For ca. 2,6 millioner år siden FORTIDENS KLIMA
|
|
- Merete Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORTIDENS KLIMA PRÆGER Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab Antallet af arter af træer i en skov og hvordan de er beslægtet kan afspejle klimaet for flere millioner år siden, viser Jens-Christian Svennings forskning. At forstå klimaets langtidseffekter på økosystemer er bl.a. vigtig for at kunne nuancere diskussionen om, hvordan vi bedst forvalter vores fælles natur. Artiklen bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd Natur og Univers. Det Frie Forskningsråd dækker alle videnskabelige hovedområder og uddeler hvert år godt 1 mia. kr. til forskningsprojekter baseret på forskernes egne ideer. Det Frie Forskningsråd består af 84 anerkendte forskere udpeget på baggrund af deres høje faglige kompetence. Formand for Det Frie Forskningsråd Natur og Univers er professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Lone Gram. Jens Christian-Svenning, har ledet forskningsprojektet STABFOR finansieret af Det Frie Forskningsråd. Læs mere på detfrieforskningsraad.dk For ca. 2,6 millioner år siden trådte jorden ind i den kvartære istidsperiode som kulmination på en lang nedkølingsperiode i jordens klima, der var startet mange millioner år tidligere. Siden har klimaet været præget af dramatiske skift mellem kolde istider, hvor ismasser breder sig over store dele af den nordlige halvkugle, og varme mellemistider, hvor meget af isen smelter bort igen. For livet i de berørte områder har de voldsomme klimaændringer været en udfordring. I takt med at isen bredte sig over landskabet, trængtes både dyre- og plantearter mod varmere himmelstrøg. Nogle arter overlevede i refugier sydpå, mens andre bukkede under og uddøde. Da isen smeltede bort kunne arterne igen sprede sig fra deres tilflugtssteder til de nu isfrie områder, som de i sin tid var blevet fordrevet fra. Men det var langt fra alle arter, der lykkedes med det. Fx ser vi ikke mammuttræer, ædelcypres og magnolia vokse vildt i den europæiske natur i dag, selvom klimaet passer fint til dem.»hvis man ser på nutidens økosystemer, bærer de således i deres struktur stadig i høj grad præg af de klimaændringer, der satte ind for 2,6 millioner år siden«, fortæller Jens Christian-Svenning, der er professor ved Bioscience ved Aarhus Universitet. Han har ledet forskningsprojektet STABFOR finansieret af Det Frie Forskningsråd, hvor han med sine kolleger har undersøgt, hvordan fortidens klima har sat sig spor i verdens skove. Det spørgsmål er ikke kun af akademisk interesse, idet denne viden også kan bruges til at forudsige, hvordan skovene vil reagere på fremtidige klimaændringer og spiller ind i en højst nutidig diskussion om forvaltningen af vores natur. Arven fra fortidens klima Selv om det er en triviel konstatering, at enhver organisme eller et økosystem er et produkt af en lang historie, så påpeger Jens-Christian Svenning, at betydningen af histori- 24 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
2 VERDENS SKOVE Jens-Christian Svenning er professor ved Bioscience, Aarhus Universitet, hvor han forsker i grundvidenskabelige spørgsmål vedr. Jordens biologiske mangfoldighed og samspillet mellem mennesker og natur. Han har publiceret mere end 200 videnskabelige artikler i nogle af verdens førende tidsskrifter, og han har modtaget en række udmærkelse for sit videnskabelige arbejde. I 2014 modtog han en Eliteforskerpris fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, og i april 2016 modtog han som den første Dronning Margrethe II s Videnskabspris, som er en pris indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i anledning af Dronningens 75 års fødselsdag. Foto: Lars Kruse en tit overses, når man fortolker eller studerer et økosystem som en skov.»man vil være tilbøjelig til at tro, at det, der først og fremmest er styrende for økosystemets struktur og funktion, er de nuværende rammevilkår som temperatur, regnmængde, jordbundsforhold og tilgængelige næringsstoffer. De faktorer er selvfølgelig også vigtige, men i virkeligheden kan arven fra fortidens klima være en mindst lige så vigtig faktor, når man vil forstå, hvorfor økosystemer ser ud og virker, som de gør«, siger Jens-Christian. Sammen med sine kolleger har han bl.a. vist, at når man kigger på artsrigdommen og artssammensætningen af træer i skove i både tempererede og tropiske områder, finder man en sammenhæng med, hvor stabilt klimaet har været. Med andre ord findes der flere arter i områder, der har været klimatisk stabile over lang tid end i områder, hvor klimaet har varieret meget. Effekterne viser sig både i tidsperspektiv tilbage til istidernes begyndelse og til variationerne mellem istider og mellemistider men også endnu længere tilbage i tiden.»fx viser det sig, at antallet af arter af palmer i forskellige dele af Afrika er højere de steder, hvor klimaet allerede for flere millioner år siden var relativt vådt og dermed fordelagtigt for denne gruppe af tørkefølsomme planter«, siger Jens-Christian. Som en del af projektet har Jens-Christian Svenning og kolleger kigget på uddøen af træer på den nordlige halvkugle. I dag er mangfoldigheden af træarter langt større i Nordamerika end i Europa. Ca. halvdelen af de nordamerikanske arter tilhører træslægter, der i dag ikke findes i Europa, mens de europæiske arter derimod langt overvejende kommer fra træslægter, der også forekommer i Nordamerika. Langt de fleste af de særlige nordamerikanske slægter levede også i Europa før istiderne, men blev efterfølgende udryddet fra kontinentet. Istiderne ramte Europa særligt hårdt, idet de sydlige dele tørrede ud, samtidig med at de nordlige Foto: Shutterstock AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 Kortet viser de fire fugtige, tempererede skovregioner på den nordlige halvkugle: det vestlige Nordamerika, det østlige Nordamerika, Europa og det østlige Asien. Den stiplede linje indikerer den maksimale udbredelse af gletschere under istiderne i Kvartær-tiden. Søjlediagrammerne viser antallet af træslægter i de respektive regioner i tiden før istiderne satte ind (sorte søjler) og i dag (hvide søjler). Figur efter Eiserhardt, W.L. et al (2015) Ecology Letters, 18 Figurerne viser hypotetiske eksempler på, hvordan klimatiske begivenheder kan sætte sig spor i biodiversiteten. Klimatiske begivenheder vil have en midlertidig effekt men potentielt langvarig effekt på fænomener, der svinger omkring en ligevægtssituation (a) det kan fx være artsantal, størrelsen på arters udbredelsesområder mv. Til sammenligning vil en klimatisk begivenhed have en permanent effekt på udkommet af en kumulativ proces uden ligevægt, som fx hvis artsrigdommen i en region akkumulerer over tid via en konstant rate (artsdannelse minus uddøen). I dette eksempel er væksten af egenskaben positiv i baggrundsklimaet, mens den kortvarigt er stærkt negativ under den klimatiske begivenhed. Efter begivenheden er egenskaben til enhver tid lavere end den havde været, hvis klimaet havde været uforandret hele perioden (indikeret med stiplet linje). Begivenhed Klima a b Med ligevægt Klima-arv Klimatisk begivenhed Uden ligevægt Klima-arv Figurer efter Svenning, J-C. et al (2015) Annu. Rev. Ecol. Evol. Syst. 46 blev meget kolde og i vidt omfang isdækkede. Nordamerika slap langt mildere gennem istiderne og oplevede langt mindre uddøen. Det skyldes bl.a., at det har været lettere for træerne at overleve i refugier på det nordamerikanske kontinent, fordi der rent geografisk ligger meget mere landmasse langt mod syd. Samtidig har klimaet også været mere fugtigt. Selektiv uddøen Det var ikke tilfældigt, hvilke træslægter der uddøde under istiden, idet Jens-Christian Svenning og kolleger har kunnet vise en stærk sammenhæng mellem, hvilke træer der uddøde og deres kuldetolerance. Hvad værre er, så er denne kuldetolerance heller ikke tilfældigt fordelt over grenene på træernes store slægtskabstræ. Det viser sig, at de slægter, der uddøde, klumper sig sammen i grupper af nærtbeslægtede slægter. Udover at de europæiske skove har oplevet et tab i artsdiversitet pga. istiden, har de således også oplevet et tab i det, der i fagsproget kaldes fylogenetisk diversitet. Den fylogenetiske diversitet udtrykker, i hvilket omfang de tilstedeværende arter eller slægter er beslægtet med hinanden. Alle arter er ordnet i slægter, som er et mere overordnet niveau inden for den systematiske inddeling af organismerne i naturen end en art. To arter tilhørende samme slægt er således tættere beslægtet end to arter tilhørende to forskellige slægter. Nogle slægter er i dag repræsenteret af ganske få arter det gælder fx tempeltræet (Ginkgo biloba), der er den eneste nulevende art af slægten Ginkgo, der tidligere talte mange flere arter, og som ingen nære nulevende slægtninge har. Hvis Ginkgo biloba uddør, vil en masse unik evolutionær information derfor gå tabt, da denne art så at sige alene bærer genetisk information om hele 26 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
4 En grafisk repræsentation af slægtsskabstræet for træslægter af dækfrøede træer (angiospermer) i tempererede skove i Europa. Slægter med rød skrift er nulevende, mens slægter med sort skrift er uddøde i forbindelse med de kvartære istider. Det fremgår tydeligt, at de overlevende slægter klumper sig sammen i slægtskabstræet. Alt sammen viser det, at det ikke er tilfældigt, hvilke slægter der overlevede istiderne. Figur efter Eiserhardt, W.L. et al (2015) Ecology Letters, 18. Indeks for slægtskab Europa Dækfrøede (løvtræer + nogle palmer og bambus) Nøgenfrøede (nåletræer + Ginkgo) Vestlige Nordamerika Østlige Nordamerika Asien Søjlediagrammet viser, at de overlevende slægter af træer i næsten alle regioner er relativt nærtbeslægtede i forhold til puljen af slægter, før istiderne satte ind (positive værdier). Især for dækfrøede træer i Europa og det vestlige Nordamerika er dette signifikant. Figur efter Eiserhardt, W.L. et al (2015) Ecology Letters, 18. sin slægts historie. At istiderne medførte et tab i fylogenetisk diversitet betyder populært sagt, at klimaændringerne ikke bare klippede tilfældige kviste af livets træ, men målrettet savede hele grene af. Effekter på skovens funktion Et interessant spørgsmål er, om den selektive uddøen, som istiderne har været skyld i, også kan spores i den måde, skovene fungerer på i dag. Man ved nemlig, at den fylogenetiske diversitet er en vigtig parameter til at forudsige, hvordan økosystemer fungerer.»det skyldes, at nærtbeslægtede arter vil være tilbøjelige til at have samme funktion i økosystemerne. Derfor vil det også i princippet have en større effekt på et økosystem, hvis en hel gruppe af nærtbeslægtede arter forsvinder, end hvis det blot er et tilfældigt udvalg af arter«, siger Jens-Christian. I projektet har han sammen med sine kolleger derfor undersøgt, om arven fra fortidens klima også kan spores i det, man kalder den funktionelle diversitet. Enhver art kan beskrives ved nogle funktionelle træk, som siger noget om, hvordan den relaterer sig til og påvirker miljøet fx er størrelse et meget vigtigt funktionelt træk. Forskerne har haft særligt fokus på funktionelle træk, der regnes som centrale for planters økologiske funktion, nemlig plantehøjde, blad-karakteriska (ikke mindst forholdet mellem bladenes areal og vægt) samt størrelse på frøene træk som tilsammen beskriver planters relation til stress og forstyrrelse.»vores undersøgelser viser et blandet billede og peger på, at der er behov for at få en bedre forståelse af, hvornår og hvordan fortidens klima påvirker den funktionelle diversitet«, siger Jens-Christian.»Sammenligner vi den funktionel- AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 Øverst: Foto fra de artsrige skove i Great Smoky Mountains i det østlige Nordamerika, hvor man her bl.a. ser skarntydegran (Tsuga), en slægt der blev udryddet i Europa af istiderne. Nederst: Blomster på tulipantræ (Liriodendron). Denne slægt blev udryddet i Europa under istiderne, men overlevede i det østlige Nordamerika og Kina. Siden er den genindført til brug i haver og parker. Fotos: Jens-Christian Svenning le diversitet hos træer i Europa og Nordamerika, ser vi generelt relativt små forskelle sammenlignet med artsrigdom og fylogenetisk diversitet. Så den overordnede effekt af istiderne på de to regioner har ikke været så stor. Til gengæld har vi dokumenteret klare effekter indenfor Europa og indenfor Nordamerika, hvor planters funktionelle diversitet er højere, jo tættere man kommer på istidsrefugierne dvs. at man finder en større spændvidde i den funktionelle variation i plantesamfund, der hvor det har været nemmere for arterne at genindvandre«. Et åbent spørgsmål Umiddelbart havde Jens-Christian Svenning forventet at se et kraftigere signal fra fortidens klima i skovens funktionelle diversitet, når forskningen nu har vist en stærk effekt på artsdiversiteten og den fylogenetiske diversitet. Men han opfatter det som et åbent spørgsmål, som det vil kræve flere undersøgelser at få ordentlig belyst.»først og fremmest er antallet af studier stadigt for lille til at vurdere, om betydningen af fortidens klima varierer mellem områder, plantegrupper og funktionelle træk. Vi har desuden den udfordring, at datagrundlaget vedrørende funktionelle træk trods stor forskningsindsats over de seneste årtier stadig begrænser os. Selv de bedst studerede funktionelle træk er kun målt for et mindre tal af verdens plantearter, og mange potentielt vigtige træk kendes langt dårligere. Det er derfor muligt, at denne ufuldstændige dækning af den funktionelle diversitet bidrager til de noget blandende resultater«, siger han. Jens-Christian Svenning forklarer, at træers funktion bestemmes ved mange flere træk end dem, som er inkluderet i dette forskningsprojekt. Fx er ærteblomstfamiliens evne til at fiksere luftens kvælstof i rodknolde via symbiose med bakterier en egenskab med meget stor økologisk betydning. Det er en egenskab, som også findes hos træer. På listen over invasive træarter i Europa finder vi således bl.a. robinie (også kaldet uægte akacie), som tilhører ærteblomstfamilien. Mange andre træk vdr. rødders funktion og samliv med andre organismer er meget dårligere kendte. Hvad er en hjemmehørende art? En skov med en høj funktionel diversitet burde alt andet lige være mere produktiv end en skov med lavere funktionel diversitet, fordi træer med forskellig funktion kan vokse tæt sammen og samlet set udnytte de tilgængelige ressourcer mere optimalt.»man kan sige, at forstfolk længe har været klar over, at de europæiske skove måske ikke var optimerede i forhold til, hvad man kan producere under de herskende klimatiske forhold. Derfor har de gennem tiden introduceret arter som douglasgran og robinie fra Nordamerika til Europa og arter som ædelgran, lærk og ahorn fra Syd- til Nordeuropa, hvor de har vist sig at klare sig glimrende og være mere produktive end de hjemmehørende arter i mange tilfælde«, siger Jens-Christian. Han nævner som eksempel, at de højeste træer i Danmark nu er douglasgraner og ikke træer fra hjemmehørende arter. Det er her værd at bemærke, at fleste af disse nordamerikanske typer af træer faktisk kun mangler i Europa, fordi de uddøde i forbindelse med istiderne. Resultaterne af Jens-Christians Svenning og kollegers forskning kan derfor give næring til en diskussion om forvaltning af den danske natur.»når vi snakker om naturligt hjemmehørende arter er det ofte et politisk defineret begreb, som anskuer naturen ud fra en meget kort tidshorisont og et politisk defineret landområde uden naturmæssig mening (fx Danmark). Hvis man i højere grad betragter økosystemer som dynamiske med en meget lang historie og typisk også som dele af store biogeografiske regioner, vil man få en anden og mere nuanceret diskussion fx om hvilke invasive arter, det kan betale sig at bruge en masse energi på at bekæmpe«, fortæller Jens-Christian.»Fx omtales arter som rødgran, ædelgran og 28 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
6 På jagt i datahavet Når Jens-Christian Svenning og kolleger arbejder med at undersøge, hvordan fordelingen af træer på Jorden relaterer sig til fortidens klima, tager han ikke selv på feltarbejde for at registrere arternes udbredelse eller måle fx højden eller frøstørrelsen på træerne. I stedet foregår det meste af arbejdet foran computeren, hvor han trækker på den enorme mængde data, der i dag findes i store internationale databaser. Fx gøres store mængder af data om arters udbredelse tilgængeligt via den internationale forskningsinfrastruktur Global Biodiversity Information Facility (GBIF), der holder til på Københavns Universitet. Data meldes ind til denne database fra fx naturhistoriske museer over hele verden. Andre vigtige kilder til udbredelsesdata er en række atlasprojekter for forskellige organismegrupper (fx planter, sommerfugle, pattedyr) i forskellige dele i verden. Andre internationale projekter samler og giver adgang til andre vigtige typer data, fx genetiske data og data vedrørende arters funktionelle træk. Det er en stor opgave at opbygge og kvalitetssikre sådanne Big Data vedr. biodiversiteten, og Jens-Christian deltager i flere internationale arbejdsgrupper, der netop har til formål at opbygge sådanne datakilder, bl.a. Botanical Information and Ecology Network (BIEN), som er et Big Data-projekt for planter i Nord- og Sydamerika. En anden kilde til information er satellitter, som i dag sender en konstant strøm af data, som kan være målinger af temperatur, nedbør eller skovdække. Den vigtigste kilde til data om fortidens klima til Jens-Christian og kollegers analyser Visualisering af de mere end 540 mio. datapunkter, der i dag findes i Global Biodiversity Information Facility. Lyse farver indikerer høj tæthed af datapunkter. kommer fra klimaforskeres simuleringsmodeller for klimaet på forskellige nøgletidspunkter i fortiden. Hele denne indsats med at indsamle data er selvfølgelig kun værdifuld, hvis man har metoder, der håndterer de store mængder data og kan bruges til at afdække interessante mønstre i syndfloden af data. Jens-Christian samarbejder i den forbindelse med bl.a. forskere på MADALGO (Massive Data ALGOrithmics) ved Aarhus Universitet, som netop beskæftiger sig med at udvikle metoder til at håndtere massive datamængder, og hans forskergruppe har opbygget stor ekspertise i analyse af store mængder komplekse økologiske data. Ofte er analyserne geografiske analyser, hvor man arbejder med rumligt definerede analyseenheder, fx felter på eller km, og ser på biodiversitets- og miljømål for disse enheder. ahorn, der er indført fra andre dele af Europa, som fremmede arter, der er problematiske set fra et naturperspektiv. Men reelt har de en lang historie sammen med de hjemmehørende danske arter og findes jo også sammen med dem i andre europæiske lande. Grunden til, at de manglede i Danmark, før de blev indført, er blot mangel på tid til at genindvandre efter sidste Istid.«Overordnet gør de historiske effekter på skovenes artsmæssige, fylogenetiske og funktionelle træk, at man ikke kan gå ud fra, at de rummer den maksimalt mulige biodiversitet eller har den optimale funktion i forhold til klima, jordbund mm. Det betyder, at vi bør se nuanceret på fremmede arter ikke bare i forhold til økosystemfunktioner som produktivitet, men også naturmæssigt, mener Jens-Christian Svenning.»Nogle arter kan have en negativ effekt på de hjemmehørende arter, men mange arter vil have neutrale eller ligefrem positive effekter. Det vil selvsagt være afgørende, hvordan vi anvender arterne: Fx vil produktionsorienteret plantagedrift typisk være problematisk for den lokale biodiversitet, uanset arternes herkomst,«siger han. Langtrækkende konsekvenser I det helt store perspektiv kan resultaterne af Jens-Christian Svennings forskning få betydning for den måde, vi tænker om vores påvirkning af verdens skove. Det er således tankevækkende, at klimatiske begivenheder kan have betydning for økosystemerne mange hundrede tusinder eller endog millioner år ud i fremtiden, fordi det ikke er tilfældigt hvilke grupper af træer, der bliver påvirket.»når vi mennesker nu er i gang med at ændre på det globale klima, vil det altså kunne sætte sig aftryk, der rækker meget længere ud i fremtiden, end de fleste har fantasi til at forestille sig«, slutter Jens-Christian. Videre læsning: Eiserhardt, W.L. et al (2015): Climate-driven extinctions shape the phylogenetic structure of temperate tree floras. Ecology Letters, 18: Svenning, J-C. et al (2015): The Influence of Paleoclimate on Present-Day Patterns in Biodiversity and Ecosystems. Annu. Rev. Ecol. Evol. Syst. 46: AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
GBIF, biodiversiteten
Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel
Læs mereDansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng
Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng Ved Jon Fjeldså, professor i biodiversitet CENTER FOR MACROECOLOGY EVOLUTION AND CLIMATE Center for Macroecology, Evolution and
Læs mereForvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Sjøgren : Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Δklima) Community
Læs merePlantegeografi i Amerika
Plantegeografi i Amerika Naia Morueta-Holme Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Aldrig i menneskets historie har vores gøren og laden haft så stor en effekt
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2018 C(2018) 2526 final ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereRegnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove
Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4735 Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer on biodiversity Flash 219 questionnaire Q1. Kender du til ordet biodiversitet? [KUN ET SVAR MULIGT]
Læs mereMoesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter
Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereVIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND
44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFællesfaglig undervisning med feltarbejde
128 Fællesfaglig undervisning med feltarbejde René Larsen Vilsholm, naturvejleder på NaturBornholm Undervisning hvor læreren arbejder sammen med en nørd Bag dette fællesfaglige undervisningsforløb ligger
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereNy viden om tamkattens oprindelse
Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereEn vidunderlig bog om is
96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereRegisterforskning - 1991
Registerforskning et rids af nogle nyere centrale udvalgsarbejder DeICkonference2014, 30. september2014. Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereDEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020
DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne
Læs merePermakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk
Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,
Læs mereMangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren
DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereFOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI
Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereLærevejledning til klimaplanteskolen
Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereDisse regioner er her omkranset med respektive farver: sort og hvid, og bærer navnet: - Create land eller Opbyg eget rige -
Zhezz for 2 ZHEZZ er en ny og anderledes version af skak. Som noget helt unikt, kan brættets sort/hvide felter bygges op i et 3D landskab, hvor det er muligt for nogle af spillets brikker at rykke op.
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereEvaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014
Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs merePlanlægningen for byggerier overser biodiversitet
Planlægningen for byggerier overser biodiversitet Den nuværende måde at tilgå planlægningsprocesser for byggerier er med til at skade den værdifulde biodiversitet, vi har tilbage. Det mener Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereProjekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 9. December 2017
Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 9 December 2017 1 Indhold Det nye år er lige rundt om hjørnet, hvilket betyder at Projekt MinimalSpild har nået sin afslutning. I dette nyhedsbrev giver vi et overblik
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mere