Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed."

Transkript

1 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed. Margrethe Askegaard Koldkærgård Konferencecenter, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N 24. november 2014

2 FN s klimapanel The atmospheric concentrations of carbon dioxide, methane, and nitrous oxide have increased to levels unprecedented in at least the last 800,000 years. Carbon dioxide concentrations have increased by 40% since preindustrial times, primarily from fossil fuel emissions and secondarily from net land use change emissions. The ocean has absorbed about 30% of the emitted anthropogenic carbon dioxide, causing ocean acidification (http://www.climatechange2013.org/images/report/wg1ar5_spm_fina L.pdf). Atmosfærens indhold stiger i disse år med omkring 2 mg/l/år november 2014

3 Drivhusgasudledning i Danmark HVAD ER STATUS? Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er faldet med 3,5 % fra 1990 til Faldet er dog ikke signifikant. Samlet set, er den mest betydningsfulde drivhusgas CO 2, der udgør omkring 80 % af udledningen. Udledning af drivhusgasser fordelt på sektorer (CO 2 ækvivalenter)

4 Drivhusgasudledning i Danmark HVAD ER STATUS? Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er faldet med 3,5 % fra 1990 til Faldet er dog ikke signifikant. Samlet set, er den mest betydningsfulde drivhusgas CO 2, der udgør omkring 80 % af udledningen. Udledning af drivhusgasser fordelt på sektorer (CO 2 ækvivalenter)

5 Drivhusgasudledning i Danmark Udledningerne af metan og lattergas fra dansk landbrug er faldet med 26 % i perioden 1990 til Faldet skyldes især et mindre kvæghold og en betydelig stigning i landbrugets N-effektivitet som følge af implementering af vandmiljøplanerne. Fødevareministeriet 2008: edevarer/indsatser/klima/fakta_klima_landbruget.pdf november 2014

6

7 Opgave 1: Hvad er drivhusgasser og hvor kommer de fra? Hvad er styrker og svagheder ved økologisk landbrug i forhold til konventionelt landbrug?

8 Fakta om drivhusgasser Landbrugets udledning af drivhusgasser tegner sig for 14 % af den samlede danske udledning. Hertil kommer energiforbrug fra landbrug, skovbrug og gartneri på 2,4 % (Fødevareministeriet, 2014). Lattergas (N 2 O): Produktionen af lattergas er tæt knyttet til den mikrobielle N-omsætning i jorden. Jo mere plantetilgængeligt N des større risiko for udledning. Metan (CH 4 ): Metan stammer fra dyrenes fordøjelse, især fra kvæg, men også gyllelagre udleder metan. Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Biogasanlæg. Kuldioxyd (CO 2 ): CO 2 kan bindes i jorden, når der f.eks. dyrkes kløvergræs. Derimod kan opdyrkning af humusjorde frigive store mængder af CO 2. Brug af fossilt brændstof i mark og stald er også en væsentlig kilde til CO 2 -udledning.

9 Økologiens positive effekt Der anvendes ikke handelsgødning og pesticider, som kræver energi til fremstilling Der er ingen udledning af lattergas ved biologisk N- fiksering En større andel grøngødningsmarker samt udelukkende brug af husdyrgødning øger jordens kulstoflager En bedre jordstruktur mindsker udledningerne af lattergas

10 Økologiens negative effekt Jordbehandlinger mod rodukrudt er energikrævende og kan medføre en lille reduktion i jordens indhold af kulstof. Nedmuldning af efterafgrøder og andre grøngødninger øger udledning af lattergas. Jo lavere udbytter des større drivhusgasbelastning pr produceret kg vare.

11 Kløver i gyllebeholderen god gødning, men måske skidt for klimaet Margrethe Askegaard, Videncentret for landbrug, økologi I sidste nummer af Økologi og Erhverv fra 18. maj (2012) er der fokus på, at høstet kløver kan bidrage med ekstra kvælstof til gyllen, når det hældes i tanken. Det er helt korrekt og umiddelbart en rigtig god ide. Men uheldigvis giver omsætningen i gylletanken også anledning til udledning af metan, som er en drivhusgas. Når den afklippede kløverbiomasse hældes i en gyllebeholder, kommer den ned i et miljø med masser af mikrober, der er klar til at tage fat på omsætningen af biomassen. I sommerhalvåret er gyllens temperatur høj, hvilket yderligere sætter skub i omsætningen. Ifølge seniorforsker Søren O. Petersen, Aarhus Universitet (personlig kommentar) er det ikke usandsynligt, at pct. af kløvergræssets kulstof omdannes til metan, når det hældes i gylletanken. Til sammenligning gælder, at når drøvtyggerne æder kløvergræsset er det kun omkring 6 pct. af kulstoffet der ender som metan i koens bøvser november 2014

12 I sammenligninger anvendes omregning til CO2 ækvivalenter: Opvarmningseffekter af metan og lattergas svarer til omkring 25 og 298 gange effekten af kuldioxid. Ofte omregnes udledningerne af metan og lattergas til kuldioxid-ækvivalenter, så de tre faktorer kan lægges sammen til en samlet udledning.

13 Til sammenligninger mellem produkter eller systemer anvendes LivsCyklusAnalyser (LCA) Sammenligner miljøpåvirkningen af produkter og systemer igennem hele produktets livscyklus. I en LCA opgørelse kan f.eks. indgå de miljømæssige omkostninger ved at producere handelsgødninger, udledningen af lattergas efter nedpløjning af efterafgrøder, udvaskning af nitrat-n fra markerne og maskinernes energiforbrug. I en LCA foretages en lang række valg og vurderinger, som har betydning for det endelige resultat. Der er stor usikkerhed forbundet med data og beregninger.

14 Sammenligninger er komplekse: Comparative LCAs on agricultural products from organic and conventional farming systems often do not adequately differentiate the specific characteristics of the respective farming system in the goal and scope definition and in the inventory analysis. Further, often only a limited number of impact categories are assessed within the impact assessment not allowing for a comprehensive environmental assessment.

15 Sammenligning mellem dansk økologisk og konventionel mælkeproduktion Lidt større drivhusgasudledning fra de økologiske bedrifter = 1,27 kg CO 2 -ækv. pr kg EKM mod 1,20 kg CO 2 -ækv. pr kg EKM på de konventionelle bedrifter. Mineralsk gødning Økologisk Konventionel Husdyrgødning Foder Fossil energi Lattergas Metan 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 CO 2 ækvivalenter pr kg EKM Kristensen m.fl Effect of production system and farming strategy on greenhouse gas emission from commercial dairy farms in a life cycle approach. Livest. Sci. 140,

16 Drivhusgasudledning fra de langvarige økologiske planteavlssædskifter Med grøngødning Afslået Med grøngødning Biogas 0 N 70 kg total-n i gylle 1 pr ha Økologisk Uden grøngødning Uden gylle Uden grøngødning Med gylle 0 N 70 kg total-n i gylle pr ha Konventionel Mineralsk gødning + pesticider 107 kg N pr ha Vårbyg/udlæg Vårbyg/udlæg Vårbyg Vårbyg Vårbyg Efterafgrøde Efterafgrøde Efterafgrøde Kløvergræs Kløvergræs Hestebønner Hestebønner Hestebønner Efterafgrøde Efterafgrøde Efterafgrøde Kartofler Kartofler Kartofler Kartofler Kartofler Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Efterafgrøde Efterafgrøde Efterafgrøde Efterafgrøde Efterafgrøde Ton tørstof pr ha pr år i salgsafgrøderne 2,7 3,6 2,8 4,1 5,8 Biogasudbytte (m 3 pr ha pr år) Knudsen m.fl Carbon footprints of crops from organic and conventional arable crop rotations using a life cycle assessment approach. Journal of Cleaner Production 64,

17 Drivhusgasudledning fra de langvarige økologiske planteavlssædskifter Drivhusgasudledning (ton CO 2 -ækvivalent) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 c Drivhusgasudledning pr ha Drivhusgasudledning pr ton tørstof a d Med grøngødning Uden grøngødning Konventionel Afslåning Biogas Uden Uden gylle Med gylle gylle b c b a a a Med gylle a Beregnet drivhusgasudledning pr ha og pr ton tørstof af salgsafgrøderne fra de fem sædskifter. Gns. af tre lokaliteter og tre år, Knudsen m.fl Carbon footprints of crops from organic and conventional arable crop rotations using a life cycle assessment approach. Journal of Cleaner Production 64,

18 Opgave 2 Fordel de udleverede virkemidler til reduktion af drivhusgasudledning i hhv. mulige, problematiske og forbudte i økologisk planteproduktion

19 Kulstoflagring i jord

20 Kvadratnetsundersøgelse x50 m punkter fordelt i 7 km grid over hele Danmark Dybde Ton C/ha O Kilde: Taghizadeh-Toosi m.fl Changes in carbon stocks of Danish agricultural mineral soils between 1986 and European J Soil Sci. 65, november 2014

21 Lidt regnerier! Øverste meter indeholder 142 tons C/ha x 2,6 mio. dyrket jord i Danmark= 369 mio. ton C som svarer til ca mio. ton CO 2 -ækv. DK udledte årligt knapt 70 mio. ton CO 2 -ækv. i 1990 (Regeringens klimaplan 2013) En reduktion på 80% i 2050 svarer til 56 mio. ton CO 2 -ækv. Og, hvis hele denne mængde skulle fjernes vha. kulstoflagring i jorden svarer det til +4 % af jordens C-indhold pr. år. Dog ikke realistisk. Globalt indeholder jorden 2 x atmosfærens C-indhold. Ændring i dyrkning har derfor stor betydning for klimaet.

22 Kvadratnetsundersøgelse x50 m punkter fordelt i 7 km grid over hele Danmark Afgrøders betydning for kulstoflagring Dybde Kløvergræs ,95 Halmnedmuldning efter vintersæd , ,40 Kvæggødning ,21 Ton C/ha/år Kilde: Taghizadeh-Toosi m.fl Changes in carbon stocks of Danish agricultural mineral soils between 1986 and European J Soil Sci. 65, november 2014

23 Udviklingen i jordens C-lager Fra 1986 til 2009: o Stigning i C-indhold på sandjorde o Fald i C-indhold på lerjordene Opgave 3: Diskuter årsagerne Kilde: Christensen,B.T Hvad siger markforsøgene og kvadratnettet om kulstofindholdet? Plantekongres 2013

24 Lavest på lerjord Lavest v. planteavl Faldende på lerjord Størst potentiale i at lagre kulstof i de østdanske lerjorde. Munkholm, Plantekongres 2009

25 Kilde: Christensen,B.T Hvad siger markforsøgene og kvadratnettet om kulstofindholdet? Plantekongres C-indhold i de langvarige gødningsforsøg anlagt i Askov i 1894 Markforsøg har vist, at såfremt tidligere dyrket jord holdes fuldstændig fri for plantevækst (sortbrak) reduceres jordens C-pulje med 34% i løbet af 30 år! Der forsvinder omkring 1,6 ton C/ha/år! (Christensen, Plantekongres 2013)

26 Simuleret udvikling af C-indhold (0-20 cm) i de langvarige gødningsforsøg efter opdyrkning anlagt i Askov i november 2014 Kilde: Christensen,B.T Hvad siger markforsøgene og kvadratnettet om kulstofindholdet? Plantekongres 2013.

27 Effekt af efterafgrøder og gylle på C i pløjelaget Thomsen IK & Christensen BT Yields of wheat and soil carbon and nitrogen contents following longterm incorporation of barley straw and ryegrass catch crops. Soil Use and Management 20,

28 Effekt af nedmuldning af halm på C i pløjelaget Thomsen IK & Christensen BT Yields of wheat and soil carbon and nitrogen contents following longterm incorporation of barley straw and ryegrass catch crops. Soil Use and Management 20,

29 Hvad sker der når 1000 kg C/ha tilføres jorden? Skæbne af 1000 kg C i plantebiomasse: Opfodret til drøvtygger gødningen bioforgasset og herefter tilført jorden Opfodret til drøvtygger og gødningen tilført jorden Bioforgasset og herefter tilført jorden Tilført direkte til jorden Stabilt C C der mineraliseres til CO2 C i biogas C der omsættes i drøvtyggeren Kilde: Thomsen et al Carbon dynamics and retention in soil efter anaerobic digestion of dairy cattle Feed and faeces. Soil Bio Biochem, 58,

30 Hvad sker der når 1000 kg C/ha tilføres jorden? Skæbne af 1000 kg C i plantebiomasse: Opfodret til drøvtygger gødningen bioforgasset og herefter tilført jorden Opfodret til drøvtygger og gødningen tilført jorden Bioforgasset og herefter tilført jorden Tilført direkte til jorden Hvad overser man, som kan have stor betydning? Stabilt C C der mineraliseres til CO2 C i biogas C der omsættes i drøvtyggeren Kilde: Thomsen et al Carbon dynamics and retention in soil efter anaerobic digestion of dairy cattle Feed and faeces. Soil Bio Biochem, 58,

31 Halmtilførsel Årlig tilførsel af halm kan f.eks. give 4 tons/ha. Med en C-koncentration på 45% svarer det til ca. 1,8 ton C/ha/år. Langvarige markforsøg har vist, at ca. 14% af dette C tilbageholdes i pløjelaget (Christensen, Plantekongres 2013) Nedmuldning af 4 tons halm/ha/år halm svarer således til en forøgelse af Jord-C med 0,25 t/ha/år.

32 Tørvejordene i Danmark halvtredsens november 2014

33 Tørvejordene i Danmark Tørvejorde synker 1 cm (op til 3 cm) pr. år. Det kan svare til en udledning på 22 ton CO 2 pr. ha pr. år Samtidig mineraliseres 300 kg N (C/N=20) Med en lattergasfaktor på 1,25% af N betyder det, at der udledes 3,8 kg lattergas pr ha pr år. Kilde: Bondegaard m.fl Tørvejordene synker i Europa https://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/projekter/sider/toervejordene-synker-i-europa_pl_14_1940.aspx november 2014

34 Hvordan øger vi jordens indhold af kulstof? Højt udbytte giver stor rodmasse Lang vækstsæson - Flerårige græsmarker Afgrøderester Husdyrgødning Stor roddybde (antaget af MGA) Nedsætte omsætningen af jordens C-lager: Reducere intensiteten i jordbearbejdningen (betyder måske ikke så meget på den lange bane?) Øge vandmætning (?) Nedsætte omsætteligheden (?) november 2014

35 Korte oversigtsartikler på LandbrugsInfo Drivhusgasudledning økologisk produktion i forhold til konventionel https://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/klima/sider/drivhusgasudl_oekoprod_kontr a_konv.aspx Mulige tiltag til reduktion af drivhusgasudledning relevans på de økologiske bedrifter. https://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/klima/sider/tiltag_reduktion_drivhusgasudle dning.aspx Drivhusgasudledning fra de langvarige økologiske planteavlssædskifter https://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/klima/sider/drivhusgasudledning_oeko_pla nteavlssaedskifter.aspx

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? UNIVERSITET Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? 1. DECEMBER 2009 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Observeret temperatur

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi

Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi Jordens Frugtbarhed Årsmøde Region Nord 28. januar 2016 Sven Hermansen Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi GODE UDBYTTER KRÆVER GODE RØDDER OG GODE RØDDER KRÆVER GOD JORDFRUGTBARHED Rødder fylder

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Tørvens klimabalance

Tørvens klimabalance 24 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 1 1 Tørvens klimabalance Et forskningsprojekt skal afklare, om Danmark kan komme nærmere Kyotomålene ved at binde i bl.a. landbrugsjord. d. Det sker på baggrund

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Det økologiske Akademi, Niveau 2

Det økologiske Akademi, Niveau 2 Det økologiske Akademi, Niveau 2 Undervisningen på Niveau 2 i Det økologiske Akademi er fordelt på i alt 10 moduler i perioden august 2013 til juni 2014, hvor der afsluttes med en certificering efter eget

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere