Non Energy Benefits ved energibesparelser og energirigtige renoveringer

Transkript

1 2. oktober 2007 Non Energy Benefits ved energibesparelser og energirigtige renoveringer Introduktion af tankegangen om NEB (Non energy benefits) i den danske debat om barrierer for energibesparelser og mulighederne for at overkomme dem. Af: Energimedarbejder i Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen Energirigtige renoveringer af bygninger har umiddelbart set ofte en positiv privatøkonomi i form af, at energibesparelserne mindst kan finansiere investeringen i renovering af bygningen. Især hvis andre renoveringer af bygningen alligevel skal gennemføres er der økonomiske fordele ved samtidig at gennemføre en energirenovering. Alligevel sker det, at sådanne rentable energibesparelser ikke gennemføres. Den mest anvendte forklaring og handlingsanbefaling er, at en sådan afvisning af at samle guld op fra jorden er irrationel og derfor er der behov for information af bygningsejeren. Reaktionen er derfor ofte, at så må man lægge endnu flere kræfter i kampagner for at overbevise bygningsejerne om, at de skal være rationelle og hjemtage besparelserne. Men måske opfører bygningsejerne sig slet ikke irrationelt. Måske indregner de blot intuitivt eller mere bevidst en lang række fordele og ulemper ved gennemførelse af energibesparelser, som ikke handler om investeringer eller tilbagebetalingstider, og kommer herved til resultatet, at den fremlagte energirenovering ikke skal gennemføres. Disse intuitive eller grundigere afvejninger af fordele og ulemper, som ligger udover den egentlige kalkulation af prisen for sparet energikøb og prisen for investeringerne, kaldes på engelsk for Non Energy benefits NEB. Principperne i NEB Principielt eksisterer tankegange i lighed med NEB naturligvis allerede i EU og Danmark, idet ingen annoncør ville reklamere med, at køb af deres produkt giver den korteste tilbagebetalingstid ikke uden i hvert fald også at slå på hvilke ikke-økonomiske fordele kunden vil få, hvis hun/han køber netop dette produkt. Og dette gøres ud fra et kendskab til kundens præferencer og drømme. I USA har sådanne tanker om fokus på de ikke-energiøkonomiske faktorer (NEB), indregning af dem og prissætning på NEB s været en drivkraft for markedsføring af energibesparelser og - renoveringer af eksisterende bygninger i mange år. Eksempler på eksisterende udredninger med prissætninger af NEB elementer positive som negative 1

2 Der er gennemført en lang række udredninger og forsøg på økonomiske overslag over værdien af positive som negative NEB s. Som eksempel på faktiske resultater af gennemførte NEB s vil vi/lisa Skumatz på konferencen den præsentere et par amerikanske undersøgelser fra erhverv og offentlige institutioner og en New Zealandsk prissætning på boligområdet af NEB s. I alle tre tilfælde blev resultatet, at NEB havde en nettoværdi, når positive og negative sider blev sammenlagt. En nettoværdi, som svarede til mere en 100 % af den konstaterede nettoværdi af selve energibesparelsen. Indregning af netto NEB i en kalkulation om investeringer i energirenoveringer og -besparelser vil således typisk fordoble den privatøkonomiske fordel og halvere tilbagebetalingstiden. Anvendte metoder til prissætning af NEB s Det er vanskeligt at beregne værdien af både positive og negative NEB s. Som udgangspunkt for en dansk debat om, hvordan positive NEB s anvendes fremadrettet i markedsføring af energirenoveringer og negative NEB s skal forsøges mindsket, kan en forholdsvis simpel opstilling og intuitiv prioritering af NEB s fint anvendes. Skal vi derimod ind i en helt præcis debat om værdien af de enkelte NEB s og opstilling af en rangorden af disse, så er det nødvendigt at forsøge en sammenvejning af de enkelte NEB s i form af en prissætning. Metoder til denne prissætning er mange og omdiskuterede, og ikke alle lige retvisende eller anvendelige. I bilag 1 vil kort blive nævnt forskellige beregningsprincipper for NEB, som anvendes af bl.a. Lisa Skumatz, fra Skumatz Economic Research Associates (SERA), USA, Skumatz@serainc.com Fordele ved at anvende NEB begrebet i forståelsen af rationalet for energirenoveringer Introduktionen af og debatten om NEB begrebet set sammen med de allerede udførte økonomiske beregninger af investeringer og energibesparelser og tilbagebetalingstider har en række fordele: Debatten om NEB og en foreløbig identifikation af indgående positive og negative emner i NEB samt en intuitiv rating af dem (samt eventuel efterfølgende gennemførelse af værdiberegninger af NEB) vil give et bedre overblik over, hvilket rationale eller økonomi forståelse, der rent faktisk ligger bag ved beslutning om at gennemføre energirenoveringer eller ej. Anvendelsen af NEB vil ved gennemførelse af brugbare målemetoder for fastsættelse af en vejledende økonomi ofte give et billede af en bedre privatøkonomi i energirenoveringer med et positivt tilskud fra NEB s og vil herved skabe øget incitament til at gennemføre disse. Anvendelsen af NEB vil give en større forståelse for betydningen af de positive ikke energiøkonomiske fordele ved energiforbedringer og ofte herved give en bedre forståelse af, hvilke argumenter, der rent faktisk skal anvendes i kampagner for energirigtige 2

3 renoveringer. Det er nemlig ofte ikke den samlede energibesparelse, men derimod NEB s som forbedret indeklima, øget komfort, øget arbejdsproduktivitet, at gøre godt for miljøet m.fl. som har den største værdi for bygningsejeren. Anvendelsen af NEB vil give en større forståelse for værdien eller bygningsejerens vægtning af de negative sider af energirenoveringer. Herved kan vurderes, hvilke negative sider, der skal satses på at forbedre f.eks. med pakkeløsninger eller kvalitetsgarantier og hvor og i hvilken størrelsesorden, der teoretisk bør/skal gives i tilskud for at betale for opveje de resterende negative sider. Hvad kan vi bruge principperne om NEB til i Danmark Principperne om fastsættelse af økonomisk værdi for alle andre fordele og ulemper ved gennemførelse af energibesparelser end lige netop den økonomiske investering og værdien af sparet energiforbrug kan introduceres på forskellige niveauer: 1. Introduktion af ideen/tankegangen generelt og udpegning af de vigtigste positive og negative NEB for mange forskellige typer bygninger. Dette især for at skabe debat om, at der findes ikke-energirelaterede-effekter NEB s af energirenoveringer, som for de positive skal danne grundlag for markedsføring og for de negative skal fokuseres på at mindske den bremsende effekt af. 2. Forskningsmæssige beregninger af værdien af NEB i Danmark for energirenovering af forskellige bygningstyper, som offentlige bygninger, kontorbygninger, industribygninger, etageboliger med forskellige ejerformer og enfamiliesboliger. Generelt er dette notat et første forsøg på en introduktion af begrebet NEB efter princip 1. Forventede identificerbare danske NEB s: Positive: - Bedre komfort - Bedre indeklima - Sundere miljø - Mindre støj udefra og fra husets mere støjsvage nye installationer - At have en fornemmelse af at gøre noget godt for miljøet og reducere eget CO2 udslip - At kunne fremvise synlige miljø- og energirigtige tiltag - Fornøjelse med at styre bygningens energisystem - At få en smukkere bygning - Lettere rengøring - Lettere vedligeholdelse - Længere afstand mellem nødvendige vedligeholdelsesindgreb - Større viden om bygningens energimæssige formåen - Ingen hovedpine - Bedre nattesøvn - Færre sygedage 3

4 - Mindre sårbarhed over for stigende energipriser Negative: - Behov for informationsindhentning skal arbejde med tankegangen i en travl verden - Besvær/produktionstab under gennemførelsen - Frygt for at få en grimmere bygning - At have fremmede mennesker til at rode i din bygning/ dit hus - Modvilje mod og besvær ved at skulle ændre vaner og adfærd i større eller mindre grad - Besvær ved indhentning af tilbud - Koordinering af den håndværksmæssige gennemførelse - Negativitet i forhold til håndværkeres faglige kunnen, rengøringsvilje og fremmøde - Besvær med at styre bygningens energimæssige formåen Allerede gennem oplistningen af positive og negative NEB s gøres det legitimt for bygningsejeren at sætte ord på sine prioriteringer af gennemførelse eller ej af energirenovering. Og en debat mellem bygningsejer og energisparer på et bredere NEB-baseret grundlag vil alt andet lige give en større gensidig forståelse og større gennemslagskraft end den hidtidige debat, som ofte har kørt på irrationelle beslutningstagere og argumenter som at det er dumt ikke at tjene de penge. Der ses i dag et ret stort behov for at tale samme sprog fra politiker, over projekterende og energirådgiver til den enkelte bygningsejer. Her kan indførelse af debatten om fordele og ulemper i NEB være med til at åbne op for professionelle overvejelser om, hvorvidt der fortsat markant skal markedsføres med økonomi og tilbagebetalingstid ved investeringer i energirenoveringer, eller om der fremover skal skiftes til positiv argumentation om værdien af de positive NEB øs som værdisættes højest af bygningsejeren eller på lettelse af de negative NEB s som bygningsejeren finder er de største forhindringer for en energirenovering. NEB og opfyldelsen af energisparehandlingsplanen For at kunne afklare, hvilke faktorer der skal sættes ind på for at vende en samlet negativ kalkulation af NEB og energispareøkonomi til en positiv er det vigtigt at kunne få en fornemmelse af en relativ værdisætning / prissætning for de forskellige positive og negative NEB s. Ifølge Dansk Energi opgørelse af energispareindsatsen frem til er elnetselskabernes energispareindsats fortrinsvis sket i erhvervene, hvorimod f.eks. private og offentlige bygningsejere er vanskelige at få kontakt til. Typisk for denne opdeling er formentlig, at erhvervene reagerer langt klarere efter en økonomisk rationalitet, mens øvrige bygningsejere og de offentlige er langt mere påvirkelige af andre faktorer (NEB s) end lige den rationelle energiøkonomi i snæver forbindelse med renoveringer. Et generelt forsøg på en prissætning kan således ende op med en vurdering af en række initiativer: Større behov for oplysning om de konstaterede positive NEB s i bestræbelserne for at gøre den umiddelbare kalkulation hos bygningsejeren mere realistisk med inddragelse af flere positive elementer. 4

5 Behov for reduktion af de negative NEB s ved f.eks. at gøre informationsindhentning, indhentning af tilbud, byggestyring og valg af indsatser lettere ved at integrere disse i en pakkeløsning, som kan garanteres af en totalentreprenør / ESCO / Energiselskab. Behov for at fastlægge behovet for tilskud for herigennem kontant at flytte bygningsejerens totale opfattelse af energi- og NEB-økonomien over mod et tilstrækkeligt positivt resultat, således at energirenoveringen gennemføres. Ændring af markedsføringsstrategi for energibesparelser og energirenoveringer, således at der fremover markedsføres mere bredt på de højest positive værdisatte elementer af NEB, som ikke nødvendigvis er økonomiske besparelser og tilbagebetalingstider. 5

6 Bilag 1 : Oversigt fra engelsk paper om beregningsmetoder for NEB s Papiret blev præsenteret på ECEEEseminar juni 2007 (European Council for an Energy Efficient Economy) Zero and Low Energy Homes in New Zealand: The Value of Non-energy Benefits and their Use in Attracting Homeowners. Af Albrecht Stoecklen, BRANZ, New Zealand og Lisa Skumatz, SERA, USA NEB s er nærmest pr definition svære at måle og værdisætte. Men hvis man ikke målsætter og medtager effekterne, så kan beslutninger omkring indsatser blive mangelfulde, simpelthen fordi de kan risikere at udelade væsentlige effekter. Vi har udviklet en række forskellige mulige målingsmetoder, som kan anvendes i forbindelse med NEB s. Vi har evalueret en række af dem under hensyn til en række kriterier: Troværdighed af metode / beskrevet i litteraturen, vanskelighed i besvarelse / forståelse hos svarperson, troværdighed af resultater / størrelse af udsving, konservative / konsistente resultater, gennemsnuelighed i beregninger. Med brug af telefon, brev, web og er mere end et dusin forskellige centrale måletilgange afprøvet og raffineret. De inkluderer: Direkte beregnelige tilgange og undersøgelsesbaserede tilgange, som bl.a. omfatter: Willingness to pay (WTP) / willingness to accept (WTA) / contingent valuation (CV); comparative eller relative valuations; discrete choice og ordered logit approaches. En række af disse tilgange beskrives i ovennævnte paper, som kan findes på Det Økologiske Råds hjemmeside på denne adresse: 6