Mænd og kvinder i hverdagen 4. semester projekt forår 2014 Hverdagsliv og Kulturanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænd og kvinder i hverdagen 4. semester projekt forår 2014 Hverdagsliv og Kulturanalyse"

Transkript

1 Mænd og kvinder i hverdagen 4. semester projekt forår 2014 Hverdagsliv og Kulturanalyse Gruppe 23 Vejleder: Lone Juul Holm Klarup Afleveringsdato: 28/ Antal ord: 1

2 2

3 Camilla Buus Katrine Kessler Michelle Schmidt Ninna Stilling Pernille Fedders 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. PROBLEMFELT INDLEDNING PROBLEMFORMULERING Begrebsdefinition Forklaring af problemformulering AFGRÆNSNING VIDENSHUL KAPITEL 2. METODE VIDENSKABSTEORI DESIGN FOKUSGRUPPEINTERVIEW SOM METODE OBSERVATIONSSTUDIE SOM METODE OBSERVATIONSGUIDE Hvem henter/bringer i daginstitutionen Hvem kører bilen Hvem betaler regningen Hvem tager indkøbspose i supermarkedet Hvem kører barnevognen REFLEKSIONER OVER DELTAGERE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW FOKUSGRUPPEINTERVIEWGUIDE Overvejelser omkring fokusgruppeinterviewsituationerne Præsentation af interviewguide Gennemgang af interviewguide Præsentation af fokusgrupper Refleksioner over fokusgruppeinterviewene ETIK KAPITEL 3. TEORI GOFFMAN CONNELL REFLEKSION OVER TEORETIKERE KAPITEL 4. ANALYSE ANALYSESTRATEGI ANALYSE Direkte indflydelse Indirekte indflydelse ANALYSE Direkte samspil Indirekte samspil Indirekte samspil mellem kærestepar Maskulinitetstypens betydnings for den kvindelige indflydelse KAPITEL 5. KONKLUSION

6 6

7 Kapitel 1. Problemfelt Følgende projekt tager udgangspunkt i tematikken Hverdagsliv og Kulturanalyse, hvilket danner rammen for 4. semester sociologi. Dette semester har fokus på hverdagsliv og kulturanalyse ud fra kvalitativ metode, hvorfor dette afspejles i følgende projekt i form af fokusgruppeinterview samt observationsstudie. Igennem hele projektet, gør det sig gældende, at der anvendes Harvard referencer. Er referencen placeret efter punktum refereres der til det foregående afsnit, hvorimod en reference før punktum refererer til den pågældende sætning. I projektet vil hvert hovedafsnit blive præsenteret med en kort metatekst, der har til formål, at give en kort beskrivelse af det pågældende hovedafsnit. I kapitel 1 vil følgende afsnit fremgå; indledning, problemformulering, begrebsdefinition, forklaring af problemformulering, afgrænsning samt videnshul. 1.1 Indledning I følgende afsnit vil projektets problemfelt indkredses, hvilket leder frem til projektets problemformulering. Køn har altid været et omdiskuteret emne, hvilket kan skyldes kønnets betydning både på det individuelle og det samfundsmæssige plan (Connell 1987: 47). Kønnet har betydning for individers interaktion og måde at agere på, eftersom der er fastlagt nogle bestemte normsæt til kønnene, hvilket medfører nogle specifikke forventninger til de enkelte individer (Connell 2005: 22). Køn kan forstås på to måder; det biologiske- og det sociokulturelle køn. Det biologiske køn indebærer de biologiske karakteristika bestående af kroppens anatomi, hormoner og fysiologi (West et. al. 1987: 125). Modsat det biologiske køn, er det sociokulturelle køn dannet gennem sociale normer om forventet kønsorienteret adfærd (Jaggar 1997: 52). Dermed kan det sociokulturelle køn siges at være en social rolle, der gennem en tilpasning i samfundet, internaliseres med det formål at opfylde samfundets forventninger til det respektive køn (Jacobsen et.al. 2013: 461). Der vil i det følgende projekt blive taget udgangspunkt i det sociokulturelle køn, eftersom projektet søger at undersøge, hvordan kønnene gennem samspil påvirker hinanden samt, hvordan maskulinitet dannes kønnene imellem. 7

8 Historisk aspekt For at opnå en forståelse af kønsbegrebet i dag, er det relevant at se på den historiske udvikling, der ligger til grund for forståelsen af kønnene i det senmoderne samfund. Før kvindefrigørelsen har der været fokus på de maskuline traditioner, der dækker over de store dramatiske ændringer i samfundet såsom krig, revolutioner og den teknologiske udvikling. Mænd fremstod således før kvindefrigørelsen, som værende det dominerende køn, hvorfor dette medførte en ulighed mellem mænd og kvinder. På baggrund af datidens meget mandsdominerede samfund, opstod der i 1960 erne den anden bølge, ud af tre, af den feministiske kvindefrigørelse, som kæmpede for lige sociale og kulturelle rettigheder for mænd og kvinder. Dette skete således gennem ændringer i samfundet i form af mere ligestilling mellem kønnene i hverdagslivet. (Evans 2011: ) Kvindefrigørelsen havde ligeledes indflydelse på kønsfordelingen på arbejdsmarkedet, hvilket kommer til udtryk ved, at der er sket en markant stigning i antallet af kvinder på arbejdsmarkedet siden 1960 erne (Kvinfo 2). På baggrund af den udvikling, der efterfulgte kvindefrigørelsen, kan der argumenteres for, at det kvindelige sociokulturelle køn de seneste 50 år, har gennemgået en forandring, hvilket har medført, at kvinden er blevet et mere selvstændigt og fremtrædende køn. Den udvikling kvinderne har gennemgået, kan argumenteres for, også at have haft indflydelse på udviklingen af mændene og deres maskulinitet. Dette tager afsæt i den ændring, der er sket i den private sfære, som kan ses ved ændringer i faderrollen samt mandens deltagelse i husholdningen. (Coltrane 1997: 3) Manden har fået en større deltagelse i barnets fødsel, børnepasning og derudover er der sket en stigning i mænds barselsorlov (Kvinfo 3), hvilket også kommer til udtryk i den nye faderrolle, der indebærer en større deltagelse i familielivet. (Evans 2011: 365) En forandring inden for husholdningen tydeliggøres af mænds deltagelse i det huslige arbejde, med en stigning på cirka to timer per dag over de sidste 30 år, hvor kvinders tidsforbrug er faldet med en time per dag. Denne stigning er størst i de tilfælde, hvor både mand og kvinde er på arbejdsmarkedet. (Lausten et. al. 2003: 32) Eftersom samfundet har udviklet sig fra at være et maskulint domineret samfund til at være mere præget af feminine værdier kan det være interessant at undersøge, om dette har haft en indvirkning i måden, hvorpå den moderne mand agerer i det senmoderne samfund. Den historiske udvikling har betydet, at kvinden er kommet på arbejdsmarkedet, og derved er blevet mere selvstændig, hvilket skaber en formodning om, at måden, hvorpå mænd og kvinder interagere med hinanden, sker på baggrund af nye præmisser, der er forudsat af kvindens udvikling i samfundet. Dette har ledt frem til en underen omkring, hvorvidt den moderne 8

9 kvinde har en indflydelse på den moderne mand samt, hvordan maskulinitet dannes i hverdagssituationer i det senmoderne samfund. 1.2 Problemformulering - Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? - Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? Begrebsdefinition I nedenstående vil problemformuleringens samt projektets væsentlige begreber defineres, for således at sikre en forståelse for de enkelte begrebers betydning samt en ensartet anvendelse af begreberne gennem projekt. Direkte indflydelse: Den direkte indflydelse undersøges i fokusgruppeinterviewet med både mænd og kvinder. Der er her tale om en direkte indflydelse fra de deltagende kvinder på de deltagende mænd. Indirekte indflydelse: Den indirekte indflydelse undersøges i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd. Der er her tale om en indirekte indflydelse på de deltagende mænd fra de respektive kvinder i deres hverdagsliv. Hverdagssituationer betragtes som en konsekvens af samspillet mellem mænd og kvinder. Moderne kvinde/mand: Etniske danske mænd og kvinder i alderen år. Denne aldersgruppe repræsenterer den moderne kvinde samt mand, eftersom deres opvækst kan argumenteres for at være præget af de ændringer som kvindefrigørelsen medførte, hvilket kan argumenteres for at have skabt et nyt sociokulturelt køn. Dette kan skyldes, at den moderne kvinde og mands forældre er fra den første generation, som levede under overgangen til det nye sociokulturelle køn, hvorfor det kan argumenteres for at have påvirket denne aldersgruppes opdragelse samt socialisering. Senmoderne samfund: Det senmoderne samfund beskriver det samfund, der eksisterer i dag. Ifølge Giddens er det senmoderne samfund ikke et brud med det moderne samfund, men en særlig periode, der ses som værende under konstant forandring. I det senmoderne samfund brydes der med de traditionelle værdier og traditioner, hvilket tidligere styrede det enkelte individs mulighed for at handle og forstå verden. I det senmoderne samfund har individet i større grad mulighed for at handle efter egen vilje. (Andersen et.al 1996: 404) Dette medvirker til, at køn ikke længere i samme grad er traditionsbundet, men derimod giver mulig- 9

10 hed for, at individet selv og i samspil med andre kan skabe sin identitet som henholdsvis mand og kvinde. Samspil: Samspil kan i følgende projekt forstås på to måder. Det benyttes både som den direkte interaktion mellem kønnene i fokusgruppeinterviewet bestående af mænd og kvinder, samt som konsekvens af en forudgående interaktion mellem de deltagende mænd i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd og de kvinder de omgås med i hverdagssituationer. Samspillet kan derfor ses som værende direkte eller indirekte. Hverdagssituationer: Hverdagssituationer defineres som ureflekterede handlinger i naturlige omgivelser, der foregår i den offentlige sfære, som dermed ses som en konsekvens af samspil i den private sfære. Dette begreb bruges gennem opgaven om de hverdagssituationer, der observeres Forklaring af problemformulering Følgende afsnit har til formål at tydeliggøre, hvordan projektets problemformulering ønskes besvaret samt forklare, hvordan problemformuleringens to spørgsmål hænger sammen, og derunder besvarer den overordnede problematik. Besvarelsen af problemformuleringen opdeles således, at hvert spørgsmål besvares separat. Da der i spørgsmål et; Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? undersøges, hvilken indflydelse den moderne kvinde har på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer, ses det som værende relevant efterfølgende at undersøge spørgsmål to: Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? Det ses som relevant at undersøge, hvordan samspillet, som eksisterer i de hverdagssituationer, der undersøges i projektet omhandlende mænd og kvinder i samspil med hinanden, påvirker deltagernes maskulinitet. Dette undersøges ved at se på det direkte- og indirekte samspil mellem kønnene, hvorfor der ses på deltagernes udtalelser for at vurdere, om der sker en påvirkning, og hvordan denne påvirkning kommer til udtryk igennem udtalelserne. Problemformuleringen har således til formål at undersøge kvinders indflydelse på mænd i hverdagssituationer samt, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. Ud fra besvarelserne af de to spørgsmål undersøges der samtidig også, om maskuliniteten har betydning for, hvorvidt der opstår en kvindelig indflydelse. 10

11 1.3 Afgrænsning I forbindelse med besvarelse af ovenstående problemformuleringen, vil der herunder være en uddybende afgrænsning af projektets til- og fravalg. Følgende projekt vil tage udgangspunkt i både mænd og kvinder, hvor fokus vil være på den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan maskuliniteten påvirkes gennem samspillet mellem mænd og kvinder, eftersom dette findes sociologisk interessant at undersøge. Dette skyldes, at der i en årrække har været fokus på mandens indflydelse på kvinden i form af feministiske studier, hvorfor det er interessant at undersøge kvindens indflydelse på manden. Med dette aspekt afgrænses der således fra mandens indflydelse på kvinden og femininiteten. Der arbejdes i denne sammenhæng ud fra en formodning om, at samspillet mellem kønnene har indflydelse på, hvordan den moderne mand interagerer i forskellige hverdagssituationer i forhold til den offentlige sfære. I denne forbindelse vil der tages udgangspunkt i observationer af, hvem der henter og bringer børn i børnehave, hvem der kører bilen, hvem der betaler, hvem der tager indkøbsposen, samt hvem der kører barnevognen. Der tages ligeledes udgangspunkt i to fokusgruppeinterviews, der sammen med observationerne, repræsenterer den offentlige sfære. Der afgrænses dermed fra den private sfære, eftersom projektets metoder lægger op til en undersøgelse af problemformuleringen i den offentlige sfære. Dog kan handlingerne i den offentlige sfære argumenteres for, at være et udtryk for det samspil, der foregår mellem mænd og kvinder i den private sfære. Da deltagernes privates sfære ikke undersøges, tages der udgangspunkt i deres udtalelser i fokusgruppeinterviewene. Deres udtalelser antages derfor som en afspejling af virkeligheden og som et udtryk for den private sfære. Der tages i projektet udgangspunkt i etniske danske kvinder og mænd i Aalborg, da undersøgelsen foretages i Aalborg, hvorfor det geografiske aspekt afgrænses hertil. Der afgrænses samtidig til aldersgruppen år. Dette skyldes, at det kan argumenteres for, at denne aldersgruppe indgår under den samme referenceramme, som består af en fælles forståelse for de samfundsmæssige normer, værdier og impulser som har været med til at socialisere dem igennem deres dannelse som individer, hvilket ses som en konsekvens af det senmoderne samfund. Dermed ikke forstået, at denne målgruppe indgår i en homogen gruppe, men at der vil være nogle fælles kulturelle og samfundsmæssige påvirkninger. Der afgrænses derfor ligeledes fra ikke-etniske danskere, eftersom det formodes, at der vil være for store kulturelle forskelle på kvinder og mænds forståelsesramme, hvilket kan have indflydelse på projektets resultater. I fokusgruppeinterviewene ønskes der deltagere, der både repræsenterer singler, personer i parforhold samt personer med og uden børn, eftersom dette 11

12 formodes at medføre et bredere, og mere nuanceret billede af samspillet mellem mænd og kvinder. Der undersøges herudfra kvindens indflydelse på manden i hverdagssituationer, hvoraf samspillet mellem mænd og kvinder er repræsenteret, hvorfor det undersøges, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Der afgrænses ligeledes i de to fokusgruppeinterview fra deltageres indkomst, uddannelsesniveau samt klassetilhørsforhold, hvilket skyldes, at fokus i projektet er på variablerne mand/kvinde i forhold til den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten, hvorfor det ikke ses som relevant for besvarelsen af problemformuleringen. På baggrund af variablerne mand/kvinde anerkendes det biologiske køn i forhold til skabelsen af det sociokulturelle køn. Der vil dog være fokus på det sociokulturelle køn i følgende projekt, eftersom køn kan argumenteres for at blive konstrueret i samspillet mellem individer. Det kan derfor undersøges, hvorvidt der kan opstå en kvindelig indflydelse på manden samt, hvordan samspillet mellem kønnene påvirker maskuliniteten. Der vil i projektet kun tages udgangspunkt i deltagernes udtalelser, hvorfor der afgrænses fra andre faktorer såsom kropssprog. 1.4 Videnshul I nedenstående afsnit vil projektets videnshul blive præsenteret på baggrund af allerede eksisterende forskning, samt skrevne artikler indenfor kønsforskning. Dette har til formål at tydeliggøre projektets sociologiske relevans i henhold til, hvad der tidligere er skrevet om emnet, hvilket vil lede frem til projektets videnshul. Kønsforskning er et bredt og belyst emne, der dækker over mange aspekter. Det feministiske perspektiv af kønsforskningen har dog været mest fremtrædende indenfor dette forskningsfelt, hvorfor kvinden i højere grad end manden har været i fokus (Kvinfo 1). På baggrund af det store fokus på kvinden i de feministiske studier, tages der afstand fra det feministiske perspektiv i dette projekt, hvilket medfører, at projektet adskiller sig fra en stor mængde af den allerede eksisterende kønsforskning. Manden er dog i højere grad end tidligere kommet i fokus, hvilket blandt andet ses igennem nyere studier. Et eksempel på dette er Anna Sofia Kjær, der har skrevet kandidatprojektet Maskuliniteter i krise - en undersøgelse af maskulinitetskonstruktioner i Danmark i kultur og sprogmødestudier, hvor hendes indfaldsvinkel er mænd i krisesituationer (Kjær 2012). Kjærs kandidatprojekt og vores projekt, omhandler begge emnefeltet maskulinitet og er derfor sammenlignelige, hvilket blandt andet skyldes, at vi begge benytter sociolog 12

13 Raewyn Connells teori om maskulinitet. Projekterne har dog forskellige indfaldsvinkler, hvoraf forskellen kommer til udtryk i form af, at vores projekt søger at belyse kvindens indflydelse på manden samt, hvordan samspillet mellem kønnene påvirker maskuliniteten, hvorfor vores projekt i denne forbindelse belyser en anderledes problemstilling, og derfor afspejler et videnshul. Dette perspektiv adskiller sig derfor fra Kjærs projekt, da der i højere grad er fokus på den moderne mand i hverdagssituationer i vores projekt, hvorimod hun belyser mænd i en konkret kontekst i form af krisesituationer (Kjær 2012). Sociologen Scott Coltrane beskæftiger sig ligeledes med maskulinitet i form af mandens nye rolle. Han har i artiklen Families and gender equity fokuseret på udviklingen af mandens rolle gennem tiden, hvor han ser den nye maskuline rolle som et udtryk for kvindens ændrede rolle. Han har i denne forbindelse særligt fokus på arbejdsforholdene i hjemmet og herunder den nye faderrolle. (Coltrane 1997) Coltranes fokus, som omhandler mandens nye rolle, herunder den følsomme og bløde mand, deles i vores projekt, hvor fokus vil være på den moderne mand i det senmoderne samfund. Interaktion med kvinder og børn ses hos Coltrane som årsag til den nye mere følsomme manderolle. Vores projekt adskiller sig fra Coltranes artikel ved det aspekt, at børn ikke undersøges i forhold til at have en indflydelse på manden i hverdagssituationer. Fokus vil derimod udelukkende være på den kvindelige indflydelse på den moderne mand. I vores projekt ses der kun på børn i samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer, der tager udgangspunkt i handlinger, der omhandler børn, jf. afsnit og Coltrane har desuden fokus på det historiske aspekt af manderollens udvikling, hvorved vores projekt adskiller sig fra Coltranes, da fokus i vores projekt vil være på den kvindelige indflydelse på manden i det senmoderne samfund herunder, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten, og der vil derfor ikke videre frem i projektet være en historisk uddybende forklaring af den moderne mand. (Coltrane 1997) Filosoffen Alison M. Jagger beskæftiger sig i artiklen Human Biology in Feminist Theory: Sexual Equality Reconsidered med kønsroller og i denne forbindelse med det biologiske- og sociokulturelle køn (Jaggar 1997). Jagger tager udgangspunkt i det biologiske køn, som forudsætter, at biologien udelukkende fastlægger kønnet. Med dette perspektiv adskiller Jagger sig fra vores projekt, da der i vores projekt ses på det sociokulturelle køn som årsag til konstruktionen af kønnet herunder den moderne mand, hvorfor dette muliggør en undersøgelse af kvindens indflydelse samt samspillets påvirkning på maskuliniteten. Jagger erkender dog eksistensen af det sociokulturelle køn, men ser hovedsageligt kønnene ud fra et biologisk perspektiv, hvilket derfor står i kontrast til dette projekts tilgang. Jagger fremfører 13

14 i artiklen et feministisk perspektiv, eftersom hun ser manden som det dominerende køn, hvorfor kvinden undertrykkes fra naturens side. Dette perspektiv tager vores projekt afstand fra, eftersom et af fokuspunkterne ligger på kvindens indflydelse på den moderne mand. Ovenstående belyser, hvilke aspekter, der tidligere er skrevet om indenfor køns- og maskulinitetsforskning. Dette medvirker til at specificere projektets videnshul og derved problemfeltet for projektet. Projektets problemformulering; Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? samt Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? kan således argumenteres for at være et relevant problemfelt eftersom netop dette aspekt ikke tidligere er blevet belyst. Projektet kan derfor bidrage til forståelse af kvindens indflydelse på manden og således bidrage til at belyse, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. Kapitel 2. Metode I kapitel 2 vil projektets metode præsenteres ud fra følgende afsnit: videnskabsteori, design, fokusgruppeinterview som metode, observationsstudie som metode, observationsguide, refleksion over deltagere til fokusgruppeinterview, fokusgruppeinterviewguide samt etik. 2.1 Videnskabsteori I følgende afsnit vil projektets valg af videnskabsteoretisk retning, som danner ramme for projektet, blive præsenteret. Projektet arbejder indenfor den sociale definitions paradigme, også kaldet hverdagslivs paradigmet, som er et af de fire sociologiske paradigmer. Det valgte paradigme medvirker således til at strukturere, samt definere opbygningen af projektet, hvorfor dette er styrende for den valgte indgangsvinkel, metode samt analysestrategi. (Ritzer 2011: 12) Det valgte paradigme bevirker, at projektet har en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang, hvorfor der herunder også arbejdes under symbolsk interaktionisme, da dette er et socialkonstruktivistisk perspektiv. (Jacobsen 2013: 138) Udformningen af projektets problemformulering forudsætter en undersøgelse af samspillet mellem mænd og kvinder, for at undersøge, hvilken direkte eller indirekte indflydelse kvinden har på manden, og hvordan samspillet 14

15 påvirker maskuliniteten, hvorfor projektet er underlagt den symbolske interaktionisme. Dette muliggør en undersøgelse af mænd og kvinders holdninger via menneskelig samhandling igennem symbolsk kommunikation, hvor der ses på sproget og herunder udtalelser. (Bloksgaard 2012: 28) Sproget anses som medvirkende til at skabe individets identitet, hvorfor dette muliggør en undersøgelse af kvinders indflydelse på mænd. Eftersom dette jekt tager afsæt i det sociokulturelle køn, arbejdes der ud fra den socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske tilgang. Denne videnskabsteoretiske tilgang benyttes idet det sociokulturelle køn er socialt konstrueret, hvorfor maskuliniteten kan ses som værende socialt konstrueret. (Laursen 2013: 258) Ligeledes kan den undersøgte kvindelige indflydelse ses som socialt konstrueret, eftersom den direkte eller indirekte indflydelse formodes at ske som konsekvens af samspillet mellem mænd og kvinder, hvilket kommer til udtryk i fokusgruppeinterviewdeltagernes udtalelser. Der arbejdes således i dette projekt ud fra en socialkonstruktivistisk ontologisk overbevisning. Dette skyldes, at socialkonstruktivismen ofte har et kritisk perspektiv, hvilket gør, at virkeligheden ikke accepteres i sin umiddelbare form, hvorfor socialkonstruktivismen forsøger at synliggøre, at selvfølgeligheder er socialt konstrueret. Denne kritik muliggør en forandring af den virkelighed, der ønskes undersøgt, hvorfor socialkonstruktivismen kan argumenteres for at arbejde ud fra en ontologisk overbevisning. Dette bevirker dog ikke, at viden, der er socialt konstrueret, ikke kan betragtes som en del af virkeligheden, eftersom det felt, der undersøges er virkeligt og derfor har virkelige konsekvenser. (Langergaard 2011: 105) Eftersom der arbejdes indenfor hverdagslivsparadigmet benyttes der en kvalitativ metodisk tilgang, hvorfor der arbejdes med fokusgruppeinterviews samt observationsstudier. Dette skyldes, at den metodologiske tilgang indenfor symbolsk interaktionisme, ifølge Blumer, er en direkte undersøgelse af den empiriske verden. (Jacobsen 2013: 140) Der benyttes fokusgruppeinterviews eftersom mennesket under hverdagslivsparadigmet ses som et meningsskabende væsen, der igennem sine handlinger forandrer virkeligheden i samspil med andre individer. (Ritzer 2011: A-11) Dette ses i projektets fokusgruppeinterviews i form af, at deltagerne i samspil med de andre deltagere konstruerer deres holdninger, hvorfor det vil være muligt ud fra et symbolsk interaktionistisk samt socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk perspektiv at se, hvordan de påvirker hinanden. Observationsstudierne er ligeledes opbygget ud fra grundprincipper med afsæt i symbolsk interaktionisme, eftersom der observeres handlinger mellem to individer eller en handling, hvor det formodes, at handlingen opstår som en konsekvens af interaktionen mellem mand og kvinde: 15

16 Denne symbolske interaktionisme hviler ifølge Blumer på (...) at mennesker handler i forhold til ting på baggrund af den mening og betydning, tingene har for dem. I begrebet ting inkluderer Blumer alt det, mennesker støder på og noterer sig i deres egen verden, det vil sige såvel fysiske objekter som andre mennesker, forskellige kategorier af mennesker (...) og situationer. (Jacobsen 2013: ) Observationsstudierne er lavet på baggrund af et ønske om at observere hverdagssituationer, hvor ureflekterede handlinger kommer til udtryk i samspillet mellem mænd og kvinder. Som det fremgår i ovenstående citat kan situationer, herunder handlinger have mening og betydning for det enkelte individ. Denne betydning ønskes uddybet i fokusgruppeinterviewene, hvorfor spørgsmålene i fokusgruppeinterviewguiden er udformet således, at handlingens betydning i hverdagssituationer uddybes i en diskussion mellem deltagerne. Denne diskussion har desuden til formål at skabe en interaktion mellem deltagerne, hvorved det bliver muligt, ud fra deltagernes udtalelser at undersøge den kvindelige indflydelse på manden og hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. Det indsamlede empiri fra fokusgruppeinterviewene vil blive analyseret ved hjælp af den canadiske sociolog Erving Goffman og den australske sociolog Raewyn Connells teorier. Goffmans teori omhandlende det dramaturgiske perspektiv samt ansigtsarbejde går ind under socialkonstruktivismen og herunder symbolsk interaktionisme. Eftersom Goffman arbejder med det sociale møde samt, hvordan individer interagerer med hinanden, kan Goffman argumenteres for at underlægge sig symbolsk interaktionisme. Dette underbygges ligeledes af, at Goffman er en del af Chicagoskolen, som arbejder indenfor den symbolsk interaktionistiske videnskabsteoretiske retning. (Jacobsen 2013: 141) Ifølge Goffman kan individet påtage sig roller i sociale kontekster, hvorfor individet i samspil med andre konstruerer sin egen fremtræden, hvilket medvirker til, at Goffman ligeledes hører under socialkonstruktivismen. Connells teori omhandlende maskulinitetstyper går ligeledes ind under socialkonstruktivismen og symbolsk interaktionisme. Dette skyldes, at maskulinitetstyperne kommer til udtryk i samspil med andre individer, hvorfor de er socialt konstrueret gennem interaktion. I analysen tages der udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, eftersom der ønskes at forstå forholdet mellem del og helhed. (Langergaard 2011: 127) I forhold til projektet skal dette forstås således, at der ønskes en analyse af de enkelte deltagere fra fokusgruppeinterviewene i interaktion med hinanden, samt at analysere de to fokusgrupper separat, hvor hver fokus- 16

17 gruppe udgør én del. Dette har til formål at undersøge, hvilken direkte eller indirekte indflydelse, der kommer til udtryk i deltagernes udtalelser samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Fokusgruppeinterviewdeltagernes udtalelser skal ligeledes betragtes som dele af en samlet helhed, eftersom disse udtalelser medvirker til en overordnet besvarelse af problemformuleringen. De enkelte deltagere bliver ligeledes anset som en del af en helhed, eftersom der i projektet ønskes at se, hvilken rolle de enkelte deltagere påtager sig, og således påvirker hinanden. Dette er særligt relevant i forhold til mændene i begge fokusgrupper, for derved at kunne vurdere deres maskulinitetstyper i henholdsvis det direkte samspil med kvinder samt i det indirekte samspil, hvilket ses i diskussioner omhandlende hverdagssituationer, hvori der eksisterer et samspil mellem mænd og kvinder. Fortolkningen af den indsamlede empiri vil således ske gennem vekselvirkning mellem del og helhed. (Langergaard 2011: 128) Denne vekselvirkning mellem del og helhed medvirker til en forståelse af den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Der tages således højde for, at der gennem analysen fortolkes på de enkelte dele, hvilket medvirker til en foreløbig forståelse samt analyse af fokusgruppeinterviewene. Denne forståelse udvides og ændres i takt med, at analysen udarbejdes, og der dermed dannes nye forståelser. (Langergaard 2011: 129) Ud fra et hermeneutisk perspektiv vil analysen udarbejdes ud fra en forståelseshorisont. Denne forståelseshorisont danner baggrund for en fortolkningsramme, hvori fokusgruppeinterviewene vil blive analyseret samt fortolket. Det er dog væsentligt at tage i betragtning, at de enkelte deltagere selv handler ud fra en individuel forståelsesramme, hvorfor de har svaret på spørgsmålene ud fra denne. I analysen ønskes der at opnå en forståelse af deltagernes individuelle forståelsesramme og derved deres svar, hvilket medfører en horisontsammensmeltning. (Langergaard 2011: 129) 2.2 Design I nedenstående afsnit vil projektets design blive præsenteret. Dette har til formål at tydeliggøre projektets opbygning samt refleksioner over anvendelse af empiri. Cross-sectional design danner grundlag for projektets opbygning. Dette er et meget anerkendt og brugt design indenfor socialvidenskaben. Formålet med cross-sectional design er at måle forskellen i henhold til variabler, fremfor at måle forandringer over tid. (De Vaus 2001: ) I henhold til dette projekt, kommer designet til udtryk i form af fokusgruppeinterviews, bestående af to fokusgrupper af henholdsvis én gruppe med mænd samt én 17

18 gruppe med mænd og kvinder. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at se, om der opstår en kvindelig direkte- eller indirekte indflydelse på manden samt, hvordan et indirekte eller direkte samspil mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. For at undersøge problemformuleringen og således, hvilken indflydelse der ses samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten, ses der på variablerne mand/kvinde, hvorfor det er afgørende at udelukke andre mulige variabler. For at mindske andre variablers indvirkning på resultaterne, er deltagerne i fokusgruppeinterviewene, blevet valgt ud fra kriterier, der skal medvirke til, at hver fokusgruppe overholder de udvalgte kriterier for, hvad der anses som værende den moderne mand og kvinde. Disse kriterier er henholdsvis aldersintervallet årige samt, at deltagerne skal være etniske danske mænd og kvinder. Fordelagtigt kunne der være opstillet flere kriterier for at mindske muligheden for, at andre variabler får en indvirkning på resultaterne. Dette er dog ikke muligt, eftersom ressourcerne i dette projekt er begrænsede, jf. afsnit 2.6. Dette har således indflydelse på projektets reliabilitet, eftersom andre variabler kan påvirke deltagernes svar, hvorfor det ikke kan vides med sikkerhed, hvorvidt det er de udvalgte variabler, der har indflydelse på svarene. Dette bevirker, at vi ikke med sikkerhed kan producere de samme resultater ved at gentage undersøgelsen med andre deltagere, der indgår under de udvalgte variabler. Resultaterne kan derfor ikke ses som pålidelige, hvorfor projektets reliabilitet kan ses som lav (De Vaus 2001: 30-31). I projektet foretages der ikke en tilfældig udvælgelse, eftersom det ikke er formålet med projektet at generalisere på den brede befolkning, hvorfor projektet er afgrænset til Aalborg. Der kan dog ligeledes ikke siges noget generelt om projektets resultater i Aalborg, da deltagerne ikke er tilfældig udvalgt fra Aalborgs population. Projektet bærer derfor præg af bekvemmelighedsudvælgelse, idet deltagerne hovedsageligt består af personlige relationer, da dette anses som den mest anvendelige måde at skaffe deltagere på, jf. afsnit 2.6. Dette bevirker således også, at projektets eksterne validitet er lav, eftersom projektets resultater ikke vil være generaliserbar og derfor heller ikke gyldig for den samlede population. Projektets resultater kan derfor ikke overføres til samfundet som helhed (De Vaus 2001: 28-29). For at være i stand til at kunne generalisere projektets resultater i forhold til den bredere befolkning, er det nødvendigt, at fokusgruppeinterviewene består af tilfældigt udvalgte deltagere (De Vaus 2001: ). Dette kræver, at alle etniske danske mænd og kvinder i alderen år, har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt som deltagere til fokusgruppeinterviewene. I cross-sectional designs bliver der oftest benyttet deskriptiv analyse (De Vaus 2001: 194). Endvidere bliver der i projektet, udover den deskriptive analyse, brugt eksplorativ analyse 18

19 til besvarelse af problemformuleringen. Dette kommer til udtryk i henhold til besvarelsen af problemformuleringen, der er todelt. Analysen af indsamlet empiri til besvarelse af problemformulering bliver derfor ligeledes todelt. Til besvarelsen af: Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? benyttes den deskriptive analyse, der søger at beskrive kvindens direkte- og indirekte indflydelse på den moderne mand i hverdagssituationer. Til besvarelse af denne del af problemformuleringen undersøges den direkte indflydelse i fokusgruppeinterviewet bestående af både mænd og kvinder og den indirekte indflydelse i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd. Besvarelse af denne del af problemformuleringen ses således som deskriptiv, eftersom der i analysen ønskes en beskrivelse af den kvindelige indflydelse. Til besvarelsen af: Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? benyttes den eksplorative analyse, der søger at forklare, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer påvirker maskuliniteten. Begge delspørgsmål undersøges ud fra deltagernes udtalelser til de opstillede hverdagssituationer i fokusgruppeinterviewene. Disse hverdagssituationer baseres på de situationer, der undersøges i observationsstudiet, og som deltagerne i fokusgruppeinterviewene skal diskutere. 2.3 Fokusgruppeinterview som metode Følgende afsnit har til formål at forklare, hvordan fokusgruppeinterview som metode anvendes i dette projekt. Der vil i indsamlingen af empiri til besvarelse af problemformuleringen anvendes fokusgruppeinterview som primær metode i kombination med observationsstudie, der har til formål at inspirere udformningen af fokusgruppeinterviewguiden samt at underbygge analysens resultater. Fokusgruppeinterview benyttes som primær metode, eftersom denne metode er velegnet til undersøgelse af komplekse problematikker samt ofte brugt i eksplorativt orienterede studier. (Jacobsen et.al. 2012: 32) I forhold til problemformuleringen vurderes det, at problemformuleringen indeholder komplekse problematikker, eftersom der både ønskes en undersøgelse af den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Ligeledes kræver en besvarelse af problemformuleringen, at både mænd og kvinder inddrages i undersøgelsen, hvilket er med til at øge kompleksiteten, eftersom det ønskes at undersøge samspillet mellem kønnene. 19

20 Ud fra problemformuleringen vurderes metoden; fokusgruppeinterview, at være relevant, da det giver mulighed for at undersøge kvindens direkte- og indirekte indflydelse, samt det direkte- og indirekte samspil og hvordan dette påvirker maskuliniteten. Fokusgruppen bliver således et redskab, der muliggør undersøgelsen af, hvordan holdninger dannes gennem det sociale samspil, der opstår i gruppen. (Jacobsen et.al. 2012: 27) Herved bliver det muligt at undersøge, hvorvidt kvinden har en direkte eller indirekte indflydelse på manden via hans måde at agere på, hans måde at fremstille sig selv samt hvordan han beskriver den moderne mand. Det muliggør ligeledes en undersøgelse af, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Ved anvendelse af fokusgruppeinterview muliggøres en undersøgelse af, hvordan samspillet mellem individer, påvirker samt har indflydelse på den enkeltes holdninger. Modsat kan der argumenteres for, at den sociale kontrol i interaktion mellem flere individer kan have modsat effekt, eftersom det kan have indflydelse på, hvorvidt et individ vil bidrage med sine oprigtige holdninger. Er dette tilfældet, kan den pågældende situation mindske validiteten i undersøgelsens resultater. Dette kan der argumenteres for ikke at gøre sig gældende i projektet, da der her tages et symbolsk interaktionistisk samt et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk perspektiv. Et sådan videnskabsteoretisk perspektiv medfører en forståelse af holdninger som værende mere dynamiske størrelser, der udvikles i interaktion med andre individer i en bestemt kontekst. Dette bevirker dermed, at det ikke er muligt at have holdninger, der er ikke er præget af andre, eftersom holdninger kan siges at blive produceret i social interaktion. (Jacobsen et.al. 2012: 28-29) 2.4 Observationsstudie som metode Nedenstående afsnit har til formål at forklare, hvordan observationsstudiet som metode anvendes i dette projekt. Der vil, som beskrevet i ovenstående afsnit 2.3 omhandlende fokusgruppeinterview, benyttes observationsstudie som sekundær metode til indsamling af empiri. Observationsstudiet vil i den forbindelse anvendes som metode til at synliggøre de handlinger, der ligger i samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer, som skal benyttes i udarbejdelsen af interviewguiden til fokusgruppeinterviewene samt som underbyggende empiri til analysen. Der ønskes gennem observationsstudiet at observere hverdagssituationer i individernes naturlige omgivelser, hvilket skyldes, at den sociale adfærd vurderes til at være umiddelbar og 20

21 tilgængelig i disse naturlige omgivelser. Der kan således argumenteres for, at det naturlige miljø afspejler de ureflekterede handlinger, der finder sted i samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagslivet. Det er i disse kontekster, at der vil blive undersøgt handlinger i interaktion mellem mænd og kvinder i forhold til projektets problemformulering, for således at kunne opnå en mere dybdegående forklaring af problemformuleringen. I indsamlingen af empiri til udarbejdelse af interviewguide til de to fokusgruppeinterviews, benyttes der et struktureret observationsstudie i naturlige omgivelser med en total observatør rolle. Dette skyldes, at der i projektets observationsstudie ikke ønskes en direkte interaktion med de observerede i feltet, men derimod udelukkende anvender den totale observatør rolle, hvor de observerede i feltet betragtes på afstand. Med en sådan tilgang til observationsstudiet skal der tages højde for, at observatøren ikke er bekendt med de observeredes opfattelser og holdninger, og der er dermed risiko for etnocentrisme, hvorved observatøren har risiko for at misforstå det observerede. (Kristiansen et. al. 2003: 111) Etnocentrisme kan dog undgås ved at være opmærksom på, at de observerede og observatøren kan have forskellige socialt konstruerede forståelser af handlinger og meninger afhængig af forskellige kontekster. Dette skal observatøren tage i betragtning under observationerne, samt under behandlingen af observationernes resultater. Eftersom der arbejdes med afsæt i en total observatørrolle er det ikke muligt at have kendskab til begrundelsen for de observeredes handling, hvorfor det særligt i denne observatørrolle er vigtigt at være opmærksom på de socialt konstruerede common-sense forståelser. Common-sense forstås i denne sammenhæng som selvfølgeligheder for den enkelte. Forståelsen af, hvad der er en selvfølgelighed kan således variere fra individ til individ, eftersom disse er socialt konstruerede. (Kristiansen et.al. 2003: 83) Med afsæt i rollen som total observatør benyttes det strukturerede observationsstudie samt supplerende feltnoter, hvorved der foretages øjebliksiagttagelser af bestemte kontekster for henholdsvis mænd og kvinder i hverdagssituationer. Observationsstudiets resultater indsamles således via frekvensstudieteknikker. (Kristiansen et. al. 2003: 63) Det relevante i dette projekt i forhold til observationsstudie er at forsøge, at registrere mønstre fra de observerede data. 2.5 Observationsguide Følgende afsnit har til formål at præsentere de undersøgte hverdagssituationer i form af observationsstudier af: hvem henter og bringer i daginstitutionen, hvem køre bilen, hvem betaler regningen, hvem tager indkøbsposen i supermarkedet og hvem køre bar- 21

22 nevognen. De enkelte hverdagssituationer vil blive behandlet således, at der først vil fremgå en beskrivelse af observationsstudiet, hvorefter data vil blive behandlet og slutteligt vil der blive reflekteret over de enkelte observationsstudier. Således vil de enkelte observationsstudier blive behandlet hver for sig. Som beskrevet tidligere, jf. afsnit 2.4, omhandlende observationsstudier, arbejdes der med et struktureret observationsstudie i naturlige omgivelser med en total observatør rolle. Fokus i observationsstudiet vil være på samspil mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer. I denne forbindelse er forskellige hverdagssituationer udvalgt til observation af samspil mellem mænd og kvinder, samt handlinger udført af det enkelte køn. Handlinger udført af enten mand eller kvinde formodes i dette projekt at være en konsekvens af forudgående samspil mellem de to køn. Eftersom der ses på samspil mellem de to køn, og i den forbindelse kvindens indflydelse på manden, er det således relevant, at se på, hvem af mænd og kvinder, der henter/bringer børn i dagsinstitutioner, hvem der betaler regningen på cafebesøg, hvem der tager indkøbsposen, hvem der kører bilen, samt hvem der kører barnevognen. Generelt for alle de observerede hverdagssituationer er, at der benyttes frekvensstudieteknik, hvoraf der opstilles nogle scenarier til hvert observationsstudie, som afkrydses i et skema når/hvis disse scenarier opstår. De forskellige scenarier vil blive uddybet i nedenstående omhandlende de forskellige hverdagssituationer, der ønskes observeret. Frekvensstudieteknikken uddybes med mere dybdegående feltnoter under observationen. Disse uddybende feltnoter ses under refleksionerne for hvert observationsstudie. Som tidligere nævnt afgrænses der til aldersgruppen år. Denne afgrænsning gør sig dog ikke gældende i observationsstudierne, eftersom det ikke er muligt at vurdere de observeredes alder, og dermed kan det ikke garanteres, hvorvidt de observerede befinder sig indenfor denne aldersgruppe. Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt kun at observere på de to variabler: mand/kvinde, da der vil være faldgruber ved at vurdere de observeredes alder. En faldgrube kan være, at de observerede vurderes som værende udenfor eller indenfor aldersgruppen uden, at dette er tilfældet, hvorfor de observerede data vil være misvisende. Observationsstudiet ses alligevel som værende relevant til udarbejdelse af fokusgruppeinterviewguiden samt som empiri til analysen, eftersom det kan vise mønstre i samspillet mellem mænd og kvinder. I fokusgruppeinterviewene undersøges det således om disse mønstre ligeledes gør sig gældende for den moderne mand mellem år. Der ønskes ligeledes en undersøgelse af, hvad der ligger til baggrund for handlingerne baseret på observationssituationerne ved at se på, hvordan mænd reflekterer over scenarierne i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd modsat, hvordan der re- 22

23 flekteres over scenarierne i fokusgruppeinterviewet bestående af både mænd og kvinder, hvorfor den direkte- og indirekte indflydelse samt samspil undersøges. De mønstre, der observeres i observationsstudiet ønskes undersøgt i fokusgruppeinterviewene for således at se, om samspillet mellem mænd og kvinder har en påvirkning på maskuliniteten samt, hvilken indflydelse kvinden har på manden. Dette undersøges, ved at tage udgangspunkt i deltagernes udtalelser, hvori hverdagssituationerne fra observationsstudiet diskuteres. Fælles for alle hverdagssituationerne er, at der laves en rubrik til hvert scenarie, hvori der sættes et kryds hvis/når scenariet udspiller sig. Et eksempel i forhold til observationsguiden til hente/bringe situation i daginstitutionen ses nedenfor. Scenarie Antal observation Mand bringer barn Kvinde bringer barn Mand/kvinde bringer barn sammen Mand henter barn Kvinde henter barn Mand/kvinde henter barn sammen Hvem henter/bringer i daginstitutionen Denne hverdagssituation er udvalgt, eftersom det formodes, at der forinden handlingen har været et forudgående samspil mellem mand og kvinde, der således har indflydelse på, hvem der henter eller bringer børnene i daginstitutionen. Fordelingen af hente/bringe situationen kan således ses som et udtryk for kvindens frigørelse i forhold til manden og de huslige pligter, og dermed kan det også være med til at fortælle noget om kvindens indflydelse på manden samt, hvordan samspillet mellem mand og kvinde påvirker maskuliniteten. Der er en formodning om, at det i det senmoderne samfund er blevet en samfundsmæssig accepteret norm, at manden er en større del af den primære socialisering af barnet, hvorfor det derfor kan ses som naturligt, at manden i lige så høj grad som kvinden, henter og bringer bør- 23

24 nene. Eftersom der ses på hente/bringe situationen, vil observationerne foregå onsdag den i tidsrummet 7:00-8:30 og igen fra 15:00-17:00. Dette skyldes, at det forventes, at der vil være størst hente/bringe aktivitet i disse tidsrum, eftersom det formodes, at det er indenfor disse tidsrum at flest møder, samt har fri fra arbejde, og derfor henter, og bringer deres børn. Observationsstudiet vil foregå således, at gruppemedlemmerne opdeles i to hold af henholdsvis tre og to personer til udførelsen af observationerne i daginstitutionen. Der kan argumenteres for, at vores tilstedeværelse bliver tydeliggjort, da den bryder med de vante omgivelser. Dette ses dog ikke som en påvirkning, eftersom den interessante handling; hentning samt aflevering af børn, allerede er fastlagt samt udspillet i tilfælde af, at vores tilstedeværelse bliver kendt for de observerede. Forinden observationsstudiet tages der kontakt til daginstitutionen; Børnehaven Juliane, for at opnå adgang til feltet, og derved få tilladelse til at observere i børnehaven. Denne tilladelse blev opnået ved at kontakte Børnehaven Julianes daglige leder Kim. Der ønskes adgang til feltet, eftersom det kan argumenteres for, at det kan være et lukket felt, hvorfor der kræves adgang. Der ønskes ligeledes adgang til feltet grundet etiske problematikker omhandlende misforståelser angående ikke oplyst tilstedeværelse, hvilket kan skabe nogle uhensigtsmæssige situationer, eftersom der er tale om et felt omhandlende børn. De scenarier, der ønskes undersøgt i denne hverdagssituation er følgende; Mand bringer barn, mand henter barn, kvinde bringer barn, kvinde henter barn, mand/kvinde bringer barn sammen og mand/kvinde henter barn sammen. Præsentation af data Scenarie Antal observation Mand bringer barn 27 (42,2%) Kvinde bringer barn 37 (57,8%) Mand/kvinde bringer barn sammen 0 I alt 64 24

25 Mand henter barn 31 (38,8%) Kvinde henter barn 48 (60%) Mand/kvinde henter barn sammen 1 (1,2%) I alt 80 I alt 144 Som det fremgår af ovenstående skema, blev der i alt foretaget 144 observationer i forhold til hverdagssituationen; Hente/bringe i dagsinstitution. Herunder blev der således foretaget to observationer af henholdsvis, hvem der henter og hvem der bringer børnene. I observationsstudiet omkring, hvem der bringer barnet, blev der i alt foretaget 64 observationer. Heraf var der 37 kvinder der afleverede, hvilket udgør 57,8%, modsat mændene, hvor 27 afleverede, hvilket udgør 42,2% af det samlede antal observationer omkring bringe-observationen. I observationsstudiet omkring, hvem der henter børnene, blev der i alt foretaget 80 observationer. De ekstra observationer i dette observationsstudie skyldes, at der er blevet afleveret børn efter observationstidspunktet. Heraf var der 48 kvinder, der hentede, hvilket udgør 60%, modsat mændene, hvor 31 mænd hentede børnene, hvilket udgør 38,8% af det samlede antal observationer omkring hente-observationen. Det ses ligeledes i henteobservationen, at der var ét tilfælde, hvor både mand og kvinde hentede et barn sammen, hvilket udgør 1,2% af det samlede antal observationer omkring hente-observationen. Ud fra foretagende observationsstudie, kan der således argumenteres for, at der kan udledes et mønster ud fra begge observationsstudier. I bringe-observationerne, ses der således et mønster, hvoraf flest kvinder bringer. Dog er forskellen kun på 15,6 procentpoint, hvorfor forskellen mellem mænd og kvinder kan argumenteres for ikke at være stor. I henteobservationerne gør samme mønster sig gældende. Heraf ses det også, at flest kvinder henter, men igen kan der argumenteres for, at forskellen mellem mænd og kvinder ikke er stor, eftersom forskellen er på 21,2 procentpoint. Refleksioner Efter det første observationsstudie i Børnehaven Juliane kunne det konkluderes, at der ikke var indsamlet nok data til at kunne udlede et mønster, hvorfor vi foretog endnu en observation onsdag den Vi forsøgte at få en aftale, således at anden del af observations- 25

26 studiet enten blev en tirsdag eller en torsdag, for at be- eller afkræfte det mønster, der tegnede sig under observationsstudiet onsdag d Dette var dog ikke muligt, hvorfor anden observationsstudie ligeledes fandt sted en onsdag. Eftersom begge observationsstudier foregik på en onsdag medfører dette en faldgrube i form af, at vi har set samme hente/bringe mønster med hensyn til skilsmissebørn og fritidsaktiviteter, se nedenstående afsnit for uddybning. Morgen (aflevering af børn) Vi ankom til børnehaven kl onsdag morgen den , hvor vi blev henvist til at sidde i køkkenet ved et mindre bord i børnehøjde, men inden vi nåede at få sat os og pakket ud, ankom det første barn, der blev afleveret af sin far. I forbindelse med afleveringen af det første barn, gjorde Kim os opmærksomme på, at nogle af børnene var skilsmissebørn, og derfor var det sat meget i system i forhold til, hvem der afleverede og hentede børnene alt efter, hvem de havde været hjemme ved dagen før, og hvem de skulle hjem til om eftermiddagen. Kim kunne derudover fortælle, at netop onsdag var en af de dage, hvor mange af skilsmissebørnene skulle hjem til en anden forældre end den forældre de havde sovet hos. Stort set ingen af forældrene gav udtryk for underen i forhold til vores tilstedeværelse, og de få som gjorde fik svar på deres spørgsmål hos Kim. Kun meget få børn var henne for at tale med os - de var dog mest interesserede i, hvad vi hed. De fleste afleveringer foregik i tidsrummet mellem 07:00-08:00. Observationer Børnehave - Eftermiddag (Hentning af børn) Vi ankom til børnehaven kl , hvorefter vi igen blev placeret i køkkenet, hvorfra der var udsigt til entreen, hvor forældre kom ind, når de skulle hente deres børn. Inden vi påbegyndte vores observationer blev vi informeret om, at der lige inden vi var kommet, havde været tre fædre og to mødre for at hente deres børn. Disse informationer blev noteret som en faktisk observation. Dette skyldes, at der i børnehaven var tavler, hvorpå det stod, hvem der hentede børnene, hvorfor vi tog det som en beskæftigelse af, hvad pædagogen havde informeret os om med hensyn til, hvem af forældrene, der havde hentet deres barn inden vi kom. Vi havde generelt et indtryk af, at forældrene, der hentede børnene lå indenfor aldersgruppen år med få variationer. Der blev observeret tilfælde, hvor både mor og far hentede deres barn sammen, tilfælde hvor to mænd hentede sammen, tilfælde hvor mor og bedstemor hentede barnet, samt to tilfælde, hvor bedstemødre hentede deres børnebørn. Observationer, hvor bedstemødre hentede deres børnebørn blev beskæftiget af en mandlig pædagog. 26

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Claus D. Hansen, sociolog Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg v. Ergonomiseminar 2016 Middelfart LIDT

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere