 5 Projektbeskrivelse 12064 anslag Begrænsning af generende støj i storrumskontorer nye måder og metoder Formål Via intervention i en række åbne kontorer vil projektet bestemme, hvordan man på

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler. At-intern instruks nr. 12/2008 Ressortenhed: 5. kontor Oprettet: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 I: Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker Det Auditive miljø 4. Nordiske konference 2013 Finn B Petersen tekniker Sakskøbing ny skole areal 5450 m² byggeår 2006 18-03-2013 2 Vi ved at LYD påvirker os 1: Fysiologisk flugt/angst hormoner Afslapning

Læs mere

Støj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning

Støj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning BRANCHEvejledning FRA BAR KONTOR Støj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning 3 Støj på kontoret giver grundlæggende viden samt gode råd om støj og akustik på kontorarbejdspladser.

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Årets skolebyggeri 2014

Årets skolebyggeri 2014 Årets skolebyggeri 2014 Bedre akustik med Gyptone Quattro Æstetik Akustik Bæredygtighed www.hampusberndtson.com Gyptone Quattro akustikloft giver god lyd i klasseværelserne, og det er nemt at høre, hvad

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den Se : I-BAR Arbejdsmiljøtopmøde 21-10-2015 Per Møberg Nielsen 1. Støj og Høreskader Generende lyd Høreskadende lyd Grundbegreber 2. Hvad kan vi gøre ved det? Bygning

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Tekst indsættes. Støj. Støj i skolen

Tekst indsættes. Støj. Støj i skolen TEMA TEMA Tekst indsættes Støj Støj i skolen Indhold Forord 3 En opgave for sikkerhedsgruppen 4 Lyd, støj og akustik 5 Regler om støj 8 Akustikplanlægning ved nybyggeri 12 Årsager til støj på skoler 16

Læs mere

Akustik iskolerog institutioner

Akustik iskolerog institutioner Akustik iskolerog institutioner Per Møberg Nielsen 1. Hvorfor er gode akustiske forhold vigtige? 2. Støj og Akustik 3. Projekt Plads til alle Høre (Gætte) forstå huske Hvis kapaciteten bruges på at høre,

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

>> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER

>> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER >> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER bro arkiv reception post møde kantine kopi miljø marine kopi kaffe møde kaffe geoteknik arkiv vej byg print grupper mødesteder

Læs mere

BYGNINGERS LYDISOLERING

BYGNINGERS LYDISOLERING BYGNINGERS LYDISOLERING NYERE BYGNINGER JØRGEN KRISTENSEN SBI-ANVISNING 172 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1992 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed. Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Hvem står bag

INDHOLDSFORTEGNELSE. Hvem står bag ELEVER UNDERSØGER AKUSTIK I KLASSELOKALER Faglig rapport om resultatet af Masseeksperiment 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Akustik i klasselokaler Baggrund... Side 2 Efterklangstid og taleforståelighed... Side

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

2. Akustisk design med frithængende flåder

2. Akustisk design med frithængende flåder 1. Lydabsorberende frithængende flåder Anvendelse af frithængende flådelofter giver fleksibilitet og en række akustiske løsninger til akustisk design. Frithængende enheder er en effektiv måde at tilføre

Læs mere

Gulve og akustik Juli 2013

Gulve og akustik Juli 2013 Gulve og akustik Juli 2013 Entreprenører og leverandører i gulvbranchen møder ofte forventninger om at gulvet kan "løse de akustiske" krav der stilles til det moderne byggeri. Begreberne bruges i flæng

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger

Læs mere

Akustikloftet uden synlige samlinger og med lang levetid. Nyhed: Gyptone BIG med unikt Sixto mønster og bedre adgang til tekniske installationer

Akustikloftet uden synlige samlinger og med lang levetid. Nyhed: Gyptone BIG med unikt Sixto mønster og bedre adgang til tekniske installationer Akustikloftet uden synlige samlinger og med lang levetid Nyhed: Gyptone BIG med unikt Sixto mønster og bedre adgang til tekniske installationer Gyptone Sixto produktserien NYHED Gyptone BIG Sixto 63 Leveres

Læs mere

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning 243 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014 Titel Lydisolering mellem boliger eksisterende

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Akustisk design med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Introduktion Et nedhængt loft er langt den mest almindelige akustiske behandling af et rum. I de fleste tilfælde er denne løsning også tilstrækkelig

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

Scene APV - Fase 1 Skema 25 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Scene APV - Fase 1 Skema 25 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse: Nyhedsbrev nr. 04/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i april måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN

5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2014-2021 Bind III 5.1 BØRNEHAVEN REGNBUEN Borgmestervej 3, 6070 Christiansfeld Institutionen er beliggende i Christiansfeld, og er normeret til 102

Læs mere

14. BØRNEHAVEN REGNBUEN

14. BØRNEHAVEN REGNBUEN Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021 Bind III 14. BØRNEHAVEN REGNBUEN Borgmestervej 3, 6070 Christiansfeld Institutionen er beliggende i Christiansfeld, og er normeret til 102

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Sæt støjen på dagsordnen

Sæt støjen på dagsordnen Sæt støjen på dagsordnen Arbejdsmiljøkonsulent Niels Bang Hansen SUNDT & SIKKERT - www.sundtogsikkert.dk 1 2 Støjvogterkursus - rammeprogram Reglerne Akustik Plads og pladsens betydning Taleinteferens

Læs mere

Støjdæmpning Løsninger til skoler og institutioner

Støjdæmpning Løsninger til skoler og institutioner Støjdæmpning Løsninger til skoler og institutioner STØJDÆMPNING _ 1 DANMARKS BEDSTE LØSNINGER TIL STØJDÆMPNING OG LÆRING Hos UNIQA er vores overordnede mål at bidrage til en bedre hverdag for børn og de

Læs mere

Anvendelsesguide 3.1.03

Anvendelsesguide 3.1.03 Anvendelsesguide 3.1.03 Sundhedssektoren 06.99 / DK 1 Sengestue Sygeophold for 2-10 personer i hygiejniske, rolige og behagelige omgivelser. Gulvareal: 15-100 m 2 Lofthøjde: 2,5-4 m Laboratorirum At tilvejebringe

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV. NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns

Læs mere

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12.

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12. 1 Teltakustik Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi Projektleder: Birger Bech Jessen Søren Vase Legarth DELTA SenseLab 12. April 2012 Projektet TELT AKUSTIK Formål: Formålet var at udvikle nogle

Læs mere

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2 REBILD KOMMUNE GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund for opgaven 1

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Resultater. fra Lydisolering - etageadskillelser af massive træelementer

Resultater. fra Lydisolering - etageadskillelser af massive træelementer Resultater fra Lydisolering - etageadskillelser af massive træelementer Af (Stud. nr. 991622) (Stud. nr. 991626) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 1. januar 23 Lydmålinger- etageadskillelser af massive

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

DRS UNDERSØGELSE AF ELEVKAPACITET PÅ DRAGØR SKOLE

DRS UNDERSØGELSE AF ELEVKAPACITET PÅ DRAGØR SKOLE UNDERSØGELSE AF ELEVKAPACITET PÅ DRAGØR SKOLE Skolesammenlægning i Dragør Kommune / JUNI 2011 AREALFORDELING EKSISTERENDE FORHOLD 9% 8% 52% Undervisning Fællesareal Serviceareal 35% 5% 11% 18% Forklaring

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Lydkrav for lette konstruktioner

Lydkrav for lette konstruktioner Side 1 af 20 Lydkrav for lette konstruktioner Rapport udarbejdet af Dan Brøsted Pedersen DELTA Akustik & Vibration Rekvirent: By- og Boligministeriet September 1999 Side 2 af 20 Forord I forbindelse med

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund Fredericia,

Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund   Fredericia, Støj i skoler og daginstitutioner Søren Peter Lund e-mail: spl@nrcwe.dk Fredericia, 11.03.2009 Hvad er støj? Næsten al kraftig lyd er både høreskadende og generende Jo kraftigere lyd, jo mere indlysende

Læs mere

mobilvægge foldevægge glasvægge specialdøre Den bedste løsning

mobilvægge foldevægge glasvægge specialdøre Den bedste løsning mobilvægge foldevægge glasvægge specialdøre Den bedste løsning Fleksible og funktionelle løsninger til opdeling af rum Den mest effektive udnyttelse af dyre kvadratmetre har altid været lidt af en udfordring

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj Sådan dæmper du støj 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. 20 % af beboere er generet af støj Nabostøj i etageejendomme Mange oplever nabostøj i etageejendomme som et stort

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Inspirerende løsninger til. akustik i TABS-bygninger

Inspirerende løsninger til. akustik i TABS-bygninger Inspirerende løsninger til akustik i TABS-bygninger TABS giver mulighed for design og funktionalitet Antallet af byggeprojekter, der anvender TABS, er stødt stigende. Anvendelsen af rå beton, som en del

Læs mere

Plads til alle - også til glade børn, der larmer

Plads til alle - også til glade børn, der larmer Plads til alle - også til glade børn, der larmer Erfaringer og resultater fra et projekt om forbedring af lydmiljøet i 3 fritidsordninger Workshop 403 på AM2011 Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk,

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Støj i dagtilbud til børn (forebyggelse heraf)

Støj i dagtilbud til børn (forebyggelse heraf) Støj i dagtilbud til børn (forebyggelse heraf) ANBEFALING Støj er et større sundhedsmæssigt problem, end de fleste er klar over, og der kan altid gøres en ekstra indsats for at nedsætte støjen. Sundhedsstyrelsen

Læs mere