Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Transkript

1 Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt andet de nye og genvalgte kommunalpolitikeres politiske ønsker og prioriteringer inden for offentlig-privat samarbejde. 958 kommunalpolitikere har deltaget i undersøgelsen, svarende til 39 % af samtlige landets kommunalpolitikere. Positivt flertal for frit valg af velfærdsydelser Kommunalpolitikerne er overvejende positive over for frit valg af velfærdsydelser: 53 pct. er positive, mens 23 % er negative. Hvad er din generelle holdning til frit valg af velfærdsydelser? Meget positiv 24% Positiv 29% Hverken positiv eller negativ 23% Negativ 19% Meget negativ 4% Ved ikke 1% Note: n= 952 De kommunalpolitikere, som arbejder i den offentlige sektor, er noget mindre positive over for frit valg af velfærdsydelser og dermed over for private leverandører end de privatansatte, jf. tabellen herunder. LBU Side 1/8 Dato: 18. februar 2010

2 Holding til frit valg, fordelt på sektor Offentlig ansat Privat ansat Andet 1 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct % % % Note: Tabellen viser kun den andel, der har svaret "Meget positiv eller Positiv. Derudover er der meget store forskelle på holdningen blandt de forskellige partier. Blandt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er et stort flertal positive over for frit valg, mens det blandt Socialdemokraterne og SF gælder under hver femte. Holdningen til frit valg er således primært ideologisk betinget. Holdning til frit valg, fordelt på parti Socialdemok raterne Konservative SF Dansk Folkeparti Venstre Antal Pct. Antal Pct. Antal. Pct. Antal Pct. Antal Pct % 95 81% 17 13% 50 73% % Note: Tabellen viser kun den andel, der har svaret Meget positiv eller Positiv. Pga. få respon inden for de øvrige partier, viser tabellen udelukkende resultater for liste A, C, F, O og V. Positivt flertal for private leverandører bortset fra til skoler og ældrepleje Kommunalpolitikerne er mest positive over for at bruge private leverandører på såkaldt hårde områder, såsom renovation, vedligeholdelse af bygninger, veje og parker, IT-opgaver, analysefunktioner og kantinedrift. Det bemærkes, at eftersom mange har svaret hverken/eller, er der reelt få (6-12 pct.), som er decideret negativt indstillede over for private leverandører på disse områder. Kommunalpolitikerne er omvendt mindst positive over for at bruge private leverandører på bløde områder, såsom uddannelse og skole, kultur og fritid, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner, ældrepleje og sundhedsydelser. Der ses dog et positivt flertal for private leverandører på alle områder, på nær uddannelse og skole samt ældrepleje. 1 Andet dækker blandt andet over selvstændige erhvervsdrivende. 2

3 Hvordan er din holdning til, at private leverandører løser opgaver på følgende områder? Renovation (dvs. indsamling og behandling af affald) 75% 18% 7% Drift og vedligeholdelse af offentlige bygninger 62% 27% 10% Vej- og parkvedligeholdelse 62% 26% 11% IT-opgaver (f.eks. programmering, datahåndtering, hjemmesider etc.) 60% 32% 8% Analysefunktioner, brugerundersøgelser m.v. 59% 34% 6% Kantinedrift (forberedelse og udbud af mad og drikke på offentlige institutioner) 58% 29% 12% Trafik, teknik og miljø 48% 32% 19% Administration og ledelse (fx kontor og regnskabsfunktioner, telefonpasning m.v.) 46% 18% Sundhedsydelser 39% 26% 34% Ældrepleje 38% 21% 40% Daginstitutioner (børnehaver mv.) 38% 25% 37% Beskæftigelsesindsats (aktivering) Kultur og fritid 37% 32% 33% 43% 30% 24% Positiv Hverken positiv eller negativ Uddannelse og skole 31% 28% 41% Negativ Note: Figuren viser ikke svar i kategorien "Ved ikke" n= ml. 942 og 950 for hvert punkt. Til sammenligning viser en tilsvarende undersøgelse om offentlig-privat samarbejde, som Capacent har foretaget blandt befolkningen på vegne af Dansk Erhverv, i store træk samme holdningsmønster. Det gælder både andelen af respon, der er positive over for private leverandører på de forskellige områder, og deres prioritering af områderne. Den største holdningsforskel mellem de to grupper gælder renovation, hvor kommunalpolitikerne er markant mere positive over for private leverandører end befolkningen (75 pct. af kommunalpolitikerne er positive over for blot 54 pct. af befolkningen). 2 Flere opgaver løses internt efter kommunalreform Kommunesammenlægningen, der trådte i kraft 1. januar 2007, har ifølge flertallet af kommunalpolitikerne betydet, at flere opgaver løses internt i kommunen, eller at der ikke er sket nogen ændring. Blot 18 pct. oplever, at flere opgaver nu løses af private leverandører. Der er således netto tale om, at 20 procentpoint af kommunalpolitikerne oplever, at flere opgaver løses internt. 3 Det bemærkes, at ingen ændring kan dække over, at kommunen ikke er blevet sammenlagt. 2 Capacent for Dansk Erhverv: Befolkningsundersøgelse om offentlig-privat samspil interview blandt befolkningen 18 år+, september Nettotallet er beregnet som andelen, der har svaret at flere løses internt, fratrukket andelen der har svaret, at flere løses eksternt. 3

4 Hvad har kommunesammenlægningen efter din opfattelse betydet for opgaveløsningen i kommunen? Flere opgaver løses nu internt i kommunen 38% Flere opgaver løses nu af private leverandører 18% Ingen ændring Ved ikke 9% Note: n= 954 Udlicitering og partnerskaber er de foretrukne samarbejdsformer Blandt forskellige samarbejdsformer med det private erhvervsliv foretrækker kommunalpolitikerne udlicitering/udbud og partnerskaber, jf. nedenstående figur. Blot hver tredje foretrækker frit valg, og mindre end hver femte foretrækker afknopning, forstået som at en offentlig enhed overtages af medarbejderne og fortsætter som privat enhed. Hvis kommunen skal samarbejde mere med det private erhvervsliv, hvilke samarbejdsformer foretrækker du? Udlicitering/udbud Partnerskaber (f.eks. fælles virksomheder) 58% 63% Frit valg 33% Afknopning (offentlig enhed der overtages af medarbejderne og fortsætter som privat leverandør) 17% Andet Ved ikke 3% 5% Note: Det har været muligt at afgive flere svar. n= 947 Ideologisk modstand er ud af fire nævnte den største barriere for OPS Figuren herunder belyser kommunalpolitikernes vurdering af, i hvilken grad forskellige forhold udgør en barriere for yderligere inddragelse af private leverandører. Det bemærkes, at listen over barrierer ikke er udtømmende. Der er eksempelvis ikke spurgt til pris og kvalitet. Seks ud af 10 kommunalpolitikere vurderer, at ideologisk modstand mod at bruge private leverandører i høj eller nogen grad udgør en barriere. At hele 27 pct. i høj grad anser ideologi for en barriere betyder, at dette forhold betragtes som den største barriere ud af de fire nævnte. Også administrativt besvær og manglende erfaring betragter godt 60 pct. i høj eller nogen grad som en barriere. 4

5 I hvilken grad vurderer du, at følgende udgør barrierer for yderligere inddragelse af og samarbejde med private leverandører i din kommune? Ideologisk modstand mod brug af private leverandører 27% 23% Administrativt besvær forbundet med samarbejdet 19% 44% 23% Manglende erfaringer med offentlig-privat samarbejde 18% 41% 23% Svært at få kontakt til relevante private leverandører 8% 41% 27% 11 Note: Figuren viser ikke svar i kategorien "Ved ikke" n= ml. 943 og 951 for hvert punkt. De privatansatte kommunalpolitikere er mere tilbøjelige end de offentligt ansatte til at mene, at ideologisk modstand over for private leverandører er en barriere. Syn på ideologisk modstand som barriere, fordelt på sektor Offentlig ansat Privat ansat Andet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ideologisk modstand 62 19% % 81 30% Note: Tabellen viser kun den andel, der har svaret "I høj grad. Derudover opfattes barriererne også forskellige blandt de respektive partier. Kommunalpolitikere fra Venstre lægger vægt på, at manglende erfaring er en barriere. Sammen med Konservative og Dansk Folkeparti tillægger Venstre også ideologisk modstand større betydning end de øvrige kommunalpolitikere. Omvendt lægger SF-politikerne mere vægt på administrativt besvær. Syn på forskellige barrierer, fordelt på parti Socialdemok raterne Konservative SF Dansk Folkeparti Venstre Antal Pct. Antal Pct. Antal. Pct. Antal Pct. Antal Pct. Manglende erfaring 32 11% 20 19% 15 12% 11 17% 81 29% Ideologisk modstand 29 10% 35 34% 27 21% % Administrativt besvær 59 20% 12 12% 38 30% 8 12% 49 17% Note: Tabellen viser kun den andel, der har svaret I høj grad. Pga. få respon inden for de øvrige partier, viser tabellen udelukkende resultater for liste A, C, F, O og V. 5

6 Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført via internettet i perioden februar Det har via kommunerne været muligt at finde mailadresser på ud af i alt kommunalpolitikere. Undersøgelsen er derfor udsendt til disse personer, svarende til mere end 98 pct. af samtlige kommunalpolitikere. I alt 958 personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 39 pct. ud af samtlige landets kommunalpolitikere. Resultaterne er, hvor det skønnes relevant, analyseret for sammenhænge med alder, sektor, parti og region. Samtlige kommuner er repræsenteret i undersøgelsen med mellem 1 og 20 respon. Tabellen herunder viser henholdsvis totalpopulationens (samtlige landets kommunalpolitikere) og responnes fordeling på partier inden for hver af de fem regioner. På dette grundlag kan man foretage en vurdering af undersøgelsens repræsentativitet på disse parametre. Fordelingerne er testet for signifikans ud fra et signifikansniveau på 95 procent. Resultatet af testen er, at undersøgelsen er repræsentativ med to undtagelser: I Region Hovedstaden er Enhedslisten lettere underrepræsenteret, og i Region Syddanmark er Venstre lettere overrepræsenteret. Der er dog tale om meget små afvigelser, der ikke hindrer en generalisering ud fra resultaterne. Fordeling af hhv. totalpopulation og respon på partier inden for de fem regioner (procent) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Totalpopu lation Totalpop ulation Totalpop ulation Totalpop ulation Totalpop ulation A 33 % 31 % 31 % 30 % 32 % 30 % 32 % 31 % 35 % 34 % B 3 % 2 % 2 % 2 % 1 % 1 % 2 % 1 % 2 % 1 % C 17 % 18 % 8 % 10 % 9 % 8 % 7 % 7 % 9 % 12 % F 16 % 15 % 16 % 19 % 13 % 11 % 12 % 12 % 10 % 9 % K 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 0 % 0 % O 8 % 8 % 10 % 9 % 8 % 5 % 6 % 8 % 6 % 6 % V 17 % 20 % 29 % 24 % 32 % 38 % 36 % 35 % 33 % 31 % Y 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Ø 2 % 0 % 0 % 5 % 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % Andet 4 % 6 % 4 % 9 % 6 % 6 % 3 % 4 % 5 % 6 % Note: Kategorien Andet dækker over borger-/ lokallister samt løsgængere. 6

7 De følgende fire figurer viser samtlige respons fordeling på parti, sektor, alder og region. Af figurerne fremgår det at: - Over 60 pct. af responne er over 50 år. - ne fordeler sig jævnt på de fem regioner, dog med noget færre i Region Nordjylland. - Over 60 pct. af responne er opstillet for Socialdemokraterne og Venstre. - Der er nogenlunde lige mange offentligt og privat ansatte repræsenteret i undersøgelsen. Alder år 4% år 11% år 24% år 60 år eller derover 26% Note: n= 952 Region Region Hovedstaden 22% Region Sjælland 20% Region Syddanmark 24% Region Midtjylland 21% Region Nordjylland 11% Note: n= 947 7

8 Parti A - Socialdemokraterne 31% B - Det Radikale Venstre 1% C - Det Konservative Folkeparti F - Socialistisk Folkeparti 11% 13% K - Kristendemokraterne 0% O - Dansk Folkeparti 7% V - Venstre 30% Y - Liberal Alliance Ø - Enhedslisten 0% 0% Borgerliste/lokalliste 4% Andet 1% Note: n= 955 Er du offentligt eller privat ansat? Offentligt ansat Privat ansat 37% Andet 28% Note: n= 946 Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os, og vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, af fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem. 8