Kvalitetsrapport 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012/13"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012/13 Greve Kommunes skolevæsen

2 2

3 Forord Den danske Folkeskole står overfor store forandringer i den kommende tid. I dette efterår forhandler de politiske partier en ny folkeskolelov på plads. Loven forventes vedtaget i løbet af november I den forbindelse forventer vi, at der træder en ny bekendtgørelse i kraft i forhold til Kvalitetsrapportens udformning med virkning fra skoleåret 2014/15. Vi ser frem til, at implementere intentionerne i loven og efterleve de nye overordnede nationale mål om at: 1) alle børn skal blive dygtigere end de er i dag 2) vi skal bryde den negative sociale arv 3) vi skal højne anseelsen om lærerprofessionen Arbejdet med at omsætte lovgivningen er allerede i fuld gang lokalt, og der er stor arbejdsiver fra alle interessenter. Byrådet vedtog i 2012 en visionær skolepolitik. Denne sikrer et fælles fundament for udviklingen af det samlede skolevæsen, med rige muligheder for udvikling af lokale kendetegn og profiler for den enkelte skole. politikken gælder frem til Allerede nu viser skolernes arbejde med skolepolitikken begyndende tegn på, at når først alle parter omkring folkeskolen sætter fælles fokus på udvikling og kvalitetsløft, så sker der forandringer. I den forbindelse er der en særlig udfordring forbundet med at sikre, at den forestående implementering og udmøntning af den nye folkeskolelov sker i henhold til skolepolitikken. bar præg af lockouten af lærerne i næsten en hel måned. Det har naturligvis forsinket nogle af de arbejdsprocesser og tiltag skolerne havde planlagt. Som et led i udviklingen og det fortsatte arbejde med at højne kvaliteten af skolevæsnet, foreligger nu Greve Kommunes Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13. Rapporten retter sig primært mod Byrådet, skolernes ledere og medarbejdere, skolebestyrelserne, børnenes forældre og naturligvis kommunens administration. Intentionen med rapporten er dels at gøre status og sikre fremdrift inden for de vedtagne politikker dels at skabe fundament for en fremadrettet dialog om udvikling og drift af skolevæsnet. Nærværnede Kvalitetsrapport redegør for Greve Kommunes samlede skolevæsen jf. Folkeskolens 40a og dertilhørende bekendtgørelse. Hans Barlach Borgmester 3

4 Indholdsfortegnelse FORORD RESUME OG KOMMENTARER FRA SKOLEBESTYRELSERNE INDLEDNING SKOLEPOLITISK MÅLSÆTNING FOKUSOMRÅDER I DEN SENESTE KVALITETSRAPPORT METODISK TILGANG RAMMEBETINGELSER OVERSIGT OVER KOMMUNENS SKOLER OG ELEVTAL, HERUNDER ELEVER PR. KLASSE OG ELEVER PR. LÆRER Forhold vedr. dansk som andet sprog (DSA) ØKONOMI Gennemsnitlige udgifter pr. elev, herunder udgifter til specialpædagogisk bistand og undervisning i DSA Resurseforbrug til efter- og videreuddannelse ELEVER Elevfravær Digitale hjælpemidler pr. elev Elever i SFO Tosprogede elever i SFO OPGØRELSER OVER LÆRERE OG PÆDAGOGER Lærernes arbejdstid Planlagte timer og gennemførelsen af disse Kompetencefordeling, herunder linjefagsdækning Antal ansatte i SFO og fordelingen mellem uddannede og ikke uddannede pædagoger ELEVER I INTERNE OG EKSTERNE SPECIALTILBUD SAMLET VURDERING PÆDAGOGISKE PROCESSER LÆRING Talentudvikling og -strategi TRIVSEL OG SUNDHED Klassetrivsel.dk DIGITAL SKOLE 1: INNOVATION OG KREATIVITET INKLUSION DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Inklusionsprincipper UNDERVISNING I DSA SAMLET VURDERING RESULTATER KARAKTERGIVNING Forskelle mellem drenges og pigers resultater RESULTATER AF NATIONALE TESTS LÆSERESULTATER Konklusioner og bemærkninger til læseresultaterne SAMLET VURDERING AF ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU DER MODTAGER DSA SAMLET VURDERING AF ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU I SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD

5 5.6 SAMLET OVERSIGT OVER KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING OVERGANGSFREKVENSER TIL UNGDOMSUDDANNELSER SAMLET VURDERING

6 1. Resume og kommentarer fra skolebestyrelserne Greve Kommunes Kvalitetsrapport 2012/13 danner grundlag for en status over det samlede skolevæsens udvikling og fremdrift i skoleåret 2012/13. Folkeskolen står overfor en historisk national forandringsproces samtidig med at, Byrådet i juni 2012 vedtog en firårig skolepolitik. På den baggrund anbefaler Center for Dagtilbud & r, at nye initiativer indenfor området understøtter den igangværende udvikling til gavn for såvel den enkelte skole som det samlede skolevæsen. Det kan være projekter, der understøtter den fortsatte udvikling af: - ipads som læringsredskab - Inklusion, fra hvorfor til hvordan - Trivselsindsatser der styrker værdiarbejdet blandt eleverne - Tosprogede elevers præstationer - Mangfoldige læringsmiljøer rne har arbejdet med en mangefacetteret tilgang til skolepolitikken og udviklingen af den enkelte skole i lyset af politikken. Dermed tegner der sig et mangfoldigt billede af et samlet skolevæsen, der giver anledning til fremadrettede overvejelser om at sætte fokus på, hvordan videndeling og synergieffekter også bliver en del af udviklingen både på den enkelte skole og skolerne imellem. Overvejelser der ligger i tråd med det skolepolitiske mål om at skabe innovation og kreativitet. Rammebetingelser rnes rammebetingelser er tilpasset de besparelser Byrådet har besluttet. I forhold til at drage sammenligninger på tværs af skolerne, er det derfor væsentligt at holde sig for øje, at der også er store forskelle i forudsætningerne for af drive skole, når forhold som elevgrundlag, socioøkonomiske forhold og skolestørrelse tages i betragtning. Hertil kommer at arbejdet med at kvalitetssikre og frembringe valide og sammenlignelige data, stadig kræver opmærksomhed på indsamlingsmetoder og identifikation af målbare pejlemærker. Når det er sagt, tegner der sig et generelt billede af et samlet skolevæsen i Greve, hvor betingelserne for at udvikle gode og stabile skoler overvejende er tilstede. Det betyder, at skolerne inden for de givne økonomiske rammer kan drive et skolevæsen, der lever op til de skolepolitiske forventninger. bestyrelserne er generelt tilfredse med de rammebetingelser, de har at agere inden for. Der rejses dog en bekymring for fremtidige besparelser. Bestyrelserne for specialtilbud og skoler problematiserer et dilemma i at fastholde og udvikle kommunale specialtilbud, samtidig med at økonomien herfor er decentraliseret til almenområdet. Det gør det vanskeligt at fastholde og udvikle tilbud af høj faglig kvalitet. Pædagogiske processer Alle fem fokusområder i skolepolitikken er kommet godt fra start. Alle skoler har iværksat initiativer inden for mindst tre af de fem områder. Læring er helt centralt for udviklingen i skolen og på såvel undervisnings- som fritidsdelen er der fokus på, hvordan læring bliver synlig for både børn og voksne. 6

7 Trivsel og sundhed er et væsentligt aspekt i at skabe optimale rammer for læring. Der er fokus på måltidets betydning og vigtigheden af måltidsvariationer i hverdagen. Der er i kommunen indført et nyt elektronisk redskab, der undersøger elevernes trivsel i skolen Klassetrivsel.dk. Redskabet fungerer godt. Både i forhold til at måle på børnenes læring og trivsel mv., og i forhold til at drage sammenligninger på tværs af skolerne indenfor målepunkterne. Enkelte skolebestyrelser problematiserer i den forbindelse, skolernes manglende kantinefaciliteter. Byrådet vedtog under tilblivelsen af denne rapport, at samtlige elever i Greve Kommunen skal have en ipad. Dermed er Digital skole 1:1 rykket nærmere sin egentlige realisering. Mange skolebestyrelser har da også påpeget vigtigheden heraf, i deres kommentarer til Kvalitetsrapporten, for at realisere intentionerne bag digitalisering som fokusområde. Enkelte bestyrelser udtrykker også en bekymring i forhold til den besluttede medfinansiering, andre i forhold til driftsikkerheden på det trådløse net og endelig foreslås det, at første år betragtes som et prøveår, i forhold til at vurdere effekterne af arbejdet. Innovation og kreativitet kommer til udtryk gennem mange af de initiativer skolerne har igangsat. Ikke alle skoler har taget egentligt fat på fokusområdet. Men de der har, har en god forståelse for netop opmærksomheden på hvordan små forandringer og anderledes måder at gøre hverdagsting på kan vise sig at blive innovative løsninger. Innovation og kreativitet er også fokusområder, der gøres en stor indsats for i arbejdet med børnene både i fritids- og undervisningsdelen. Arbejdet med Inklusion er trådt ind i sit tredje år. rne har fået udlagt økonomien på området, og dermed fået mulighed for selv at tilrettelægge forløb og indsatser, der i højere grad fastholder børn i nærmiljøet. Et væsentligt omdrejningspunkt i Greve Kommunes inklusionsarbejde er et tæt samarbejde mellem skolerne og PPR. Det centrale visitationsudvalg vejleder således stadig skolerne i at finde de bedste løsninger på inklusion. Alle bestyrelserne udtrykker, at inklusionsarbejdet fylder meget, men de understreger også at de tager ansvar for opgaven. Der understreges et stadigt stort behov for kompetenceudvikling af medarbejderne, så de bliver endnu bedre i stand til at løfte inklusionsopgaven. Resultater rne i Greve ligger samlet set på landsgennemsnittet inden for afgangsprøvernes bundne prøvefag. Set over en treårig periode følger Greve Kommune den svage positive stigning, som også landsgennemsnittet viser. Gennemsnittet dækker over store forskelle inden for såvel skoler som fag. Når karaktergennemsnittet anskues ud fra hvordan drenge og piger præsterer, klarer pigerne sig generelt bedre end drengene i de danskfaglige discipliner og mundtlig engelsk. Derimod klarer drengene sig generelt bedst i de matematikfaglige discipliner. I forhold til fysik/kemi er det lidt forskelligt inden for de tre år, om drengene eller pigerne klarer sig bedst. 7

8 I forhold til de tosprogede elever klarer de sig generelt dårligere end de etsprogede i alle de bundne prøvefag med undtagelse af mundtlig engelsk. Generelt er tendensen, at elever i specialtilbud og klasser klarer sig bedre i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. I forhold til deres resultater ved afgangsprøverne, er det vanskeligere at se en tendens. Læseresultatmæssigt er der fremgang at spore i forhold til en række klassetrin. Samtidig er der særligt to opmærksomhedspunkter der retter sig mod udskolingen og de tosprogede elevers resultater. Overgangsfrekvenserne til ungdomsuddannelserne er inde i en positiv udvikling. Der er således færre elever der falder fra inden for det første halve år efter de er startet på en ungdomsuddannelse. Samlet set vurderer Center for Dagtilbud & r, at skolevæsenet er inde i en god og stabil udvikling. Særligt det fokus skolepolitikken har været med til at skabe, har målrettet indsatser og initiativer til gavn for alle elever i Greve Kommune. I forhold til de tosprogede elever skal indsatserne følges tæt, således at denne gruppe elevers resultater kommer tættere på de etsprogede elevers. 8

9 2. Indledning Greve Kommune har valgt at bruge den folketingsvedtagede udfordringsret. Det betyder, at Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Dvs. at seneste Kvalitetsrapport vedrører skoleåret 2010/11. Oplysninger om rammebetingelser og resultater indeholder derfor oplysninger om skoleåret 2011/12 og 2012/13. Nærværende Kvalitetsrapport indeholder tre kapitler: Rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Hvert kapitel har en række afsnit og underafsnit, der nøje følger kravene i bekendtgørelsen. Der er løbende vurderinger af de betingelser, indsatser og resultater Kvalitetsrapporten præsenterer, og et generelt fokus på, hvor vi kan forbedre arbejdet. Det er en vanskelig balance, at udarbejde en kort og præcis rapport, der samtidig lever op til de lovgivningsmæssige rammer. Et af de store spørgsmål er, hvordan skolernes stemme kommer tydeligt frem i rapporten, så billeder fra hverdagen underbygger de faktuelle elementer. Vi har indarbejdet små beskrivelser fra skolernes bidrag, som illustrationer på den hverdag vores elever oplever og er en del af. 2.1 politisk målsætning Greve Byråd har vedtaget en fireårig skolepolitik fra rne har en firårig periode, til at arbejde målrettet med de fem områder: 1) Læring 2) Trivsel og sundhed 3) Digital skole 1:1 4) Innovation og kreativitet 5) Inklusion rne skal årligt afrapportere deres initiativer, indsatser og resultater for hvert område. I august 2013 mødtes BUU med skoleledere og skolebestyrelsesformænd til en mundtlig status på det forgangne arbejde med politikken. Kvalitetsrapporten vil fremadrettet blive omdrejningspunktet for afrapportering af arbejdet. politikken blev til på baggrund af en omfattende inddragelsesproces, hvor alle interessenter havde mulighed for at bidrage med synspunkter og ønsker til den fremtidige politik. På baggrund heraf skrev Center for Dagtilbud & r den endelige politik, der blev politisk vedtaget 26. juni Fokusområder i den seneste Kvalitetsrapport I Kvalitetsrapporten 2010/11 er der listet seks fokusområder, hvor der dels blev gjort status og dels redegjort for, at fokuspunktet var ophørt som sådan. For almenområdet udestår der således at afrapportere på fokusområderne: Uddannelsesplan og E-learning. Ydermere bad BUU om særskilte opgørelser om elevfravær og forskelle på drenge og pigers resultater ved afgangsprøverne. 9

10 Uddannelsesplan retter sig mod uddannelse af medarbejdere på skoleområdet. Der har i den forgangne periode været iværksat kompetenceudvikling af samtlige medarbejdere for at ruste dem til arbejdet med øget inklusion. Ydermere er der uddannet en række medarbejdere på diplomniveau, der nu har en særlig viden om inklusion. Som et led i den nye skolereform og implementeringen af denne, er Center for Dagtilbud & r netop gået i gang med en nærmere kortlægning af kompetencer. E-learning og udviklingen af hele digitaliseringsområdet er i hastig udvikling. Inden for det seneste år har Byrådet dels vedtaget at indkøbe ipads til alle medarbejdere på skoleområdet (i marts 2013) samt senest bevilget ipads til samtlige elever (jf. budgetforlig oktober 2013). På skolerne er der desuden opsat whiteboards, projektorer og AppleTV i samtlige klasselokaler (i april 2013), for at understøtte brug af ipads. Alle kommunens lærere er blevet opkvalificeret i brug af ipad i undervisningen, samt to udvalgte lærere/pædagoger på hver skole er blevet uddannet til ipad-mentorer. På netværksområdet er alle skolernes net blevet udbygget, så de nu er klar til at møde de skærpede krav, som alle elevers brug af ipad vil give. politikken har også særlig fokus på udvikling af den digitale skole, hvilket alt i alt har understøttet arbejdet med e-learning. Fremover vil alle indsatser afrapporteres under det skolepolitiske fokusområde Digital skole 1:1. Dermed ophører e- learning som et selvstændigt punkt i Kvalitetsrapporten. Elevfravær fremgår af kapitel 3 Rammebetingelser tabel 5.1 og 5.2. Forskelle mellem drenge og pigers resultater ved afgangsprøverne er ligeledes opgjort, og kan læses i kapitel 5 Resultater tabel 13.2 samt i bilag Metodisk tilgang Kvalitetsrapport 2012/13 er lavet på baggrund af data indsamlet fra skolerne, UNI- C s database og Tabulex. rne har besvaret en række spørgsmål, der kortlægger deres arbejde med de pædagogiske processer herunder de skolepolitiske mål. De enkelte skolers besvarelser kan læses i bilag 2. På baggrund af skolernes svar har Center for Dagtilbud & r udarbejdet en samlet vurderinger for hvert område. Og endelig på baggrund af analyse af rammebetingelser, resultater og de pædagogiske processer er der udarbejdet en overordnet vurdering af Greves skolevæsen. UNI-C har leveret en stor del af talmaterialet til rapporten. Manglende data er indsamlet hos skolerne eller Tabulex. Hver enkelt skole har udarbejdet en skolerapport om de pædagogiske processer. UUV Køge Bugt har leveret data om overgangsfrekvenser efter grundskolen. 10

11 Firmaet Klassetrivsel.dk har udarbejdet en kommunal rapport på baggrund af skolernes besvarelser, der endelig også danner baggrund for denne rapport. Både rapporten fra UUV Køge Bugt og fra Klassetrivsel.dk er vedlagt som bilag. Endelig indgår data i form af forskellige evalueringer af specifikke indsatser som eksempelvis inklusionsindsatsen, dansk som andetsprog og IT. Sidst men ikke mindst har fagkonsulenter bidraget med deres områdespecifikke viden, for at sikre en høj kvalitet i de samlede vurderinger. Der har været et tæt samarbejde med Center for Børn & Familier, der har ansvaret for Greve Kommunes specialskoler (Kirkemosegård, herunder Moeskærskolen og Bugtskolen) samt PPR. bestyrelserne har kommenteret egen skoles bidrag, og disse er indarbejdet i resumeet først i rapporten. 11

12 3. Rammebetingelser I dette kapitel beskrives de rammebetingelser de enkelte skoler og det samlede skolevæsen fungerer inden for. Under alle afsnit optræder almen- og specialskolerne i forlængelse af hinanden, da det er intentionen at Kvalitetsrapporten afspejler det samlede skolevæsen. Det betyder ikke, at der kan drages paralleller i alle aspekter mellem almen- og specialskoler, men det signalerer, at alle de kommunale skoler arbejder for at indfri den samme skolepolitik og lovgivningsmæssige ramme, og de på nogle punkter kan lære af og inspirere hinanden. Der er ikke sket ændringer i skolestrukturen siden den sidste Kvalitetsrapport. Greve Kommune har således stadig 10 almindelige folkeskoler, nogle med fælleskommunale specialtilbud, samt to specialskoler fordelt på tre matrikler. Samtlige tabeller viser udviklingen inden for de seneste tre år. Det betyder, at der er en række tabeller, der for Tune dækker over genberegninger, da skolen blev sammenlagt i Dette er markeret med en * (et enkelt sted to *) efter Tune i de tabeller, hvor det gør sig gældende. 3.1 Oversigt over kommunens skoler og elevtal, herunder elever pr. klasse og elever pr. lærer Tabel 1.1 til 1.4 opgør antallet af elever i kommunens skoler. Tabel 1.1 Almenskoler. Sep Total elever alle* Antal elever pr. skole almen- Total 2013 /specialområdet: Total 2012 Total 2011 Årsværk med bhklsledere * Elev-lærer ratio med bhklasse** Damagerskolen /21 569/18 561/34 41,8 12,6 22,6 20,5 20,6 Arenaskolen /29 288/35 274/34 26,8 10,1 22,8 20,3 17,0 Hedelyskolen /36 625/39 623/40 46,8 12,3 21,5 20,5 21,4 Holmeagerskolen /23 681/30 682/31 43,3 13,9 24,1 24,2 23,7 Karlslunde /0 407/0 404/0 26,9 13,5 20,3 20,4 20,2 Krogårdskolen /0 622/0 637/0 35,2 15,7 24,4 24,1 23,7 Mosedeskolen /0 731/0 726/0 39,9 16,5 24,5 24,4 24,2 Strandskolen /0 662/0 678/9 39,6 14,9 21,6 21,4 21,9 Tjørnelyskolen /52 428/53 448/39 41,1 10,6 21,2 20,5 19,0 Tune /26 714/27 730/22 52,7 12,1 21,2 21,0 19,9 Total / Total / Total / Klassekvotient Tabel 1.2 Specialskoler. Total elever alle* Total 2013 Total 2012 Total 2011 Årsværk med bhklsledere * Elev-lærer ratio med bhklasse** Bugtskolen 32 0/32 0/40 0/34 12,9 2,5 Moeskærskolen 19 0/19 0/19 0/ Kirkemosegård 22 0/22 0/24 0/23 7,0 2,8 Total / Total / Total /

13 * Definition: Antallet af elever for den enkelte institution er opgjort som antallet af elever i børnehaveklasse samt klasse. Elevtallet dækker samtlige elever i almenklasser (fuldt årgangsdelte), almenklasser (ikke fuldt årgangsdelte), specialklasser, samt klasser for ældretosprogede elever. Tallene er opgjort pr. 1. september i det pågældende skoleår. ** Definition: I beregning af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning ikke inkluderet. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasser til 10. klasse eksklusiv elever i specialklasser. Hvis skolen har færre klassetrin er elevtallet baseret på det. Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug for lærerne og børnehaveklasselederne samt den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til specialundervisning i specialklasser, da specialklasseelever ikke indgår i elevtallet. Den samlede tid deles derefter med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september 2012 og "Center for Dagtilbud & r" Tabel 1.3 Almenskoler. Antal spor pr. klassetrin Klassetrin * Total 2013 Total 2012 Total 2011 Damagerskolen 2/0 2/2 2/0 2/0 2/1 2/0 2/0 3/1 2/0 2/0 3/0 24/ 4 28/ 3 28/ 7 Arenaskolen 1/0 2/0 1/1 2/1 2/1 1/1 1/0 1/0 1/0 1/0 0/0 13/ 4 15/ 5 17/ 7 Hedelyskolen 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/1 2/1 3/1 3/2 0/2 29/ 7 31/ 4 29/ 6 Holmeagerskolen 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/0 3/0 2/0 0/0 29/ 7 27/ 7 29/ 7 Karlslunde 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 0/0 20/ 0 20/ 0 20/ 0 Krogårdskolen 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 0/0 25/ 0 26/ 0 27/ 0 Mosedeskolen 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 0/0 30/ 0 30/ 0 30/ 0 Strandskolen 3/0 3/0 3/0 4/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 0/0 31/ 0 31/ 0 31/ 2 Tjørnelyskolen 2/0 2/1 2/1 2/1 2/1 2/1 2/1 2/0 2/0 3/1 0/0 21/ 7 21/ 7 24/ 4 Tune 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 4/0 4/1 4/1 3/0 2/1 0/1 32/ 4 32/ 3 37/ 2 Total / 1 25/ 4 24/ 3 26/ 3 25/ 4 26/ 3 26/ 4 26/ 3 25/ 1 24/ 4 3/ 3 254/ Total / 1 25/ 4 26/ 4 25/ 3 27/ 4 27/ 4 26/ 2 26/ 3 26/ 2 28/ 1 4/ 1-261/ 29 - Total / 3 26/ 2 27/ 3 26/ 3 28/ 4 27/ 5 28/ 5 26/ 3 28/ 3 29/ 3 3/ / 35 Tabel 1.4 Specialskoler. Klassetrin Total 2013 Total 2012 Total 2011 Bugtskolen 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/1 0/0 0/1 0/2 0/ 4 0/ 3 0/ 16 Moeskærskolen 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/1 0/0 0/1 0/0 0/0 0/0 0/ 2 0/ 1 0/ 9 Kirkemosegård 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/1 0/0 0/1 0/2 0/1 0/ 5 0/ 5 0/ 6 Total / 0 0/ 0 0/ 0 0/ 0 0/ 0 0/ 1 0/ 1 0/ 2 0/ 1 0/ 3 0/ 3 0/ Total / 0 0/ 1 0/ 0 0/ 0 0/ 0 0/ 1 0/ 0 0/ 1 0/ 1 0/ 1 0/ 1-0/ 6 - Total / 2 0/ 2 0/ 2 0/ 3 0/ 3 0/ 2 0/ 4 0/ 3 0/ 3 0/ 4 0/ / 31 Note: Vedr. specialskoler er der en mindre taldifference i denne tabel og opgørelsen side 4. Dette forhold skyldes alene forskellige opgørelsestidpunkter /indberetningstidspunkter i det statistiske materiale. Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september 2012 og "Center for Dagtilbud & r" Forhold vedr. dansk som andet sprog (DSA) Tabel 2.1 til 2.4 opgør den procentvise andel af tosprogede elever i Greve Kommune. Der er store forskelle mellem fordelingen på skolerne, ligesom der er store forskelle på elevernes nationaliteter på skolerne. 13

14 Tabel 2.1 Almenskoler. Tosprogsprocent Damagerskolen 21,0% Arenaskolen 62,0% Hedelyskolen 18,0% Holmeagerskolen 12,0% Karlslunde 3,0% Krogårdskolen 16,0% Mosedeskolen 8,5% Strandskolen 8,5% Tjørnelyskolen 35,0% Tune 1,5% Gennemsnit 2013 * 15,8% Tabel 2.2 Specialskoler. I hvilken grad Ved at der tilknyttes Ved at der gives Ved at der gives organiseres en ekstra lærer i supplerende supplerende undervisningen i undervisningen? undervisning i dansk undervisning i dansk T o tal T o tal T o tal dansk som (på klasse-, som andetsprog uden som andetsprog i den andetsprog som en årgangsniveau e.l. for den almindelige almindelige integreret del af den eller som undervisningstid? undervisningstid? almindelige holddannelse) undervisning (en dimension i faget)? Bugtskolen I nogen grad Moeskærskolen I nogen grad Kirkemosegård I nogen grad Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni Tabel 2.3 Almenskoler. Antal elever, der modtager undervisning i DSA Ved at der tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen? (på klasse-, årgangsniveau e.l. eller som holddannelse) Ved at der gives Ved at der gives supplerende supplerende undervisning i dansk undervisning i dansk som andetsprog uden som andetsprog i den for den almindelige almindelige undervisningstid? undervisningstid? T o tal 2013 T o tal 2012 T o tal 2011 I hvilken grad organiseres undervisningen i dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning (en dimension i faget)? Damagerskolen I høj grad Arenaskolen I høj grad Hedelyskolen I høj grad Holmeagerskolen I nogen grad Karlslunde I nogen grad Krogårdskolen I høj grad Mosedeskolen I høj grad Strandskolen Slet ikke Tjørnelyskolen I nogen grad Tune * Slet ikke Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

15 Tabel 2.4 Specialskoler. Antal elever der modtager undervisning i DSA I hvilken grad Ved at der tilknyttes Ved at der gives Ved at der gives organiseres en ekstra lærer i supplerende supplerende undervisningen i undervisningen? undervisning i dansk undervisning i dansk T o tal T o tal T o tal dansk som (på klasse-, som andetsprog uden som andetsprog i den andetsprog som en årgangsniveau e.l. for den almindelige almindelige integreret del af den eller som undervisningstid? undervisningstid? almindelige holddannelse) undervisning (en dimension i faget)? Bugtskolen I nogen grad Moeskærskolen I nogen grad Kirkemosegård I nogen grad Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni Økonomi Dette afsnit opgør en række forhold vedrørende skolernes økonomi fordelt på gennemsnitlige udgifter pr. elev, udgifter til specialpædagogisk bistand og DSA. Ligeledes er der tabeller der viser forbruget til kompetenceudvikling blandt lærerne Gennemsnitlige udgifter pr. elev, herunder udgifter til specialpædagogisk bistand og undervisning i DSA Tabel 3.1 Almenskoler. Antal elever (Sept. 2012) Udgiftsoversigt i 2012 priser/niveau pr. elev Udmeldt budget 2012/2013 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2013 udgift pr. elev 2012/2013 udgift pr. elev 2011/2012 udgift pr. elev 2010/2011 Damagerskolen Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune * Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total

16 Tabel 3.2 Specialskoler. Antal elever (Sept. 2012) Udmeldt budget 2012/2013 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2013 udgift pr. elev 2012/2013 udgift pr. elev 2011/2012 udgift pr. elev 2010/2011 Bugtskolen Moeskærskolen** Kirkemosegård** Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total Note: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. Note: Elevtallet er sep Elevtallet er antal elever i almenklasserne. ** Lederløn er indeholdt i det udmeldte budget. Der ligger ikke nogen andel uden for rammen. Moeskærskolens rammebevilling er ikke isoleret fra den samlede institutions rammebevilling og kan derfor ikke oplyses. Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september 2012 og "Center for Dagtilbud & r" Tabel 3.3 Almenskoler. Antal elever (Sept. 2012) Udgiftsoversigt for tosprogede elever i 2012 priser Antal tosprogede elever (Sept. 2012) Toprogsressour cer iflg. ressourceark 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2011/2012 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2010/2011 Damagerskolen Arenaskolen* Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen* Tjørnelyskolen Tune ** Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total Tabel 3.4 Specialskoler. Antal elever (Sept. 2012) Antal tosprogede elever (Sept. 2012) Toprogsressour cer iflg. ressourceark 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2011/2012 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2010/2011 Bugtskolen Moeskærskolen Kirkemosegård*** Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total

17 Beregning af totallerne er ændret i forhold til tidligere Kvalitetsrapport, og tallene kan derfor afvige fra tidligere Kvalitetsrapporter. *Strandskolens lave værdier fremkommer på baggrund af vurdering af tosprogskonsulenten. *** Der bruges ikke ekstra ressourcer til tosprogselever. Note: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. Elevtallet er sep Elevtal er alle elever inkl. spec.kl. Note: Konsulenten for området fordeler ressourcer efter en fordelingsnøgle og faglig vurdering. Note: Strandskolens lave værdier er baseret på konsulentens vurdering. Kilde: Center for Dagtilbud & r & Center for Børn og Familier Resurseforbrug til efter- og videreuddannelse Tabel 4.1 Almenskoler. ns forbrug af egne resurser til kompetenceudvikling af lærere Antal kursus undervisnings timer Samlet kursusudgift kr. Antal lærere Udgift pr. lærer 2013 Udgift pr. lærer 2012 Udgift pr. lærer 2011 Damagerskolen Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune * Tabel 4.2 Specialskoler. Antal kursus undervisnings timer Samlet kursusudgift kr. Antal lærere Udgift pr. lærer 2013 Udgift pr. lærer 2012 Udgift pr. lærer 2011 Bugtskolen Moeskærskolen Kirkemosegård Note: Moeskærskolens tal er for 2012 behæftet med usikkerhed Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni

18 3.3 Elever Herunder følger opgørelser vedrørende elevfravær, digitale hjælpemidler og antallet af elever i SFO, herunder også fordelingen af tosprogede elever i SFO en. Der henvises til videre læsning vedr. elevfravær og digitale hjælpemidler i kapitlet om pædagogiske processer under afsnittene Klassetrivsel.dk og 4.3 Digital skole 1: Elevfravær Tabel 5.1 Almenskoler. Fraværsprocent - alle, gennemsnit pr. elev, uanset årsag Klassetrin Damagerskolen 5,5% 5,9% 6,0% 4,9% 7,7% 5,0% 7,3% 7,6% 6,9% 7,1% 8,2% 6,5% 7,9% 7,4% Arenaskolen 7,6% 10,2% 6,6% 9,9% 8,5% 7,6% 7,6% 10,1% 9,0% 11,9% - 8,9% 8,7% 8,0% Hedelyskolen 2,5% 3,3% 0,9% 4,2% 1,9% 1,2% 1,1% 4,4% 6,3% 3,5% 14,3% 4,0% 5,4% 6,4% Holmeagerskolen 5,4% 5,1% 5,4% 6,4% 7,7% 6,0% 6,8% 7,3% 9,0% 5,2% - 6,4% 6,8% 6,8% Karlslunde 5,9% 7,6% 5,8% 7,2% 6,0% 8,7% 6,4% 7,4% 7,2% 7,8% - 7,0% 6,7% 6,4% Krogårdskolen 7,5% 5,2% 6,2% 5,9% 8,2% 7,6% 7,0% 6,8% 7,9% 8,6% - 7,1% 7,7% 7,6% Mosedeskolen 4,7% 4,7% 3,8% 4,1% 3,6% 5,2% 5,0% 2,4% 3,6% 5,2% - 4,2% 4,7% 4,8% Strandskolen 5,2% 3,5% 4,3% 4,3% 5,2% 4,8% 4,9% 5,9% 7,0% 7,1% - 5,2% 5,6% 5,7% Tjørnelyskolen 4,3% 8,1% 5,5% 5,9% 6,1% 7,5% 4,9% 6,4% 7,0% 7,2% - 6,3% 5,9% 6,1% Tune * 7,0% 4,6% 6,0% 6,5% 5,9% 4,9% 8,2% 5,9% 8,7% 5,8% - 6,4% 6,2% 6,4% Tabel 5.2 Specialskoler. Klassetrin Bugtskolen ,3% 13,3% 9,9% - Moeskærskolen ,6% - 5,7% ,1% 13,2% - Kirkemosegård ,4% - 4,7% - 13,3% 21,2% 10,6% 16,8% 21,3% 9,9% Note: Bugtskolens fravær er for alle klassetrin Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september

19 3.3.2 Digitale hjælpemidler pr. elev På Greve Kommunes skoler er der i april 2013 opsat 300 projektorer, whiteboards og AppleTV som supplement til de allerede eksisterende enheder, hvorfor alle klasselokaler nu er udstyret med et whiteboard, en projektor og et AppleTV for at understøtte brugen af ipads og udviklingen af den digitale skole. Tabel 6.1 Almenskoler. Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisningscomputere Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Antal interaktive w hiteboards Damagerskolen 157 3, % 8 Arenaskolen 126 2, % 18 Hedelyskolen 215 3, % 34 Holmeagerskolen 153 4, % 14 Karlslunde 220 1, % 16 Krogårdskolen 185 3, % 29 Mosedeskolen 198 3, % 7 Strandskolen 202 3, % 15 Tjørnelyskolen 167 2, % 12 Tune 283 2, % 48 Total Total Total Gennemsnit , % 20 Gennemsnit , % 20 Gennemsnit , % 12 Tabel 6.2 Specialskoler. Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisningscomputere Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Antal interaktive w hiteboards Bugtskolen 32 1, % 1 Moeskærskolen 10 1,9 8 80% 3 Kirkemosegård 25 0, % 5 Total Total Total Gennemsnit , % 3 Gennemsnit , % 3 Gennemsnit , % 3 Kilde: Center for IT. *Tallene er fra skoleåret Center for IT har ikke haft mulighed for at foretage en præcis opgørelse, men konstaterer, at der kun være tale om minimale ændringer. Alle pædagogiske medarbejdere samt Greve 10. klasses tilbud har i starten af 2013 modtaget en ipad 19

20 3.3.3 Elever i SFO Tabel 7.1 Almenskolen. Antal elever, der benytter SFO 0. og 1. Antal elever der benytter SFO 0. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Antal elever der benytter SFO 1. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Damagerskolen % % Arenaskolen % % Hedelyskolen % % Holmeagerskolen % % Karlslunde % % Krogårdskolen % % Mosedeskolen % % Strandskolen % % Tjørnelyskolen % % Tune % % Gennemsnit ,3 57,1 97% 52,8 55,3 95% Gennemsnit ,7 56,8 98% 56,2 60,8 92% Gennemsnit ,1 52,6 99% 50,4 52,7 96% Tabel 7.2 Specialskoler. Antal elever, der benytter SFO 0. og 1. Antal elever der benytter SFO 0. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Antal elever der benytter SFO 1. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Bugtskolen Moeskærskolen Kirkemosegård Gennemsnit ,3 0,0-1,0 0,0 - Gennemsnit ,5 0,0-0,5 6,3 0% Gennemsnit ,0 1,0 100% 1,0 4,0 50% * På enkelte skoler er antallet af elever, der benytter SFO højere end antal elever på det pågældende klassetrin. Det skyldes, at der på nogle skoler er elever med særlige behov, der modtager undervisning andre steder, men går i SFO på eksempelvis Lundegårdskolen. Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni 2013 og UNI-C statistik & Analyse, juni Tabel 7.3 Almenskoler. Antal elever der benytter SFO Antal elever Antal elever, der benytter SFO 2. og 3. klasse 2. klasse 3. klasse Procentdel der benytter SFO * Antal elever der benytter SFO Antal elever Procentdel der benytter SFO * Damagerskolen % % Arenaskolen % % Hedelyskolen % % Holmeagerskolen % % Karlslunde % % Krogårdskolen % % Mosedeskolen % % Strandskolen % % Tjørnelyskolen % % Tune % % Gennemsnit ,7 57,3 92% 36,7 60,6 61% Gennemsnit ,4 59,3 92% 41,9 56,1 75% Gennemsnit ,5 52,2 91% 35,8 50,4 71% 20

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 Sagsnr.: 1253-63488 Dok.nr: 1253-407176 B7/01.10.08 Baggrund Den 1. oktober 2008 godkendte Børne-og Ungeudvalget administrationens oplæg og kapacitet

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere