Behandlingstilbuddet til familier i familieafdelingen på Glostrup Observations- og behandlingshjem.
|
|
- Rebecca Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GLOSTRUP Observations- og behandlingshjem Barnets Hus Juli 2015 if/bbm Behandlingstilbuddet til familier i familieafdelingen på Glostrup Observations- og behandlingshjem. Nedenfor beskrives vores målgruppe, værdigrundlag, vores behandlingsarbejde samt vores teoretiske referenceramme. Hvem kan bo hos os Mange af de forældre, der bor hos os, er forældre med spæd-/småbørn i alderen 0-6 år. Langt de fleste forældre er enlige med helt små børn. Ofte er det forældre, som har et lille netværk af mennesker, der kan hjælpe, støtte og guide dem i forældrerollen. Alle der bor hos os har behov for at arbejde med udviklingen af forældrekompetencerne gennem et målrettet udrednings- og behandlingsarbejde. Dette for at børnene får den optimale støtte til at fremme tilknytningen og relationen mellem forældre og børn, så børnene kommer i udvikling og trivsel. Familier, der bor på Glostrup Observations- og behandlingshjem, er visiteret hertil fra forvaltningen til observation, udredning og behandling i forhold til deres forældrekompetencer og evne til at knytte sig til børnene, fordi der er en bekymring for børnenes udvikling og omsorgsforholdene i familien. Forældrene kan oftest beskrives som: Forældre med egne problemer Socialt udsatte forældre (manglende bolig, netværk, uddannelse/arbejde, penge) Forældre med manglende indre og ydre struktur Forældre med diagnoser fx depression, ADHD mm. Forældre med misbrugsproblematikker og som enten er i gang med behandling eller udredning. Forældre til børn med særlige behov og særlige udfordringer. Værdigrundlaget for familiearbejdet Alle familier har potentiale til at forandre sig. Alle familier er unikke og har behov for at blive mødt individuelt, hvor det giver mening for dem. Alle familier udvikler sig og vokser af at blive mødt undersøgende, med åbenhed, nysgerrighed, respekt, anerkendelse og tydelighed. Relationen er den bærende i familiebehandlingsarbejdet. Alle familier udvikler sig igennem sociale relationer, og alle har behov for sociale fællesskaber. Alle forældre gør deres bedste og vil deres børn det bedste, ud fra de betingelser og forudsætninger, de har. Alle familier har brug for at have indflydelse i eget liv. Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk 2600 Glostrup Fax
2 I vores familiebehandlingstilbud kan vi tilbyde følgende: 3-4 familier i døgnregi med mulighed for behandling i eget hjem i forbindelse med udslusning. 1-2 familier i behandling i eget hjem. I familieafdelingen arbejder vi eklektisk, hvilket betyder, at vi ikke arbejder ud fra et bestemt teoretisk ståsted, men i stedet ud ud fra en bred vifte af teorier og metoder, som vi anvender til at tilrettelægge og sammensætte gruppebaserede og individuelle behandlingsforløb alt efter, hvad familiens behov er. Metoder vi benytter os af Samtaler med psykolog, familiebehandler og/eller socialrådgiver: Terapeutiske forældrestøttende samtaler. Terapeutiske personlighedsstøttende samtaler. Terapeutiske børnesamtaler. Evaluering og målsamtaler med fx. brug af Signs of Safety. (En løsningsfokuseret måde, hvor bekymringer, ressourcer og nye mål tydeliggøres). Evalueringssamtaler i forhold til evalueringsperiodens arbejde og opstilling af nye mål. Der bruges mødelokale ved evalueringssamtalerne, ligesom der skrives referat, som gives til moderen/forældrene. Samtale vedr. økonomi, enkeltydelser, børneydelser, bolig, job mm. Samtale omkring anamneser. En beskrivelse af, hvordan familiens tidligere liv er forløbet. Familieøvelser: Familieøvelser er planlagte aktiviteter og øvelser med familierne i forhold til det daglige samvær mellem forældre og børn og indeholder hjælp, støtte og vejledning til forældrene til opbygning af en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag for barnet, herunder formidling af viden om barnets behov og udvikling. Øvelserne tilrettelægges i forhold til handleplanen og ud fra den enkelte families mål og behov. Øvelserne kan fx foregå omkring barnet i forhold til badning, putning, spisning, dialog, øjenkontakt, pusling, hygiejne, ture, hentning og bringning til daginstitution samt indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, oprydning mm. Ovenstående øvelser kan foregå på disse måder: Øvelsen er planlagt og behandleren observerer. Øvelsen er planlagt og behandleren er deltagende i aktiviteten Øvelsen er planlagt og behandleren guider og spejler og giver konkrete anvisninger til, hvordan dagligdags gøremål kan være. Der evalueres undervejs og efter familieøvelserne. Forældrene sætter ord på, hvordan de oplevede øvelsen/aktiviteten, og behandleren giver sin feedback med henblik på, hvad der med fordel kan arbejdes videre med. Familiens samspil kan filmes i forskellige situationer, og der kan gives feedback ved brug af disse optagelser. 2
3 Gruppeaktiviteter: Her har familierne mulighed for at være sammen i mere uformelle rammer og danne sociale relationer. Fællesspisning Fotobøger Fælles ture Fælles møder (første tirsdag i måneden i ulige uger, kl ) Fælles hygge (hver søndag kl ) Samvær omkring faste traditioner (jul, påske, pinse, fastelavn, osv.) Den teoretiske baggrund for arbejdet med mor-barn relationen, børns udvikling. Tilrettelægges med 4 gange/periode Krop og bevægelse Fællesspisning: Alle familier mødes en gang om ugen for at spise sammen, og de skiftes til at have ansvaret for spisningen sammen med personalet. Her har familierne mulighed for at øve sig i at planlægge/strukturere indkøb og madlavning til mange mennesker samtidig med, at barnet er i fokus. Ligeledes skabes bevidsthed om sund kost og fokus på måltidet som et socialt samlingspunkt i familien. Fotobøger: Forældrene laver en bog til barnet, om dets liv med billeder og historier. Formålet er, at familien i arbejdet med bogen, får mulighed for at skabe en historie/fortælling om barnets nuværende og fremtidige liv. Bogen kan indeholde: Livets træ Breve til barnet Historien om hvorfor de bor hos os Tegninger Hvad forældrene ser, at barnet gør og kan Tanker og drømme for barnet. Hvad forældrene glæder sig til Hvad forældrene er bekymret for. Motorik/ krop og bevægelse: Her arbejder forældrene med barnets motoriske udvikling, sammen med en behandler. Det sker via berøring, massage, leg, balancetræning osv. Behandlingsture: De familier, der har et længerevarende ophold hos os, tilbydes at komme på behandlingstur i 2-5 dage, sammen med de andre familier. Her kan vi dels observere, men også arbejde intensivt med familien og se hele den daglige døgnrytme. Derudover byder turene på gode oplevelser og hyggeligt samvær med andre familier og personale. Observationer: I det daglige samvær, i aktiviteter og i øvelser vil der altid blive foretaget iagttagelser og observationer, som viser, hvordan familien interagerer med hinanden, hvor langt familien er i forhold til de nedskrevne mål, og hvad der skal arbejdes videre med. Disse observationer nedskrives og benyttes i det videre behandlingsforløb. 3
4 Forældrekompetenceundersøgelser: Disse undersøgelser foretages, når forvaltningen ønsker at få et mere indgående kendskab til familien for at kunne træffe afgørelse om, hvordan barnets behov og udvikling bedst muligt kan sikres i fremtiden. Det overordnede formål med undersøgelserne er at afdække forældrenes udviklingspotentiale, ressourcer og vanskeligheder i forhold til at varetage deres barns specifikke behov, samt deres samspil med barnet. Undersøgelserne kan således være med til at afdække forældrenes personlighedsmæssige, følelsesmæssige, kognitive og relationelle kompetencer, ligesom de kan bidrage med en vurdering/undersøgelse af barnets udvikling, ressourcer og vanskeligheder på det kognitive, følelsesmæssige og relationelle niveau. Undersøgelserne kan bestå af: Samtaler med forældrene om egen opvækst, aktuelle situation m.m. Samtaler med forældrene om barnets opvækst og deres syn på barnet. Observationer af samspil mellem forældre og børn (f.eks. ved brug af MIM). Evt. observationer af barnet i daginstitution m.m. Samtaler med andre professionelle om barnet. Evt. psykologisk testning af forældrene vha. f.eks. WAIS-IV, NEO-PI-R, Rorschach, PPT. Evt. psykologisk undersøgelse af barnet (jfr. nedenfor Børneundersøgelser ). Evt. pædagogiske observationer foretaget af familiebehandlere i hverdagen. Børneundersøgelser: I Familieafdelingen foretages de psykologiske børneundersøgelser oftest i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. De kan dog også foretages, hvis der er nogle særlige forhold ved barnet, der bekymrer, hvor der er brug for en nærmere udredning for at vurdere, hvordan barnets udvikling og trivsel sikres bedst muligt fremadrettet. Undersøgelserne kan være med til at afdække barnets aktuelle kognitive, personlighedsmæssige og sociale ressourcer og vanskeligheder og eventuelle behov for støtte. Derudover bliver der i forbindelse med familiebehandlingen foretaget pædagogiske vurderinger af barnets udviklingsniveau og kompetencer. Undersøgelserne/vurderingerne kan bestå af: Personlighedsindekset Kuno Beller MPU Psykologisk testning af børnene vha. f.eks. WPPSI-IV, WISC-IV, Bayley III, CAT, scenotest Legeobservationer Samtaler med forældrene (jfr. ovenfor) og andre professionelle omkring barnet Evt. observationer af barnet i relevante sammenhænge Legeterapi: En mulighed for børn for at få bearbejdet tidligere vanskelige oplevelser i livet. Sundhedsplejerskebesøg: Alle familier får et månedligt besøg af sundhedsplejerske fra Glostrup kommune. Her måles og vejes barnet. Der tales kostvejledning, trivsel og sundhed generelt. Endvidere er der overlevering til sundhedsplejersken i den kommune, som mor og barn skal flytte videre til. 4
5 Fysioterapeutbesøg: Hvis der er behov for undersøgelse af fysioterapeut, kan dette arrangeres. Overgang til eget hjem: Når familier skal flytte hjem, går vi efter aftale med forvaltningen ind og yder vejledning og støtte i forhold til at sikre, at den nye lejlighed er sikkerhedsmæssig forsvarlig for et barn. Vi sørger for at kommende familiebehandlere bliver informeret om det behandlingsmæssige arbejde vedr. familien. I nogle familier fortsætter vi med at lave behandling i hjemmet ca. en gang ugentlig, for at sikre, at den gode udvikling vi har set under opholdet, fortsætter efter flytning til eget hjem. Hvem samarbejder vi med Mange af de familier, der bor hos os, har et samarbejde med mange andre professionelle. Vi finder det vigtigt, at der etableres et samarbejde med disse andre professionelle, således at det sikres, at vi alle arbejder i samme retning, og hjælper familien bedst muligt. Samarbejdet foregår på mange forskellige måder. Det kan være via samarbejdsmøder, netværksmøder, orienteringsmøder osv. Vi samarbejder bl.a. med: Daginstitutioner og skoler Socialrådgiver/sagsbehandler i kommunen. Familiekonsulenter Sundhedsplejerske Børnelæger Praktiserende læge Hospitaler Fysioterapeuter Diætister Distriktspsykiatrien Misbrugsbehandlingssteder Familieambulatorier Praktiserende psykologer Familiers netværk er ofte et stort aktiv i familiebehandlingsarbejdet, derfor inddrager vi gerne netværket i behandlingsarbejdet, i det omfang det er muligt. Ligeledes indgår vi i Københavns kommunes arbejde med sikkerhedsplaner, hvor familiernes netværk er af stor betydning. Teoretisk referenceramme. Som skrevet er vi ikke inspireret af en enkelt måde at arbejde på, men er eklektiske. Da ingen familier er ens, ser vi det som en styrke og en nødvendighed at kunne trække på flere teoretiske og metodiske tilgange. Dermed skulle børn og familier blive i stand til at udnytte, styrke og udvikle deres kompetencer og indbyrdes relationer på forskellige måder. Indsats og tilgang tilpasses individuelt og justeres løbende i forhold til hver enkelt barns og families behov, muligheder, belastninger og aktuelle formåen. 5
6 Den systemiske indfaldsvinkel hjælper os til at betragte familien som et system, hvor problemer ikke tilhører det enkelte individ, men i stedet betragtes som symptomer på, at der er noget galt i systemet. Således bliver man optaget af de relationelle processer mellem familiemedlemmerne, da disse skaber og vedligeholder de enkelte familiemedlemmer i fastlåste mønstre og positioner i forhold til hinanden. En væsentlig del af behandlingsarbejdet består i at udfordre historier/fortællinger om disse mønstre og støtte familien i at se sig selv fra andre perspektiver. Dette for at hjælpe familien til handle på andre måder, end de er vant til, for at observere, hvilke effekter det har på deres indbyrdes relationer. Der arbejdes meget med anerkendelse og fokus på det, der går godt. Hensigten med dette er at få mere af det, der virker, ind i familiens liv og at øge forældrenes motivation i forhold til at skabe forandringer, til gavn for deres børn. Et centralt aspekt af dette arbejde er derfor at hjælpe familien til at få øje på egne ressourcer og udvikle disse. Den psykodynamiske tilgang med dens udviklingsteorier giver bud på, hvordan en normal udvikling hos et barn forløber samt beskriver, hvad der er vigtigt i samspillet mellem forælder og barn. Ligeledes giver de psykodynamiske begreber som tilknytning, affektiv afstemning og regulering det muligt i dagligdagen at observere, beskrive og arbejde med barnets motoriske, affektive og sproglige udvikling og det samspil, der finder sted med forældrene. I forlængelse af den almene udviklingspsykologi er vi i vores arbejde også inspireret af den neuroaffektive udviklingspsykologi, som bl.a. beskriver, hvordan barnets oplevelser med og tilknytning til betydningsfulde voksne sætter sine spor i barnets neurale netværk og har betydning for barnets udvikling og evne til kontakt med andre. Den neuroaffektive udviklingspsykologi tager udgangspunkt i, at hjernen er hierarkisk opdelt i tre strukturer (en sanse-, føle- og mentaliseringshjerne), der er tæt indbyrdes forbundne, hvor de øvre lag bl.a. er afhængige af den modning, der er sket på et lavere niveau. Sansehjernen har sin vækstspurt fra fostertilstanden til de første 2-3 levemåneder, hvor reguleringen af de basale sanser (f.eks. sansning af sult/mæthed, kulde/varme, behag/ubehag) og instinktive impulser er i fokus. Følehjernen har sin primære vækstperiode fra levemåned til 12. levemåned. Her forbindes sansninger med grundlæggende følelser. På dette niveau er relationer centrum for opmærksomhed. Den mentaliserende del af hjernen begynder sin udvikling omkring et års alderen og er først færdigmodnet efter teenagealderen. Den er det mest komplicerede system, som kan bearbejde og samordne både det sansemæssige, følelsesmæssige og tankemæssige, så der dannes sammenhæng, mening og forståelse. Barnet bliver her ved udviklingen af præfrontal cortex desuden i stand til at planlægge, strukturere og organisere, samt hæmme impulser. For at barnet kan udvikle disse strukturer optimalt, har det brug for en tryg tilknytning til en omsorgsperson med et mere modent og grounded nervesystem, der kan bevare roen og skabe struktur, forudsigelighed, kendte rytmer i både hverdag og samspil, samt oplevelser af glæde og samhørighed. Vi bruger i vores arbejde bl.a. den neuroaffektive udviklingspsykologi som opmærksomhedspunkter i forhold til at støtte forældrene i at møde barnet i den nærmeste udviklingszone og i forhold til at støtte forældrene i at udvikle de kompetencer, der bedst muligt sikrer børnenes udvikling og trivsel. 6
7 Både i vores behandlings- og undersøgelsesarbejde er vi desuden inspireret af Kari Killén og hendes mangeårige arbejde med omsorgssvigt. I forbindelse med vores observationer og vurderinger anvender vi bl.a. hendes operationalisering af syv vigtige forældrefunktioner: 1. Evnen til at opfatte barnet realistisk 2. Evnen til at danne realistiske forventninger om de afhængigheds- og følelsesmæssige behov, barnet kan tilfredsstille 3. Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring 4. Evnen til at engagere sig positivt i samspil med barnet 5. Evnen til empati med barnet 6. Evnen til at prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne 7. Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet Nedenfor er skitseret 4 tilgange med eksempler på, hvad vi særlig benytter os af. Systemisk tilgang/løsningsfokuseret tilgang: Signs of safety (SOS) Mere af det der virker Undtagelser der forstørres og gøres mere af Spørgeteknikker Uærbødighed og nysgerrighed Alle har ressourcer der kan udnyttes Ser på enkeltheder, som en del af en helhed. Problemer ses ikke som noget iboende i mennesket, men skal ses i den sammenhæng og kontekst, hvor i de fremtræder. Refleksive samtaler Hvis man forstyrrer/påvirker en del af systemet, påvirker det hele systemet. Narrativ tilgang: Fortællinger, der fortykkes og forstørres. At få ikke fortalte historier italesat. Historiefortælling via fotobøger. Eksternaliserende samtaler. Udviklingspsykologi og tilknytningsteori: Arbejde med samspil. Dialog og øjenkontakt mellem forældre og barn. Se på afstemning i kontakten. Læse barnets signaler og behov i forskellige kontekster i omsorgen for barnet. Miljøterapeutisk tilgang: Italesættelse af struktur, rammer og forudsigelighed i dagligdagen for forældre og barn. Rammebevidsthed og systembevidsthed. Litteratur: Kari Killén: Omsorgssvigt det teoretiske grundlag Andrew Tunell, Mette Vesterhauge-Petersen: SOS, arbejdet med udsatte familier Per Wallroth: Mentaliseringsbogen 7
Behandlingstilbud til familier i familieafdelingen på Glostrup Observations- og behandlingshjem.
GLOSTRUP Observations- og behandlingshjem Barnets Hus August 2014 / Behandlingstilbud til familier i familieafdelingen på Glostrup Observations- og behandlingshjem. Nedenfor beskrives vores målgruppe,
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereForslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens
Læs mereBørn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent
SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS
KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS 2016 DØGNBEHANDLING YDELSE 1 DØGNANBRINGELSE: 0 til 6-årige
Læs mereBeskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.
Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereCAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne
CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne Undersøgelser Vi løser alle opgaver, der har udsatte børn, unge og voksne i
Læs mereFORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE
UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereForebyggende indsats til forældre med psykisk sårbarhed med fokus på faderens rolle
Forebyggende indsats til forældre med psykisk sårbarhed med fokus på faderens rolle -Fra graviditet til 3 år Ambulatorium for spæd- og småbørn Region Hovedstaden Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Nordstjernevej
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereVuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereBostedet Vangeleddet
Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereFanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan
Fanø kommunale dagpleje Pædagogiske læreplan 1 Indholdsfortegnelse: Personlig udvikling...s. 3 Sociale kompetencer...s. 4 Krop og bevægelse...s. 5 Sprog... s. 6 Natur og natur fænomener...s. 7 Kultur og
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereAt gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte
107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereSorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2.
Sorø Kommune Supercenter Smilehullet, Holbergskolen Holbergsvej 42 4293 Dianalund Tlf.:58264810 smilehullet@soroe.dk Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre,
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUdvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA
Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA Når erfaringer er behagelige eller mildt frustrerende og ikke overvældende, bliver de integreret i nervesystemet. (Pierre Janet 1889) Teore
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereVærdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.
Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereLEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG
LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG Legestuen Denne lille pjece beskriver formålet med legestuen for både børn og voksne og beskriver endvidere, hvilke roller og ansvar, der ligger hos dagplejere og
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereNeuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen
Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Emotion Sansning Motorik Krop Kognition Emotion Embodiment Mentalisering Sansemotorik Kognition Symbolisering Ud af 30.000 NMT-profiler
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereParat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner
Parat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner Som et led i udmøntningen af Mønsterbryderpuljen for børn i alderen 0-6 år har Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune udarbejdet
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereRævestuens målsætning og profil
Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre
Læs mereEt liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus
Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereSide 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.
Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mere