Vi beder ordregiver bekræfte at testen skal være EN og ikke blot EN1729 da borde med denne test er til offentlig hårdt brug.

Transkript

1 Spørgsmål og svar Spørgsmål/svar i forbindelse med offentligt EU udbud vedr. møbler Der gøres opmærksom på, at spørgsmål og svar indgår som en del af udbudsmaterialet. Er der uoverensstemmelse mellem udbudsmaterialet inkl. bilag og spørgsmål/svar, er indeværende dokument gældende. Tilsvarende gøres opmærksom på, at Indkøbsfællesskabet Sjælland har tilrettet relevante bilag således, at de stemmer overens med ændringerne der er fremkommet i forbindelse med spørgsmål/svar. Spørgsmål 55 Vedr. spørgsmål 25 Vi beder ordregiver bekræfte at testen skal være EN og ikke blot EN1729 da borde med denne test er til offentlig hårdt brug. Svar 55 Ja, dette er korrekt forstået, hvilket ligeledes fremgår af bilag 5, generelle krav. Spørgsmål 56 Vedr. spørgsmål 26 Jeres svar 26 kan ikke være korrekt, og vi formoder at det er pga. manglende teknisk viden fra den byder der har stillet spørgsmålet, at dette er spurgt ind, og IFS dermed kan komme til at svare med Ok til en løsning der ikke er teknisk mulig. IFS beder om ; I fagsprog betyder dette at en kant enten skal være støbt på, eller limet på pladen INDEN laminat monteres på. Det er den løsning man ofte ønsker på skoler netop pga. den er meget robust og kanten ikke kan rives af (løsningen kaldes i branchesprog underlimet eller en sandwichkonstruktion).

2 Da det ikke er muligt at underlime en ABS-kant, da limen fra den laminat der lægges oven på ikke kan hæfte på en ABS-Kant er det IKKE muligt at leve op til mindstekravet som er: Med ABS-kant, og derfor bliver svaret fra IFS på nuværende ikke korrekt, med mindre at IFS ønsker at arbejde med en ringere kvalitet og acceptere ABS-kant, men så er I nødt til også at ændre mindstekrav til kun at være en pålimet kant i melamin eller ABS. Svar 56 Ordregiver takker tilbudsgiver for præciseringen af den tekniske konstruktion. Svaret på spørgsmål 26 beror således på Ordregivers manglende tekniske kundskab omkring dette, idet Ordregiver hele tiden har ønsket, hvilket ligeledes fremgik af kravspecifikationen, at kanten skulle være integreret eller underlimet og måtte ikke være i melamin. Da en ABS kant således ikke kan opfylde disse mindstekrav, kan Ordregiver ikke tillade en sådan. Ordregiver er ikke interesseret i en ringere kvalitet, da undervisningsmøbler som oftest befinder sig i miljøer, der er udsatte for hård slitage og behandling i det hele taget. Således vil Ordregiver ikke tillade ABS kant på møblerne, og kravspecifikationen, jf. bilag 1, er tilrettet i overensstemmelse hermed, således at det nu er præciseret, at undervisningsbordenes kanter nu er defineret som Kanten skal være integreret eller underlimet. Kanten må ikke være i melamin. Kanten skal være massiv eller mdf kant. Spørgsmål 57 Er det korrekt opfattet at hver deltager i et evt. konsortier kan fakturere fra hvert deres CVR-nr.? Grunden til at der spørges er at vi aldrig tidligere i udbud har oplevet dette og tvivler på at det juridisk er OK samt i praksis vil fungere. For at give et eksempel; 4 konsortiedeltagere går sammen fordi de hver har et snævert program. Vi kalder dem A-B-C-D A: Leverandør af kontormøbler

3 B: Leverandør af skolemøbler C: Leverandør af kantinemøbler D: Leverandør af loungemøbler Teoretisk set kan de sammen lave et indkøbskatalog, men når man så skal bestille, så skal man i et projekt med f.eks. elev- studieområde, hvor der er brug for produkter fra alle 4 leverandører, modtage 4 stk. tilbud samt 4 ordrebekræftelser og fakturaer, og i logistikken vil der så komme 4 biler fra 4 leverandører der skal levere. Hvem har ansvaret for den samlede leverance? Såfremt man arbejder med konsortier, hvilket kan være relevant, er det i andre udbud et krav at en af konsortiedeltagerne udvælges som den ansvarlige netop for at kunne koordinere dette, og dermed også en der har det formelle ansvar for hele konsortiet. Svar 57 Der kan være mange praktiske og økonomiske fordele ved at gå sammen i et konsortium i forhold til at byde ind på en opgave. Det udbudsretlige regelsæt er ikke til hinder for dette som udgangspunkt. Der gøres i forbindelse med ovennævnte opmærksom på de konkurrencemæssige begrænsninger som et konsortium i øvrigt er underlagt, jf. indholdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejledning herom. Ligeledes gøres der opmærksom på, at Ordregivers krav om leverandørernes solidariske hæftelse over for Ordregiver ikke må anfægtes ved dannelse af et konsortium/standardkonsortieaftale, jf. i øvrigt udbudsmaterialet. Til praktisk brug for en evt. konsortiedannelse - juridisk og formelt - har Konkurrence og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Kammeradvokaten udarbejdet en standardkonsortieaftale med tilhørende vejledning. Tilbudsgiver kan finde nærmere oplysninger på Hvorvidt de enkelte deltagere i et konsortium er berettiget til at fremsende hver deres faktura til Ordregiver i forbindelse med erlæggelse af kontraktydelser over for Ordregiver afhænger konkret af indholdet af udbudsmaterialet. Såfremt udbudsmaterialet specifikt

4 præciserer - hvilket vores udbudsmateriale ikke gør - at der for konsortier kun ønskes én samlet faktura, må det ved konsortiedannelsen være op til konsortiedeltagerne at tilrettelægge standardkonsortieaftalen på en sådan måde, at Ordregivers krav herom imødekommes. Det samme gør sig gældende med hensyn til leveringer. I standardkonsortieaftalen er der mulighed herfor (faktureringsdelen), idet der i dokumentets punkt 15 kan vælges en A og en B faktureringsløsning. Den efterfølgende inter partes regulering/fordeling af det indkomne beløb mellem konsortiedeltagerne er ligeledes beskrevet. Med hensyn til ansvar inter pates i et konsortium henvises der til vejledningen fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Det samme gør sig gældende med hensyn til organiseringen inter partes. I tilknytning til sidstnævnte er det normalt ved konsortiedannelser, at vælge en Projektansvarlig virksomhed, der forestår koordineringen mellem konsortiedeltagerne, jf. vejledningen; og vi har ligeledes i vores udbudsmateriale krævet, jf. udbudsbetingelsernes pkt beskrevet, at det af tilbuddet skal fremgå med hvilken Tilbudsgiver (befuldmægtiget), Ordregiver kan føre afklarende drøftelser med bindende virkning for de(n) øvrige Tilbudsgiver(e). Således finder Ordregiver, at det juridisk kan lade sig gøre, at der fremsendes fakturaer fra f.eks. 4 deltagere i konsortiet; men Ordregiver vil selvfølgelig foretrække, at dette håndteres fra én leverandør i størst mulig omfang, idet dette ligeledes vil minimere den efterfølgende fakturabehandling hos Ordregiver. Spørgsmål 58 Dokumentstruktur, generelt Det vil være en stor hjælp, hvis I satte versionsnummer eller dato på de nye dokumenter I uploader. Det giver tilbudsgiverne en bedre sikkerhed for, at udfylde i de korrekte versioner. Svar 58 Ordregiver tager dette til efterretning og beklager, hvis det har givet anledning til tvivl. Spørgsmål 59 Tilbudsbilag 1-4, bordplader, generelt Vil ordregiver acceptere laminat som opfylder kravene svarende til EN438 som alternativ til højtrykslaminat? Herved vil man i højere grad ramme en producents standard produktion og derved lavere pris.

5 Svar 59 Ordregiver kan ikke acceptere dette og fastholder, at bordene skal kunne leveres i højtrykslaminat. Ordregiver bemærker, at der er forskel på de stillede mindstekrav til bordpladernes overflade afhængig af bordenes funktionalitet, og Ordregiver henviser Tilbudsgiver til en gennemgang af de forskellige bordes stillede mindstekrav i bilagene 1-4. Eks undervisningsbordene (bilag 1) skal kunne leveres i højtrykslaminat, mens bordene indenfor kontor og konferencemøbler (bilag 2) skal leveres i højtrykslaminat, kompaktlaminat eller nano laminat. Spørgsmål 60 Tilbudsbilag 1-4, bordplader, generelt Jf. spørgsmål/svar nr. 26. Kan dette ligeledes accepteres for de øvrige borde? Svar 60 Nej, dette kan ikke accepteres. Der henvises til svar 56. Spørgsmål 61 Spørgsmål/svar 33 Det er uklart hvad konsekvensen af svar til spørgsmål 33 er for de øvrige tilbudsgivere. Kan I uddybe præcist hvad der menes? Accepteres færre end tre serier pr. produkt og i givet fald, hvilke? Svar 61 Ordregiver forstår ikke Tilbudsgivers spørgsmål og opfordrer Tilbudsgiver til at præcisere sit spørgsmål. Det fremgår klart af kravspecifikationerne samt de tilhørende tilbudsskemaer, hvor mange serier, der er mindstekrav for de respektive produkter og hvor mange serier, der derudover kan bydes ind med. Såfremt Tilbudsgiver har konkrete spørgsmål til dette, opfordres Tilbudsgiver til at præcisere sit spørgsmål med henvisning til de konkrete produkter. Spørgsmål 62 Spørgsmål/svar 34 Vedr. designudtryk. Den reviderede tilbudsliste tillader nu samme designudtryk ml. a/b, c/d osv. Det skal altså være sammenhørighed mellem materialerne (træ/plast). Det er vores opfattelse af det oprindelige spørgsmål ønskede

6 indbyrdes sammenhørighed mellem hhv. træstole og plaststole. D.v.s. den rigtige parring burde være a/c, b/d samt e/f - Er dette korrekt forstået? Svar 62 Ordregiver havde forstået tilbudsgivers spørgsmål i svar 33 som tilrettet i materialet. Ordregiver kan ved nærlæsning af Tilbudsgivers spørgsmål se, at det er en samhørighed på materialer, altså hhv. træ- og plaststole, der efterspørges, hvilket Ordregiver er enig i. Ordregiver ændrer således samhørigheden til A/C og B/D. Samhørigheden mellem E og F fastholdes, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med det forespurgte. Kravspecifikationen, bilag 1, er tilrettet i overensstemmelse hermed. Spørgsmål 63 Bilag 2, Kravspec. kontorborde Kan I acceptere en bordplade dybde på c,d,e,f på 100cm +/- 10cm?. Den generelle markedsefterspørgsel går mod mindre borde (dybde 80-90cm). Svar 63 Ordregiver kan tillade bordplader med en dybde på 100 cm. +/- 10 cm. Dette har hele tiden været acceptabelt, men Ordregiver har netop opdaget, at der står bredden i stedet for dybden på kontorbordene, hvilket er en fejl og således er tilrettet nu i bilag 2. Spørgsmål 64 Bilag 2, Kravspec. kontorborde Obligatorisk option: Stel/hæve-sænke funktion: bord A-F hvad menes med stel skal tilbydes i ekstra højde (med en højere vandring til højere brugere). Skal dette forstås således at bordet kan ændres fra kort til lang vandring?. Hvis dette er tilfældet er vi usikre på hvad vi skal give pris på, da motoren er en integreret del af bordbenet, og normalt ikke leveres separat. Når ordregiver skriver motor mener man da styreboks? Venligst uddyb. Svar 64 Ordregiver har valgt at fjerne de to obligatoriske optioner angående hhv. stel og hæve/sænkefunktion. Bilagene 2 og 2.1. er tilrettet i overensstemmelse hermed.

7 Spørgsmål 65 Bilag 2, Kravspec. bordplader og stel Bordplade A-G. Accepterer I dybde på 90 cm +/- 10 cm? Svar 65 Ja, Ordregiver kan acceptere +/- 10 cm. på såvel dybde som bredde på bordpladerne A-G. Kravspecifikationen, jf. bilag 2, er tilrettet i overensstemmelse hermed. Spørgsmål 66 Bilag 2, Kravspec. Skuffereol Under punktet Tilpasning skal skuffereolerne kunne stå under kontorbordet. Reol C har imidlertid en højde på 120 cm -150 cm, hvilket umuliggør at skuffereolen kan stå under bordet. Accepterer I at dette krav ikke gælder for skuffereol C. Svar 66 Der er tale om en tastefejl fra Ordregivers side, da der af kravspecifikationen under tilpasning på skuffereolerne skal fremgå: Skuffereolerne, pånær skuffereol C, skal kunne stå under kontorbordene A-F. Skuffereolerne skal således ubesværet kunne skubbes ind under disse borde i hhv. højre og venstre side af bordene. Dette er tilrettet kravspecifikationen, jf. bilag 2. Spørgsmål 67 Vi har lige et spørgsmål mere til kravspecifikationen. Vedr. Kravspecifikation Undervisningsmøbler stole Der er stillet krav om at Stol A+B, Stol C+D og Stol E+F skal have en identisk design linje. Stolene skal være i kunst materiale og træ materiale og have samme designlinje, dette skærper udvalget af stole kraftigt. Stole i træ og stole i kunststof har forskellige produktionsmetoder, udbyder vil derfor begrænset muligheden for variation i sortiment.

8 Vil udbyder lade dette krav udgå? Svar 67 Der henvises til svar 62. Ordregiver havde misforstået tilbudsgivers spørgsmål i svar 33, som således er justeret i svar 62. Spørgsmål 68 Kravspec 2, konferenceborde De frivillige optioner er mærket med kravtype MK, er det korrekt? Svar 68 Nej, dette er ikke korrekt. Der er tale om en tastefejl. Ingen frivillige optioner er mindstekrav, hvorfor de således er mærket option i kravspecifikationen. Dette er således tilrettet til option under konferenceborde, bilag 2. Spørgsmål 69 Kravspec 2, konferencestole De frivillige optioner er mærket med kravtype MK, er det korrekt? Svar 69 Nej, dette er ikke korrekt. Der er tale om en tastefejl. Ingen frivillige optioner er mindstekrav, hvorfor de således er mærket option i kravspecifikationen. Dette er således tilrettet til option under konferencestole, bilag 2.