Menneskelige behov, humanitær intervention, menneskelig sikkerhed og krigen i Irak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskelige behov, humanitær intervention, menneskelig sikkerhed og krigen i Irak"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Menneskelige behov, humanitær intervention, menneskelig sikkerhed og krigen i Irak Skrevet af: Johan Galtung Offentliggjort: 15. september Menneskelige behov og den forventede levetid for begreber og ord Begreber kommer og går; de er her ikke for altid. 'Menneskelig sikkerhed' er in, 'humanitær intervention' er på vej ud. Dette gør sig gældende indenfor videnskab, indenfor politik i almindelighed og indenfor international politik og FN-rammen i særdeleshed. De samlede betingelser for menneskeliv har mange facetter, og de har alle ret til vores opmærksomhed. En menneskelig betingelse som fattigdom forbliver, mens 'fattigdomsbekæmpelse' træder i baggrunden på samme måde som 'samfundsudvikling', 'selvhjulpenhed' og 'ny økonomisk verdensorden' gjorde og som endda 'kvindeudvikling' givetvis vil gøre. Hårdt, men sådan er begrebernes livscyklus. Hvorfor? Inden for videnskaben finder vi Thomas Kuhn's (1) epistemologiske svar: fordi det underliggende paradigme er udtømt. Paradigmet er blevet presset til det yderste, alle de forskellige kombinationer af underliggende ideer er blevet udtømt, det eneste der er tilbage er forandring af rækkefølgen, Kuhn's 'gåder', intet nyt kommer frem. Tiden er inde til en 'videnskabelig revolution', nye ideer, nye paradigmer. I forlængelse af dette kan tilføjes et sociologisk/politisk svar: Det gamle paradigme er formentlig blevet adgangskort til at opnå indflydelse indenfor den videnskabelige verden, med læretid og omhyggeligt arbejde i et eller andet 'hjørne' af paradigmet som stationer på vejen mod den videnskabelige elite. Og en yngre generation forsøger måske at opnå en hurtigere adgang til toppen ved at opdage en overlegen måde til at omgå den traditionelle metode, hvor man udfordrer personen i toppen ved at være bedre indenfor hans eget paradigme. (2) Og den måde er naturligvis et nyt paradigme, ukendt for toppen; et uberørt paradigme med ikke kun nye svar men også nye problemer.(3) Således findes der en 'kuhn'sk' epistemologi bestående af kognitiv træthed, der fører til paradigmeskift. Men der findes også en forklaring hos Khaldun (4) på nye generationers politik - eller grupper i almindelighed, som køn, klasse, nationer - der knuser portene og på den måde skiller sig af med de udbrændte forsvarere af udbrændte paradigmer og i stedet installerer sig selv, idet de soler sig i æren for de nye indsigter og praksisser, indtil også deres lys langsomt svækkes, og deres krav på magten reduceres til en fejlfri efterligning af deres yndlingsdeduktioner fra gamle aksiomer med gamle svar på gamle problemer, ude af stand til at give nye svar eller i det hele taget identificere nye problemer. Uden for portene er de nye ideers rumlen allerede hørbar for dem, der ikke er gjort døve af dementia praecox. (5) På samme måde gik et paradigme sin sejrsgang i FN regi i 1970'erne under overskriften 'basale menneskelige behov'. Det indeholdt basale menneskerettigheder; ikke blot fra universaldeklarationen af den 10. december 1948, men også fra den sociale, økonomiske og kulturelle pagt af den 16. december en pagt der endnu ikke er ratificeret af USA: derved var paradigmet tæt på sådanne basale behov som føde, beklædning, bolig, sundhed og uddannelse. Denne forfatter, i sin egenskab af rådgiver for en række medlemmer af FN, var og er fremdeles dedikeret til det paradigme og dets bestræbelser på at etablere uundværlige betingelser, der ikke er 1 / 17

2 til forhandling - ikke blot for et væsen, for livet, men for et menneske. Intellektuelt udfordrede paradigmet forskere ved at fordre udviklingen af en teori om menneskelige behov og ikke mindst en metode til at identificere dem. Denne forfatters svar var at spørge alverdens mennesker, i dialog, hvad de ikke kan leve foruden. Svarene var overlevelse, sundhed, frihed og identitet. (6) Politisk udfordrede paradigmet politikere til at implementere opfyldelsen af basale behov for alle. Paradigmet om basale menneskelige behov er ikke blevet udtømt, hverken intellektuelt eller politisk. Politisk placerede det mennesket i centrum af modernitetens stat-kapital-civilsamfund trekant. Staten blev ofte anset for at garantere overlevelse, 'sikkerhed' i snæver forstand og frihed. Kapitalen fungerede som leverandør af varer og velbefindende for dem, der kunne betale den krævede pris. Civilsamfundets netværk af menneskelige sammenslutninger og organisationer, samt lokale myndigheder, arbejdede for alle fire kategorier, blandt andet gennem den uformelle økonomi af ikke-monetært bytte og produktion til eget forbrug. Arbejdsdelingen mellem denne treenighed af det moderne samfunds fundament blev, og er fortsat, at udforske basale paradigmeproblemer, at knække hårde nødder. Ifølge denne model havde staten, og for den sags skyld også kapitalen, en stærk konkurrent i det civile samfund, NGO'erne og de lokale myndigheder og kommuner. Hvad ville der ske med staten og kapitalen, såfremt folk kendte deres basale behov og kunne få dem opfyldt lokalt og/eller gennem selvudviklede netværk i et til stadighed ekspanderende og dyberegående globalt civilsamfund, idet man også inddrog traditionel og endda gammel visdom? Hvorvidt staten skulle være en aktør på markedet, og ikke mindst hvorvidt den skulle have den ultimative magt over økonomiske transaktioner, har været kilde til megen kontrovers i det 20. århundrede. Pendulet svingede til sidst i retning af privatkapitalistisk monopol og således væk fra offentlig statskapitalistisk/socialistisk monopol. Men ekstremer er ikke gode hvilesteder. Midten er et bedre hvilested for pendulet. Den strømning, der lagde vægt på forbindelsen mellem basale behov og civilsamfundet, var ikke synderlig interesseret i det ideologiske pendul. Kravene til stat og kapital skiftede fra 'gør dit' og 'gør dat' til 'gør ikke dit' og 'gør ikke dat'. Gå ikke i vejen. Forsvind. Det brød de sig ikke om. Kapitalen slog igen med globalisering: grænseløse markeder for først finansiel og siden produktive økonomier, hvorved lokale markeder og uformelle økonomier blev slået i stykker. Gammel visdom blev patenteret, og varer og serviceydelser - også til dækning af basale behov - blev monetariseret i en verden med milliarder af mennesker ude af stand til at betale. Staten slog igen med humanitær intervention og menneskelig sikkerhed, og gjorde derved regeringen og militæret uundværlige for sikkerheden. De havde et meget godt argument, der tilsyneladende ikke var tilstrækkeligt udforsket af paradigmet om menneskelige behov: Statslig voldsanvendelse mod egne borgere, beskyttet af doktrinerne om statssuverænitet og statssikkerhed. Det var ikke nødvendigt at bruge eksempler fra fortiden. 1990'erne var vidne til statsvold, endda af folkemordskarakter, i Øst-Timor, Rwanda, Jugoslavien, Afghanistan og Irak. Løsningen blev formuleret i begreber som udefrakommende modvold, men andre ord: intervention for humanitære mål, også kaldet humanitær intervention. Og problemet var at gøre 'humanitær' og 'intervention' kompatible. Menneskelige behov, inklusive behovet for overlevelse, føles indeni mennesker; de er menneskeorienteret. Men menneskelig sikkerhed er også statsorienteret, eftersom kun stater kan generere modvold. Statens ultimative voldsmonopol (ultima ratio regis) er beskyttet af en generel 2 / 17

3 konsensus. Kontroversen har mest gået på, hvor meget vold og hvilke voldsmidler staten skal have råderet over, fra den realistiske maksimum position til den pacifistiske minimum position; samt hvor meget kontrol civilsamfundet måtte udøve i forhold statens udøvelse af vold, fra den fascistiske 0% position til den demokratiske 100% position. Disse to dimensioner kan meget vel komme til at definere meget af det politiske spektrum i det 21. århundrede. 2. Humanitær Intervention = Humanitarisme + Intervention Der findes en humanitarisme-tradition, som udtrykt i en artikel af Jon M. Ebersole, der spillede en nøglerolle i udarbejdelsen af 'Mohonk-kriterierne for humanitær bistand i komplekse nødsituationer' (7). De fem kriterier, der blev vedtaget af en konference med et bredt deltagergrundlag (8), er: [1] Humanitet: Der skal tages hånd om menneskelig lidelse, hvor den end findes. Alle ofres værdighed og rettigheder skal respekteres. [2] Uvildighed: Der skal ydes humanitær bistand uden at diskriminere med henvisning til etnisk oprindelse, køn, nationalitet, politiske meninger, race eller religion. Lindring for individers lidelse skal udelukkende styres af deres behov, og de mest presserende nødstilfælde skal prioriteres. [3] Neutralitet: Der skal ydes humanitær bistand uden involvering i fjendtligheder, og uden at der tages parti i kontroverser af politisk, religiøs eller ideologisk art. [4] Uafhængighed: Der skal ikke gøres indgreb i de humanitære agenturers handlingsfrihed, ligesom politiske, militære eller andre interesser ikke skal påvirke denne på urimelig vis. [5] Bemyndigelse: Den humanitære bistand skal sigte efter at puste nyt liv i lokale institutioner og gøre dem i stand til at sørge for det berørte samfunds behov. Den humanitære bistand skal udgøre et solidt første skridt i et kontinuum til afhjælpning af nødsituationer, renovering, genopbyggelse og udvikling. Det er den humanitarisme-tradition, der er forbundet med NGO'er som f.eks. Røde Kors (9), men også med stater, små som store, i forbindelse med natur- og menneskeskabte katastrofer. Mohonkkriterierne markerer en ny fase, ligesom DMTP, uddannelsesprogrammet for katastrofestyring under FN's udviklingsprogram, gjorde det. Men vi fornemmer en kønsliggørelse af spørgsmålet: Mohonk-kriterierne retter sig mod lidelse, 'hvor den end findes'. Det, der udløser handlingen, er krænkelsen af grundlæggende menneskelige behov, som behovet for fysisk velbefindende. Ifølge Carol Gilligan (10) findes denne medfølelse mest hyppigt blandt kvinder. Mænd har en tilbøjelighed til at blive styret af andre og mere abstrakte principper, der er mere distanceret fra grundlæggende behov. Et eksempel: 'En fremtrædende amerikansk ekspert satte spørgsmålstegn ved nogle af de grundlæggende, hævdvundne principper, der udgør grundlaget for humanitær aktion', med en formulering af et meget mandligt synspunkt: (11) "Uvildighed og neutralitet kan, når de anvendes i tilfælde som Bosnien, være kontraproduktive. F.eks. har De Forenede Nationer, når de giver serbere humanitær hjælp i henhold til princippet om neutralitet, i bund og grund legitimeret serbernes påstand om, at de, og ikke bosnierne, er ofre. Ved at yde humanitær bistand har de desuden frigjort ressourcer til serberne, som f.eks. brændstof og fødevarer til at ernære deres tropper i frontområderne. Der er i mange eksempler på rigtigt og forkert i internationale konflikter, og i disse tilfælde skal spørgsmålene om uvildighed og neutralitet undersøges meget nærmere.' De abstrakte principper i denne tekst er velkendte. 'Serbere' indgår som en generel kategori, sat 3 / 17

4 sammen uden nogen form for skelnen mellem gerningsmænd og uskyldige ofre/civile/tilskuere. Fra denne position er der ikke langt til en skelnen mellem værdige og uværdige ofre, internt fordrevne personer eller flygtninge. Almindelig menneskelig medfølelse er væk. Derefter interventionisme-traditionen. Den har et dårligt omdømme, som levn fra kolonimagternes krigstogter generelt, og Storbritanniens togter i særdeleshed, med henblik på at straffe de koloniserede og beskytte kolonisterne, og USA's talrige militærinterventioner (Irak er nr. 69 efter anden verdenskrig) for at udøve kontrol. Kontrol = stoppe vold = stoppe lidelse = "humanitær". Men: Hvis interventionen forårsager mere lidelse end den udrydder? Hvis intervention = krig, er det imod FN-charter 2(4) og skal bemyndiges af FN's Sikkerhedsråd med henblik på at opfylde den internationale lovgivning. Men af forudsætningen om 'intervention med henblik på at beskytte folk fra vold fra dets egen regering' følger ikke, at interventionen generelt skal være voldelig og militær (som vi især har set fra USA's side). En meget vigtig variabel i den sammenhæng er den militære kultur. (12) Overvej følgende: "Når alt kommer til alt er de amerikanske styrker gennemsyret af en offensiv ånd, karakteriseret ved en ukuelig vilje til at vinde og en aggressiv beslutsomhed til at føre krig mod fjenden. Målet er at påføre fjenden et tidligt og afgørende nederlag. Denne ånd, der sandsynligvis fører til succes på slagmarken, er ofte i modstrid med de politiske lederes instinkter, der måske foretrækker en mere gradueret anvendelse af den militære styrke, kombineret med diplomatisk pres samt pres af andre typer." "Fredsovervågning, fredsbevarelse, katastrofelettelse (national bistand, støtte til narkotikabekæmpelse, antiterrorisme og nonkombattante evakueringsoperationer) er måske afgørende politisk set, eller moralsk ønskeligt, men nedbryder ofte kombattante styrkers parathed til at udføre deres væsentligste mission: krigsførelse og forberedelse på krig." (13) Modsætningen er tydelig (14): Den europæiske indfaldsvinkel: "[Fredsmissioner] er missioner blandt folket. Hvis du står i skjorteærmer, med geværet hængende ned langs siden, og du ikke ser aggressiv ud, så har du en beroligende virkning. Jo mere du forsøger at isolere dig selv fra folket, om det så er med hjelm og skudsikker vest, eller i en fire-mands patruljevogn, jo mindre sandsynligt vil det være, at du kan finde en person eller et folk, der betyder noget for dig, blandt disse mennesker.' (General Rupert Smith) Den amerikanske indfaldsvinkel: "Det er ganske enkelt. Når du er under våben, bærer du dit kampudstyr. Vi insisterer på, at der bruges hjelme i Humvee-jeeps og lastbiler, fordi det redder liv, når der sker en ulykke. Den amerikanske hærs filosofi på dette område er, 'hør her, hvis du vil have, at vi skal gå i felten og yde fredsbevarelse under våben, skal du skaffe en organisation med en militærdisciplin, der er klar til at besvare enhver dødelig trussel. Hvis du ikke kan lide det på den måde, så send bud efter FN'. (General Montgomery Meigs). (15) Dette åbner op for spørgsmålet om 'hvilken type militærintervention?' Men det udtømmer ikke interventionsdimensionen. TRANSCEND-perspektivet identificerer f.eks. en række andre elementer i en intervention: (16) 4 / 17

5 - Missioner kan forbedres ved at indkalde ekspertise, ikke blot i våben og militærmentalitet, men også inden for politifærdigheder, ikke-voldelige færdigheder og mæglingsevner. Eftersom kvinder ville være tilbøjelige til at forholde sig mere til mennesker end til materiel, kunne de måske udgøre 50 % af enhederne. Derudover burde det samlede antal øges væsentligt. Kort sagt: Et blåt tæppe af fredsbevarende styrker, og ikke kun blåhjelme, et tæppe så tykt, at der ikke er megen plads tilbage at kæmpe på. Og fredsbevarelse ville således også omfatte de tre r'er: Reconstruction, reconciliation og resolution (genopbygning, forsoning og afgørelse) uden at skulle vente på, at volden er 'ovre'. Hvis vi fjerner militære og politimæssige evner, eksemplificeret i USA's militære etos, kommer vi til dimensionens ikke-voldelige pol. På trods af de mange ikke-voldelige succeser fra 1940'erne og fremefter (17) er regeringer ikke tilbøjelige til at anvende sådanne midler i forbindelse med en intervention. De har ikke monopol på dem, og de kan også blive brugt mod enhver grov regering, der er involveret i direkte eller strukturel vold. Vi har altså et højre/venstre-spektrum over fire typer intervention: Hårdt militær (som USA), blødt militær (som Europa, beskrevet ovenfor), blød ikke-vold, hård ikke-vold (som Gandhi). (18) Det bedste ville være folks hårde ikke-vold indefra. At gøre ingenting er ikke en mulighed. Men der er en anden tilgangsvinkel indlejret i paradigmeskiftet fra sikkerhedsstudier til fredsstudier. Sikkerhedsstudier er tilbøjelige til at løse voldsproblemer med vold eller truslen herom. Ikke-vold kommer tæt på at løse problemer vedrørende illegitim magtanvendelse med ikke-voldelig modmagt. Men fredsstudier har en tilbøjelighed til at se vold som konsekvensen af uændret konflikt og dehumanisering, og løsninger som udtrykt i konflikttransformation og depolarisering, før volden kommer i gang: Ved at forbinde fred med konflikt og dens løsning, som i 'freds- og konfliktstudier', og ikke kun med fravær af vold Ved at insistere på ikke-voldelige og kreative tilgange til konfliktløsning, som i 'fred med fredelige midler' Ved at anvende dette på konflikter på alle niveauer: Mikro (i og mellem personer), meso (i samfund), makro (mellem stater og nationer) og mega (mellem regioner og civilisationer) samt Ved at udgøre en anvendt diagnose/prognose/terapi = fredsudøvelsesvidenskab, der anvender al relevant viden fra alle discipliner. Fredsstudier skal undersøge parternes mål, hvad angår deres legitimitet med hensyn til forenelighed med grundlæggende behov/rettigheder for alle, og forsøge at bygge bro mellem legitime mål. Dette skal ske uden nogen form for prioritering af målene for den stat, der betaler for undersøgelserne. (19) Chamberlains "fred i vor tid" fremdrages ofte mod fredsbevægelser, etc. Men i München brugte Chamberlain Nazityskland mod en værre fare, set ud fra et Tory-synspunkt: Den kommunistiske Sovjetunion. "Rusland, Rusland" lød rådet i parlamentet til forsvar for hans politik. Fredsstudier ville have udforsket alle parters mål, bygget bro mellem de legitime mål og stået imod de illegitime på ikke-voldelig vis. Ikke en let udfordring. 3. Menneskelig sikkerhed = Menneske + sikkerhed Tese: Rwanda gav i 1994 muligheden for ikke at gøre noget et dårligt ry. Den (meget) bløde militærtilgang i Bosnien i der ledte til Srebrenica - gav den FN-ledede fredsbevarende styrke et dårligt ry. Den hårde militære USA-ledede NATO-krig i 1999 mod Serbien for at beskytte Kosovos indbyggere gav humanitær intervention et dårligt ry. Men den succesfulde hårde ikke-voldelige 5 / 17

6 tilgang til Milosevics fald i 1999 (20) gav ikke ikke-vold et godt ry, fordi tilgangen lå uden for de gængse paradigmer i en USA-ledet verden, der søgte militær legitimitet. (21) Kort sagt, det er tid til et nyt koncept. FN-kommissionen for menneskelig sikkerhed (CHS), der blev lanceret i juni 2001, var ledet af tidligere FN-flygtningehøjkommisær Sadako Ogata og Amartya Sen, Nobel-pristager i økonomi.(22) Den endelige rapport blev præsenteret for FN's generalsekretær den 1. maj 2003.(23) Nogle højdepunkter fra den vigtige rapport: Det internationale samfund har hurtigt brug for et nyt sikkerhedsparadigme. (Staten) mislykkes ofte i at opfylde dens sikkerhedsforpligtelser (og er til tider endda blevet en kilde til trusler mod dens eget folk), og opmærksomheden må nu skifte fra statens sikkerhed til folkets sikkerhed - til menneskelig sikkerhed. (Rapporten er) et svar på de påførte voldstrusler, men det svar vil ikke være effektivt, hvis det er opdelt mellem dem, der arbejder med rettigheder, med sikkerhed, med humanitære anliggender eller med udvikling. Menneskelig sikkerhed komplementerer statssikkerhed, udvider menneskerettighederne og styrker menneskelig udvikling. CHS-definitionen: At beskytte den livsvigtige kerne af alle menneskeliv på en måde, der udvider menneskelige friheder og menneskelig selvopfyldelse. Menneskelig sikkerhed komplementerer 'statssikkerhed' på fire måder: 1.Dens fokus er individet og fællesskabet frem for staten 2.Trusler omfatter mere end trusler mod statssikkerhed 3.Omfanget af aktører udvides til at være flere end staten. 4.Opnåelse af menneskelig sikkerhed omfatter myndiggørelse af folket Menneskelig sikkerhed bidrager til at identificere huller i beskyttelsesinfrastrukturen samt måder at styrke eller forbedre den på. Den operative del omsætter sådanne ideer til ti punkter: 1) Beskyttelse af mennesker i voldelige konflikter. 2) Beskyttelse af mennesker mod spredning af våben 3) Støtte til menneskelig sikkerhed for mennesker på flugt 4) Oprettelse af overgangsfonde for menneskelig sikkerhed i forbindelse med post-konflikter 5) Opmuntring til retfærdig handel og retfærdige markeder til fordel for de fattige 6) Oprettelse af minimumslevestandarder overalt 7) Enighed om høj prioritering af almen adgang til grundlæggende sundhedspleje 8) Udvikling af et effektivt og rimeligt globalt system for patentrettigheder 9) Myndiggørelse af alle mennesker gennem almen grunduddannelse 10) Tydeliggørelse af behovet for en global menneskelig identitet, samtidig med at individets ret til at have forskellige identiteter og tilhørsforhold respekteres Meget af det, der er blevet nævnt, ligger i traditionen for grundlæggende menneskelige behov, som f.eks. de fire behov-kategorier, der er beskrevet i afsnit [1] ovenfor: Der er fokus på overlevelse, hvad angår beskyttelse og sikkerhed. Der er fokus på velbefindende, hvad angår grundlæggende sundhedspleje, grunduddannelse og minimumslevestandarder. Handel, marked og patentrettigheder kvalificeres som 'retfærdige', 'til fordel for de fattige' og 'rimelige'. Der er fokus på forskellige identiteter, herunder global identitet. Frihed mangler blandt disse punkter, men det er alle steder i rapporten, der i høj grad baserer sig på en af de førende intellektuelle i vor tid, medformand Amartya Sen, og hans grundlæggende bog Udvikling som frihed. (24) 6 / 17

7 Og vigtigst af alt: 'Omfanget af aktører udvides til flere end staten', frem for alt med inddragelse af myndiggjorte individer overalt. Denne rapport legitimerer ordet 'sikkerhed' ved at tilføre det konnotationen 'menneskelig'. Hvad der sker derefter, rækker ud over rapportens sider. Vi kan forvente, at statssystemet med dets monopol på voldelige sikkerhedsmidler bruger denne legitimering til at retfærdiggøre intervention inden for andre stater i den 'menneskelige sikkerheds' navn. Og vi kan også forvente, at nogle af dem bruger 'sikkerhed' i den brede betydning som et dække for andre mål i den nationale interesses tradition, altså sikkerhed for staten. 4. Krigen i Irak Lad os dog antage, at det eneste motiv bag USA's og Storbritanniens krig mod Irak, der startede den 20. marts 2003 (lokal tid i Baghdad), var menneskelig sikkerhed, dvs. beskyttelsen af det irakiske folk mod Hussein-Ba'ath-Sunni-regimet. Den 1. maj var det verdslige, statskapitalistiske Ba'athregime ødelagt, og magten lå i hænderne på USA-koalitionens midlertidige myndighed. Ni måneder efter at krigen var startet, var Saddam Hussein en krigsfange. Frihed? En succeshistorie? Ifølge den overforenklede logik Hussein-ved-magten vs. Hussein-ikke-ved-magten, ja. Men den logik gemmer to væsentlige spørgsmål (25): A: Hvad var regimeskiftets samlede cost-benefits? og, B: Fandtes der mindre kostbare metoder til et regimeskifte? Argumentet går ikke imod regimeskiftet, ej heller imod et udefrakommende regimeskifte = intervention. Den grundlæggende antagelse om humanitær intervention i overensstemmelse med logikken om menneskelig sikkerhed accepteres. Stater er ikke suveræne. Det er mennesker derimod. Det er ikke kun stater, der har brug for sikkerhed. Mennesker har også. Der er dog en tilføjelse, der engang kan vise sig at blive væsentlig. Engang kunne menneskelig sikkerhed mod vold fra ens egen regering også blive fortolket som omfattende den økonomiske vold, hvor ringe købekraft lader de nederste X % af befolkningen tilbage med utilstrækkelige midler til at dække basale behov, og med uforholdsmæssig stor sygelighed og dødelighed. Dette resultat skyldes som regel strukturel vold, grundet utilsigtede handlinger og ikke-handlinger. Men det kunne også skyldes misgerninger, som direkte vold; krig mod de fattige frem for krig mod fattigdom, men med økonomiske, ikke militære/efterretningsmæssige midler. En dag, senere end nogen håber, men tidligere end nogen frygter, kan økonomisk vold blive omfattet af definitionen af folkedrab og blive en årsag til at gribe ind for at fremkalde et regimeskifte i den menneskelige sikkerheds navn. Udtrykket 'sikkerhed' bruges ofte i forbindelse med krigen i Irak, der i begyndelsen af 2004 stadig befinder sig i sin anden guerilla-fase. Hvis 'sikkerhed', mere traditionelt, defineres som lav/ingen sandsynlighed for at blive offer for vold, så er Irak helt sikkert et 'sikkerhedsproblem'. Et voldeligt angreb har en tilbøjelighed til at udløse voldelig modstand, og slagmarker har, uanset typen af vold eller hvem der angriber, en tilbøjelighed til at blive et sikkerhedsproblem for samtlige de berørte, "dem eller os", militærpersoner eller civile. Af de 28 lande, der havde sendt tropper til Irak per den 8. december 2003, havde 10 'sikkerhed' blandt sine 'hovedaktiviteter'. Landene er USA, England, Albanien, Bulgarien, El Salvador, Italien, Holland, Polen, Spanien og Ukraine. Eftersom sikkerhedsdiskursen har en tendens til at se løsningen på vold i begrebet mod-vold, bliver 'sikkerhed' blot en formildende omskrivning af 'kamp'. Resultatet er usikkert i lyset af den irakiske dybdekultur, der har en meget lang tidshorisont, og hvor mod, værdighed og ære betragtes som vigtigere end det at vinde. (26) 7 / 17

8 Eftersom den humanitære intervention i Irak bl.a. blev gennemført med sigte på irakernes menneskelige sikkerhed, vil vi bruge basale menneskelige behov som rettesnor for at vurdere costbenefit i irakiske menneskelige termer. Den mulige retfærdiggørelse af interventionen afhænger af udfaldet, når man sammenligner: Benefit (goder): graden af opfyldte basale menneskelige behov efter interventionen versus graden af opfyldte menneskelige behov uden intervention. Cost (omkostninger): Omkostningerne ved interventionen i basale menneskelige behov. Denne sammenligning kunne med fordel gennemføres årligt efter den 20. marts 2003, eftersom nogle basale menneskelige behovsforbedringer kan være langfristede. I den forbindelse vil det desuden være nødvendigt at opjustere resultaterne uden intervention: Omkostningerne ved en fortsat FN våbeninspektion (der viser et fravær af masseødelæggelsesvåben), versus goderne ved et menneskerettighedsregime og ved gradvist lempede sanktioner. De fleste af regimets uhyrligheder blev begået i fortiden. (27) Det følgende antyder kun tankemåderne, idet vi anvender de fire 'basale menneskelige behov' skitseret foroven. Empirien er meget begrænset. 1. Overlevelse. I forhold til at vurdere hvorvidt sikkerhed i den snævre betydning - 'risiko for at blive dræbt' - er blevet forbedret med interventionen, er det et problem at Pentagon nægter at udlevere data omkring irakiske militære eller civile ofre, dræbte eller sårede. Der tales indtil videre om tal i størrelsesordenen (28), hvilket er højt for en intervention, selv i vores område. De amerikanske tab har passeret (red.) og usynliggøres desuden, fordi medierne ikke har tilladelse til at dække hjemsendelsen af kister endsige begravelser. Disse forhold afspejler terrorismens strategi, hvad enten der er tale om statsterrorisme eller privat terrorisme: maksimer antallet af ofre samtidig med at udøverne holdes udenfor rækkevidde af gengældelse. Rater i omegnen af gange er imidlertid relativt lave i forhold til 3.000:19=158 (29) for 11.september terroristerne. Såfremt vi udvider definitionen på 'krigen i Irak' til også at indbefatte de anglo-amerikanske luftangreb i perioden efter den første golfkrig i 1991, stiger antallet af ofre, men ikke blandt udøverne. Og krigen fortsætter. 2. Velbefindende. Ødelæggelse af beboelsessteder og infrastruktur som følge af kamp, af plantager og landbrugsjord som repressalier mod landmænd mistænkt for samarbejde med modstandsbevægelsen, arbejdsløshedsrater på op mod 70% i nogle regioner og overfyldte hospitaler - peger alt sammen i retning af en alvorlig nedgang i udbuddet af føde, tøj, ly, sundhed og uddannelse, alle vigtige faktorer for at opfylde basale menneskelige behov. Denne nedgang, relativ til det høje niveau for opfyldelse af basale menneskelige behov i den olierige Ba'ath velfærdsstat, har en forhistorie i krigen mod Iran , den første Golfkrig, de økonomiske sanktioner og de efterfølgende luftangreb. Der er imidlertid nogle forbedringer som følge af lettelsen af sanktioner. 3. Frihed. Overvej dette: (30) Den 19. september 2003 underskrev Paul Bremer den nu berygtede ordre nummer 39. Den bekendtgjorde at 200 irakiske statslige virksomheder skulle privatiseres, herunder at udenlandske virksomheder kan erhverve 100% ejerskab over irakiske banker, miner og fabrikker. Samtidig tillod dekretet disse virksomheder at flytte hele deres profit ud af Irak. The Economist erklærede de nye regler for en kapitalistisk drøm. Afmonteringen af den offentlige sektor, kan gavne 8 / 17

9 velbefindendet blandt samfundets øverste 30%, men ikke blandt de nederste 70%. Ud over at være i modstrid med Geneve-konventionen er det præcis den slags beslutninger, der kun kan træffes af irakerne selv og ikke via et amerikansk tvangsdekret. Det er velforberedt enevælde (31), ikke frihed. Vi er vidner til den samme tendens i udsættelsen af regulære valg, idet man i stedet anvender en model (på samme måde som loya jirga i Afghanistan) bestående af håndplukkede delegater til en forsamling; ikke direkte valg. 4. Identitet. Det muslimske Irak blev angrebet af to protestantiske permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd, i modsætning til de øvrige tre, et sekulær/katolsk, et sekulær/ortodokst og et konfutsiansk (Frankrig, Rusland og Kina). Angrebet blev indledt på et af de helligste steder i det shiamuslimske Irak, Karbala, på selve den dag, forårssolhverv 2003, hvor Hussein ibn Ali, Mohammeds sønnesøn, blev halshugget under sunni-shia kampe og således blev shia-islams martyr. (32) Den amerikanske overkommando refererede endda til angrebet som 'en halshugning', baseret på oplysninger om hvor Saddam Hussein kunne tænkes at gemme sig. I kølvandet på det amerikanske militær kom kristne fundamentalistiske missionærer (33) for at omvende, og politiske missionærer for at gennemtvinge en opdeling af kirke og stat, det hellige og det verdslige, i direkte modstrid med den islamiske tro, ifølge hvilken de to sfærer er udelelige. Der kan tænkes en vej til demokrati via moskeen og ulemaen, men det var ikke den vej der blev fulgt af USA, endsige af Saddam Hussein. Ingen fremskridt i forhold til identitet, udelukkende voldsomme identitetsomkostninger fremtvunget af interventionen. Overordnet konklusion: hverken sikkerhed eller mennesker. 5. Et alternativ: at løse konflikten i og omkring Irak Lad os nu betragte Irak ud fra et konfliktperspektiv, anskuet som rystelser mellem forskellige mål, ikke nødvendigvis mellem forskellige partier/grupper. Vold kan være følgen af at konflikten ikke omformes på en måde, så parterne kan klare den uden vold. En forvirrende voldelig konflikt definerer en begrænset og begrænsende sikkerhedsdiskurs. En afklaring må starte med fire punkter: Identificér parterne i konflikten Identificér deres mål Opdel målene i legitime og illegitime med basale menneskelige behov som rettesnor Forsøg at byg bro mellem de legitime mål Jeg vil i det følgende præsentere en model bestående af 11 parter i og omkring konflikten i Irak, med tre parter i Irak og otte parter udenfor Irak, idet parterne kan opsplittes og yderligere parter kan tilføjes: Konfliktens parter i Irak: Kurderne - ønsker uafhængighed, eller i det mindste en meget høj grad af selvstyre Et tyrkisk mindretal - ønsker sikkerhed og måske endda autonomi fra kurderne Sunni, ønsker - at styre Irak fra Baghdad med sekulære, socialistiske, velfærdsstatstræk (ba'athism) Shia, ønsker 9 / 17

10 - en islamisk republik i Irak - i det mindste for dem selv Konfliktens parter udenfor Irak: USA, ønsker - Direkte/indirekte kontrol med Irak fra Baghdad for at styrke: - Geopolitisk kontrol med golfregionen og Eurasien (34) - Selskabers økonomiske kontrol med olie (også af geopolitiske hensyn) (35) - Jødisk-Kristen fundamentalisme, også for at beskytte Israel (36) Storbritannien, ønsker - At afgøre gamle imperiale udeståender med Irak - Særlige relationer, at være udvalgt af Guds eget land Japan, ønsker - At 'normalisere' Japan ved at legitimere det japanske militær (SDF) - Særlige relationer, at være udvalgt af verdens nummer et Australien, Spanien m.fl., ønsker - Amerikansk støtte mod terrorister til gengæld for deltagelse Frankrig, Tyskland, ønsker - EU uafhængigt af USA i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål Tyrkiet, ønsker - Ingen kurdisk autonomi der kan fungere som løftestang for de tyrkiske kurdere - Beskyttelse af det tyrkiske mindretal i Irak Syrien, Jordan, Kuwait, Iran, ønsker - At undgå et amerikansk angreb - Gode relationer med det nye Irak Saudiarabien, ønsker - At overleve, klemt mellem Wahhabisme og USA (37) 11 parter, 19 mål er naturligvis en simplificering, men det er trods alt bedre end 'verden mod Saddam'. Begrundelserne 'at eliminere truslen fra masseødelæggelsesvåben' og 'at eliminere Al Qaedas baser' er påskud, som efterretningsvæsenerne må have vidst var opdigtede. Saddam Husseins enevælde var ikke opdigtet, men blev også bragt på bane som et ægte mål for at bibringe troværdighed. Ikke desto mindre er der noget ægte ved demokrati og menneskerettigheder, men ikke som et mål set i lyset af samarbejdet med Hussein. Den amerikanske strategi i Irak afspejler de tre skitserede mål, men problemet er at USA's kontrol med målopfyldelsen eroderer. (38) Det næste problem er et legitimitetsproblem: Ud af de 18 mål, hvor mange er da legitime ud fra et kriterium om basale menneskelige behov? Det kurdiske og det tyrkiske mindretals mål er legitime, fordi de udspringer af retten til selvstyre; derved bliver det første tyrkiske mål illegitimt. Ethvert sunni-muslimsk krav om at styre hele Irak, hvor de udgør 21% af befolkningen, kan betragtes som en illegitim fortsættelse af kolonistyret. De politiske mål kan dog bibringes legitimitet via demokrati. 10 / 17

11 Shia-muslimernes mål vil også kræve demokratisk legitimitet og kan derfor ikke påtvinges de øvrige befolkningsgrupper af denne den største gruppe i Irak, i strid med menneskerettighederne. De amerikanske mål er illegitime, usanktioneret af de irakiske folk, Golfen og Eurasien; et amerikansk mandat er naturligvis ikke tilstrækkeligt (39) Storbritanniens mål afspejler identitetsproblemer, der bør løses internt i Storbritannien. De japanske identitetsproblemer kan også kun løses i Japan. Australien, Spanien m.fl. mål kan, ligesom de britiske og japanske mål, ikke opnås i Irak på bekostning af opfyldelsen af det irakiske folks basale menneskelige behov. Det fransk/tyske mål er legitimt, såfremt det er sanktioneret af folket. Målene hos landene omkring Irak er legitime. Det saudiarabiske mål afspejler et socialt problem, der skal løses i Saudiarabien. Bag disse overvejelser omkring legitimitet findes et generelt moralsk påbud om ikke at tilfredsstille egne mål på andres bekostning. Vi står således tilbage med de legitime mål hos kurderne, det tyrkiske mindretal, shia-muslimerne, de franko-germanske aspirationer på vegne af EU og hos alle nabolandene om at slippe uskadt igennem konflikten. Storbritannien, Japan, Australien m.fl. og Saudiarabien derimod har dybtliggende problemer, som ikke lader sig løse ved at invadere og/eller besætte Irak. Hvorledes bygger vi bro mellem disse positioner? Et vigtigt skridt kunne være ved at EU i almindelighed og de ledende magter Frankrig og Tyskland i særdeleshed tog initiativ til at afholde en konference om sikkerhed og samarbejde i Mellemøsten (CSCME), skåret efter samme alen som Helsiknki konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa (CSCE), Et punkt på dagsordenen skulle være Irak, et andet kurderne. Inden krigen kunne dette have været tilføjet til det fransk/tyske forslag om fortsatte våbeninspektioner, og sikring af menneskerettighederne i Irak, præsenteret i FN's sikkerhedsråd i marts 2003 som et alternativ til den anglo-amerikanske krigeriskhed. Nu efter krigen er idéen om CSCME så aktuel som nogensinde. Men økonomisk boykot fra enkeltpersoner og det internationale civilsamfund i almindelighed må muligvis anvendes for at sætte de besættende magter under pres. De oplagte mål for en sådan boykot er selskaber, der har 'vundet' kontrakter i Irak, og som deler krigsbyttet fra denne klassiske kolonikrig. Som Arundhati Roy udtrykker det (40): 'Jeg foreslår at vi udvælger to af de største selskaber, der høster fordele af Irakkrigen. Vi kunne derefter opliste samtlige projekter, de er involveret i. Vi kunne lokalisere samtlige deres kontorer i hele verden. Vi kunne forfølge dem. Vi kunne lukke dem.' Men hvorfor kun 'to af de største', hvilket reelt vil betyde: hvorfor kun USA? For at tage Australien som eksempel kunne man inkludere Patrick Corp. (Baghdad lufthavn), SAGRIC (landbrug), Snowy Mountains Electricity Corp (electricitet), GRM International (reguleringssystemer), Australian Wheat Board (olie for mad) og ANZ Bank ('Irakiske handelsbanks konsortium'). (41) For Spanien ville det inkludere Soluziona (42) m.fl. Løsningen for Irak behøver hverken at være en samlet stat, som den blev konstitueret af kolonialismen ud fra områderne Mosul, Baghdad og Basra i det gamle osmanniske rige, eller en fragmentering i 18 provincer (43), ej heller en opdeling i tre stater. Løsningen kunne være en føderation med en høj grad af autonomi for kurderne, sunni- og shiamuslimerne med en føderal hovedstad et andet sted en Baghdad. Kuwait, den 19. provins, før den blev udskilt i 1899 som et 11 / 17

12 protektorat under det britiske imperium, kunne tænkes at være et uafhængigt associeret medlem, med samme status som Liechtenstein i forhold til Schweiz. I en sådan føderation vil et diktatur, legitimeret af et shia-muslimsk flertal på 61 %, være en umulighed. Løsningen for kurderne kunne være at stimulere til lignende autonome styrer i Syrien, Tyrkiet og Iran, med henblik på at skabe et Kurdistan ud af de fire autonome områder, uden at ændre på grænsedragninger og med et pas med betegnelsen Kurdistan plus et af de fire øvrige lande påtrykt. Og løsningen på problemet om sikkerheden i Irak kunne være at USA trak sig tilbage lige som i Vietnam (44) og ophørte med at fremsætte trusler, samtidig med at Irakerne anmodede det internationale samfund om en international beskyttelsesstyrke. Er det realistisk? Betydeligt mere end den nuværende amerikanske fremgangsmåde. Med enorme omkostninger indenfor basale behov og med Mohonk-kriterierne trådt under fode, giver USA's hårde militære fremfærd og doktrinen om forebyggende angreb doktrinen om menneskelig sikkerhed et meget dårligt ry. Der var ingen fare for en paddehattesky over Manhattan (45), ingen masseødelæggelsesvåben, ingen Irak-Al Qaeda forbindelse. Men en sort sky af ansvarlighed svæver over USA, dets allierede, efterretningstjenesterne og medierne. Hutton-undersøgelsen placerede ansvaret hos medierne (BBC). (46) De næste undersøgelser fokuserer på CIA-FBI i USA og MI6-MI5 i Storbritannien. Men hele projektet har allerede givet det amerikanske imperium og de allierede, der var tåbelige nok til at følge den amerikanske linje, et dårligt ry. Et rigtigt dårligt ry. Alternativer? Basale behov + blød intervention + konfliktløsning NOTER: (1) Thomas S. Kuhn, The Structure of Scientific Revolutions, 3rd edition, Chicago IL: University of Chicago Press, (2) For en sociologisk teori om epistemologi, der tager afsæt i isomorfisme mellem sociale strukturer og videnskabelige (etablerede) strukturer, se Johan Galtung, "Social structure and science structure", in Methodology and Ideology, Copenhagen: Ejlers, 1977, Ch. 1, pp (3) Der findes også en anden tilgang for en opkommende yngre generation: angrib det dominerende paradigme uden at have et alternativt para-digme. Og den vulgære version af denne tilgang: angrib de etablerede besiddere af det eksisterende paradigme med en selv i tankerne som alter-nativ. Hvor disse tilgange hersker bliver det akademiske liv så kedeligt som negativ politiseren. (4) For en præsentation af Ibn Khaldun's cykliske teori om makrohistorisk forandring, se Galtung, J og Inayatuallah, S eds., Macrohistory and Macrohistorians, New York: Praeger, (5) Der er en bredere fortolkning af dette. Vesten generelt, hvide angel-saxere i særdeleshed og den amerikanske elite om muligt endnu mere i særdeleshed, har nu gentaget sit tvillingemantra om valg (electionism) og nyliberalisme i størstedelen af to århundreder. De slænger sig i solen som de feudale herrer i de høje slotte, som Ibn Khaldun refererer til. Hvem banker på porten? Arbejderklassen, der har fået at vide, at den der vil ind i klubben må ligne medlemmerne af klubben inden i borgen - borgerne blev til bourgeoisi. Kvinderne banker på og får at vide, at dem der ikke ligner mænd nødvendigvis må tænke, tale og handle som mænd. De farvede får samme besked. Selv afro-amerikanere kan opnå at blive udenrigsminister, rådgiver for præsidenten, højesteretsdommer så længe de blot er tilstrækkeligt konservative. Spillet skal spilles efter reglerne. Grønne og miljøaktivister er mere problematiske, for de forkaster klubbens paradigmer. Var den 11. september 2001 en khaldunsk banken på porten hos den amerikanske magtelite? Det 12 / 17

13 afhænger af hvorvidt 'beduinerne ved porten' har et alternativt paradigme. Generelt fordres det, at det nye paradigme må generere ikke blot nye spørgsmål og svar, men også reproducere acceptable gamle og nye svar på gamle spørgsmål. En vanskelig opgave for en ung fundamentalistisk wahhabbit at påtage sig. (6) Se forfatterens "Meeting Basic Needs: Peace and Development", The Royal Society Discussion Meeting on "The science of well-being - integrating neurobiology, psychology and social science", november 2003, som bliver udgivet efterfølgende. To tilgange kan anvendes til at identificere behov: -Menneskelig fysiologi, i særdeleshed kropsåbninger og hvad der skal ind og ud, herunder også indtryk, der går ind gennem øjne og ører og bliver behandlet i hjernen og vender tilbage i bearbejdet form som udtryk gennem munden, kropssprog, herunder skrift (i relation til behovet for indtryk og ekspression); ikke kun luft, vand, føde, der kommer ind via næse og mund, og toiletter; og for fordøjelse (som de ovenfor beskrevne processer) -Ved at spørge folk i dialog, sådan som forfatteren har gjort i op mod 50 lande, hvad folk ikke kan undvære. De fire kategorier afspejler resultaterne. (7) Human Rights Quarterly,Vol. 4, nr. 3, 1995, pp (8) Mødet i Mohonk, New York, var det fjerde i en række, organiseret i efteråret 1993 af Arbejdsgruppen vedrørende etiske og juridiske spørgs-mål i forbindelse med humanitær bistand, sammensat af Programmet for humanitær bistand ved Verdenskonferencen om religion og fred, en NGO. Eftersom deltagelsesgrundlaget var bredt, er kriterierne, ligesom her, ofte blevet brugt som reference. (9) Det symbol er dog flertydigt, eftersom det er forbundet med bistand til civile ofre men også med militære enheder, der bistår gerningsmænd og militæret selv. At argumentere for to forskellige symboler er på ingen måde at argumentere for, at militært personale ikke også skal lindres for deres smerte. (10) Carol Gilligan, In a Different Voice: Psychological Theory and Women's Development(Cambridge MA: Harvard University Press, 1982) (11) Human Rights Quarterly, p. 15. Om synspunktet er overvejende mandligt eller overvejende amerikansk, er et åbent spørgsmål: De to kate-gorier udelukker naturligvis ikke hinanden men kan derimod forstærke hinanden. (12) Jeg skylder Patrick Rechner ved Forsvarsministeriet i Ottawa en tak for at gøre mig bevidst om denne dimension. (13) Colonel Lloyd J. Matthews, "The Evolution of American Military Ideals", Military Review, januarfebruar 1998, pp (14) Fra "A Force for Peace and Security: US and Allied Commanders' Views of the Military's Role in Peace Operations", Peace Through Law Education Fund, (15) Dette stemmer overens med en Pentagon-planlæggers berømte tese: "De amerikanske væbnede styrkers faktiske rolle vil være at bevare verden sikker for vores økonomi og åben over for vores kulturelle angreb. Med denne hensigt vil vi foretage en god del drab", citeret af Major Ralph Peters, Parameters, sommer 1997, pp. 4-14, US Army War College. Som George Bush siger i Bob Woodward's Bush at War, "Vi vil eksportere død og vold til verdens fire hjørner til forsvar for vores store nation". 13 / 17

14 (16) Se Conflict Transformation By Peaceful Means, Geneve: United Nations Development Programme, Disaster Management Training Pro-gramme, (17) For ti vigtige tilfælde, se Peace By Peaceful Means London: SAGE, 1996, andet oplag 1998, kapitel II.5 om ikke-vold. (18) En alternativ terminologi: i.hårdt militær = fredsskabelse ii.blødt militær = fredsbevarelse iii.blød ikke-vold = fred med fredelige midler iv.hård ikke-vold = ikke-vold (19) Regeringer har været generøse i deres finansiering af sikkerhedsstudier, idet de er gået ud fra, at konklusionerne i det store og hele ville stemme overens med deres egne nationale interesser. Fredsstudier var globaliserede, allerede inden globaliseringen opstod som koncept, idet de tog hensyn til verdensinteresser, menneskelige interesser (grundlæggende behov/rettigheder), naturens interesse - og nationale interesser, i fler-tal. Regeringsfinansiering har naturligvis været kneben eller fraværende, idet regeringerne i stadig højere grad vil have militære muligheder, in-klusive intervention og krig. (20) Problemet med de studerendes Otpor-ikkevold er naturligvis, i hvilket omfang den er en ægte, spontan reaktion fra en del af befolkningen, og i hvilket omfang den kunne være en tilsigtet bestræbelse fra eksterne magter, som f.eks. den amerikanske ambassade, efter at bruge ikkevold, da deres militære bestræbelser på at fjerne Milosevic-regimet fejlede. Soros-fonden finansierede en invitation til Otpor-aktivisterne i Tbilisi om "undervisning af mere end georgiske studerende i, hvorledes en ublodig revolution kan iværksættes" (Daily Georgian Times, 8. januar 2004). Med en ansvarlighed lig den, der var blevet udvist af Shahen og Marcos, var Shevardnadze naturligvis færdig og kunne ikke længere bru-ges af USA, og Mikhail Saakashvili, en amerikansk uddannet advokat, var i virkeligheden den eneste kandidat. (21) Såfremt opnåelse af legitimitet i forbindelse med hård militær intervention var den grundlæggende motivation, også af andre end humani-tære årsager, så skulle konkurrenterne til den tilgang elimineres. Hypotesen om, at der ikke fandt nogen intervention sted i Rwanda (på trods af den tilgængelige efterretning) var præcis møntet på at give ikke-intervention et dårligt ry, og at intervention i Srebrenica ikke var hårdere (på trods af den tilgængelige efterretning) for at give FN's fredsbevarende styrker et dårligt ry, kan lyde konspiratorisk. Men hvis en større struktur, som USAs (og Det Forenede Kongeriges og i stadig højere grad NATOs) offensive krigsmaskine, der i høj grad er 'hårdt militær', kæmper for overlevelse, kan sådanne strategier forventes. (22) Faktisk er det prisen fra den svenske nationalbanks hundredeårsfond, der forkert benævnes 'Nobel-prisen', eftersom den ikke var mellem Alfred Nobels priser. (23) Den dag, den amerikanske præsident erklærede, at kampene i Irak reelt set var ovre. (24) Se også interviewet med Amartya Sen i SGI Quarterly, juli 2003, pp Han retter opmærksomheden mod de 'uundgåelige tilbageslag" og de "uventede nedgange' i enhver udvikling eller politisk proces og mod det faktum, at 'den gamle idé om vækst med retfærdighed ikke yder en passende garantisikkerhed'. Til dette kan man selvfølgelig bemærke, at enhver proces sætter kræfter i gang, der igen vil udløse modkræfter, der kan blive stærkere, hvilket måske gør visse tilbageslag mere uundgåelige end uventede, og mindre uundgåelige i fald de var blevet forudset. (25) For ikke at påpege det ganske åbenlyse: Med Saddam Hussein væk kunne vi forvente meget 14 / 17

15 mere modstand, dog ikke nødvendigvis volde-lig, fra kurderne og shiaerne ifølge logikken 'USA har gjort arbejdet færdigt, USA kan tage hjem', som William Pfaff (The Japan Times, 19. de-cember 2003) og Paul Krugman (IHT, december) er enige om. (26) Det er her regionale studier med fokus på Irak og mere specifikt på arabisk kultur (som anderledes end f.eks. kurdisk kultur) samt i særdeleshed studier med fokus på beduinernes kultur nødvendigvis må sammenligne kulturer og andre aspekter i regionen. Verden lader sig ikke længere beskrive gennem komparative studier. Regionerne interagerer, verden er relationel og ikke kun relativ. I dette tilfælde taler vi om forholdet mellem Irak og USA og inddrager dermed også den amerikanske dybdekultur. Og med så mange af drabene begået fra afstand (missiler, bomber) reduceres modet og på samme måde værdighed og ære. Oveni kommer at tidsperspektivet er begrænset til den tid det tager for en krigsmaskine at styre en militær sejr, derefter bliver utålmodigheden åbenbar og alle andre former for modstand bortdefineres som 'terrorisme'. Hypotese: den part der har det længste tidsperspektiv og akkumulerer ære i processen, vil vinde. For at nå frem til en sådan konklusion er et regionalt perspektiv, der udelukkende fokuserer på Irak/den arabiske verden/islam misvisende. I det mindste kræves to regionale perspektiver og et studie af deres indbyrdes relation. (27) Der er naturligvis en vis flertydighed i forhold til de seneste større uhyrligheder. I den udstrækning Halabja massakren under krigen mod Iran - en krig der var tilskyndet af USA - hvor mange irakiske kurdere angiveligt kæmpede mod Baghdad og i den udstrækning massakrerne på kurderne og shiaerne i forbindelse med den første golfkrig blev opfordret af USA til at gøre oprør mod regimet uden at efterfølgende at modtage støtte, må ansvaret nødvendigvis deles. Jeg ønsker på ingen måde at retfærdiggøre uhyrlighederne, og forklaringen inkluderer, men rækker også videre end, Saddam Husseins regime. The Guardian (29. januar 2004) "Saddam's worst atrocities when he was backed by the West". (28) Andre skøn ligger så højt som (29) Tallene for uhyrlighederne ved WTC og Pentagon svinger mellem og (30) Naomi Klein, The Guardian, 7. november (31) Således forekommer den ofte fremsatte påstand i den amerikanske valgkamp om at besættelsesstyrkerne ikke var tilstrækkelig forberedt til situationen efter krigen falsk. Det var vel gennemtænkt og var hastigt implementeret. (32) Jeg står i gæld til professor Hamid Mowlana for denne pointe. (33) For at begribe hvad denne respektløshed overfor Islam kan betyde, kan det være nyttigt at være bevidst om USA's teologiske profil. I spørgeskemaundersøgelser fra september 2003 omhandlende trosspørgsmål hos amerikanerne svarede 42%, at de anså biblen for at være guds eksakte ord, 69% følte at 'religion spiller for lille en rolle de fleste menneskers liv i dag', 92% tror på gud, 85% på himmerig, 82% på mirakler, 78% på engle, 74% på helvede, 71% på djævlen, 34% på UFO'er, 34% på spøgelser, 29% på astrologi, 25% på reinkarnation og 24% på hekse (Chicago Tribune i samarbejde med The Yomiuri Shimbun, January ). Er det ikke en profil man kunne forvente hos et præmoderne samfund, der endnu ikke er beørt af oplysningstanker? (34) Geopolitikken bag dette er Mackinders teori (1904) om styrker og svagheder i verdens regioner, hvor det konkluderes, at den russiske kerne og de østlige områder indeholder potentialet til at blive en verdensmagt. I 1919 blev dette revideret til også at indbefatte Østeuropa og blev derved kendt 15 / 17

USA-ENGLAND kontra IRAK

USA-ENGLAND kontra IRAK 1 USA-ENGLAND kontra IRAK Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA-ENGLAND kontra IRAK Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Lad os forestille os, at det eneste motiv bag USA-England-krigen

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Israel & Palæstina Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Israel & Palæstina Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) 1) Diagnose: En forudsigelse blev desværre til virkelighed

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

EUROPA-UNION Demokrati Fred

EUROPA-UNION Demokrati Fred 1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere