Højskoleliv+ Maja$D.$Hansen,$39875$ Mette$H.$Vigh,$51283$ Projektopgave$i$Pædagogik$og$uddannelsesstudier$ K1,$Forår$2014$

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højskoleliv+ Maja$D.$Hansen,$39875$ Mette$H.$Vigh,$51283$ Projektopgave$i$Pædagogik$og$uddannelsesstudier$ K1,$Forår$2014$"

Transkript

1 Højskoleliv+ Maja$D.$Hansen,$39875$ Mette$H.$Vigh,$51283$ Projektopgave$i$Pædagogik$og$uddannelsesstudier$ K1,$Forår$2014$ Vejleder,$Christine$Revsbech$ $

2 $ Table&of&Contents& Resume...2 Abstact...2 Indledning...3 Problemfelt...5 Problemformulering...5 Metode...6 Grounded$Theory...6 Hermeneutik...8 Højskolens$historie...9 Case$:$Testrup$Højskole...12 Dannelse...14 Metodologi Vores$proces...15 Positionering$og$hvordan$vi$positionerede$os$i$feltet...17 Kritisk$refleksion...23 Faldgrupper...24 Analyse$teori Geertz$og$kultur$som$flydende$fænomen...26 Kulturanalyser...29 Individ$og$fællesskab...29 Analysen Billedkunst$tilvalg...30 Filosofilinjefag...34 Livsfilosofi...37 Musik...39 Teater...42 Opsummering...46 Diskussion Konklusion Litteraturliste Hjemmesider...52 Bilag$ Bilag$

3 Resume& Projektet Højskoleliv,erenundersøgelseafhvordanhøjskolekulturenpræger lærer;elevinteraktionenpåengrundtvigskhøjskole,medtestruphøjskolesom Case. De metodiske overvejelser har været inspireret af Groundet Theory og endvidereerdergjortbrugafobjektivobservationifeltarbejdet.detteoretiske afsæt har omhandlet en kulturanalyse, ved brug af Clifford Geertzs kulturforståelse, hvor der er gjort brug af en kodningsproces i selve analysearbejdet,udfraehnoglöfgrensbogomkulturanalyser. Grundbegrebernefordetteprojekterkultur,dannelse,individogfællesskab. Projektet er overvejende procesorienteret, da metodologien er i fokus og da GroundedTheorytilgangentilfeltarbejdet,fordreeninduktivfremgangsmåde. Abstact& TheprojectHøjskoleliv,isastudyofhowthehøjskoleculturehasanimpacton thestudent;teacherinteraction,atagrundtvigskhøjskole,withtestruphøjskole asourcase.themethodologicalconsiderations,hasbeeninspiredbygrounded Theoryandfurthermoreobjectiveobservationswereusedinthefieldwork.The theoreticalunderstanding,hasbeenfoundedinculturalanalysis,thoughclifford Geertz and his understanding of culture and a coding process of the analysis, throughehnandlöfgrensbookaboutculturalanalysis. The basic concepts of this project, is culture, dannelse, the individual and the collective. Thepredominantpartoftheprojectisprocessoriented,sincethemethodology is in focus and since the approach to the fieldwork through Grounded Theory, callsforaninductivepractice. 2

4 Indledning$ Folk%der%lærer%for%at%leve,%har%anderledes%Hast3Værk%end%Folk%der%lever%for%at%lære.% ; N.F.S.%Grundtvig, StatsmæssigOplysning %% (1983:66) De vil nu læse et projekt der, som det meste forskning, er drevet af en egen interesseogmotivationoverdetgivnetema. Vi har begge selv gået på en højskole og har en forkærlighed for det, vi mener højskolerne bidrager med. Vi mener højskolerne er en vigtigt del af det omkringliggendesamfund.dettefordiviopleversamfundetsomværendemere ogmeretest ogevalueringsorienteret,hvorungemenneskerskaltagesigen uddannelse hurtigst muligt, for derefter at komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage til statskassen. Vi mener at højskolerne er steder, hvor man som menneske,kanfåmulighedforatoplevesigselvogverdenomkringsig,franye perspektiver.denneholdningkommerafvoresegneoplevelserogforståelseraf højskolernesominstitutionoghvaddekan. For19;årigeMajavarhøjskolendet,derforførsteganggavhendeenfølelseafat ståpåegneben,følesigvoksenogansvarlig,samthjalphendemedatsætteen retningpåhendesfremtidogstartepåroskildeuniversitet.for22;årigemette var højskolen den ro hun havde søgt længe og et sted hun fandt den støtte i fællesskabetdergavhendesenfølelseafselvværd ogmotiveredehendetilat tageansvarforsigselvogsinfremtid. Vores startinteresse var at undersøge højskolerne som en alternativ tilgang til læring,ikontrasttildetetableredeuddannelsessystem.dettekomvidoghurtigt fra, da vi ikke var interesseret i en komparativ analyse, af for eksempel en højskole versus et gymnasium. Vi mente egentlig heller ikke, at det var højskolernes rolle at være et alternativ til uddannelsessystemet, men mere en alternativ tilgang til læring og dannelse. Vi var altså mere interesseret i højskolerne på deres egne præmisser som institution og hvad deres rolle var i samfundet. For hvordan skaber højskolerne værdi, når de ikke bidrager med karaktere, ECTS;point eller lignende?hvaderdetegentlighøjskolernekanog hvadhardenoprindeligegrundtankeværetmedhøjskolensominstitution? 3

5 Vieridetteprojekt,interesseretigrundtvigskehøjskoler,davibeggehargåetpå engrundtvigskhøjskoleogfordigrundtvigomtalessomværendehøjskolernes; åndelige%% fader%(beck m.fl., 2012: 9). Grundtvigs originale projekt, var at danne bønderne og klargøre dem til at tage aktiv andel i demokratiet(højlund, 1983: 17). PolitologogprofessorvedCBS,OveKajPetersen,skriveribogen;Hvorfor% skal% hverdagen% ligne% en% slutspurt?% % Højskolen% til% debat% 2012, at det danske samfundidagharetskolesystem,dersørgerforoplysningoggrundskoletilalle, samtenklargørelsetilatbliveensamfundsborgersombidragertilstaten(beck m.fl., 2012: 43). Så hvad bidrager højskolerne med, der er anderledes end det skolesystemettilbyderidag? Højskolernesigesikkeatkunnesvarepåhvadviskalleve af %ifremtiden,men mere hvad vi skal leve for (Beck m.fl., 2012: 7). Gør dette højskolerne utidssvarende?højskolensvirkesigesblandtandet;at%myndiggøre%mennesker%til% at% tage% del% i% samfundet% og% demokratiet% på% en% (endnu% mere)% oplyst% måde(beck m.fl.,2012:11)ogovekajpetersenkalderhøjskolerneforden;loyale%opposition til%det%etablerede%uddannelsessystem,dadenetopopponeremedenforståelseaf hvadviskalleve for.disseovenståendetankeromhøjskolenogdensvirke,var etspændendeindblikienforståelseafhøjskolerne,dervarnogetandetendblot voresegnepersonligeoplevelserafathavegåetpåhøjskoleengang. Hvadsamfundetidagansersomhavendeværdi,tænkesoftestiøkonomiogtal og;ikke%i%hvor%høj%en%grad%af%myndighed%og%fællesskabsforståelse%man%besidder%som% individ(langkjær, 2014: 8). Dette mente vi var en spændende vinkel på vores arbejde,medblandtandethøjskolernesrolleogdannelseforøje.filosofanders FoghJensenmenerat;i%dannelse%er%man%gjort%til%noget(Beckm.fl.,2013:73)og højskolerne sætter ifølge Fogh Jensen grænserne og rammerne for en dannelsesrejse,hanbeskriversomværende;ikke%låst%i%et%mål%eller%en%funktion,%og% det% er% en% bevægelse% man% må% gøre% selv (Beck m.fl., 2012: 74). Denne dannelsesrejse som Fogh Jensen snakker om, mener vi ikke at uddannelsessystem kan leve op til, når fokus er på økonomi og tal, for; når% dannelese%bliver%automatisk,%mister%den%sin%glød%(beckm.fl.,2012:77). Gennem inspiration fra Højskolebladet (Langkjær, 2014: 7), stødte vi på en rundspørge,foretagetblandt120højskolelærereogforstandererundtomkringi landet, der lagde vægt på personlige oplevelser og beskrivelser af, hvad 4

6 højskolenkanogvisertydeligt,hvordandissehøjskolelærereogforstanderealle læggervægtpån.f.s.grundtvigsoriginaletankeomhøjskolen;dannelse%af%det% hele%menneske%i%fællesskabet%(langkjær,2014:7).dennetankehavdegrundtvig tilbage i 1840 erne, så kan det virkelig være rigtigt, at vi nu i vores højteknologiske,multietniske,globaleogdemokratiskesamfund,næsten200år senere,stadigkanbrugedenne dannelseifællesskabet tilnoget? Problemfelt& For os som pædagogik og uddannelsesstuderende, er det interessant at dykke ned i højskolen som institution og nærmere betegnet Testrup Højskole som vorescase.valgetafcasefaldtpåtestruphøjskole,idetvinemtkunnefåadgang tildennehøjskole,damettehavdegåetpåskolenogfordivigrundettidspres, villehurtigtigangmedempiriindsamlingen. VivarinteresseretiatkommeudpåTestrupHøjskoleogoplevehvaddersker påenhøjskoleihverdagen.viønskede at undersøge hvilke rammer Testrup Højskole skaber og hvad der sker mellem lærer og elever i hverdagen på Højskolen. Vi havde spørgsmål omkring dannelse, rammerne for Højskolen og hvadhøjskolenkan. Vivarinteresseretiatdykkenedihistorienbaghøjskolenogdensoprindelseog detteledteosvideretilvoresmetodiskeovervejelser.viønskedeatgåtilvores caseudenpåforhåndbesluttedeteorierellerhypoteserpåforhånd,mensehvad der optrådte for os i feltet mellem deltagerne i feltet lærerne og eleverne. Gennemdenneproceskomvifremtilfølgendeproblemformulering. Problemformulering& Hvordan%præger%højskolekulturen%den%sociale%interaktion%mellem%lærer%og%elever?% med%udgangspunkt%i%undervisningssituationerne%på%testrup%højskole.$ $ 5

7 Metode& Grounded&Theory& VilodosinspirereafGlaserogStraussideresværk;The%Discovery%of%Grounded% Theory(1967)ogdennesbeskrivelseafGroundedTheoryogikkeafStraussog Corbin(1990). GrundtankenmedGroundedTheoryer,simplificeret,atgenererenyteoriudfra data.we%believe%that%the%discovery%of%theory%from%data% %witch%we%call%grounded% theory% %is%a%major%task%confronting%sociologists%today%( )%such%a%theory%fits% empirical%situations,%and%is%understandable%to%sociologists%and%layman%alike% (Glaser&Strauss,1967:369). MedGroundedTheorysøgerGlaser&Strauss(1967),atgenererenyteoriudfra en ydmyg og åben tilgang til feltet det vil sige uden forud antaget hypoteser, altsåanserdefeltetogmenneskenederi,somhavendeenegenessens,derkan opdagesogbeskrives(glaser&strauss,1967:374).debestræbersigviderepå at teorierne, som kommer af arbejdet med Grounded Theory, er forståelige for alleogikkekunforengruppeakademier.lægmændskalogsåkunneforstådet ogkunnetagedetibrug(glaser&strauss,1967:375).glaser&strauss(1967) ser derfor feltarbejderens ansvar som stort, da de nygenererede teorier skal mundeudimetoder,derkanbrugesafalle(glaser&strauss,1967:374;375). An%effective%strategy%is,%at%first,%literally%to%ignore%the%literature%of%theory%and%fact% on% the% area% under% study,% in% order% to% assure% that% the% emergence% of% categories% will% not% be% contaminated% by% concepts% more% suited% to% different% areas% (Alvesson & Sköldberg, 2000: 17). Grounded Theory arbejder ud fra en induktiv tilgang til felten, hvor feltarbejderen går åbent uden en teoretisk funderet hypotese, til feltetogsøgeratoptage livsverdenen denikke;formålsrettetinteraktion,for derigennematgenererenyvidenogteoriomfeltet(alvesson&sköldberg,2000: 18). Glaser&Strauss(1967)stilledesig,isintid,ikontrasttildenklassiskeforskning positivismen,hvismetodevaretarbejdemed a%priorihypoteser erkendelser opnåetviafornuften.dissesøgteatverificereellerfalsificere,varformålsrettede ogdermedforcerende,isineresultaterogdervedblindeforaltandet,dermåtte haverelevansifeltet(glaser&strauss,1967:370). 6

8 GroundedTheorysøgeratgenerereteori,derudspringeraffeltetpåfeltetsegne præmisser og ikke er forceret nedover feltet, altså teorider er i stand til at forklareadfærdenogforbliveforbundettildenproces,denerkommetaf(glaser &Strauss,1967:370). Grænserne er sløret mellem de kvalitative og kvantitative metoder i arbejdet med Grounded Theory, der fokuseres dog på kvalitativ data (Glaser & Strauss, 1967:377;378).Feltarbejderenobservererogdokumentereraltifeltet,foralter data.udfradennedatasættesenkodningsprocesigang,hvorfeltarbejderenskal findeforskelligekategorieratinddeledataenei.dissekategorierbliverderefter udgangspunktforteoridannelsen,somfeltarbejderenkangåtilbagetilfeltetmed igen. Denne proces sker over flere omgange og skal til sidst munde ud i en nygenereretteori(alvesson&sköldberg,2000:20;25). Glaser&Strauss(1967)erfølgeligopmærksompåatfeltarbejderenharenforud antagetholdningogforståelseafden livsverden feltarbejderenundersøgerog anserbevidstheden om denne forud antagelse for at være vigtig; of% course,% the% researcher%does%not%approach%reality%as%a%tabula%rasa%(rentavle).he%must%have%a% perspective%that%will%help%him%see%relevant%data%and%abstract%significant%categories% from% his% scrutiny% of% the% data% (Alvesson & Sköldberg, 2000: 17 ;parentes vores tilføjelse).%% % Vi laver, som sagt, ikke Grounded Theory, da vi ikke ønsker eller har mulighed for at generere ny teori, men lader os inspirere af Grounded Theory, som arbejdsmetode og til at positionere os i feltarbejdet. Vi ønskede nemlig fra begyndelsen, ikke at være farvede af en teoretisk tilgang til feltet, da vi begge havde oplevet, fra tidligere projektprocesser, at dette ofte begrænsede oplevelsenifeltet altsåatviblevblindeoverforalt,derikkehavdemeddetvi havde læst atgøre.dennebegrænsning i en forud antaget hypotese, gjorde endvidere at fokus lå i at verificere eller falsificere hypotesen, som var opstået ved at læse op på en eller flere teorier, inden vi havde oplevet feltet vi ville undersøge.viønskedeatgåinduktivttilhøjskolenogskabevoreshypoteseud fra det vi oplevede i feltarbejdet. Vi brugte altså inspirationen fra Grounded Theory ved, for det første at være os vores forud antagelser;ogforståelseraf Højskolenbevidst,vedatnedskrivedemogvide,atdevillefarvevorestilgangtil 7

9 Højskolen. Dernæst ville vi finde frem til vores hypotese gennem vores feltarbejde,derbestodaftobesøgpåtestruphøjskole,objektivikke;deltagende observationiundervisningerneogløsesamtalermedbådeeleveroglærere.når empiriensåvarsamlet,villevisættegangienkodningsprocesafdenindsamlede data,gennementeoretiskproces,somvilleudgørevoresanalyseogdiskussion. Hermeneutik& Indenfor samfunds og humanvidenskaberne er hermeneutikken en fortolknings;ogforståelsesorienterettilgangtilsocialeforhold.hermeneutikken erenvidenskabsteori,dergørdetmuligtforfeltarbejderenatanalyserepåsine fortolkningerafdata empiri(alvesson&sköldberg,2000:52;54). Clifford Geertz (1973);% suggested% that% all% anthropological% writings% were% interpretations% of% interpretations% (Denzin & Lincoln, 1998: 65). Derigennem kunne feltarbejderen opnå en forståelse af meningsfulde menneskelige fænomener (Alvesson & Sköldberg, 2000: 52;54), da; alle% menneskelige% eller% menneskeskabte% fænomener% er% meningsfulde% og% derfor% kræver% fortolkning% hvis% man%vil%frem%til%en%forståelse%af%denne%mening%(lægaard,2003:31). Den hermeneutiske fortolkningslære tager blandt andet afsæt i, som Glaser & Strauss(1967)ogsågøropmærksompå,atfeltarbejderenharenforudantaget holdningogforståelseafdetfeltdennearbejderi.denneforudantagetholdning og forståelse kaldes forforståelse og kan ændres til en ny forståelse, hvis man tilegnersignyvidenifeltet.altsåopnåsderennyforståelse,somsåigenvidere kan udvikles og dette kaldes den hermeneutiske cirkel ; der er evigt fortsættende, da man altid kan fortolke på egne fortolkninger (Lægaard, 2003: 32).Feltarbejderenkanderforaldriggåfuldstændigneutralttilfeltetogsamtidig erdenfortolkningaffeltet,somfeltarbejderenlaver,dervedmedskabendeafden nyeforståelseaffeltet,somigenkanfortolkes. Tankenbagdennehermeneutiskecirkelerat;the%meaning%of%a%part%can%only%be% understood%if%it%is%related%to%the%whole( )%and%the%wholes%from%the%parts%(alvesson & Sköldberg, 2000: 53). Delen kunne for eksempel være, en dialog i en undervisningssessionoghelhedenvillesåværeheleundervisningssessionen. 8

10 Vores hermeneutiske tilgang til opgaven, ligger følgelig i et fortolkningsarbejde af vores observationer fra feltarbejdet, for derigennem at opdage hvordan kulturen præger interaktionen mellem lærerne og eleverne, i undervisningerne påtestruphøjskole. Vi arbejder med en bevidsthed om vores forforståelser om feltet og er derfor bevidste om, at vi ikke er helt neutrale i vores tilgang til vores felt. Vi sætter endvidere delene af empirien i kontrast til helheden, gennem en beskrivelse af højskolenshistorie,encase beskrivelseaftestruphøjskoleogendiskussionaf analysen. Højskolens&historie& Ifølgendeafsnitvilviredegøreforhøjskolenshistorie.Dettevilvigøre,forat sættehøjskolenienkontekstogrammesættevorescase,testruphøjskole. For at forstå den kultur vi undersøger, bliver vi nødt til at læse os ind i dens historieogopståen. Figur1.viserGrundtvig: N.F.S.Grundvigkaldesafmange højskolensfader ogdeterikkeheltforkert.i startenafdet19.århundrede,varmangetingigærdeieuropa enevældetvar forbiogblandtandetspirededemokratietfrem(højlund,1983:9).grundtvigså derfor et behov for oplysning til folket, da han ikke ville kæmpe mod demokratiet, men hellere skabe de bedst mulige vilkår for folkestyret; den% politiske% situation% krævede% et% folk,% som% virkelig% var% i% stand% til% at% tage% ansvar% for% 9

11 egen%skæbne(højlund,1983:17).derforskullederoplysningudtilalle,bønder, kvinder;allefrabådearbejderklassentilakademikere.grundtvigmenteatden danskernemangfoldighedvarvejentiloplysningoglæringogunderstrejer: Af%denne%folkets%rod%og%stamme,%fæstere%og%selvejere,%både%store%og%små,% håndværkere%af%alle%slags,%sømænd%og%handelsmænd,%ej%trænger%til%anden%oplysning% og%dannelse%end%den%de%får%bag%ploven,%i%værkstedet,%til%tops%(i%skibets%mast)%og%i% kramboden,%det%må%barbarer%og%tyraner%tænke,%men%det%var%aldrig%hverken%hos% konger%eller%folk%af%den%nordiske%tankegang(højlund,1983:10;11). Grundtvigs grundtanke var atstarteenstorfolkelighøjskoleisorø.herskulle mangfoldigheden råde, læring bredes ud og højskolen skulle kaste lys på det allerede levede liv og; fremme% dets% brugbarhed (Højlund,1983:14).Denne dannelsesrejseskulleskegennemoplysendeundervisningomhistorieogpoesi ogfokuslåisprogetsomundervisningsredskab;for%grundtvig%var%ord%en%kraft,% der% påvirker,% og% denne% kraft% kommer% altid% fra% det% ene% menneske% til% det% andet (Højlund, 1983: 15). Grundvig mente at den individuelle frihed, måtte være udgangspunktforlæringpåhøjskolen atrelationenmellemlærerogelevervar ligeværdig;når%læreren%henvendte%sig%til%eleven%med%sin%levende%tale,%der%rev%med% og%kunne%begejstre,%så%blev%friheden%alligevel%bevaret%mellem%lærer%og%elev,%fordi%de% var% fælles% om% at% være% lige% små% overfor% livets% egentlige% hemmelighed% (Højlund, 1983:17). Den første Højskole grundlagdes i 1844 og frem til 1864 fulgte 15 levedygtige højskoler, herunder Testrup Højskole. Ved århundredeskiftet var tallet op på cirka 80 stykker (Højlund, 1983: 32). Det var en privat forretning indtil højskolerne blev statsstøttet i 1892 (Den store danske encyklopædi: 29;04; 2014)ogmangeafdeførstehøjskolervarmegetsmå,mendetvarmuligtatsøge støtte,hvisskolenlevedeoptil,ifølgehøjlund,rettilfældigekriterierfraallerede begyndelsenaf1850 erne,satafundervisningsministeriet(højlund,1983:76).i 1864 tabte Danmark Slesvig og Holsten, hvilket, ifølge Højlund, havde stor indflydelse for Danmark og højskolerne, ved; opblomstring% i% politisk% og% økonomisk%og%social%energi( )Hvad%udad%tabes,%skal%indad%vindes(Højlund,1983: 35). 10

12 Fra start 1900;tallet, i takt med industrialiseringen og at landbobørnene påtog sig byerhvervene og specielt efter Anden Verdenskrig, skete en forandring af hvilke typer elever som tog på højskolerne. Dette både på grund af de geografiske, men også samfundsmæssig ændringer. Skoletiden blev længere og dette blev på bekostning af praksisarbejdet. Dertil kom nye krav kom til højskolernes pædagogiske dygtighed, da højskolerne skulle kunne lave undervisning for folk som efterhånden var skoletrætte, fremfor de videns hungrende bønder fra før i tiden (Højlund, 1983: 65;67). Efterkrigstiden fordredeenapolitiskperiode,dergjorderumforfleretankeromreligion,kunst og nye livsanskuelser. Unge mennesker mobiliserede sig på ny, og dette mener Højlund (1983) førte til ungdomsoprøret i 1968; og% en% ikke% uvæsentlig% del% af% denne% forberedelse% fandt% sted% blandt% højskoleelever(højlund,1983:67).enny typehøjskoleeleverkomtil,børnafetvelfærdsamfundi1970 erneoghøjskolen måtte tilpasse sig tidsånden og elevernes livsverden inkorporeres, for mange unge søgte højskolen af mere psykiske og sociale årsager og søgte svar om sig selvisamværetmedandre.dettestilledehøjskolenietdilemmamellematholde fast i sine originale værdier og samtidig imødekomme de moderne krav (Højlund,1983:73). Grundtvig mente, ifølge Højlund(1983), at det ikke var den kloge fornuft, men hjertetderføreretmennesketilhandling.højskolenskullehjælpeindividetmed at se sig selv i forhold til fællesskabet og det samfund det befinder sig i ; og blandtdemennesker,medhvemdennedelerhistorieogsprog,for;så%vil%dette% menneske% vende% tilbage% til% sit% daglige% liv% >>med% forhøjet% lyst<< (Højlund, 1983:18). Så højskolen er i denne grundtanke måske langt fra vores postmoderne samfund, hvor Højlund (1983) mener, at vi fokuserer meget på enkeltpersonerogatfællesskabeternogetvihelstvilslippefor(højlund,1983: 18),dadetteansessompåbekostningafegenpersonligfrihed.Men%i%Grundtvigs% forståelse% er% friheden% at% være% bundet% til% andre.% Friheden% ligger% i% fællesskabet,% for% alene%her%opdager%et%menneske%sig%selv%og%får%mening%og%retning%over%sin%tilværelse (Højlund,1983:18). 11

13 Case&:&Testrup&Højskole& Alle%skal%være%velkommen%på%Testrup%Højskole% %uanset%alder,%etnisk%baggrund% eller%uddannelse.%og%én%ting%til:%alle%kan%være%sikker%på%at%være%bestået%på%forhånd.% JørgenCarlsen,ForstanderpåTestrupHøjskole (2014:omTestrupHøjskole) $ Testrup Højskole er en grundtvigsk højskole, som ligger udenfor Århus, nær byenmårslet.testruphøjskoleblevgrundlagti1866afjensnørregaard(1838; 1913). Figur2.viserTetrupHøjskole: JensNørregaardvarbådeballetdanser,teolog,kammermusiker,officerihæren og skrev desuden en doktordisputats om digteren B. S. Ingemann. Han var forstander indtil 1911, hvor Kristian Taarup kom til (Testrup Højskole, 2014: skolenshistorie). I 1927 fik Højskolen igen ny forstander og ny ledelse i form af Dansk sygeplejeråd,somopkøbteskolenognudrevskolensomsygeplejerhøjskole,den førsteafslagsen. Figur3.viserTetrupHøjskole: Skolen blev drevet som sygeplejehøjskole de næste 40 år, med Maren Grosen 12

14 somforstander,deførste20årogdernæstmedingridkaaesomforstander,de sidste 20 år. Derefter blev sygeplejerskeuddannelsen lagt om og Testrup Højskole indtog sin oprindelige skikkelse, som en almen grundtvigsk folkehøjskole(testruphøjskole,2014:skolenshistorie). Figur4.viserTestrupHøjskole,billedefrafeltarbejde,04;04;2014 Siden1986,harforstanderenpåTestrupHøjskole,heddetJørgenCarlsen.Haner Mag.art.iidéhistorie,harudbredtsigommangeforskelligeemnerindenforbåde idéhistorie, filosofi, folkeoplysning og kulturdebat. Han er medredaktør af den nyehøjskolesangbog,erindimellemmedismagsdommernepådr2ogharsiden 2011væretmedlemafEtiskRåd.JørgenCarlsenunderviserogsåjævnligtifaget retorikogpåfilosofilinjen. Testrup Højskole udbyder mange forskellige fag, men har, som udgangspunkt, fem store linjefag, som eleverne skal melde sig på obligatorisk. Linjefagene er Billedkunstlinje,Skrivelinje,Musiklinje,FilosofilinjeogTeaterlinje. TestrupHøjskolehartagettonøgleordtilsig,somblevbrugtafViggoUllmann (ennorskhøjskolemand)omatmosfærenpåtestruphøjskole,formereend100 årsiden.detonøgleorder,faglighedoghjemmelighed.dissetonøgleordsøger højskolenatholdeihævdogsåidag,dadesomarbejderpåhøjskolen,menerdet er alfa og omega for et ægte højskole liv (Testrup Højskole, 2014: værdigrundlag). Fagligheden er at tage fagene alvorlige og skabe rum til fordybelseogdygtiggørelseoghjemmeligheder,ateleverneskalkunnefølesig hjemme i undervisningen, i samværet, til måltiderne og i de fælles oplevelser (Testrup Højskole,2014:værdigrundlag).TestrupHøjskolekaldersigfor det 13

15 frieakademi,fordidefokusererpåfrihedoglærelyst,somtosammenhængende enheder (Testrup Højskole, 2014: det frie akademi). Højskolen tager udgangspunkti,atlivetertilforatlystenskalrådeogsamtidigskalfagligheden værehøj.påsammetid,stillerhøjskolensigkritiskoverfordetomkringliggende samfundsfokuspåpensumkrav,evalueringerogtests%(testruphøjskole,2014: detfrieakademi). Testrup%Højskole%er%et%folkeligt%akademi,%der%tilstræber%at%videreføre%den% grundtvigske%højskole%tradition%på%en%moderne%tids%betingelser.%skolen%er%åben%for% alle%der%ønsker%at%blive%klogere%på%livet,%verden%og%sig%selv%( )%Formålet%med% højskolen%er%at%understøtte%udviklingen%af%det%enkelte%menneskes%livsmuligheder% % eksistentielt,%fagligt%og%som%ansvarlig%borger%i%et%demokratisk%samfund%(testrup Højskole,2014:værdigrundlag). Dannelse& VimenerikkeatmankansigeordetHøjskoleudenatsigedannelse.Menhvader dannelse?foratkunnebenytte begrebet i denne rapport, har vi måtte søge en begrebsafklaring. DannelseeretbredtbegrebogdefineresblandtandetafLarsGeerHammershøj (2014), lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.LarsG.Hammershøjdefinererdannelse,somværendedetat dannes til% menneske og hvad denne dannelse af mennesket betyder, afhænger og ændres af det pågældende samfund, som dannelsen defineres ud fra (Hammershøj, 2014: 4). Hammershøj (2014) mener, at dannelse er en forholdelsesmåde,altsådenmåde,hvorpåindividetforholdersigtilverden,til andre mennesker og til sig selv (Hammershøj, 2014: 5). Dannelse sker individuelt i fællesskabet, i en vekselvirkning mellem individ og fællesskab. Mennesket dannes hermed, ved at blive en del af en helhed og samtidig ved at kunnesesigselvsomendel etindivid(hammershøj,2014:7).dennedannelse forståssomenproces,hvorindividet træderind ienstørreforestillingsverden fællesskabet,vedat trædeudover sinegenforestillingsverden individets,og dannelsen sker så, når individet erfarer at han eller hun har ændret på sin 14

16 forholdelsesmåde, det vil sige, har ændret sin forestilling om sig selv og sin omverden(hammershøj,2014:7). DeterHammershøjs(2014)definitionafdannelse,somvivilgørebrugafivores projekt, for at muliggøre en videre diskussion af vores analyse, gennem dette dannelsesbegreb. Metodologi& Som sagt har vi begge været på højskole og dette har derfor indflydelse på de forforståelser, vi er gået til vores felt med. At vi begge har haft overvejende positive oplevelser, i forbindelse med vores højskoleophold, har afgørende betydningforvoresmotivationomkringdetteprojekt. DerudoverharMetteselvgåetpåTestrupHøjskole,somvibenyttersomcaseog dette har yderligere betydning for vores forforståelser af feltet; og dette vil vi uddybeisenereafsnitompositionering. Vivilførstgiveetindblik,ivorespersonligeprocesmedprojektetogendybere indsigt,indivoresmetodologiskeovervejelser. Vores&proces& Vistartedemedendrømomatskriveetprojektsomvaranderledes.Vihavdeen drøm, om at skrive om utopier og var i den forbindelse opsat på at skrive om højskolen, som repræsentant for alternative læringsrum, altomfavnende i forhold til personlig og faglig udvikling. Vi startede med et pilot;besøg på TestrupHøjskoleovertodage.Herhavdevientankeom,atvivilleankommetil skolen uden at have læst en masse teori på forhånd og uden at have en masse forud antaget holdninger til Højskolen, andet end vores egne personlige erfaringermedatgåpåhøjskole,somvinedskrevindenbesøget,foratgøreos selv bevidst om hvilke forforståelser, som vi havde af højskolen (Bilag 1). Besøgethavdetilformålatinspirereosogtilathjælpeosmedatfindeetfokus foropgaven.vivartreigruppentilatstartemed,meneftervorespilot;besøgpå Højskolen, valgte vores tredje mand at løsrive sig fra gruppen, da han havde fundet et andet fokus end os andre og ikke brændte for Grounded Theory tilgangentilfeltarbejdet. 15

17 Det var først efter vores pilotbesøg, at vi blev vi opmærksomme på, at vores tilgangtilfeltetlagdesigmegetopafgroundedtheory.derfordykkedevinedi GroundedTheoryoglodosinspirereaftilgangentilfeltet,somvigjordebrugaf påvoresvidereplanlagteopholdtpåtestruphøjskole.opholdetstraktesigover enlilleuge,søndagtilfredag,ogskulleudgørevoresendeligeempiritilopgaven. Vores udgangspunkt startede med at være en nysgerrighed på rammerne, pædagogik, dannelse og læring på Højskolen. Vi valgte at afgrænse vores observationsarbejdetilundervisningssituationernepåskolen,dadissefyldtede flesteaftimerneidøgnetpåhøjskolenogatdettevillehjælpeosmedathaveen struktur over vores observationsområder og til at afgrænse de tidpunkter af døgnet,hvorviskulleobservere.dettevarviderevigtigtforos,daviskullevære ifeltetdøgnets24timer(bilag2). Undervejs på opholdet gennemgik vi flere mulige tilgange til vores opgave og fandtviderefremtilvoresendeligeproblemformulering,medøjefordensociale interaktion mellem lærer og elever. Dette bekræftede os i, at vores induktive tilgangtilfeltet havdeværetgivende. Vores fokus landede på kulturen frem for pædagogikken på højskolen, som var vores første indskydelse. Vores opgave lå nu i at begrebsliggøre, hvordan vi forstod og ville gøre brug af kulturbegrebet, for derigennem at kunne forstå, hvordanbegrebetprægerdensocialeinteraktionmellemlærereogelever. Denhermeneutisketilgangtilvoresopgavekomaf,atvihavdevalgtatarbejde fortolkende og analyserende på vores empiri. Clifford Geertzs (1973), som vi introducererisenereafsnit,semiotisketilgangtilkulturbegrebetvarinteressant for os, da han fokuserer på kulturen som et flydende fænomen, der hjælper mennesketmedatskabeforståelseaf;ogkompetencernetilatnavigereiverden omkring det. Dette stemmer overens med vores egen tilgang til feltet, samt højskolernesgrundværdier. Vimåttederefterhaveetmetodiskværktøjtilatgåtilvoresempirimedogher fandt vi afklaring ved hjælp af Billy Ehn og Orvar Löfgrens bog; Kulturanalyser (2006). Denne bog hjalp os med at sætte nogle søgekriterier for den empiri vi ville anvende i analysen, med disse søgekriterier, kunne vi gå til vores mange siders data med. Dertil måtte vi definere hvordan vi forstod dannelse, for endvidere at kunne skabe en diskussion ud fra vores analyser. Her fandt vi en 16

18 tilgængelig og meningsgivende forståelse gennem Hammershøjs (2014) definitionafdannelse. Voresoplevelseaffeltarbejdetogviderefortolkningsarbejde,harvistsigatvære enutroliglærerigprocesbådefør,imensogefter. Positionering&og&hvordan&vi&positionerede&os&i&feltet& I nedenstående afsnit, vil vinukortredegøreforvorespositionering, som feltarbejdere. Dette vil vi gøre ved hjælp fra Martyn Hammersley & Paul Atkinsons bog; Ethnography:% principles% in% practice (1995), med den hensigt at tydeliggørevoresmetodologiskeovervejelserifelt;opholdetpåtestruphøjskole ogomhvordanvipositioneredeosselv. Hammersley & Atkinson (1995) argumenterer for hvordan den type data, feltarbejderen får ud af feltarbejdet, afhænger af relationen mellem feltarbejderen og feltet. Folk i feltet tillægger feltarbejderen roller, for selv at kunnetilpassesigsituationen(hammersley&atkinson,1995:80).dervilaltid være forskel på feltarbejderens intentioner og feltets forventninger og derfor Hammersley & Atkinson (1995) kalder folk i feltet, for gatekeepers. Disse gatekeepers bedømmer og afgør hvorvidt feltarbejderen har adgang (Hammersley&Atkinson,1995:81). Vi blev eksempelvis kaldt antropologer af eleverne på højskolen, da det åbenbartvardet,deforbandtmenneskerderstudereretfeltsomværende.her oplevede vi selv at tage afstand fra denne rolle som antropolog og dermed en skarpopdelingaf dem og os. Vibestræbteospåatomtaleosselv,somværende blot RUC studerende, da vi ikke ønskede at vække alt for meget opsigt eller forstærkeafstandenmellemosogdem.davikomigenandengang,varderflere dersagde;velkommen%tilbageogvihavdeenoplevelseraf,atdeflesteafeleverne oglærernevarbevidsteomvorestilstedeværelse. Feltarbejderenvilligeledesopleveatmangeelementerspillerindiforholdtilde karakteristikafolkifeltettillæggerfeltarbejderen.detkanbådeværetingman tager for givet fixet, såsom køn, alder og race, men også pålagte kategorier. Dissepålagtekategorier,somforeksempeldetatviblevkaldtfor antropologer, 17

19 afhængeraffeltetogfeltetsdiskurseromkringmåderatseetmenneskepå,som sættesidissekategorier(hammersley&atkinson,1995:92). Når vi snakker om at studere mennesker, påpeger Hammersley & Atkinson (1995), at det er et følsomt felt at arbejde i. Feltarbejderen kan, alene ved sin tilstedeværelse, fremstå provokerende og ved at spørge ind til deltagernes livsverden, fremstå grænseoverskridende. Det gælder om at kunne læse situationerne, menneskerne og få opbygget en tillid mellem feltarbejderen og deltagerne(hammersley&atkinson,1995:82). Hammersley&Atkinson(1995)fortælleratdeltagerneifeltet; ( )they%will%often%be%more%concerned%with%what%kind%of%person%the%researcher%is% than%with%the%research%itself.%they%will%try%to%gouge%how%far%the%ethnographer%can% be%trusted%( )The%management%of% personal%front %( )is%important%here.( ) much%thought%must%be%given%by%the%ethnographer%to% impression%management (Hammersley&Atkinson,1995:83) Vi har som feltarbejdere tænkt meget over, hvilke indtryk vi gav og hvilke signaler vi sendte, i vores tilstedeværelse på Testrup Højskole. Dette indebar beklædning,måderattalepåogdetkanifølgehammersley&atkinson(1995), være en god ide at finde måder at tilpasse sig den sociale diskurs i feltet. Vi besluttede hjemmefra at vælge at tage tøj med, som er vores hverdagstøj, men somerrelativtneutraltifarveroganstændighed.visørgedeforikkeatbenytte akademiske termer, når vi snakkede med eleverne og forsøgte at spejle deres kropssprogogmådeattalepå,forderigennemattilpasseosdensocialediskursi feltet. Ligeledes påpeger de, at der altid vil være en opstartsfase, som handler om at vinde tillid (Hammersley & Atkinson, 1995: 84). Her hjalp det os at vi havde væretpåvorespilotbesøgpåhøjskolen,somgjordeatelevernehavdemulighed foratkunnegenkendeos,davikomandengangogfulgtedemtættere. Der er ifølge Hammersley & Atkinson (1995), ingen opskrift på hvordan man vinder tillid i diverse felte, men man skal som feltarbejder have en høj grad af bevidsthed om selv;præsentation (Hammersley & Atkinson, 1995: 87). Vi forsøgteatværeopmærksommepåeleverneoglærernessignalertilos,forikke at komme til at overskride deres grænser. Vi bestræbte os på at læse 18

20 situationerne og spejle de mennesker vi ville snakke med i kropsholdning og måde at konversere på, når vi talte med dem og starte med noget small talk, indenvigikoverivoresundersøgelsesspørgsmål. Detkangivemeningattrækkepåegneevnerogdervedoptrædemereautentisk, dette eksemplificerer Hammersley& Atkinson(1995), med en mandlig forsker som spiller fodbold med nogle drenge i Liverpool, for at komme ind på livet af dem(hammersley&atkinson,1995:88). DogunderstregerHammersley&Atkinson(1995),atdetforpligteratinteragere med deltagere i feltet, for hvis man pludselig melder sig ud igen, kan det have konsekvenserforrelationerneogforventningernetilhinanden;feltarbejderog deltagerneifeltetimellem.såmanskalsomfeltarbejderpassepåmed,hvadman tilbyder deltagerne i feltet og sørge for at søge de uformelle ikke;krævende situationer til at danne tillid eventuelt over small talk (Hammersley & Atkinson,1995:89). Vi var meget påpasselige de første tre dage, med ikke at interagere for meget medeleverneogdannerelationer,ihåbomatdenemmerekunnesebortfraos, nårviobserveredepåderesundervisning.førstveddesidstetredage,begyndte vi at indlede samtaler med eleverne. Dette var dog ikke tilfældet i vores interaktionenmedlærerne,hervarvimereafslappedeogdirektefrastart. Vibrugtevoresevnetilatsocialisere,somenmådeatkommeisnakmedbåde lærerer og elever. Dette gjorde vi ved at have en inviterende adfærd, vi søgte øjenkontakt og havde et åbent kropsprog, hvilket resulterede i at flere elever spurgte ind til vores interesser og håb med vores projekt, hvad vi skulle bruge voresnotertilogegentligfikudafatobservereogværepåhøjskolen.viforsøgte at svare så ærligt som muligt, for at understrege det faktum, at vi ikke ville udstilleeleverneellerhavdeandennegativagendamedvoresfeltarbejde.denne tilgang til de unge, oplevede vi som havende en tillidsskabende effekt, da eleverneoftekomigenforatsnakke. Somfeltarbejderskalmanværeopmærksompå,hvormegetselvafsløringderer passende altsåhvormegetmandelerudafsigselv,iforholdtilsinindsamling af data. Feltarbejderen kan ikke forvente ærlighed fra folk i feltet, hvis ikke 19

21 feltarbejderen selv optræder ærlig(hammersley& Atkinson, 1995: 91). Derfor sørgede vi for, som tidligere nævnt, ikke at være hemmelighedsfulde omkring vores feltarbejde og intentioner med vores tilstedeværelse. Vi startede måske med at indlede en samtale om Københavnoguddannelse,forderefteratlede samtalen over i højskolelivet, for til sidst at ende i at spørge ind til deres personlige oplevelser med at gå på Højskolen og specifikt omkring lærer;elev forholdet.visvaredeoprigtigt,nårelevernespurgtetilos,menforsøgteatholde fokus fra vores egne holdninger og oplevelser, da vi ikke ville farve elevernes svar. Her var lærerne nemmere at gå til, da de glædeligt fortalte, hvordan det varatværehøjskolelærer,ogsåversusandreuddannelsesinstitutioner. Der vil være fordele og ulemper ved at være mand, kvinde, ung, ældre, af en bestemtetnicitet,afenreligiøsoverbevisningoglignende,idiversekontekster. Hammersley&Atkinson(1995)påpeger,atdetnoglegangekanværeenfordel atværeenyngrefeltarbejder,fordimankan brugesinalder tilatsættesigselvi en form for hjælpeløs position; og derved få adgang til mere. Med alder følger nemligvisseuskrevneregler(hammersley&atkinson,1995:97;98). Eftersom vi er henholdsvis 26 ; og 33 år, tidligere højskoleelever, samt studerende,menerviathavehaftgodeforudsætningerforatrelatereostilbåde lærerneogelevernepåtestruphøjskole. ( ) it% is% important% requirement% of% ethnography% that% we% suspend% a% wide% range% of% common3sense% and% theoretical% knowledge% in% order% to% minimize% the% danger% of% taking% on% trust% misleading% preconceptions% about% the% setting% and% the% people% in% it (Hammersley & Atkinson, 1995: 101). Der er, som ovenstående citat understreger, forskel på forud antagende tanker om feltet og feltet selv, det er ikke som en bog der læses. Det kan være svært at sætte sig udover almene observationer,hvismansomfeltarbejderarbejderiegetfelt foreksempelhvis vi skulle studere Roskilde Universitet som institution, ville det være svært at sætte sig udover vores kendskab og det hverdagsliv vi forbinder Roskilde Universitetmed.Fortitenderfeltarbejderenmedatse,det manplejeratse og detkanværesværtatindtageennyrolle(hammersley&atkinson,1995:103). 20

22 Da vi begge har gået på højskole og Mette endda på Testrup Højskole, er det nødvendigtatunderstregeatvi,førvoresfeltarbejde,bestræbteospåatgøreos vores forforståelser bevidst ; i håb om at kunne observere højskolelivet så nøgterntsommuligt.detteeftervivedførstebesøgopdagede,atdervarforskel påhvadmajasåoghvadmetteså,idetsomerdagligdagenpåtestruphøjskole. VioplevedeatderforMettestadigvarindgroedenaturligeselvfølgeligheder,da hun kender til skolens rutiner, ritualer og enddanogleafunderviserne.derfor sørgede vi også for at observere sammen på noget af undervisningen, for at få forskelligeblikkepåogdervedfåetmerenuanceretbilledeaf,hvadderforegåri undervisningen. Hammersley & Atkinson (1995) nævner de forskellige måder at være feltarbejderpåifeltetsom,totaltobserverende,totaltdeltagendeogdetimellem, samt hvilke konsekvenser der er ved hvilke metodiske valg (Hammersley & Atkinson, 1995: 104;105). Der er tilmed stor forskel på forventningerne til en deltagende feltarbejder fremfor en observerende feltarbejder, som sidder i hjørnet, i forhold til hvad der af feltet forventes af denne feltarbejder i den socialepraksis ogigen,forpligterdetatgåtilfeltetpådenpræmismanvælger (Hammersley&Atkinson,1995:108). Decisions%about%the%sort%of%role%to%adopt%on%a%setting%will%depend%on%the%purpose%of% the%research%and%the%nature%of%the%setting%( )%Fortunately,%shifts%in%role%can%often% be%made%over%the%course%of%the%fieldwork(hammersley&atkinson,1995:109). Vi valgte de første tre dage at være fuldt observerende i undervisningen på højskolen, da vi var inspirerede af Grounded Theory, men som dagene skred frem og vi fandt vores problemformulering, gav det mening at begynde at søge uformellesamtalermedeleverneoglærerne;omkringderesopfattelseaflivet påhøjskolen,undervisningssituationerneogderesoplevelseafrelationenlærer; elevimellem.vivardogstadigfuldtobserverendeiundervisningerne. Vælgermansomfeltarbejderatværeobjektivobserverende,kandetblivesvært at forstå de deltagendes perspektiv og man kan misforstå den observerede adfærd.derimodkandeltagendeobservationfarvedata forståetsådanatman bliver revet med og glemmer at holde en professionel distance(hammersley& Atkinson, 1995: 109;110). At vi startede observerende og endte med at søge 21

23 samtaler, gjorde at vi havde fik en forståelse af livet på Højskolen, som samtalerne hjalp os med at folde ud forstået sådan, at eleverne og lærernes personligeholdninger,gavosdetindblikideresperspektiver,somviikkeville havefåetvedkunatobservere. Ser man ikke konsekvenserne for ens forskning ved for eksempel, at man som feltarbejder bliver inkluderet mere af deltagerne ; måske begynder at bygge venskabermeddeltagereifeltet,kanmankommetilat over;rapportere altså glorificereforskningen(hammersley&atkinson,1995:111).detmenerviikke atviendtemed,daviblandtandetikkesocialiseredemedeleverneidereshuse, togmedpåhusgruppeturellerdeltogiandresocialesammenhæng.vioplevede selv, at vi lykkedes med at holde vores observationer så nøgterne som muligt i undervisningerne. Feltarbejderenskalbesiddeenhvissocial;ogintellektueldistancetilfeltet,for det er i denne distance der sker det egentlige analytiske arbejde. Forsvinder følelsen af at være en fremmed, er det ikke godt man skal konstant være opmærksom og aldrig for komfortabel i feltet (Hammersley & Atkinson, 1995: 115). Hammersley & Atkinson (1995) beretter en historie fra en forsker, som siger;i%began%to%notice%that%events%where%escaping%me,%the%significance%of%which%i% did% not% realize% until% later% (Hammersley & Atkinson, 1995: 115). Føles det som feltarbejder for nemt at være i feltet, skal man som feltarbejder i gang med at stillesigselvrelevantespørgsmål eraltindhentetnu?formankanaltidblive ved,menlinjenskaltrækkesetsted.hvadkunneellersliggetilgrundforfølelsen afathavedetfornemt?undgårmansituationer?harmanmistetrelationentil personerne? Er man begyndt at blive doven? (Hammersley & Atkinson, 1995: 116). Vioplevedeselvathaveindhentetdenmængdedatavikomefter,islutningenaf ugen.vibegyndteathavesværtvedatfindenogetnytivoresobservationeraf undervisningerne og kunne godt mærke, at vores ressourcer var ved at være brugt op. Vi oplevede ikke at vi mistede relationerne, tvært imod, kunne vi se hvordandebegyndteatblivestærkeremellemos,lærerneogeleverne.vihavde 22

24 en deadline der hed søndag til fredag, så dette gjorde også at vi helt naturligt havdeenafslutningpåvoresfeltarbejde. Kritisk&refleksion& Vierbevidsteomatvoresempiri;indsamlingerenafspejlingafvores,Mette& Majas, blik i feltet forstået sådan, at vi hver især, har observeret ud fra egen oplevelseafverdenomkringosogderforikkeharfåetaltmed.$ For eksempel er vi overvejende positivt indstillede overfor højskolen, som institution og denne indstilling farver i høj grad vores evne til at forholde os kritisk. Vi har i vores feltarbejde været komfortable, i den forstand at vi har kendt til højskolelivet og nogle gange ikke har været lige så observante, som vi kunne have været. Vi skulle ikke arbejde lige så meget for at få adgang til feltet, da lærerne kendte Mette og vi derfor fik et større råderum. Det har været nemt, måskefornemtogderforharviikkefåetligesåhøjengradafnyindsigt,somvi kunnehavefåetpåen,forosbegge,fremmedhøjskole. Samtidigt har vi andre gange overtænkt vores adfærd og måde at håndtere situationer på, hvilket både har betydet, at vi har misset situationer og ageret uhensigtsmæssigt i dem. Da vi for eksempel blev spurgt, om vi ville spille bordtennis med to mandlige elever, havde vi svært ved at sige nej og havde en masse skrubler omkring, hvor vidt vi måtte spille spil med eleverne, da vi konstantvaropmærksommepåvorespositionering. Vivarbevidsteomatvorespositionering,somudefrakommendeogdetfaktum atviikkevarendelafhøjskolen,harbetydningforvaliditetenivoresempiri.vi har haft uformelle samtaler med både lærere og elever, med den hensigt at udfordrevoresegneobservationerogfånogleafdeltagernesegneperspektiver indovervoresforståelseafdata.vikandogikkevide,omhvorvidtdeharsvaret ossandfærdigtelleromdesvaredeudfrahvad,detroedevisøgte,atdeskulle svare. Vierselektiveivoresanalyseoghiverdesituationerfrem,somvi,MetteogMaja, finderrelevanteforopgavenogdermederdetvoresprægpåundersøgelsen,der bliversynligianalysen. 23

25 Faldgrupper& Vi vil i følgende afsnit fremskrive hvilke faldgrupper, der kan have været omkringvoresfeltarbejdepåhøjskolen.detteforatudviseenforståelsefor,at disse faldgrupper, kan have indflydelse på den data, vi har fået ud af vores feltarbejde på Testrup Højskole. Vi har nedenfor inddelt faldgrupperne i overskrifter. $ Individuelle$observationer$ Viharobserverethverforsigdeførstetredagepåhøjskolen.Detteharhaftden konsekvens,atdisseobservationervilværeensidige.dervilaltidværedata,man som enkelt person ikke får med, grundet egne ressourcer eksempelvis at vi, mensvoresfokusvarpåatskrivened,ergåetglipafrelevantnyempiri.videlte osop,bådeforikkeatsiddeformangeogobserveresamtidigtogforatnåudtil såmangeforskelligefag,sommuligt. Vi$kommer$med$en$agenda$ $søger$et$fokus$ Vi er studerende fra Roskilde Universitet og har med vores feltarbejde haft en dagsorden, der handlede om at skildre en hverdag og at udforme en undersøgelseafetemne,derforsøgteviautomatisketfokuspåhøjskolen.selv om vi gik til feltet inspireret af Grounded Theory, har vi i feltet været farvet af vores tanker fra opstartsfasen, som handlede om alternativ læring, utopier og dannelse. Vi kommer ikke uden om, at vi ikke kan have været helt neutrale i voressøgenefterdata. Valg$af$fag$ Vikunneikkenåudtilalundervisningenogharderformåttevælgenoglefagfra. Dennefravælgelseaffag,varfarvetafvoresforforståelseaf,hvadundervisning er;idenforstandatvivalgtemerefysiskudøvendefag,såsom aikido og krop; og bevægelse fra. Dette har betydet, at vi så gik glip af eventuelle alternative læringsrumpåhøjskolen.detharogsåhandletomvorespersonligegrænserfor, hvad vi selv som elev, ville finde passende og hvad vi som observatører, havde 24

26 detkomfortabeltmed.fageneviharafgrænsetostilatobservere,erafforskellig karakter forståetsådanat,vibådeharbestræbtospåatobserveredekreative fag,somforeksempelteater,billedkunstogmusik,samtdemereteoretiskefag, somforeksempelfilosofi,skrivelinjeoglivsfilosofi.vibenytterdisseforskellige fag,daderepræsentererdenbredteafforskelligetyperaffag,somerendelaf TestrupHøjskolesskema. Eks[højskolegængerne$ Enandenfaldgruppeerdet,atvibeggeharværetpåengrundtvigskhøjskolefør og at Mette selv har gået på netop Testrup. Nogle af lærerne kunne genkende Metteogdetgjordedetnemtiforholdtilvoreskoordineringogdetatfålovat arbejdeogovernattepåhøjskolen. Faldgruppenliggerheri,atvibeggekendertil livetpåenhøjskole ogformette athunvarfamiliær,specifiktmedtestruphøjskole.viharderforikkepåsamme måde haft øje for det partikulære, som en person, som aldrig har gået på en højskole, ville have. Samtidig har Mette haft endnu mindre øje for det partikulære i feltarbejdet end Maja har, i kraft af hendes specifikke indsigt i højskolens daglige virke. Eksempelvis lagde Maja mærke til at der blev ringet med en klokke til middagsmaden, og dette var normalt i Mettes optik og blev derforregistreretsomselvfølgelighedformette.hvordetformajavarenspeciel hændelseathæftesigved. Afgrænsning$til$undervisningssituationerne$$ DetatvivalgteatgørevoresfeltarbejdeiundervisningssituationernepåTestrup Højskole, har medført at vi tillige har fravalgt alle de andre situationer, der udspiller sig på Højskolen, som for eksempel, måltider, fester og andre events, pausernemedmere.lærer;elevinteraktionenfinderihøjgradogsåstedudenfor undervisningsregi på Højskolen. De mere uformelle situationer er derfor ikke med i vores data og det gør, at vi har et blindt øje på alt det udenfor undervisningen.detkanhavehaftdenkonsekvens,atviharhaftsværtvedatse helheden i forhold til hverdagen på Højskolen, i vores indsamlede data, da undervisningenpåhøjskolen,somsagtkunerendelafhøjskolehverdagen. 25

27 Analyse&teori& Geertz&og&kultur&som&flydende&fænomen& VivilnuintroducereCliffordGeertz(1973)oghansforståelseafhvadkulturer. Dette gør vi for at kunne begrebsafklare, hvad vi mener med kultur og benytte dette i vores videre analyse af, hvordan vi i vores empiri ser højskolens kultur optrædeogprægedeltagerneifeltet. Geertz (1973) redegør for, i sit værk; The% Interpretation% of% Cultures, at der er mange meget forskellige måder at forstå kulturbegrebet på, afhængig af fra hvilken videnskabelig position man anskuer det. Disse forståelser strækker sig frakultursomlivsstil,enmådeatseverdenpå,enmådeattænkepå,atkulturer udfaldetafadfærd,ertillærtadfærdogmåderattilpassesigpå oghanmener atdeternødvendigtatvælgeénforståelseafhvadkulturer(geertz,1973:144; 145).Vivilinedenståendeskrivehansbudpåhvordanviskalforståkulturfrem. Geertz(1973)tilgangtilkulturersemiotisk detvilsigebaseretpåtegn; Believing,( )that%man%is%an%animal%suspended%in%webs%of%significance%he%himself% has%spun,%i%take%culture%to%be%those%webs,%and%the%analysis%of%it%to%be%therefore%not% an%experimental%science%in%search%of%law%but%an%interpretative%one%in%search%of% meaning(geertz,1973:145). Geertz(1973)påpegeratkulturetoffentligtbegreb,hvismeningderforvilvære varierende (Geertz, 1973: 152). Ifølge Geertz (1973), forstås kultur gennem tætte beskrivelser, thick% descriptions, og ikke gennem en teori om hvordan verden er og hvordan kultur ser ud (Geertz, 1973: 145). ( ) culture% ( )% is% a% context,% something% within% which% they% can% be% intelligibly% % that% is,% thickly% % described%(geertz,1973:153).afdetættebeskrivelserkanmandernæstafkode empirienogundersøgefrahvilketsocialtafsæt,dissekoderopstår(geertz,1973: 149).Bearbejdningafdata,vilværeetproduktaffeltarbejderensfortolkningaf dataogkanifølgegeertz(1973),ikkeværeandet(geertz,1973:154). A% good% interpretation% of% anything% % a% poem,% a% person,% a% history,% a% ritual,% an% institution,%a%society%3%takes%us%to%the%heart%of%that%of%which%it%is%the%interpretation (Geertz,1973:157).Vivil,somovenståendecitatunderstreger,aldrigkunnenå et facit i fortolkningsarbejdet af kultur, men vi vil kunne nå en forståelse for netopdet,somerfortolkningen(geertz,1973:161).herservihvordangeertz 26

28 (1973) også falder ind under den hermeneutiske paraply. Vi studerer ikke Højskolen, vi studerer i Højskolen og sådan skal vores empiri forblive på Højskolenspræmisser.Kontekstenmanstuderer,vilværeligesåforanderligsom objekternederiogkanderforikkeisoleres,derforunderstregergeertz(1973)at dererforskelpåatinsinuereogkonstatere,eftersitfeltarbejdeogatdenteori manudleder,skalforbliveforbundettilfeltetdetkommeraf(geertz,1973:163). Vi bestræber os i dette projekt på at afdække de strukturer, som ifølge Geertz (1973) tages for givet, men ejes af feltet og forsøge at give dem en stemme ; forstået sådan, at vi beskriver hvordan de kommer til udtryk. Vi har i vores observationerafundervisningenpåtestruphøjskole,bestræbtospåatarbejde meddet,somgeertzs(1973)vilbeskrivesomtættebeskrivelser,foratfåmest muligtudafvoresdataikodningsprocessen. Kulturen$i$kompleksiteten$$ Foratforklaremennesketogkulturendennerepræsenterer,skalman,ifølge Geertz(1973),kunnesekompleksiteterneidetalmene,somumiddelbartsyntes nemtogtydeligtatforstå.dissekompleksiteterskaldereftersystematiseresog denneproceskansigesatværegeertzs(1973) mantra forfeltarbejderens arbejde(geertz,1973:133;34). Der findes ifølge Geertz, en menneskelig natur der besidder uforanderlige love (Geertz, 1973: 34). Social klasse, alder, ritualer og sædvanelige handlinger, kan gøre at mennesker synes forskellige, men dette er ifølge Geertz (1973) ligegyldigt,nårviskaldefineremennesketsnatur.detsomeruniverseltomkring mennesketversusdetdererlokaltforankret,kanværesværtatskelne,menat sigeatdererforskelpådeto,menergeertz(1973)erusandt(geertz,1973:36). Geertz(1973)erikkeinteressereti,omenkonkurensfindesmellemforskellige kulturer,menmeneratdeteretproblematnogleforskereforsøgeratfådettilat sesådanud(geertz,1973:42).geertz(1973)erikkeudeiatvillegåkompliceret tilkultur,menblotgåtildeenkeltefelter,dadepåingenmådealligevelvilhave sammeforudsætninger,nårvisnakkerbiologi,psykeellersociologi.hanvilblot placerefaktavedsidenafhinandenogsehvaddetsåindeholder(geertz,1973: 41;42). 27

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser

Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser Indhold Forord... 3 Hvad er Forbløffende praksisser?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser... 5 Spørgsmål

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med. Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW Hej! Jeg hedder Vanessa Jensen, og jeg er ved at skrive mit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde på Aalborg Universitet i København.

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Professionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Professionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsdannelse på HF Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsrettethed som dannelse Det professionsrettede Nyt og gennemgående Fagenes anvendelse i relation til videre

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO

Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO Om observation og feedback Projektets model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Gode råd til praktikforløbet

Gode råd til praktikforløbet Gode råd til praktikforløbet Dette papir er gode råd fra tidligere studerende som har været i praktik. Papiret er til inspiration for studerende der skal er i praktik. Forslag til vejledning og vejledningens

Læs mere

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Sådan afdækker du problemer i en gruppe Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer,

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer, INVITATION LILLESKOLETRÆF 2018 Velkommen til Lilleskoletræf 2018. Hvad er det for et samfund, vi laver lilleskole i og lilleskole til? Hvad er det for fællesskaber og offentligheder, der omgiver vores

Læs mere

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Hvad bruger den excellente leder sin tid på? Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Seminar 1 Dag 2 AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 8.30 Velkommen tilbage Introduktion til Karl Tomm samt gruppeøvelse med spørgsmålstyper i f.t.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

HVAD KAN ANTROPOLOGER?

HVAD KAN ANTROPOLOGER? københavns universitet institut for antropologi HVAD KAN ANTROPOLOGER? GÅ UD OG GØR DIN NYSGERRIGHED TIL DIT ERHVERV - GOD ARBEJDSLYST DERUDE! Citat: Finn Kjær Jensen, adm. direktør hos Gemeinschaft A/S.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie

Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Åben skole og dannelse

Åben skole og dannelse Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere