Sammenhgn1ng af grøntsagssorter

Transkript

1 Sammenhgn1ng af grøntsagssorter Compa 1 on between va ROSKILDE UNIVERSITETSBIBL101EK 1 8 OKT Periodica afd. a a. 0 Q ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK n MAGASIN 3 B evnedsm dde

2 Sammenligning af grøntsagssorter Næringsstofindholdet i sorter af ærter, porrer, rosenkål, hvidkål og blomkål Comparisons between varieties of vegetables The nutrient content in varieties of pea, leek, brussels sprout, white cabbage and cauliflower Centrallaboratoriets afdeling A Københavns Landsdelslaboratorium Levnedsmiddelstyrelsen Udarbejdet af Torben keth Hanne Nielsen

3 ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK p ISBN Yl ISSN (Publ. Levnedsmiddelstyrelsen) Seantryk, København 1 8 OKT Periodica afd.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Forord 1. Indledning 2. Prøvemateriale 3. Prøveforbehandling 4. Undersøgte stoffer 5. Analyseusikkerhed - Metodekontrol 6. Re sul tater 6. 1 Ærter 6.2 Porrer 6.3 Rosenkål 6.4 Hvidkål 6.5 Blomkål 7. Sammendrag og konklusion 8. Summary and conclusion 9. Litteratur Bilag Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bil ag 6 Bilag 7 Bilag 8 Forsøgsplaner Analysemetoder Metodekontrol Resultater, ærter Resultater, porrer Resultater, rosenkåi Resultater, hvidkål Resultater, blomkål

5 TABLE OP CONTENTS PAGE Pref ace 1. Introduction 2. Materials 3. Sample treatment 4. Investigations 5. Method control 6. Results 6. 1 Pea 6.2 Leek 6.3 Brussels sprout 6.4 White cabbage 6. 5 Cauliflower 7. Summary and conclusion 8. Summary and conclusion in english 9. Litterature Enclosure 1 Project plans Enclosure 2 Methods of analysis Enclosure 3 Method control Enclosure 4 Results, pea Enclosure 5 Results, leek Enclosure 6 Results, brussels sprout Enclosure 7 Results, white cabbage Enclosure 8 Results, caulif lower

6 - 5 - FORORD Nærværende rapport udgør en del af Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem for næringsstoffer. I 1985 og 1986 er der foretaget en sammenlignende undersøgelse af forskellige sorter af ærter, porrer, rosenkål, hvidkål og blomkål på Københavns Landsdelslaboratorium. Projektleder ved Levnedsmiddelstyrelsen har været civilingeniør Torben Leth. Laboratoriearbejdet på København Landsdelslaboratorium er udført af lic.pharm. Hanne Nielsen og laboranterne Karin Gravesen, Klara Jensen, Lis Laursen, Berit Pedersen og Wendy Nielsson. Rapporten er udarbejdet af Torben Leth og Hanne Nielsen. Levnedsmiddelstyrelsen Juli 1989 Torben Leth

7 INDLEDNING Denne rapport er en del af overvågningssystemet for næringsstoffer i den danske kost. Formålet med dette system er at gøre det muligt at befolkningens indtag af næringsstoffer igennem et langt med henblik på tidligt at kunne registrere eventuelle ændringer og tage stilling til deres betydning. følge åremål større Alle EF-godkendte grøntsagssorter bliver prøvedyrket af statens planteavlsstationer, specielt Institut for Grønsager i Årslev, hvor man undersøger udbytte, modstandsdygtighed over for sygdomme, udseende og undertiden også for smag, tørstof og C-vitamin. Planteavlsstationen rapporterer disse sortsafprøvninger ved foredrag, i gartneritidsskrifter og i egne rapporter, og i prak sis tages nye sorter ikke i kommerciel brug af gartnerne, førend resultatet af en sådan afprøvning foreligger. Det er imidlertid sjældent, at næring sstofindholdet kendes, og man kunne derfor udmærket forestille sig, at ernæringsmæssigt set mindre gode sorter gav størst udbytte osv. og derfor blev valgt til kommerciel dyrkning. I et forsøg på at øve indflydelse på valget af grøntsagssorter til kommerciel brug, har Levnedsmiddelstyrelsen undersøgt alle prøvedyrkede sorter af en række grøntsager. Undersøgelsen er et led i overvågningssystemet. Normalt undersøges den samme gruppe af levnedsmidler med 5 års mellemrum (1), og findes der uheldige ændringer af næring sstofindholdet, skal årsagen findes og om muligt korrigeres. I denne undersøgelse er vi gået den anden vej og har undersøgt grønsagerne, inden de er nået ud til forbrugerne, for på den måde at prøve at sikre et højt næringsstofindhold i vore levnedsmidler. Vi har således koblet os på Institut for Grønsagers prøvedyrkninger i 1985 og 1986 af ærter, porrer, rosenkål, hvidkål og blomkål. Prøverne er blevet undersøgt for tørstof, protein, C-vitamin, B -vitamin og s -vitamin. 1 6 Undersøgelsen er blevet gennemført af Københavns Landsdelslaboratorium efter forsøgsplanerne angivet i bilag PRØVEMATERIALE Institut for Grønsager, Årslev og Statens Forsøgsstation, Roskilde har leveret grøntsagerne, således at alle sorter fra kategorierne tidlig, middeltidlig eller sen, af den enkelte grøntsag blev leveret samtidig. Prøvestørrelse var ca. 0,5 kg ærter, 10 porrer, 0, 5-1 kg rosenkål ag 8-10 hoveder blomkål og hvidkål. Antallet af sorter fremgår af tabel 1, og sortsnavne er angivet i forsøgsplanerne i bilag 1 og i resultatskemaerne i bilag 4 8.

8 - 8 - Tabel 1. Antallet af sorter Grøntsag Kategori Antal sorter Ærter Tidlige 8 Sene 7 Porrer Tidlige 6 Industri 8 Efterår 14 Vinter 6 Rosenkål Tidlige 4 Midde! 9 Sene 9 Hvidkål Tidlige 7 Sommer 18 Vinter 12 Blomkål Tidlige 12 Sommer 8 Efterår 10 I alt Prøveforberedelse Grøntsagerne rengøres som til normalt husholdningsbrug. Der laves overalt 2 delprøver af hver grøntsag. Til C-vitaminanalyse tages der af ærter ca. 30 g, medens der på porrer foretages længdesnit, således at 1/4 af mindst 2 porrer indgår i en prøve på g. Af rosenkål tages g eller ca. 5 halve rosenkål til C-vitaminanalysen, og af hvidkål og blomkål tages lagkagesnit fra 4 hoveder. Til de øvrige analyser tages af alle grønsagerne ca. 200 g, der homogeniseres i Waring blender. 4. Undersøgte stoffer Der analyseres for tørstof, protein, C-vitamin, s -vitamin og 1 B -vitamin. De anvendte analysemetoder er angivet i bilag 2. KSn ærter analyseres for protein, men ellers analyseres alle grøntsager for de øvrige nævnte næringsstoffer. Der analyseres for C-vitamin samme dag eller dagen efter, at prøverne ankommer. Homogenisatet til de øvrige analyser skal analyseres senest 2 måneder efter ankomsten, efter at have været opbevaret i frossen tilstand i små portioner, der passer til 1 analyse. 5. Analyseusikkerhed og metodekontrol Alle analyserne er udført som ægte dobbeltbestemmelser, dv s. på 2 delprøver af hver sort.

9 - 9 - Kartoffelmospulver er et homogent pulver med rimeligt højt indhold af C-, B1- og B -vitamin 6 og derfor velegnet som referenceprøve. Det indkøbes, blandes og analyseres 3 gange for at bestemme gennemsnit og standardafvigelse på næringsstofindholdet og analyseres derefter hver uge, hvor der også analyseres for de 3 næringsstoffer. Hver uge hvor der analyseres for B - eller B -vitamin, foretages et genfindelsesforsøg. Der foretages dog ikke genfindel 1 6 sesforsøg for C-vitamin, da det største tab må forventes at ske under homogeniseringen. Her er den eneste kvalitetssikring således referenceprøven. 6. Resultater Gennemsnit, største og mindste værdi og antal sorter er angivet i tabel 2 for hver grøntsag. Tabel 2. Næringsstofindhold i grøntsager. Gennemsnit og mindste - største værdi. Næringsstof Ærter Porre Rosenkål Hvidkål Blomkål Gennemsnit pr. 100 g Mindste - største værdi pr. 100 g Antal 15 sorter Tørstof , ,9 6,7-11,2 Protein 4,8 4,3-5,8 C-vitamin B 1 -vitamin s 6 -vitamin Det fremgår af tabel 2, at der for tørstof ikke findes de store variationer mellem sorterne. Størst er forskellem mellem porresorterne, hvor variationen er større end 2 gange fra det mindste til det største tørstofindhold. Heller ikke proteinindholdet i ærter varierer noget videre. For C-vitaminindholdet er der derimod betydelig variation, typisk 2 gange fra største til mindste indhold og i porrer endda næsten 3 gange variation. For B -vitamin er variationen endnu større, typisk 2-3 gange og 1 i porrer endda næsten 4 gange fra det største til det mindste indhold. Også for B -vitamin er variationen typisk 2-3 gange fra det største tiy det mindste indhold.

10 Generelt er situationen således, at den samme sort så ikke har højt indhold af alle næringsstofferne, men på den anden side er det heller ikke således, at en sort har højt indhold af et næringsstof og så specielt lavt indhold af de øvrige næringsstoffer. 6.1 Ærter (se bilag 4) Dee er tydelige forskelle i næringsstofindholdet mellem de tidlige og sene sorter. Således har de tidlige sorter højere C-vitamin- og til dels tørstofindhold end de sene sorter, medens de sene sorter til gengæld bar højere B -vitamin-, 1 B -vitamin- og proteinindhold end de tidlige sorter. B andt de tidlige sorter har Arica og Hunter næringsstofindhold i den lave ende, men dog middel C-vitamin, og Dew relativt høje næringsstofindhold, omend dog lavt indhold af protein. Blandt de sene so,rter har specielt Conway lavt næringsstofindhold, medens XPF og i særklasse Bikini har højt næringsstofindhold. Bikini er også i særklasse blandt alle ærtesorterne med højt indhold af alle næringsstofferne. 6.2 Porrer (se bilag S) For porrer er der er en tydelig tendens til at næringsstof indholdet stiger med tiden, således at det er højest i vinterporrer og lavest i de tidlige porrer. Dette gælder ikke mindst for tørstofioholdet, hvilket så kan forklare den samme effekt i næringsstofindholdet. Sorten Splendid har højt næringsstofindhold blandt de tidlige sorter, og sorten Ducal blandt industrisarterne, medens specielt Bulgarsk Kæmpe Bulga har lavt næringsstofindhold, og, I { Titan har lavt indhold af B -vitamin, B -vitamin og tørstof, men så til gengæld det høje te C-vitamiBindhold af alle sorterne. Blandt efterårssorterne har specielt Splendid højt <'- næringsstofindhold, omend kun middel c-vitamindhold, og også tljf Argenta ligger i den høje ende, omend med lavt tørstofindhold. Regius har generelt lavt næringsstofindhold. Blandt vinterpor- 1) 1 rerne, og derfor også blandt alle porrerne, har Wila og Platina v højt næringsstofindhold. ( J,... 3 sorter har været dyrket både tidligt (om sommeren) og om,1, efteråret. For Imperial stiger indholdet af alle næringsstofferne, specielt C-vitamin, med tiden. For Splendid stiger indholdet af B - og B -vitamin, medens C-vitaminindholdet kun 1 6 stiger lidt og tørstof i ndholdet ikke ændres. For Verina stiger indholdet af B - og B -vitamin samt tørstof, medens C-vitaminindholdet fald er l idt. 2 sorter har været dyrket både til 1 6 indus.tribrug (sommer-efterår) og om efteråret. For Longina stiger indholdet af B -vitamin og tørstof, medens indholdet af 6 B -vitamin kun stige r lidt og indholdet af C-vitamin falder 1 lidt. For Hafnia stiger indholdet af B - og B -vitamin samt 1 6 tørstof, medens C-vitaminindholdet er de t samme. Dvs. for disse 5 sorter genfindes den samme kraftige tendens, som der er i hele materialet, til at næringsstofindholdet stiger med tiden. 6.3 Rosenkål (se bilag 6) Også for rosenkål er der en tendens til, at næringsstofindholdet stiger med tiden, men C-vitaminindholdet ligger dog

11 nogenlunde konstant, og effekten er således ikke så tydelig som for porrer. Blandt de tidlige sorter ligger Prince Marve! specielt lavt eller middel, medens Akropolis har højt næringsstofindhold også sammenlignet med middeltidlige og sene sorter. Blandt de middeltidlige sorter ligger specielt Mallard lavt og Boxer højt i næringsstofindhold, omend C-vitaminindholdet kun er under middel. Blandt de sene sorter har specielt Glentora og Fortress højt næringsstofindhold også sammenlignet med tidlige og middeltidlige sorter. 1L{j' 6. 4 Hvidkål (se bilag 7), I i'. ' "J /J11 1 Qg...å _to.r hvidkål er qer en ty_de J i g ta.1dens tll a.t-- næ.j;i.ruj.s.s.t ofi ndholdet sti r med tiden, således at vintersorterne genered:--- hardet højeste nærtrr<1ss{ofindhold. Blandt de tidlige sorter har Stonehead rimeligt højt næringsstofindhold også sammenlignet med vintersorterne, medens Ega generelt har lavt næringsstofindhold. Blandt sommersorterne har Racer, Predena og Predillo højt næringsstofindhold, medens Pruktor ligger lavt. Blandt vintersorterne har specielt Bison og Langendijker Dauer højt næringsstofindhold. 6.5 Blomkål (se bilag 8) Næringsstofindholdet i blomkål har nærmest en svag faldende tendens med tiden, undtagen dog for tørstof, der har en svag stigende tendens. Forskellen mellem sommer og efterår er dog ikke stor. Blandt de tidlige sorter har specielt OE 3086, RZ 623 og RZ 616 højt næringsstofindhold, også sammenlignet med sommer og efterårs sorter. Sommersorterne har hverken specielt højt eller lavt næringsstofindhold, medens Ballade blandt efterårssorterne har lavt næringsstofindhold. 5 sorter har været avlet både om sommeren og om efteråret. For Hormade stiger indholdet af s -vitamin og tørstof, medens 6 indholdet af s -vitamin og C-vi amin er det samme fra sommer 1 til vinter. F or Wbite Fox faldet tørstofindholdet. For Oze falder C-vitaminindholdet, medens tørstofindholdet stiger. For SG 122 og Linas falder C- og B1-vitaminindholdet, medens tørstofindholdet stiger. Stort set genfindes således de samme tendenser for disse sorter som for sorterne generelt sommer og efterår.

12 Sammendrag og konklusion Som et led i overvågningssystemet er der i 1985 og 1986 undersøgt næringsstofindholdet i forskellige sorter af prøvedyrkede grøntsager med henblik på at øve indflydelse på valget af grøntsagssorter til kommerciel brug. Ialt 138 sorter af ærter, porrer, rosenkål, blomkål o g hvidkål er blevet prøvedyrket på Institut for Grønsager, Årslev og Statens Forsøgsstation, Roskilde, som har udtaget prøver til analyse for tørstof, C-vitamin, B 1 -vitamin, B 6 -vitamin og for ærter også protein.., Analyserne er udført af Københavns Landsdelslaboratorium. Mange Resultaterne viser, at der er stor variation i vitaminindholdet i alle grøntsagerne, sædvanligvis fra 2 til 4 gange mellem største og mindste vitaminindhold. Tørstof- og proteinindholdet udviser der-imod ingen større variation mellem sortermr. --- Generelt har sorterne ikke højt eller lavt indhold af alle næringsstoffer på en gang, men vil typisk have middel eller middelhøjt indhold af de øvrige næringsstoffer, når et enkelt næringsstof ligger højt. Der findes dog nogle sorter, der generelt har højt næringsstofindhold. Her skal nævnes ærtesorten Bikini, porresorterne Wila og Platina, rosenkålssorterne Glentora og Fortress, hvidkålssorterne Bison og Langendijker Dauer og blomkålssorterne OE 3086, RZ 623 og RZ 616. grøntsager udplantes flere gange i løbet af sæsonen og kan derfor opdeles i idlige, middeltidlige og sene sorter eller evt. kun 2 grupper. Generelt har der været tydelig tendens til, at næringsstofiondholdet stiger med tiden, således at de sene sorter har haft højest næringsstofindhold. Kun for blomkål har der været en svag tendens til faldende næringsstofindhold med tiden. Da alle sorterne af den samme grønsag er dyrket på aen samme jord på en forsøgsstation, må det altså være vækstbetingelsernes indflydelse, der gør sig gældende. De tidlige sorter har måske ikke optimale udviklingsbetingelser, der vil være variation i nedbør og solskinstimer i løbet af vækstsæsonen osv. 5 sorter af porrer og blomkål har været dyrket både om sommeren og om efteråret (middeltidlige og sene), og her genfindes den samme tendens, som findes for alle sorterne. Dvs. for porrer er der tendens til stigende næringsstofindhold med tiden i disse 5 J sorter, og for blomkål er der svag tendens til faldende nærings stof indhold i de 5 sorter. / Denne undersøgelse omfatter kun et enkelt dyrkningsår af hver grøntsag på en type jord, men fra andre undersøgelser af bla.a. I æbler (1), (2) og (3) og kartofler (4) vides det, at forskelle i næringsstofindhold mellem sorter kan genfindes år efter år, ja endda med 5 års mellemrum, og at selv om vækstbetingelserne

13 (klima, jordbund osv.) øver indflydelse på næringsstofindhol-( det, så opretholdes forskellen mellem sorterne alligevel. Der er således god grund til at regne med, at de her fundne forskelle i næringsstofindholdet er reelle forskelle, der kan genfindes ved senere undersøgelser. Man kan således konkludere, at sortsvalget kan være af stor ernæringsmæssig betydning. Næringsstofindholdet kan dog aldrig blive afgørende. Parametre, som udbytte o odstandskraft over for sygdomme vil have større bet l tt:itg-foi,/avlernes sortsvalg. Kan undersøgelser af den fore ggende type blot medvirke til, at avlerne i situationer, or alt andet er lige, vælger sorterne med det højeste næ ngsstofindhold eller ser bort fra sorter med det laveste næ ngsstofindhold, kan det på længere sigt have stor indflydelse på dan ernes næringsstofindtag. I 11

14 SUMMARY AND CONCLUSION As part of the food monitoring system for nutrients, we have in 1985 and 1986 investigated the nutrient content of different varieties of vegetables with the purpose of influencing the choice of varieties for commerciel use. 138 varieties of pea, leek, brussels sprout, cauliflower and white cabbage have been tested at the Institute for Vegetables, Årslev and the State Experimental Station, Roskilde, who have taken the samples for analysis of dry matter, vitamin C, vitamin s1, vitamin s 6 and peas also for protein. The i1westigation has been carried out by the Copenhagen Regional Laboratory. The results show, that there is great variation in the vitamin content in all the vegetables, usually from 2 to 4 times between the highest and the lowest vitamin content. However, dry matter and protein content show practically no variation between varieties. Generally the varieties do not have high or low content of all the nutrients at the same time, but they have typically medium to high content of the ether nutrients, when a single nutrient content is very high. However, there is some varieties, which have a general high nutrient content, among which can be mentioned the pea variety Bikini, the leek varieties Wila and Platina, the brussels sprout varieties Glentora and Fortress, the white cabbage varieties Bison and Langendijker Dauer and the cauliflower varieties OE 3086, RZ 623 and RZ 616. Many vegetables are planted several times during the season and can therefore be categorized in early, medium and late varieties or perhaps only two groups. Generally there has been a marked tendency to increasing nutrient content with time, which means that the late varieties have had the highest nutrient content. Only for cauliflower has thexe been a week tendency to decreasing nutrient content with time. Beoause all the varieties af one vegetable have been grown in the same soil at the experimental station, it must consequently be the influence of the growing conditions, which are reflected in the nutrient content. The early varities have perhaps not had optimal growing conditions, there will be variation in the amount of rain and sun during the season and so on. 5 varieties of leek and cauliflower have been grown both in the summer and autumn (medium and late varieties), and for these are found the same tendency, which is found for all the varieties. That is for leek, a tendency to increasing nutrient content with time, and for cauliflower, a week tendency to decreasing nutrient content with time in the 5 varieties. This investigation includes only a single growing year for each vegetable in one type of soil, but from ether investigations of apples (1), (2) and (3) and potatoes (4) it is known, that differences in nutrient content between varieties can be found again year after year and even after 5 years; and even if the

15 growing conditions (climate, soil and so on) are influencing the nutrient content, the differences between varieties are nevertheless maintained. This gives good grounds to believe, that the differences in nutrient content found in this investigation are significant differences, which can be found again at a la ter date. Thus it can be concluded, that the choice of varieties can be of nutritional importance. However the nutrient content is never going to be the deciding factor. Parameters like yield and resistance to sickness will be more important for the growers choice of variety. Can investigations of the present type just help the growers in the situations, where all ether parameters are equal, to choose the variety with the highest nutrient content or disregard the variety with the lowest nutrient conte nt, then it could in the long run have great influence on the nutrient intake of the danes.

16 LITTERATUR 1. Overvågningssystem for næringsstoffer. Frugt og grøntsager. LST publikation nr Oktober Lagringsforsøg med æbler og blomkål. LST publikation nr Juli Overvågningssystem for næringsstoffer. Frugt og grøntsager. 2. runde. Under udarbejdelse. 4. Kartoflers indhold af næringsstoffer. Sort, dyrkningsbetingelser og lagring. LST publikation nr Maj 1986.

17 CL-A J.nr. L 15-3 Bilag 1.1 Den 6. juni 1985 P rojekt Prøvedyrkede grøntsager. Fors Øgsplan ---- F ormål Alle de sorter af forskellige grøntsager, der dyrkes på Årslev (såkaldte værdiafprøvninger), kan købes af gartnere og bønder til kommerciel grøntsagsproduktion. Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne næringsstofindholdet i de forskellige sortes, ledes at oplysninger om næringsværdi kan indgå i vurderingen. Indledning I forsøget indgår hvidkål, blomkål, rosenkål, porrer og ærter med ialt 163 sorter. Så mange sorter kan ikke undersøges tilfredsstillende på de til rådighed værende 24 uger. Ærter prøvedyrkes kun i år, medens de Øvrige grøntsager også prøvedyrkes i Det har derfor været nødvendigt dels at opdele grøntsagerne således, at ærter (kun halvdelen af ærtesorterne), rosenkål og,porrer undersøges i år og hvidkål og blomkål i 1986, dels også at re ducere analyseprogrammet. Det vælges derfor at lade fedt og aske i alle tre grøntsager og protein i porrer og rosenkål udgå. Disse analyser var oprindeligt medtaget for at bestemme kulhydrat ved differensmetoden, men da der findes meget lidt fedt, aske og protein (i porrer og rosenkål) kan man med go<l tilnærmelse sætte kulhydratindh ol det lig med tørstofindholde t. Kun resultater for tørstofindhold rapporteres. Forsøgsplanen kommer da til at se ud som nedenfor an givet. Analyseprogram 1985 / Ærter: Protein, t Ørs tot, C-, B1- Porrer: TØ rst of, C-, B - og B 1 6 -vitamin Rosenkål: Tørstof, C-, B1- og B 6 -vitamin )

18 Bilag 1.2 Analysemetoder Protein: NMKL nr. 6, 3. udg., Nitrogen. Bestimning i livsmedel og fodermedel efter Kjeldahl. Tørstof: NMKL nr. 64, 1967: Bestemmelse af tørstof i konserveret grønkål og spinat. C-vitamin: AV0031: Bestemmelse af ascorbinsyre ved titrering med 2,6-dichlorphenol-indophenol. B -vitamin: 1 AV0041: Bestemmelse af B -vitamin i næringsmidler. 1 B -vitamin: 6 AB0091: Bestemmelse af pyridoxin og andre B -vitami 6 ner i levnedsmidler, næringsstofpræparater m.r Sorter og udtagningstidspunkt (se bilag) Ærter: 15 sorter. Leveres sidst i august. Porrer: 34 sorter. 14 sorter i september. 14 sorter i oktober. 6 sorter i november. Rosenkål: 22 sorter. 4 sorter i september. 9 sorter sidst i oktober/først i november. 9 sorter sidst i november. Sorterne fremkommer samlet på de angivne tidspunkter. Fordelingen på de enkelte måneder bliver da således: August: 15 sorter ærter September: 14 sorter porrer og 4 sorter rosenkål Oktober: 14 sorter porrer Sidst i oktober: 9 sorter rosenkål Novmeber: 6 sorter porrer Sidst i november: 9 sorter rosenkål lalt 71 sorter Tidsforbruget er beregnet til: 24 uger

19 Bilag l.3 Ærter og rosenkål leveres fra Institut for GrØnsager, Årslev. Porrer leveres fra forsøg sarealet i Lammefjord. Transportproblemerne er endnu ikke endeligt afklarede, men muligvis bringer Årslev ærterne og Lammefjord porrerne, medens rosenkål sendes med toget, således at KØbenhavn LL må afhente prøverne på KØbenhavns Hovedbanegård. Dette betyder, at porrer og rosenkål ikke ankommer samtidigt. Den maksimale belastning er således 14 sorter på en dag. Prøveudtagning og analyse Ærter Prøvestørrelse: min. 0,5 kg. Ærterne leveres blancheret og frosse1 Til C-vitamin indvejes 2 x 30 g ærter. Til protein, tørstof, ll1- og B 6 -vitamin køres 2 x ca. 200 g ærter i Waring Blender, evt. med ca. 10\ vandtilsætning for at opnå en passende konsistens. I det omfang det er muligt udføres alle C-vitamin-analyser samme dag enten på ankomstdagen eller dagen efter afhængig af, hvornår på dagen prøverne ankommer. Det kan dog blive nødvendigt at udføre C-vitaminanalyserne over 2 dage. Protein, tørstof, B - og B -vitaminanalyserne udføres så hurtig t 1 6 som mulig t efter ankomsten af prøverne. Det er dog acceptabelt at indfryse homogenisatet i kortere tid, I hvilket må gøres i små portioner, der passer til de enkelte analyser. Porrer Prøvestørrelse: 10 porrer Porrerne reng Øres som til normalt husholdningsbrug, dvs. roddelen og den grønne top skæres af og evt. fjernes lidt visne yderblade. Til C-vitamin foretages længdesnit i porren, således at 1/4 af mindst 2 porrer indgår i en prøve på g. For store porrer er det måske endda muligt at ottende dele porrerne, således at så mange ottendele som muligt kommer til at indgå i prøven på g. Der laves 2 delprøver.

20 Bilag 1.4 Til protein, tørstof, B 1 - og B 6 -vitamin køres 2 x ca. ZOO g porrer i Waring Blender, evt. med ca. 10% vandtilsætning for at få en passende konsistens. 4-5 porrer skal indgå i hver delprøve på ZOO g, og porrerne deles med længdesnit i passende dele, formentlig i kvarte porrer, for at opnå dette. Analyserne udføres som beskrevet under ær er. Rosenkål PrØvestØrrelse; O,S-1 kg Til C-vitamin indvejes 2 x g i form af halve rosenkål, formentlig ca. 5 halve rosenkål. Til de Øvrige analyser køres Z x ca. ZOO g hele rosenkål i Waring Blender, evt. med ca. 10% vandtilsætning for at opnå en passende konsistens. Analyserne udføres som beskrevet under ærter. Såfremt det ikke nås at fremstille homogenisatet af porrer og rosenkål samme dag som prøverne ankommer, skal de opbevares køligt, dvs. enten i grøntsagsrum ved 10-1S C, eller ved køleskabstemperatur, hvis der ikke rådes over grøntsagsrurn. Nedfrosset prøve skal opbevares af alle grøntsagssorterne, indtil analyseresultater og metodekontrol er godkendt. Referenceprøve og genfindelsesforsøg e!ere_!!c prøye_ 2 kg kartoffelmospulver blandes sammen i en planetornrører i 1 t. Der foretages tre-dobbelt bestemmelse af C-,B - 1 og B 6 -vitamin, og prøven nedfryses i små portioner, der passer til de enke te analyser. Hver uge, hvor der analyseres for C-, B - eller B 1 6 -vitamin foretages enkeltbestemmelser for de vitaminer, der iøvrigt bliver a nalyseret for. Resultaterne opføres på et x-kort.

21 Bilag 1.5 Qe finiels sio!stg_ Hver uge hvor der analyseres for B - 1 eller B -vitamin foretages 6 et genfindelsesforsøg ved tilsætning af en kendt mængde standard til en pr.øve udtaget af de ca. 200 g homogenisat. Der foretages ikke genfindelsesforsøg for C-vitamin, da det største tab må forventes at ske under homogeniseringen. Man kan heller ikke forvente reproducerbare resultater ved at udtage 2 x g f. eks. af porrer, da det naturlige C-vitamin indhold svinger for meget hertil. Rapportering EDB: Alle resultater indtastes i afd. A's skærmbillede. Desuden udarbejdes oversigtsskemaer over analyseresultater og metodekontrollen hurtigst muligt efter analysearbejdets afslutning. Da forsøget fortsætter i 1986, udarbejdes den endelige rapport først, når disse forsøg er afsluttet. Torben Leth

22 - n Statens J Planteavlsforsøg B.ilag Havebrugscentret Institut for Grønsager Kirstinebjergvej 6, DK-5792 Årslev Telt. (09) dato Sorter af grønsager til analyse ved Levnedsmiddelkontrollen i København i 1985 Ærter, tidlige sort er l. Avola 2. Ari ca 3. H u nter 4. Span blancherede, frosne prøver, 7. Are tic levering sidst i aug. (8 sorter) 8. De No Fridget Ærter, sildige sorter 41. Turon 46. Co n111a y 47. Stamp ede blancherede, fro sne prøver, 48. XPF evering sidst i aug. (7 sorter) 49. XPF 151 Bikini Asta ra Porre, tidlige sorter 1. Imperial 2. Alma 3. R ese levering i september (6 sorter) Splendid Ve ri na 6. SG 448

23 - c Statens Planteavlsforsøg Bilag 1. 7 Porre, til industri 1. Bulgarsk Kæmpe, L.D. 2. li ti ' 'Varna' 3. li li 1 Bul ga' 4. Titan levering i september (8 sorter) 5. Lo ngi na 6. Kong Richard 7. Hafnia 8. Duc al Porre, efterår l. DE lmp er ial 3. Spl en did 4. Hafnia s. V er i na 6. Li gina 7. Al;lria levering i ok taber ( 14 sorter) 8. Vita n 9. Argenta 10. Artaban 11. La Vi 12. Lo ngi na 13. R egius 14. Goliat Porre, vinter l. Siegfried,. 'frost' 2. Catalina 3. Alaska levering i november (6 sorter) 4, Platina 5. Wila 6. Kajak

24 c Statens Planteavlsforsøg Bilag Rosenkål, tidlige 5. Oliver 4. Akropolis 2. Prince Marvel levering i september (4 sorter) 12. Cavallier Rosenkål, middel tidlige 1. Karimu 3. Titurel 6, Citadel 7. Mallard levering sidst i oktober, 8. Wi dgeo n først i november (9 sorter) 9. Porter 10. Lunet 11. Boxer 13. Ro dger Rosenkål, sildige 1. Tardis 2. Caroline 3. Gabio n 4. Rampart 5. Hal 6. Glentora levering sidst i november. (9 sorter) 7. J e1u el B. Esta te 9. Fortress I alt 71 sorter. Ærter og rosenkål leveres fra Institut for Grønsager, Arslev. Porre leveres fra forsøgsarealet i Lammefjord. Pr0vest0rrelse eks.: 10 porrer 1 kg rosenkål g ær ter

25 Levncrlsmiddclstyrclson CentrallaboraLoricts afo. A Næringsstoffer og tilsætningsstoffer 16/ J.nr. L 15-3 Bilag 1.9 Projekt Prøvedyrkede grøntsager. Forsøgsplan Formål Alle de sorter af forskellige grøntsager, der dyrkes på Årslev (såkaldte værdiafprøvninger), kan købes af gartnere og bønder til kommerciel grøntsagsproduktion. Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne næringsstofindholdet i de forskel! ige sor-ter, således at og lysninger om næringsværdi kan indgå i vurderingen. Indledning I fo!'søge t indgår hvidkål, blomkål, r-osenkål, porr-er og ærter med ialt 163 sorter. Så mange so!'te!' kan ikke undersøges tilf!'edsstillende på de til!'ådighed værende 24 uger. Ærter prøvedyrkes kun i 1985, medens de øvrige grøntsager også prøvedyrkes i Det har de!'foi' været nødvendigt dels at opdele grøntsagerne således, at ærter (kun halvdelen af ærtesorterne), rosenkål og porrer undersøges i 1985 og hvidkål og blomkål i 1986, dels også at reducere analyseprog!'ammet. Det vælges de!'for at lade fedt og aske i alle 5 grøntsager og protein i porrer, rosenkål, hvidkål og blomkål udgå. Disse analyser var oprindeligt medtaget for at bestemme kulhydrat ved differensmetoden, men da der- findes meget lidt fedt, aske og protein (undtagen i ærter) kan man med god tilnærmelse sætte kulhydratindholdet lig med tørstofindholdet. Kun resultater for tørstofindhold rapporteres. Forsøgsplanen kommer da til at se ud som nedenfor angivet. Analyseprogram 1986_ Hvidkål: Tørstof, C-, B 1 - og s 6 -vitamin Blomkål: Tø stof, C-, B1- og B 6 -vitarnin

26 Bilag 1.10 Analysemetoder Protein: Tørstof: NMKL nr. 6, 3. i levsmedel og NMKL nr. 64, udg., Nitrogen, bestamning fodermedel efter Kjelctahl. 1967: Bestemmelse af tørstof i konserveret grønkål og spinat. C-vitamin: AV0031: B -vitamin: 1 AV0041: B -vitamin: 6 AV0091: Bestemme ise af ascorbinsyre ved ti tre ring med 2,6-dichlorphenol-indophenol. bestemmelse af B -vitamin i næringsmidler 1 Bestemmelse af pyridoxin og andre B -vitaminer i 6 levnedsmidler, næringsstofpræparater m.m. Sorter og udtagningstidspunkt (se bilag) Blomkål ialt 42 sorter Tidlige: 14 sorter Høst: 1. juli Sommer: 15 sorter Høst: juli-august Efterår: 13 sorter Høst: september-oktober Hvidkål ia1t 35 sorter Tidlige: 7 sorter Høst: juli Sommer- 15 sorter Høst: september-oktober efterår Vinter: 13 sorter Høst: November Det er ikke sikkert at de tidlige sorter hverken af blomkål eller hvidkål fremkommer samlet. Blomkål leveres fra Årslev (Jette!arsen, tlf. (09) ) og hvidkål leveres fra Lammefjorden (Inge Jørgensen tlf. (02) ). Aftaler om transpor træffes mellem København LL og Årslev, hhv. Lammefjorden. Muligvis er både Årslev og Lammefjorden i stand til at bringe grøntsagerne til København LL. København LL (Hanne Nielsen eller Lisbeth Lund, tlf. (02) ) underrettes i så god tid som muligt om en levering. Prøveudtagning og analyse Blorrikål og hvidkål Prøvestørrelse: 8-10 hoveder. Grøntsagerne rengøres som til normalt husholdningsbrug, d,v,s. blomkålens dækblade og hvidkålens yderste blade samt nederste stok fraskæres. Eventuelt dårlige blomkålsbuketter fjernes også.

27 Bilag 1.11 Til C-vitamin foretages lagkagesnit af grøntsagerne, således at udsnit fra 4 noveder indgår i en samleprøve på g. Dette gentages med 4 andre hoveder. Til de øvrige analyser udtages 200 g ligeligt af hver af de 2 x 4 hoveder, og de 2 x 200 g køres i Waring Blender evt. med ca. 10% vandtilsætning for at få en passende konsistens. I det omfang det er muligt udføres alle C-vitamin-analyser samme dag enten på ankomstdagen eller dagen efter afhængig a. hvornår på dagen prøverne ankommer. Det kan dog blive nødvendigt at udføre C-vitaminanalyserne over 2 dage. Tørstof, B1 - og B 6 -vi taminanalyserne udføres så hurtigt som muligt efter ankomsten af prøverne. Det er dog acceptabel -i: a-i: indfryse homogenisatet i op, til 2 måneder, hvilket må gøres i små portioner, der passer til de enkelte analyser. Såfremt det ikke nås at fremstil le homogenisatet af hvidkål og blomkål samme dag som prøverne ankommer, skal de opbevares køligt, dvs. enten i grøntsagsrum ved C, eller ved køleskabstemperatur, hvis der ikke rådes over grøntsagsrum. Nedfrosset prøve skal opbevares af alle grøntsagssorterne, indtil analyseresultater og metodekontrol er godkendt. Referenceprøve og genfindelsesforsøg Referenceprøve 2 kg kartoffelmospulver blandes sammen i en planetornrører i 1 t. Der foretages tre-dobbelt bestemmelse af C-, B1- og B 6 -vitamin, og prøven nedfryses i små portioner, der passer til de enkelte analyser. Hver \.lge, hvor der analyseres for C-, B1 - og B6-vi tamin foretages enkeltbestemmelser for de vitaminer, der i øvrigt bliver analyseret for. Resultaterne opføres på et x-kort. Genfindelsesforsøg Hver. uge hvor der analyseres for B 1 - eller B 6 -vi tamin foretages et genfindelsesforsøg ved tilsætning af en kendt mængde standard til en prøve udtaget af de ca. 200 g homogenisat. Der foretages ikke genfindelsesforsøg for C-vitamin, da det største tab må forventes at ske under homogeniseringen.

28 Bilag 1.12 Man kan heller ikke forvente reproducerbare resultater ved at udtage 2 x g f.eks. af hvidkål, da det naturlige C-vi taminindhold svinger for meget herti l. Rapportering EDB: Alle resultater indtastes i afd. A's skærmbillede. Desuden udarbejdes oversigtsskemaer over analyseresultater og metodekontrollen hurtigst muligt efter analysearbejdets afslutning. Resultaterne skal indgå i Årslevs publikationer i stil med ærterne. Desuden skal udarbejdes en kort intern rapport. Torben Leth

29 Sortsliste hvidkål og blomkål 1986 i.r.r L.., _:, :.,. -!.,,.J INSTITUT FOR GRØNSAGE Kirstinebjergvej 6. :. DK-5792 Årslev Telt Bilag 1.13 Tidl ige hvidkål Tidlig blomkål 1 Ega l Montano 2 SG Falon 3 Grenadier 3 OE Delphi 4 Dpaal 5 Balbro 5 Carillon 6 Nevelle 6 Albert 7 Stonehead 7 King 8 Celesta 9 Bravo Sommerhvidkål 10 OE Erfu l Histanda 12 RZ Timor 13 RZ Patros 14 RZ Bata 5 Pruktor 6 Gloria Sommerblomkål 7 Erdeno 8 Ramco 1 Candid Charm 9 Rater 2 Ballade 10 Predena 3 SG Krautmann 4 l hite F ox 12 Impra 5 Star Light 13 Predillo 6 OE Q visto 7 Dominant 15 F e rnand 8 King 16 Slam 9 Linas 17 Castello 10 Oze 18 Greni t 11 Hormade 12 DE White Rock Vinterhvi dkål 14 Andes 15 Triton l Gram i 2 Marathon 3 Alma t:a Efterårsblomkål 4 Bis let 5 Bison l Ballade 6 Sphinx 2 White Rock 7 Strukton 3 Cervina 8 Horizon 4 Oze 9 Latin 5 Dok 10 Polinius 6 SG Bartolo 7 Rev i to 12 Langendijker Dauer 8 Star Light 9 White Fax 10 OE 11 L in a s 12 Hor made 13 Andes 3373

30 Bilag 2. 1 ANALYSEMETODER Protei n Tørstof C-vitamin NMKL nr. 6, 3. udg., Nitrogen, hestamning i livsmedel og fodermedel efter Kjeldahl. NMKL nr. 64, 1967 : Bestemmel se af tørstof i konserveret grønkål og spinat. AV0 031: Bestemmelse af ascorbinsyre ved titrering med 2, 6-dichlorphenol-indophenol. a,-vitami n AV004 1: Bestemmelse af B 1 -vitamin i levnedsmidler. B 6 -vitamin AB0091 : Bestemmelse af pyridoxin og andre B - vitaminer i levnedsmidler, næringsstofpræparater 6 m.m.

31 Bilag 3.1 METODEKONTROL Referenceprøve Kontrolgrænser beregnes som: ØKG X + 3 X s NKG X - 3 X s ØAG = X + 2 X s NAG = X - 2 X s Der er foretaget 6 bestemmelser på kartoffelmospulveret for finde x og s for hvert næringsstof. at C-vitamin: x = 167 mg/100 g s = 13 mg/ 100 g Der er foretaget 23 kontrolanalyser, mellem øvre og nedre alarmgrænse. B -vitamin : X = 180 µg/ S = 10 µg/ Der er foretaget 32 kontrolanalyser, mellem øvre og nedre alarmgrænse. som alle lå som alle lå X = 765 µg/ 100 g S = 69 µg/ 100 g Der er foretaget 37 kontrolanalyser, som alle lå mellem øvre og nedre kontrolgrænse, med resultater mellem kontrol- og alarmgrænse. Genfindelsesforsøg s, -vitamin 97 I 96, 95' 98' delse. n = 22 90, 92, 89, 92, 100, 93, 88, 92, 93, 83, 98, 101, 100, 96, 97, 98, 97, 99 % genfin- X = 95% s = 4,5% B 6 -vitamin 93, 113, 103, 111, 91, 105, 98, 110, 112, 97, 92, 92, 97, 96, 118, 84" 105, 97, 87, 95 % genfindelse n = 20 X = 100% S = 9,4%

32 Bilag 4. 1 Næringsstofindholdet i ærter Nr. Sort C-vitamin o 1 -vitamin 0 6 -vitamin Tørstof Protein mg/100 g µg/100 g µg/100 g g/100 g g/100 g I Avola 19, ,78 2 Ari ca 19, ,4 4,34 T 3 Hun ter 19, ,8 4, ,0 i 4 Span 19, ,4 4,50 d 7 Are tic 17, ,2 4, Dew 24 l 98 20,0 4,50 24,5 i 9 Now 20, ,7 4,72 g 10 Fridget 21, , e Gennemsnit 20, ,6 4,55 41 Turon 14, ,4 5,28 s 46 Conway 11, ,6 4,66 i 47 Stampede 14, ,7 5' 11 1 XPF , ,9 4,66 48 d 49 XPF , l 9, i 52 Bikini 21, ,3 5,41 g 53 As tara 18, ,9 5,20 e Gennemsnit 16, ,9 5' 16 S tør s te værdi 24 ' , Mindste værdi l I, l 17, Gennemsnit 18, ,3 "J 83

33 Bilag 5.1 Næringsindholdet i porrer Nr. Sort C-vitamin B 1 -vitamin B 6 -vitamin Tørstof mg/100 g µg/100 g µg/100 g g/100 g I Imperial 12, ,47 T 2 Alma 13, ,23 i 3 Re se 11' ,80 d 4 Splendid 16, ,2 1 5 Verina J 5,0 J 98 6,67 i 6 SG , I , I g e Gennemsnit 13, ' J 53 I I Bulgarsk 19,4 Il Kæmpe L.D '1 d 2 Bulgarsk l u Kæmpe Varna s 3 Bulgarsk 9, ,02 t Kæmpe Bulga l' 4 Titan 31 ' ,20 i 5 Longina 21' ,51 I 8 6 Kong Richard 22, ,43 7 Hafnia 21, ,35 Ducal 27, ,0 Gennemsnit 2J ' ,2 l OE , ,4 E 2 Imperial 1 9, ,2 f 3 Splendid 18, t 4 Hafnia 21, J0,6 e 5 Verina 1 3, ,26 r 6 Ligina 22, ,8 å 7 Agria 23, r 8 Vitan 15,l ,2 9 Argenta 28,S ,29 10 Artaban 17, ,7 ll Lav i 16, ,51 12 Loogina ' Regius 13, ,66 14 Goliat 23, ,66 Gennemsnit 18, V l Siegfried, frost 26, , S i 2 Catalina 21, I J, Alaska 17, , 2 t 4 Platina 18, e 5 Wila 23, ,6 r 6 Kajak 21, Gennemsnit 21 ' , 9 Største værdi ,6 Mindste værdi 9, ,67 Gennemsnit 18, LO, I

34 Bilag 6. 1 Næringsstof indholdet i rosenkå l Nr. Sort C-vitamin B 1 -vitamin B6- vitamin Terstof mg/100 g µg/100 g µg/100 g g/100 g T 5 Oliver i 4 Akropolis ,5 d 2 Pince Harve! ,2 l. 1 2 Cava llier ,7 Gennemsnit ,8 M I Karimu , I i 3 Titurel d 6 Citadel cl 7 Mallard ,0 e 8 Widgeon ,0 l 9 Porter '2 t 10 Lunet ,8 i 11 Boxer I 6, I d I 3 Rodger ,8 l. Gennemsnit , I s I Tardis ,0 i 2 Caro line J 7. 2 l 3 Gab ion ,7 d 4 Rampa rt i 5 Hal ,3 g 6 Glentora ,4 e 7 Jewel , 6 8 Esta te Fort ress ,6 Gennemsnit Størs te værdi ,6 Mindste værdi ,o Gennemsnit ,0

35 Bilag 7.1 Næringsstofindholdet i hvidkål Nr. Sort C-vitamin B 1 -vitamin B 6 -vitamin Tørstof mg/100 g µg/100 g µg/100 g g/100 g I Ega 37, ,65 T 2 SG ,64 i 3 Grenadier 40, ,23 d 4 Delphi 39, , Bal bro 41, ,99 i 6 Neve lle 54, ,46 g 7 Stonehead 52, ,61 e Gennemsnit 44, I 7 I Histanda 46 I ,59 2 Ti mor 43, ,63 3 Pat ros 38, ,58 4 Bata 43, ,01 5 Pruktor 37, ,44 6 Gloria 48, ,46 7 Erdeno I4 8,35 s 8 Ramco 45, , l Racer 49, ,46 m 10 Predena 47,l ,69 m J I Krautmann 41, ,91 e I 2 Impra 43,6 46 l I 9 8,50 r 13 Pred i llo 14 Quisto 54,7 45, , ,48 15 Fernand 36, ,43 16 Slam 47, ,51 17 Castello 18 Grenit 44,4 43, , ,46 Gennemsnit 44, ,3 I Grami 46, ,51 2 Marathon 43, , 5 3 Almata 48, ,1 V 4 Bis let i 5 Bison 46,7 55, , , Sphinx 44,5 58 I 97 10,4 t 7 Strukton 45, ,90 e 8 Horizon 49, ,0 i 9 Latin 49, ,7 10 Polinius 48, l l, 1 I 1 Ba rtolo 38, J 1 '2 I 2 Langendijker 50, ,7 Dauer Gennemsnit 47, ,4 Største værdi 55' ll,2 Mindste værdi 36, ,65 Ge1111emsni t 45, ,87

36 Bilag 8.1 Næringsstofindholdet i blomkål Nr. Sort C-vitamin B 1 -vitamin B6-vitamin Tørstof mg/100 g µg/100 g µg/100 g g/100 g 1 Montano 79,5 63 I I 6 8,57 2 Falon 70, ,96 3 OE , ,33 T 4 Opaal 76, ,76 i 5 Carillon 68, ,73 d 7 King 76, , Bravo 72, ,91 i JO OE S, ,08 g 11 Erfu 77 ' , 14 e 12 RZ ' l S ,06 l3 RZ ,0 S ,77 14 RZ , ,0S Gennemsnit 77 ' l S ,03 1 Gandid Charm 67,2 67 l 2S 7,96 s 3 SG ,S , White Fox 66,4 S ,34 m 9 Linas S9,S ,07 m 1 0 Oze 64,4 S ,07 e 11 Hormade 62, ' 13 r 14 Andes S8, ,98 IS Triton 64,1 so Gennemsnit 63,2 S , 92 1 Ballade 64, ' 14 2 White Rock 62,8 S3 I 24 8,73 E 3 Cervina 60, ,S4 f 4 Oze SS,7 S ,56 t s Dok 66, ,51 e 6 SG ,8 SI 120 8,75 r 9 White Fox S8, ,66 10 OE ,8 53 1S2 8,52 r J l Linas 60, ,53 12 Hormade 66, ,43 Gennemsnit 60, ,44 Største værdi 86, '7 5 Mindste værdi 46, ' 13 Ge111emsni t 67,9 5S 134 8' 14

37 Levnedsmiddelstyrelsen Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Tif Sundhedsministeriet Publikation nr. 185 Oktober 1989 Kr. 67,-