Socialismens idéer og velfærdsstatens idéløshed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialismens idéer og velfærdsstatens idéløshed"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Socialismens idéer og velfærdsstatens idéløshed Skrevet af: Claus Bryld Offentliggjort: 15. oktober 2004 Velfærdsstaten er skabt af de sociale bevægelser. Ikke kun af Social-demokratiet og fagbevægelsen, men også af de liberale partier og deres baglande, dvs. gårdmændene i Venstre og husmændene og de intellektuelle i Det radikale Venstre. Velfærdsstaten er resultatet af mange forskellige kræfters samvirken over en lang periode, hvor arbejder-bevægelsen måske nok har været den stærkeste kraft, men ikke den eneste. "Ideologi er noget bras" Prisen for dette historiske kompromis er idéløshed. Man kan hverken kalde velfærdsstaten for socialistisk eller liberalistisk, og ideologierne blev i mange år betragtet som døde. "Ideologi er noget bras", som Poul Schlüter sagde i 1980'erne, mens han baksede med at få nøgletallene for den danske økonomi til at gå op. De konservative ville ikke være ideologiske, tiden med Gud, Konge og Fædreland var for længst forbi, mente de. Nu gjaldt det om at få samfundet og den offentlige sektor til at fungere på den bedst mulige måde uden indblanding af politiske værdinormer. Heller ikke Venstre eller De radikale var ideologisk profilerede. Og på samme måde udtrykte LO's formand, Thomas Nielsen, i sin afskedstale i 1982 indirekte sin distance til ideologier, da han udtalte de berømte ord: "Vi har sejret ad helvede til - godt!" Begge udtalelser var tilbageskuende, og meningen var, at vi i dag ikke alene er blevet rigere, vi er også blevet klogere, og nu ved vi, hvordan tingene skal køres for at opnå de samfundsmæssige resultater vi gerne vil have. Vi har et godt samfund, der kun kan blive endnu bedre, og vi har ikke brug for ideologi eller politiske værdier i den proces. Der var da heller ikke nogen afgørende forskel på den borgerlige Schlüter-regering og de socialdemokratiske regeringer før og efter, selvom de naturligvis socialt set prøvede at trække til hver sin side. Værdiernes renæssance I dag ser billedet noget anderledes ud, når man taler politiske værdier. Menneskesyn og idéer er igen kommet til ære og værdighed i det politiske liv, selvom jeg senere vil diskutere alvoren eller realiteten i det fænomen, vi kalder værdi- eller kulturdebatten. Hvornår skete denne vending egentlig, hvornår blev det igen comme il faut at tale om idéer? - Det har givetvis noget at gøre med den store 'vending' - die Wende, som den hedder i Tyskland - der skete i årene På en måde havde de totalitære ideologier haft et slags monopol på ideologi, og dette monopol faldt nu væk og bevirkede dermed, at man kunne tale om ideologi uden at blive mistænkt for at være kommunist. Allerede tilbage i midten af 1970'erne var den amerikanske præsident Jimmy Carter begyndt at tale om menneskerettigheder som det afgørende i politik, og med Margaret Thatcher og senere Bill Clinton og Tony Blair førtes denne diskurs videre. De introducerede den såkaldte New politics, som lægger afgørende vægt på moralske og etiske spørgsmål og stiller krav til borgerne om overholdelse af de samfundsmæssige normer for god opførsel. En anden retning har dog været endnu stærkere, især i USA, nemlig Det nye Højre, The new right, også kaldet neokonservatismen. Det nye Højre er ikke så nyt, men det er vokset i de sidste 35 år og er nu den formentlig stærkeste politiske ideologi i USA med sin blanding af stærk liberalisme på det økonomiske felt og en politisk vilje til at bruge statens voldsapparat mod forskellige former for afvigere indad- og udadtil. En minimaltstat med et stærkt politi og militær, det er Det nye Højres idealstat. Og befolkningen skal helst være gudfrygtig 1 / 8

2 og patriotisk. Med republikaneren George W. Bushs i al fald formelle sejr ved præsidentvalget i år 2000 fik denne retning en repræsentant direkte på præsidentposten, og det har præget amerikansk inden- og udenrigspolitik lige siden. Det nye Højre bliver langt fra kun støttet af storkapitalen og de mægtige i riget - det bliver det også - men det er samtidig en slags folkelig bevægelse med et stærkt indslag af fundamentalistiske kristne fra sydstaterne og midtvesten, som snarere tilhører underklassen end overklassen. Hermed bliver bevægelsen også præget af populisme, som er rettet mod the establishment samt mod intellektuelle, fredstilhængere osv. De danske partier og værdierne Med dette internationale landkort af ideologier og politiske holdninger er det ikke så sært, at de danske politiske partier har svært ved at finde nogle ideologiske grimasser, der kan passe. Men efter de seneste år, især efter valget i 2001, er de nu alle enige om, at 'ideologi' og 'værdier' påny er blevet moderigtige, og de higer og søger alle sammen efter de grundlæggende værdier, det som de 'egentlig' står for, og som måske kan findes ved at søge i deres fortid. For Kristendemokraterne er det ikke så svært, de har jo kristendommen, selvom de ikke er fundamentalister. Højrepopulisterne i Dansk Folkeparti har ganske vist kun nogle få år på bagen som parti, men på den anden side har de taget patent på det folkelige og nationale med deres dyrkelse af Gud, Konge og Fædreland samt alle traditionerne med flaghejsning og sang ved Dybbøl Mølle. De vil være et folkeligt alternativ til Socialdemokraterne, og deres ideal er det danske samfund i 1950'erne, hvor H. C. Hansen var statsminister, og hvor der ikke var så mange modernistiske kunstnere og kulturradikale - og først og fremmest så mange fejlfarver i befolkningssammensætningen. Alle var hvide og kristne, selv dem, der var socialdemokrater. Skrækbilledet for dem er det multikulturelle samfund, som vi på de fleste områder allerede befinder os i, og dette skrækbillede kan de blive ved med at hive frem, da der ikke er nogen udsigt til, at det ændrer sig, heller ikke selvom den nuværende regering stærkt har begrænset antallet af flygtninge og indvandrere. Som modstander af EU er Dansk Folkeparti også et nationalistisk parti, der helst vil lukke grænserne, selv for andre europæere. Socialistisk Folkeparti har ligeledes svært ved at definere sig, selvom man må indrømme, at partiet på mange måder har formået at ændre sig i pagt med udviklingen. Det gælder f.eks. i forholdet til EU, selvom spørgsmålet stadig ikke er helt afklaret for partiet. Men for de 'gamle' partier - Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre - er det allersværest, med De radikale som delvis undtagelse. (De har vist sig meget fleksible over for de seneste års udfordringer og har samtidig formået at stå fast på frisindede holdninger på rets- og udlændingeområdet, så de nu for mange fremstår som det bedste alternativ ikke alene til Venstre og Konservative, men også til Socialdemokraterne). De to ældste partier, der historisk repræsenterede bonde- og arbejderstanden, nemlig Venstre og Socialdemokratiet, befinder sig i dag i virkeligheden i samme båd, når det gælder værdiorientering. Begge partier har for længst forladt deres oprindelige idégrundlag og vælgerbasis og er blevet moderne valgmaskiner med et socialteknokratisk program, som let kan justeres efter forholdene. De oprindelige ideologiske præmisser og de samfundsmæssige mål, man satte sig i ungdomstiden for 100 år siden, er kun tilbage som vage holdninger, der f.eks. ytrer sig som en tilbøjelighed til at prioritere solidaritet og fordelingsmæssige hensyn over markedsliberalisme for Socialdemokraternes vedkommende - eller omvendt for Venstres vedkommende. Fra 'socialisme' til 'velfærdssamfund' Lad os se lidt nærmere på Socialdemokraterne. For nøjagtigt 100 år siden udsendte partiet kæmpeværket Socialdemokratiets Aarhundrede i to bind ved Frederik Borgbjerg og C.E. Jensen. Det præsenterede revy over de store sejre, Socialdemokratiet allerede havde vundet på det tidspunkt, og lovede samtidig en lys fremtid for arbejderne og de socialt mindrebemidlede. Det var båret af en 2 / 8

3 optimisme og fremskridtstro, som det er umuligt at finde paralleller til i dag, men ikke blot af det. Værket er også gennemsyret af en enkel, men stringent samfundsanalyse - dvs. en kritisk analyse af kapitalismen - hvorud fra forfatterne så opstiller en klar strategi og taktik. Stategien sigtede mod endemålet, nemlig et samfund med politisk demokrati og samfundseje af produktionsmidlerne, det vi senere har kaldt den demokratiske socialisme. Den socialistiske fase i Socialdemokratiets udvikling varede i godt og vel 60 år, til omkring Første Verdenskrig, leninismen i Rusland og senere den store økonomiske krise fra 1929 til 33 slog forestillingerne om den glade socialisme i stykker, og fra omkring 1930 stod den socialdemokratiske bevægelse tilbage med en drøm, der ikke kunne realiseres. Hvis den ville videre, måtte der ske noget nyt. Dette nye kom med Thorvald Staunings Danmark for Folket-politik, som var nationalt og delvis planøkonomisk orienteret, og som passede som hånd i handske til den politiske tidsånd, der herskede i 1930'erne med stalinismen i Sovjetunionen og dominans for fascismen og nazismen i resten af Europa, med Tyskland som det mest rabiate nationalistiske og racistiske samfund. Stauning, der ledede partiet i over 30 år, bidrog i høj grad til at føre den socialdemokratiske bevægelse og det danske samfund frelst igennem omringningen fra diktaturerne. Men redningsaktionen havde sin pris: Socialdemokratiet blev større, men det blev også mere udvisket, og selvom Stauning holdningsmæssigt bevarede sin ungdoms marxisme, så blev både strategien og taktikken betydeligt mere uklare. Til gengæld begyndte velfærdsstaten at antage konturer. Navnet velfærdsstat var ikke opstået endnu, men fundamentet blev næsten improviseret frem af Socialdemokratiet og De radikale, begyndende med det store forlig med Venstre i 1933, Kanslergadeforliget, opkaldt efter Staunings bopæl i Kanslergade på Østerbro. Der var ikke nogen masterplan, og ordet velfærdsstat eksisterede end ikke på dansk, det kom først til en generation senere. Men ud af de mange lappeløsninger og småindgreb i tiden fra 1930'erne og frem foldede velfærdssamfundet sig så småt ud efter Anden Verdenskrig. Med Viggo Kampmann og Jens Otto Krag blev det bevidst udbygget fra slutningen af 1950'erne, og kort efter opstod også ordet velfærdsstat, som vi har skamredet lige siden. Velfærdsstaten som ideologi Velfærdsprojektet blev formuleret som en ideologi fra 1960'erne, og denne ideologi var et adækvat svar på en samfundssituation, hvor højkonjunkturen udefra både kaldte på modernisering af institutionerne og på en bedre reproduktion af arbejdskraften gennem mere uddannelse, større social sikring, nyt boligbyggeri, arbejderbeskyttelse m.m. Den offentlige sektor med social-, sundheds- og uddannelsesområderne eksploderede, og denne proces blev faktisk accelereret af VKRregeringen fra 1968 til 71. I årene umiddelbart efter, da Socialdemokratiet vendte tilbage til regeringsmagten, blev velfærdsstaten konsolideret med den store dagpengereform og til dels med den nye bistandslov i midten af 1970'erne. Nogle år senere fulgte efterlønnen. Men dermed var det faktisk også slut med de store reformer. Velfærdsstatens guldalder, som nogle har kaldt det, var forbi. I de sidste næsten 30 år har man groft sagt nøjedes med at øge væksten og administrere det opnåede. Fra politisk hold, og det gælder hele spektret rundt, er der ikke fremkommet nogen nye idéer til ændring af samfundet, hvis man lige ser bort fra miljøområdet. Men selv her kan den grundlæggende kritik af ødelæggelsen af naturgrundlaget og ønsket om indgreb herimod føres tilbage til 1960'erne og 70'erne. På den baggrund, jeg har skitseret, er det selvfølgelig ikke så mærkeligt, at der dukker en debat op om de grundlæggende værdier for vores samfund. New politics var alligevel ikke nok, med dens betoning af 'mærkesager' såsom bekæmpelse af kriminalitet, umoral, konsekvensløshed og andre dårligdomme. Francis Fukuyamas idéer om historiens og dermed politikkens slutning via den problemløse udbredelse af den amerikanske model med liberalt demokrati og frit marked til hele verden - en idé, som Fogh Rasmussen vel var inspireret af i sin bog om minimalstaten fra / 8

4 disse idéer kunne heller ikke rigtigt finde fodfæste, ikke engang i de rige lande, hvor arbejdsløsheden steg og nye sociale problemer med integration af indvandrere og social udstødning i samfundsperiferien tog til. Men i dette tomrum befinder alle de politiske partier sig i dag. Derfor ansætter de spindoktorer og danner fokusgrupper, der skal fortælle dem, hvad flertallet mener om det ene eller det andet, derfor søger Fogh Rasmussen at lancere ideologiske kampagner imod smagsdommere og de såkaldte kulturradikale. De gamle partier er blevet store, moderne - og tomme. Med de skiftende krav fra økonomien og fra det eksterne og interne sociale pres kan de tilsyneladende ikke bygge på en manifest ideologi, fordi den ville spærre for meget for deres handlemuligheder. Arbejderbevægelsens to historiske projekter På en måde tror jeg også man må acceptere dette - politik er i stadig mindre grad i stand til at forandre samfundet, alt andet lige. For naturligvis kan politik stadig gøre en forskel, det gjorde den under opbygningen af velfærdsstaten, og det vil den i al fald delvis kunne gøre igen. Men det vil kræve en slags genfødelse af de politiske partier og vel også af deres basis i bevægelser som fagbevægelsen, andelsbevægelsen og blandt almindelige medlemmer og græsrødder. Lad os vende tilbage til Socialdemokraterne. Historisk set kan man sige, at den socialdemokratiske bevægelse har haft to store politiske projekter, hvoraf kun det ene er blevet rigtig gennemført - eller måske kan vi sige, at halvandet er blevet det! Det første projekt drejede sig om at gennemføre demokrati og socialisme: de to begreber sås som sammenhængende. Første del af det, dvs. demokratiet, blev ført igennem i samarbejde med De radikale og dele af Venstre. Grundlovene af 1915 og senere af 1953 sikrede det politiske demokrati i Danmark og markerede, at en lang og sej politisk kamp for at opnå og sikre almindelig stemmeret uden diskriminerende mekanismer var lykkedes. Anden del af det første projekt, nemlig indførelsen af et socialistisk samfundssystem, mislykkedes imidlertid. Socialdemokratiet fik aldrig et flertal af stemmerne - højdepunktet var 46,1 pct. af stemmerne ved "Stauning eller kaos"-valget i 1935, og de internationale betingelser for en overgang til samfundseje af produktionsmidlerne var ikke gunstige. I 1950'erne blev tankerne om et socialistisk samfund permanent lagt på hylden. I stedet opstod så velfærdssamfundet. Det var ikke intenderet, men noget man lærte at elske, efterhånden som det udviklede sig. Hvis man ikke kan få den, man elsker, må man elske den man får, som det hedder. Velfærdsstatsprojektet, som er Socialdemokratiets andet store projekt, efter at socialismen allerede i 1950'erne var erklæret død, tog gradvis form, både retorisk og reelt. Inden for social-, sundheds- og uddannelsespolitikken blev en lang række forfinede instrumenter udviklet, og samspillet mellem politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og specialister af forskellig art - det fænomen, som vi også kalder for korporatisme eller neokorporatisme - begyndte, samtidig med at grundlaget for en mere udviklet fordelingspolitik blev skabt gennem nationalproduktets vækst, som tillod store skattestigninger. Tiden fra omkring 1957 med folkepensionens indførelse indtil dagpengereformen i 1973 blev en økonomisk og social guldalder, hvor velfærdssamfundet blev skabt, med de hovedtræk det har den dag i dag. Velfærdsstatens krise Som jeg var inde på tidligere, er der dog ikke siden blevet indført nye skelsættende reformer, men snarere sket en kvantitativ forbedring af satser og social bistand på forskellige områder, ligesom løn, arbejdstid og ferie er blevet forbedret via overenskomsterne. Orlovsordningerne, som Poul Nyrupregeringen indførte i 1990'erne, holdt f.eks. ikke det, de oprindelig lovede. Og med globaliseringens pres er der også blevet skåret ned på det sociale område, ikke mindst af den siddende regering, men desværre også af den tidligere. I nutiden regnes velfærdsprojektet derfor af mange, herunder mange socialdemokrater, for at være i 4 / 8

5 krise. Det skyldes ikke kun mangel på politisk nytænkning, men også trykket fra globaliseringen. I modsætning til i 1950'erne er der imidlertid ikke denne gang større tegn på, at et nyt ideologisk projekt er ved at tage form fra socialdemokratisk side, eller for den sags skyld fra hele venstresiden i dansk politik. Og på samme tid er velfærdsprojektet blevet overtaget af arbejderbevægelsens ideologiske modstandere på den borgerlige side, Venstre og Dansk Folkeparti. En temmelig kompliceret situation. Hvad kan der da gøres fra socialdemokratisk side? Hvordan vil partiet kunne reformere sig? Ved at droppe velfærdsstatens sociale dimension, som nogle DSU'ere foreslår, f.eks. afskaffe folkepensionen og børnechecken til middelklasseforældre? Ved at blive mere nationale igen og gå imod kulturradikalismen, som andre foreslår - jeg tænker især på Karen Jespersen og Henrik Sass Larsen, der har profileret sig her - altså ved at bevæge sig mere over mod de idealer, Stauning stod for i 1930'erne, og som fortsatte helt op i 1950'erne med H.C. Hansen? Ingen af disse muligheder virker efter min mening overbevisende, endsige sympatiske. Politisk tænkning har det med at bevæge sig i mekaniske modsætninger: Hvis velfærdsstaten ikke fungerer tilfredsstillende, kommer der straks nogen og foreslår den afskaffet... Men hvorfor ikke tage afsæt i velfærdsstatens gode træk og på det grundlag forsøge at opbygge en ny vision? Ikke en nationalistisk vision, men en internationalistisk, ikke en elitær og socialteknokratisk, men en åben, 'blød' version af velfærdsstaten, der satser på offentlighed, gennemsigtighed og social omsorg, og som efter min mening også må genoptage det demokratiske projekt, med andre ord det økonomiske demokrati, som socialdemokraterne og til en vis grad også De radikale stillede i udsigt allerede for 100 år siden? Moderniseringen og tabet af fællesskab Jeg er godt klar over, at et sådant projekt ikke er uden problemer. Mange vil også være imod, og hele idéen om økonomisk demokrati har jo ligget død i mange år og vil måske også kollidere med globaliseringen. De største hindringer er imidlertid af en anden art, tror jeg. De er socio-kulturelt betingede og gør, at der ikke er ret meget af den oprindelige indignation og solidaritet tilbage, som drev socialdemokraterne i første del af deres historie. Det har noget med følelser og med fællesskab at gøre - eller rettere med mangel på samme. Identitet eller identitetsløshed kunne man også kalde det. Politisk engagement til venstre for midten begyndte og begynder stadig med følelser - følelser og oplevelser af uretfærdighed, diskriminerende behandling af enten én selv eller andre. Og denne indignation og krav om retfærdig behandling af alle uanset race, køn, alder, helbred osv. må altid være med i et demokratisk socialistisk partis bagage. I dag er der tilsyneladende ikke så megen indignation tilbage, politik drejer sig i høj grad om social teknik, og solidariteten med de svage og undertrykte er ikke i stand til at finde følelsesmæssige udtryk. Mediernes overfodring af tilskuerne med billeder af skræk og elendighed bidrager nok hertil, selvom de for så vidt afspejler den verden vi lever i. Den anden faktor, der trækker hen mod tomheden, er mangelen på fællesskab. De gamle organiseringsmønstre var ægte fællesskaber, hvor man kæmpede sammen for fælles mål. Sandsynligvis fik man ikke en karriere ud af det, men det var underordnet i forhold til den fælles sag. Det afgørende var, at de mennesker, der var med, opnåede anerkendelse gennem fællesskabet og kampen. Anerkendelse nemlig er lige så vigtig eller vigtigere end kontant fordel; i det klassiske socialdemokrati anerkendte man hinanden, ligegyldigt hvor man var placeret i bevægelsens store maskineri som tillidsmand, kongresdelegeret, folketingsmand, hovedbestyrelsesmedlem, sygekassefunktionær eller blot som helt almindeligt medlem. Det gav sammenhold og stolthed over det fælles projekt - selvom alting selvfølgelig ikke var idyl. I dag er et medlemskab af Socialdemokraterne - eller af andre partier - langt mere individuelt og ofte også karrierebetonet. 5 / 8

6 Mange ønsker at fremme deres egen karriere og tænker ikke så meget på fællesskabet. Med moderniseringen af samfundet er anerkendelse som politisk fænomen gradvis blevet trængt tilbage, og forholdene er blevet mere uberegnelige og risikofyldte, også inden for det, der egentlig skulle være fællesskaber. Selv gamle veltjente medlemmer af en bevægelse, inklusive den socialdemokratiske, kan pludselig se sig isolerede eller ignorerede, og anerkendelse knytter sig i højere grad til individuelle præstationer og mediemæssig succes end den gjorde tidligere. Lykketofts politiske forestillingsverden For et år siden udkom Thomas Larsens bog Lykketoft, der handler om Socialdemokraternes formand og hans værdisæt. Bogen er delvis blevet overset i den offentlige debat, men den er ikke uinteressant, bl.a. ved det direkte og indirekte indblik den giver i en moderne socialdemokrats forestillingsverden, ligesom Anders Fogh Rasmussens bog om Minimalstaten gav et indblik i hans forestillingsverden. Lykketoft argumenterer på to planer, et alment og et konkret: dels fremfører han den såkaldte universalisme - frihed, lighed og fællesskab med menneskerettigheder, idéer som kan føres tilbage til de amerikanske og franske revolutioner i slutningen af 1700-tallet, dels en rent pragmatisk konjunktur- og arbejdsmarkedspolitik, som han jo også havde stor succes med som finansminister. Men han foretager ikke en kobling mellem det abstrakte og det konkrete niveau. Man leder forgæves efter et langsigtet perspektiv. Og Lykketoft afskriver helt begrebet socialisme, selv hvis man kalder det "demokratisk socialisme". Han forholder sig heller ikke for alvor til de nye kulturelle forhold i samfundet. Den stigende individualisme og fokusering på karriere nødvendiggør jo tænkning over og arbejde med nye fællesskabsformer og identifikationsmønstre. Og sådan en tænkning mangler i dag fuldstændigt blandt Socialdemokraterne, hvad der vil komme til at ramme partiet, om ikke ved næste valg, så ad åre, når konjunkturpolitikken af en eller anden grund ikke længere kan levere de fornødne resultater. I udkastet til nyt principporgram for Socialdemokraterne, der bærer den sentimentale titel Hånden på hjertet, gøres der et forsøg på at forholde sig til individualismen, men det bliver mest til nogle liberalt klingende fraser og så noget med frit valg. Sammenlagt minder det betænkeligt om Venstres retorik. Nationalismen, som også er fællesskabstænkning, men på bekostning af andre lande og af minoriteterne i ens eget land, den kan, vil og skal Socialdemokraterne forhåbentlig ikke konkurrere med Dansk Folkeparti om, selvom Lykketoft desværre ikke er helt klar på dette punkt. Og det nye principprogram slet ikke. Men hvad så? Ja, partiet mangler simpelt hen at give et svar. Planerne om ØD (Økonomisk Demokrati) fra 1970'erne var trods al deres centralisme et virkeligt bud på et nyt fællesskab, og disse planer kunne have været gjort blødere eller mere individ-orienterede, men i stedet blev de helt opgivet. "Dybest set var det ikke tekniske fejl eller kapitalens modstand, der var det virkelige problem med... Socialdemokratiets ØD-forslag fra Det virkelige problem, det der førte til ØD-forslagenes exit af historien, var at de ikke var forbundet med en tilstrækkelig klar, nærværende og troværdig vision for lønmodtagernes indflydelse på samfundsudviklingen og deres eget arbejdsliv." Sådan skriver Bent Gravesen i artiklen Herre i eget hus: Frihed i arbejdet og politiske producenter i "Kritisk Debat "15. april Det må man selvfølgelig prøve at lære af i stedet for at kaste barnet ud med badevandet. Nu foregiver Lykketoft i bogen, at arbejdsmarkedspensionerne kan give lønmodtagerne den indflydelse på samfundsudviklingen, som det var meningen, at de skulle have haft gennem ØD. Men hvor mange lønmodtagere føler egentlig, de har indflydelse på erhvervslivet og markedet gennem deres pensionsopsparing? Det forudsætter i hvert fald, sådan som det også diskuteres i mere radikale dele af fagbevægelsen, at arbejdsmarkedspensions-fondene kan bruges til at erobre en øget demokratisk lønmodtagerindflydelse på selve investeringerne med krav til de 6 / 8

7 virksomheder, der investerer, om at leve op til bestemte krav om medbestemmelse, godt arbejde, tryghed i ansættelsen, ligestilling mm. (Bent Gravesen, sammesteds). Der er jo ikke sket en økonomisk demokratisering af det danske samfund, selvom noget af beslutningsmagten i erhvervslivet er flyttet over til store fonde, der på papiret ejes af lønmodtagere. Demokrati i arbejdslivet eller på arbejdspladsen, som det hed i de glade 60'ere og 70'ere, er heller ikke realiseret, og Lykketoft bebuder ikke et eneste initiativ i den retning. Hvis man skal tro den nye universitetslov, som Socialdemokraterne står bagved sammen med regeringen, så mener de i dag, at den mere deltagerstyrede form for demokrati, som man jo netop har haft på universiteterne i 30 år - og som blev tilkæmpet gennem demokratisk aktivitet - er mindre værd end de ikke-demokratiske ledelsesformer, man har i det private erhvervsliv. Under alle omstændigheder er demokratisering i dybden stadig et uopfyldt mål, såvel på det nationale som på det internationale plan. Et minimumsprogram Det er selvfølgelig ikke muligt at gribe ukritisk tilbage til den gamle socialdemokratiske bevægelses idéer og fællesskabsformer, men en refleksion over fortid og nutid eller over rødderne, om man vil, kunne måske puste lidt liv i en bevægelse, der i dag ikke ved, hvor den vil hen, bortset fra at administrere samfundet lidt bedre end de borgerlige partier. Og hvad er så mit eget bud? Det er jo ikke tilfredsstillende kun at kritisere, selvom jeg må understrege, at jeg ikke er særlig god til at tænke politik i konkrete former. Men altså, de store spørgsmål, som en politisk bevægelse i dag som et minimum må besvare, er efter min opfattelse: 1. - (som jeg allerede har været inde på): at sikre demokratisk deltagelse i samfundets ledelse og forvaltning. Som SF'eren Bent Gravesen skrev i april-nummeret, må man udvide demokratiet til nye områder, så vigtige beslutninger om bl.a. arbejdsliv, investeringer og produktion gøres til genstand for demokratisk debat og stillingtagen; samtidig kunne man tage fat på en grundlovsdebat og - revision, så alle de rettigheder, der i dag tales så meget om, rent faktisk bliver optaget i forfatningen. Grundloven af 1953 må i dag betragtes som forældet, og Danmark har aldrig levet så længe med en grundlov, samtidig med at samfundsændringerne har været større i de sidste 50 år end i de 66 år fra den første grundlov i 1849 til den tredje i Dette punkt er med i forslaget til Socialdemokratiets nye principprogram, og det er godt forbedre miljøet i en langsigtet indsats sammen med andre lande 3. - skabe social retfærdighed gennem en udlignende politik, hvor også multi-nationale firmaer og alle formuer, herunder fast ejendom, bliver højere beskattet 4. - give alle uddannelser en bedre kvalitet og genindføre ordentlige orlovsordninger til uddannelse. Her har partiet givet nye løfter, men Poul Nyrup-regeringens indsats for kvaliteten var ikke imponerende. Og ikke mindst 5. - styrke den kønsmæssige ligestilling og forbedre børnenes forhold, så de ikke stresses på samme måde som i dag 6. - indtage en åben international holdning, også over for flygtninge og indvandrere til Danmark, samt styrke samarbejdet i EU og FN og forlade den hypnotiserede tilpasningspolitik over for amerikanske imperie-interesser. Den skandinaviske tradition Der har langt tilbage i tiden været en social og frisindet tradition i Danmark (samt i Sverige og 7 / 8

8 Norge) af en sjælden karat, hvad jeg også efterviser i min bog Den socialdemokratiske idéarv, der udkom i april i år. Få landes nyere historie er så præget af folkelige bevægelser, international indstilling og humane idéer. I disse år forsøges disse bevægelser og idéer på forskellig måde kompromitteret gennem angreb på arbejderbevægelsen, kulturrradikalismen osv. Men hvis historien har nogen betydning for nutiden - og det har den, hvis den bliver brugt - så må denne historiske tradition også kunne være med til at inspirere et moderne, frisindet og socialt program fra det ikkepopulistiske centrum ud til venstre. Det vil være nødvendigt, hvis ikke arbejderbevægelsen de næste år skal blive en bevægelse, der godt nok er stor og moderne, men også tom. Spindoktorer, moderne slagordspolitik og talen fru Jensen efter munden vil Socialdemokratiet måske kunne klare et valg eller to på, men heller ikke mere. Den deregulerende, nyliberale vej, som allerede er banet, er heller ikke folkeligt farbar. Det viser bl.a. den nuværende udvikling i andre europæiske lande, især i Tyskland, hvor SPD med sin fantasiløse besparelsespolitik er kommet til at stå svagere og svagere i befolkningen. Og med hensyn til privatisering og udlicitering må man spørge, hvorfor det private erhvervsliv skal skabe profit ud af den offentlige sektor, som jo helt overvejende er finansieret af skatteborgerne, dvs. af lønmodtagerne? Det er jo som hunden, der skal spise sin egen hale. Det er min klare opfattelse, at jo længere tid, der går, før arbejderbevægelsen får udviklet et nyt ideologisk projekt, som også kan mobilisere andre grupper og partier, jo svagere vil den komme til at stå i det danske samfund. Andre kræfter vil tage over og efterhånden udfylde tomrummet. Og som forholdene er nu, vil det efter alt at dømme blive markedskræfter. Det samme, altså behovet for en regelret politisk vækkelse, gælder for den øvrige venstrefløj, men den har ikke været temaet i denne omgang. Under alle omstændigheder viser udviklingen, at der er brug for et stærkere politisk alternativ til nyliberalisme og højrepopulisme end det, der bliver tegnet nu. 8 / 8

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen?

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Relationel Velfærd Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Tekst Citat højrestillet Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts tale ved Socialdemokratiets ekstraordinære kongres 2005.

Helle Thorning-Schmidts tale ved Socialdemokratiets ekstraordinære kongres 2005. Kapitel 5 Opgave A Helle Thorning-Schmidts tale ved Socialdemokratiets ekstraordinære kongres 2005. Kære Partifæller. Jeg vil gerne begynde med at sige tak til vores formand for indsatsen i valgkampen.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere