Implementering af strategi i Køges skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af strategi i Køges skoler"

Transkript

1 - Implementering af strategi i Køges skoler CBS Executive Sommerskole Skolechef Søren Thorborg, Køge Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Oplæggets indhold - Præsentation - Situationen Nationalt set - Status i Køge - Selve arbejdet med reformen og strategien - Kompetenceudvikling - Overvejelser - Afbrudt af jeres spørgsmål OG opgaver til jer 1

2 Hvad vil jeg gerne opnå i dag - Give jer et indtryk af, hvordan strategisk ledelse praktiseres i et kommunalt skolevæsen. - Sætte praksis og konkret proces på noget af det teori, I arbejder med. - Give jer et indtryk af de overvejelser, dilemmaer og løsninger der har været i denne proces. - Være i dialog og indkredse lighedspunkter og forskelle mellem ledelse i den offentlige og private sektor. Præsentation Søren Thorborg - Skolechef i Køge siden Skolechef i hhv. Hvidovre og Distr. Nørrebro, Kbh. - Skoleleder på Utterslev Skole - Udviklingskonsulent i Kbh. Kom. - Udviklingskonsulent i eget firma - Seminarielærer - Folkeskolelærer 2

3 Præsentation Søren Thorborg Uddannelser: - Læreruddannelse (KDAS) - Exam.pæd. i naturfag (DPU) - Konsulentuddannelse (Praxis) - School-based Evaluation (Pädagogisches Inst., Wien) - Diplom i Skoleledelse (UCC) - Master i offentlig Ledelse, MPG, (CBS) BUF i Køge Dagtilbud Institutioner Dagpleje Pladsanvisning Direktør Skoler og SFO B&U Rådgivn. Sekretariat Økonomi Skoler + SFO PPR SSP Familiecenter Sundhedspleje Børne-tandpl. Behandlingshjem 3

4 Situationen nationalt set Folkeskolereformen Folkeskolereformen To dagsordner - Lærernes tjenestetidsregler - Overenskomstforhandlinger - Lockout - Lov 409 ( ) - Folkeskolereform - Folkeskolens indhold og organisering - Inspireret af Canada og Ny Nordisk Skole - Vedtaget Har ikke noget med hinanden at gøre og alligevel.. 4

5 Reformens tre overordnede mål 1. Alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. 3. Respekt for professionel viden og praksis. Reformens fire konkrete delmål 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal blive mindre år for år. 4. Elevernes trivsel skal øges. 5

6 Forandringer 1. Endnu mere fokus på læring og resultater 2. Endnu mere fokus på det vi ved, der virker 3. Mere feedback på elevernes læring Usikkerhed og dialog Fodboldbanen uden streger Vi skal lave nye streger Vi skal passe på lærerne og udfordre Dialog dialog dialog Vi skal ikke bare lave nye streger Vi skal også bevare fleksibiliteten Men vi skal opbygge tillid og tryghed 6

7 OPGAVE: Tegn et hus - I skal alle sammen lynhurtigt tegne et hus. Bare en hurtig tegning, som et barn i 1. klasse ville tegne det Byt tegning med sidemanden Point for tegningerne - Hvis der er en skorsten: 2 point - Er der græs eller blomster 3 point - Hvis døren er i midten: 4 point - Hvis døren er i siden: 3 point - Hvis der er mere end to vinduer: 4 point Hvad skal vi bruge dette til? 7

8 I kendte ikke målet! - I vidste ikke, hvad målet var. - I vidste ikke, hvad I ville blive bedømt på. - Derfor lavede I opgaven uden at vide, hvad jeg forventede af jer. - At vide hvad målet er og hvad man bliver bedømt på er én af tankerne i folkeskolereformen. Nye rammer for skoledagen - Længere og mere varieret skoledag - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Den åbne skole - Flere faggrupper bidrager til at løfte eleverne 8

9 Dilemma / paradoks? Konkrete og synlige elementer: - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Den åbne skole - Længere skoledage Grundlæggende og mere usynlige elementer - Læringsmålsbaseret undervisning - Elevcentreret ledelse - Kompetenceudvikling - Systematisk evaluering - Feedback-kultur Parentes: Dilemma / paradoks? - Organisatoriske modsætninger behandles ofte som dilemmaer: enten/eller-valg. - Problemstillinger kunne med fordel håndteres fra et både/og perspektiv. - Dilemmaer afslører sig som paradokser, når en længere tidshorisont viser, at ethvert valg mellem A eller B er midlertidig. På et dybere plan er de forbundne. 9

10 Eksempel: Dobbelt-trekant-modellen Aktører Ledelse Effektivitet og efficiens Innovation og kreativitet Teamet edelse Systematisk struktur Løst koblet system = Teknisk-rationel = Eksplorativ Teknisk-rationel og eksplorativ En hierarkisk, cirkulærestyret organisation, der kræver efficiens og entydighed i sagsbehandling og beslutningsprocesser. Værdibaseret ledelse og som betragter den innovative decentralisering og pædagogisk råderum som et afgørende aktiv i hverdagen og videreudvikling af organisationen, dens struktur og indhold i ydelserne. 10

11 Paradigmeskift Paradigmeskift på tre områder - Læringsparadigmet - Evidensparadigmet - Inklusionsparadigmet 11

12 Paradigmeskift Læringsparadigmet - Ændre fokus fra hvad, vi skal lave til hvad vi skal lære. - Have mere fokus på resultater og mindre på aktiviteter og intentioner. - Lave konkrete læringsmål - Løfte alle elever. Paradigmeskift Evidensparadigmet - Bygge på hvad vi ved, der virker. Ikke hvad vi tror, der virker - Pilot og kirurg med mavefornemmelse? - Inddrage forskning og undersøgelser - Være systematisk og konkret i egen erfaringsopsamling 12

13 Paradigmeskift Inklusionsparadigmet - To ens børn. Den inkluderede får et andet liv. - Lærerne skal være klædt på - Mange inklusionsmidler er sendt ud - Uddannelser og støttende struktur. Viden! - Reflekteret, dynamisk og nytænkende Indre og ydre styring Indre styring: - Efteruddannelse - Mindsæt-ændringer - Sence-giving! Sence-making Ydre styring: - Kvalitetsrapport, dialog og opfølgning - Økonomisk incitament - Ledelseshierarki 13

14 Indre og ydre styring I Ontario siger man: Support, support, support, pressure! Ontario-regionen i Canada har vakt international opmærksomhed ved at etablere en udvikling fra at være et dårligt fungerende system med ringe resultater til at være blandt verdens bedste. 14

15 Status i Køge - Dygtige, men ret autonome skoleledere - Min forgænger havde været syg i 9 mdr. - FSR trådte i kraft 6 mdr. efter min tiltræden - Afklaring og planlægning var bagefter - Der var aftalt en række principper for Køges skoler og andre politikker. - Skolelederne var lidt i vildrede. Tid til afklaring og planlægning Vi har brug for nogle heldagsmøder! Nej, nej! Vi skal være på skolerne og tage tingene i opløbet!! Vi må holde nogen weekend-seminarer! Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien. 15

16 Tid til afklaring og planlægning Vi har brug for nogle heldagsmøder! Nej, nej! Vi skal være på skolerne og tage tingene i opløbet!! Vi må holde nogen weekend-seminarer! Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien. Pizza-møde Løsningen Pizzamøder - Én gang hver måned. Kl Alle skoleledere deltager (mellemledere af og til) - Stramt struktureret, klare spilleregler - Klar målsætning - Evaluering og justering - Midtvejs i mødet spises pizza ". - Alle kommer hjem til lidt af aftenen. 16

17 Ydre rammer for pizzamøder 1. del: Forvaltningen formidler de nyeste nationale og kommunale beslutninger. (Spørgsmål. Ikke dialog.) 2. del: Fodslaw. Spørgsmål, som ligger i ledernes ledelsesrum, men som det ville være fornuftigt at gøre nogenlunde ens. 3. del: Videndeling i grupper. Udveksling af modeller, regneark, politiker m.v. i stramt styrede processer. Nogen gange forberedte oplæg. Indre rammer for pizzamøder - Åbenhed, ærlighed og tillid også med det, der er svært. - Dette er ikke positionering og blær. - De dygtigste ledere har Tvivlens nådegave. - Janteloven er død. Hvis man har noget godt at præsentere, skal man droppe blufærdigheden og dele det. 17

18 Pizzamøder en stor succes - Efter første møde var der krav om flere. - Har været gennemført i 1½ år. Ny form nu. - Tidspunktet var godt mellem arbejde og familie. - Flere skoleledere siger, at de i løbet af processen begyndte at tale meget mere med kollegerne og dele problemer og gode løsninger. - En praktisk foreteelse OG en kultur-udvikling. - Der har været meget intense øjeblikke En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen Ledelse Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd. Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd. Medarbejdere 18

19 En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd. Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd. Ledelse Klart råderum og klare spilleregler. Alle ved, hvilket af de tre rum en proces befinder sig i! Medarbejdere Variation - Der kan være stor forskel på, hvor grænserne mellem de tre rum er i forskellige organisationer, med de er der altid. 19

20 To opgaver med side-makkeren 1.Pizza-møder: - Har du eksempler på, hvor ydre og indre rammer har spillet godt sammen? 2. Rød-gul-grøn: - Er du selv klar i din udmelding på, hvilket rum et mødepunkt eller en proces befinder sig i? - Har du eksempler på, at uklarhed i dette, har givet problemer? Spørgsmål.???? 20

21 Selve arbejdet med reformen I vekselvirkning med pizza-møderne udviklede forvaltningen en strategi og prioritering af den meget komplekse og omfattende system af nationale, kommunale og lokale krav. Vi vekselvirkede også med en gruppe på fire meget forskellige skoleledere, som crashtestestede og gav modspil til forvaltningens udspil. Kvaliteten blev løftet. Ting blev forudset. Budskabet blev formidlet også af flere. Der var løbende politisk kontakt. Man kan ikke spise en elefant i ét stykke Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 21

22 Man må dele den op! Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet Folkeskolereformen er også en stor mundfuld - Det var et MEGET STORT forandringsarbejde - Organisatorisk - Pædagogisk - Ledelsesmæssigt - Mentalt - Rammerne er åbne for åbne? - Det giver stor forskellighed på skolerne for stor? Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 22

23 Vi havde brug for en tydelig, fælles ramme med plads til lokal udmøntning Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet Samler og operationaliserer mål og lovgivning # 3 nationale mål # 10 kommunale mål # 3 andre kommunale vedtagelser - Principper for skoledagen - En styrket udskoling med lokalt præg - Principper for udviklingen af den åbne skole # Ny folkeskolelov + bekendtgørelser # Nye Fælles Mål for alle fagene + tværgående emner Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet 23

24 Opdeling og samling - Alle politikker, mål og krav blev klippet i småstykker og delt op i bunker efter tema. - Alt om et tema var således samlet i én oversigt. - Først havde vi 28 teamet!!! - Det reducerede vi til 16. De 16 temaer (skåret ned fra 28) Målstyret undervisning og klasseledelse Styrkelse af naturfagene Trivsel og livskompetencer Børne- og Unge forvaltningen Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Motion, sundhed og bevægelse Innovation og entreprenørskab Fysiske læringsmiljøer Brobygning ind i skolen og mellem faserne Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde og elevinddragelse Den åbne skole En spændende og varieret skoledag Elevcentreret ledelse Skoleområdet Medarbejder trivsel og elevtrivsel Teamsamarbejde: indhold og organisering Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne 24

25 Inden for hvert tema: # Implementeringsperiodens start, slut og milepæle $ Samlet implementeringsperiode = # Fælles resultatmål # Fælles kvalitative og kvantitative slutmål # Skolernes råderum inden for den fælles ramme # Andre forventninger og kvalitetskrav # Opfølgning og indsatser fra forvaltningen -forvaltningen -afdeling Den nødvendige prioritering De 3 nationale mål De 10 kommunale mål Læringsparadigmet Inklusionsparadigmet Evidensparadigmet A B C D Politiske beslutninger Børne- og Unge forvaltningen Pres fra forældre, elever m.m. Akutte behov på skolerne Skoleområdet 25

26 Nu og på længere sigt - Alt skal på plads og implementeres fra dag eet. Så alt er sæt i gang og fungerer. - Men ikke alt kan vi gå i dybden med. Den grundigere satsning tager vi de kommende år. Dilemma (som sagt): Synlige, konkrete ting %! grundlæggende ting De 16 temaer A Målstyret undervisning og klasseledelse B Styrkelse af naturfagene Trivsel og livskompetencer C Børne- og Unge forvaltningen Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Motion, sundhed og bevægelse Innovation og entreprenørskab Fysiske læringsmiljøer Brobygning ind i skolen og mellem faserne Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne Forældresamarbejde og elevinddragelse Den åbne skole En spændende og varieret skoledag Elevcentreret ledelse Medarbejder trivsel og elevtrivsel Teamsamarbejde: indhold og organisering Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne Skoleområdet 26

27 Strategi for implementering - Strategien har været i proces med skolelederne - Endelig udgave i høring - Vedtaget politisk - Danner grundlag for skolernes arbejde - Udgangspunkt for udviklingsplaner - Udgangspunkt for evaluering - Udgangspunkt for udviklingssamtaler Proces - opsummering 27

28 Proces og politiske input Politisk input To opgaver med side-makkeren - Hvordan håndterer du, når der skal vælges mellem de grundlæggende, lange træk og de synlige, hurtigere resultater? - Hvordan håndterer du udefrakommende krav, der ikke løser de grundlæggende spørgsmål, der er svære af kommunikere bredt? 28

29 Spørgsmål.???? Kompetenceudvikling - Lederseminar sept. 2014: - Målstyret læring - Ledelse af implementering af læringsmål - Lærere efterår Målstyret læring generelt - Fagspecifikt - Projekt med Ministeriets konsulenter - 5 skoler - Pizza-møder med videndeling og oplæg - Videndeling leder-leder er en kultur 29

30 Modstand Det ved vi godt. Det har vi altid gjort. Det er alt for omfattende til at overskue. Både fra ledere og lærere. Don t tell me. Show me! Joharis vindue (genopfriskning af en gammel kending) Bevidst Kompetent Det virker, og vi ved hvorfor Bevidst Inkompetent Det virker ikke, og vi ved det godt. Ubevidst Kompetent Det virker, men vi ved ikke hvorfor Ubevidst inkompetent Det ikke virker, men vi ved det ikke. 30

31 Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent 31

32 Joharis vindue Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidst inkompetent Ubevidst inkompetent Overvejelser - 32

33 Skolechefens visioner: I kendte ikke målet Faglig udvikling for alle. - I vidste ikke, Kultur hvad af engageret målet var og systematisk - I vidste ikke, hvad udvikling I ville af didaktikken. blive bedømt på. Klare forventninger og feedback. Dialog og medarbejdertrivsel. - Derfor lavede I opgaven Understøttelse uden og krav. at vide, hvad jeg forventede af jer. - Når I som lærer giver Børneperspektivet: en opgave, skal eleverne vide hvad målet Give er børn og og hvad unge grundlaget de bliver bedømt på! for et godt liv. - Det er én af tankerne i folkeskolereformen... Gå foran selv. Spis din egen medicin 33

34 Alle led Principper og politikker skal føres ud i alle led f.eks.: - Lærerne skal stille klare mål for eleverne, følge op og give feedback. - Lederne skal stille klare mål for lærerne, følge op og give feedback. - Chefen skal stille klare mål for lederne, følge op og give feedback. Pipeline-tænkning Chef: Opfølgning Leder: Opfølgning Lærer: Opfølgning 34

35 Mål og forventninger - Husk tegne-øvelsen fra tidligere - Tydelige forventninger Børneperspektivet Strategier og evaluering og uden børneperspektivet er værdiløs! Viviane Robinson University of Auckland 35

36 Robinsons forskning siger. Robinsons forskning siger. Men der er stof til en hel dag!.. så vi runder af nu. 36

37 Fokus The main focus is to keep the main focus the main focus Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening. 37

38 Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening. Citat-tyveri: Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt hvordan dette kan bidrage til trivsel og læring for børn og unge. 38

39 Fokus på kerneopgaven Det hele går ud på at børn og unge skal have de bedste chancer! Spørgsmål sidste runde.???? 39

40 TAK for i dag! 40

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Omstilling til en ny skole

Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En ny folkeskole 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere

Københavns Kommune Sommeruni 15. Uddelingskopi

Københavns Kommune Sommeruni 15. Uddelingskopi Københavns Kommune Sommeruni 15 Uddelingskopi Ledelse i den læringsmålstyrede skole Hold 18.1 a (Hanne Marcher) lokale H5 Hold 18.1 b (Peter Rod) lokale H6 Fælleslokale til inspirationsoplæg: 6-kanten

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere