Kvalitetsrapport 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012/13"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012/13 Greve Kommunes skolevæsen

2 2

3 Forord Den danske Folkeskole står overfor store forandringer i den kommende tid. I dette efterår forhandler de politiske partier en ny folkeskolelov på plads. Loven forventes vedtaget i løbet af november I den forbindelse forventer vi, at der træder en ny bekendtgørelse i kraft i forhold til Kvalitetsrapportens udformning med virkning fra skoleåret 2014/15. Vi ser frem til, at implementere intentionerne i loven og efterleve de nye overordnede nationale mål om at: 1) alle børn skal blive dygtigere end de er i dag 2) vi skal bryde den negative sociale arv 3) vi skal højne anseelsen om lærerprofessionen Arbejdet med at omsætte lovgivningen er allerede i fuld gang lokalt, og der er stor arbejdsiver fra alle interessenter. Byrådet vedtog i 2012 en visionær skolepolitik. Denne sikrer et fælles fundament for udviklingen af det samlede skolevæsen, med rige muligheder for udvikling af lokale kendetegn og profiler for den enkelte skole. politikken gælder frem til Allerede nu viser skolernes arbejde med skolepolitikken begyndende tegn på, at når først alle parter omkring folkeskolen sætter fælles fokus på udvikling og kvalitetsløft, så sker der forandringer. I den forbindelse er der en særlig udfordring forbundet med at sikre, at den forestående implementering og udmøntning af den nye folkeskolelov sker i henhold til skolepolitikken. bar præg af lockouten af lærerne i næsten en hel måned. Det har naturligvis forsinket nogle af de arbejdsprocesser og tiltag skolerne havde planlagt. Som et led i udviklingen og det fortsatte arbejde med at højne kvaliteten af skolevæsnet, foreligger nu Greve Kommunes Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13. Rapporten retter sig primært mod Byrådet, skolernes ledere og medarbejdere, skolebestyrelserne, børnenes forældre og naturligvis kommunens administration. Intentionen med rapporten er dels at gøre status og sikre fremdrift inden for de vedtagne politikker dels at skabe fundament for en fremadrettet dialog om udvikling og drift af skolevæsnet. Nærværnede Kvalitetsrapport redegør for Greve Kommunes samlede skolevæsen jf. Folkeskolens 40a og dertilhørende bekendtgørelse. Hans Barlach Borgmester 3

4 Indholdsfortegnelse FORORD RESUME OG KOMMENTARER FRA SKOLEBESTYRELSERNE INDLEDNING SKOLEPOLITISK MÅLSÆTNING FOKUSOMRÅDER I DEN SENESTE KVALITETSRAPPORT METODISK TILGANG RAMMEBETINGELSER OVERSIGT OVER KOMMUNENS SKOLER OG ELEVTAL, HERUNDER ELEVER PR. KLASSE OG ELEVER PR. LÆRER Forhold vedr. dansk som andet sprog (DSA) ØKONOMI Gennemsnitlige udgifter pr. elev, herunder udgifter til specialpædagogisk bistand og undervisning i DSA Resurseforbrug til efter- og videreuddannelse ELEVER Elevfravær Digitale hjælpemidler pr. elev Elever i SFO Tosprogede elever i SFO OPGØRELSER OVER LÆRERE OG PÆDAGOGER Lærernes arbejdstid Planlagte timer og gennemførelsen af disse Kompetencefordeling, herunder linjefagsdækning Antal ansatte i SFO og fordelingen mellem uddannede og ikke uddannede pædagoger ELEVER I INTERNE OG EKSTERNE SPECIALTILBUD SAMLET VURDERING PÆDAGOGISKE PROCESSER LÆRING Talentudvikling og -strategi TRIVSEL OG SUNDHED Klassetrivsel.dk DIGITAL SKOLE 1: INNOVATION OG KREATIVITET INKLUSION DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Inklusionsprincipper UNDERVISNING I DSA SAMLET VURDERING RESULTATER KARAKTERGIVNING Forskelle mellem drenges og pigers resultater RESULTATER AF NATIONALE TESTS LÆSERESULTATER Konklusioner og bemærkninger til læseresultaterne SAMLET VURDERING AF ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU DER MODTAGER DSA SAMLET VURDERING AF ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU I SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD

5 5.6 SAMLET OVERSIGT OVER KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING OVERGANGSFREKVENSER TIL UNGDOMSUDDANNELSER SAMLET VURDERING

6 1. Resume og kommentarer fra skolebestyrelserne Greve Kommunes Kvalitetsrapport 2012/13 danner grundlag for en status over det samlede skolevæsens udvikling og fremdrift i skoleåret 2012/13. Folkeskolen står overfor en historisk national forandringsproces samtidig med at, Byrådet i juni 2012 vedtog en firårig skolepolitik. På den baggrund anbefaler Center for Dagtilbud & r, at nye initiativer indenfor området understøtter den igangværende udvikling til gavn for såvel den enkelte skole som det samlede skolevæsen. Det kan være projekter, der understøtter den fortsatte udvikling af: - ipads som læringsredskab - Inklusion, fra hvorfor til hvordan - Trivselsindsatser der styrker værdiarbejdet blandt eleverne - Tosprogede elevers præstationer - Mangfoldige læringsmiljøer rne har arbejdet med en mangefacetteret tilgang til skolepolitikken og udviklingen af den enkelte skole i lyset af politikken. Dermed tegner der sig et mangfoldigt billede af et samlet skolevæsen, der giver anledning til fremadrettede overvejelser om at sætte fokus på, hvordan videndeling og synergieffekter også bliver en del af udviklingen både på den enkelte skole og skolerne imellem. Overvejelser der ligger i tråd med det skolepolitiske mål om at skabe innovation og kreativitet. Rammebetingelser rnes rammebetingelser er tilpasset de besparelser Byrådet har besluttet. I forhold til at drage sammenligninger på tværs af skolerne, er det derfor væsentligt at holde sig for øje, at der også er store forskelle i forudsætningerne for af drive skole, når forhold som elevgrundlag, socioøkonomiske forhold og skolestørrelse tages i betragtning. Hertil kommer at arbejdet med at kvalitetssikre og frembringe valide og sammenlignelige data, stadig kræver opmærksomhed på indsamlingsmetoder og identifikation af målbare pejlemærker. Når det er sagt, tegner der sig et generelt billede af et samlet skolevæsen i Greve, hvor betingelserne for at udvikle gode og stabile skoler overvejende er tilstede. Det betyder, at skolerne inden for de givne økonomiske rammer kan drive et skolevæsen, der lever op til de skolepolitiske forventninger. bestyrelserne er generelt tilfredse med de rammebetingelser, de har at agere inden for. Der rejses dog en bekymring for fremtidige besparelser. Bestyrelserne for specialtilbud og skoler problematiserer et dilemma i at fastholde og udvikle kommunale specialtilbud, samtidig med at økonomien herfor er decentraliseret til almenområdet. Det gør det vanskeligt at fastholde og udvikle tilbud af høj faglig kvalitet. Pædagogiske processer Alle fem fokusområder i skolepolitikken er kommet godt fra start. Alle skoler har iværksat initiativer inden for mindst tre af de fem områder. Læring er helt centralt for udviklingen i skolen og på såvel undervisnings- som fritidsdelen er der fokus på, hvordan læring bliver synlig for både børn og voksne. 6

7 Trivsel og sundhed er et væsentligt aspekt i at skabe optimale rammer for læring. Der er fokus på måltidets betydning og vigtigheden af måltidsvariationer i hverdagen. Der er i kommunen indført et nyt elektronisk redskab, der undersøger elevernes trivsel i skolen Klassetrivsel.dk. Redskabet fungerer godt. Både i forhold til at måle på børnenes læring og trivsel mv., og i forhold til at drage sammenligninger på tværs af skolerne indenfor målepunkterne. Enkelte skolebestyrelser problematiserer i den forbindelse, skolernes manglende kantinefaciliteter. Byrådet vedtog under tilblivelsen af denne rapport, at samtlige elever i Greve Kommunen skal have en ipad. Dermed er Digital skole 1:1 rykket nærmere sin egentlige realisering. Mange skolebestyrelser har da også påpeget vigtigheden heraf, i deres kommentarer til Kvalitetsrapporten, for at realisere intentionerne bag digitalisering som fokusområde. Enkelte bestyrelser udtrykker også en bekymring i forhold til den besluttede medfinansiering, andre i forhold til driftsikkerheden på det trådløse net og endelig foreslås det, at første år betragtes som et prøveår, i forhold til at vurdere effekterne af arbejdet. Innovation og kreativitet kommer til udtryk gennem mange af de initiativer skolerne har igangsat. Ikke alle skoler har taget egentligt fat på fokusområdet. Men de der har, har en god forståelse for netop opmærksomheden på hvordan små forandringer og anderledes måder at gøre hverdagsting på kan vise sig at blive innovative løsninger. Innovation og kreativitet er også fokusområder, der gøres en stor indsats for i arbejdet med børnene både i fritids- og undervisningsdelen. Arbejdet med Inklusion er trådt ind i sit tredje år. rne har fået udlagt økonomien på området, og dermed fået mulighed for selv at tilrettelægge forløb og indsatser, der i højere grad fastholder børn i nærmiljøet. Et væsentligt omdrejningspunkt i Greve Kommunes inklusionsarbejde er et tæt samarbejde mellem skolerne og PPR. Det centrale visitationsudvalg vejleder således stadig skolerne i at finde de bedste løsninger på inklusion. Alle bestyrelserne udtrykker, at inklusionsarbejdet fylder meget, men de understreger også at de tager ansvar for opgaven. Der understreges et stadigt stort behov for kompetenceudvikling af medarbejderne, så de bliver endnu bedre i stand til at løfte inklusionsopgaven. Resultater rne i Greve ligger samlet set på landsgennemsnittet inden for afgangsprøvernes bundne prøvefag. Set over en treårig periode følger Greve Kommune den svage positive stigning, som også landsgennemsnittet viser. Gennemsnittet dækker over store forskelle inden for såvel skoler som fag. Når karaktergennemsnittet anskues ud fra hvordan drenge og piger præsterer, klarer pigerne sig generelt bedre end drengene i de danskfaglige discipliner og mundtlig engelsk. Derimod klarer drengene sig generelt bedst i de matematikfaglige discipliner. I forhold til fysik/kemi er det lidt forskelligt inden for de tre år, om drengene eller pigerne klarer sig bedst. 7

8 I forhold til de tosprogede elever klarer de sig generelt dårligere end de etsprogede i alle de bundne prøvefag med undtagelse af mundtlig engelsk. Generelt er tendensen, at elever i specialtilbud og klasser klarer sig bedre i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. I forhold til deres resultater ved afgangsprøverne, er det vanskeligere at se en tendens. Læseresultatmæssigt er der fremgang at spore i forhold til en række klassetrin. Samtidig er der særligt to opmærksomhedspunkter der retter sig mod udskolingen og de tosprogede elevers resultater. Overgangsfrekvenserne til ungdomsuddannelserne er inde i en positiv udvikling. Der er således færre elever der falder fra inden for det første halve år efter de er startet på en ungdomsuddannelse. Samlet set vurderer Center for Dagtilbud & r, at skolevæsenet er inde i en god og stabil udvikling. Særligt det fokus skolepolitikken har været med til at skabe, har målrettet indsatser og initiativer til gavn for alle elever i Greve Kommune. I forhold til de tosprogede elever skal indsatserne følges tæt, således at denne gruppe elevers resultater kommer tættere på de etsprogede elevers. 8

9 2. Indledning Greve Kommune har valgt at bruge den folketingsvedtagede udfordringsret. Det betyder, at Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Dvs. at seneste Kvalitetsrapport vedrører skoleåret 2010/11. Oplysninger om rammebetingelser og resultater indeholder derfor oplysninger om skoleåret 2011/12 og 2012/13. Nærværende Kvalitetsrapport indeholder tre kapitler: Rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Hvert kapitel har en række afsnit og underafsnit, der nøje følger kravene i bekendtgørelsen. Der er løbende vurderinger af de betingelser, indsatser og resultater Kvalitetsrapporten præsenterer, og et generelt fokus på, hvor vi kan forbedre arbejdet. Det er en vanskelig balance, at udarbejde en kort og præcis rapport, der samtidig lever op til de lovgivningsmæssige rammer. Et af de store spørgsmål er, hvordan skolernes stemme kommer tydeligt frem i rapporten, så billeder fra hverdagen underbygger de faktuelle elementer. Vi har indarbejdet små beskrivelser fra skolernes bidrag, som illustrationer på den hverdag vores elever oplever og er en del af. 2.1 politisk målsætning Greve Byråd har vedtaget en fireårig skolepolitik fra rne har en firårig periode, til at arbejde målrettet med de fem områder: 1) Læring 2) Trivsel og sundhed 3) Digital skole 1:1 4) Innovation og kreativitet 5) Inklusion rne skal årligt afrapportere deres initiativer, indsatser og resultater for hvert område. I august 2013 mødtes BUU med skoleledere og skolebestyrelsesformænd til en mundtlig status på det forgangne arbejde med politikken. Kvalitetsrapporten vil fremadrettet blive omdrejningspunktet for afrapportering af arbejdet. politikken blev til på baggrund af en omfattende inddragelsesproces, hvor alle interessenter havde mulighed for at bidrage med synspunkter og ønsker til den fremtidige politik. På baggrund heraf skrev Center for Dagtilbud & r den endelige politik, der blev politisk vedtaget 26. juni Fokusområder i den seneste Kvalitetsrapport I Kvalitetsrapporten 2010/11 er der listet seks fokusområder, hvor der dels blev gjort status og dels redegjort for, at fokuspunktet var ophørt som sådan. For almenområdet udestår der således at afrapportere på fokusområderne: Uddannelsesplan og E-learning. Ydermere bad BUU om særskilte opgørelser om elevfravær og forskelle på drenge og pigers resultater ved afgangsprøverne. 9

10 Uddannelsesplan retter sig mod uddannelse af medarbejdere på skoleområdet. Der har i den forgangne periode været iværksat kompetenceudvikling af samtlige medarbejdere for at ruste dem til arbejdet med øget inklusion. Ydermere er der uddannet en række medarbejdere på diplomniveau, der nu har en særlig viden om inklusion. Som et led i den nye skolereform og implementeringen af denne, er Center for Dagtilbud & r netop gået i gang med en nærmere kortlægning af kompetencer. E-learning og udviklingen af hele digitaliseringsområdet er i hastig udvikling. Inden for det seneste år har Byrådet dels vedtaget at indkøbe ipads til alle medarbejdere på skoleområdet (i marts 2013) samt senest bevilget ipads til samtlige elever (jf. budgetforlig oktober 2013). På skolerne er der desuden opsat whiteboards, projektorer og AppleTV i samtlige klasselokaler (i april 2013), for at understøtte brug af ipads. Alle kommunens lærere er blevet opkvalificeret i brug af ipad i undervisningen, samt to udvalgte lærere/pædagoger på hver skole er blevet uddannet til ipad-mentorer. På netværksområdet er alle skolernes net blevet udbygget, så de nu er klar til at møde de skærpede krav, som alle elevers brug af ipad vil give. politikken har også særlig fokus på udvikling af den digitale skole, hvilket alt i alt har understøttet arbejdet med e-learning. Fremover vil alle indsatser afrapporteres under det skolepolitiske fokusområde Digital skole 1:1. Dermed ophører e- learning som et selvstændigt punkt i Kvalitetsrapporten. Elevfravær fremgår af kapitel 3 Rammebetingelser tabel 5.1 og 5.2. Forskelle mellem drenge og pigers resultater ved afgangsprøverne er ligeledes opgjort, og kan læses i kapitel 5 Resultater tabel 13.2 samt i bilag Metodisk tilgang Kvalitetsrapport 2012/13 er lavet på baggrund af data indsamlet fra skolerne, UNI- C s database og Tabulex. rne har besvaret en række spørgsmål, der kortlægger deres arbejde med de pædagogiske processer herunder de skolepolitiske mål. De enkelte skolers besvarelser kan læses i bilag 2. På baggrund af skolernes svar har Center for Dagtilbud & r udarbejdet en samlet vurderinger for hvert område. Og endelig på baggrund af analyse af rammebetingelser, resultater og de pædagogiske processer er der udarbejdet en overordnet vurdering af Greves skolevæsen. UNI-C har leveret en stor del af talmaterialet til rapporten. Manglende data er indsamlet hos skolerne eller Tabulex. Hver enkelt skole har udarbejdet en skolerapport om de pædagogiske processer. UUV Køge Bugt har leveret data om overgangsfrekvenser efter grundskolen. 10

11 Firmaet Klassetrivsel.dk har udarbejdet en kommunal rapport på baggrund af skolernes besvarelser, der endelig også danner baggrund for denne rapport. Både rapporten fra UUV Køge Bugt og fra Klassetrivsel.dk er vedlagt som bilag. Endelig indgår data i form af forskellige evalueringer af specifikke indsatser som eksempelvis inklusionsindsatsen, dansk som andetsprog og IT. Sidst men ikke mindst har fagkonsulenter bidraget med deres områdespecifikke viden, for at sikre en høj kvalitet i de samlede vurderinger. Der har været et tæt samarbejde med Center for Børn & Familier, der har ansvaret for Greve Kommunes specialskoler (Kirkemosegård, herunder Moeskærskolen og Bugtskolen) samt PPR. bestyrelserne har kommenteret egen skoles bidrag, og disse er indarbejdet i resumeet først i rapporten. 11

12 3. Rammebetingelser I dette kapitel beskrives de rammebetingelser de enkelte skoler og det samlede skolevæsen fungerer inden for. Under alle afsnit optræder almen- og specialskolerne i forlængelse af hinanden, da det er intentionen at Kvalitetsrapporten afspejler det samlede skolevæsen. Det betyder ikke, at der kan drages paralleller i alle aspekter mellem almen- og specialskoler, men det signalerer, at alle de kommunale skoler arbejder for at indfri den samme skolepolitik og lovgivningsmæssige ramme, og de på nogle punkter kan lære af og inspirere hinanden. Der er ikke sket ændringer i skolestrukturen siden den sidste Kvalitetsrapport. Greve Kommune har således stadig 10 almindelige folkeskoler, nogle med fælleskommunale specialtilbud, samt to specialskoler fordelt på tre matrikler. Samtlige tabeller viser udviklingen inden for de seneste tre år. Det betyder, at der er en række tabeller, der for Tune dækker over genberegninger, da skolen blev sammenlagt i Dette er markeret med en * (et enkelt sted to *) efter Tune i de tabeller, hvor det gør sig gældende. 3.1 Oversigt over kommunens skoler og elevtal, herunder elever pr. klasse og elever pr. lærer Tabel 1.1 til 1.4 opgør antallet af elever i kommunens skoler. Tabel 1.1 Almenskoler. Sep Total elever alle* Antal elever pr. skole almen- Total 2013 /specialområdet: Total 2012 Total 2011 Årsværk med bhklsledere * Elev-lærer ratio med bhklasse** Damagerskolen /21 569/18 561/34 41,8 12,6 22,6 20,5 20,6 Arenaskolen /29 288/35 274/34 26,8 10,1 22,8 20,3 17,0 Hedelyskolen /36 625/39 623/40 46,8 12,3 21,5 20,5 21,4 Holmeagerskolen /23 681/30 682/31 43,3 13,9 24,1 24,2 23,7 Karlslunde /0 407/0 404/0 26,9 13,5 20,3 20,4 20,2 Krogårdskolen /0 622/0 637/0 35,2 15,7 24,4 24,1 23,7 Mosedeskolen /0 731/0 726/0 39,9 16,5 24,5 24,4 24,2 Strandskolen /0 662/0 678/9 39,6 14,9 21,6 21,4 21,9 Tjørnelyskolen /52 428/53 448/39 41,1 10,6 21,2 20,5 19,0 Tune /26 714/27 730/22 52,7 12,1 21,2 21,0 19,9 Total / Total / Total / Klassekvotient Tabel 1.2 Specialskoler. Total elever alle* Total 2013 Total 2012 Total 2011 Årsværk med bhklsledere * Elev-lærer ratio med bhklasse** Bugtskolen 32 0/32 0/40 0/34 12,9 2,5 Moeskærskolen 19 0/19 0/19 0/ Kirkemosegård 22 0/22 0/24 0/23 7,0 2,8 Total / Total / Total /

13 * Definition: Antallet af elever for den enkelte institution er opgjort som antallet af elever i børnehaveklasse samt klasse. Elevtallet dækker samtlige elever i almenklasser (fuldt årgangsdelte), almenklasser (ikke fuldt årgangsdelte), specialklasser, samt klasser for ældretosprogede elever. Tallene er opgjort pr. 1. september i det pågældende skoleår. ** Definition: I beregning af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning ikke inkluderet. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasser til 10. klasse eksklusiv elever i specialklasser. Hvis skolen har færre klassetrin er elevtallet baseret på det. Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug for lærerne og børnehaveklasselederne samt den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til specialundervisning i specialklasser, da specialklasseelever ikke indgår i elevtallet. Den samlede tid deles derefter med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september 2012 og "Center for Dagtilbud & r" Tabel 1.3 Almenskoler. Antal spor pr. klassetrin Klassetrin * Total 2013 Total 2012 Total 2011 Damagerskolen 2/0 2/2 2/0 2/0 2/1 2/0 2/0 3/1 2/0 2/0 3/0 24/ 4 28/ 3 28/ 7 Arenaskolen 1/0 2/0 1/1 2/1 2/1 1/1 1/0 1/0 1/0 1/0 0/0 13/ 4 15/ 5 17/ 7 Hedelyskolen 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/1 2/1 3/1 3/2 0/2 29/ 7 31/ 4 29/ 6 Holmeagerskolen 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/0 3/0 2/0 0/0 29/ 7 27/ 7 29/ 7 Karlslunde 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 0/0 20/ 0 20/ 0 20/ 0 Krogårdskolen 2/0 2/0 2/0 2/0 2/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 0/0 25/ 0 26/ 0 27/ 0 Mosedeskolen 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 0/0 30/ 0 30/ 0 30/ 0 Strandskolen 3/0 3/0 3/0 4/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 0/0 31/ 0 31/ 0 31/ 2 Tjørnelyskolen 2/0 2/1 2/1 2/1 2/1 2/1 2/1 2/0 2/0 3/1 0/0 21/ 7 21/ 7 24/ 4 Tune 3/0 3/0 3/0 3/0 3/0 4/0 4/1 4/1 3/0 2/1 0/1 32/ 4 32/ 3 37/ 2 Total / 1 25/ 4 24/ 3 26/ 3 25/ 4 26/ 3 26/ 4 26/ 3 25/ 1 24/ 4 3/ 3 254/ Total / 1 25/ 4 26/ 4 25/ 3 27/ 4 27/ 4 26/ 2 26/ 3 26/ 2 28/ 1 4/ 1-261/ 29 - Total / 3 26/ 2 27/ 3 26/ 3 28/ 4 27/ 5 28/ 5 26/ 3 28/ 3 29/ 3 3/ / 35 Tabel 1.4 Specialskoler. Klassetrin Total 2013 Total 2012 Total 2011 Bugtskolen 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/1 0/0 0/1 0/2 0/ 4 0/ 3 0/ 16 Moeskærskolen 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/1 0/0 0/1 0/0 0/0 0/0 0/ 2 0/ 1 0/ 9 Kirkemosegård 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/1 0/0 0/1 0/2 0/1 0/ 5 0/ 5 0/ 6 Total / 0 0/ 0 0/ 0 0/ 0 0/ 0 0/ 1 0/ 1 0/ 2 0/ 1 0/ 3 0/ 3 0/ Total / 0 0/ 1 0/ 0 0/ 0 0/ 0 0/ 1 0/ 0 0/ 1 0/ 1 0/ 1 0/ 1-0/ 6 - Total / 2 0/ 2 0/ 2 0/ 3 0/ 3 0/ 2 0/ 4 0/ 3 0/ 3 0/ 4 0/ / 31 Note: Vedr. specialskoler er der en mindre taldifference i denne tabel og opgørelsen side 4. Dette forhold skyldes alene forskellige opgørelsestidpunkter /indberetningstidspunkter i det statistiske materiale. Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september 2012 og "Center for Dagtilbud & r" Forhold vedr. dansk som andet sprog (DSA) Tabel 2.1 til 2.4 opgør den procentvise andel af tosprogede elever i Greve Kommune. Der er store forskelle mellem fordelingen på skolerne, ligesom der er store forskelle på elevernes nationaliteter på skolerne. 13

14 Tabel 2.1 Almenskoler. Tosprogsprocent Damagerskolen 21,0% Arenaskolen 62,0% Hedelyskolen 18,0% Holmeagerskolen 12,0% Karlslunde 3,0% Krogårdskolen 16,0% Mosedeskolen 8,5% Strandskolen 8,5% Tjørnelyskolen 35,0% Tune 1,5% Gennemsnit 2013 * 15,8% Tabel 2.2 Specialskoler. I hvilken grad Ved at der tilknyttes Ved at der gives Ved at der gives organiseres en ekstra lærer i supplerende supplerende undervisningen i undervisningen? undervisning i dansk undervisning i dansk T o tal T o tal T o tal dansk som (på klasse-, som andetsprog uden som andetsprog i den andetsprog som en årgangsniveau e.l. for den almindelige almindelige integreret del af den eller som undervisningstid? undervisningstid? almindelige holddannelse) undervisning (en dimension i faget)? Bugtskolen I nogen grad Moeskærskolen I nogen grad Kirkemosegård I nogen grad Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni Tabel 2.3 Almenskoler. Antal elever, der modtager undervisning i DSA Ved at der tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen? (på klasse-, årgangsniveau e.l. eller som holddannelse) Ved at der gives Ved at der gives supplerende supplerende undervisning i dansk undervisning i dansk som andetsprog uden som andetsprog i den for den almindelige almindelige undervisningstid? undervisningstid? T o tal 2013 T o tal 2012 T o tal 2011 I hvilken grad organiseres undervisningen i dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning (en dimension i faget)? Damagerskolen I høj grad Arenaskolen I høj grad Hedelyskolen I høj grad Holmeagerskolen I nogen grad Karlslunde I nogen grad Krogårdskolen I høj grad Mosedeskolen I høj grad Strandskolen Slet ikke Tjørnelyskolen I nogen grad Tune * Slet ikke Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

15 Tabel 2.4 Specialskoler. Antal elever der modtager undervisning i DSA I hvilken grad Ved at der tilknyttes Ved at der gives Ved at der gives organiseres en ekstra lærer i supplerende supplerende undervisningen i undervisningen? undervisning i dansk undervisning i dansk T o tal T o tal T o tal dansk som (på klasse-, som andetsprog uden som andetsprog i den andetsprog som en årgangsniveau e.l. for den almindelige almindelige integreret del af den eller som undervisningstid? undervisningstid? almindelige holddannelse) undervisning (en dimension i faget)? Bugtskolen I nogen grad Moeskærskolen I nogen grad Kirkemosegård I nogen grad Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni Økonomi Dette afsnit opgør en række forhold vedrørende skolernes økonomi fordelt på gennemsnitlige udgifter pr. elev, udgifter til specialpædagogisk bistand og DSA. Ligeledes er der tabeller der viser forbruget til kompetenceudvikling blandt lærerne Gennemsnitlige udgifter pr. elev, herunder udgifter til specialpædagogisk bistand og undervisning i DSA Tabel 3.1 Almenskoler. Antal elever (Sept. 2012) Udgiftsoversigt i 2012 priser/niveau pr. elev Udmeldt budget 2012/2013 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2013 udgift pr. elev 2012/2013 udgift pr. elev 2011/2012 udgift pr. elev 2010/2011 Damagerskolen Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune * Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total

16 Tabel 3.2 Specialskoler. Antal elever (Sept. 2012) Udmeldt budget 2012/2013 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2013 udgift pr. elev 2012/2013 udgift pr. elev 2011/2012 udgift pr. elev 2010/2011 Bugtskolen Moeskærskolen** Kirkemosegård** Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total Note: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. Note: Elevtallet er sep Elevtallet er antal elever i almenklasserne. ** Lederløn er indeholdt i det udmeldte budget. Der ligger ikke nogen andel uden for rammen. Moeskærskolens rammebevilling er ikke isoleret fra den samlede institutions rammebevilling og kan derfor ikke oplyses. Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september 2012 og "Center for Dagtilbud & r" Tabel 3.3 Almenskoler. Antal elever (Sept. 2012) Udgiftsoversigt for tosprogede elever i 2012 priser Antal tosprogede elever (Sept. 2012) Toprogsressour cer iflg. ressourceark 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2011/2012 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2010/2011 Damagerskolen Arenaskolen* Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen* Tjørnelyskolen Tune ** Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total Tabel 3.4 Specialskoler. Antal elever (Sept. 2012) Antal tosprogede elever (Sept. 2012) Toprogsressour cer iflg. ressourceark 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2012/2013 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2011/2012 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2010/2011 Bugtskolen Moeskærskolen Kirkemosegård*** Total Total Total Gennemsnit 2013 / Total Gennemsnit 2012 / Total Gennemsnit 2011 / Total

17 Beregning af totallerne er ændret i forhold til tidligere Kvalitetsrapport, og tallene kan derfor afvige fra tidligere Kvalitetsrapporter. *Strandskolens lave værdier fremkommer på baggrund af vurdering af tosprogskonsulenten. *** Der bruges ikke ekstra ressourcer til tosprogselever. Note: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. Elevtallet er sep Elevtal er alle elever inkl. spec.kl. Note: Konsulenten for området fordeler ressourcer efter en fordelingsnøgle og faglig vurdering. Note: Strandskolens lave værdier er baseret på konsulentens vurdering. Kilde: Center for Dagtilbud & r & Center for Børn og Familier Resurseforbrug til efter- og videreuddannelse Tabel 4.1 Almenskoler. ns forbrug af egne resurser til kompetenceudvikling af lærere Antal kursus undervisnings timer Samlet kursusudgift kr. Antal lærere Udgift pr. lærer 2013 Udgift pr. lærer 2012 Udgift pr. lærer 2011 Damagerskolen Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune * Tabel 4.2 Specialskoler. Antal kursus undervisnings timer Samlet kursusudgift kr. Antal lærere Udgift pr. lærer 2013 Udgift pr. lærer 2012 Udgift pr. lærer 2011 Bugtskolen Moeskærskolen Kirkemosegård Note: Moeskærskolens tal er for 2012 behæftet med usikkerhed Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni

18 3.3 Elever Herunder følger opgørelser vedrørende elevfravær, digitale hjælpemidler og antallet af elever i SFO, herunder også fordelingen af tosprogede elever i SFO en. Der henvises til videre læsning vedr. elevfravær og digitale hjælpemidler i kapitlet om pædagogiske processer under afsnittene Klassetrivsel.dk og 4.3 Digital skole 1: Elevfravær Tabel 5.1 Almenskoler. Fraværsprocent - alle, gennemsnit pr. elev, uanset årsag Klassetrin Damagerskolen 5,5% 5,9% 6,0% 4,9% 7,7% 5,0% 7,3% 7,6% 6,9% 7,1% 8,2% 6,5% 7,9% 7,4% Arenaskolen 7,6% 10,2% 6,6% 9,9% 8,5% 7,6% 7,6% 10,1% 9,0% 11,9% - 8,9% 8,7% 8,0% Hedelyskolen 2,5% 3,3% 0,9% 4,2% 1,9% 1,2% 1,1% 4,4% 6,3% 3,5% 14,3% 4,0% 5,4% 6,4% Holmeagerskolen 5,4% 5,1% 5,4% 6,4% 7,7% 6,0% 6,8% 7,3% 9,0% 5,2% - 6,4% 6,8% 6,8% Karlslunde 5,9% 7,6% 5,8% 7,2% 6,0% 8,7% 6,4% 7,4% 7,2% 7,8% - 7,0% 6,7% 6,4% Krogårdskolen 7,5% 5,2% 6,2% 5,9% 8,2% 7,6% 7,0% 6,8% 7,9% 8,6% - 7,1% 7,7% 7,6% Mosedeskolen 4,7% 4,7% 3,8% 4,1% 3,6% 5,2% 5,0% 2,4% 3,6% 5,2% - 4,2% 4,7% 4,8% Strandskolen 5,2% 3,5% 4,3% 4,3% 5,2% 4,8% 4,9% 5,9% 7,0% 7,1% - 5,2% 5,6% 5,7% Tjørnelyskolen 4,3% 8,1% 5,5% 5,9% 6,1% 7,5% 4,9% 6,4% 7,0% 7,2% - 6,3% 5,9% 6,1% Tune * 7,0% 4,6% 6,0% 6,5% 5,9% 4,9% 8,2% 5,9% 8,7% 5,8% - 6,4% 6,2% 6,4% Tabel 5.2 Specialskoler. Klassetrin Bugtskolen ,3% 13,3% 9,9% - Moeskærskolen ,6% - 5,7% ,1% 13,2% - Kirkemosegård ,4% - 4,7% - 13,3% 21,2% 10,6% 16,8% 21,3% 9,9% Note: Bugtskolens fravær er for alle klassetrin Kilde: UNI-C statistik & Analyse, september

19 3.3.2 Digitale hjælpemidler pr. elev På Greve Kommunes skoler er der i april 2013 opsat 300 projektorer, whiteboards og AppleTV som supplement til de allerede eksisterende enheder, hvorfor alle klasselokaler nu er udstyret med et whiteboard, en projektor og et AppleTV for at understøtte brugen af ipads og udviklingen af den digitale skole. Tabel 6.1 Almenskoler. Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisningscomputere Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Antal interaktive w hiteboards Damagerskolen 157 3, % 8 Arenaskolen 126 2, % 18 Hedelyskolen 215 3, % 34 Holmeagerskolen 153 4, % 14 Karlslunde 220 1, % 16 Krogårdskolen 185 3, % 29 Mosedeskolen 198 3, % 7 Strandskolen 202 3, % 15 Tjørnelyskolen 167 2, % 12 Tune 283 2, % 48 Total Total Total Gennemsnit , % 20 Gennemsnit , % 20 Gennemsnit , % 12 Tabel 6.2 Specialskoler. Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisningscomputere Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Antal interaktive w hiteboards Bugtskolen 32 1, % 1 Moeskærskolen 10 1,9 8 80% 3 Kirkemosegård 25 0, % 5 Total Total Total Gennemsnit , % 3 Gennemsnit , % 3 Gennemsnit , % 3 Kilde: Center for IT. *Tallene er fra skoleåret Center for IT har ikke haft mulighed for at foretage en præcis opgørelse, men konstaterer, at der kun være tale om minimale ændringer. Alle pædagogiske medarbejdere samt Greve 10. klasses tilbud har i starten af 2013 modtaget en ipad 19

20 3.3.3 Elever i SFO Tabel 7.1 Almenskolen. Antal elever, der benytter SFO 0. og 1. Antal elever der benytter SFO 0. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Antal elever der benytter SFO 1. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Damagerskolen % % Arenaskolen % % Hedelyskolen % % Holmeagerskolen % % Karlslunde % % Krogårdskolen % % Mosedeskolen % % Strandskolen % % Tjørnelyskolen % % Tune % % Gennemsnit ,3 57,1 97% 52,8 55,3 95% Gennemsnit ,7 56,8 98% 56,2 60,8 92% Gennemsnit ,1 52,6 99% 50,4 52,7 96% Tabel 7.2 Specialskoler. Antal elever, der benytter SFO 0. og 1. Antal elever der benytter SFO 0. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Antal elever der benytter SFO 1. klasse Antal elever Procentdel der benytter SFO * Bugtskolen Moeskærskolen Kirkemosegård Gennemsnit ,3 0,0-1,0 0,0 - Gennemsnit ,5 0,0-0,5 6,3 0% Gennemsnit ,0 1,0 100% 1,0 4,0 50% * På enkelte skoler er antallet af elever, der benytter SFO højere end antal elever på det pågældende klassetrin. Det skyldes, at der på nogle skoler er elever med særlige behov, der modtager undervisning andre steder, men går i SFO på eksempelvis Lundegårdskolen. Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juni 2013 og UNI-C statistik & Analyse, juni Tabel 7.3 Almenskoler. Antal elever der benytter SFO Antal elever Antal elever, der benytter SFO 2. og 3. klasse 2. klasse 3. klasse Procentdel der benytter SFO * Antal elever der benytter SFO Antal elever Procentdel der benytter SFO * Damagerskolen % % Arenaskolen % % Hedelyskolen % % Holmeagerskolen % % Karlslunde % % Krogårdskolen % % Mosedeskolen % % Strandskolen % % Tjørnelyskolen % % Tune % % Gennemsnit ,7 57,3 92% 36,7 60,6 61% Gennemsnit ,4 59,3 92% 41,9 56,1 75% Gennemsnit ,5 52,2 91% 35,8 50,4 71% 20

Forslag til Kvalitetsrapport 2012/13

Forslag til Kvalitetsrapport 2012/13 Forslag til Kvalitetsrapport 2012/13 Greve Kommunes skolevæsen 2 Forord Den danske Folkeskole står overfor store forandringer i den kommende tid. I dette efterår forhandler de politiske partier en ny folkeskolelov

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Datamateriale Kvalitetsrapport for Greve kommune

Datamateriale Kvalitetsrapport for Greve kommune Datamateriale Kvalitetsrapport for Greve kommune 2006-2007 Datamaterialet er indsamlet juni-august 2007. Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole. 4 Elev-lærer ratio.. 4 Antal

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere