Aarhus byrådsmøde onsdag den 14. september Sag 9: Forslag fra V: Opgør mod kønsopdelt svømning

Transkript

1 Sag 9: Forslag fra V: Opgør mod kønsopdelt svømning Vi går til sag nummer 9, forslag fra Venstre, opgør mod kønsopdelt svømning. Jeg skal se, hvem der ønsker ordet til den? Peder Udengaard, Socialdemokraterne ligger for. Værsgo. Peder Udengaard (S): Tak for det. Principielt kan man vel ikke andet end at være modstander af, at kvinder af religiøse årsager kun må benytte offentlig svømmebad, hvis der ikke er mænd tilstede. Efter vores opfattelse vil det i hvert fald være i modstrid med det demokrati, vi har opbygget. Så hvad er det egentligt for nogle argumenter, der præger debatten omkring det her forslag? Ja på den ene side så argumenteres der for, at det er skadeligt for integrationen, at kvinderne fastholdes i kvindeundertrykkende miljøer, og det er en bjørnetjeneste man gør dem med for eksempel tilbud om kønsopdelt svømning. På den anden side der argumenteres der for, at kvinderne, såfremt der ikke var mulighed for kønsopdelt svømning, vil være tvunget til at blive derhjemme og være afskåret fra kontakt til omverdenen, at de vil være afskåret muligheden for at danne netværk, der kan være med til at give dem redskaberne til at bryde ud af kvindeundertrykkende miljøer. Og det er derfor en gevinst for integrationen at have kønsopdelt svømning. Derfor burde det helt centrale spørgsmål i debatten egentligt også være, kan det sandsynliggøres, at det er en integrationsmæssig gevinst at fastholde et tilbud om kønsopdelt svømning? Kan forvaltningen sandsynliggøre det? Og med de spørgsmål der ønsker Socialdemokraterne at sende sagen til udvalgsbehandling for at blive drøftet yderligere. Tak for ordet. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Først så vil jeg godt kvittere for Socialdemokraternes, Peder Udengaards, indlæg her. Jeg er glad for, at ikke som debatten var sidste gang, det blev afsporet på, om at nogen synes, at det her det handler om, at man kunne kønsopdelt zumba, spejder og andre fritidsaktiviteter. Det er slet ikke det, det handler om. Det her det handler om for Venstre, at vi ønsker ikke nogen eksklusion, vi ønsker inklusion. Vi frygter, at når vi har kønsopdelt svømning, så kan der opstå situationer, hvor at kvinder bliver undertrykt, hvor de ikke må vise sig sammen med mænd og være i det rum, at vi alle sammen skal kunne være i. Det er det, der er visionen i det her, det er det, der har været vores forslag. Alt andet med afsporingen af forslaget i forhold til forskellige foreninger, at der nu ikke længere kan virke. Det er slet, slet ikke det, det handler om. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Ja, jeg husker vældig godt debatten fra sidste byrådsbehandling, hvordan vi, som Gert Bjerregaard næsten var på vej til igen, blev hånet på at pege på forskellige steder i byen, hvor der findes kønsopdelt eller andre former for separatistisk svømning sted for at øge ligheden. Det var selvfølgelig slet ikke det, der henvistes til, sagde forslagsstillerne, og vi har hørt det igen i dag. Forslaget er henvist alene til de steder, hvor kønsopdelingen var begrundet af religiøsitet. Og selvom vi sagde i byrådssalen sidst, at Gellerupbadets kvindesvømning ikke var startet på grund af religiøsitet, og selvom der kommer både ikke-troende kvinder og kvinder med alverdens trosretning i Gellerupbadet, og selvom de muslimske kvinder, der kommer der,

2 de grinede på tv, da de blev spurgt, om de var blevet tvunget til at svømme separatistisk af deres mænd, og derefter forklarede, at hvis mændene ville have, at de ikke skulle komme, så kunne de da bare lige prøve at stoppe dem, det var overhovedet ikke deres valg. Ja til trods for alt det, så fastholdte Venstre med flere, at det var et krav fra konservative muslimske mænd, der var årsag til kønsopdelingen. Tonedøve over for både fakta og ønskerne blandt den brede grupper af mennesker i Aarhus, der deltager i separatistisk svømning, fastholdt Venstre med flere, at det tilbud det skulle lukkes nu for ligestillingens skyld. Nu har vi så takket være MKB, Magistraten for Kultur og Borgerservice, fået indblik i, hvordan aktiviteten er startet og hvorfor den fortsætter. Det er, som vi allerede sagde under sidste behandling, for at give et tilbud til et bredt spektrum af kvinder. Det er ikke, som forslagsstillerne ellers kreativt var inde på, fordi de ikke må bade sammen med mennesker, der ikke er muslimer, det er fordi de ikke har lyst til at bade sammen med mænd, eller fordi de i hvert fald har mere lyst til at bade i et rum kun med kvinder. Og det er helt okay. Det er ikke et ønske, jeg deler, men det er fair. Det skaber et rum, hvor der plads til mere frihed for kvinderne. Det skaber muligheder, som kvinderne ikke har haft før. Ikke nødvendigvis fordi de bliver holdt hjemme af konservative og dominerende ægtemænd, men også bare fordi, det ikke er tiltalende for dem at bade sammen med mænd. Og hvis man købte Venstres kreative påstand om, at alle de kvinder, der hver lørdag fylder svømmehallen, kun er der, fordi deres besidderiske ægtefæller ikke vil lade dem bade med mænd. Jamen hvordan kan det så være en løsning at straffe kvinderne yderligere. Magistratsbehandlingen har jo vist, som vi også sagde under første behandling, at det ikke vil skabe mere ligestilling at fjerne muligheden for kvindesvømning. Det vil skabe mindre. Det vil skabe mere ulighed i sundhed, da en i forvejen underaktiv gruppe vil få fjernet en af sine muligheder for fysisk aktivitet. Det vil skubbe til en i forvejen underrepræsenteret gruppe i foreningslivet og skubbe dem længere væk fra at blive foreningsaktive. Det vil gøre en i forvejen ofte social svag gruppe vil få sværere ved at få et lige så stort udbytte af kommunens tilbud, som resten af byens borgere. Og det vil få gruppen skubbet endnu længere væk fra at deltage i samfundet og dermed gå stik imod den medborgerskabspolitik, som den ene forslagsstiller, Hans Skou, ellers har siddet som næstformand i Medborgerskabsudvalget for at få gennemført. Det er ubegribeligt og det er et skammeligt forslag. Da de to argumenter fra Venstres forslag, at det ikke må være begrundet i religion, samt at man vil skabe mere ligestilling, er forsvundet, jamen så kan jeg ikke forstå, hvorfor Venstre til stadighed bakker op om deres eget forslag. Det vil jo aktivt skabe mindre ligestilling og det er jo bevidst ikke på grund af religion. Hvis Venstre de fortsætter med at holde fast i det her forslag, så vælger Venstre i hvert fald med åbne øjne at stemme imod deres egne argumenter. Og så vil jeg, og sikkert også en del af vælgerne, da gerne høre, hvad det egentligt er, der er begrundelsen for, at Venstre så fortsat vælger at støtte det forslag, som giver mindre ligestilling, færre muligheder for marginaliserede kvinder både politisk og fritidsmæssigt, og mindre frihed til borgerne? Så er det Knud N. Mathisen, Dansk Folkeparti.

3 Knud N. Mathiesen (DF): Der er sagt rigtig meget vedrørende det her forslag, og Dansk Folkeparti de kan støtte op om forslaget. Men vi henholder os til Venstres oprindelige forslag, en opdeling af vores køn her i Danmark er ikke dansk kultur, det er heldigvis mange år siden, at sådanne foranstaltninger er ophævet i Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være vores danske regler, der skal laves om for at tilgodese en religiøs tænkning, der ligger langt fra de danske, demokratiske normer. Vi skal huske på, hvis vi giver sådanne tilladelser med kønsopdelt svømning i vores svømmehaller, så vil det jo fortsætte i al evighed. Det vil i gå i arv fra generation efter generation, og det vil være med til at styrke parallelsamfundet. Og det er jo ikke det, vi ønsker i Aarhus Kommune. Eller man kunne spørge sig selv, eller er det? Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): I slutningen af 1800tallet der gik Georg Brandes til frontalangreb på den opfattelse, der herskede i samfundet på det tidspunkt, om at sex det var urent. Jeg har en bog hjemme på min hylde, der er skrevet i 1910 af en revolutionær socialist, der hedder Christian Christense, han provokerede endnu mere end Georg Brandes med en bog, der hed Arbejderne og Børneflokken, som handlede om retten til at bruge prævention og retten til at vælge sin egen partner uden for sin egen samfundsklasse. Forfatterinden Thit Jensen hun førte i 20erne an i kvindesagskampens kamp for frit moderskab. Kvinder skulle selv have lov til at bestemme over deres egen krop, hvornår de ville være mødre, og de fleste kender nok endnu bedre historierne fra 60erne om dengang pornografien blev frigivet og dengang registeret partnerskab blev tilladt som det første sted i verden i Danmark. Den grundlæggende seksuelle frihed og frisind, den er da under pres af dele af islam, det mener jeg fuldstændig objektivt, at der findes nogle andre tilgange til seksuel frihed til en seksualmoral der bygger på frisind. Derfor der kan vi heller ikke tiltræde den her indstilling fra Kultur og Borgerservice, som vi synes bygger på, ja måske ikke bare en kulturrelativistisk tilgang, men nærmest en hyldest af den her kønsopdeling. Grunden til at vi så heller ikke kan støtte forslaget fra Venstre, det er jo, at vi som myndighed ikke kan gå ind og tjekke inde i tankerne og ikke kan gå ind og lave sindelagskontrol, hvad det er, der ligger til grund for, om det nu er, om der ligger nogle religiøse og nogle mandsdominerende strukturer bag, eller om der ligger en eller anden lyst til, at man bare går til noget, hvor børnenes udviklingstrin eller hvad det nu kan være begrundelse for, at man har alle mulige andre kønsopdelte trin. Det er simpelthen umuligt for os at bevæge os ind på. Men vi kan sende nogle helt andre politiske signaler fra en enigt byråd, og det håber jeg, at et politisk flertal så kan blive enige om i udvalgsbehandlingen. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre, og rådmand for Kultur og Borgerservice, værsgo. Rabih Azad-Ahmad (R): Jeg tror ikke, der er nogen her i byrådet, der ikke ønsker, at vores faciliteter i byen af så mange borgere som muligt. Og for mig så handler det jo sådan set også om, at faciliteterne bliver brugt til gavn for borgerne. Om det også handler om, at der er nogle af de borgere, som skulle være undertrykte, som også bruger vores faciliteter, det tror jeg måske vil være endnu skadeligt for dem, at de så ikke kommer derud, men måske bliver derhjemme. For mig handler det jo ikke om religion, det her handler om, at folk har ret til også at være, til at dyrke motion og idræt og bruge vores faciliteter til gavn for deres sundhed.

4 Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønske og behov og møder borgerne på deres præmisser, hvis det selvfølgelig er muligt. Der kan være mange årsager, som flere af ordførerne har været inde på, for hvorfor er det, at der er nogen, der ønsker at komme til aktiviteter, hvor der er kønsopdelt. Om det handler om blufærdighed, fysisk handicap, religion, eller at man foretrække nøgen sammen med andre ligestillede vedkommer os ikke som politiker, vedkommer mig i hvert fald ikke som Radikal rådmand. Jeg synes, det er vigtigt, at vi husker på, at vi er mangfoldig by, hvor der er plads til forskelligheder. Det har altid været mit indtryk, at Venstre kæmper for, at samfundet skal indrette sig efter borgerne og ikke modsat. At den enkelte borger skal have mulighed for at vælge frit, det er en frihed vi tilbyder borgerne. Og vi har fået aktiveret en masse borgere, som ellers ikke vil komme til svømning, hvis der ikke også fandtes dette her tilbud. Og som Maria Sloth fra Enhedslisten også har været inde på, da TV2 Østjylland var ude og tale med nogle af de tilfældige kvinder, der kom forbi den dag, der kunne vi også se smilebåndet, da de blev interviewet, de sagde undertrykt, altså det kan da godt være, at der er nogle af de kvinder, der kommer til svømning i kønsopdelt, de er undertrykte, men er det så ensbetydende med, at alle dem der bliver bruger af kønsopdelt svømning, at de er undertrykte? Og hvad er så alternativet? Er alternativet at vi lader dem være derhjemme sammen med deres undertrykkende, hvis det er manden derhjemme, der undertrykker dem. Jeg har ikke hørt, at der er nogle, der undertrykker nogen til at deltage i en aktivitet, om det så er kønsopdelt eller ikke kønsopdelt. Jeg har måske hørt om nogle, der ikke ville have, at deres kvinder eller hvem det nu er, døtre, ikke skulle deltage i noget, men at det skulle være. Fordi alternativet er jo sådan set også, at de mennesker skulle have lov til at undertrykke deres kvinder og lade dem, hvad hedder det, ikke deltage i den aktivitet. Venstre har også stillet nogle spørgsmål i forhold til de økonomiske konsekvenser af det her. Og det ligger sådan set også i den besvarelse, der ligger her. Jeg tænker ikke, at der er grund til egentligt at uddybe, det ligger i det notat, der ligger her. Men man kan læse her i hvert fald, at der over de sidste ti år, er der blevet brugt det, der svarer til til ophæng af gardiner samt 6000 kroner til rullegardiner ved de fire flugtdøre. Det var en engangsudgift, som blev afsat af hensyn til både de kvinder, der ønsker kønsopdelt svømning, samt naturister. Sammenlagt er der brugt omkring kroner på afdækning i Gellerupbadet gennem de seneste ti år. Og lige sådan er der også stillet spørgsmål i forhold til det, der er i Globus, fremgår af notatet, som byrådet har fået, at der er blevet anvendt det der svarer til 2400 kroner på materet glas, da fitnessrummet blev etableret i Formålet var at brugerne kunne motionere og styrketræne uden at blive kigget på. Så alt i alt er der anvendt for omkring 2400 kroner i Globus. Jeg ved godt, at det her er nogle spørgsmål, som er blevet stillet i forbindelse med sidste byrådsmøde af Venstres Bünyamin Simsek, og det er der kommet en besvarelse på. Og ellers handler diskussionen omkring værdier, som jeg er helt enig med Venstre i, at vi på ingen måde skal acceptere, at der er nogen, der undertrykker kvinder, hverken til ikke at deltage i noget eller deltage i noget der kan være begrænset. Men den værdikamp, den må vi jo tage de rette steder, i hvert fald ikke ved at afskære nogen fra nogle tilbud, der for det mindste vil gøre, at de kommer mere ud og deltager i samfundet. Det er der i svømmehallerne for eksempel, at kvinder har mulighed for at blive klogere på hinanden. Og hvis der skulle være nogen, der skulle være undertrykte, skulle være med til at stoppe det efterfølgende. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti.

5 Marc Perera Christensen (K): Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den udtalelse, der ligger fra Kultur og Borgerservice. Jeg mener, at den i bedste fald er udtryk for en lidt håbløs naivitet, og at den i værste fald er et skred imellem det åbne og frisindende samfund, som Danmark er kendetegnet ved, og ligger på den måde i dele af Thomas Medom indlæg meget på linje med ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Og vil egentligt ikke, den er røget i udvalg, trække den ret meget længere ud end at sige, at vi selv i lyset af den debat, vi har haft nu, kan konstatere to ting. En klar forståelse af hvorfor det aldrig er lykkes at samle hele byrådet i en diskussion omkring bekæmpelse af parallelsamfund, for der er stadigvæk afgrundsdybe forskel, især når man hører kulturrådmandens indlæg om, hvad det er for problemer, vi har i den her by og i det her samfund. Og det er jo netop i stort såvel som småt, at man skal tage kampen. Det er ikke nogen lille ting, at kæmpe om små detaljer, for der kan være rigtig, rigtig meget værdikamp, og rigtig meget betydning i også de små ting, som blandt andet sådan et emne, som det her er. For det afspejler jo en langt, langt dybere og mere alvorlig forskel i vores betragtning om, hvad det er for et samfund, vi skal have. Og derfor er vi også fortsat mere på linje med Venstre og det forslag, der er stillet, end den lange besparelse med et relativt lidet indhold, som ligger fra Kultur og Borgerservice. Men lad os se om udvalgsbehandlingen kan give noget værdifuldt jeg tvivler, men lad os se, hvad der sker. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Først til kulturrådmanden, som siger samfundet skal indrette sig efter borgernes ønsker. Nej, det skal samfundet ikke, hvis borgernes ønske er et samfund, som er baseret på nogle normer, som kommer fra en idelogi, som vi ikke på nogen som helst området kan ønske til det danske samfund. Nej, så skal samfundet ikke indrette sig efter borgerne, absolut ikke. Og for os i Liberal Alliance, så vil vi, og det grundlæggende er, at vi støtter stadigvæk op hundrede procent omkring Venstres forslag her. Vi kan og vil ikke tvinge skatteborgerne i Aarhus til at støtte op omkring nogle tiltag, som er funderet i en ideologi, som har sådan et kvindesyn, som det her er tilfældet. Ikke tale om. Det strider imod alt, hvad der er kæmpet for igennem rigtig, rigtig lang tid i det danske samfund. Og jeg har også læst udtalelsen fra forvaltningen, og jeg bliver faktisk endnu mere bekymret, når jeg så læser den, fordi der står jo netop om indstillingen omkring Globus 1, at den var lavet og netop for at imødekomme den kulturelle forskel, der var og der kunne afskærmes. Så jeg er da glad for, at der er byråd, der måske er ved at vågne op, for da man har truffet beslutning omkring det her i 2005, der har man åbenbart syntes, at det var en god ide at understøtte, at understøtte den her opdeling, som man direkte skriver, er baseret på, og jeg citerer, skulle huse aktiviteter målrettet lokale borgere, herunder den store gruppe af borgere med anden kulturel baggrund i Gellerup og Toveshøj. Hold da op. Hvor er jeg glad for, at vi er kommet videre end det. Hvor er jeg glad for, at byrådet er ved at vågne op. For det understreger med al tydelighed den forfejlede tilgang, der har været igennem al, alt for længe i Aarhus til det her spørgsmål. Og det er, afspejler samfundet, desværre. Vi har en gruppe, som stadig naivt prøver at forestille sig, at der er ikke nogen som helst problemer i det her, og det kører derudaf, og det løser sig nok det hele. Og så har vi en stadig større gruppe af ganske normaler familiefædre og alt muligt andet, som råber vagt i gevær, nok er nok, vi må gøre noget. Og det handler jo ikke om et angreb på muslimer eller noget andet. Nej, det handler

6 om, at vi som danskere i et dansk samfund med de værdinormer, som vi har, ikke ønsker dem tilsidesat for nogle værdier og noget kultur baseret på en ideologi, islam. Ikke tale om. Og vi vil absolut ikke påtvinge skatteborgerne i Aarhus at skulle tvinges til at betale for det ligefrem. At skulle betale for en understøttelse af sådan en idelogi. Det er jo direkte forrykt. Så vi ser frem til den videre behandling, men vores opfattelse af den her er klar, den kommer ikke til at ændre sig, og vi støtter Venstre hundrede procent i det her forslag. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Jeg synes, at vi har en fin debat, som er blevet noget mere nuanceret, men også noget mere at ramme hovedet på sømmet i forhold til debatten, vi havde inden, at sagen har været i magistraten. Om det er magistratsbehandlingen og den meget, skal vi ikke sige, svært tilgængelige anbefaling, der kom fra magistratsafdelingen, at der har gjort, at Socialdemokraterne, og jeg vil nok sige, at SF allerede sidste gang også var opmærksom på alvoren i det her. Det vil jeg endnu engang kvittere for, og jeg håber, at den her udvalgsbehandling kan bringe os videre. Fordi man kan jo isoleret sige, at det her, det er en lille ting. Men Venstre vil hver gang, at der er nogle signaler, der trækker i den forkerte retning, så vil vi bringe det op i det her råd. Det er ikke engang bare vores ret, det er også vores pligt. Til Enhedslisten, medborgerskab, det er vel at interagere mellem mennesker, folk må vel have deres religion i fred, tænker vi, men det skal ikke sætte barrierer for, hvordan vi interagerer med hinanden. Og det er vel den bredeste forståelse med medborgerskab. Så er det Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V) Nu hvor sagen er gået til udvalgsbehandling, så vil vi gerne have præciseret de udgifter, der har været på Globus 1. Der er i besparelsen henvist til, at da indretningen er sket i forbindelse med den samlede etablering, er det ikke muligt at lave en særskilt opgørelse af udgifterne til dette. Vi tænker ikke på, at det er de fundamenter og vægge, man har støbt og sådan fremdeles. Det er en del af den samlede entreprise. Men vi i det spørgsmål, vi har stillet, der er det således, at dem der kender Globus 1 ved, at den kan opdeles i midten, ligesom en hver hal kan med et hejseværk. Men ud over det så er der netop i Globus 1 etableret det samme både langs siderne og efterfølgerne også langs kontorarealerne, således at når man går ind og ud af kontorerne, så kan man ikke lave det kig ned i hallen, som vil være et naturligt kig, at man kigger på, hvem det er der spiller inde i hallen som tilskuere eller sad ved bænkene, som er lavet til, at man kan stå at kigge på hallens aktiviteter. Den er netop skærmet af på langsiden også med samme materiale. Og der vil jeg bare sige, at mig bekendt, så er det ikke en del af entreprisen, da det blev opført. Dernæst ved jeg med sikkerhed, at det kan man ikke få for 2400 kroner. Og hvis man kan det, så vil jeg gerne bestille en ordre hos rådmanden, som jeg gerne vil købe rigtig mange af, som jeg helst sikkert vil kunne afsætte til en hel anden pris, end den der er oplyst her. Så enten så er det helt fair, hvis man ikke har forstået spørgsmålet, eller har svaret på noget andet, det er reelt. Men nu hvor den går i udvalgsbehandling vil vi gerne have den økonomi frem, hvor der netop er taget hensyn til ikke den kulturelle sammensætning i området, men den religiøse sammensætning. Det kan godt være, at hallen er bygget til, at der skal tages hensyn til de kulturelle baggrund, men der skal ikke tages

7 hensyn til den religiøse baggrund af brugerne. Og der er der altså nogle udgifter, som ikke er med i den her liste, der er kommet fra rådmanden, som jeg helt sikkert ved med mit kendskab til hallen og den historik der er på hallen. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre og rådmand for Kultur og Borgerservice. Rabih Azad-Ahmad (R): Altså, vi har jo lavet alle de beregninger, der skal være, og det kan også ende med, vi kan se på det beløb, det er kommet med, at det ender med, at vi bruger flere penge på, hvad hedder det, på at lave beregninger, end på det der egentligt oprindeligt for ti år siden, eller hvor meget det nu er, det har været. I forhold til den der opdeling, der er i midten, jeg kan ikke forestille mig andet. Den skal jo nok, det var, hvorfor man i sin tid har opdelt Globus 1. Jeg går ud fra, at det må være, fordi man gerne vil have en fleksibel benyttelse af Globus 1, men den skal nok komme i forbindelse med de spørgsmål, der er blevet stillet. Der er ikke nogen her i byrådet, der kan komme og fortælle mig, at man har hørt, at der er en af de kvinder, der skulle være, der deltager i det her kønsopdelt svømning, der skulle være tvunget til at deltage i netop den del af svømning. Jeg har heller ikke hørt nogen, der ville fortælle mig, hvad er det, af dem der går ind for forslaget fra Venstre, hvad er det, man vil, hvad er alternativet? Altså, vi kan gå hen og lukke det i morgen, vi kan gå hen og sige, I har ikke ret til at benytte jer af den aktivitet. Det er jo ikke en aktivitet, som vi som kommune, men vi stiller jo rammerne for, at de kan bruge den. Hvad sker der så? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre. Har man egentlig hjulpet? Hvis nu der skulle være eventuelt nogle potentielle undertrykte kvinder, hvad har man hjulpet, hvad har man gjort? Hvad er det vi så når med det? Det kunne jeg egentligt rigtig godt tænke mig at høre. Fordi jeg vil da gerne lytte til det. Det kunne da godt være, at der er en eller to eller tre kvinder. De kvinder der i hvert fald er blevet interviewet, de har sagt, de grinte, da man spurgte dem, om det er deres mænd, der har bestemt, at de skulle komme til det. Så vidt jeg ved, så er det faktisk ikke kun kvinder med anden etnisk baggrund eller muslimske kvinder, og de kvinder der i hvert fald er blevet interviewet, de så i hvert fald, de lignede i hvert fald ikke nogle muslimske kvinder, der typisk ser meget religiøse ud, de var i hvert fald også uden tørklæde, hvis det var det, man skulle begynde at tankelæse, hvilket jeg sådan set kan høre af det, som flere byrådsmedlemmer nærmest kommer ind på. Men lad os da bare give mig et svar på, hvad er alternativet, hvis nu der skulle være potentielle undertrykte kvinder, hvis mænd ikke accepterer, at de skulle svømme nogle andre steder. Hvad er alternativet? Alternativet for mig at se, det er, at de så ikke kommer til noget aktivitet. Det synes jeg i hvert fald ikke er godt. Men til gengæld har jeg ikke noget bilag for at sige, at det er det de kommer for, at det er religiøse hensyn. Jeg ved, at der er mange kvinder, der vælger det af nogle andre årsager. Jeg var også inde på det eksempel med, at man skal lige over på den anden side af grænsen, det er jo ikke langt herfra, hvor man også bader nøgen. Det er et blufærdighedsspørgsmål. Det er der rigtig mange mennesker her i byen og i Danmark, der nok ikke vil synes om at komme ind i saunaen nøgen med begge køn. Men sådan er det. Så forskellige kan mennesker også være. Så er det Bünyamin Simsek, Venstre.

8 Bünyamin Simsek (V): Jamen de politiske uenigheder er kendt, så det vil jeg ikke bruge tid på, men altså det faktuelle kan vi vel ikke blive uenige om, når vi spørger ind til økonomien. Og blot bare for at vi ikke får et forkert svar, vi har ikke noget imod det hejs, der er lavet i midten, som man fleksibelt kan opdele hallen i to dele, så der kan spilles forskellige aktiviteter på hver side af det hejs, der er lavet. Det er der i rigtig mange af vores haller. Det giver rigtig god mening. Det spørgsmål går ud på, hvad har det kostet at lave det parallelle hejs på langsiden og bagerst mod kontorerne oppe på førstesal, hvor medarbejderne har kontorfaciliteter og mødelokaler, hvor der også er skærmet af? Hvad er økonomien bag ved det? Det vil vi bare gerne have belyst. Godt. Jeg tror, at vi er ovre i de meget, meget korte bemærkninger nu. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Det er jo utroligt. Tror den Radikale rådmand, at hvis nogen af de her kvinder, indvandrerkvinder, bliver undertrykte af deres mænd, at de vil stille sig op på kamera til TV2 Østjylland og udtale, ja jeg går kun i den her svømmehal, fordi, og kun til det her svømning, fordi min mand undertrykker mig? Prøv nu at høre, det er vanvittigt. Selvfølgelig gør de da ikke det. Hvor mange af de her kvinder stiller sig op og siger, ja jeg bliver tvunget til at have sex med min mand, fordi det må jeg ikke sige nej til? Ja, jeg bliver tvunget til at blive hjemme fra arbejdspladsen. Hvor mange af dem vil stille sig op og sige det? Selvfølgelig stiller sådan nogle kvinder sig ikke op på TV2 og siger til hele Østjylland, yes jeg bliver undertrykt af min mand og derfor går jeg kun til det her svømning. Hold nu op. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Der blev stillet et spørgsmål fra rådmanden. Jeg ved ikke, om jeg kan komme med det helt præcise svar, men en del af svaret, det er jo, i øvrigt en del af det ansvar som rådmanden har, at sikre at de mennesker, at der lever i vores kommune, at de føler sig velkomne, at de føler, at de også kan træde frem, uden at de på nogen måde skal lide under nogle former ofr undertrykkelse. Så det handler om dialog, det handler om at forklare, at i det her land der er normerne ikke som nogle af deres mænd helt tydeligt lægger for dagen. Jeg siger ikke, at alle at der går til kønsopdelt svømning er med på den vogn. Jeg kan blot konstatere, at det her det er et skridt i den forkerte retning. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkepart. Jeg har Maria Sloth på talerlisten og derudover så er den lukket. Værsgo. Knud N. Mathiesen (DF): Jeg skal gøre det meget kort. Jeg kan bare konstatere, hver eneste gang vi har en snak om det her, så vil rådmanden for Kultur og Borgerservice forsvare det med næb og klør. Og jeg hører ordføreren fra Liberal Alliance, Lars Boje Mathiesen, det han nævner, så bliver vi bare nødt til at erkende, at det er jo sådan tingene hænger sammen. Jeg vil kun komme med en bemærkning. Dengang TV lavede moskeer bag sløret,

9 der væltede, der væltede skeletterne ud af skabene, så det gjorde en ting. Og derfor man behøver vel ikke faktisk at sige mere. Det her det bliver vi nødt til at skal have gjort noget ved. Så er det rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Jeg er nødt til at understrege igen, det er altså ikke en aktivitet som kommunen har, det er altså foreninger, der kommer og benytter sig af faciliteter. Det er fint, hvis man mener, at de her kvinder, de skulle være undertrykte. Altså hvis jeg var en af de kvinder, så ville jeg da bestemt føle mig hånt over den måde, man stigmatiserer og ligger de her kvinder nogle ting, som ikke nødvendigvis er. Men sådan er det. I forhold til de spørgsmål, som er kommet fra Venstre og Bünyamin, vi besvarer de spørgsmål, der kommer. De besvarelser der er kommet, det var jo på de spørgsmål, der var rettet til afdeling i sin tid. Der er jo så mange indretninger i den her store bygning, og jo fint, jo mere specifikt man ønsker besvarelsen på nogle af de indretninger, det vil vi gerne levere. Men jeg vil også gerne bede om, altså hvis det er muligt, at man lige sender nogle spørgsmål på, hvad er det for indretninger. Fordi hvis det er ud fra religiøse, det har vi nemlig ikke noget, der er. Men hvis der er nogle konkrete indretninger, som Bünyamin, der jo kender stedet, det vil vi gerne have, så vi kan levere endnu mere specifikt. Det er i hvert fald vigtigt for os at vide, hvad er det for nogle bestemte indretninger, man ønsker at have belyst. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Det er dejligt at høre Gert Bjerregaard indrømme, at det ikke er alle kvinder, der benytter sig af de her tilbud, som er undertrykte af deres mænd. Men det er alle kvinder, der benytter sig af de her tilbud, som Gert Bjerregaard vil fratage muligheden for at deltage i den type svømning med det her forslag. Godt. Sagen er sendt til behandling i udvalget. Jeg er ret overbevist om, at det spørgsmål der blev stillet, i hvert fald efter min opfattelse, var så tilstrækkeligt præcist, at det bør man kunne udlede, om ikke andet så fra båndskriften, og få besvaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen.