Abstracts 2013 Pårørendes tilstedeværelse i akutte situationer en udfordring for sygeplejersken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstracts 2013 Pårørendes tilstedeværelse i akutte situationer en udfordring for sygeplejersken"

Transkript

1 Abstracts 2013 Pårørendes tilstedeværelse i akutte situationer en udfordring for sygeplejersken I akutte situationer oplever pårørende usikkerhed og føler ofte ikke tilstrækkelig medinddragelse. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan sygeplejersken intervenere således, at de pårørende kan håndtere at være til stede hos den intensive patient i akutte situationer, at være en ressource for patienten og samtidig mindske psykosociale reaktioner efterfølgende? Jeg har anvendt litteratur af Moesmand & Kjøllesdal, Aaron Antonovsky samt en artikel af Davidson, Jones & Bienvenue omhandlende den psykiske belastning det er for familien at være pårørende til kritisk syge patienter. Konklusionen er, at sygeplejersken skal anvende redskaber, der bl.a. nedsætter de pårørendes oplevelse af angst samt styrker deres følelse af medinddragelse. Stine Rohde OUH/VITA Forældres tilstedeværelse under akut invasivt indgreb eller hjertestopbehandling af kritisk sygt barn. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan intensivsygeplejersken i en familiecentreret kontekst inkludere forældre under akutte invasive indgreb og/eller hjertestop behandling af deres kritisk syge barn? 3 selv oplevede cases er blevet analyseret vha. Fiona Maxtons forskning og Elisabeth Halls samspilsteori for at finde svar på hvilken viden og kompetencer sygeplejersken skal have og hvilke vilkår der skal være i afd. for at udøve familiecentreret sygepleje i akutsituationer. Det konkluderes at sygeplejersken skal have viden om fordele og ulemper ved forældretilstedeværelse, skal beherske instrumentelle færdigheder og være fagligt kompetent for optimalt at kunne inddrage familien i akutsituationer. Der skal ydermere være en positiv holdning til familiecentreret sygepleje i afd. Ditte Twisttmann OUH, BRITA Hvordan oplever den vågne intensive patient at være intuberet og kritisk syg, og hvordan kan sygeplejersken med sin sygepleje give patienten en følelse af empowerment? Opgaven handler om, hvordan den vågne intensive patient oplever at være intuberet og kritisk syg, ikke kan kommunikere, men føler sig hjælpeløs og afhængig af andre. Den fortæller også, at patienterne foretrækker at være vågne og ikke sederede. Sygeplejerskerne kan give dem en følelse af empowerment ved at give dem opmærksomhed, sørge for en positiv atmosfære og inddrage patienter og pårørende i samtale og i plejen. En præmis i den intensive sygepleje er, at den gode stemning hurtigt kan forsvinde. Det kan minimeres ved, at sygeplejersken kender patienten og ved at sørge for god planlægning, så negative situationer undgås. Inge Nygaard Kristensen OUH/SVB

2 Musik og støj Musikterapi anvendes i stigende grad på opvågnings- og intensivafdelinger. Det anses at have en gavnlig effekt på patienternes angst og stressniveau, samt være med til at skærme dem for baggrundsstøj. Udvælgelsen af musik i forhold til den enkelte patient er dog en kompleks proces. Denne opgave fokuserer på, hvordan plejepersonalet kan være med til at sikre, at musik ikke blot vil opleves som støj for den intuberede bevidsthedspåvirkede patient. Ud fra bl.a. teorien om basal stimulation og to udenlandske undersøgelser sammenlignes effekten af musik med effekten af afskærmning af baggrundsstøj ved brug af høretelefoner uden musik på patienternes oplevelse af angst og stress. Konklusionen er at musik kan have en gavnlig effekt på patienternes angst og stressniveau, men at plejepersonalets evne til at observere og tolke patienternes signaler er helt centrale, da der er en risiko for at musikken ellers blot vil opleves som støj, hvis den ikke er meningsfuld for patienten. Anders Ravn OUH/NIA Stigmatisering af bariatriske patienter I denne opgave belyser jeg problemstillingen Hvordan kan intensiv sygeplejersken pleje den intensive bariatriske patient, uden at denne føler sig stigmatiseret? Jeg anvender Joyce Travelbee s teori om etablering af menneske-til-menneske forhold, Lene Plambech og Gitte Bøgedal s bariatriske respekt-model samt Erving Goffmans sociologiske teori om stigmatisering. På baggrund af bearbejdet teori kan det konkluderes, at den intensive bariatriske patient skal behandles med respekt. Når patienten mødes med respekt, føler han sig behandlet som et ligeværdigt individ. Respekt kan udvises på forskellige måder, men først og fremmest er det vigtigt, at vi som sygeplejersker gør op med egne fordomme og holdninger til bariatriske patienter. Desuden er det vigtigt, at vi udviser respekt overfor patienten ved at have det rette udstyr til patienten. Janni Luisa Svinggaard Jensen SLB/Vejle Smertevurdering og smertebehandling i forhold til den terapeutiske hypotermi behandling I den terapeutiske hypotermi behandling er det vanskeligt for intensivsygeplejersken at smertevurdere den intuberede, sederede patient. Grundet behandlingsformålet, som er en nedsættelse af metabolismen, foranlediger det en dyb sedation og en sygeplejemæssig tilgang med minimal berøring og stimulation. Dette er faktorer, som gør det svært at smertevurdere patienten i terapeutisk hypotermi behandling vha. smertescoringsredskaber, der er udviklet til at vurdere smerte hos intuberede, sederede og kritisk syge patienter. Intensivsygeplejersken må i hendes vurdering af, om patienten har smerter, lade resultatet af smertescoringen sammenholde med hendes faglige viden og erfaring samt viden om patientens smerteanamnese for at sikre en sufficient smertebehandling. Jane Jokumsen OUH/ITA 1

3 En værdig død for den døende patient på Intensiv Afdeling Med problemformuleringen Hvordan kan intensivsygeplejersken bistå den døende intensive patient, hvor aktiv behandling afsluttes, til en værdig død og hvordan kan de pårørende hjælpes til at mestre situationen? tages udgangspunkt i en case, som analyseres efter udvalgte teorier. Herfra konkluderes, at sygeplejersken kan gøre flere handlinger for at bistå patienten til en værdig død og hjælpe de pårørende til at mestre situationen. De fysiske rammer, brug af retningslinje relateret til den døende og tilbud til pårørende om opfølgende samtale vurderes at have betydning. Der lægges op til diskussion om dette, og en tilføjelse til eksisterende retningslinje foreslås. Lise Lotte Rousing SLB, Kolding Hvad er forskellen på standardmobilisering contra mobilisering efter kinæstetisk principper, og hvordan kan kinæstetik anvendes og udvikles til brug hos den kritisk syge patient? Jeg beskriver i min opgave mobilisering ved hjælp af standardteknikken og lejring udført efter det kinæstetiske princip. Jeg belyser fordele og ulemper ved begge teknikker, når de anvendes til lejring og mobilisering hos den kritisk syge patient. Med udgangspunkt i Heidi Bauder- Missbachs teori og et undersøgelsesstudie fra Udo Wihlenda forklarer jeg den kinæstetiske teknik og diskuterer om denne, i Danmark relativt ukendte lejringsteknik, kan anvendes på en intensiv afdeling. Jeg kommer frem til, at det kinæstetiske koncept ikke kan bevises videnskabeligt, og der bliver argumenteret meget med antagelser. Men jeg ser bestemt et udviklingspotentiale på vores intensivafdeling at opstarte at arbejde ved mobilisering med de kinæstetiske principper. Kerrin Hansen SHS/Aabenraa Forældre og tab - Analyse af den sygeplejefaglige håndtering af dødsfald i et børneintensivafsnit Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan det sikres at intensivsygeplejersken tør være til stede som fagperson, når forældre mister et barn i en intensiv børneafdeling. Problemstillingen belyses ved hjælp af et litteraturstudie, med metodisk anvendelse af cases som empiri og 3 forskellige kilder med hver deres perspektiv på opgavens problemstilling. Analysens fund viser, at sygeplejen indeholder stor kompleksitet. For den enkelte sygeplejerske kan det virke overvældende og svært at håndtere konfrontationen med forældrenes smerte, sorg og magtesløshed. Også selvom døden altid er en tilstedeværende realitet på en intensiv børneafdeling. Intensivsygeplejersken skal kunne kontrollere egne følelser og balancere omsorg på rette tid og sted. Mette Dall OUH/BRITA

4 Præinformation til hjertekirurgiske patienter Forskning viser at præinformation af kirurgiske hjertepatienter reducerer postoperative smerter og fremmer helbredelse. Postoperativt stress har for den hjertekirurgiske patient en negativ virkning, da dette f.eks. øgning af blodtryk. Opgaven undersøger hvordan præinformation kan optimeres med henblik på at fremme patienternes mestringsevne i forhold til en hjerteoperation. Patientudbyttet ved den nuværende præinformation undersøges ved kvalitative interviews og mestringsteori, som inddrager begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Mundtlig præinformation i grupper sammenlignes med præinformation på DVD og diskuteres. Det konkluderes at mundtlig information i grupper har flere fordele. Dog kan DVD-metoden kombineret med supplerende tiltag inddrages i præinformationen. Helene Ancher Knudsen OUH/VITA Optimal døgnrytme og søvn til intensivpatienten Formålet med denne opgave er at belyse følgende sygeplejefaglige problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken på intensivafdelingen optimere den kritisk syge patients døgnrytme og søvn i forhold til dennes behov? Til belysning af problemformuleringen har jeg opdelt den i tre områder: betydning af døgnrytme, den normale søvn og vurdering af søvn, søvnforstyrrelser og søvnmangel hos den intensive patient. Jeg har gennem et litteraturstudie analyseret og anvendt forskellige artikler, som omhandler døgnrytme, søvn og søvnforstyrrelser på intensivafdelingen. På baggrund af de analyserede artikler kan det konkluderes, at sygeplejersken kan optimere patientens døgnrytme, hvis hun sørge for, at lysforholdet i patientstuer er tilpasset den naturlige døgnrytme med en aktiv dag og tilstrækkelig nattesøvn. Til at opnå tilstrækkelig nattesøvn for patienten skal sygeplejersken identificere og reducere faktorer, som forstyrrer patientens søvn. Birte Carstensen OUH/VITA Intensivsygeplejerskens vurdering af, hvornår præmature er stabile til at modtage udviklingsstøttende pleje. Med udgangspunkt i teori om intensivsygeplejerskens kliniske vurdering og om udviklingsstøttende pleje til præmature, konkluderes at den erfarne intensivsygeplejerske anvender klinisk forståelse og undersøgelse, til at danne sig en grundlæggende viden om, at den præmatures hjerne er umoden, og dets adfærd skal udvise balance i hvert af de systemer i The Synactive Theory of Development for at være selvreguleret. Hun anvender desuden klinisk forestillingsevne og klinisk forudseenhed, ved at forberede sig på, at barnet eventuelt skal støttes til at opnå balance igen. Opgaven tegner således et billede af, hvilke tanke og handle mønstre der ligger til grund for intensivsygeplejerskens vurdering af, om den præmature er stabil til at modtage udviklingsstøttende pleje. Susanne Refshauge Møller BRITA, afdeling V OUH.

5 Hvordan kan der måles kontinuerlig noninvasiv SpO2 på intensive patienter med dårlig perifer perfusion? Denne opgave er inspireret af spørgsmålet om hvordan der kan måles en korrekt og pålidelig SpO2-værdi hos den perifer hypoperfunderede og/ eller hypoterme intensive patient. Gennem analyse af to videnskabelige artikler, egen undersøgelse og teori om pulsoximetri er jeg kommet frem til, at SpO2-overvågning via Max-Fastpandesensor, fungerer uafhængig af den perifere vasokonstriktion og derfor er den mest sikre SpO2-overvågningsmetode med den i tiden givne teknologi, hos den intensive patient med dårlig perifer perfusion. SpO2-overvågning via Max-Fast-pandesensor ses som et alternativ, når den konventionelle pulsoximetri ikke længere er i stand til at måle SpO2, og derved opretholdes patientens sikkerhed. Sarina Dau SLB/Kolding Hvordan kan intensivsygeplejersken ved hjælp af smertescoringsredskaber bedre vurdere og afhjælpe smerter hos den kritisk syge intensivpatient, som ikke er i stand til at kommunikere? Internationale studier viser at op mod 77% af intensivpatienterne oplever smerter under deres ophold på Intensiv. Nu hvor intensivpatienterne skal være vågne, stiller det store krav til intensivsygeplejersken om, at vurdere patientens behov for smertelindring og iværksætte smertelindrende tiltag. Hvordan kan intensivsygeplejersken ved hjælp af smertescorings-redskaber bedre vurdere og afhjælpe smerter hos den kritisk syge intensivpatient, som ikke er i stand til at kommunikere? Internationale forskningsartikler og DASAIM s rekommandation for smertebehandling analyseres, og der konkluderes at smertescoringsredskabet CPOT, der anvender adfærdsmæssige indikatorer på smerter sammen med farmakologiske og nonfarma-kologiske handlinger, kan sikre intensivpatienten en individuel smertevurdering og bedre smertebehandling. Tina Rosenlyst OUH/Svendborg Sygehus Sygepleje til den døende og dennes pårørende på intensiv Som intensivsygeplejerske er man ofte udsat for andre menneskers sorg og lidelse. Intensivsygeplejersken kan til tider stå i en situation, hvor hun bliver følelsesmæssigt påvirket, og det kan være svært at agere professionelt og udføre de sygeplejeopgaver der kræves, for at patienten får en værdig afslutning på livet. Ud fra en selvoplevet case, har jeg stillet spørgsmålet: Hvordan varetager intensivsygeplejersken en professionel sygepleje til patient og pårørende ved livets afslutning? Jeg har fundet frem til, at ved hjælp af retningslinjer, som sammen med andre sygeplejeinterventioner, kan det trods alt lykkes intensivsygeplejersken at give patienten en værdig afslutning på livet og samtidig støtte de pårørende. Pia Mohr Ernst OUH/ITA1

6 Hvordan kan jeg som intensiv sygeplejerske medvirke til, at en kritisk syg patient i isolation, undgår, at udvikle intensivt delirium? Opgaven handler om mine muligheder som intensiv sygeplejerske at forbygge intensivt delirium, især når patienten er isoleret. Intensivt delirium er en kendt fænomen på intensiv afdelingen i mange år og isolation er en meget diskuteret emne i forskellige områder. Jeg forsøger, at sammendrager virkninger af isolation og intensivt delirium in min opgave, for at finde muligheder at pleje disse patienter bedre. Sandra Pankow SLB/Vejle Søvnmangel hos intensivpatienter Søvnmangel kan skyldes utryghed, usikkerhed, ubehag, smerte, dårlig lys, støj, misbrug, vaner, ændring af sove stilling mm. Søvnmangel kan svække immunsystemet, øge risiko for septisk tilstand, øge smerte oplevelsen, medføre uoplagthed, påvirke hukommelsen og sproget. Søvnmangel kan være en af årsagerne til delirium hos intensive patienter. Ved at regulere lyset i stuen, reducere støj i afdelingen, prioritere patientens søvn, planlægge pleje interventioner og besøgstid kan vi muliggøre bedre søvn for patienten. Med delirøse patienter er der ingen andre muligheder end at bruge medicin og muligvis sedere patienten for at muliggøre plejen. Daniel Jessen SLB/Kolding Værdighed hos den vågne intuberede patient Når patienten bliver kritisk syg og er afhængig af andres hjælp, vil sygeplejersken være meget tæt omkring patienten for at kunne give den bedste pleje og behandling. Opgaven omhandler, hvordan intensivsygeplejersken kan medvirke til at bevare værdigheden hos den vågne intuberede patient under indlæggelse på intensiv afdeling. Ud fra 3 forskningsartikler, Karlsson m.fl., Lin og Tsai samt Turnock m.fl. analyseres casen fra praksis, hvor patientens værdighed opleves truet. Det konkluderes at patient oplever værdigheden, når sygeplejersken medtænke patientens behov for privat rum og ved at se patienten, som en aktiv deltager under indlæggelsen. I perspektiveringen bliver værdigheds betydning vurderet, med henblik på hvilket udviklingsperspektiv det kan have for praksis. Christina Munch Overgaard OUH/ITA 2

7 Hvordan kan intensivsygeplejersken styrke mor-barn-relationen ved hjælp af familiecentreret sygepleje, når relationen kompliceres af mors skyldfølelse? Omdrejningspunktet i opgaven er at undersøge, hvordan sygeplejersken ved hjælp af familie-centreret sygepleje kan styrke relationen mellem mor og barn i et intensivt miljø, når relationen kompliceres af mors skyldfølelse. Elisabeth O.C.Halls Ph.d. afhandling When a newborn or small child is critically ill - Nurses, parents and grandparents experiences and dynamics in familycentered care og sygehuspræst Christian Juul Buschs artikel Skyld og skyldfølelse danner teoretisk grundlag for analysen. Det konkluderes, at intensivsygeplejersken ved hjælp af omsorg, viden og behagelig tone skal opbygge gensidighed, og herved imødekomme mors følelse af skyld ved at i tale sætte skyldfølelsen og finde kernen heri. Maibrit Eskesen Andersen OUH/BRITA Indlæggelse på intensiv til Non-invasiv ventilation Hvordan kan sygeplejersken hjælpe den intensive KOL patient med at mestre NIV behandling? Opgavens problemformulering belyses ud fra Patricia Benner og Judith Wrubels omsorgsteori. Jeg har yderligere valgt Joyce Travelbees teori omkring kommunikation og menneske til menneske forhold samt Aaron Antonovskys teori omkring mestring. Der konkluderes, at NIV patienten oplever en stress situation pga. sygdommens trussel mod deres ve og vel. Sygeplejersken kan reducere/fjerne denne stress oplevelse, ved at gøre situationen begribelig, håndterbar og meningsfuld og dermed mulig at mestre. I perspektiveringen kommer der konkrete forslag til hvad der kan gøres, for at optimere sygeplejen til NIV patienten. Didde Lund Bøtkjær SLB/Vejle Hvordan kan sygeplejersken være med til at optimere respiratoraftrapningsforløbet hos den respirator behandlede patient? Vil en aftrapningsretningslinje være til gavn i denne proces? Følgende er en afsluttende opgave for intensivsygeplejersker. Den omhandler hvordan man som intensivsygeplejerske kan optimere respiratoraftrapning hos intuberede patienter og hvorvidt en aftrapningsprotokol ville være gavnlig. Der tages afsæt i en casestudie som analyseres udefra Egerods ph.d. afhandling omhandlende beslutningstagningsprocessen hos intensivsygeplejersker og udefra en forskningsartikel skrevet at Hansen og Severinssons som handler om intensivsygeplejersker opfattelse af at bruge en aftrapningsprotokol. De to tekster supplerer hinanden og konklusionen lyder på at sygeplejersker optimerer respiratoraftrapning ved at arbejde indenfor deres kompetencer og sørge for at holde lægen opdateret i forhold til relevante observationer. Leslie A. Jensen OUH/ ITA2

8 Ligeværdighed og respekt i relationen til den intensive, bariatriske patient Om at give den enkelte lidt mere end de forventer Denne opgave omhandler de udfordringer, plejepersonalet møder i relationen til den bariatriske patient på intensiv. I opgaven undersøges det, hvordan en ligeværdig og respektfuld relation i plejen af disse patienter kan fremmes. Til at belyse og analysere problemet anvendes 3 cases fra praksis samt 3 teorier, som udover Travelbees sygeplejeteori omfatter Birklers udlægning af forståelseslære samt en amerikansk artikel, der lægger stor vægt på respekt i relationen. Resultatet af opgaven er, at plejepersonalet bevidst skal investere tid og kræfter i relationen til den bariatriske patient, sætte sig ind i patientens livsverden samt være villige til at sætte forforståelsen i spil. Lone Løkkegaard Lauridsen SLB, Kolding MUSIKTERAPI TIL DEN RESPIRATORBEHANDLEDE PATIENT ET LITTERATURSTUDIUM Opgaven, som er et litteraturstudium beskriver hvordan sygeplejersken ved hjælp af musik kan mindske angst og stress hos den vågne respiratorbehandlede patient. Der kigges nærmere på angst og identificering af dette, samt på musiks effekt og hvilken musik der skal vælges. Teorien viser, at mange vågne respiratorbehandlede patienter oplever angst og stress. Angstniveau kan vurderes ud fra scoringsredskabet VAS-A. Undersøgelsesresultater viser at musik har en stress- og angstreducerende effekt. Musik skal spilles i mindst 30 minutter ad gangen, og helst i rolige omgivelser med dæmpet belysning. Den musik der vælges kan være klassik musik eller den specialdesignede musik: MusiCure. Mette Loft Hansen OUH/VITA Hvordan kan intensivsygeplejersken gennem omsorg bidrage til de pårørendes mestring i forløbet omkring organdonation? Med udgangspunkt i egen oplevelse ønskes det at undersøge hvorledes intensivsygeplejersken gennem omsorg kan bidrage til de pårørendes mestring af beslutningen om organdonation. Opgavens fokusområde er pårørende til patienter der er potentielle organdonorer, og deres mestring af forløbet om organdonation. I indledningen begrundes valg af problematik, samt den sygeplejefaglige relevans. Problemområdet har jeg belyst ud fra flere aspekter, der har betydning for og kan underbygge det sygeplejefaglige problem. Den ovenstående problembeskrivelse leder mig hen mod den endelige problemformulering: Hvorledes kan intensivsygeplejersken gennem omsorg bidrage til de pårørendes mestring i forløbet omkring organdonation? Herefter følger en beskrivelse og begrundelse af fremgangsmåde og metode. Problemformuleringen har jeg bearbejdet i forhold til Kari Martinsens omsorgsteori, Aaron Antonovskys teori om mestring, samt empiri. Dette leder mig til en konklusion, hvor jeg når frem til at sygeplejersken gennem omsorgen kan forsøge at bidrage til de pårørendes mestring af forløbet om organdonation. Den afsluttende perspektivering indeholder forslag til udvikling, samt hvorledes den eksisterende praksis eventuelt kunne forbedres. Line Heinze SVS

9 Basal stimulation og intensivt delium Denne opgave beskæftiger sig med årsager til intensivt delirium hos en intensiv patient, samt om basal stimulation kan have en beroligende effekt på agiterede, intensive patienter med hyperaktivt delirium. I opgaven er anvendt en case, som er holdt op imod teori om delirium, samt teori om basal stimulation. Resultatet af opgaven er, at delirium ikke bare skyldes én specifik faktor, men er multifaktoriel og behandlingen er derfor symptomatisk. Basal stimulation ser ud til at have en beroligende effekt på agiterede patienter, med nedsat fornemmelse af deres eget kropsbillede. Det er desuden væsentligt at have fokus på den individuelle sygepleje. Karin Jensen SLB/Kolding

Abstracts 2013. Opgavetitel: Abstract: Navn: Sted: Opgavetitel: Abstract: Navn: Sted: Opgavetitel: Abstract:

Abstracts 2013. Opgavetitel: Abstract: Navn: Sted: Opgavetitel: Abstract: Navn: Sted: Opgavetitel: Abstract: Abstracts 2013 Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte og inddrage pårørende i krise, således den intensive patient får en værdig død ved afslutning af en udsigtsløs behandling?. I min afsluttende opgave

Læs mere

Abstracts Resumé: Navn: Sted:

Abstracts Resumé: Navn: Sted: Opretholdelse af kontinuitet ved overflytning fra børneintensiv til børneafdelingen Overflytningen fra børneintensiv til børneafdelingen er en vigtig del af barnets indlæggelsesforløb og er en proces hvor

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Abstracts Resumé:

Abstracts Resumé: Tiden efter intensiv og follow-up samtale Studier viser, at patienter der har været kritisk syge og respiratorbehandlet på Intensiv afsnit, har mange udfordringer efter udskrivelse, udfordringer som kan

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Abstracts 2015. støtte patientens mestring af indlæggelsesforløbet på intensiv afdeling?

Abstracts 2015. støtte patientens mestring af indlæggelsesforløbet på intensiv afdeling? Hvilken betydning har det for den elektive postoperative patient at være forberedt på deres opvågningsforløb på intensiv og hvordan kan præinformation støtte patientens mestring af indlæggelsesforløbet

Læs mere

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? ANALYSE AF HVILKE TEORIER, PRIMÆRT SYGEPLEJETEORIER, DE STUDERENDE

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Afdelingens mål for oplæringsperioden:

Afdelingens mål for oplæringsperioden: Afdelingens mål for oplæringsperioden: Målene for din oplæringsperiode er formuleret som henholdsvis mål for en samlet oplæringsperiode og delmål for de 4 delmål, som vi anbefaler dig at arbejde med. Rækkefølgen

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Abstacts 2012

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Abstacts 2012 Kommunikation som teknisk færdighed Opgaven her er af humanvidenskabelig karakter. Den tager udgangspunkt i en case incl. samtale og handler om kommunikation anskuet som en teknisk færdighed. Jeg vil forsøge

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Frustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg

Frustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg Livets afslutning på Intensiv SVS Et projekt, en undersøgelse og et resultat Årsmøde for Organdonation januar 2014 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Frustration Ingen accelererede

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

med smerter Hvem er vi - Et handleredskab for plejepersonale Sygeplejerske Helle Hastrup Sygeplejerske Karina Olesen

med smerter Hvem er vi - Et handleredskab for plejepersonale Sygeplejerske Helle Hastrup Sygeplejerske Karina Olesen At møde m børn b med smerter - Et handleredskab for plejepersonale Hvem er vi Sygeplejerske Helle Hastrup Sygeplejerske Karina Olesen Vi er fra Danmark og arbejder begge på Aalborg sygehus børneafsnit

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb 3. praktik Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Avanceret

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere