Referat fra Børneårsmødet 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Børneårsmødet 2016"

Transkript

1 Referat fra Børneårsmødet 2016 Afholdt på Hotel Nyborg Strand 25. oktober 2016 Velkomst v. Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig: Præsentation af udstillere: Den offentlige Dafolo Lær for livet Dannevirke Kostskole True North Storskoven Lisbeth fortalte om Dennis, et brændt barn, som netop har vundet EM i boksning. Da Dennis var 8-9 år og begyndte til boksning, mødte han sin nuværende træner Frank, som har fulgt ham siden. Frank er et eksempel på, hvor vigtig en god relation kan være for et barn, der har det svært. Præsentation af dagens program: En tapas menu af emner, der skal virke som inspiration. Nogle emner er udeladt, men fortjener også opmærksomhed, f.eks: børn og fattigdom unge i mistrivsel selvskade og spiseforstyrrelser skilsmisser børn af alkoholikere Udsatte Børns skolegang Hvad virker? - Mette Deding, forskningschef ved SFI: Uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor for udsatte børn men mange forlader folkeskolen uden kompetencer. Anbragte børn er i langt højere grad i NEET (Not in Education, Employment or Training) end almindelige børn. Børn med fattige forældre scorer ligeledes meget lavere i faglige tests end børn af rigere forældre. Denne sociale ulighed stammer blandt andet fra den læringsulighed, som børnene får med hjemmefra der bliver talt mere i højtuddannede hjem, og højtuddannede forældre bruger mere tid med deres børn. Højtuddannede forældre benytter også i høj grad bekræftelser overfor deres børn, mens lavtuddannede i højere grad irettesætter deres børn. Udsatte børn bliver yderligere mødt med lavere forventninger i skolen. Ved ikke at sætte krav til udsatte børn, gør man dem en bjørnetjeneste når der ikke er nogen forventninger, præsterer de heller ikke ligeså godt.

2 Foreløbige studier viser, at børn i familiepleje kan flyttes betydeligt ved fokuseret intensiv indsats. Det vises også, at ikke-kognitive kompetencer betyder rigtigt meget for børns udvikling og fremtid. Sådanne kompetencer er f.eks.: flid, udadvendthed, omhyggelighed, selvkontrol, åbenhed og behovsudsættelse. Hvordan arbejder man med ikke-kognitive kompetencer i skolen? Vi mangler viden om, hvad man kan gøre og hvad der virker. Pointer om inklusion: - Vigtighed af undervisningsdifferentiering - Det svære gruppearbejde o Gruppearbejde kan løfte de svage børn, men det skal gøres ordentligt og være lærerstøttet. - Mange børn får ikke den støtte, de har behov for. - Klassefællesskaber o At tage imod nye klassekammerater er utroligt vigtigt, da det kan være svært for den nye klasseelev og trivsel i klassen er utrolig vigtig. Øgede lærerkompetencer indenfor klasseledelse skaber resultater. Samarbejde med forældre om læring? Forældre er typisk ikke helt klar over, hvad der kræves af dem, hvad et godt forældresamarbejde indebærer. Samarbejde mellem skole og forældre skal derfor være tydeligt. - Lisbeth Zornig Andersen: Fortæller om hendes egne erfaringer fra da hun var 14 år. Lisbeths sagsbehandler og mor blev enige om at hun skulle så langt væk fra Nakskov som hun kunne komme. Så Lisbeth endte på Hylleholt ved faxeladeplads, på en behandlingsinstitution for udsatte piger. Rigmor, institutionens leder, mødte Lisbeth med åbne arme og en med et fokus på Lisbeth. Hylleholdt var et pænt sted ved stranden med bøger, tæpper og stofservietter. Rigmor sørgede for kulturelle oplevelser i det kongelige teater og på Louisiana museum. Det hjalp med at give de unge kompetencer til at begå sig i forskellige miljøer. Rigmor lærte blandt andet også pigerne om relationer og hvordan man begår sig i forskellige relationer, ved at skrive breve osv. Lisbeth havde haft en okay skolegang og skulle derfor ikke arbejde med at mindske hendes svagheder, men forfine hendes styrker. Lisbeth havde brug for en dygtig voksen som kunne hjælpe med lektierne, det var Karen. Der var høje og tydelige forventninger om at alle skulle udvikle sit potentiale. Kognitive og ikke-kognitive kompetencer går godt i spænd og kan hjælpe unge udsatte med at flytte sig langt. Børn af psykisk syge forældre v. Christina Elvan Birkemose, Cand. mag. og barn af en psykisk syg mor:

3 Hun fortæller om din private historie og egne erfaringer og hvordan kærligheden til forældre og søskende er en meget stor drivkraft. Christina blev født i 1980, med en Norsk mor og en Dansk far. De blev skilt tidligt. Der findes en række risikofaktorer for at ende i udsathed som voksen: - børnefattigdom - langvarig sygdom hos forældre - kronisk stress hos barnet (kan udløses af mange faktorer) - fysisk eller psykisk vold - omsorgssvigt - adskillelses og uforudsigelighed i relationen Christina flyttede sammen med sin efter hendes forældres skilsmisse. Christinas mor synes selv at Christina havde for mange omsorgsopgaver i hjemme, fx i moderes depressive perioder hvor hun klarede mange af de huslige opgaver. Christina beskriver hendes barndom som en hovedbanegård med støttekontaktperson, hjemmehjælpere, lærere, psykiatere der kom, gik og blev udskiftet. Der var også en stressfaktor i, som barn, at skulle forholde sig til alle de mange mennesker og gøre et godt indtryk for at undgå tvangsfjernelse. En anden belastning var hendes forhold til kommunale medarbejdere og behandlere der skulle hjælpe hendes mor, men som hun tit var primær kontakt til selv som barn. Christinas storebror har hjulpet hende meget og har igennem hendes barndom haft en meget vigtig rolle. Han er også psykisk syg og var indlagt i 2,5 år. De to søskende bibeholdt dog relationen. Det myndighedspersoner Christina var omgivet af kiggede rigtig meget på hendes opførsel og de instrumentale ting som tøj, sprog osv. Men god opførsel bliver tit en måde at gemme sig på. Christina kom på døgninstitution og mødte sin pædagog, Anne. Hun havde brug for at passe på sig slev og ikke kun hendes mor. Er det en fornuftig investering at tage sig af børn a psykisk syge eller andre kronisk syge? I Christinas tilfælde var det. Hun mener at man skal skifte fra at behandle børn og andre pårørende som patienter og i stedet sørge for at den rigtige patient får hjælp og de pårørende får støtte. En anderledes voksenven v. Jan Slot, leder af Bikers Against Child Abuse: Jan var desværre syg og måtte melde afbud. Flygtningebørn og læring v. Dorte Ortved, skolelære og tidligere skolelærer på Røde Kors skole for asylbørn i Lynge: Mange flygtningebørn er traumatiserede eller sekundært traumatiserede. Ikke alle er traumatiserede, men de er alle ekstra udsatte. Flygtningebørn kender ikke sproget, er i uvante rammer og deres tilværelse i Danmark er utryg. Tryghed er derfor et nøgleord. Det primære formål er at skabe en sikker base og trygge rammer. Det kan gøres ved hjælp af modellen STROF:

4 - Struktur (forudsigelighed, genkendelighed) o F.eks: hver dag bliver der sagt godmorgen i døren, dagens program bliver gennemgået, osv. Alt skal yderligere visualiseres, da ikke alle børn kan dansk. - Tid/tale (positiv tale) - Ritualer (noget at se frem til, f.eks. højtider, fejringer) o Julefest, sommerfest, fødselsdage, m.v. - Organiseret leg (voksenstyret leg) o Dorthe er uddannet playmaker. Den voksne skal styre legen har du lyst til at lege? Det er op til barnet selv. Legene er organiseret i små grupper af børn for at skabe tryghed. Legen skal udvikle sig fra at gøre noget selv til at gøre noget som gruppe. - Forældresamarbejde (at støtte forældrene i at genvinde/genopbygge forældrerollen) o F.eks: Der uddeles velkomstbrev til forældrene på flere sprog hvad forventer skolen af forældrene og hvad kan forældrene forvente af skolen. Der bliver lavet ugebreve til forældrene. Forældrene bliver inviteret indenfor i klassen til køkkendag, højtlæsning, m.v.. At være en tydelig voksen er vigtigt for at skabe forudsigelighed og tryghed, men det er ligeledes vigtigt at være rollemodel ved at være personlig og til stede i sin kontakt med børnene. Læreren (den voksnes) rolle: - En anerkendende tilgang - Struktur (klasseledelse) o Fremmer læring og tryghed - Leg playmaker - Forældresamarbejde skal prioriteres, selvom det kan være frustrerende. Det kræver en tålmodighed og anerkendende tilgang. - Professionel og personlig o Det er måske ofte nemmest at være professionel, da der findes modeller, teorier, mv. Personligheden, det at investere noget af sig selv, er dog ligeså vigtigt. Man skal dog ikke være privat ikke indvie børnene i private bekymringer, men vis dine følelser. Flygtningebørn og undervisning: Der skal være et modtagelsestilbud med kompetente lærere og tematisk undervisning. Der skal være mulighed for praktik i almen klasse. Der skal være tilbud om DSA (dansk som andetsprog) efter udslusning til alm. Folkeskole. Anita Dzanovic fortæller om sit møde med skolen som flygtningebarn: Anita kom til Danmark fra Bosnien, da hun var 10 år gammel. Hun og hendes familie boede 4 år på et flygtningecenter, hvilket hun på det tidspunkt følte var et

5 godt sted for børnene, da forældrene var stressede over usikkerheden forbundet med ikke at have opholdstilladelse. Der blev arrangeret ture, børnene blev gode venner, m.v. Det mest tragiske ved tilværelsen var dog, når familier flygtede, når de indså, at de ikke ville få opholdstilladelse og man mistede sine venner. Grunden til at Anita har gjort det så godt, på trods af en far med PTSD og en mor med lang sygdomshistorie der ikke kunne vejlede hende særlig godt, tror hun selv, er at hun fik en god lærer der lagde mærke til hende, lavede en underretning og fik Kolding kommune på banen mht. at lære dansk og finde hendes vej. Samtidig havde hun en far der havde store ambitioner på vegne af hans familie. Hun kom på efterskole ved hjælp af kommunen (som også betalte), som også overtalte hendes forældre til, at det var en god ide. For at undgå at skulle flytte hjem efter 10. Klasse, overtalte hun sin far til, at hun skulle på et gymnasium, hvor hun kunne bo på kollegium. Faren var skeptisk, men blev overtalt, da hun kunne tage uddannelsen på blot 2 år. Anita er i dag socialrådgiver, da hun blev inspireret af hendes egen kontaktperson i Kolding Kommune. Kontaktpersonen fulgte Anita gennem både efterskole og gymnasium og hjalp med transport, besøgte og fulgte op på, hvordan det gik. Det gav Anita lysten til at give det samme tilbage til andre børn. Hanna-prisen v. Sanne Søndergaard: Forfatter og komiker Sanne Søndergaard gav et oplæg omkring, hvorfor voksne ildsjæle er så vigtige, som de er. Hanna Andresen havde trodset hospitalssengen og mødte personligt op. Hun fortalte om Gademix, og hvordan en af nøglerne til organisationens succes er, at den ikke kun er bemandet af professionelle, men af mange forskellige voksne med forskellige historier og baggrunde. Det styrker børnene at møde mangfoldighed. Hanna læste indstillingen til årets modtager af Hanna-prisen op: Jorun Magnussen fra opholdsstedet Home. Home er et lille opholdssted, hvor der bor otte unge mennesker, Jorun og hendes mand og to hunde. De indbyder de unges familier til at være en del af forløbet. De siger altid: på Home bor der kun søde piger. Deres kerneværdi er at se den unge som et unikt ungt menneske, der skal finde sin egen vej i livet. Indstillingen er skrevet af Michella. Jorun mødte Michella med kys og kram. Efter to år har Michella s mor fået sin datter tilbage. Jorun og Home er den eneste, der har haft succes med at få Michella på rette kurs, og derfor fortjener hun årets Hanna-pris. Michella overrakte prisen på kr. til Jorun. Pengene gives med den begrænsning, at de kun må bruges på Jorun selv.

6 Rejsen til Afrika, musikalt indslag v. Miriam Mandipira: Metakognition når udsatte børns grubleri sættes på pause v. Michelle Vinzents, leder af Globus: Globus er en social døgninstitution i Glostrup med plads til 8 børn/unge. De unge, der kommer til familiecenteret er i dag i højere grad stressede og ramt af angst. I forsøget på at finde metoder der kan behandle de nye udfordringer, faldt de over metakognitiv terapi (MCT). MCT anbefales af den britiske sundhedsstyrelse som den bedste virkende behandling til angstlidelser. MCT er transdiagnostisk og kan behandle de fleste psykiske lidelser på tværs af enkelte diagnoser. Metakognition er erkendelse om erkendelsen det er tanker om tanker. Metakognitiv viden bruges f.eks. når vi skal lære eller huske noget. Formålet med MCT er at få kontrol over sin tænkning, så man selv kan bestemme, hvad man tænker og hvor meget tid, man bruger på det. Resultatet indtil videre: De unge har fået det bedre. Globus laver META-søndage. Der er fokus på måden at tænke på, i stedet for tankers specifikke indhold. Tanker er blot tanker og mennesket vælger selv, hvordan vedkommende vil reagere på dem. Målet er, at den unge/barnet skal have kontrol over egne tanker. Trigger-jagt: hvilke tanker kan sætte dine bekymringer i gang? Når disse tanker bryder frem, forsøger Globus at bede den unge om at udskyde at reagere på det i stedet for at give et indholdsrelateret svar. De lærer deres børn og unge tre sætninger: - Det er ikke de negative tanker, der betyder noget, men hvordan du svarer på dem. - Husk det er dig der har kontrol. Du bestemmer selv, om du vil give din trigger opmærksomhed eller lade den være. - Spørg dig selv: giver det mening/udbytte at tænke, som du gør? Hvis nej, så lad være! Teknikken hedder Detached Mindfulness (DM). Dvs. vi er mindfuld, bevidst om, at der er tale om en trigger, men vi er detached, dvs. frakoblet fra tanken. Strategien hedder opmærksomhedstræning. Det er IKKE en mestringsstrategi, ikke en mentalt beroligende pille. Det er ikke noget man gør, når man har det dårligt. Det er mental konditionstræning, analogt til almindelig træning. Det er fitness for psyken, det er opmærksomhedsmusklen, man træner.

7 Mette Guldager og Lisbeth Zornig Andersen: Mette har haft OCD siden hun var barn og har selv været i MCT behandling. Hun fik det råd, at hun skulle forestille sig sine tanker som et rolling sushi -bånd, hvor hun i starten skulle prøve det hele dvs. reagere på alle tanker. Med tiden har hun forsøgt at lære kun at tage de stykker, som hun godt kan lide dvs. kun reagere på de gode tanker. Hun laver opmærksomhedstræning ved at lytte til musik og fokusere udelukkende på musikken fremfor tankerne. Hun har gennemført 9 MCT-sessioner og har ikke haft tvangshandlinger i 61 dage. Anbragte børns forældre v Karen Gjesing, socialpædagog: Hvordan trives forældrene når man anbringer børn og hvordan forbedre man deres kompetencer så de bliver klar til at tage sig af børnene? Det er kontraintuitivt at redde forældrene først, men det kan være fornuftigt at hjælpe forældrene til at hjælpe børnene. Børn søger hjem til deres forældre, derfor kan man ikke løse problemerne ved blot at fjerne børnene fra hjemmet. Dette bryder ikke automatisk den sociale arv. Rigsrevisionen kom i sommers med en kritik af anbringelse af børn i kommunerne. Bogen De Fordømte Forældre tager fat i denne problematik. Den er baseret på Interview med 20 forældre til anbragte børn, og det billede der stod meget klart var, at forældrene er fordømt på forhånd af myndighederne. De genkender også rigsrevisionens pointer med manglen på handleplaner og sagsbehandling. Det er et fåtal der får deres børn hjem igen. Mange forældre forstår ikke anbringelsesgrundlaget, og det gør det svært at for dem at være en del af løsningen. Der er ofte situationer hvor familien beder om hjælp og i stedet for familiehjælp eller døgnbehandling af en af forældrene, bliver børnene anbragt. Når det er uklart for forældrene hvordan de skal ændre og forbedre sig er det svært at gøre noget. Samtidig bruger anbragte børn masser energi på at bekymre sig om deres forældre. Hjælpen til børn og forældre kan gøres anderledes end en direkte anbringelse, men det virker som om kommunerne ikke har så mange andre varer på hylden. Annelise Jepsen, mor til en anbragt dreng: Annelise har psykiske problemer og er derudover blind. Mathias, hendes søn, blev anbragt da han oplevede at være den lille voksne i familien. Det var en frivillig anbringelse. Annelise fik mere overskud og styr på de psykiske problemer. Både hende og Mathias synes han skulle hjem igen, men det har været en svær proces. Annelise har bedt om en forældreveneundersøgelse. Standard spørgeskema med spørgsmål som går på alle aspekter af livet og som ikke nødvendigvis har noget med forældreevner at gøre. Annelise har brug for praktisk hjælp, men har svært ved at få det.

8 Lisbeth Zornig Andersen: Der findes masser af gode ideer i kommunerne, men også en masse socialrådgiver og sagsbehandlere der ikke har tiden eller ressourcerne til at følge op og arbejde med familierne på bedst mulig måde. Seksuelt krænkede børn v. Lisbeth Zornig Andersen: Lisbeth holder en række længere foredrag om emnet, men giver her et lille indblik i nogle at de vigtigste pointer. Foredraget er baseret på baggrund af Huset Zornigs rapport om 35 voksne krænkede børn herunder 20, der sagde noget da de var børn og 15 der ikke gjorde. Det er der yderligere kommet håndbogen Jeg ville have sagt det, hvis ud af. Børnene gav følgende grunde for ikke at have sagt noget: - At blive slået ihjel - Anbringelse o Børn (og familier) i dag ved ikke, hvad anbringelse betyder der er fordomme og forestillinger om, hvordan det er at være anbragt. På samme tid er der en mangel på viden om alternativerne til anbringelse. - Skam - Ikke at blive troet - Krænkers trussel med selvmord - Vidste ikke, det var overgreb o Vi skal fortælle vores børn, hvad voksne må og ikke må. - Ved ikke Den svære samtale: Dialog kan f.eks. påbegyndes ved at stille ja/nej spørgsmål og få svar via nikken/rysten med hovedet. Andre alternativer kan være at tænke højt overfor barnet i stedet for at stille spørgsmål, kommunikere via sms, tegninger og anden kunst eller den dialogiske metode som er en metode udviklet af det norske politi. Anbefalinger: - Alle børn skal undervises i børns rettigheder med særlig fokus på artikel 34 i FNs Internationale Børnekonvention - At have fokus på børns skoleopgaver, kunst, mv. om børnemisbrug, undersøge om der har været personlig oplevet krænkelse bag emnevalget. - At lave en børnebog om gode og dårlige hemmeligheder. Denne proces er i gang og udkommer efter planen i foråret Børn og unge skal møde dem, det handler om. - Kortfilm lavet af livseksperter med temaer Ilona og Lisbeth:

9 Ilona har været udsat for overgreb, da hun var ung tror hun. Hun har været i tvivl om, om det virkeligt var sket. Hun er 42 og har skrevet en kronik til Information omkring det. Efterfølgende modtog hun en besked fra en tidligere folkeskoleveninde, der kunne huske det. Ilona, veninden og en tredje veninde havde leget sammen. De mødte en mand, der onanerede og spurgte, om de ville hjælpe ham. Han gav dem penge. Ilona kan ikke selv huske det, men veninden, der kontaktede hende, bekræftede at Ilona blev krænket af manden. Det var en enorm lettelse for Ilona at få bekræftet, at det faktisk skete. Hændelsen blev efterfølgende opdaget af venindens forældre og de har efterfølgende snakket sammen om det i familien. Der var aldrig nogen der snakkede med Ilona omkring det hun ved ikke, om hendes forældre er blevet informeret. Hun kan ikke forstå, hvorfor der aldrig var nogen, der snakkede med hende om det. Hun har altid haft en tvivl om, om det er opdigtet og tvivlet på sin egen dømmekraft. Det har haft store konsekvenser for Ilona og haft negativ indflydelse på hendes seksualitet og forhold til mænd. Det særlige som ressource: - Hanne Warming, professor: Hanne er i gang med et forsknings projekt som fokuserer på de ressourcer der kommer ud af en svær opvækst. Børn der vokser op i familier der afviger fra normen, bliver anbragt osv. får en masse baggage med, men det kan også ses som ressourcer. Mange børn får at vide at mange af de træk (den lille voksen, den udadreagerende) som de besidder skal laves om fordi de skal rettes ind. Det er tit, at det bliver en fiasko fordi det er svært for børnene at blive mødt med forandringskrav og de har svært ved at opfører sig normalt. I stedet skal vi se de afvigende træk som ressourcer, samtidig med at vi husker på at de også indeholder noget sårbarhed. Træk som f.eks. at være kontrollerende, stædig, overansvarlig, rastløs, at have manglende forbindelse mellem hoved og krop, kan ikke adlyde, lyve, at være politimandsagtig skal kunne håndteres og bruges som drivkraft til succes. Projekt design: 1. eksisterende erfaringer og kreativ samskabelse 2. udviklingsprojekt 3. følgeforskning Dette gøres i samarbejde med fagpersonel, børn og unge, og forhenværende børn og unge. Formålet at få øje på de her træk, erfaringerne børnene har gjort sig og hvordan de kan bruges konstruktivt. Det er ikke en metode men en tankegang med nogle værktøjer til at vende udfordringer til at indeholde noget positivt. Det nye er at

10 man skal dobbelttænke handlingsmønstre så de indeholder både det negative og det positive. - Michella Michella har spiseforstyrrelse. Hun fortalte, hvordan dette også har kunnet bruges som en styrke for hende. For eksempel, så har hendes evne til at håndtere smerte og hendes stædighed hjulpet hende da hun var cirkusartist. Det gav hende en fordel, da hun kunne tage flere øvelser, også selvom det gjorde ondt. Selvom den har givet hende kompetencer og styrker, så vil Michella gerne være fri for sin spiseforstyrrelse den gør hun ikke har den energi, hun gerne vil have. Hun bliver nødt til at planlægge hele sit liv efter sin spiseforstyrrelse. Afslutning v. Mikael Lindholm

PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016

PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016 PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016 Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2016 Børneårsmødet sætter i år fokus på syv brændende platforme for udsatte børn i Danmark. Du får som altid hurtige dyk ned i centrale

Læs mere

PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016

PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016 PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016 Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2016 Børneårsmødet sætter i år fokus på syv brændende platforme for udsatte børn i Danmark. Du får som altid hurtige dyk ned i centrale

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Hvordan hjælper vi seksuelt krænkede børn?

Hvordan hjælper vi seksuelt krænkede børn? Seminar Hvordan hjælper vi seksuelt krænkede børn? Den 9. maj, 2016 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst Kl. 13:05 Seksuelt krænkede børn hvad siger de? Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre

Læs mere

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger.

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. PROGRAM Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2015 Det socialt udsatte barn Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. Der er et vigtigt

Læs mere

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende

Læs mere

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger.

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. PROGRAM Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2015 Det socialt udsatte barn Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. Der er et vigtigt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL)

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I6 K: Først til at starte med vil vi gerne høre lidt om hvad er din uddannelsesbaggrund og din erhvervserfaring?

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere