- Ja, du kan jo starte med at fortælle os, hvor gammel du er. - Og lidt om din familiesituation, alder, arbejde og religiøs baggrund.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Ja, du kan jo starte med at fortælle os, hvor gammel du er. - Og lidt om din familiesituation, alder, arbejde og religiøs baggrund."

Transkript

1 Bilag 2 - Ja, du kan jo starte med at fortælle os, hvor gammel du er - Jeg er 41 år - Og lidt om din familiesituation, alder, arbejde og religiøs baggrund Ja, altså min far var indre missionær i mange år, men han har ikke altid været kristen. Han blev kristen, da han arbejdede i Norge på et gartneri og så videre. Han gik ude i naturen, og så tænkte han over meningen med livet. Hvad er det? Er det hele bare meningsløse, er det kun nydelse, det handler om? Og så begyndte der noget at spire i ham, så kom han til tro, og så kom han Ja, han blev jo ansat indenfor indre mission, men jeg er jo så i barndommen vokset op med troen. Min far tog mig med til møder, missionsmøder og så videre. Og jeg har været på kristelig sommerlejr, og da jeg var teenager kom jeg på bibelskole, Sommerstedet efterskole, som ligger 8 km nord for Vojens i den sydlige del af Jylland. Og ja, så har jeg gået på Diakon Højskolen i Århus, som også er en kristen uddannelse, men sådan mere bred folkekirke ikke nødvendigvis helt på indre missions linje, men sådan mere liberal kristendom kan man sige. Generelt både folk fra højrefløjen og sådan mere på venstrefløjen. Så har jeg arbejdet som Jeg er uddannet diakon plejningsassistent sygehjælper, og så er jeg bagefter uddannet social (uklart) København. Så derefter så tog jeg en hf på to år nede i Greve på VUC. Og så har jeg været inde på KUA, altså Københavns universitet, og læst lidt psykologi, men det stoppede jeg så rimelig hurtigt med. Udover det så tryller jeg også. I kan se jeg har en masse tryllebøger bagved jer og så videre ik. Så jeg tjener lidt penge på at trylle, og det går jeg meget op i og har gjort siden, jeg var en år gammel. Man kan også sige, at det ligesom er det, der måske var med til, at jeg holdte op inde på universitet, at jeg ligesom ville prøve det af noget mere ik, fordi nu har jeg studeret så længe. Og hvis jeg skulle have været psykolog, så skulle jeg jo nok have startet noget tidligere. Så har jeg arbejdet lidt oppe på Sankt Lukas stiftelsen i Hellerup som nattevagt eller lidt og lidt, det var over seks år. Så prøvede jeg trylleriet af, hvor jeg ikke lavede andet end at trylle i over et år, og så da jeg så ikke kunne leve af det, fandt jeg ud af. Så fik jeg så et rengøringsarbejde nede i en børnehave i et års tid, og så blev jeg ansat indenfor indre mission. - Ok. - Og det er meget sjovt, den måde jeg blev ansat indenfor indre mission på. Det startede så i foråret 2005, mens jeg stadig havde et rengøringsarbejde, jeg kunne 1

2 Bilag simpelthen ikke finde andet. Så sad jeg og kiggede på indre missions hjemmeside og så nogle stillingsopslag (knips) så lige pludselig så slog det ned i mig, at det måske var sådan noget, jeg skulle søge, og så kom jeg ind. Jeg ser det simpelthen som guds ledelse, altså en måde gud han leder på. Så det er ligesom min baggrund for, det er de situation jeg er i. - Ja, så på grund af din far, så har du fået troen fra ham. Men har du så altid bare fulgt med som om, at det var en del af livet, og sådan var det. Eller var det noget der sådan kom senere eller - Altså nu skal jeg jo så lige sige, at min mor hun også er kristen. Så man kan ikke sige, at der er en deling der lige mellem de to, men der er der jo i nogen ægteskaber, hvor den ene er kristen og den anden ikke, men jeg har nok... Jeg vil sige, jeg har altid følt mig som kristen, jeg har altid jeg kan ikke sige, at der har været et eller andet, hvor jeg har gjort oprør mod kristendommen det synes jeg ligesom ikke, at jeg har oplevet. Men jeg har været udsat for en modning i min kristne tro. Og kan sige især efter, at jeg er blevet ansat indenfor indre missionen i august 2005, hvor jeg blev ansat. Der synes jeg simpelthen, mit liv er blevet bedre, og jeg er kommet ind i en dybere tro på gud, og at jeg på den måde har oplevet en modning i min tro. Men man kan jo sige, at i og mod at man hele tiden blev holdt ved ilden af ens forældre i opvæksten ved, at man kommer ind i ungdomskredse, så bliver man jo præget af det og så videre ik. Så på den måde kan man sige, at der har været nogle sociologiske faktorer, kan man godt kalde det, der påvirker en til at blive i den sfære. Og biblen taler jo også om det, at troen, troen kommer af det, der høres, står der i biblen. Troen kommer af guds ord, og det vil sige, hvis vi ikke holder os til guds ord, det vil sige, har et personligt andagt liv, og kommer i for eksempel i kirke og kristne forsamlinger som i indre mission, så vil troen sandsynligvis fade ud og dø. - Ok Ligesom hvis man for eksempel. De ting som i læser, nu ved jeg ikke hvad i interesserer jer for, men hvis I interesserer jer for fodbold eller motorsport, eller det kan være noget andet eller noget helt tredje botanik eller sådan noget, hvis man læser det, så bliver man jo også præget af det, og det fylder hele ens verden ik. Så man kan sige, det gælder både indenfor troen, men det gælder også alt muligt andet, at man bliver præget af de ting, som man beskæftiger sig med, så derfor er guds ord meget vigtige for mig. 2

3 Bilag 2 - Hvordan er dit forhold til religiøse skrifter som biblen? Er det en måde du lever efter, eller er det mere sådan retningslinjer? Ja, det er en måde, jeg lever efter. Jeg prøver at få læst i biblen hver eneste dag og høre guds ord, også fordi det er en del af mit arbejde, kan man sige, så er det kommet tættere på, og jeg kan jo faktisk i gåseøjne beskæftige mig med det professionelt ik, men det er noget, der er meget vigtigt for mit liv, at jeg kan fylde mig med guds ord hver dag. For jeg tror jo på, at vi er sat i en verden, der er generelt fjendsk overfor gud inklusiv vores egen natur. Det med synden vi vil vores eget, vi vil ikke gud. Fordi, på grund af syndefald derfor er det vigtigt, hvis man ikke holder sig til kilderne, og kilden det er guds ord, den måde gud åbenbarer sig på. Så ville man simpelthen svinde væk, så der er ikke ingenmandsland, så jeg ser det som grobund, jeg skal have det ekstra lag. - Også de der står i den, så hvis der står, at man skal gøre noget i den, og der er sket noget, der er mange, der fortolker biblen i stedet for at læse den som det sande ord. Hvordan er dit forhold til det? - Jeg tilhører højrefløjen, det er typisk lutherskmission og indremission, og så er der også noget, der hedder evangelisk gudsmission. Det vi kalder typisk at sætte på bibeltro, hvor mens de liberale kalder os for fundamentalister. Vi tror på, der har været en edens have, vi tror på Jesus konkret opstod fra de døde, vi tror på, der er en himmel, vi tror også på som er et af de mest kontroversielle stridspunkter. Den, der ikke har Kristus som sin frelser, går tabt, det vil sige evig lidelse og pine, hvorimod dem der har Kristus som sin frelser, hans bliver frelst og har evig glæde. Det tror vi på, fordi biblen taler meget konkret om det. Det, at Jesus, vi tror, er guds søn, der taler allermest om fortabelsen, så det er meget svært at komme uden om. Det er det, som de liberale dem over på venstrefløjen, man kan godt kalde sådan nogen som grundtvigianerne liberale, tror jeg nok - Ja 95 - Uden jeg skal ligge hovedet på blokken, så siger de, at det er billedtale, og sådan nogle ting. Og en af mine venner gode venner, han siger også, kristendommen er et du-jeg-forhold, så ser vi sådan mere på det humanistiske plan, hvor jeg mere mener, at man skal have gudsforholdet med sig også. Også det lodrette plan, ikke kun det vandrette plan.(niels gør korsets tegn) - Du læser dagligt? Og beder du også dagligt? 3

4 Bilag Ja, jeg prøver også at bede dagligt, det får jeg næsten altid gjort. Jeg beder også, når jeg er ude og cykle, og man kan bede nogle spontane bønner, og man kan bede efter systematik. Jeg har en systematisk gennemgang af familie og venner, som jeg tager dag for dag, så jeg når dem igennem i løbet af en 14 dage. Så jeg tager dem, dem skal jeg bede for i dag, så starter jeg forfra, når jeg er kommet igennem dem. Så har jeg de mere spontane bønner, hvor jeg beder for, at det må gå godt. Det kunne for eksempel være et interview her nu har jeg lige været ude med Et ord med på vejen, som er sådan et (han henter nogle foldere) Som er sådan et papir, jeg deler rundt i nogle husstande i 5 uger. Der er sådan en seddel, der kommer med første gang, som varsler en, at nu får de den, så de kan blive mere interesseret i troen forhåbentlig, efter 4-5 uger ringer vi på. - Hvad med kirke? Jeg kommer i Vigerslev kirke, som ligger her ovre, og så kommer jeg i Fredens Nazareth kirke også, som ligger ude på ja, det er vel Østerbro, inde ved søerne. Det er folkekirken, jeg kommer i, der føler jeg også ligesom, i og med indremissionsk er en bevægelse inden fra folkekirken, så føler jeg også lidt, at jeg er forpligtiget til at komme i en folkekirke. Ellers kunne man måske godt være kommet i en frikirke. - Hvad så med tvivl? Har du nogensinde haft tvivl på din tro? Ja det har jeg, og det har jeg jævnligt. Altså, jeg har, hvad skal man sige, det man kalder anfægtelse, altså nogen gange bliver man lidt urolig, og så tænker man ved sig selv, hvad er det mig der kører forkert? Jeg ved ikke om i kender den der vittighed, om ham der kører på motorvejen hen over Fyn, og så hører han i trafikradioen, at der er en spøgelsesbilist på den pågældende motorvej, altså der kører i den modsatte retning, og i vrede slukker han radioen og siger: Én? Det gør de da alle sammen! Og så tænker jeg nogen gange på, er jeg ham der? Ik også? Er ham spøgelsesbilisten, der se det hele omvendt? Fordi når jeg er ude med den her (red. Folderen), der er mange, nu skal jeg ud i aften sammen med nogen på Kultorvet, sammen med nogle andre, hvor vi har kaffe og kage, der er mange, der siger nej, og ikke vil have noget med det at gøre, der er også nogle, der er interesseret. Hvorfor har jeg lige ret? Hvorfor er det mig, der har ret? Og ikke de andre der har forkert. Man kan sige kristendommen er en monoteistisk religion, der er kun en gud, Jesus siger, at jeg er 4

5 Bilag 2 vejens sandhed og livet, vi tolererer ikke på den måde andre religioner med, at vi tror, der er andre veje til gud, der er kun en vej til gud, og det er igennem Kristus Har du et bud på, hvorfor andre har svært ved at tro på gud i vores samfund, og der måske ikke er særligt mange troende i Danmark i forhold til før. - Altså hvorfor det hænger sådan sammen i dag? - Ja Jeg tror, det har meget at gøre med... altså jeg kan huske, da jeg var inde og studere på seminaret, at vi talte om sådan en fragmenteret verden,vi lever, tidligere havde vi det, man kalder en enhedskultur, hvor man havde, hvis man tager mine forældres generation, eller især mine bedsteforældres generation, der havde man enhedskultur, hvor man havde gud, konge og fædrelandet, der havde man det, som man ligesom troede på. Man fik en uddannelse, og man havde et arbejde og så blev man gift og det var ligesom det, osv. I dag er der mange flere måder at leve sit liv på, der er mange flere Hvad skal man sige trosretninger. Også den her globalisering som vi ser ske med internettet også gør jo, at vi får så utroligt mange informationer, så folk har lige pludselig, man kan måske sammenligne det med, hvis man skal male det her rum, og tidligere havde man kun 3 farver at vælge imellem, man havde gul grøn og blå, så kan man meget hurtigt finde ud af hvad farve, det skal være, men i dag har man farver i hundredvis af nuancer, det samme med det her, hvad skal man tro, hun lever på den måde, og han lever på den måde. Og så videre. Det gør folk tager meget længere tid, hvilket liv de skal have - Du tror det er sværere i vores samfund? Jeg tror, det er sværere at finde en tro på, at det her er sandt, biblen siger, at den har sandheden, jeg tror, det er meget svært for folk at snakke om sandheden i ental. Sandheden er flertal her for vesterlændinge, det er sandheden for dig, men det er nødvendigvis ikke sandheden for mig, siger de tit, hvis man er ude og snakke med dem. Og så tror jeg også med velstand, det at vi har det så godt, at man vælger gud fra. Jeg har selv skabt mine penge, hvorfor skal jeg takke en fader, som jeg ikke kan se med det blotte øje. Man ser også nede i ulande, der bliver omvendt, der er , der bliver omvendt til kristendommen hver eneste dag, til Kristus, globalt set. Det er især i ulandende, der de har det svært, og hvis man tager i Danmark, så er indremission især blomstrende i Skjern osv. I Vestjylland tidligere havde man tidligere både indremission, lutherskmission, og jeg tror også man har 5

6 Bilag evangeliskluthersk mission, i Østjylland havde man ikke samme tradition, for det jeg har hørt, at det har noget at gøre med, at man havde et mere barsk klima i Vestjylland, når man sendte fiskerne ud. så vidste man ikke. om de kom hjem, man havde ikke kontrol over naturen. Så derfor greb man ud mod gud, hvorimod i Østjylland havde man de der fede jorde, og man var mere velbjerget, man havde ikke på samme måde behov for en gud, der ligesom kunne gribe ind til ens egen fordel. - Det er også lidt i forlængelse af naturvidenskaben i dag, at der måske er folk, der har et andet forhold til tro, fordi de har flere informationer, så man ikke behøves at tro på en gud, der kan rede en? Man kan flere ting end tidligere, nu ser jeg det ud fra mit kristne synspunkt, jeg var også hovmodig over for gud, vi tror, vi har svar på det hele eller kan få det. Det er også det, mange ser med Titanic, i 1912, der gik ned. Mange så det som et symbol på menneskets hovmod over for gud. Man havde bygget et vidunder af et skib, der ikke kunne synke, og hvad gjorde det, det sank, og ikke nok med at det gjorde det. Det sank også på første rejse. Det var et vidunder af usete dimensioner, det var ligesom en måde gud ville sige hov hov i skal ikke tro... også det der med, at vi ser den der tsunami, der i 2004/2005 de ting, der var der. Når det kommer til de store ting, så kan vi ikke gøre noget - Hvordan er dit forhold til det? Jeg tænker på naturvidenskaben og darwinismen Jeg har da hørt darwinismen, der var så mange huller i den, the missing link, det der med at lave en connection fra aben til mennesket, den har man ikke kunnet lavet tilfredsstillende, mere andre ting med den måde jorden er blevet til på. Altså, vi tror jo, gud har skabt det, når man så ser det ud fra kulstof14, som ikke skulle være helt pålidelig også, når man så siger ting er flere millioner gammel, kun kan skabe noget, der er flere millioner gammel, når han skaber et træ, så skaber han ikke bare en spire, han skaber et helt træ med alt, hvad det har. Jeg synes også, hvis man går helt tilbage til, hvornår det hele starter, så kan vi jo sige, at gud har altid været og har altid eksisteret og har skabt det hele. Jamen det er jo lidt for nemt, kan nogen sige, men hvad kan videnskaben sige? De kan sige det starter med et big bang. Jamen, hvad har sat the big bag i gang, hvad har kreeret det? Er det noget, der eksploderede ud af ingenting og så skaber masse, og så får man et kompliceret system som hele universet på den måde og den måde naturen er skruet sammen på. Er det ikke lige så langt ude, kan man sige? 6

7 Bilag 2 - Men de har ting, som der ikke er helt klare beviser på, hvad så hvis de blev bevist? Ville det få dig til at ændre dit syn på det? Ja, det ved jeg ikke, hvad ligger man i bevist? Hvornår er noget bevist 100 %? Der er nogle gange, at man har sagt, at noget er bevist, og så har det vist sig, at det ikke har kunnet holde, det tror jeg, man kan finde eksempler på. I sidste ende kan man sige, at tro er at have tillid til noget, man ikke ser og håber på noget, man ikke kan se. En overbevisning på noget, men jeg synes der... jeg ved godt, hvor jeg skal se hen og skal finde de mest positive livsværdier, og det er kristendommen det her med at tage hånd om de svage osv. Og vende en anden kind til hvis nogen slår dig på den ene, det der med at give og tilgive, det er utrolige smukke værdier, hvis man tager til Indien der skal man jo ikke tage sig af de fattige, fordi de har haft de levede på en forfærdelig måde i deres tidligere liv og de bliver straffet nu og derfor er de fattige, så derfor behøves man ikke at have omsorg for de svage. - Hvad så hvis man fx fandt Jesus lig? Jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere, jeg vil nok sige, det ikke er hans lig, hele kristendommen står og falder med, at Jesus genopstod fra de døde, det er det centrale, at Jesus har overvundet døden, og i og med han har overvundet døden, har han skabt vej til himlen til at et evigt liv til mennesket. I alle mennesker er der også lagt en længsel efter noget bedre, efter et paradis. Jeg ved ikke, om i har set den reklame for bounty, hvor man ser en sandstrand og en kokosnød, der ligger der og et taste of paradise. Alle har en længsel efter noget bedre, og jeg tror det er gud, der har skabt den længsel, det vi ikke oplever her på jorden af godt, det er så på grund af synden. Jeg tror simpelthen, at alle stræber efter et evigt liv. Døden er noget unaturligt noget det er noget, der skal overvindes, og det har gud gjort. - Der er nogen, der tror mere på gud, hvis de længes efter noget. For eksempel hvis de er i nød eller i krise, så derfor går til gud for at finde svar? Det er en god pointe, du har der, det ser man rigtig tit. Når folk de kommer i krise, så søger de gud. For eksempel da min fætter mistede sin far og så inden for det samme år så også sin mor, min mor havde sagt, at han havde spurgt om et eller andet med Jesus. Egentlig noget de sådan aldrig har talt om sådan noget med, at der lige pludselig åbner sig et vindue for en i ens liv, hvor man bliver mere modtagelig over for kristendommen, det sker på forskellige tidspunkter af ens liv. Jeg tror også på, man kan blive lukket, så man aldrig kan tro på kristendommen. Men det er især de 7

8 Bilag der, som du er inde på. De der perioder hvor man har det svært, og hvor man er ude på et følelsesmæssigt gyngende grund, hvor man får brug for noget uden for en selv. Ligesom en person der er ved at falde ned af stilladset og får overbalance, han griber ud efter, hvad han nu lige kan få fat i, og der er gud en af tingene måske. Hvad er det her for noget gud? Og hvordan håndterer jeg det? Det kan også være noget i skilsmisse - Du bruger selv din religion i perioder, der er svære i dit liv? Ja det gør jeg, og det er nok der, jeg må sige, at det er der, hvor jeg har haft mest brug for den. Netop der føler man sig magtesløst, og så griber man ud efter noget, som er uden for en selv, ligesom de der fiskere, eller kvinderne der bad til gud om, at de kom helskindet hjem. Faren for at man skal falde fra troen, det er ikke, når man har det rigtig svært, der er nogen, der falder fra, når de har det svært, for så kan det bare være lige meget. Jeg tror, det typiske er, når man har det alt for godt, fordi så finder man ud af, at man ikke har brug for gud, eller tror man ikke har brug for gud. Så hov, modsiger man sig selv - Har du selv oplevet, at du har skippet religionen lidt, fordi du har haft det for godt? Jeg Altså, jeg har taget mig selv i at tænke de der tanker, nu kører det bare og så videre, og så bliver man optaget af andre ting, men der er det vigtigt for mig at have de der prioriteringer i orden altså gud på første pladsen og derefter mine medmennesker, de humane værdier, og nummer tre er ens karriere, eller hvad det nu kan være ik? Men i hvert fald gud på førstepladsen, der ser man tit, når folks karriere virkelig kører, så er det mere den, der er på førstepladsen. - Tror du så god belønner det med, at man får et bedre helbred, eller at det er sundt for ens sjæl at tro? Jeg tror på, at gud han har velsignelse og ved at følge hans livslove, biblen er ikke bare en beskrivelse af i anførelsestegn af Jesus persongerninger. Det centrale i biblen er, at Jesus er død og så videre, men biblen er udover det også en manual over, hvordan man skal leve sit liv. Ligesom en manual hvis du skulle lære at flyve en flyvemaskine, der er en masse regler for, hvordan man kan dyrke sin religion rigtigt, og der er rigtig mange velsignelser, men jeg er ikke tilhænger af det, man kalder lykkereligion, fremgangsteologi. Altså, det er jo dem, der tror på, at man har krav på fremgang, når man er kristen. Det vil jeg sige, det har vi ikke, hvis man kigger på mange bibelske personer for eksempel Paulus og apostlene. Mange af dem døde. Og 8

9 Bilag jo, martyr døden, og havde efter værste forhold ikke de mest spændende omstændigheder. De blev kastet i fængsel og blev pisket og alt muligt, men alligevel kan man sige, at der er stor velsignelse ved at leve efter gud. Det tror jeg, er en god lære om det, som vi kan drage fordel af. - Så går vi over til noget lidt mere sociologisk. Ser du religion som noget, der bliver dyrket mest i et fællesskab eller mere som en individuel ting i vores moderne samfund? - Jeg hørte ham der Mikael Rhostein, som for øvrigt er ateist. Han er interessant at høre på nogle gange. Han kaldte det autoriseret religiøsitet. Det vil sige, du melder dig ind i en eller anden forsamling, og det jo ligesom på tilbage march, men den der folkereligiøsitet, den blomstrer i vidt flor. Det kan være lige fra astrologi i billedbladet. Det er også en form for religion noget med noget overnaturligt noget, det kan være pendulering, det kan være krystaller, du samler på, den florerer jo faktisk ret meget. Langt de fleste tror på, der er noget mere mellem himmel og jord, det er sjældent, man hører en fuldstændig rendyrket ateist. Det er i hvert fald ikke så tit, at man hører dem, som tror på noget, de er i undertal, dem der virkelig ikke tror på noget som helst. - Tror du, det bliver dyrket mere individuelt i dag end det gjorde Ja det tror jeg, jeg tror det er, jeg tror det der, hvor man kommer sammen og dyrker en gud i fælles skab, som man ser inde i indremission og også islam. Det er ikke på samme måde som tidligere, folk de sidder med deres egen religiøsitet, de har taget lidt af kristendommen her og lidt af islam og lidt hinduisme der. Der er for eksempel mange, der tror på reinkarnation, så men så tror de måske samtidig også, at Jesus er guds søn, så det er sådan en blanding af mange ting. - Men du kommer i sociale fora? Ja, man kan sige, indremission er en organisation, det er ikke en organisation, du melder dig ind i, men det tilbyder missionshuse, som vi for eksempel har inde ved Rømersgade, ved Israels plads, som er det største missionshus i Danmark. Det er sådan nogle steder og andre missionshuse, vi mødes, og så er der typisk en tale, og så synger man lidt, og så snakker man om det, der er blevet sagt, så det er... Hvad kan man sige, det er en form for autorisation, eller hvad det betyder godkendelse, hvad kan man sige, man mødes i et fællesskab, det mener vi, at det er meget vigtigt at have et kristent fællesskab for at bibeholde troen, ellers står man helt alene med det. 9

10 Bilag 2 - Tror du, man bliver et bedre menneske af at tro og leve efter en religion? Ja, nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger. Jeg vil sige, at jeg hvis jeg kigger individuelt på mig, det er så ikke noget, jeg har for mig selv, det var noget, jeg hørte engang, som jeg synes, var meget genialt. At jeg tror, jeg selv er blevet et bedre menneske af at være kristen, end jeg ellers ville have været, hvis jeg ikke var kristen. Sådan vil jeg sige det. Jeg tror, jeg kan se mange, som ikke er kristne, som ikke bekender sig meget til tro, som er mere venlige, end jeg er, og måske er mere gavmilde, end jeg er, så jeg skal ikke komme og pudse min glorie over for andre, men jeg tror, jeg selv, hvis der var to Niels er, og den ene var ikke kristen og den anden var kristen, så vil jeg tro, at den der var kristen, var et bedre menneske. Så på den måde går det ind og hjælper på ens adfærd. I sidste ende er det ikke mine gerninger, der frelser mig. Fordi jeg kan ikke frelse mig selv, det er Kristus, der frelser mig, det er det, der er utrolig dejligt ved kristendommen. Det er også det, der gør den unik over for andre religioner, hvis man tager for eksempel hinduismen, så handler det om, så vidt jeg har forstået, at man skal gøre noget for at blive frelst. Man skal arbejde sig op på sådan forskellige niveauer. Indtil gud kan godtage dig, hvorimod ved kristendommen der er det gud, der bøjer sig ned mod mennesket og favner det Bånd Lige meget om du er forbryder, eller hvad du har gjort. Lige meget om du har slået et andet menneske ihjel, hvis du omvender dig lige meget hvor meget du har stjålet, lige meget hvor mange gange du har tæsket din kone, hvis du omvender dig af et oprigtigt hjerte, og hvis du kommer til Kristus, så tager han imod. Han vil aldrig vise nogen bort. Og det er det, der gør kristendommen så utrolig dejlig. Den favner alle. Bumsen nede på gaden, den favner direktøren, den favner alle. - Tror du så, det er nødvendigt for menneskeheden, at der findes tro og tro på religion Ja, jeg tror... der er jo nogen, der siger, at religiøsitet er noget dybt, som ligger et religiøst behov har de fleste mennesker, også ligesom jeg sagde før, de fleste tror på et eller andet, så jeg tror, det er noget dybt, som alle har, og jeg tror også, at gud har lagt en længsel i alle mennesker, en længsel efter ham i alle mennesker, et eller andet tomrum som vi ikke selv kan fylde. Hvis vi så ikke fylder det med gud, så fylder man det med andre ting. Det kan være at drikke, det kan være at spise for meget, det kan være underholdning, det kan være din egen succes, eller noget helt fjerde, hvad ved 10

11 Bilag jeg ik også. Men jeg tror, at grundlæggende så har gud skabt et behov, en længsel efter ham, som kun han kan fylde tilfredsstillende. Så jeg tror, at religiøsitet findes hos, ja alle mennesker, og dem der siger, de ikke har, de har måske ikke fået øjnene op for det. Så jeg tror... jo. - Ok Og man kan jo også se, det er noget, der har eksisteret til alle tider. - Så du synes, det gør menneskeligheden bedre, eller det deler menneskeligheden? Ja, jeg tror altså der er mange, der vil beskylde religion for mange krige, og det er da også. Der er mange krige, der bliver født i religionens navn, men tit hvis vi snakker kristendom, så er det jo korstogene, så har det jo været folk der, sådan som jeg forstår det og har hørt det og tolket det, så er det mennesker, der har fejlfortolket kristendommen. For eksempel når man laver korstogene og tvinger folk til at omvende sig. Sådan fungerer kristendommen slet ikke, altså man kan ikke tvinge folk til at være kristne, det er noget gud skaber i folks hjerte, men desværre har religion ofte været årsag til krig, sådan ude fra, men det har jo tit været folks fejlfortolkning af det ik. Så hvis man skal veje det ene op med det andet, så tror jeg religion, det er nødvendigt. I hvert fald når du siger kristendom, så er jeg overbevist om, at det gør mennesket bedre, det er jeg overbevist om. Fordi de har de værdier der, en gudgiven kærlighed, agavekærligheden, som den menneskelige kærlighed den ikke kan på samme måde gribe. Den menneskelige kærlighed den er jo hele tiden, det er jo noget for noget ik, den elsker kun de elskelige, og hvis man går over en vis grænse, så trækker den menneskelige kærlighed kærligheden tilbage, hvorimod guds kærlighed, den uudgrundelige, du kan kaste dig ned i den, i et bundløst hav, og den elsker den, som ikke er værd at elske, den elsker uforbeholdent, ligesom en mor elsker sit lille barn. Selv hvis en mor glemmer sit lille barn, som det står i biblen, så glemmer gud os ikke. Han er alle steder, og selv de dybeste huller rækker han ned i, det er det, der gør guds kærlighed utrolig. Som det står i biblen, men gud er ikke bare kærlig, han er kærlighed, gud er definitionen på sand kærlighed. Så det - Ok, mange tak. Har du noget at tilføje? - Nej, jeg har ikke noget at tilføje Så vil jeg hør,e hvordan det har været at snakke med os? - Jo det har været interessant. 11

12 Bilag 2 - Det har været ok? Jeg er altid glad for at kunne fortælle lidt om min tro, også fordi jeg ser det ligesom en som kristen er vi jo sådan en form for talerør for gud her i verden. Ikke forstået på den måde, at vi altid har ret i med hensyn til de ting jeg gør. Men hvert fald jeg tror på, når vi lader gud sådan tale igennem os, så kan gud også måske medvirke, så de måske også kan komme til at tro. - Ok Og jeg kan godt forstå, hvorfor folk de siger til mig. Hvorfor har jeg mere ret end alle mulige andre, hvad med ham der Hare Krishna, der står dernede og deler bøger ud. Kan han ikke have lige så ret som dig? Og der tænker jeg så tit på de der livsværdier, der er ikke ret mange, der kommer på siden af kristendommen. Altså, det er så smukt. Det er Altså, jeg synes hvert fald, det er altså der er nogle der staver, kristne vil jo normalt sige, at kristendommen ikke er en religion, fordi religion staves g-ø-r, altså man skal gøre et eller andet, hvorimod kristendommen staves gj-o-r-t, altså gjort. Det er gjort, gud har gjort, det der skal gøres, for at vi kan komme til himlen. Det eneste du skal gøre, det er at tage imod Kristus. Han kommer med en gave til dig ik os, og så skal du bare tage imod den. Og det er det, man kalder i form af tro, du skal bare tage imod den. Og det er det, der gør det så fantastisk. Du skal faktisk ikke yde noget som helst. Det at jeg går til møder, det er jo ikke med til at frelse mig. Det at jeg går ud med dem (peger på folderne), det at jeg går ned på Kultorvet her i aften, det er ikke med til at frelse mig. Det gør ikke, at jeg kommer en centimeter nærmere guds rige, for det er allerede gjort. Men jeg gør det fordi at guds kærlighed, ligesom du tager vandet og putter det i bægeret og så lader det strømme over til siderne ud til andre mennesker. Sådan skulle det gerne være. Men jeg føler ikke altid, jeg kan nogle gange vrisser jeg jo også af andre folk og tænker dårligt om andre folk. Men guds kærlighed tvinger mig på en god måde at gå videre med guds gave. - Ok, ja Jeg håber, at i også en dag, hvis I ikke har troen vil få troen. Det er jo dejlig enkelt, man kan jo ligge under dynen derhjemme og bede Jesus om at komme ind i sit hjerte med et oprigtigt hjerte, og så når man har gjort det, er det vigtigt at komme ind i en go kristen forsamling en bibeltro forsamling, hvor man ligesom kan lave ting. - Ok, mange tak for det. 12

13 Bilag 3 - Hvor gammel er du? Har du nogen religiøs baggrund? - Ikke direkte. Jeg har det ikke fra min familie, og jeg har lidt fra skolen af ik, men den smed jeg hurtigt igen, da jeg blev ung 16 år eller hvor meget det var. - Hvornår var det så, du startede med at tro? - Det var jo svært at sige, om jeg troede på gud dengang, eller om det bare var angst, at jeg bedte til gud. På grund af Cuba krig og alt det der ik. Der var så meget, den kolde krig gjorde indtryk på nogen, det gjorde den i hvert fald på mig. Jeg bad jo til gud hver aften, det var min lærer i klassen, der var en streng herre, som prædikede kristendom. Jeg blev jo bare skide bange for det... - Det var måske mere angst, at du ligesom tydede til troen? - Ja det må man sige, men det er jo ikke noget, jeg har sådan med mig i livet Hvor tror du så, din tro kommer fra nu? - Jamen den kommer vel... hvor kommer den fra... det er ligesom for mit vedkommende, at der er en indre drivkraft, som er ubeskrivelig, som bare bliver ved med at banke på. Ellers kommer den selvfølgelig jeg hører til dem, der siger, at den ligger i mennesket. - Som instinkt? Ja som en del af det at være menneske - Hvad er dit forhold til de religiøse skrifter? Biblen for eksempel - Det er den jaah. Det er nogle overleveringer, som har gået igennem mange hænder, som er blevet renset ud, hvad ved jeg. Hvis man for eksempel tager det nye testamente, omkring det Jesus siger og så videre, der er jo rørt meget rundt i gryden, så jeg tager det som historiske skrifter ikke som sandheder kun. Jeg tager det ikke som sandheder, som direkte kommer fra gud vel. 1

14 Bilag Men det er vel Jesus - Men Jesus har eksisteret, ja det tror jeg på Ja okay - Som en af de absolutte, helt oppe og ringe omkring visdom og og og være transparent for gud altså gennemsigtige i forhold til guddommen. - I hvilken grad bruger du din religion i din dagligdag? Kirkegange, bøn og så videre - Det er der ikke, det svinger lidt efter, hvor jeg står i forhold til religionen til troen ik. Så der er ikke noget generelt endnu, det er noget, jeg sådan set ønsker, fordi det tror jeg, det er godt, der er bare det ved det, det skal være, fordi det siger noget en indadtil, fordi hvis det bare er sådan, noget man sidder og fyrer noget af bare for at få det gjort, bare for at få det gjort. Så det skal være noget, der skal ramme en, som bøn for eksempel, det gør jeg ind imellem, men det bliver garanteret en større del af mit liv. - Er den i form af noget personligt mellem dig og gud, eller tager du noget fra biblen, noget fra kirken så der kommer en form for retningslinjer? - Det bliver personligt. - Okay. Tvivler du? Jeg bestiller ikke andet, det er det der, hvis man ikke har, hvis man har det med fra barnsben af, så kan det godt være, man tager afstand til det, men det er tydeligt for mig at se, at dem der alligevel har det med fra barnsben, har alligevel en nemmere tilgang til det. En ateist som mig er sgu på røven, hvis han synes, han vil prøve at tro. Der er jo en del af mig, som skærer det hele ned fuldstændig som alle andre gør, der er jo en kæmpe ateist i mig. - Hvad er dit bud på, at der er nogle mennesker specielt i vores samfund, som ikke er særligt troende? 85 - Ja, det tror jeg, at der er mange aspekter i. Det er en kulturel ting, som naturvidenskaben går ind og tager en kæmpe plads. En side af det er 2

15 Bilag 3 kapitalismen med hele dens materialistiske indstilling og er en anden ting. Hvad spurgte du om? Der er ikke så mange, der tror? Ja ligesom hvad dit bud kunne være på, hvorfor vi i det her samfund ikke tror særligt meget - Det er naturvidenskaben, der går ind og laver forskellige... har forskellige måder at analysere på, som gør, at der kommer nogle ting frem, som så siger, at det har jo ikke noget med gud at gøre og så videre, men også selvfølgelig at naturvidenskaben bliver en erstatning. Det bliver jo den, vi fuldstændig helliger os til. Og så det supplement med den kapitalistiske produktionsmåde, som er super materialistisk ik, som ikke giver plads til nogen som helst ånd. - Det kan jo så lede mig til næste spørgsmål, om det betyder noget for din tro? - Ja det gør det da fuldstændig givet, er du rigtig klog. Det gør, at jeg har den der lille naturvidenskabsmand, der sidder inde i mig og piller det hele fra hinanden ik. Det er meget slidsomt, frygteligt slidsomt. - Ja Det er rigtig, det er direkte smertefuldt, det vil sige, det levner ikke sig selv plads, hvis man nu kunne have brug for det. En anden side af det er, at det er meget meget vigtigt, at man har en god fornuft. Det er noget helt andet, så der er også gode sider af det, der er jo det med at bruge sin gode fornuft, som jeg synes er skide vigtigt ik? - Kunne videnskaben så godt få dig til at stoppe helt? - Ja det kunne den på en måde, men det kan den nok ikke alligevel. Det har noget at gøre med, det er jo så den psykologiske side, altså nu ved jeg ikke, hvor meget jeg skal gå ind i det - Det må du gerne. Nu går jeg ind og spørger om, hvorfor du ønsker at finde gud, og det er ligesom den mere psykologiske Ja det er jo det der mere ejendommelige, især er det klart, hvis man er menneske, at man er angst og føler sig forladt og uden forbindelse på nogle punkter og så videre. Jamen så er det klart, at så er der en side, som ligesom søger trøst som et lille barn, som søger trøst. Folk må som godt sige, at så er Det en ny far og mor, du godt vil have, jamen det kan jeg 3

16 Bilag sagtens se, det er ligesom en del af det, men en anden del af det er det, der er så forunderlig. Det er, at det er som om, der er noget i en, der trækker i en, noget der driver noget i en på en alle anden måde. Det er det, som er beskrevet mange gange af forskellige mennesker i verdenshistorien, men jeg medgiver, at det handler om, det handler om et ubeskriveligt savn, samhørigt savn, som man ofte med årene ikke kan dæmpes ved for eksempel at forelske sig, som kunne dæmpe det før i tiden. Så kunne man blive forelsket, så kunne man have karriere på arbejdet. Hver gang så falder tingene fra hinanden, og så står man der igen, det er nøjagtig det, der sker. - Det vil sige, at så har du svaret på næste spørgsmål, hvad kunne forandre dit liv, hvis du fandt gud. Ligesom den der - Det, der kunne forandre det, det helt naive er, at man kunne mærke mere kærlighed inde i sig selv og til sine medmennesker. Det er det, der er meningen med det hele, hvad skulle ellers være meningen? Skulle jeg så sige fordi, altså man opdager, det er hult at sige, man er dygtig til noget ja og? Men at kunne sige, at man er kærlig og mærker fred indvendig, hvis man er et uroligt bange menneske, så ønsker man jo virkelig fred, og der skal fornuften jo så komme ind, det er klart, der kunne man så være til falds for Hvis man ikke havde sin gode fornuft, så kunne man være til falds for alt. Du ved karismatiske guruer, der er vandvittige mennesker. - I hvilke situationer bruger du gud eller forestiller du dig, at du kan bruge ham? - Ja nu kan jeg jo ikke svare på det. Jeg vil godt svare indtil nu, der sker nok noget nyt, det er jo mest, når man er på røven, når man er, som jeg er. Der kan også være en tilbøjelighed til, at når man så har det godt, så kan man synes nåh ja ik. Så det hænger sammen med ikke at føle sig forbundet til livet og alt det der forladthed, eller hvad det er det hedder. - Tror du andre mennesker tror du det kun er i forhold til din situation, eller tror du, andre mennesker også kan føle, hvad skal man sige, nærhed og tilknytning til gud, hvis de er glade og lykkelige? - Ja det tror jeg, men der tror jeg alligevel, at det er dem, der mere har det med sig på en eller anden måde... hvor jeg tror, det godt kunne være lidt typisk for ateisten, der netop vil tabe det, når det går godt. Fordi det er forsøget på at tro, der er forbundet med angst 4

17 Bilag Er der et afgørende element, der kunne få dig til at hengive dig fuldstændig? Nu ved jeg, du ikke har hengivet dig fuldstændig, er der en oplevelse eller - Jeg kunne godt forestille mig, det er, det jeg har hørt om, og jeg også kender et par stykker der har det sådan. Det er jo klart, at hvis vi mennesker der når helt ud og må give op de beskriver jo, jeg har mødt en, der beskriver, det er ikke At der kan man, når man giver op. Så overgiver man det til de højere magter og lader dem klare det for dem. Altså at hengive sig fuldstændig der er to veje, så vidt jeg ved. Den ene det er, at når du ryger ud i en tilstand, som gør at du må give op, altså virkelig give slip, lade overdrage hele dit liv til en højere magt, det er der nogen, der gør ikke bare sådan dumt, så lader de sig lede, så får de fred, de kan ikke mere på den måde. Min udgave er lidt mere den langsomme, hvor jeg jævnligt bliver knækket. Fra den måde hvor jeg ligesom indser, at jeg ikke kan selv. Og hengive sig er et stort ord, det kræver, at man har givet helt slip. Og har smidt den her tvivleren bag i sig. - Er der så perioder nu, hvor man kan sige, du bruger din religiøsitet mere end andre? Er det netop i krisesituationer? - Ja, det vil jeg sige stadig, for jeg jo stadig leder, og ikke ligesom har fundet på grund af den der enorme skepsis, så har jeg meget meget svært ved at finde noget. Fordi jeg vil som regel, enten synes det er for dumt, eller også vil jeg sige hold dog kæft ik. - Har du oplevet en fornemmelse eller en eller anden form med connection til gud? - Nej, det vil jeg sige. Det ville være alt for flot at sige det, det er klart, jeg har haft nogen, hvor man kan sige, set i bakspejlet kunne det være, det der var ved at ske. Hvor jeg så ligesom stopper det, fordi jeg ligesom bliver angst, fordi jeg tænker, hvad fanden er der ved at ske. Så det ville jeg synes ville være, jeg har haft nogle glimt, men der har Jeg er en meget nøgternt person, er det egentlig selvsuggestion Man skal ikke tage fejl i, at der er en masse selvsuggestion i denne verden, hvornår er det ligesom den rene vare. - Tror du der er en kobling mellem tro og helbred? - Ja begge veje vel egentlig. Jeg tror, at hvis man er et fortaget menneske uden tillid og tro på noget som helst, så bliver man jo syg. Omvendt så hvad hedder det, så er der da ingen tvivl om at tro kan gå ind og ændre 5

18 Bilag 3 dig fysisk også, det findes der jo eksempler på, det ved jeg også fra mig selv. Ligeså snart håbet er der, så får man det jo fysisk også meget bedre Ser du sådan i vores samfund, at religion er et socialt forum, hvor det bliver dyrket i fællesskab, eller ser du det mere som noget individuelt? - Det er meget mere individuelt, det passer også ind i senkapitalismen, der er jo ikke meget fællesskab jo, der er jo selvfølgelig folkekirken, og der er jo forskellige frikirker og et vist antal buddhister, der dyrker det sammen. Men ikke som et stort sammenhængende som i Polen. - Hvordan er det for dig? Jamen det er den der individuelle søgen og så selvfølgelig at møde nogle mennesker, og jeg elsker at snakke med andre om det; om deres tro og hvad de gør osv. - Tror du, man bliver et bedre menneske af at efterleve en religion? (gurgle) - Jeg skulle lige have en tår af snapsen. Ja det er det forfærdelige, det behøver man jo ikke i virkeligheden, så findes der en masse ateister, som er nogle rigtig gode mennesker, som man kan kalde religiøse i den forstand, at de i hvert fald er nogle rigtige gode væsner, og der findes religiøse som er onde som satan, men jeg vil sige.. - det har altså ikke noget med det at gøre? Det behøver det ikke, men det kommer jo altså helt an på, hvad er det man går efter, hvis det man søger efter ikke er dogmatik, men kærlighed, og man får minimeret sit lille ego og at man får drosset sit ego ned, så man kun har kærlighed, så kan jeg kun se, det ender med, at man bliver et bedre menneske. Og så kan man sige helt banalt, hvis man bare følger Jesus, eller det kunne være Buddha, men går ind og piller hele svineriet fra hinanden og ser på nogle ganske få ting, du elsker din næste og så videre, så er alt jo klaret. Problemet er at efterleve det. - Hvordan synes du, det det var at snakke med os? - Jo sådan noget, synes jeg, er spændende. - Vil du have en kopi af vores opgave? 6

19 Bilag Ja, det vil jeg skide gerne. 7

20 Bilag 4 Interviewguide Her følger en interviewguide, som alle vores interview har været opbygget efter. Da vi har valgt at lave vores interviews eksplorerende, er det ikke alle spørgsmål, der er formuleret som de står i guiden, derudover kan det forekomme, at nogle ikke er blevet brugt. Vi har i guiden angivet de emner, som vi vil føre interviewet igennem, og den rækkefølge som vi har fundet relevant og som den ville forekomme mest flydende i situationen. Introduktion Hvor gammel er du? Hvordan er din familiesituation (alder, arbejde, familiesituation, religiøs baggrund) Vores projekt handler om troen på religiøsitet, så vi vil gerne høre lidt om din religiøsitet. (Hvornår startede du med at tro?) Hvor tror du, at din tro kommer fra? (evt. at spørge indtil hvordan og hvorfor? Hvis han er født ind i troen, hvornår har hun så haft en personlig oplevelse af sin religiøsitet?) Hvordan er det med din familie og religiøsitet? (Hvordan passer din tro ind i dit privatliv/dagligdag og påvirker din tro dette? Er din familie troende? Hvis nej, skaber det problemer?) Grad af tro Hvad er dit forhold til religiøse skrifter? (blandt andet biblen) (Tror du bogstaveligt på, hvad der står i biblen?) I hvilken grad bruger du din religion i din dagligdag? (Retningslinjer, den rene sandhed?) Hvordan er det med tvivl og din tro på religiøsitet? (har du nogensinde tvivlet?) Naturvidenskab Hvad er dit bud på hvordan nogen mennesker i vores samfund ikke er særligt troende? 1

21 Bilag 4 Hvordan er det at bibeholde din tro i vores samfund? (let/svært) Hvordan er dit personlige forhold til naturvidenskaben? (Prøve at finde frem til hvad det er i hendes tro, der vejer mere end naturvidenskabelige beviser) (Flyder de? Er de adskilt?) Hvad kunne få dig til at stoppe med at tro? (Det kunne fx være at man videnskabeligt fik bevist at ting i biblen ikke var sande ville du så afgive din tro?) Psykologi Oplever du, at det er i krise, at mennesker tror mere på religiøsitet? (Peter La Cour har sagt at gud kan bruges bedst i krise og sorg og man søger til gud og så får man det bedre, dette er relevant for at bekræfte hans teorier) I hvilke perioder hjælper og bruger du din religion mere end i andre perioder? Tror du, at der en kobling mellem tro og helbred? (Styrker troen helbredet?) Hvilken kobling? Hvilken betydning/mening har tro på religion for dig? (Hvad er det, der gør, at mennesket har behov for at tro?) (Tror du, at troen er med til at bringe større livsglæde hos mennesker?) Sociologi Ser du religion som værende noget der bliver dyrket i fællesskab/et slags socialt forum, eller mere som en individuel personlig ting, i vores moderne samfund? (fra Berger, hvor det før var et socialt forum, nu er det blevet et individuelt personligt ting. Man går ikke i kirke i fællesskab men holder det for sig selv, vigtigt essentielt!) Hvordan med dig? Mener du at man kan blive et bedre menneske ved at efterleve en religion? Ser du religion som en nødvendighed for menneskeligheden? Hvorfor? 2

22 Bilag 4 Afrunding Hvordan har det været at snakke med os? Spørg om han er interesseret i opgaven? (evt. et udkast) (Sidste kommentar) 3

23 Bilag 5 Danskernes Gud i sygdom og krise Kronik: Danskernes Gud i sygdom og krise Kristeligt Dagblad Side 19 (Debat) 1300 ord artikel-id: e03191fd KRONIKI den religionspsykologiske forskning tyder meget på, at danskernes forstandsmæssige og følelsesmæssige tro ikke rigtig hænger sammen. Det har både for- og bagdele Af Peter la Cour Når mennesker bliver psykisk presset som f.eks. under sygdom og krise, bliver det tydeligt, hvis den forstandsmæssige, kognitive og den følelsesmæssige, intuitive tro om verdens indretning ikke hænger sammen. For nogle mennesker viser den forstandsmæssige tro sig i krisen at være fuldstændig uegnet til at tackle det følelsesmæssige behov for at få perspektiv på tilværelsen, mens troen for andre mennesker kan vise sig at være en uvurderlig ressource i netop de krisefyldte situationer. Nyere religionspsykologi kalder dette?religiøs coping? - dvs. en religions mulighed for at skabe f.eks. trøst, støtte, nærvær, handlemuligheder, optimisme og livsmening i svære situationer. Religiøsitet er overordnet set (i amerikanske undersøgelser) en meget positiv og effektiv ressource. Religiøsitet kan virke som en stødpude, en buffer, når dele af tilværelsen ramler - men dette overordnede billede er komplekst sammensat. Forskningen viser, at religiøs coping fungerer bedst, hvis religionen er internaliseret, dvs. indefra kommende og personligt valgt, hvis den bygger på en overbevisning om en større mening med livet, har en følelse af en sikker relation til Gud og en følelse af spirituel forbundethed til andre. En sådan religionstype er også forbundet med større livstilfredshed og fungerer generelt som en personlig ressource. Men hvis religiøsitetstypen i modsætning hertil er kendetegnet ved at være introjiceret, dvs. at religionen er?påført? udefra eller valgt ud fra frygt, skyld eller ydre pres; hvis dens tro, praksis og motiver mangler sammenhæng (religiøs fragmentering), så er den religiøse orientering at regne som et minus, der kan gøre ondt værre. Helt vanskeligt bliver det for de personer, der under sygdom og krise oplever en periode med religiøse anfægtelser og besvær. Disse personer udvikler i forhold til andre mere depression og andet psykisk ubehag, og er de fysisk eller psykisk syge, forlænges deres sygdomsforløb. Kriser er et tveægget sværd: Det er jo netop i krisen og under modgang, at man gives en mulighed for at vokse som menneske - modgang gør stærk, som det hedder i ordsproget. På den anden side er det jo også lige så sandt, at det ikke passer. Krise, modgang og stress har knækket mange gode mennesker. Det helt afgørende i al krisetænkning og coping-teori er derfor, hvad der gør forskellen: Hvad er det, der gør, at nogle mennesker knækker, mens andre kommer forstærkede ud af krisen? I forskningen benævnes dette fænomen?muligheden for stress-relateret vækst?. Selv om forskningen i religiøs coping næsten udelukkende er amerikansk og ikke direkte overførbar til Danmark, er det muligt, at elementer af den kan belyse danske forhold. Kan man ud fra denne forskning sige noget om den specifikke danske religiøsitets fordele og ulemper? Der foreligger efterhånden en del befolkningsundersøgelser over danskernes religion, og selv om det er begrænset, i hvor høj grad de fortæller noget om kvaliteterne af danskernes tro, vil jeg her alligevel vove pelsen og med baggrund i dem opstille nogle karakteristika ved danskernes tro og komme med et bud på dens coping-potientiale. Danskernes Gud er ikke konkret. Der er ikke mange overbeviste ateister i Danmark (fire procent), og spørger man danskerne, om de er?et troende menneske?, svarer 71 procent ja, mens kun 24 procent tror på?en personlig Gud?. En positiv konsekvens af dette kan være, at danskerne ikke er i stor risiko for usunde religiøse anfægtelser og spekulationer, hvis de rammes af en alvorlig krise, mens et mere negativt aspekt kan være, at det kan være meget vanskeligt at danne en stabil og trøstende relation til en Gud, der er ukonkret og upersonlig. Danskerne tror, men har ikke noget tros-indhold. Mens 62 procent af danskerne siger, at de?tror på Gud?, tror de i forhold til udlandet ikke på meget andet - forholdsmæssigt tror danskerne ikke så meget på hverken livet efter døden, på at mennesket har en sjæl, på himlen eller på synden. I Finland tror man på Gud i samme grad som danskerne, men procentvis tror næsten det dobbelte på livet efter døden, sjælen, himlen og synden. I Amerika er det tre gange så mange i gennemsnit. Man kan tolke dette positivt som en påpegning af, at danskerne personligt og frit tilslutter sig deres religiøse forestillinger. Der er ikke tegn på, at mange danskere bliver påduttet religiøse dogmer. En mere kritisk vinkel kunne imidlertid være, at danskerne i forhold til andre nationer mangler religiøse billeder og forestillinger og dermed også de ord, som kan bruges til at tænke med, når krisen rammer. Danskerne får svært ved at tolke, vurdere og svare religiøst adækvat, hvis behovet opstår. Mangel på religiøst netværk. 43 procent af danskerne mener, at de er opdraget religiøst i forhold til 82 procent af amerikanerne. I Danmark går 11 procent i kirke en gang om måneden eller mere mod hele 73 procent af amerikanerne. Når en så forholdsvis lille del af danskerne deler religiøsitet med den nærmeste familie, og når kirkegangen er så lav (en syvendedel af USA's kirkegang,) kan man positivt sige, at vi ikke særlig tit bliver konfronteret med religiøse problemstillinger og spørgsmål, og at vi derfor heller ikke særlig tit er tvunget til at tage stilling til indviklede, måske pinagtige eksistentielle spørgsmål. På den negative side kan man anføre, at danskerne i høj grad må antages at være eksistentielt og religiøst alene - også når det virkelig gælder i nødens stund. 1

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene

Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: 290-725-282 291-282-298 Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene mærkede noget helt usædvanligt. De beskrev det som et

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere