21 ST CENTURY SKILLS T0 KOMMENTARER TIL ULF DALVAD BERTHELSEN: literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning Samfundslitteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "21 ST CENTURY SKILLS T0 KOMMENTARER TIL ULF DALVAD BERTHELSEN: literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning Samfundslitteratur"

Transkript

1 21 ST CENTURY SKILLS literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning Samfundslitteratur T0 KOMMENTARER TIL ULF DALVAD BERTHELSEN: 21 ST CENTURY SKILLS NIKOLAJ ELF: UDDANNELSESTÆNKNING MELLEM UNIVERSELLE IDEALER OG LOKAL PRAKSIS PH.D. OG LEKTOR VED SYDDANSK UNIVERSITET, INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER KASPER KOED: 21ST CENTURY SKILLS I EN DANSK UDDANNELSESKONTEKST PÆDAGOISK KONSULENT I CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER PÅ UCC

2 UDDANNELSESTÆNKNING MELLEM UNIVERSELLE IDEALER OG LOKAL PRAKSIS AF NIKOLAJ ELF 1 Med Ulf Dalvad Berthelsens introduktion Om det 21. århundredes kompetencer har vi fået en sober og kritisk diskuterende begrebsintroduktion og -diskussion på dansk til det, der internationalt blandt andet refereres til som 21 st century skills. Mange internationale konsortier konkurrerer og/eller kollaborerer tydeligvis om at definere en stor ambition for ikke at sige vision for fremtidens formål med uddannelse på overnationalt, ja, nærmest universelt niveau. Med den store tyske filosof og dannelsesteoretiker Wilhelm von Humboldt ( ) kunne man sige, at disse konsortier prøver at definere almendannelsen for det 21. århundrede. Jeg er dog ikke helt sikker på, at de forstår almendannelse og dannelse på samme måde som jeg. Tre forskellige begreber For eksempel er det bemærkelsesværdigt, at konsortierne mere eller mindre ukritisk veksler mellem at bruge begreberne færdigheder, kompetencer og dannelse. Berthelsen diskuterer også disse begreber i sin artikel, og der er god grund til at holde de tre begreber klart adskilt. Set fra et evalueringsperspektiv ville jeg f.eks. argumentere for, at: Færdigheder kan, med en stor portion omhu, måles og testes. Kompetencer er svært målbare, fordi de er så komplekse og situerede. Dannelse er decideret ikke-målbart, blandt andet fordi dannelse i så høj grad knytter sig til subjektive og identitetsbårne fortolkningsprocesser, der strækker sig over mange år. Dannelse er Berthelsens danske oversættelse af dét, Kereluik et al. syntetiserende kalder humanistic knowledge. Som det fremgår af Kereulik et al. s model2, refererer begrebet humanistic knowledge til så komplekse og forskellige fænomener som life/job skills, ethical/emotional ewareness og cultural competence. Men hvordan hænger disse tre begreber sammen, og kan det virkelig være dem, der samlet definerer humanistic knowledge, og som Berthelsen i artiklen oversætter til dannelse? Er der ikke nogen betydninger, der går tabt? Begrebet det 21. århundredes kompetencer er en temmelig luftig størrelse, som end ikke den bedste begrebsafklaring helt kan afklare og få ned på jorden. 1 Nikolaj Elf er ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber. Her forsker han i fagdidaktik (især modersmålsdidaktik), skrivedidaktik, it, medier og læring samt interkulturel pædagogik. 2 Se side 9 i Berthelsens artikel. 2

3 To udlægninger af et luftigt projekt Sagt mere kontant: Begrebet det 21. århundredes kompetencer er en temmelig luftig størrelse, som end ikke den bedste begrebsafklaring helt kan afklare og få ned på jorden. Vi er her i idealernes himmel, langt fra lokal undervisningspraksis. Og selve begrebet 21 st century skills er muligvis uoversætteligt og bliver let til en tvetydig størrelse ikke mindst når den skal oversættes til dansk-nordisk sprogbrug og uddannelsestænkning. Berthelsen argumenter på samme kritiske måde for, at der både er styrker og svagheder ved begrebet og hele forestillingen om begrebet. Jeg vil her supplere og kommentere hans betragtninger. Tesen er i al sin enkelhed denne: I bedste fald er forestillingen om det 21. århundredes kompetencer (som jeg herfra vælger at oversætte med betegnelsen skills, idet jeg følger Berthelsens overskrift) et vigtigt bidrag til uddannelsesfilosofien. I værste fald er det varm politisk luft, som måske dækker over noget andet og mere dubiøst. Lad mig uddybe og tage den positive udlægning først. Den positive udlægning Hvis vi skal betragte det 21. århundredes kompetencer som et positivt og vigtigt bidrag til uddannelsesfilosofien, er det fordi projektet forsøger at forstå fremtidens mål for uddannelse og gør det med inddragelse af væsentlige aktuelle uddannelsestænkere. Dermed bidrager projektet til det, professor emeritus Harry Haue i forbindelse med sin disputats om almendannelse i det danske gymnasium kalder ledestjerner. Ledestjerner kan (vej)lede uddannelsespolitikere og praktikere, der vil skabe et bedre samfund gennem skole og uddannelse (Haue 2003). Man kan således venligt sammenligne 21 st century skills-projektet med andre uddannelsesfilosofiske bidrag gennem historien. Man kan således venligt sammenligne 21 st century skills-projektet med andre uddannelsesfilosofiske bidrag gennem historien. Disse har været formuleret af enkeltindivider, og ikke af mere eller mindre anonyme konsortier, som dominerer vor tid. Historisk tænker jeg f.eks. på Immanuel Kants værk Über Pädagogik (1878 [1802]), hvori han opstiller pædagogiske principper for det moderne oplysningsprojekt, men fornuftigt nok samtidig antyder, at hvis man realiserer disse principper, vil der formentlig opstå utilsigtede konsekvenser. Jeg tænker derudover på den amerikanske filosof John Deweys berømte uddannelsesfilosofiske værk Democracy and Education (Dewey 1997 [1916]), som stadig er højaktuelt. Dewey udtænker her et alment og universelt uddannelsesprojekt for det videnssamfund, han allerede dengang vurderede kendetegnede tiden, dvs. et samfund, hvor vidensproduktionen var eksploderet, og hvor der blev akkumuleret mere viden, end der kunne og burde undervises i i skolen. Derfor var det centrale spørgsmål for ham: Hvad skal der undervises i? Hvorfor, hvordan og hvad er konsekvenserne af, at vi vælger at undervise i det ene og ikke det andet? Samme spørgsmål stiller også det nyere New London Group-projekt, som Berthelsen er inde på, også har inspireret 21 st century skills-projektet (New London Group, 2000). Men Berthelsen argumenterer for, at dette nye 21 st century skills-projekt udmærker 3

4 sig ved, i modsætning til tidligere, at være en uddannelsestænkning, der formulerer et uddannelsesprojekt for alle i samfundet. Det er en tvivlsom påstand. Det var også ambitionen hos Dewey, Kant og andre før og efter dem. Men de gjorde det ud fra andre udgangspunkter, der havde andre og ikke mindst i Kant og Deweys tilfælde bredere interesser end dem, jeg umiddelbart kan finde i 21 st century skills-projektet. Den negative udlægning Det fører mig til den negative udlægning af projektet. Berthelsen fortæller redeligt historien om, hvordan det 21. århundredes kompetencer har rødder tilbage til ingen ringere end præsident Ronald Reagan og siden har udviklet sig i tæt alliance med store amerikanske koncerner, som er optaget af markedets og kapitalens interesse i at få konkurrencedygtige medarbejdere i fremtiden. Det vidste jeg faktisk ikke, så tak for den oplysning den bekymrer! Berthelsen er selv inde på denne problematik, men mener dog, at den var en barnesygdom, som projektet nu er vokset fra, fordi det er blevet indlejret i bredere institutionelle interesser. Jeg er dog ikke overbevist. Blandt andet fordi der som sagt ikke skelnes skarpt mellem færdigheder, kompetence og dannelse, hvilket er en klassisk problematik i nyere utilitaristisk uddannelsesfilosofi, som vi f.eks. kender fra modersmålsdidaktisk forskning, dvs. forskning i f.eks. danskfaget i Danmark, svenskfaget i Sverige og engelskfaget i England (Sawyer & van de Ven 2006). Men også fordi, at formålet med uddannelse og læring, som fortalerne for det 21. århundredes kompetencer formulerer det, jo i høj grad retter sig mod uddannelse til arbejde. Jovist, der tales også om det humanistiske projekt, jf. Kereulik ovenfor. Men det forekommer at være ret formålsbestemt rettet mod nytte og arbejde i det globale markeds og de overstatslige institutioners interesse. Hvad med andre mulige formål med uddannelse? For eksempel uddannelse til selvrefleksion og identitetsudvikling? Hvad med andre mulige formål med uddannelse? For eksempel uddannelse til selvrefleksion og identitetsudvikling? Eller mere konkret: den unyttige, legende og æstetiske læsning og skrivning uden egentlig mål og med? Hvad med uddannelse til deltagelse i civilsamfundet, som vi med Habermas må forstå som et grundlæggende andet domæne end statens og markedets? Det tales der meget lidt om, når der forskes i det 21. århundredes kompetencer. Et etnografisk perspektiv Disse kort skitserede pro et contra om det 21. århundredes kompetencer, skylder jeg at sige, er formet af min baggrund som etnografisk literacy-forsker. Jeg har efterhånden en del års erfaring med at bedrive etnografisk skriveforskning. Denne forskning har indirekte haft fokus på mange af de aspekter, som fortalerne for det 21. århundredes kompetencer mener, er centrale: skrivning, brug af it-ressourcer, mødet med heterogene elevgrupper (se hhv. Elf 2014; Elf 2015; Elf, Beck & Winum 2016). Anlægger man et etnografisk perspektiv, vil man imidlertid ikke tage udgangspunkt i, hvordan en uddannelsesfilosofi eller en uddannelsespolitisk agenda kan ændre eller har ændret praksis. Man vil snarere eksplorativt spørge sig selv, hvordan undervisningspraksis har udviklet, vedligeholder og måske også videreudvikler sig af mange forskellige grunde knyttet til mange forskellige aktører. Det kan være afstedkommet af et udefrakommende pres, såsom det 21. århundredes 4

5 kompetencer og dét projekts aktører, men kan og vil sandsynligvis også være knyttet til andre dynamikker og aktører. Ikke mindst de aktører, der befinder sig i frontlinjen i uddannelsessystemet: lærere, elever og ledere på lokale skoler. I bogen Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse, som udspringer af forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed, se viser to kolleger og jeg, på baggrund af et 1-årigt feltarbejde på tre folkeskoler, at der i det danske folkeskolesystem har udviklet sig en ganske kompleks skrivepraksis på skoler og i alle fag, men også at der er relativt lidt didaktisk bevidsthed om denne praksis, bl.a. i forhold til fremkomsten af digitale teknologier (Christensen, Elf & Krogh 2014). Det er interessant set fra et 21. århundredes kompetencer-perspektiv, fordi det så at sige viser, hvor der kan sættes ind med videre udvikling lokalt, hvis man vil bevæge sig i retning af de kompetencer, der er formuleret på et helt andet og abstrakt makroplan. Men studiet viser også, at sådanne udefrakommende agendaer generelt har trange kår, at lærere typisk ikke identificerer sig med dem eller kan forbinde dem til deres praksis, og at det generelt er utrolig svært at forandre praksis også selv om man gerne vil som lærer. Hvordan kan det nu være? Det bedste svar er nok, at (skrive)praksis absolut ikke kun er medformet af politiske agendaer og styredokumenter, men også og i langt højere grad af en række andre kulturelle forhold og praksisser, såsom fag og deres århundredlange traditioner for måder at skrive på (det, vi i vores bog kalder lærerfaglige skrivepraktikker) og af den ungdom og mere alment livsverden, elever er en del af og går ind i skolen med (det, vi kalder elevskrivekulturer). Og endelig peger vi også på, at elevers identifikationer med skrivning er unikke og meget foranderlige. De er mildt sagt ikke nødvendigvis orienteret mod at forfølge det 21. århundredes kompetencer. Mod en ny nordisk uddannelsestænkning? Det fører mig til den sidste principiel indvending, jeg har mod det 21. århundredes kompetencer-projektet og for så vidt også har mod Deweys og Kants projekter. Alle er de udtryk for en stærkt universalistisk one size fits all-uddannelsestænkning. Altså en grundlæggende ide om, at hvis nogen blot udtænker den rette og passende uddannelsesfilosofi og omformulerer den til operationaliserbare mål i diverse kontekster, så vil tingene udvikle sig nærmest mekanisk fremadrettet derefter. Det er drømmen om den rene pædagogik. Men hvad nu hvis det er bedre og mere hensigtsmæssigt at udtænke og udvikle mere lokalt og regionalt baserede uddannelsestænkninger? Der er jo faktisk i disse år tendenser til, at man besinder sig på en revitalisering af en nordisk uddannelsestænkning, f.eks. gennem det nystartede Nordic Journal of Literacy Research. Tendensen ses også mere alment i forskning, der undersøger det nordiske grundlag. En sådan tænkning vil være informeret, men ikke nødvendigvis defineret af en international og global uddannelsestænkning. Og den vil besinde sig på det sprog, vi har udviklet til at tale om uddannelse, undervisning og læring med. For at tage et helt simpelt eksempel: I forbindelse med forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed, hvor bl.a. professor Gunther Kress sad i et internationalt sparringspanel, oplevede vi, at ordet faglighed er svært at forstå for angelsaksiske uddannelsesforskere. Men begrebet er helt centralt i den nordiske uddannelsestænkning, hvilket Kress opfordrede os til at holde fast i og dyrke videre. Men hvad nu hvis det er bedre og mere hensigtsmæssigt at udtænke og udvikle mere lokalt og regionalt baserede uddannelsestænkninger? 5

6 Pointen er, at et sådant lokalt/regionalt uddannelsessprog, som er tæt knyttet til en lang tradition for uddannelsestænkning og praksis, er udviklet i alle dele af verden. I et bredere undersøgelses- og udviklingsperspektiv ligger der en enorm akkumuleret kundskab i skoler og skolesystemers mangeartede skrivepraktikker og -kulturer. I stedet for at tænke uddannelsesfilosofisk, forstået på den universalistiske vis, kunne man se det som en væsentlig opgave for uddannelsesforskning og -politik at studere lokale praksisser uddannelsesantropologisk med henblik på at understøtte uddannelsespraksis og regional politikudvikling. Set fra et etnografisk perspektiv er opgaven ideelt set at udvikle en praksisinformeret uddannelsestænkning baseret på praksiskundskab, og ikke den anden vej rundt at formulere en uddannelsesfilosofi, som man mener, skal transformeres til praksis. Det er i høj grad risikoen med projektet det 21. århundredes kompetencer. Pointen er, at et sådant lokalt/ regionalt uddannelsessprog, som er tæt knyttet til en lang tradition for uddannelsestænkning og praksis, er udviklet i alle dele af verden. LITTERATUR Christensen, T.S., N.F. Elf & E. Krogh (2014). Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Dewey, J. (1997 [1916]). Democracy and Education: An Introduction to the Philosophy of Education. New York: The Free Press. Elf, N., S. Beck & H. Winum, H. (2016). Fra pædagogisk problem til didaktisk mulighed kursister med immigrantbaggrund. I S. Beck, D.R. Hansen & A. Piekut (red.), Forskning i og med praksis på VUC: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling. København: Unge Pædagoger: Elf, N.F. (2014). Teknologi, skrivekultur og skriveridentitet. I A. Skaftun, A.J. Aasen & P.H. Uppstad (red.), Skriv! Les! 2. Bergen: Fagbokforlaget: Elf, N.F. (2015). Multimodal kommunikation i interkulturelle pædagogiske praksisser. I P. Hobel, L. Zeuner & H.L. Nielsen (red.), Interkulturel pædagogik: Kulturmøder i teori og praksis. København: Upress: Haue, H. (2003). Almendannelse som ledestjerne: en undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning Odense: Syddansk Universitetsforlag. Kant, I. (1878 [1802]). Über Pädagogik. Langensalza: Beyer. New London Group (2000 [1996]). A Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures. I B. Cope & M. Kalantzis (red.), Multiliteracies: Literacy Learning and the Design of Social Futures. London: Routledge. Sawyer, W., & P.H. van de Ven (2006). Paradigms in Mother-Tongue Education. L1 Educational Studies in Languages and Literature, 7(1):

7 21 ST CENTURY SKILLS I EN DANSK UDDANNELSESKONTEKST - TIL HAMSTERHJULET ELLER TIL LIVET? AF KASPER KOED 1 Jeg har med stor interesse læst Ulf Dalvad Berthelsens historiske gennemgang af det 21. århundredes kompetencer i artiklen Om det 21.århundredes kompetencer fra arbejdsmarkedspolitik til allemandseje. Udover at være velskreven og let tilgængelig så summerer artiklen rigtig godt op på nogle af de, for mig, mest centrale temaer i forståelsen af 21 st century skills trukket ind i en dansk kontekst. Det vil sige spændingsfeltet mellem arbejdsmarkedslogikken og kompetencer til livet, forholdet mellem snævre og brede forståelser af dannelse og kompetence og den væsentlige pointe, at dannelse ikke er forbeholdt eliten og de få, men bygger på forestillingen om, at man som medborger kan tilegne sig de væsentlige kompetencer, der skal til, for at kunne begå sig bedst muligt i et globalt og digitaliseret samfund. Bevares, det er store ord, men er det ikke lige præcis det, der grundlæggende ligger i formålsparagraffen til den danske folkeskole? Alene af den grund vil jeg mene, at det er relevant at se nærmere på, hvorledes et fokus på det 21. århundredes kompetencer kan give mening i en skolekontekst. Jeg vil påstå, at Ulf Dalvad Berthelsen deler dette synspunkt, når han i sin artikel udtrykker sig således: Spørgsmålet er altså ikke, om vi som samfund og uddannere skal beskæftige os med 21 st century skills, men derimod hvordan vi bedst sikrer os, at vi ikke blot faciliterer tilegnelsen af grundlæggende viden og metaviden (jf. Kereluik et al. s model), men derimod faciliterer tilegnelsen af 21 st century skills i bredeste forstand. 2 Bevares, det er store ord, men er det ikke lige præcis det, der grundlæggende ligger i formålsparagraffen til den danske folkeskole? På Center for Undervisningsmidler (CFU) på professionshøjskolen UCC har vi netop arbejdet intensivt med at forsøge at praksisoversætte 21 st century skills til en form, der kan anvendes på skolerne og i kommunerne, bl.a. til at understøtte indsatser på it-strategiske områder, men også til at udvikle pædagogisk praksis med elevernes læringsstrategier i fokus. ITL Research og 21skills.dk Som det fremgår af Berthelsens artikel, så findes der flere forskellige forskningsbaserede konsortier, som har haft til opgave at afdække 21 st century skills (P21, ACT21S m.fl.). Vi har på CFU valgt at se nærmere på ITL Research forskning 1 Kasper Koed er pædagogisk konsulent i Center for Undervisningsmidler på UCC. Her har han ansvar for rådgivning og vejledning i valg og brug af læremidler til grundskolen. 2 Se side 17 i Berthelsens artikel. 7

8 på området, fordi man her primært har fokuseret på arbejdet med 21 st century skills i en uddannelsesmæssig kontekst. Det vil sige, at der i forlængelse af selve forskningsprojektet er blevet udviklet et didaktisk design, en taksonomisk model (rubrics eller nøgler på dansk), til at understøtte et systematisk fokus på disse kompetencer i udviklingen af konkrete læringsaktiviteter. I CFU har vi henover de seneste tre år gjort følgende: 1 Først oversatte vi nøglerne, de forskningsbaserede begreber og definitionerne bag taksonomien, 2 dernæst afprøvede vi disse i en del skoleprojekter, 3 og til sidst udviklede vi websitet som er en gratis ressource til primært grundskolen. Det vil være for omfattende her at redegøre for dette arbejde, men jeg vil alligevel gerne vise jer disse illustrationer af taksonomierne. 8

9 9

10 Kilde: 21skills.dk. Har I lyst til at vide mere, så gå på jagt i denne video, som dels præsenterer vores fortolkning af ITL-værktøjet, dels gennemgår én af de seks nøgler (kollaboration) eksemplarisk. Se også denne video fra sitet 21skills.dk, som indeholder en generel introduktion til det 21. århundredes kompetencer. Praksisafprøvninger Hvad kan dette fokus på det 21. århundredes kompetencer så bidrage til? Jo, det er vores erfaringer gennem praksisafprøvninger, at hvis man arbejder målrettet med disse kompetencer i nogle forpligtende professionelle læringsfællesskaber, så kan det bidrage med et systematik og fælles sprog i arbejdet med elevernes alsidige udvikling. Derudover kan det bidrage til balanceringen mellem elevernes faglige kompetencer og almene kompetencer. I princippet er der jo ikke tale om nyt stof, eftersom den danske lærerstand har beskæftiget sig med eksempelvis samarbejde, problemløsning og innovation i mange år, men vores erfaring viser, at systematikken 10

11 Med andre ord kan et systematisk arbejde med det 21. århundredes kompetencer være med til at kvalificere lærerens planlægning og evaluering af læringsaktiviteter samt bidrage til et fælles sprog og et værktøj til at se tegn på progression, også i de mere brede og almene kompetencer og det at udvikle et forpligtende fælles sprog omkring arbejdet med kompetencerne er relevant og brugbart for både ledere og det pædagogiske personale. Pointen er nok særligt stærk i disse tider, hvor der både lovgivningsmæssigt og i praksis er meget fokus på fag-fagligheden. Med andre ord kan et systematisk arbejde med det 21. århundredes kompetencer være med til at kvalificere lærerens planlægning og evaluering af læringsaktiviteter samt bidrage til et fælles sprog og et værktøj til at se tegn på progression, også i de mere brede og almene kompetencer. Elevernes læreproces i centrum Vores erfaringer fra skoleprojekter viser også, at arbejdes der målrettet med nøglerne og taksonomien som udgangspunkt for planlægning og evaluering af undervisningen, så fordrer det i højere grad, at elevernes læreproces sættes i centrum, at der tages afsæt i arbejdet med elevernes læringsstrategier, og at det gøres transparent og synligt, hvad eleven bliver vurderet ud fra og bliver målt på. Det er med andre ord fuldstændig afgørende, at eleverne bliver inddraget og selv tager værktøjet i brug og dermed bliver aktive medspillere i processen. Derfor er det også vigtigt, at nøglerne og taksonomien, som en del af den indledende proces, bliver oversat til elevsk. På sitet 21skills.dk har vi lagt et bud på, hvordan man kan gøre det. Det er måske lidt paradoksalt, at jeg her bruger en del krudt på at fremhæve systematik, struktur og måling i en sammenhæng, hvor de bløde fagligheder er i centrum, men jeg gør det netop for at sætte spot på vigtigheden af det systematiske arbejde med disse kompetencer i skolens formelle læringsrum, så de ikke drukner i fagenes fest, teaching to the test og ensidigt fag-fagligt fokus. Jeg er slet og ret ude i en kulturprovokation! Som lærer er man på evig søgen efter de gyldne øjeblikke: der, hvor man rammer guldåren og meningsfuldt får koblet skolens formelle læringsrum sammen med elevernes virkelighed uden for skolen. Det er min opfattelse, at der potentielt er lettere adgang til disse øjeblikke, hvis man tør frigøre sig en smule fra fagenes egenart og i højere grad stille skarpt på elevernes læringsstrategier og på en bredere Det er med andre ord fuldstændig afgørende, at eleverne bliver inddraget og selv tager værktøjet i brug og dermed bliver aktive medspillere i processen. 11

12 forståelse af kompetencer og dannelse. Nøgleordene bliver her: relevans, autencitet, motivation, synlighed, kollaboration, problemløsning og tværfaglighed. og det er både til hamsterhjulet og til livet Vil du vide mere om 21 st century skills? Se f.eks. videoen Rethinking learning: The 21 st Century Learner : com/watch?v=c0xa98cy-rw Læs mere på literacy.dk literacy.dk er Nationalt Videncenter for Læsnings og Samfundslitteraturs site om literacy

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udvikling af multimodal praksis i skolen

Udvikling af multimodal praksis i skolen Udvikling af multimodal praksis i skolen Af Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, UCC Her skal belyses hvorledes der kan udvikles en multimodal praksis i skolen som medtænker børns uformelle,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Kollektive vejledningsformer

Kollektive vejledningsformer Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning

Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere