Implementering af strategi i Køges skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af strategi i Køges skoler"

Transkript

1 - Implementering af strategi i Køges skoler CBS Executive Sommerskole Skolechef Søren Thorborg, Køge Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Oplæggets indhold - Præsentation - Situationen Nationalt set - Status i Køge - Selve arbejdet med reformen og strategien - Kompetenceudvikling - Overvejelser - Afbrudt af jeres spørgsmål OG opgaver til jer 1

2 Hvad vil jeg gerne opnå i dag - Give jer et indtryk af, hvordan strategisk ledelse praktiseres i et kommunalt skolevæsen. - Sætte praksis og konkret proces på noget af det teori, I arbejder med. - Give jer et indtryk af de overvejelser, dilemmaer og løsninger der har været i denne proces. - Være i dialog og indkredse lighedspunkter og forskelle mellem ledelse i den offentlige og private sektor. Præsentation Søren Thorborg - Skolechef i Køge siden Skolechef i hhv. Hvidovre og Distr. Nørrebro, Kbh. - Skoleleder på Utterslev Skole - Udviklingskonsulent i Kbh. Kom. - Udviklingskonsulent i eget firma - Seminarielærer - Folkeskolelærer 2

3 Præsentation Søren Thorborg Uddannelser: - Læreruddannelse (KDAS) - Exam.pæd. i naturfag (DPU) - Konsulentuddannelse (Praxis) - School-based Evaluation (Pädagogisches Inst., Wien) - Diplom i Skoleledelse (UCC) - Master i offentlig Ledelse, MPG, (CBS) BUF i Køge Dagtilbud Institutioner Dagpleje Pladsanvisning Direktør Skoler og SFO B&U Rådgivn. Sekretariat Økonomi Skoler + SFO PPR SSP Familiecenter Sundhedspleje Børne-tandpl. Behandlingshjem 3

4 Situationen nationalt set Folkeskolereformen Folkeskolereformen To dagsordner - Lærernes tjenestetidsregler - Overenskomstforhandlinger - Lockout - Lov 409 ( ) - Folkeskolereform - Folkeskolens indhold og organisering - Inspireret af Canada og Ny Nordisk Skole - Vedtaget Har ikke noget med hinanden at gøre og alligevel.. 4

5 Reformens tre overordnede mål 1. Alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. 3. Respekt for professionel viden og praksis. Reformens fire konkrete delmål 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal blive mindre år for år. 4. Elevernes trivsel skal øges. 5

6 Forandringer 1. Endnu mere fokus på læring og resultater 2. Endnu mere fokus på det vi ved, der virker 3. Mere feedback på elevernes læring Usikkerhed og dialog Fodboldbanen uden streger Vi skal lave nye streger Vi skal passe på lærerne og udfordre Dialog dialog dialog Vi skal ikke bare lave nye streger Vi skal også bevare fleksibiliteten Men vi skal opbygge tillid og tryghed 6

7 OPGAVE: Tegn et hus - I skal alle sammen lynhurtigt tegne et hus. Bare en hurtig tegning, som et barn i 1. klasse ville tegne det Byt tegning med sidemanden Point for tegningerne - Hvis der er en skorsten: 2 point - Er der græs eller blomster 3 point - Hvis døren er i midten: 4 point - Hvis døren er i siden: 3 point - Hvis der er mere end to vinduer: 4 point Hvad skal vi bruge dette til? 7

8 I kendte ikke målet! - I vidste ikke, hvad målet var. - I vidste ikke, hvad I ville blive bedømt på. - Derfor lavede I opgaven uden at vide, hvad jeg forventede af jer. - At vide hvad målet er og hvad man bliver bedømt på er én af tankerne i folkeskolereformen. Nye rammer for skoledagen - Længere og mere varieret skoledag - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Den åbne skole - Flere faggrupper bidrager til at løfte eleverne 8

9 Dilemma / paradoks? Konkrete og synlige elementer: - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Den åbne skole - Længere skoledage Grundlæggende og mere usynlige elementer - Læringsmålsbaseret undervisning - Elevcentreret ledelse - Kompetenceudvikling - Systematisk evaluering - Feedback-kultur Parentes: Dilemma / paradoks? - Organisatoriske modsætninger behandles ofte som dilemmaer: enten/eller-valg. - Problemstillinger kunne med fordel håndteres fra et både/og perspektiv. - Dilemmaer afslører sig som paradokser, når en længere tidshorisont viser, at ethvert valg mellem A eller B er midlertidig. På et dybere plan er de forbundne. 9

10 Eksempel: Dobbelt-trekant-modellen Aktører Ledelse Effektivitet og efficiens Innovation og kreativitet Teamet edelse Systematisk struktur Løst koblet system = Teknisk-rationel = Eksplorativ Teknisk-rationel og eksplorativ En hierarkisk, cirkulærestyret organisation, der kræver efficiens og entydighed i sagsbehandling og beslutningsprocesser. Værdibaseret ledelse og som betragter den innovative decentralisering og pædagogisk råderum som et afgørende aktiv i hverdagen og videreudvikling af organisationen, dens struktur og indhold i ydelserne. 10

11 Paradigmeskift Paradigmeskift på tre områder - Læringsparadigmet - Evidensparadigmet - Inklusionsparadigmet 11

12 Paradigmeskift Læringsparadigmet - Ændre fokus fra hvad, vi skal lave til hvad vi skal lære. - Have mere fokus på resultater og mindre på aktiviteter og intentioner. - Lave konkrete læringsmål - Løfte alle elever. Paradigmeskift Evidensparadigmet - Bygge på hvad vi ved, der virker. Ikke hvad vi tror, der virker - Pilot og kirurg med mavefornemmelse? - Inddrage forskning og undersøgelser - Være systematisk og konkret i egen erfaringsopsamling 12

13 Paradigmeskift Inklusionsparadigmet - To ens børn. Den inkluderede får et andet liv. - Lærerne skal være klædt på - Mange inklusionsmidler er sendt ud - Uddannelser og støttende struktur. Viden! - Reflekteret, dynamisk og nytænkende Indre og ydre styring Indre styring: - Efteruddannelse - Mindsæt-ændringer - Sence-giving! Sence-making Ydre styring: - Kvalitetsrapport, dialog og opfølgning - Økonomisk incitament - Ledelseshierarki 13

14 Indre og ydre styring I Ontario siger man: Support, support, support, pressure! Ontario-regionen i Canada har vakt international opmærksomhed ved at etablere en udvikling fra at være et dårligt fungerende system med ringe resultater til at være blandt verdens bedste. 14

15 Status i Køge - Dygtige, men ret autonome skoleledere - Min forgænger havde været syg i 9 mdr. - FSR trådte i kraft 6 mdr. efter min tiltræden - Afklaring og planlægning var bagefter - Der var aftalt en række principper for Køges skoler og andre politikker. - Skolelederne var lidt i vildrede. Tid til afklaring og planlægning Vi har brug for nogle heldagsmøder! Nej, nej! Vi skal være på skolerne og tage tingene i opløbet!! Vi må holde nogen weekend-seminarer! Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien. 15

16 Tid til afklaring og planlægning Vi har brug for nogle heldagsmøder! Nej, nej! Vi skal være på skolerne og tage tingene i opløbet!! Vi må holde nogen weekend-seminarer! Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien. Pizza-møde Løsningen Pizzamøder - Én gang hver måned. Kl Alle skoleledere deltager (mellemledere af og til) - Stramt struktureret, klare spilleregler - Klar målsætning - Evaluering og justering - Midtvejs i mødet spises pizza ". - Alle kommer hjem til lidt af aftenen. 16

17 Ydre rammer for pizzamøder 1. del: Forvaltningen formidler de nyeste nationale og kommunale beslutninger. (Spørgsmål. Ikke dialog.) 2. del: Fodslaw. Spørgsmål, som ligger i ledernes ledelsesrum, men som det ville være fornuftigt at gøre nogenlunde ens. 3. del: Videndeling i grupper. Udveksling af modeller, regneark, politiker m.v. i stramt styrede processer. Nogen gange forberedte oplæg. Indre rammer for pizzamøder - Åbenhed, ærlighed og tillid også med det, der er svært. - Dette er ikke positionering og blær. - De dygtigste ledere har Tvivlens nådegave. - Janteloven er død. Hvis man har noget godt at præsentere, skal man droppe blufærdigheden og dele det. 17

18 Pizzamøder en stor succes - Efter første møde var der krav om flere. - Har været gennemført i 1½ år. Ny form nu. - Tidspunktet var godt mellem arbejde og familie. - Flere skoleledere siger, at de i løbet af processen begyndte at tale meget mere med kollegerne og dele problemer og gode løsninger. - En praktisk foreteelse OG en kultur-udvikling. - Der har været meget intense øjeblikke En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen Ledelse Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd. Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd. Medarbejdere 18

19 En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd. Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd. Ledelse Klart råderum og klare spilleregler. Alle ved, hvilket af de tre rum en proces befinder sig i! Medarbejdere Variation - Der kan være stor forskel på, hvor grænserne mellem de tre rum er i forskellige organisationer, med de er der altid. 19

20 To opgaver med side-makkeren 1.Pizza-møder: - Har du eksempler på, hvor ydre og indre rammer har spillet godt sammen? 2. Rød-gul-grøn: - Er du selv klar i din udmelding på, hvilket rum et mødepunkt eller en proces befinder sig i? - Har du eksempler på, at uklarhed i dette, har givet problemer? Spørgsmål.???? 20

21 Selve arbejdet med reformen I vekselvirkning med pizza-møderne udviklede forvaltningen en strategi og prioritering af den meget komplekse og omfattende system af nationale, kommunale og lokale krav. Vi vekselvirkede også med en gruppe på fire meget forskellige skoleledere, som crashtestestede og gav modspil til forvaltningens udspil. Kvaliteten blev løftet. Ting blev forudset. Budskabet blev formidlet også af flere. Der var løbende politisk kontakt. Man kan ikke spise en elefant i ét stykke Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 21

22 Man må dele den op! Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet Folkeskolereformen er også en stor mundfuld - Det var et MEGET STORT forandringsarbejde - Organisatorisk - Pædagogisk - Ledelsesmæssigt - Mentalt - Rammerne er åbne for åbne? - Det giver stor forskellighed på skolerne for stor? Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 22

23 Vi havde brug for en tydelig, fælles ramme med plads til lokal udmøntning Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet Samler og operationaliserer mål og lovgivning # 3 nationale mål # 10 kommunale mål # 3 andre kommunale vedtagelser - Principper for skoledagen - En styrket udskoling med lokalt præg - Principper for udviklingen af den åbne skole # Ny folkeskolelov + bekendtgørelser # Nye Fælles Mål for alle fagene + tværgående emner Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 23

24 Opdeling og samling - Alle politikker, mål og krav blev klippet i småstykker og delt op i bunker efter tema. - Alt om et tema var således samlet i én oversigt. - Først havde vi 28 teamet!!! - Det reducerede vi til 16. De 16 temaer (skåret ned fra 28) Målstyret undervisning og klasseledelse Styrkelse af naturfagene Trivsel og livskompetencer Børne- og Unge forvaltningen Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Motion, sundhed og bevægelse Innovation og entreprenørskab Fysiske læringsmiljøer Brobygning ind i skolen og mellem faserne Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde og elevinddragelse Den åbne skole En spændende og varieret skoledag Elevcentreret ledelse Skoleområdet Medarbejder trivsel og elevtrivsel Teamsamarbejde: indhold og organisering Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne 24

25 Inden for hvert tema: # Implementeringsperiodens start, slut og milepæle $ Samlet implementeringsperiode = # Fælles resultatmål # Fælles kvalitative og kvantitative slutmål # Skolernes råderum inden for den fælles ramme # Andre forventninger og kvalitetskrav # Opfølgning og indsatser fra forvaltningen -forvaltningen -afdeling Den nødvendige prioritering De 3 nationale mål De 10 kommunale mål Læringsparadigmet Inklusionsparadigmet Evidensparadigmet A B C D Politiske beslutninger Børne- og Unge forvaltningen Pres fra forældre, elever m.m. Akutte behov på skolerne Skoleområdet 25

26 Nu og på længere sigt - Alt skal på plads og implementeres fra dag eet. Så alt er sæt i gang og fungerer. - Men ikke alt kan vi gå i dybden med. Den grundigere satsning tager vi de kommende år. Dilemma (som sagt): Synlige, konkrete ting %! grundlæggende ting De 16 temaer A Målstyret undervisning og klasseledelse B Styrkelse af naturfagene Trivsel og livskompetencer C Børne- og Unge forvaltningen Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Motion, sundhed og bevægelse Innovation og entreprenørskab Fysiske læringsmiljøer Brobygning ind i skolen og mellem faserne Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde og elevinddragelse Den åbne skole En spændende og varieret skoledag Elevcentreret ledelse Medarbejder trivsel og elevtrivsel Teamsamarbejde: indhold og organisering Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne Skoleområdet 26

27 Strategi for implementering - Strategien har været i proces med skolelederne - Endelig udgave i høring - Vedtaget politisk - Danner grundlag for skolernes arbejde - Udgangspunkt for udviklingsplaner - Udgangspunkt for evaluering - Udgangspunkt for udviklingssamtaler Proces - opsummering 27

28 Proces og politiske input Politisk input To opgaver med side-makkeren - Hvordan håndterer du, når der skal vælges mellem de grundlæggende, lange træk og de synlige, hurtigere resultater? - Hvordan håndterer du udefrakommende krav, der ikke løser de grundlæggende spørgsmål, der er svære af kommunikere bredt? 28

29 Spørgsmål.???? Kompetenceudvikling - Lederseminar sept. 2014: - Målstyret læring - Ledelse af implementering af læringsmål - Lærere efterår Målstyret læring generelt - Fagspecifikt - Projekt med Ministeriets konsulenter - 5 skoler - Pizza-møder med videndeling og oplæg - Videndeling leder-leder er en kultur 29

30 Modstand Det ved vi godt. Det har vi altid gjort. Det er alt for omfattende til at overskue. Både fra ledere og lærere. Don t tell me. Show me! Joharis vindue (genopfriskning af en gammel kending) Bevidst Kompetent Det virker, og vi ved hvorfor Bevidst Inkompetent Det virker ikke, og vi ved det godt. Ubevidst Kompetent Det virker, men vi ved ikke hvorfor Ubevidst inkompetent Det ikke virker, men vi ved det ikke. 30

31 Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent 31

32 Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent Overvejelser - 32

33 Skolechefens visioner: I kendte ikke målet Faglig udvikling for alle. - I vidste ikke, Kultur hvad af engageret målet var og systematisk - I vidste ikke, hvad udvikling I ville af didaktikken. blive bedømt på. Klare forventninger og feedback. Dialog og medarbejdertrivsel. - Derfor lavede I opgaven Understøttelse uden og krav. at vide, hvad jeg forventede af jer. - Når I som lærer giver Børneperspektivet: en opgave, skal eleverne vide hvad målet Give er børn og og hvad unge grundlaget de bliver bedømt på! for et godt liv. - Det er én af tankerne i folkeskolereformen... Gå foran selv. Spis din egen medicin 33

34 Alle led Principper og politikker skal føres ud i alle led f.eks.: - Lærerne skal stille klare mål for eleverne, følge op og give feedback. - Lederne skal stille klare mål for lærerne, følge op og give feedback. - Chefen skal stille klare mål for lederne, følge op og give feedback. Pipeline-tænkning Chef: Opfølgning Leder: Opfølgning Lærer: Opfølgning 34

35 Mål og forventninger - Husk tegne-øvelsen fra tidligere - Tydelige forventninger Børneperspektivet Strategier og evaluering og uden børneperspektivet er værdiløs! Viviane Robinson University of Auckland 35

36 Robinsons forskning siger. Robinsons forskning siger. Men der er stof til en hel dag!.. så vi runder af nu. 36

37 Fokus The main focus is to keep the main focus the main focus Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening. 37

38 Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening. Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til trivsel og læring for børn og unge. 38

39 Fokus på kerneopgaven Det hele går ud på at børn og unge skal have de bedste chancer! Spørgsmål sidste runde.???? 39

40 TAK for i dag! 40

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolereformen i Greve

Skolereformen i Greve Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26.

Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26. Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen Møde i Folkeskolereformudvalget den 26. februar 2015 Hvad fylder nu Prram for gennemførsel af folkeskolereform (syv søjler):

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere