Chefen reddede MIT LIV. REPORTAGE: Travlhed på asylcentret. GUIDE: Pension for begyndere. TEMA God ledelse. OK15 Se resultatet

Transkript

1 Chefen reddede MIT LIV REPORTAGE: Travlhed på asylcentret GUIDE: Pension for begyndere OK15 Se resultatet TEMA God ledelse

2 TEKST ROSA MIDDELBOE FOTO MIKKEL ØSTERGAARD OL, diabetes og blodpropper. Det er konsekvenserne af mange års svær overvægt og rygning. I julen 2013 indser 48-årige Annette Vandet, at hendes liv nærmer sig sin slutning. Hun afvikler sin gæld og forbereder sin begravelse. Hendes chef Lotte Salenborn har bemærket, at Annette er fysisk besværet. Hendes ben er hævede, og hun går med iltmaske, men tager den nogle gange af, fordi den generer. Så bliver hendes læber blå, og hun har svært ved at trække vejret. Annette har tidligere været et socialt omdrejningspunkt på arbejdspladsen, men nu begynder hun at melde fra til udflugter, fordi hun ikke kan følge trop med de andre. Hun siger, at hun skal noget andet. Vil ikke være til besvær. Da Annette får en blodprop, må Lotte insistere på at ringe efter en ambulance. Det mener Annette ikke er nødvendigt. Hun kommer sig efter blodproppen, men den virker ikke som det berømte wake up call. Hun holder op med at ryge og går til diætist, men hun magter ikke at ændre sin livsstil. Hun føler ikke, at hun har indflydelse på sit eget helbred. Det bliver bare værre og værre, og hendes energi bliver mindre og mindre. Ved juletid får hun at vide, at man ikke kan skrue mere op for hendes ilt. Så vil hun ophobe CO 2 og få hjertestop. Så slutter det! tænker hun. Og begynder at vente på at dø. Chefen griber ind Annette fortsætter ufortrødent med at arbejde. Pligtopfyldende som hidtil. Hun tager altid elevatoren til og fra 3. sal i Dahlerups Pakhus på Langelinje, hvor Erhvervsstyrelsen har til huse. Trapperne har hun ikke luft nok til. Under en brandøvelse bliver hun imidlertid nødt til at tage trapperne, elevatoren må jo af gode grunde ikke benyttes i tilfælde af brand. Nede på parkeringspladsen får hun det dårligt efter den uvante anstrengelse, og Lotte tænker, at nu bliver hun nødt til at gribe ind. Det er grænseoverskridende, men hun tror, Annette vil opfatte det rigtigt: Som om hun vil hjælpe hende. Men det kræver, at hun rent faktisk kan hjælpe. Lotte tror ikke, at diætist og fitness vil være tilstrækkeligt. Annette skal ud af sine vante omgivelser og lægge sit liv om. Derfor spørger hun sine øverste chefer, direktøren og vicedirektøren, om hun må forsøge at overtale Annette til at tage orlov. Det er ikke normalt at få orlov i staten, medmindre man skal udstationeres eller passe syge slægtninge. Men ledelsen giver grønt lys, og Lotte foreslår Annette at tage på Ubberup Højskole. Hun bruger Paulineargumentet. Pauline er Annettes datter hendes ét og alt. Skal hun miste sin mor som 20-årig? Nej! Lotte og Annette indgår en pagt: Annette skal gribe chancen. Og når hun kommer tilbage om tre måneder, skal hun ikke gå rundt og være ydmyg og føle sig i gæld resten af livet. Højskolen er vendepunktet Ubberup har livsstilhold med sund kost og motion på programmet plus kreative fag, som skal give eleverne pusterum og ro til refleksion mel- TEMA 20 HK STATBLADET

3 Er det ok, at chefen blander sig i medarbejdernes helbred? Ja! siger Annette Vandet, der havde forberedt sig på at dø af sine livsstilssygdomme, men ved chefens mellemkomst fik orlov, kom på højskole og tabte 20 kilo. Annettes chef Lotte (tv) ville ikke se på, at hun slog sig selv ihjel ved at lade stå til. Annette er taknemmelig for, at Lotte greb ind og gav hende muligheden for at ændre og redde sit liv. 21 TEMA

4 lem strabadserne. En gang om ugen skriver Annette til Lotte og fortæller, hvordan det går. Det er en del af pagten. I begyndelsen tror hun ikke på det. Hun kan kun gå hundrede meter ad gangen, og hun kan ikke træde op på den lille stepbænk i gymnastiksalen. Hun får at vide, at hun skal fjerne bænken og i stedet træde et skridt frem. Hun skæver til den 18-årige pige, der vejer 200 kilo. Hun kan heller ikke stige op. Skæbnefællesskabet giver styrke. Sammen og hver for sig tager deltagerne hver deres små skridt. Hvert skridt er en lillebitte sejr. Men der er uendelig langt til målet. Efter syv-otte uger vender det. Annette begynder at se resultater. Og hun har opdaget, at hun kan tegne. Først en citron. Siden croquis. Annette tager fri fra højskolen for at være med til personaledag i Erhvervsstyrelsen. Hun går ubesværet og uden iltapparat så hendes krop er fri til at blive krammet. Og det bliver den! Selv en af de mandlige topchefer, som ellers ikke er en krammetype, giver hende en kæmpe krammer. Hun får en bog med tegninger og hilsner fra kollegerne, og nogle kniber en tåre. Annette har ikke oplevet murren i krogene fra kolleger, der skulle passe hendes opgaver, mens hun var på højskole:»jeg har ikke mødt én, der ikke syntes, det var sejt at ledelsen gav mig muligheden, og at jeg greb den. Jeg har fået opbakning fra kollegerne hele vejen. Det lyder som en kliché, men jeg føler, at livet er en gave. Hver morgen, når jeg vågner, er jeg glad for, at jeg har fået lov at være med.«nu er alt godt 5. juli slutter opholdet, og Annette vender tilbage til sit job. Med redskaber og netværk til at fastholde den nye sunde livsstil. Hun ved, at hun i det kolde, mørke halvår ikke kommer i fitnesscenter, så hun køber en motionscykel, en træningsbold og håndvægte. Hun cykler, når hun ser tv, og får pulsen op på hoppebolden. Hun spiser af små tallerkener og bruger tallerkenmodellen til at fylde dem med en god fordeling af protein, kulhydrat, fedt og grøntsager. Hun har stadig KOL, men er ikke længere begrænset af sygdommen. Hun har tabt 20 kilo, hendes diabetesmedicin er halveret, og den vanddrivende medicin er reduceret to tredjedele. I netværket fra højskolen bakker de hinanden op, og Annette har tillid til, at Lotte vil spotte, hvis hun igen begynder at krabbe sig hen ad gangene. Og kollegerne vil spørge, hvis de ser, at hun begynder at spise mere, end hun plejer. Hendes mål er at tabe kilo mere. Artiklen er baseret på interviews med Annette og Lotte Højskoleopholdet Annette fik orlov fra arbejdet i tre måneder. Hun betalte selv opholdet på Ubberup Højskole. Det kostede kroner, hvoraf de 6000 var tillæg for eneværelse. Hvornår SKAL CHEFEN BLANDE SIG? Annette er taknemmelig for, at Lotte blandede sig. Men hvis hun kun havde været overvægtig og ikke syg havde hun formentlig opfattet det anderledes:»så havde jeg nok tænkt: Hvad fanden bilder hun sig ind? Hun kan da bare sige, hvis hun synes, jeg er for fed til at passe mit arbejde.«også for Lotte går skillelinjen ved sygdom:»jeg kunne ikke drømme om at påpege, hvis folk vejer 20 kilo for meget. Jeg ryger selv cigaretter. Det er noget andet, når helbredet er belastet.«hvorfor SKAL CHEFEN BLANDE SIG? Lotte mener, at det ikke blot er etisk korrekt, men også en god investering at give en medarbejder med alvorlige livsstilssygdomme fri til at tage på højskole:»hvis man var kynisk, kunne man bare fyre sin syge medarbejder. Men det koster kroner at få en ny medarbejder op på samme niveau. Så det kan ikke betale sig. Annette er en værdifuld medarbejder, fagligt og socialt. Alternativet til højskolen ville være, at hun røg ind og ud af sygehuset og ikke performede. Jeg tror ikke, at en eneste kollega har tænkt: Nu er vi én mindre i tre måneder. De tænkte snarere: Når hun kommer tilbage, er hun her big time! «TEMA 22 HK STATBLADET

5 Ambassadørarbejde Annette har skrevet til alle sundhedspolitiske ordførere og Region Hovedstaden for at åbne politikernes øjne for, at samfundet kan spare ressourcer ved at sende folk med livsstilssygdomme på højskole. I Region Hovedstaden vakte hendes forslag interesse. Hun blev inviteret til et møde, hvor hun foreslog regionen at betale de kroner per patient og påpegede, at udgiften er tjent hjem på to dages sparet indlæggelse. Hun skal mødes med embedsmænd hos Region Hovedstaden igen til april. Og da vil hun være et levende eksempel på, at det kan lade sig gøre at fastholde en ny livstil. Hun er blevet bedt om at holde oplæg på Ubberup Højskole om arbejdsgiveres ret og pligt til at blande sig i medarbejderes helbred. Det har hun sagt ja til. For som hun siger:»jo flere, der kan få sådan en chance, des bedre!«job Annette besvarer telefonopkald fra virksomhedsejere, som fx vil have et CVR-nummer eller have ændret deres registrering eller spørge om alt mellem himmel og jord. Og hun oversætter korrespondance til/fra engelsk. I øjeblikket er hun udlånt til kommunikationsafdelingen, hvor hun bidrager til et brevprojekt, der skal gøre tekster fra Erhvervsstyrelsen lettere at forstå for almindeligt dødelige (Annettes udtryk). Et eksempel: Man kan ganske let berigtige oplysninger ved fx at sende et referat fra en generalforsamling. En selvskabt plage kalder Annette disse skrivelser skrevet på stammesprog. Sygdomme I 2010 fik Annette en blodprop i hjertet. Da hun blev indlagt, fik hun konstateret diabetes 2 og forhøjet kolesteroltal. I 2011 fik hun konstateret KOL (rygerlunger), og i 2012 begyndte hun på iltbehandling. Højskoleopholdet har haft positiv effekt på alle sygdomme og forbedret Annettes generelle helbred og humør. Annettes råd:»der bliver flere og flere overvægtige. Det vil være smart for arbejdsgivere at have en politik på området. Det vil give goodwill, at arbejdsgiverne interesserer sig for medarbejdernes sundhed og helbred. Jeg tror, de færreste chefer vil gøre, som Lotte gjorde. Mange vil føle, at de træder over en grænse. De vil være bange for at fornærme nogen. Det er svært at sige, hvornår man skal blande sig. Hvis medarbejderen har mange sygedage eller viser tegn på dårligt helbred, eller selv giver udtryk for det, er det ok at blande sig. Men det er en forudsætning, at man kender sin medarbejder godt. Det skal ske på medarbejderens præmisser og ledsages af et tilbud om hjælp. Hvis jeg ikke var syg, og min chef syntes, at jeg burde tabe mig, ville jeg styrte ned til min tillidsrepræsentant. Hvis jeg blev spurgt til mit helbred ved en jobsamtale, ville jeg sige: Tak for i dag! «1/4 grøntsager brød 1/2 grøntsager ris kartofler pasta grøntsager fjerkræ kød fisk æg ost 1/4 sovs Tallerken modellen Der findes forskellige tallerken- modeller til at tabe sig eller bare spise sundt. På højskolen blev Annette anbefalet at spise efter T-tallerkenen for af få mange sunde grøntsager og færre kulhydrater. Forestil dig, at der er tegnet et stort, bredt T på din tallerken, og fyld så felterne op som vist på illustrationen. Lottes råd:»som chef for en syg medarbejder skal man kigge sig selv i spejlet og spørge: Kan jeg lade det gå upåagtet hen? Man skal ikke være berøringsangst. Hvis man får at vide, at man skal backe off, er det dét. «23 TEMA

6 Stort forskningsprojekt om ledelse I alt 720 ledere fra folkeskoler, daginstitutioner, gymnasier, bankfilialer og Skat medvirker i det danske forskningsprojekt LEAP Ledelsesadfærd og Performance. Projektet undersøger, hvad god ledelse er, hvordan ledelsestræning påvirker ledelsesstilen, og hvordan det igen bidrager til, at organisationen når de opstillede mål. Intentionen med projektet er at få større viden om, hvilke ledelsesformer der virker bedst, og hvad ledelse betyder for medarbejdernes trivsel, motivation og sygefravær. LEAP-projektet, der løber frem til 2017, er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Med økonomisk støtte på 7 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd er projektet den største undersøgelse af sin art i verden. 1 Hvordan ville du reagere, hvis du havde en livsstilssygdom, fx diabetes, KOL (rygerlunger) eller forhøjet blodtryk, og din chef påpegede, at du burde leve sundere? 47 % Jeg ville blive vred/ked af det. Jeg ville opfatte det som utidig indblanding 19 % Jeg ville blive glad. Jeg ville opfatte det som omsorg 21 % Jeg ved det ikke 13 % Andet (Her svares med egne ord) 2 Hvordan ville du reagere, hvis du havde en livsstilssygdom, fx diabetes, KOL (rygerlunger) eller forhøjet blodtryk, og din chef tilbød dig hjælp til at leve sundere fx via diætist, rygestopkursus eller stresscoaching? TEKST LONE SCHRØDER JEPPESEN FOTO GREGERS KIRDORF I LEAP-projektet skal både lederne og deres medarbejdere besvare spørgeskemaer før og efter ledelsestræningen for at se, hvilken ledelsesstil der virker bedst. En af de medarbejdere, der har svaret på spørgsmål om ledelsesstilen i sin enhed, er Liselotte Reistrup (51), konsulent og fællestillidsrepræsentant for HK erne i forretningsområdet Inddrivelse i Skat.»Medarbejderne får medindflydelse på ledelsesstilen på denne måde. Vi bliver hørt og inddraget. Det er rigtig godt,«siger hun. Skat vil bruge ledelsesprojektet til at involvere medarbejderne mere i strategien, så de får reel medbestemmelse og føler ejerskab. I fremtidens ledelsesstil skal der mere fokus på dialog og trivsel. Som led i den målsættende ledelse har nogle enheder i forretningsområdet Inddrivelse nu indført tavlemøder, hvor leder og medarbejdere hver morgen mødes for at gøre status i fællesskab: Hvad skal vi nå? Hvor langt er vi? Det fungerer fint, fortæller Liselotte:»Medarbejderne er meget begejstrede for det. Når de involveres, tager de også et ansvar. Vores leder, Lis Larsen, lytter og tager hensyn til den enkelte, selvom vi har indført målstyring. Det sætter jeg stor pris på.«19 % Jeg ville blive vred/ked af det. Jeg ville opfatte det som utidig indblanding. 54 % Jeg ville blive glad. Jeg ville opfatte det som omsorg. 16 % Jeg ved det ikke. 11 % Andet (Her svares med egne ord) Kilde: Webbaseret undersøgelse blandt 2100 tilfældigt udvalgte medlemmer af HK Stat. 545 svarede. Gennemført af HK Statbladets redaktion januar Læs om undersøgelsen på hk.dk/stat Har du en god chef? Skal vi præsentere hende/ham i bladet? Så skriv tre linjer om, hvorfor han/hun er en god leder og send dem til rosa@hkstatbladet.dk. TEMA 26 HK STATBLADET