REFERAT. Møde i Bestyrelsen. Gør tanke til handling VIA University College

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested Campus Herning, Birk Centerpark 5, 7400 Herning, Auditorium A, Bygn. A Mødetidspunkt Den 8. februar 2016 kl. 12:30 Deltagere fra Bestyrelsen Peter Sørensen (formand) Jørgen Nørby Poul Erik Christensen Morten Ballisager Peter Stampe (deltog under punkt 1-4) Berit Eika Thor Jensen Jens Eistrup Keld Bach Nielsen Lars Goldschmidt Ingelis Sander Stine Rossen Møller (afbud) Palle Lynggaard Würtz Kristel Mari Skorge Bente Alkærsig Rasmussen Deltagere fra ledelsen: Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre og sekretariatschef Anders Leth Jensen REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen Referent: Elvir Maleskic Dato: 9. februar 2016 J.nr.: U Ref.:EM 1/11 Gæster Chef for VIAs Juridiske enhed Pernille Halling-Overgaard deltog under punkt 3. Rigsrevisor Lone Strøm og kontorchef Tina Mollerup Laigaard, Rigsrevisionen, deltog under punkt 4. Afbud Stine Rossen Møller Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden (1 min) 2 2. Referat af bestyrelsesmødet den 7. december 2015 (1 min) 2 3. Ansættelse af rektor i VIA (30 min) 3 4. Møde med Rigsrevisor Lone Strøm (45-60 min) 4 5. Evaluering af bestyrelsesarbejde (45 min) 4 6. Justering af udviklingskontrakten - nyt mål om øget regionalt vidensamarbejde (5 min) 6

2 7. Godkendelse af rektors resultatlønskontrakt 2016 (10 min) 6 2/11 8. Lukket punkt Forbindelsesvej fra Dusager til Hedeager ved Campus Aarhus N (5 min) Kvalitetsarbejde i VIA, herunder status på Institutionsakkreditering (5 min) Orientering om projekt Balance i VIAs økonomi 2019 (10 min) Videnregnskab 2014 (5 min) "Mere viden om VIA", et tilbud til bestyrelsesmedlemmer (5 min) Eventuelt 10 Punkt 1 - Godkendelse af dagsorden (1 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Det indstilles, at Bestyrelsen godkender dagsordenen. Beslutning Dagsordenen blev godkendt. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Stine Rossen Møller Punkt 2 - Referat af bestyrelsesmødet den 7. december 2015 (1 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Referatudkastet har været i høring pr. . Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet, som anses som godkendt. Det indstilles, at Bestyrelsen undertegner referatet. Beslutning Referatet blev undertegnet.

3 Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Stine Rossen Møller 3/11 Punkt 3 - Ansættelse af rektor i VIA (30 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Af institutionens vedtægt 10, stk. 1 fremgår, at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Harald Mikkelsens åremålsperiode udløber den 31. august 2016, og der er ikke hjemmel til at forlænge Harald Mikkelsens ansættelse, da hans ansættelse allerede er blevet forlænget en gang. Bestyrelsen besluttede derfor på bestyrelsesmødet den 7. december 2015, at stillingen som rektor skulle slås op, og godkendte i den forbindelse en procesplan og et stillingsopslag. I samme forbindelse nedsatte bestyrelsen et indstillingsudvalg bestående af 5 bestyrelsesmedlemmer med det formål at udpege en kandidat til endelig godkendelse i bestyrelsen. Stillingen blev i henhold til bestyrelsens beslutning slået op på og den 14. december 2015 med ansøgningsfrist den 12. januar Efter gennemgang af de to modtagne ansøgninger og på baggrund af afholdte samtaler med begge kandidater har et enigt indstillingsudvalg besluttet at indstille, at Harald Mikkelsen ansættes som rektor for VIA University College med tiltrædelse pr. 1. september Det er indstillingsudvalgets opfattelse, at Harald Mikkelsen er den bedst kvalificerede kandidat til stillingen. Såfremt bestyrelsen følger udvalgets indstilling, skal der i henhold til procesplanen umiddelbart herefter ske forhandling af ansættelseskontrakt og efterfølgende en kommunikation både internt og eksternt om ansættelsen. Punktet er lukket, da det er en ansættelsessag, men åbnes i forbindelse med offentliggørelsen af referatet. Chef for VIAs Juridiske enhed Pernille Halling-Overgaard deltager i behandling af punktet. Det indstilles, at Bestyrelsen følger indstillingsudvalgets indstilling om at ansætte Harald Mikkelsen som rektor for VIA University College med tiltrædelse den 1. september Beslutning Harald Mikkelsen, Asbjørn Christensen, Peter Friese, Lisbeth Katborg Bjerre, Anders Leth Jensen og Elvir Maleskic forlod mødet og deltog ikke i behandlingen af punktet. Der var i bestyrelsen fuld opbakning til indstillingsudvalgets indstilling, og bestyrelsen besluttede at genansatte Harald Mikkelsen som rektor for VIA. Punktet åbnes i forbindelse med offentliggørelsen af referatet. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Stine Rossen Møller

4 Punkt 4 - Møde med Rigsrevisor Lone Strøm (45-60 min) 4/11 Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Rigsrevisor Lone Strøm og kontorchef Tina Mollerup Laigaard deltager i bestyrelsesmødet under dette punkt. De vil orientere om Rigsrevisionens arbejde, rigsrevisors rolle samt orientere om Rigsrevisionens aktuelle strategi for revision på Undervisnings- og Forskningsministeriets område. Som bilag vedlægges rigsrevisors brev og den præsentation, der vil blive holdt på mødet. Det indstilles, at Bestyrelsen kommenterer rigsrevisors oplæg og tager oplægget til efterretning. Beslutning Rigsrevisor Lone Strøm og kontorchef Tina Mollerup Laigaard gjorde rede for Rigsrevisionens opgaver, formålet med revisionsopgaven, Revisionsstrategien for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Rigsrevisionens rolle samt samarbejdet med og afrapporteringen til de politisk udpegede statsrevisorer. Det blev nævnt, at der typisk ikke afrapporteres til statsrevisorerne særskilt om VIA, men at data fra VIA indgår i de årlige indberetninger eller nogle tematiske særberetninger. Bestyrelsen havde en række spørgsmål, herunder drøftedes Rigsrevisionens overordnede tilgang til arbejdet, sammenhængen mellem Rigsrevisionens arbejde og andre instanser som fx Akkrediteringsinstitutionen. Der blev fra både Rigsrevisionen og VIA udtrykt stor tilfredshed med de samarbejdsflader, som man har og har haft gennem årene. Rigsrevisionens præsentation er vedlagt som bilag i First Agenda. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Stine Rossen Møller Punkt 5 - Evaluering af bestyrelsesarbejde (45 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling I foråret 2016 er bestyrelsen halvvejs i sin funktionsperiode. Derfor er der taget initiativ til, at der i løbet af januar/februar 2016 gennemføres en evaluering af bestyrelsens arbejde. Formålet med evalueringen er at give bestyrelsesmedlemmerne mulighed for at reflektere over og give feedback på nogle centrale dele af bestyrelsens arbejde. Formålet er også at skabe et fælles udgangspunkt for udvikling af bestyrelsen og bestyrelsesarbejdet. På bestyrelsesmødet den 7. december 2015 godkendte bestyrelsen konceptet og tidsplanen for evalueringen af bestyrelsesarbejdet i VIA. Der er lagt op til et evalueringsforløb bestående af to dele: en Surveyxact spørgeskemaundersøgelse og en drøftelse i bestyrelsen. I løbet af januar blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført. På den baggrund

5 er der genereret en evalueringsrapport, jf. bilag, som nu skal drøftes i bestyrelsen. Evalueringsrapporten er bygget op omkring 22 spørgsmål, der adresserer nogle væsentlige temaer og forhold i bestyrelsens virke. 5/11 Det foreslås, at bestyrelsen evaluerer sit arbejde med afsæt i evalueringsrapporten og med udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Er der områder, hvor bestyrelsen lykkes rigtigt godt - noget vi skal gøre mere af? - Er der områder, hvor bestyrelsen er udfordret? - Er der behov for konkrete initiativer, der kan styrke bestyrelsen som et team og en værdiskabende bestyrelse. - Er der behov for justeringer i rammerne for bestyrelsesarbejdet, arbejdsform, mødetilrettelæggelse mv. Som forberedelse til evalueringen bedes bestyrelsesmedlemmerne også genlæse notatet vedr. bestyrelsens drøftelse om "den gode bestyrelse" fra bestyrelsesseminaret den 30. oktober Proces: a. Spørgsmålene drøftes først i grupper (25 min) b. Spørgsmålene drøftes efterfølgende i plenum (20 min) Det indstilles, at Bestyrelsen evaluerer sit arbejde med udgangspunkt i evalueringsrapporten. Beslutning Bestyrelsen evaluerede sit arbejde, først i grupper, herefter i plenum. Hovedkonklusionen på evalueringen var, at bestyrelsen var meget tilfreds med bestyrelsesarbejdet. De enkelte medlemmer havde en klar oplevelse af, at de havde mulighed for indflydelse, og at der blev lyttet til dem. Samarbejdet med direktionen og internt i bestyrelsen blev vurderet som velfungerende, og der var tilfredshed med formandens mødeledelse og sekretariatsbetjeningen. I forhold til videreudviklingen af bestyrelsesarbejdet var der et generelt ønske om, at bestyrelsen i endnu højere grad inddrages i de strategiske drøftelser, fx om hvordan VIA kan blive mere nationalt dagsordensættende på udvikling af lærer- og pædagoguddannelsen. Der var et forslag om, at man på møderne vinder tid ved at have endnu flere skriftlige orienteringssager. Forretningsudvalget blev bedt om at arbejde hen imod en arbejdsform ("en rå tilgang"), hvor man også bruger mindre tid på formelle beslutningssager - sager som bestyrelsen skal tage stilling til, fx ejendomssager - for også hermed at kunne skabe plads til flere temadrøftelser. Herunder blev en årlig temadrøftelse om økonomi foreslået. Der var derudover et forslag om, at bestyrelsen i højere grad får indsigt i processerne vedr. udarbejdelsen af dagsordenerne og får mere indsigt i forretningsudvalgets arbejde. Der var enighed om, at der skal være opmærksomhed på, at bestyrelsen som hovedregel kun skal involveres i sager og drøftelser på et overordnet niveau og kan bidrage med drøftelse af de store linjer i en given sag, men at der en gang imellem vil være sager, der er i en gråzone mellem den daglige ledelse og bestyrelse. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller

6 Punkt 6 - Justering af udviklingskontrakten - nyt mål om øget regionalt vidensamarbejde (5 min) 6/11 Sagsansvarlig Peter Friese journalnr U Sagsfremstilling Med bilagte notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet af 23. november 2015 Information om tillæg til udviklingskontrakten blev VIA bedt om at udarbejde et tillæg til udviklingskontrakten vedrørende et nyt pligtigt mål for øget regionalt vidensamarbejde. Bestyrelsen blev den 7. december 2015 orienteret om sagen. VIA har efterfølgende fået udsat fristen for indsendelse af tillægget fra 1. februar til 9. februar 2016 af hensyn til bestyrelsens behandling. Der er med udgangspunkt i VIAs eksisterende planer for vidensamarbejde formuleret måltal for 2016 og Bemærk venligst, at et forslag til formulering af tillægget vil blive eftersendt senest i løbet af onsdag den 3. februar Det indstilles, at Det indstilles, at bestyrelsen godkender tillæg til udviklingskontrakt Beslutning Bestyrelsen godkendte oplægget til formulering af det nye tillæg, dog med den bemærkning, at målet vedrørende Social Mobilitet bør forsøges fastholdt i VIAs udviklingskontrakt. Ledelsen blev bedt om at undersøge med ministeriet om Social Mobilitet kan fastholdes som selvvalgt mål og fik mandat til at færdiggøre processen med ministeriet i henhold til bestyrelsens bemærkninger på mødet. [Bestyrelsen orienteres om, at det efter bestyrelsesmødet er lykkedes med at fastholde "Øget social mobilitet flere talenter i spil" i Udviklingskontrakten ved at ændre det fra et pligtigt mål til et selvvalgt mål. Det bemærkes, at der ikke vil blive afrapporteret på målepunkterne vedrørende social mobilitet i årsrapporten for Måltal for 2016 og 2017 fastholdes og vil blive afrapporteret i årsrapporterne for 2016 og ] Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller Punkt 7 - Godkendelse af rektors resultatlønskontrakt 2016 (10 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling På baggrund af bestyrelsens første behandling den 7. december 2015, hvor formanden bl.a. blev bemyndiget til at indgå resultatlønskontrakt for 2016 med rektor, har forretningsudvalget drøftet sagen og fremlægger nu et konkret forslag til bestyrelsens godkendelse.

7 Til bestyrelsens behandling af sagen bilægges et kontraktudkast og det justerede notat om rammer for resultatløn 2016, som indgik i bestyrelsesmødet den 7. december /11 Bemærk venligst, at delemne to i udkast til rektors resultatlønskontrakt for 2016 omhandler projekt: Balance i VIAs økonomi (arbejdstitel). Da der for ganske nyligt har været et seminar om tilrettelæggelsen af dette projekt, foreligger den konkrete formulering af delemne to først på bestyrelsesmødet. Økonomi Inden for budget Det indstilles, at Bestyrelsen godkender rektors resultatlønskontrakt for Beslutning Delemne to i udkast til rektors resultatlønskontrakt for 2016 blev uddelt og bestyrelsen drøftede kontraktudkastet. Bestyrelsen godkendte rektors resultatlønskontrakt for I denne sammenhæng nævnte Peter Sørensen, at der er igangsat en analyse af cheflønninger i VIA, og at bestyrelsen vil blive orienteret om analyseresultatet, når det foreligger. [Bemærk venligst, at bestyrelsens ønske, jf. punkt 6, om at fastholde Social Mobilitet som mål i udviklingskontrakten vil medføre, at resultatlønskontrakten konsekvensjusteres på det punkt.] Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller Punkt 8 - Lukket punkt Sagsansvarlig journalnr Punkt 9 - Forbindelsesvej fra Dusager til Hedeager ved Campus Aarhus N (5 min) Sagsansvarlig Asbjørn Christensen journalnr U Sagsfremstilling Aarhus Kommune anmoder VIA om at stille et jordstykke gratis til rådighed for Aarhus Kommune, således at de kan etablere en vejforbindelse mellem Dusager og Hedeager umiddelbart nord for Campus Aarhus N. Aarhus Kommune overvejer i øjeblikket om de kan betale for jordstykket, uden at det skal igennem en ny politisk behandling i byrådet. Vejforbindelsen vil lette udkørslen fra VIAs parkeringsplads væsentligt, idet den nuværende udkørsel fra parkeringspladsen er en stor gene i dagligdagen. Der er vedlagt et bilag med en nærmere redegørelse for sagen.

8 Økonomi Alle udgifter i denne forbindelse vil blive betalt af Aarhus Kommune, og Aarhus Kommune vil også efterfølgende vedligeholde vejen og rydde sne på vejen. 8/11 Det indstilles, at 1. VIA stiller grundarealet gratis til rådighed for etableringen af en vejforbindelse fra Dusager til Hedeager, idet det vil forbedre udkørslen fra VIAs parkeringsplads ved Campus Aarhus N til Hedeager væsentligt. 2. Bestyrelsen bemyndiger formand og rektor til at indgå og underskrive en salgsaftale på grundarealet med Aarhus Kommune, hvis der kan forhandles en aftale på plads, hvor Aarhus Kommune køber det relevante grundareal. Beslutning Bestyrelsen fulgte indstillingen. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller Punkt 10 - Kvalitetsarbejde i VIA, herunder status på Institutionsakkreditering (5 min) Sagsansvarlig Harald Mikkelsen journalnr U Sagsfremstilling VIA har den 29. januar 2016 indsendt dokumentation til de tre valgte audit trails vedrørende Uddannelsernes videngrundlag, Uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisnings- og læringsformer samt Inddragelse af aftagere og dimittender i sikring af uddannelsernes relevans. Der er indsendt i alt 2693 siders dokumentation bestående af introduktion, læsevejledning og bilag. Dokumentationen indgår i akkrediteringspanelets forberedelse til andet institutionsbesøg den 14. til 18. marts Ved institutionsbesøget skal panelet mødes med VIAs direktion, kvalitetschefen og de uddannelsesenheder, som er udvalgt til audit trails. Fra uddannelsesenhederne deltager studerende, undervisere, aftagere/praktikværter, uddannelsesledere, uddannelseschefer samt forsknings- og udviklingschefer. Panelet har desuden ønsket at møde repræsentanter fra de eksterne eksperter, der har deltaget i VIAs regelmæssige evaluering med inddragelse af eksterne eksperter samt medlemmer fra de nedsatte vurderingspaneler i forbindelse med VIAs kvalitetsrapportering. Det bemærkes, at Akkrediteringspanelets formand Karin Röding har fået nyt job som statssekreterar hos ministern för högre utbildning och forskning. Som følge heraf træder hun tilbage som formand for VIAs akkrediteringspanel. Ny formand for akkrediteringspanelet bliver Jens Oddershede, dr. scient., tidligere rektor for Syddansk Universitet. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller

9 Punkt 11 - Orientering om projekt Balance i VIAs økonomi 2019 (10 min) 9/11 Sagsansvarlig Asbjørn Christensen journalnr U Sagsfremstilling Finansloven for 2016 betyder, at VIA - med uændret aktivitetsniveau i 2019 vil have ca. 100 mio. kr. mindre til rådighed i forhold til For at adressere denne udfordring har direktionen derfor iværksat et projekt under arbejdstitlen "Balance i VIAs økonomi". Projektet blev skudt i gang med et økonomiseminar for direktionen i slutningen af januar. Direktionen forventer, at der som led i projektet vil blive sat gang i flere analyser, der vil følge en række tematiske spor. Asbjørn Christensen vil på mødet redegøre nærmere for projektet, herunder processen og indholdet. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning På grund af tidspres gav Asbjørn Christensen en ultrakort orientering om status for projektet. Hovedbudskabet var, at det var en stor og kompleks udfordring, VIA står over for, men at VIA dette til trods fastholder den høje ambition i strategien om at sætte endnu tydeligere aftryk på verden omkring os. Tilgangen er, at projektet ikke er et rent besparelsesprojekt, det er også et strategisk udviklingsprojekt, hvor mange forventes involveret. Præsentationen, som Asbjørn Christensen ikke nåede at gennemgå på mødet, vil blive udsendt med referatet. Bestyrelsen vil løbende blive orienteret om sagen. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller Punkt 12 - Videnregnskab 2014 (5 min) Sagsansvarlig Peter Friese journalnr U Sagsfremstilling Danske Professionshøjskoler har december 2015 offentliggjort magasinet PROFVIDEN, som udgør professionshøjskolernes videnregnskab om forskning og udvikling i 2014 (se bilag, som også uddeles på mødet i trykt udgave). Videnregnskabet offentliggøres i år i en ny magasinform indeholdende dels en række journalistiske artikler om konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter dels et afsnit med nøgletal om sektorens FoU-aktiviteter. De journalistiske artikler har til hensigt gennem en række eksempler at konkretisere sektorens forsknings- og udviklingsprojekter samt synliggøre, hvilken effekt sektorens FoU-aktiviteter kan bidrage med.

10 Videnregnskabets afsluttende talafsnit dokumenterer professionshøjskolesektorens forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2014 gennem kvantitative data opgjort på en række udvalgte indikatorer. 10/11 Prorektor Peter Friese vil på mødet give en kortfattet mundtlig orientering om de overordnede konklusioner på analysen af VIAs resultater i Videnregnskab Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller Punkt 13 - "Mere viden om VIA", et tilbud til bestyrelsesmedlemmer (5 min) Sagsansvarlig Harald Mikkelsen journalnr U Sagsfremstilling I løbet af 2016 vil der bliver arrangeret en dag i VIA for bestyrelsesformanden. I løbet af dagen vil formanden besøge 1-2 campusser og mødes med medarbejderne, de studerende og den lokale ledelse for at drøfte de emner, der optager dem. Formålet er at få dybere indsigt i VIAs aktiviteter og få mere viden om VIA generelt. Inspireret af dette initiativ for formanden kan der også blive arrangeret et lignende program for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, gerne i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Fx kan der op til bestyrelsesmødet den 12. september kl i Horsens blive arrangeret et uformelt program fra kl , hvor en gruppe på 2-3 bestyrelsesmedlemmer får en grundigere rundvisning og mødes med medarbejderne og de studerende. Hvis der er interesse for dette, vil sekretariatet på bestyrelsesmødet i juni fremlægge en konkret plan. Det indstilles, at Bestyrelsesmedlemmer tilkendegiver om de er interesseret i, at der arrangeres et program som beskrevet. Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller Punkt 14 - Eventuelt Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U

11 Beslutning Bestyrelsen blev orienteret om, at den forventede dato for indvielsen af Campus Aarhus C 2. maj vil blive flyttet til en anden endnu ikke kendt dato. Der blev gjort opmærksom på, at der i dagene 3. til 4. maj trods flytning af den officielle indvielse vil være mange aktiviteter i Campus Aarhus C. 11/11 Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen besøgte mandag den 1. februar VIA. Direktionen mødte ministeren i Campus Aarhus C, hvor der blandt andet blev lejlighed til kort at drøfte det nye tilskudssystem, som ministeriet barsler med og naturligvis også de kommende års besparelser. Der var en kort rundvisning, hvor ministeren mødte undervisere og studerende fra Design og Business og studerende fra læreruddannelsen som fungerer som studentervejledere under studiet. Der vil blive afholdt Forskningens Døgn i Campus Horsens i dagene 28. og 29. april Fraværende i Bestyrelsen - 8. februar 2016: Peter Stampe og Stine Rossen Møller

12 Bilag 04a B

13 Bilag 04b B Rigsrevisionens rolle som revisor for selvejende uddannelsesinstitutioner Lone Strøm, rigsrevisor VIA College den 8. februar 2016

14 Revisionsordningen i Danmark Folketinget Finansudvalget Øvrige politiske udvalg De af Folketinget valgte statsrevisorer Rigsrevisionen rigsrevisor 2

15 Revisionsstrategi for Uddannelses- og Forskningsministeriet Større vægt på risikovurdering i planlægningsfasen, så revisionen målrettes konkrete og væsentlige risici Større fokus på virksomheder inden for statsregnskabet, hvor Rigsrevisionen er enerevisor Målrette resurseforbrug i tilsynet med institutionsrevisor / 9 revisor Fokusområder (risici): Produktivitet og kvalitet 3

16 Revisionsopgaven De statslige indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet Ca. 160 virksomheder Virksomheder og institutioner uden for statsregnskabet. Fx universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier SOV er også u.f. statsregnskabet, fx: DR, DSB, Eksport Kredit Fonden, Energinet.dk og Vækstfonden 4

17 Skatteministeriet Transportministeriet Finansministeriet Årsrevision i 2014 Større undersøgelser i 2014 Samlet niveau i 2013 Kulturministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Beskæftigelsesministeriet Justitsministeriet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Forsvarsministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Kirkeministeriet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Statsministeriet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12%

18 Formålet med revisionen Understøtte den parlamentariske kontrol med offentlige midler Styrke offentlighedens indsigt med forvaltningen Sikre ansvarlighed i forvaltningen og bidrage med ny indsigt og anbefalinger på baggrund af revisionen 6

19 7

20 Rigsrevisionens revisionsopgaver Styrelsen for Videregående Uddannelser Via College Indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner 8

21 Forvaltningsrevision i årsrevisionen Revisionen skal over en årrække, fx 5 år, dække de væsentlige risici og virksomhedens aktivitetsområder Formålet er at vurdere, om virksomheden gør, hvad der er muligt og rimeligt for at sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af de offentlige midler 9

22 Kort om de større undersøgelser Udføres på alle områder Vil ofte være tværgående Kriterier afhænger af det undersøgte Både egen drift og anmodninger fra Statsrevisorerne 10

23 Bilag 05a B Gør tanke til handling VIA University College Notat Til: Bestyrelsen Cc: Vedr.: Opsamling på på bestyrelsens diskussioner om den gode bestyrelse den 30. oktober 2014 Baggrund Bestyrelsesseminaret den 30. oktober 2014 indeholdt et programpunkt om det gode bestyrelsesarbejde. Her indgik et inspirationsoplæg af Søren Sørensen, bestyrelsesformand for Tradium, der blev fulgt op af en diskussion i grupper og plenum. Formålet med emnet var at give bestyrelsesmedlemmerne i VIAs nye bestyrelse mulighed for at reflektere over det at være bestyrelsesmedlem i VIA og afstemme forventninger til hinanden samt skabe en fælles forståelse for bestyrelsens opgaver og roller. Under seancen fik bestyrelsesmedlemmerne i opdrag at sætte ord på, hvad de forstår ved den gode bestyrelse samt diskutere, hvad der skal til, for at VIAs bestyrelse kan lykkes som en god bestyrelse. Nærværende notat er en opsamling på diskussionerne fra seminaret. NOTAT Udarbejdet af: Elvir Maleskic Specialkonsulent E: em@via.dk T: Dato: J.nr.: U Ref.: EM Den gode bestyrelse Bestyrelsesmedlemmerne fremkom med en række bud på, hvad der definerer en god bestyrelse. De forskellige udsagn er sammenskrevet og opsummeret her: Den gode bestyrelse forstår sin rolle og magter det overordnede perspektiv. Er bevidst om den særlige opgave, som er givet en bestyrelse for en selvejende uddannelsesinstitution. I den gode bestyrelse er der er et godt samarbejdsklima, hvor man siger, hvad man mener ( svesken på disken ). I den gode bestyrelse bringer alle medlemmer viden/perspektiver fra omverdenen ind i bestyrelsesrummet, alle bringer deres kompetencer i spil. Den gode bestyrelse bringer også nye ideer på bordet, giver sparring til og er konstruktivt kritiske over for hinanden og den administrative ledelse. Den gode bestyrelse er engageret, møder forberedt op og fungerer som et team. Den gode bestyrelse træffer beslutninger på et kvalificeret grundlag. Den gode bestyrelse afspejler mange interessenter, og hvert medlem er afklaret i forhold til det at være bestyrelsesmedlem for VIA og sine øvrige roller og tilhørsforhold uden for bestyrelsen ( kasketter ).

24 Den gode bestyrelse er modig, resultatorienteret og er i stand til at tænke i organisatoriske helheder og i flere perspektiver. Den gode bestyrelse husker hele regionens perspektiv og husker også det globale perspektiv. 2/2 Udadtil er den gode bestyrelse ambassadører for VIA og er loyale i det offentlige rum. Input til videreudvikling af bestyrelsesarbejdet i VIA Bestyrelsesmedlemmerne fremkom med bud på, hvad der skal til, for at VIAs bestyrelse kan lykkes som den gode bestyrelse. De forskellige input er sammenskrevet og opsummeret her: Bestyrelsen skal tage sig tid til at diskutere sin rolle som bestyrelse for en uddannelsesinstitution og diskutere kasketter, dvs. at man er bestyrelsesmedlem for VIA og har et tilhørsforhold uden for bestyrelsen. Bestyrelsen bør prioritere løbende at evaluere sit arbejde. Bestyrelsen skal videreudvikle samspillet med ledelsen og gå efter både at være et advisory board og en bestyrelse. Bestyrelsen skal efterstræbe, at der er tilpas afstand til ledelsen, så man kan være en kritisk partner for ledelsen. Bestyrelsen skal have fokus på VIAs succeskriterier, og hvordan bestyrelsen kan bidrage, eksempelvis: bestyrelsen ønsker at fremme, at VIA skal præstere vækst og have klare mål for vækst (også internationalt: bidrage til at uddanne Europa) bestyrelsen skal bidrage til, at dimittender fra VIA fungerer endnu bedre i deres jobs bestyrelsen skal være med til at præcisere indholdet i internationaliseringen bestyrelsen skal være med til at synliggøre effekten af forskningsbaseringen bestyrelsen skal bidrage til, at VIA bliver dagsordensættende i de politiske processer, så fremsynet på uddannelsesområdet kommer fra VIA Bestyrelsen skal videreudvikle sin arbejdsform med afsæt i følgende retningsgivende bemærkninger: der skal være mindre orientering, mere ægte samtale på møderne med henblik på at inspirere ledelsen nogle sager, der tidligere har fyldt meget, skal fylde mindre ledelsen skal i højere grad spørge bestyrelsen, og ikke omvendt der skal på dagsordenerne være flere tematiserede drøftelser, herunder mere fokus på strategisk vigtige temaer ( det lange lys ) Bestyrelsen bør overveje et introduktionsforløb for nye medlemmer. Bestyrelsen skal have mere viden om, hvorfor vores studerende har valgt VIA og om hvordan VIAs studerende performer på arbejdsmarkedet. Der blev nævnt at der kunne være særlige vinkler, som kunne indgå i vores branding. På baggrund af ovennævnte vil forretningsudvalget arbejde videre med at videreudvikle bestyrelsens arbejdsform og denne opsamling af input fra bestyrelsen vil blive anvendt som grundlag for planlægning af bestyrelsesarbejdet de kommende år.

25 Bilag 05b B Evaluering af bestyrelsesarbejde i VIA Evalueringsrapport, januar

26 Dato:1. februar 2016 Journalnr.: U Ref.: EM I foråret 2016 er VIAs bestyrelse halvejs i sin funktionsperiode. Forretningsudvalget tog derfor initiativ til, at der i løbet af januar/februar 2016 gennemføres en evaluering af bestyrelsens arbejde. Formålet er: at give bestyrelsesmedlemmerne mulighed for at reflektere over og give feed back på nogle centrale dele af bestyrelsens virksomhed at skabe et godt fælles udgangspunkt for udvikling af bestyrelsen og bestyrelsesarbejdet Denne evalueringsrapport er genereret på baggrund af bestyrelsesmedlemmernes besvarelser af en spørgeskemaundersøgelse, der fandt sted i januar Rapporten udgør grundlaget for en drøftelse i Bestyrelsen den 8. februar Alle bestyrelsesmedlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. 2

27 Ansvar og Rolle - 1. Det er klart for dig, hvilken rolle, hvilket ansvar og hvilken beslutningskompetence, VIAs bestyrelse har som bestyrelse for en professionshøjskole. Opgaver og tidsforbrug - 2. Der kan være mange aktiviteter og opgaver i det at bestride en bestyrelsespost. Hvad er ifølge dig de væsentligste arbejdsopgaver/aktiviteter, der indgår i din varetagelse af bestyrelsesposten i VIA. Du bedes opliste disse. Vision og økonomi. Udvikling, kvalitets udvikling. Bestyrelsesarbejdet, kontakt med VIA's institutioner, følge med i samfundsdebatten om uddannelser, være ambassadør for VIA i alle sammenhænge, sikre VIA's regionale forpligtigelser, være med til at sikre at VIA hos studerende anses som een af DK's bedste uddannelsesinstitutioner Fastlægge strategi - de aspekter, der ikke i forvejen ER ministerielt fastlagt. Opfølgning på nøgleresultater (økonomi,optag, frafald, tilfredshedsmålinger, kvalitetsmålinger, beskæftigelseseffekter mm) Agere dialogpartner for ledelsen i specifikke og betydningsfulde sager. - Ledelsessparring - Overordnet økonomisk control - Strategiudarbejdelse og opfølgning. Gennemlæsning af materiale før og efter bestyrelsesmøde Indhente yderligere oplysninger om VIA ved behov Pleje af relationer på VIA deltagelse i Bestyrelsesmøder, forberedelse til bestyrelsesmøder, medvirke til godt samarbejde med formanden og den øvrige bestyrelse, Varetage og arbejde for VIAs overordnede politiske og strategiske udvikling og interesser, herunder også at medvirke til udvikling af VIAs uddannelsesportefølje, være ambassadør for VIA overfor samarbejdspartnere og omverdenen, medvirke til, og arbejde for et godt samarbejde med rektor og den øvrige direktion, medvirke til at der er godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold for medarbejderne, medvirke til at der optimale udviklings- og uddannelsesmuligheder for de studerende. 1. væsentlig at man sætter sig ind i stoffet og kender baggrunden og hvorledes det er på området. 2. Opmærksomhed på hvor "mit bagland" skal inddrages i forhold til beslutninger som skal tages, så jeg får den bedste mulighed for at tage kvalificeret beslutning. 3. Drøftelse med øvrige i gruppen. 4. Formidling af beslutningspunkter som har påvirkninger på det bagland jeg repræsenterer. 5. Ind i mellem kan det være nødvendig med politisk fodarbejde, påvirke andre beslutningstagere. Refleksion og input med ledelsen Sparring og forslag Repræsentation og helheds orienteret syn på VIA Sikre at via har en god kerneydelse - at bidrage med et medarbejder-perspektiv til drøftelser og beslutninger i bestyrelsen. - at udfordre og kvalificere verdensbilledet i organisationen som den ser ud ovenfra - give nuancer til drøftelser - at bidrage til at de eksterne medlemmer får så præcis og nuanceret en forståelse af, hvad VIA er 3

28 for en størrelse som hydrid mellem en markedsaktør, en fagprofessionel organisation og en del af den offentlige forvaltning. Forberedelse af og medvirke aktivt under ordinære/ekstraord.bestyrelsesmøder Holde sig orienteret om uddannelsessektoren gennem offentlig debat/nyhedsmedier Være i kontakt med mit bagland (som medarbejdervalgt)og prøve at opfange holdninger gennem synlighed i forskellige sammenhænge. Være ambassadør for VIA internt og eksternt Drøftelse af og beslutninger om strategisk uddannelsespolitiske aspekter af VIAs virke Sparring for Direktionen vedrørende VIAs økonomi, drift og ledelse Hyre og fyre Direktøren når og hvis det er relevant Forberede sig til bestyrelsermøde Deltage aktivtb i bestyrelsesmøder Følge VIAS aktiviteter. Dialog med tværfaglige samarbejdspartner der samarbejder med ViA - og især følge med i de aktiviteter VIA har eller kan blive en del af, og hvor det er aktuelt at viderbringe opmærksomhedspunkter videre til bestyrelsesmøderne. Bidra til analyse, iverksetting og strategisk utvikling Sjekke at organisasjonen jobber systematisk mot å oppnå strategiske mål. Evaluere. Budgettrøftelser Kvalitetsvurderinger af uddannelserne Fremtiden for VIA Sikring af kvalitetsuddannelser i hele Region Midtjylland Opgaver og tidsforbrug - 3. Hvor mange timer bruger du årligt på bestyrelsesarbejde i VIA? Bestyrelsens samlede kompetence - 4. Som forberedelse til spørgsmål 5: Hvad vurderer du, bliver VIAs største udfordringer i resterende bestyrelsesperiode, årene ? Økonomi. Styre økonomien og fastholde den høje kvalitet. Fastholde decentral struktur. At agere effektivt og kvalitetsbevidst i et "nedskæringslandskab" - OG fastholde trivsel blandt "kunder" og medarbejdere... - Målrettet holde sig til opgaven, at uddanne proffesionsbatchelorer. Økonomi Regionalisering Strategisk position i uddannelseslandskabet Økonomien og de besparelser som ministeren har udmeldt og konsekvenserne for kvaliteten i VIAs uddannelser, institutionsakkreditering, fortsat udvikling af VIAs uddannelser så de matcher kompetencebehov hos aftagerne, Den største udfordring bliver økonomi og sikre en høj kvalitet i uddannelserne, samtidig med at der skal implementeres nye studieordninger på nogle uddannelser. Derudover mener jeg at studerende gennemførelsesprocent er væsentlig at have fokus på. At sikre kontinuitet og udvikling trods andre økonomiske betingelser Akreditering 4

29 - at få økonomi og forventninger til at hænge sammen. Gøre det klart for vors omgivelser, at barberede budgetter medfører nogle andre uddannelser, end dem vi har kendt. - at tage politíkere på ordet når de siger, at besparelser skal ske ved at forenkle administration og bureaukrati: det må betyde, at der luges ud i de mange forskellige (og overlappende) styrings- og måle-koncepter, der præger vores sektor At kunne skabe en "god nok" ballance mellem de krav som stilles fra eksterne og interne interessenter og de begrænsede økonomiske ressourcer At medvirke til udvikling af geografisk decentrale uddannelsestilbud, der er professions- /erhvervsmæssigt tiltrækkende og økonomisk bæredygtige. Måske skal denne del understøttes med en prioriteret forskningsindsats. At formulere en forskningsstrategi, der er langsigtet og ikke afhængige af medarbejdernes overskud til at formulere her-og-nu-projekter, som oftest falder til jorden pga. manglende økonomi (virker demotiverende). At formulere fælles udviklingsprojekter med aftagere af dimittender. At være tiltrækkende for mindre ungdomsårgange. At levere vedvarende og gerne øget kvalitet og studieintensitet samtidigt med at ressourcen per studerende er vigende. At bruge de didaktiske og teknologiske muligheder der er for at gøre det lettere for underviserne at levere god undervisning hvor de bygger videre på hinandens arbejde Økonomien og tilpasse organisationen efter antal af studerende Om nødvendigt sammen lægge flere uddannelser under samme tag. Fortsatt god måloppnåelse og ressursutnyttelse. Strammere rammer og økte forventninger hos interessentene. Økonomien i både drift og anlæg 5. VIAs bestyrelse har tilsammen den fornødne viden, erfaring og kompetencer. Dette vurderes i forhold til de oplistede udfordringer. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Diversiteten i bestyrelsen er tilfredsstillende, idet der er forkellige faggrupper, interne og eksterne aktører. kommer lidt an på, hvordan man ser rollen. Jeg synes personligt, at bestyrelsen er meget tung på erhvervssiden og organisationssiden og mindre tung på klassiske uddannelsesfaglige og dannelsesmæssige kompetencer. Forstår ikke helt spørgsmålet. Bestyrelsen har ved konstitueringen forholdt sig til sine kompetencer i beslutningen om, hvem der skulle tilbydes de selvsupplerende pladser. Hvis vi skal træffe beslutninger, som vi har brug for ekspertviden omkring, så trækker vi på andre - f.eks. revisionsfirma omkring lånepolitik. Vi er forskellige, og dette er en styrke, når vi udviser gensidig respekt. Det er væsentlig, at bestyrelsen har naturlig adgang til ministerier, hvilket vi - efter min bedste vurdering - har igennem rektor og bestyrelsesfmd. Har tilgode, at vi ikke kan få den viden vi efterspørger i bestyrelsen. 5

30 Vurdering af opgaveløsning - 6. Bestyrelsen har løst sine opgaver hensigtsmæssigt? Dette vurderes i forhold til vedtægtens definition af bestyrelsens opgave, 7, som er at varetage den overordnede ledelse af professionshøjskolen. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Vi ser ikke mange nøgletal udover økonomi. Diskussioner foregår for tit uden konkret fakta som basis. Bestyrelsen er mindre dagsordensættende end jeg havde forestillet mig. bestyrelsen er jo en underlig fisk, meget af det vi kalder 'den overordede ledelse' er bestemt mange andre steder fra, så på den måde er det faktisk ikke en helt korrekt måde at måle. Men jeg synes, med et forbehold, at bestyrelsen er god til at finde en linje i det svære farvand. Bestyrelsen har formuleret på seminar, at vi metaforisk skulle forblive i styrhuset og ikke kravle rundt i maskinrummet. Dette var der bred konsensus omkring. Der vil dog altid være en diskussion om, hvor grænserne for de enkelte rum befinder sig. Og tonen i maskinrummet kan antage en sådan form, så styrhuset skal forholde sig til dette. Vurdering af opgaveløsning - 7. Bestyrelsens arbejde giver retning for VIAs udvikling. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Jeg synes ikke vi sætter megen retning. for det første er meget givet på forhånd og for det andet bliver vi jo mest orienteret om beslutninger. Vi træffer mange proforma-beslutninger. Da økonomi har fyldt en del og også vil gøre det fremover, men den faglige kvalitet er utrolig væsentlig, hvilke nyuddannede får vi uddannet. Al ledelse sker i samspil. Netop samspillet med VIAs øverste ledelse, og input fra forskellige niveauer er en force der ikke må tages for givet 6

31 igen: Der mange andre, de sætter retning end bestyrelsen, og der er mange meget forskellige uddannelser i VIA - derfor skal bestyrelsen være meget omhyggelig med, hvordan tænker det at 'sætte retning', men det synes jeg igen bestyrelsen klarer ganske godt. Hvem sætter retning for hvem? Bestyrelsen medvirker efter bedste evne til at være medkonstruktør af en udviklingsretning. At deltage i bestyrelsesarbejdet giver et indblik i retningen, som ikke er entydig, da den kan opleves som én i en periode og én anden kort tid efter. Vi er afhængige af politiske vinde, som godt kan være modsætningsfyldte. Jeg mangler en svar mulighed mellem helt enig og i nogen grad enig. Vurdering af opgaveløsning - 8. Min viden, erfaring og kompetencer kommer i spil og mit eget bidrag gør en forskel for VIAs udvikling. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Forhåbentlig i mindre grad :-) Specielt I denne bestyrelsesperiode, er de enkelte bestyrelsesmedlemmer blevet inddraget I arbejdet. Nogen gange er det svært at gennemskue hvilke betydning de beslutninger der bliver taget får. Har oplevet enkelte gange at der skal tages beslutning om noget som ikke klart var dagsordenssat. F.eks. da vi besluttede at reducere i antallet at pædagogstuderende. Jeg kan håbe, at at indsatsen betyder noget. Jeg kan mye om strategisk utvikling av forskning. Dette har i liten grad vært et tema hittil. Jeg er også fra Norge og synes kanskje det komparative som ligger i det burde vært utnyttet mer. Bestyrelsens mødevirksomhed og beslutningsgrundlag - 9. Bestyrelsen afholder et passende antal møder vurderet i forhold til VIAs virke og behov. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Dog kunne det være rart med to arrangementer pr år, der har til formål at "ryste" bestyrelsen sammen, og give lejlighed til samtale og dialog uden for dagsordenen. Som tilfældet med seminaret i Rumænien, så viser det sig at der kommer mange uformelle 7

32 forståelser og relationer ud af en anderledes type samvær. En løsning kunne være, at bestyrelsen mødtes til et dagsseminar og fulgte en undervisnings forløb, på det campus hvor et møde fandt sted. Dette ville give et direkte og uforurenet indblik i dagligdagen hos VIA Det har været positivt at afholde temamøder. Ingen kan være tjent med for mange møder. Omvendt skal vi have tilstrækkelig tid til de enkelte punkter på dagsordenen, så vi ikke de sidste helt overfladisk. Det aktuelle antal møder er ok. Der har været god mødestyring, og det er nødvendigt. Kræver også selvdisciplin, så man ikke skal lufte sine egne faner hele tiden. Hvis der er meget lange dagsordener kunne der være behov for et tidligere mødetidspunkt. Der har været tilfælde, hvor tiden har været knap Bestyrelsens mødevirksomhed og beslutningsgrundlag Mødernes længde er passende vurderet i forhold til omfanget af dagsordenen. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Kunne foreslå, at man gik mere I dybden på specifikke områder! Ofte en meget presset dagsorden Nogen gange er det lige komprimeret nok Det har til tider været svært at nå gennem dagsordnerne. Men det er ikke et større problem Kunne kanskje hatt noe mer tid til diskusjon og felles kunnskapsbygging noen ganger. Bestyrelsens mødevirksomhed og beslutningsgrundlag Materialer til bestyrelsesmødet er af høj kvalitet således at det er muligt at træffe kvalificerede beslutninger. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Nogle bilag kan være svært at gennemskue Deltager i formøde med organisationerne, studerende og kollega. Her er der mulighed for at få afklaret usikkerheder. I det omfang, som vi kan overskue bilag, kan vi stille spørgsmål under bestyrelsesmødet og evt. udsætte beslutning. 8

33 Bestyrelsens mødevirksomhed og beslutningsgrundlag Sager, der behandles på bestyrelsesmøderne, er relevante. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. se tidligere kommentar om styrhus og maskinrum Samarbejde i bestyrelsen Der er et godt samarbejdsklima i bestyrelsen. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. klima og samarbejdklimaet har fået et boost efter studieturen til Bukarest I efteråret! Godt med studietur Stor ros til formanden og næstformanden for at fordre et godt klima Samarbejde i bestyrelsen Dialogen på bestyrelsesmøderne er god, åben og konstruktiv. 9

34 Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Takket være dygtig formand og en god blanding og rutine og nye... Se kommentar under prt. 13 Det er altid muligt at komme med sine kommentar og formanden er lyttende og inddragende Selvfølgelig er møderne ikke magttomme. Når man accepterer dette, så vurderer jeg dialogen som god. Bestyrelsesformanden Formanden leder møderne således, at møderne gennemføres effektivt, og der drages klare konklusioner. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Formanden gør det godt Bestyrelsesformanden har en åben og lyttende stil, der fremmer et godt samarbejde. Ligeledes er han meget lyttende. Bestyrelsesformanden Formanden skaber gode forudsætninger for, at alle kan bidrage under møderne og at det enkelte medlems viden og kompetencer bliver anvendt bedst muligt. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Formanden leder bestyrelsesmøderne fint, så der både er plads til åben debat og der samtidig sættes retning på diskussionerne og træffes beslutninger. Netop, syntes det er vigtig at alle får mulighed for at komme med input, det er meget positiv, da punkter så bliver beskrevet fra forskellige vinkler, hvilket er godt. Jeg synes formanden gør det godt. Men det er så stor en bestyrelse at alle ikke kan komme meget i spil 10

35 Samarbejdet mellem direktionen og bestyrelsen Der er en klar arbejdsdeling mellem direktionen og bestyrelsen. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. der er vel en løbende fortolkning af, hvad der er kommandobro og hvad der er maskinrum. Så jeg ved ikke, om denne arbejdsdeling kan være helt klar. Bestyrelsen har svært ved at sige, at der er noget den under ingen omstændigheder vil blande sig i. Det er en løbende balance, som jeg synes bestyrelsen til nu har holdt meget godt. Samarbejdet mellem direktionen og bestyrelsen Samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen er godt og konstruktivt. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Det er muligt at komme med forslag til emner til drøftelser og input og det bliver taget seriost. generelt fint samarbejde. Ind i mellem er der nogle temaer, især omkring budget og økonomiske fordelingsprincipper, som kunne belyses en anelse mere grundigt. Man har ind i mellem en fornemmelse af, at der er rigtig meget mere end det, vi ser i bestyrelsen. man kan ikke komme ind i al teknikken, men der er også noget politik i teknikken, som kunne gøres mere klart. Hvis bestyrelsen mener, at samarbejdet fungerer dårligt, så skal vi som bestyrelse reagere. Som bestyrelsesmedlem vil jeg gerne høres om væsentlige punkter, hvorfor jeg forventer at blive inddraget så tidligt i en beslutningsproces, så jeg kan få indflydelse. Det har jeg tillid til, at direktionen sørger for. Jeg er nogle gange blevet overrasket over, at direktionen udtaler sig i pressen om emner, der ikke har været behandlet i bestyrelsen. Her tænker jeg på mulige konsekvenser af regeringens besparelser 11

36 Sekretariatsbetjening Sekretariatsbetjeningen i sin helhed er professionel. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. Meget fin sekretariatsbetjening, professionel og med stor hjælpsomhed. godt at have fået e- dagsorden Kunne man ønske sig bedre. Tvivler Overordnet helt enig. Men som medarbejdervalgt bruger jeg flere timer, end min uddannelse får tildelt. Det er et problem. Ved ikke hvor jeg skal placere denne kommentar. Sekretariatsbetjening Planlægning og organisering af selve bestyrelsesmøderne håndteres professionelt. Sekretariatsbetjening Dokumentation og opfølgning på bestyrelsesmøderne er af høj kvalitet. Har du supplerende kommentarer til spørgsmålet ovenfor, kan du indsætte dem nedenfor. korte præcise referater Ros til sekretariatet Fin håndtering af høringsfrist for referater og andre ad hoc beslutninger. 12

37 Åben afsluttende kommentar Har du øvrige kommentarer til denne undersøgelse, er du meget velkommen til at skrive dem nedenfor. Det er inspirerende og udviklende at sidde i bestyrelsen. Det er en fornøjelse at være en del af VIAs bestyrelse Især materiale omkring økonomien er givtigt at få med dagsorden ud. Svært at forholde sig til eller kommentere, hvis vi først ser det og får det gennemgået på selve bestyrelsesmødet. Meget tilfreds med samarbejdet. 13

38 Bilag 06a B Notat Information om tillæg til udviklingskontrakten Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering af det nye pligtige mål om øget regionalt vidensamarbejde og gennemgår en række praktiske forhold i forbindelse med de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med udkast til tillæg til udviklingskontrakten. Notatet er suppleret af en skabelon, som skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til tillægget. Formålet med udviklingskontrakten er at fremme institutionens strategiske udvikling samt skabe synlighed om institutionens arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer. Med regeringens samlede udspil for vækst og udvikling i hele Danmark øges fokus på, at viden fra uddannelsesinstitutionerne skal komme samfundet til gode i en bredere forstand. Det nye fokus målsættes i et tillæg til uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakt. 23. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Ref.-nr. 15/ Motivation for det nye pligtige mål Det er et politisk pejlemærke, at den regionale erhvervsfremmeindsats skal styrkes ved, at små og mellemstore virksomheder (SMV) i hele landet får lettere adgang til viden fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og de regionale SMV er ønskes målsat i udviklingskontrakterne. Derved synliggøres uddannelsesinstitutionernes regionale samarbejde med virksomheder og innovationsaktører, som for eksempel de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), klynger og Innovationsnetværk. Der er en række centrale kanaler, som er med til at bringe viden fra de videregående uddannelsesinstitutioner ud i samfundet. Det er centralt, at de videregående uddannelsesinstitutioner overvejer, hvordan disse kanaler bedst bringes i spil i forhold til at lade institutionernes viden komme virksomheder i hele landet til gode. Viden kommer fra uddannelsesinstitutionerne ad forskellige kanaler for eksempel gennem: - Uddannelse og efteruddannelse - Samarbejde om forsknings- og innovationsprojekter - Teknologioverførsel og iværksætteri Side 1/3