Optimeret spildevandsrensning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimeret spildevandsrensning"

Transkript

1 Optimeret spildevandsrensning

2 Titleblad Titel: Emne: Optimeret spildevandsrensning Optimering af kemisk rensningsanlæg Tidsramme: 13. oktober 2008 til 19. december 2008 Vejleder: Firma: Fagområde: Skole: Placering i uddannelsen: Brian Boe Petersen, Ingeniør elcon pcb technology Maskinmesteruddannelsen Aarhus Maskinmesterskole Bachelorprojekt Sider: 105 Antal normalsider: 54,5 ( / 2400) Bilag: 9 stk. Forfattere: Rasmus Ravnsborg 5099 Martin Holmgaard

3 Abstract This project illustrates the company s exceeding of discharge requirements stipulated by the municipality. With the aim of illustrating the exceeding related problems, this report shall examine the consequences for the environment. This project shall in details illustrate the chemical characteristics and principles applied in connection with treatment of heavy metal bearing discharge water as well as the chemicals used for precipitation of cobber. For this purpose, precipitation trials with discharge water have been conducted to document the effect of the precipitation on waste water. The company s internal water purifying plant performs analyses, which result in presentation of problems that affect the degree of the purification efficiency. To illustrate this point, research conducted by the Danish Environmental Protection Agency is included. To clarify the problems, the report describes visits to companies in the circuit board industry. The reason being that circuit board production consists of primarily the same chemical processes, which has facilitated a broader knowledge about methods applied for chemical discharge water purification. In addition, mechanical principles have been illustrated, which indicates incorrect dimensioning and construction of the facility. The argument for this statement is the fact that the analysis illustrates the discharge water s way through the facility through several mechanical processes. The report concludes several incorrect mechanical constructions such as stirring, varying retention times, incorrect dosage methods, which in varying degrees affect the separation. The report presents three solutions to a chemical purifiying plant. These solutions have been presented on the basis of the requirement specification, which was the result of the analysis. Furthermore, the solutions comprise a thorough analysis of the choice of the components described and applied in each of the solutions. The report focuses on environmental and financial aspects of optimization of waste water purification. The three solutions as well as the current facility at elcon shall be compared and assessed on this background. Subsequently, the project shall give an account of advantages and disadvantages for each of the three solutions and draw a conclusion. 2

4 Indholdsfortegnelse Titleblad... 1 Abstract... 2 Forord... 7 Kapitel 1: Indledning Printpladeindustrien Emnet Formål Problemformulering Afgrænsning Synsvinkel Empiri Metode Rapportens opbygning Kapitel 2: Lovgivning og miljøpåvirkninger Udledningskrav til spildevandet Kontrol af udledningskrav Miljøpåvirkning Delkonklusion Kapitel 3: Problemanalyse Fokus område Anlægsbeskrivelse Buffertank Afgiftningskar Fældning/pH justering Flokkulering Separering Papirfilter Dosering Sammendrag af anlægsbeskrivelsen Fældningskemien hos elcon Kemisk rensning Afgiftning

5 3.3.3 Udfældning/pH justering Flokkulering Sammenfatning af fældningskemien hos elcon Laboratorieforsøg Spildevandet Måling af ph Måling af ledningsevne Fældningsforsøg Delkonklusion Anlægsanalyse Buffertanken Flowvariation Strømningshastighed gennem anlægget Jernsulfat Natronlud Polymer Omrøring fældningssektion Separation Efterfiltrering (papirfilter) Driftsomkostninger Delkonklusion Kapitel 4: Virksomhedsbesøg GPV Chemitalic Anlæggets opbygning CTS overvågningen Drift og vedligehold Oplysninger om udledningstal Anlægsvurdering Delkonklusion Printca Anlæggets opbygning Separering af delstrømme Logningsudstyr

6 4.2.4 Ansvarsområder Rapportering af fejlsituationer Oplysninger om udledningstal Driftsomkostninger Anlægsvurdering Delkonklusion Kapitel 5: Kravspecifikation Kravspecifikation Kapitel 6: Løsningsforslag # Indledning Anlægstegning # Komponentliste inkl. timeforbrug til installering Komponentanalyse Estimeret årsforbrug Kapitel 7: Løsningsforslag # Anlægstegning # Komponentliste inkl. timeforbrug til installering Komponentanalyse Estimeret årsforbrug Kapitel 8: Løsningsforslag # Komponentliste inkl. timeforbrug til installering Komponentanalyse Estimeret årsforbrug Kapitel 9: Sammenligning Sammenligningsskema Investerings og driftsomkostninger Kapitel 10: Kritik og diskussion af anvendt metode Kapitel 11: Konklusion Kapitel 12: Perspektivering Separat rensning af kemiske processer Generel energioptimering Den kemiske maskinmester Litteraturliste Ansvarsfordeling af afsnit:

7 Bilag 1: Miljøbeskyttelseslovens Kap. 4, udledningstilladelse Bilag 2: Teknisk dataskema fra firmaet Al 2 teknik Bilag 3: Oversigtstegning Printca Bilag 4: Konstruktionstegning til udfældningssektion # Bilag 5: Pumpeberegning og pumpekarakteristik for Inoxpa pumpe Pumpeberegning for centrifugalpumpen Pumpekarateristik for Inoxpa pumpe (gummi impeller, centrifugalpumpe) Bilag 6: Tilbud fra Al 2 Teknik, løsningsforslag # Bilag 7: Blandeaggregat til løsningsforslag # Bilag 8: Laboratorieforsøg med spildevand Bilag 9: Blandeaggregat #

8 Forord Elcon er en virksomhed, som designer og fremstiller trykte kredsløb til elektronikindustrien også kaldet printplader. Printplader består af glasfiberarmeret epoxy med trykte kobberkredsløb, som forbinder de monterede komponenter. Lederbanerne forstærkes ofte med et ekstra lag kobber, hvorefter overskydende kobber bortætses. Bachelorprojektet I forbindelse med afslutningen af maskinmesteruddannelsen, har Rasmus Ravnsborg og Martin Holmgaard udarbejdet et afsluttende bachelorprojekt. De udvalgte problemstillinger, der arbejdes med i projektet, tager udgangspunkt i det interne vandrensningsanlæg i virksomheden elcon pcb technology a/s. For at være i stand til at skrive projektet, har vi rådført os med forskellige virksomheder. Vi vil i den forbindelse gerne sige en stor tak for deres imødekommenhed og hjælp med tilvejebringelse af informationer til brug i projektet. GPV Printca GPV Chemitalic Al 2 Teknik A/S ITW Novadan ApS elcon pcb technology a/s Steffen U. Stryhn, Maskinmester Claus Nielsen, Kemitekniker Jan Hansen, Tekniker Leif Petersen, Kemiingeniør Ole Ravnsborg, Direktør Mona Bache, Regnskabsansvarlig Gert Petersen, Tekniksansvarlig Knud Vester, Spildevandsansvarlig Kommunekemi a/s PEO TECH a/s Seminar om bæredygtig affaldshåndtering Peter E. Olsen, Salgschef Rapporten henvender sig primært til teknikere eller personer med viden indenfor kemisk spildevandsrensning. 7

9 Kapitel 1: Indledning Kapitel 1: Indledning 1.1 Printpladeindustrien Citat fra miljøstyrelsens hjemmeside 1 : Industri er en af de største kilder til luftforurening, støj og klimaændringer. Derfor sættes der grænser for forureningen fra virksomheder og føres tilsyn med dem. Målet er, at virksomhederne forurener så lidt som muligt og bruger den bedste tilgængelige teknik. De mest miljøbetydende virksomheder skal endvidere gøre rede for deres miljøforhold i grønne regnskaber. Mange virksomheder gør også en frivillig indsats for at mindske miljøbelastningen ved hjælp af miljøledelse eller miljøøkonomistyring. Generelt har printpladeindustrien tidligere medført væsentlige miljøpåvirkninger i form af udledning af opløsningsmidler med spildevandet, såsom CFC og triklor samt tungmetaller og ætsebade. En aktiv indsats med udviklingen og indførelsen af renere teknologier fra slutningen af 80 erne har betydet, at udledningen af tungmetaller i forbindelse med printfremstilling typisk er reduceret til under 10 % af det tidligere niveau (tungmetaller er defineret som metaller, der er tungere end jern såsom kobber, kviksølv, bly, tin etc.). Derudover er opløsningsmidler som CFC og triklorethylen trukket helt ud af produktionen Emnet Elcon er omfattet af Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse for udarbejdelse af grønne regnskaber. Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over virksomhedens miljøforhold. Virksomheden opgiver de væsentligste oplysninger om forbrug af energi, vand, råvarer og de forurenende stoffer, der indgår i produktionen. Formålet med et grønt regnskab er, udover den interne styring, bl.a. at give lokalsamfund og naboer til den enkelte virksomhed mulighed for at vurdere virksomhedens påvirkning af omgivelserne. Elcon har, med den teknik de bruger i dag, haft store problemer med rensning af deres procesvand. Dette har ofte ført til problemer med at overholde udledningsværdier, der er for udledning af farlige stoffer og tungmetaller i spildevandet. Endvidere har det medført et overforbrug af kemikalier samt øget vedligeholdelse. Problemet med udledningsværdierne af spildevandet har motiveret os til at fordybe os i emnet. Emnet er kemisk rensning af processpildevand hos elcon. Dette emne er valgt ud fra den betragtning, at virksomhedens interne vandrensningsanlæg kan optimeres således, at man i spildevandet reducerer udledningen af kobberindholdet. Elcon har tidligere forsøgt at genbruge spildevand i processer hvor, der er knap så strenge krav til vandkvaliteten. Men grundet den ringe vandkvalitet har det ikke været muligt /html/kap02.htm 8

10 Kapitel 1: Indledning 1.3 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at belyse de problemstillinger, elcon har med rensning af processpildevandet. Ud fra udvalgte problemstillinger analyseres det interne vandrensningsanlæg hos elcon. Via denne analyse kan der fokuseres på de rensningsmetoder, der på nuværende tidspunkt bruges, og hvilke der evt. kan forbedres. 1.4 Problemformulering Hvad skal der til for, at elcon kan overholde kommunens udledningskrav til spildevandet nu og i fremtiden? Hvordan kan det gøres bedst økonomisk? 1.5 Afgrænsning Projektet er afgrænset ved kun at behandle problemer, der har med anlægsprocesserne at gøre. Det vil sige, der fokuseres på udfældningsprocessen, separeringsprocessen og filtreringsprocessen. Kemiske reaktioner, der forekommer i spildevandet samt spildevandets sammensætning og dets indvirkning på flokkuleringsprocessen, udelades i rapporten. Dette skyldes, at elcon anvender mange forskellige kemikalier i deres produktion, som hver især har indflydelse på rensning af spildevandet. En sådan analyse af de forskellige kemikaliers indvirkning på spildevandsrensningen ligger uden for vores kompetencer og uddybes derfor ikke nærmere i rapporten. 1.6 Synsvinkel Rapporten er skrevet på en måde, der gør det muligt for læseren at danne sig et overblik over, hvorfor procesvandet skal renses. Efterfølgende bliver der fokuseret mere på spildevandets vej gennem rensningsanlægget og de renseprocesser, spildevandet gennemgår. 1.7 Empiri Vi vil rådføre os med leverandøren af fældningskemien for at få mere indsigt i fældningsprocessen. Der vil blive opstillet en række forsøg, som udføres for at påvise fejlsituationer og situationer, hvor fældningen har været acceptabel. Miljøstyrelsen har forsket indenfor området kemisk spildevandsrensning og ud fra det, har de udfærdiget to rapporter, som vil blive inddraget i projektet. Rapporterne omhandler henholdsvis forskning af spildevandsrensning fra og en orientering til galvanoindustrien fra Rapporten om forskning af spildevandsrensning er den nyeste tilgængelige forskning indenfor området. Rapporten indeholder en gennemgang af metoder til vandsrensning samt inddragelse af nøgletal og erfaringer fra virksomheder i Danmark. Rapporten om orientering til galvanoindustrien gennemgår processer, der kan forbedre og minimere udledningen af tungmetaller og andre uønskede stoffer i spildevandet. For at vurdere de økonomiske aspekter, som er forbundet med brugen af det nuværende anlæg, vil der blive brugt udsagn fra drifts og vedligeholdelsespersonalet hos elcon. 3 Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen: Forbedret rensning af tungmetalholdigt spildevand 4 Orientering fra Miljøstyrelsen: Brancheorientering for galvanoindustrien 9

11 Kapitel 1: Indledning For at kunne undersøge det interne vandrensningsanlæg hos elcon og for at kunne vurdere dette, vil der blive lavet en sammenligning med andre printvirksomheder. Der vil blive fortaget interviews omkring drift og vedligehold af anlæggene. Derudover tages der kontakt til virksomheder, som producerer og udvikler processer til kemisk vandrensning. 1.8 Metode For at få en forståelse af fældnings og separeringsprocessen er det valgt at inddrage egne laboratorieforsøg, som skal forsøge at påvise fældningsfænomener i rensningsprocessen. For at belyse problemstillingerne vil vi sammenligne vore erfaringer fra elcon med andre lignende printvirksomheder. Derudover inddrages litteratur samt Miljøstyrelsens forskningsrapport omhandlende kemisk spildevandsrensning. Med denne praktiske virksomhedserfaring samt egne erfaringer fra spildevandsforsøgene, vil vi sammenkoble det med forskningsresultater samt litteratur på området. Ud fra analysen vil der indhentes tilbud samt opstilles optimeringsforslag. 1.9 Rapportens opbygning Rapporten vil tage udgangspunkt i en analyse af det interne vandrensningsanlæg hos elcon. Dernæst opstilles der problemstillinger, der er formuleret ud fra analysen. Disse problemstillinger behandles i vurderingen af optimeringsforslagene. I rapporten vil der løbende refereres til billeder, diagrammer og tabeller, som er nummereret i forhold til det respektive afsnit. 10

12 Kapitel 2: Lovgivning og miljøpåvirkninger Kapitel 2: Lovgivning og miljøpåvirkninger Som nævnt i indledningen har elcon problemer med høje udledningsværdier til det kommunale kloaknet. I dette kapitel vil problemet blive belyst fra en miljømæssig side og give indblik i, hvilken miljøpåvirkning elcon udgør. 2.1 Udledningskrav til spildevandet Der er ikke opstillet nogen fastsatte krav fra Miljøministeriet, men de har udgivet nogle retningslinjer til kommunerne. Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 5, "Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelsen, udgivet af Miljøministeriet, stiller krav til den maksimale koncentration af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet (vandløb, søer, havet m. m. ). På baggrund af bekendtgørelsen opstiller kommunerne udledningskrav til virksomheder, så de ikke skader det miljø, de udleder til. Elcon er underlagt Horsens kommunes udledningstilladelse for spildevand i henhold til miljøbeskyttelsesloven kap. 4 (bilag 1). Udledningstilladelsen er udstedt i 1987 og er ikke siden blevet skærpet. Kravene, der her er opstillet i skema 2.1a, er taget ud af den kommunale udledningstilladelse. Øjebliksværdien skal give en indikation af tungmetalindholdet i spildevandet. Døgnværdien er det overordnede krav til indholdet af tungmetaller og skal beregnes som en gennemsnitsværdi for hele året. Skema 2.1a Øjebliksværdi Døgnværdier Nuværende gennemsnitsværdier Vandmængde 350 m³/døgn 40 m³/døgn Kobber (Cu) 1 mg/liter 350 g/døgn 37 g/døgn Tin 1 mg/liter 350 g/døgn ph Kontrol af udledningskrav I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kapitel. 4 (bilag 1) måler elcon kontinuerligt på den udledte spildevandsmængde og udtager dagligt prøver, som bliver bogført og opgivet i det grønne regnskab (se diagram 2.2a). For at kontrollere virksomhedens egenkontrol har Horsens kommune outsourcet kontrolmyndigheden til Eurofins til at lave en uvildig kontrol af udledningsværdierne. Eurofins kommer uanmeldt og opstiller prøveudtagningsapparat, som udtager vand over et døgn. Disse vandprøver 5 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

13 Kapitel 2: Lovgivning og miljøpåvirkninger bliver dernæst analyseret, og værdierne sendes til Horsens kommune og elcon, hvor de bliver offentliggjort i det grønne regnskab. Diagram 2.2a er kopieret fra elcons grønne regnskab og er vist herunder. Diagrammet indeholder målinger fra både elcon og Eurofin. Diagram 2.2a mg/liter(tin, kobber), ph Øjebliksværdier (elcon og Eurofins) JULI 07 - JUNI 08 elcon, Cu Eurofins, Cu krav, Cu tin ph Tendens, cu 2.3 Miljøpåvirkning Selvom gennemsnittet af udledningen af kobber (Cu) over et år er under kravet udstedt af kommunen (se diagram 2.3a), er der stadig mange dage, hvor spildevandet indeholder kritisk store mængder af kobber. Se diagram 2.2a. Diagram 2.3a Døgnværdier Gram g/døgn (Cu) Max g/døgn (Cu) Nuværende gennemsnit g/døgn (Cu) juli 07 sep 07 nov 07 jan 08 mar 08 maj 08 Det ses i diagrammet 2.3a, at grænseværdien for udledning af kobber pr. døgn er udregnet på baggrund af grænseværdien for vandforbruget svarende til 350 m³/døgn. Med den større fokus på mil 12

14 Kapitel 2: Lovgivning og miljøpåvirkninger jøpåvirkninger er det ikke utænkeligt, at kommunen i fremtiden vil skærpe udledningskravene samt tilpasse grænseværdien for vandforbruget. I skema 2.1a ses elcons nuværende vandforbrug i forhold til kommunens døgnværdi. Ser man på det miljømæssige aspekt ved at udlede kobber, viser undersøgelser, at udledningen af for store mængder kan være skadeligt 6. Horsens kommune udleder deres spildevand til Horsens fjord, her kan vandmiljøet påvirkes af den ekstra stigning af kobberkoncentration i vandet. Mange tungmetaller er vigtige for naturen. Men desværre kan de samme tungmetaller være giftige. Dyr og planter kan kun leve, hvis de får små mængder af bestemte tungmetaller. Hvis dyr eller planter får for meget tungmetal, kan de ikke fremstille de kemiske stoffer, der er nødvendige for, at de kan leve. Udover at tungmetaller kan være giftige, er det største problem, at de ikke nedbrydes i naturen og dermed ophobes i dyr, planter og jord 7. Desuden er tungmetaller samtidig sjældne råvarer. Selvom de er giftige, er det en god idé at udvinde og genbruge dem, når det er muligt og økonomisk forsvarligt. 2.4 Delkonklusion Det ses i diagrammet 2.2a, at tendensen er stigende i mængden for overskridelser, dog har elcon endnu ikke fået anmærkninger fra kommunen for overskridelserne. I henhold til skema 2.1a og diagram 2.3a er kravet for udledt kobbermængde pr. døgn ikke overskredet. Det ses dog tydeligt, at værdien for milligram kobber pr. liter spildevand er for høj i mange situationer. Endvidere skal elcon i fremtiden være opmærksom på en skærpning af sine udledningskrav, da spildevandstilladelsen ikke er opdateret siden grundlæggelsen af virksomheden i Sker der en skærpelse af udledningstilladelsen (bilag 1), vurderer vi elcons udledninger til at være yderst kritiske. Årsagen til de høje udledningsværdier vil i det efterfølgende kapitel blive belyst

15 Kapitel 3: Problemanalyse Kapitel 3: Problemanalyse Ud fra de miljømæssige problemstillinger vil elcons interne rensningsanlæg blive analyseret. Kapitlet indeholder følgende: en beskrivelse af rensningsanlægget hos elcon, den anvendte fældningskemi, forsøg fortaget med spildevandet og til sidst en analyse af rensningsanlægget. 3.1 Fokus område Produktionsprocesserne hos elcon opererer overordnet med tre typer af spildevand: Processkyllevand Kølevand Skyllevand fra kemiskkobberbade Nedenstående skitse viser de tre forskellige delstrømme, som samles og løber til det kommunaleafløb. I dette kapitel er det kun selve det interne rensningsanlæg, der vil være fokus på. Bortledningen af kølevand samt skyl fra kemiskkobberbade, vil ikke blive analyseret i denne raport. Skitsen herunder viser fokusområdet i analysen: Skitse 3.1a Fokus område Processkyllevand Gennemløbstank Internt rensningsanlæg Filtrering Kølevand Afløb kommune Skyllekar Kemiskkobber Bundfældning 14

16 Kapitel 3: Problemanalyse 3.2 Anlægsbeskrivelse Herunder vises et procesdiagram for spildevandet gennem elcon s interne rensningsanlæg. Buffertank Afgiftningskar Fældning ph justering Flokkuleringskar Separering Efter behandling Buffertank Fra gennemløbstanken i kælderen pumpes processpildevandet op i en buffertank med et rumfang på 2,05m³. I buffertanken sker en omrøring af spildevandet med ca. 300 o/min. Billedet som ses herunder viser buffertank og dele af det interne rensningsanlæg. Billede 3.2.1a Buffertank Fra gennemløbstank Rør arrangement Overløb Andet kar Første kar Afgiftningskar Fra buffertanken løber spildevandet ned i det første kar gennem et rørarrangement. Arrangementet beskrives i efterfølgende afsnit I det første kar bliver jernsulfat doseret under piskning af spildevandet ved 1450 o/min. Afgiftningskarret har en kapacitet på 1,5m³. Udløbet fra det første kar er konstrueret som et overløb og er placeret i modsat side af indløbet. Herfra strømmer spildevandet videre til det andet kar. Jernsulfatet doseres af en doseringspumpe. Doseringspumpen kan styres på to af følgende måder: 15

17 Kapitel 3: Problemanalyse 1 Ved ph styring tilsætter pumpen jernsulfat indtil ph rammer en indstillet setpunktsværdi på 3,3. 2 Ved semiautomatisk dosering af jernsulfat styres doseringspumpen tilnærmelsesvis af flowet fra gennemløbstank til buffertank. Vandet fra gennemløbstanken kan pumpes til buffertanken med to forskellige hastigheder. De to flowhastigheder styres af en frekvensomformer lavt flow 25 Hz og højt flow 50 Hz. Når frekvensomformeren styrer pumpen, sættes et RUNsignal på en udgang på frekvensomformeren. Dette RUN signal starter en taktgiver, som styrer doseringspumpen Fældning/pH justering Overløbet fra det første kar løber ind i bunden af det andet kar. Her bliver spildevandet ph justeret med natronlud under omrøring af spildevandet ved ca. 200 o/min. Tankkapaciteten er 1,43m³. En ph måler styrer doseringen af natronlud i karret. Måleren styrer kontinuerlig ph i karret og doserer med et spænd på 0,4 svarende til ph 8,45 8,85. Udløbet af andet kar er igen konstrueret som et overløb Flokkulering Overløbet fra andet kar løber ind i bunden af tredje kar. Spildevandet tilsættes en polymer til flokdannelse af partikler i vandet. Doseringen af polymer sker under en konstant omrøring af væsken. Omrøreaggregatet er en propelomrører, hvis diameter er 300 mm. Omrøremotoren er styret af en frekvensomformer, og herved er akslens hastighed reduceret til ca. 60 o/min. Karrets rumfang er 1,35 m³. Dosering af polymer styres af de 3 niveauer, som udløber fra buffertankens rørarrangement. (Se nedenstående skitse) Skitse 3.2.4a Niveaumåler NIV.3 NIV.2 NIV.1 Dosering Polymer Buffertank Første kar Andet kar Tredje kar Rørarrangementet består af tre rør, placeret over hinanden med en afstand imellem hvert af rørene. Afhængig af niveauet i buffertanken sker udstrømningen i hvert af de tre rør. Når flowet igennem 16

18 Kapitel 3: Problemanalyse anlægget er svarende til nederste niveau (1), er det kun den nederste niveaumåler, der er aktiveret. Hvis niveauet stiger i tanken til henholdsvis niveau (2) eller(3), vil niveaumåleren tilsvarende aktivere disse. Der vil i anlægget opstå forskellige spildevandsstrømme afhængig af niveauet i buffertanken. Niveaumåleren sender et signal tilbage til et doseringsapparat (polyblender), som styrer en doseringspumpe. Doseringspumpen pumper hermed en polymerblanding til tredje kar alt efter hvilket niveau, der er indikeret i buffertanken Separering Båndfilteret er den første del af filtreringsprocessen. Her frasorteres de grove og store partikler som flokke. Båndfilteret er et AL 2 båndfilter 8 og er en skråtstillet båndtransportør. Det er monteret med en endeløs filterdug. Når det urene vand passerer gennem filterdugen, tilbageholdes partiklerne, og sammen med filterdugen ledes partiklerne bort. Båndet roterer, når niveauet stiger ved indgangen til filteret. For at filterdugen ikke tilstopper, spules dugen, når det er i bevægelse. Rensesystemet er en række dyser, som er placeret under båndet. Sker en tilstopning af filterdugen, begynder vandet at stige op mod båndfilterets kant, dette vil starte en alarmeringsanordning. Herved ved operatøren, at det er tid til at rense båndet. Bliver båndet ikke renset, vil vandet løbe i overløbet og videre ud til papirbåndfilteret. Nedenstående skitse 3.2.5a viser en funktionstegning af båndfilteret. Skitse 3.2.5a Slammet fra båndfilteret falder af båndet, når det kører ud over båndfilterets kant. Her falder slammet ned i en slamtank. Fra slamtanken pumpes slammet til en koncentreringstank. Herefter presses det i en kammerfilterpresser, hvor den endelige afvanding fortages. Det afvandede metalslam behandles som kemikalieaffald og leveres til kommunekemi. Slamvandet fra slamtank og filterpresser recirkuleres tilbage til gennemløbstanken dk 17

19 Kapitel 3: Problemanalyse Papirfilter Papirfilteret er placeret efter båndfilteret og separerer de partikler, som båndet ikke formår at separere. Papirfilteret er konstrueret som et båndfilter, som automatisk skifter dug. Papirfilteret fungerer dermed også som et sikkerhedsfilter, hvis AL 2 båndfilteret skulle tilstoppe og løbe over Dosering Dosering af jernsulfat, natronlud og flokkuleringsmiddel er udført som en enkelt stråle ned på væskeoverfladen. Nedenstående billede 3.2.7a viser dosering i flokkuleringskarret. Billede 3.2.7a Sammendrag af anlægsbeskrivelsen Anlægsbeskrivelsen er udarbejdet for at underbygge forståelsen af anlægget, inden processerne analyseres. Der vil i de efterfølgende afsnit løbende blive refereret til punkterne i dette afsnit. 18

20 Kapitel 3: Problemanalyse 3.3 Fældningskemien hos elcon For at kunne påvise problemerne med den kemiske fældning, har vi valgt at undersøge fældningskemiens virkning på spildevandet. Fældningskemien er en fælles betegnelse for den kemi, der bruges af elcon til udfældning af tungmetaller. Det efterfølgende afsnit vil omhandle de kemiske reaktioner, der forekommer ved kemisk spildevandsrensning. I afsnittet beskrives syre/base teorier, der har til formål at underbygge de kemiske reaktioner, der forekommer i fældningsprocessen. Ud fra denne viden, vil der senere i rapporten være udført laboratorieforsøg med spildevandet. Dette afsnit er udarbejdet i samråd med kemiingeniør Leif Petersen fra firmaet Novadan Kemisk rensning Inden for kemisk spildevandsrensning anvender man ofte udtrykkene afgiftning, udfældning samt flokkulering. I det følgende vil de tre processer blive beskrevet samt den fældningskemi, der anvendes i hvert af de tre kar. Skitse 3.3.1a Polymer NaOH Fe+++ Separering Spildevand flokkulering Udfældning/pHjustering afgiftning Afgiftning Som det ses på ovenstående tegning, doseres der i det første kar jernsulfat til spildevandet. Jernsulfatet er en ferriforbindelse 9 og dets kemiske betegnelse er Fe+++. Denne vandige opløsning er en middelstærk syre. Alle syreropløsninger indeholder hydrogen (syrebrint) og en syrerest. For at påvise definitionen på en syre, benyttes saltsyre som et eksempel: Den fremstillede saltsyre (HCl), som går under det kemiske navn hydrogenklorid, er en gas. Den saltsyre, som de fleste kender, er flydende, det bliver den, når den tilsættes vand 10. HCl + H₂O CL + H₃O+ 9 E. RANCKE MADSEN LÆREBOG I KEMI 8. UDGAVE GAD s E. RANCKE MADSEN LÆREBOG I KEMI 8. UDGAVE GAD s

21 Kapitel 3: Problemanalyse H₃O+ ionen kaldes oxoniumionen, og koncentrationen af denne er bestemmende for syrens styrke Man ser altså, at syren fraspalter H+ ioner, hvilket er definitionen på en syre. Når en syre kommer i kontakt med vand, vil vandet optræde som en svag base, hvortil syren afgiver syrebrintioner. Ud fra dette kan man fastslå, at en syre består af et antal positive syrebrintioner samt en syrerest i dette tilfælde klor. EDTA komplekser En effektiv kemisk fældning forudsætter, at tungmetaller foreligger som frie metal ioner. Kobber ioner er ofte bundet med EDTA komplekser, og cyanid er en forekommen kompleksdanner. Disse komplekser skal fjernes for at opnå en effektiv fældning. EDTA = etylen diamin tetra eddikesyre Jernsulfat har flere funktioner. Dels vil det bryde eventuelle EDTA komplekser ved at udskifte det komplekst bundne kobber med jern. Man kan med det sige, at der sker en afgiftning af kompleksdanner. Kemisk reaktion i første kar (afgiftning): 2Fe Cu(EDTA) 3Cu++ + 2Fe(EDTA) (Sulfaten SO₄ genfindes på begge sider af reaktionen og udgår derfor af ligningen). Som nævnt har jernsulfat flere funktioner. Jern binder sig til de partikler i vandet med negativ ladning. Mange partikler er så små, at de vil holde sig svævende i vandet, men ved at binde sig til jern, vil de blive tungere og større og derfor nemmere at udfælde. Partikler bundet til jern har udadtil en positiv ladning og kan derfor fanges med en negativ ladet polymer. Se nedenstående skitse 3.3.2a. Skitse 3.3.2a Negativ ladet polymerkæde Partikel + jern er positiv ladet

22 Kapitel 3: Problemanalyse Et alternativ til jernsulfat for fjernelse af EDTA komplekser er jernklorid og efterfølgende TMT15. TMT15 har tre aktive sulfid grupper: 2 TMT + 3Cu++ TMT₂Cu₃ Uanset hvilken metode der bruges til afgiftning er sulfid/sulfat langt mere tungtopløseligt end f.eks. hydroxider. Deraf opnås væsentlige lavere kobberkoncentrationer i spildevandet ved at anvende sulfidbaserede midler. Separat afgiftning med TMT15 Til separat behandling af spildevand benytter elcon sig af en kompleks dræber TMT15 hvis kemisk betegnelse er C 3 N 3 Na 3 S 3. Det skyldes en proces i produktionen, som benytter sig af en ammoniakvæske til ætsning af printpladerne. Metaller bindes komplekst med ammoniak og afgiftes derfor separat. Kobber ammoniak kompleks: Cu ++ (NH 3 ) Når TMT15 bruges som kompleksdræber i ammonium/ammoniak, sker der følgende kemiskereaktion: I det: 3 Cu ++ (NH 3 ) + 6 Na + + 2C 3 N 3 S 3 + 3H 2 O > Cu 3 (C 3 N 3 S 3 ) 2 + 6Na + + 3NH OH NH 3 + H 2 O > NH OH Kobber ionen binder sig rent kemisk til S (svovl), som er molekylet på TMT15. På denne måde har man brudt kompleksdannelsen, og det afgiftede spildevand kan ledes videre til vandrensningsprocessen Udfældning/pH justering Til udfældning af metal ioner bruges natronlud (NaOH). Natronluds funktion er først at udfælde metaller og dernæst ph justere spildevandet. Det vil sige, at først udfældes alle frie metal ioner inden, der sker en ph justering. Endvidere er denne ph justering afhængig af mængden af metal ioner i spildevandet. Forklaring af kemien i udfældningsfasen NaOH er en stærk base, som indeholder et metal (natrium) og hydroxid, kaldet hydroxid ioner. Der, hvor syre, når den reagerer med vand, afgiver H+ ioner til vandet, ses det i modsætning hertil, at en base optager H+ ioner, når den reagerer med vand. Natriumhydroxid består af et metal ion Na+ og den sammensatte ion OH. Her ses det, når natriumhydroxid reagerer med vand: NaOH + H₂O Na+ + H₂O + OH 21

23 Kapitel 3: Problemanalyse Den positive natrium ion efterlades altså af hydroxid ionerne, der optager vandets ene hydrogen ion og dermed bliver til H₂O. Den oprindelige H₂O, der nu har mistet en H+ ion, er så blevet til base ionen OH. Koncentrationen af OH ioner afgør basens styrke. Er koncentrationen høj, er basen stærk. Ved udfældning bliver de frie kobber ioner, samt dem der blev frigivet ved kompleksbrydning, udfældet som tungopløselige forbindelser. Nedenstående viser den kemisk reaktion i andet kar (udfældning): Na+ + OH + Cu++ Na+ + Cu(OH)₂ (Kobber ioner der udfældes Cu(OH)₂) Frie metal ioner udfældes som små fine slampartikler, der gradvis vokser sig større. Ifølge Miljøstyrelsens forskningsresultater 11 opnås den bedste udfældning af metaller, når spildevandet er justeret til ph Flokkulering Flokkulering er betegnelsen for virkningen af det polymermateriale, som tilsættes spildevandet med de udfældede partikler. Polymer tilsættes for at fremskynde og forbedre flokdannelsen. Med hensyn til polymeren så er der tale om en akrylamid polymer, som ikke har en entydig kemisk betegnelse. En polymer er baseret på en byggesten, som gentager sig mange gange i molekylet. Polymer har en negativ ladning som sammen med dens store molekylevægt vil tiltrække de positive ladede ioner. Poly betyder mange og er i dette tilfælde en ethoxileret alkohol med kulstofatomer. Ved tilsætning af polymer vil kobberpartiklerne blive fanget i slammet, når polymeren reagerer med de positive ladede partikler og overskydende jern se skitse 3.3.4a. Skitse 3.3.4a /pdf/ pdf s

24 Kapitel 3: Problemanalyse Kemisk reaktion i tredje kar (flokkulering): Fe 2 (SO 4 ) 3 > 2Fe SO 4 NaOH > Na + + OH Cu ++ + Fe SO 4 + 2Na + + 2OH > Cu(OH)2 + Fe SO 4 + 2Na + Cu(OH)2 + Fe SO 4 + 2Na + + polymer > PolymerFe + Cu(OH) 2 + SO 4 + 2Na + Flokkene udgør nu: Polymer+Fe + Cu(OH)2 I vandet resterer blandt andet sulfat og natrium: SO 4 + 2Na Sammenfatning af fældningskemien hos elcon Fældningskemien, som anvendes til afgiftning, udfældning og flokkulering, er nu beskrevet. Der vil i det efterfølgende afsnit blive undersøgt, hvilken påvirkning fældningskemien har på spildevandet i forskellige situationer. 23

25 Kapitel 3: Problemanalyse 3.4 Laboratorieforsøg For at få en bedre forståelse af fældningsprocessen, vil dette afsnit omhandle forsøg foretaget med spildevandet. Det har derfor været essentielt at udtage prøver af spildevandet og udføre fældningsforsøg med det. Som anlægget kører i dag, er flowet gennem anlægget proportional med spildevandsmængden. Dette bevirker, at dosering af fældningskemien varierer afhængig af spildevandsflowet (dette uddybes i afsnit & 3.5.6) Der er opstillet en række forsøg, som skal afspejle fældningsprocessen, som den er i dag. Derudaf undersøges, om det varierende flow har indflydelse på fældningsprocessen. Derudover fortages der forsøg med et mere homogent spildevand. Spildevandet er udtaget fra et prøveudtagningsanlæg over en periode på tre døgn. Dette bevirker, at spildevandet får en mere homogen sammensætning, idet prøveudtagningsanlægget kun udtager små mængder af spildevand i takt med flowet gennem anlægget. Disse forsøg analyseres for at belyse, hvilke indvirkninger et mere ensartet spildevand har på fældningsprocessen i de to situationer. Forsøgene med den nuværende spildevandsrensning samt forsøgene med en mere homogen blanding af spildevandet vil blive analyseret og sammenlignet. Formålet er at kunne vurdere effekten af fældningsprocessen. Parametrene såsom ledningsevnen, omrøringen, slammets konsistens, ph en og temperaturen vil blive betragtet under hvert forsøg. Inden forsøgene beskrives, vil man i den efterfølgende tekst kunne læse om de metoder og teorier, forsøgene har gjort brug af. Afsnittet omhandlende fældningskemien hos elcon (afsnit 3.3) vil underbygge forståelsen af de foretagende forsøg Spildevandet Elcons spildevand er et suropløseligt spildevand. Det har en ph, der svinger mellem 1 og 4. Dette skyldes, at man i produktionen bruger syreholdige væsker som salpetersyre, saltsyre, svovlsyre m.m. Som nævnt i afsnit afgør koncentrationen af frie hydrogen ioner om, hvor surt eller basisk et stof er. På denne måde udregner man ved hjælp af hydrogenionskoncentrationen om et stof er surt, neutralt eller basisk Måling af ph For at finde ph værdien i en vandigopløsning, er der benyttet et ph meter. ph værdien er temperatur afhængig, og i prøveudtagningen af spildevandet regnes temperaturen som værende konstant. Instrumentet, der benyttes til forsøgene, er af samme type som dem, der benyttes til måling af phværdien på anlægget. ph metret er forbundet til to elektroder, en glaselektrode og en calomelektrode. Elektroden dyppes ned i den pågældende opløsning, som skal måles. Potentialeforskellen mellem elektroderne registrerer opløsningen i vandet. Opløsningen vises som en ph værdi på instrumentets display. 24

26 Kapitel 3: Problemanalyse Måling af ledningsevne Med henblik på at genbruge spildevandet i udvalgte processer måles ledningsevnen. Til måling af en opløsningsledningsevne anvendes en dyppecelle, som dyppes ned i opløsningen og forbindes til en ledningsevnemåler. En ledningsevnemåler er i princippet et ohmmeter, som registrer resistansen mellem to elektroder neddyppet i en vandig opløsning. Måling af vandige opløsninger (elektrisk ledningsevne) kan benyttes til koncentrationsbestemmelser 12. Salte (ionforbindelser), syrer og baser er elektrolytter. Ledningsevnen skyldes ioner i fortyndet vandigopløsning. Stærke syrer er stærke elektrolytter og svage syrer er svage elektrolytter. En for høj ledningsevne i procesvandet kan resultere i høje overfladespændinger. Procesvandet bruges som skyllevand i kemiske processer. For at minimere overslæbet mellem processerne er det essentielt, at overfladespændingen er passende lav Fældningsforsøg Forsøgene skal belyse de situationer, hvor den bedste udfældning af tungopløselige forbindelser i spildevandet finder sted. Fra afsnittet omhandlende fældningskemien hos elcon (afsnit 3.3) beskrives de kemiske reaktioner, der forekommer i hvert af de tre kar. En kort opsummering af de tre processer fra afsnittet følger: I det første kar sker en afgiftning af spildevandet ved tilsætning af jernsulfat. Jernsulfat har flere funktioner, dels vil det bryde eventuelle komplekser, og samtidig vil jernet binde sig til små partikler i spildevandet. I det midterste kar sker en udfældning af tungopløselige forbindelser, forårsaget af processen i det første kar. Udfældningen sker ved at dosere natronlud til spildevandet, som er en stærk base. I det sidste af de tre kar sker der en flokkulering af spildevandet, idet flokdannelsen fremskyndes ved tilsætning af en polymer. I det efterfølgende beskrives prøveudtagningen af et varierende spildevandsflow, som anlægget fungerer i dag. Dernæst gennemgås forsøg med et mere homogent spildevand, udtaget fra prøveudtagningsanlægget. Fælles for prøverne er, at spildevandet er udtaget under omrøring. Varierende spildevandsflow Prøveudtagningerne er taget ud fra elcons vurdering af en typisk arbejdsdag. Vurderingen er lavet ud fra antallet af printplader produceret i produktionen. Dette afspejler en typisk spildevandsmængde gennem anlægget over en normal arbejdsdag. Ved prøveudtagningen af hvert niveau blev der brugt en 20 liters spand og et stopur. Samme metode blev brugt ved udtagning af fældningskemien. På den måde er der udtaget prøver af jernsulfat, natronlud og polymer, som svarer til den mængde spildevand, der passerer gennem anlægget ved hvert

27 Kapitel 3: Problemanalyse af de tre niveauer. Nedenstående billede 3.4.4a viser anlæggets blå buffertank samt de tre udstrømningsniveauer, der udgår fra tanken. Billede 3.4.4a Overløb Niveau 3 Niveau forskel Niveau 2 Niveau 1 Det skal nævnes, at dosering af jernsulfat ikke tager højde for det varierende flow (tre udstrømningsniveauer), men tilsætter samme mængde uanset flowmængden (afsnit 3.2.2). Natronluden bliver doseret efter en fastsat setpunktsværdi på ph 8.6, men varierer typisk mellem (afsnit 3.2.3). Som nævnt i afsnit doseres polymeren tilnærmelsesvis efter flowet. Flowet måles ud fra tre udstrømningsniveauer i buffertanken, dette medfører en grov styring af polymer doseringen. Spildevandets højde i den blå tank kan variere, selvom der doseres efter samme niveau. Denne niveauforskel mellem niveauerne resulterer i varierende spildevandsstrømme. For at kompensere for dette er der udtaget flere prøver for hvert af de tre niveauer. (Se skema 3.5.6a). I tabel c, d og e ses et uddrag af resultaterne udført i laboratoriet. Hver tabel udgør et af de i alt tre niveauer i den blå tank. 26

28 Kapitel 3: Problemanalyse Nedenstående billede 3.4.4b viser opstillingen af laboratorieforsøgene. Billede 3.4.4b For hvert af de tre niveauer er der udtaget flere prøver over et bestemt tidsinterval. Dette skal sammenlignes med flowvariationen, der er mellem niveauerne, billede 3.4.4a. Forsøgene i tabel c, d og e illustrerer fældningsprocessen svarende til det eksisterende anlæg. Undersøgelserne af det varierende flow indeholder ikke måling af spildevandets kobberindhold inden fældning og ph værdi. Dette skyldes, at spildevandets sammensætning ændrede sig ved udtagning af hver prøve grundet variationer i produktionsprocesserne. Tabel 3.4.4c Fældningsforsøg med spildevandet udtaget fra niveau 1. Forsøg nr. Fe+++(ml) ph før NaOH(ml) ph efter Polymerkoncentrat µs Cu (mg/l) (ml/liter) Forsøg N ,93 2,4 8,67 0, ,09 Forsøg N ,87 2,8 8,71 0, ,98 Forsøg N ,91 2,5 9,01 0, ,89 Forsøg N ,04 2,21 8,69 0, ,21 27

29 Kapitel 3: Problemanalyse Tabel 3.4.4d Fældningsforsøg med spildevandet udtaget fra niveau 2. Forsøg nr. Fe+++(ml) ph før NaOH(ml) ph efter Polymerkoncentrat µs Cu (mg/l) (ml/liter) Forsøg N.2.1 1,3 1,98 2,2 8,74 0, ,01 Forsøg N.2.3 1,3 1,89 2,3 8,88 0, ,99 Forsøg N.2.6 1,3 2,10 2,11 8,71 0, ,87 Forsøg N.2.9 1,3 2,23 2,01 8,94 0, ,12 Tabel 3.4.4e Fældningsforsøg med spildevandet udtaget fra niveau 3. Forsøg nr. Fe+++(ml) ph før NaOH(ml) ph efter Polymerkoncentrat µs Cu (mg/l) (ml/liter) Forsøg N.3.1 0,83 2,89 0,75 8,97 0, ,54 Forsøg N.3.3 0,83 2,87 0,65 8,98 0, ,03 Forsøg N.3.6 0,83 2,63 1,03 8,95 0, ,1 Forsøg N.3.9 0,83 2,51 0,54 8,67 0, ,99 Ved analyse af forsøgsresultaterne ses det, at spildevandets sammensætning ændrer sig uanset hvilket niveau, der står i tanken. Det er svært at finde en sammenhæng mellem det varierende flow, mængden af fældningskemi og udledningen af kobber, idet spildevandets sammensætning varierer. Den skabte flokkulering varierer meget i størrelse, konsistens og farve. Flokkenes farve afslører en usammenhæng mellem dosering af jernsulfat og kobberindhold i forsøgene. Flokkenes farve siger noget om mængden af jernsulfat. Forsøgene afspejler, at mængden af jernsulfat er konstant i hvert af de tre niveauer. Dette giver varierende flokkedannelser både med hensyn til konsistens, størrelse og farve. Det skyldes dels, at jernsulfat har flere funktioner i fældningsprocessen (afsnit 3.3.2). Farven af flokkedannelsen afslører som sagt en varieret dosering af jernsulfat. Er farven af slammet brunlig, er der en større koncentration af jernsulfat. Omvendt er flokkene grønlige, er der en svag koncentration af jernsulfat. Endvidere ses det i bilag 8 skema 1, at der skal tilsættes jernsulfat, idet der ellers ikke sker en udfældning af de kompleksbundne (EDTA) kobber ioner. 28

30 Kapitel 3: Problemanalyse Homogent spildevand Formålet med disse forsøg er at belyse, om det har effekt på flokkuleringsprocessen, at spildevandet er mere ens sammensat. I forsøget forudsættes det, at spildevandsflowet er konstant. I tabel 3.4.4f ses laboratorieforsøg med spildevandet, udtaget fra prøvetagningsanlægget, taget over tre døgn. Forsøget har til formål at finde den tilsætning af fældningskemi, hvor udledning af kobber er mindst. Oplysninger omkring spildevandet: Spildevand har en ph værdi på 2,93. Kobberindholdet er 89 mg/l og ledningsevnen er 2200 µs. Vandets temperatur blev målt til 18,03 C. Det skal understreges, at det ikke er hele undersøgelsen, der er inddraget, men blot et udsnit af den. Resten af forsøgene ses i bilag 8. Tabel 3.4.4f Fældningsforsøg med homogent spildevand Forsøgs nr. Fe+++(ml) ph før NaOH(ml) ph efter Polymerkoncentrat (ml/liter) µs Cu (mg/l) tendens Antal forsøg Forsøg H ,20 2,5 1,40 8,96 0, ,38 4 Forsøg H ,70 2,57 1,19 8,95 0, ,70 4 Forsøg H ,00 2,54 1,29 9,00 0, ,68 4 Forsøg H ,40 2,48 1,68 8,96 0, ,29 10 Forsøg H ,40 2,48 1,68 8,96 0, ,54 4 Udsnittet viser i modsætning til tabel 3.4.4c, d og e en sammenhæng mellem fældningskemien og kobberindholdet. Det ses i den markerede række, at kobberindholdet er kraftigt reduceret fra 89 mg/l til 0,29 mg/l. Fremgangsmåde: 1,40 ml jernsulfat tilsættes, og det omrøres i 5 minutter, ph reduceres til 2,48. Derefter tilsættes 1,68 ml natronlud for at hæve ph fra 2,48 til 8,96, omrøres i 5 minutter. Til sidst tilsættes 7 ml polymer i en 1 procents blanding, omrøres ved lav hastighed 1 o/min. i 5 minutter. Omrøringen slukkes og flokkene bundfældes. Vandet filtreres, og kobberindholdet måles. 29

31 Kapitel 3: Problemanalyse Billedet viser et fældningsforsøg med homogent spildevand. Billede 3.4.4g Delkonklusion Varierende flow Forsøgene belyser vigtigheden af spildevandets sammensætning og flow. Resultaterne i tabel c, d og e varierer meget med spildevandet. Som det ses i forsøgene, er dosering af jernsulfat konstant uanset flowet gennem anlægget. Som før nævnt har jernsulfat flere funktioner. Jernsulfat skal erstatte det komplekstbundne kobber med jern, derudover skal det binde sig til små partikler som senere i processen udfældes (afsnit 3.3.2). Disse funktioner er meget afhængige af spildevandets kobberindhold og sammensætning inden fældning. En for lille mængde af jernsulfat vil ikke kunne opfylde de nævnte funktioner. Samtidig vil en for stor mængde af jernsulfat danne for meget slam, hvilket man heller ikke ønsker i separeringen. Dette skyldes, at deponering af det ekstra slam, er en yderligere økonomisk udgift. Ud fra forsøgene med det varierende flow kan vi konkludere, at udfældningseffekten varierer meget. Homogent spildevand Forsøgene med det mere homogene spildevand og det forudsatte konstante flow viser en mere ensartet tendens, heraf har vi med gentagende forsøg påvist, at fældningsprocessen kan optimeres. (Se tabel 3.4.4f og bilag 8). Det kan konkluderes, at fældningsmidler skal bruges korrekt for at opnå optimal effekt. Effekten kan påvirkes af mange fysiske/kemiske forhold, der kan have indvirkning på det endelige resultat. Faktorer, der kan få indflydelse på det endelige resultat, er blandt andet flowet gennem anlægget, spildevandets sammensætning, fældningskemien, doseringsudstyr, opholdstiden og omrøringen. 30

32 Kapitel 3: Problemanalyse 3.5 Anlægsanalyse For at underbygge elcons problemstillinger, med rensning af spildevandet, vil teorien fra afsnittet fældningskemien hos elcon og erfaringerne fra afsnittet laboratorieforsøg blive inddraget i analysen. Derudover vil analysen belyse de drifts og vedligeholdsomkostninger, der er forbundet med rensning af spildevandet hos elcon Buffertanken Buffertankens konstruktion skaber forskellige væskesøjletryk, som giver et varierende flow i de tre niveauer. Rumfanget er ikke tilstrækkelig stort i tanken til at opnå en homogenisering af spildevandet. Dette er kritisk for en optimal udfældningsproces, idet div. tømninger af procesbade i produktionen kan påvirke sammensætningen af spildevandet radikalt. Flowet og opholdstiderne gennem anlægget er i det følgende analyseret Flowvariation Flowet igennem anlægget er vist i diagram 3.5.2a. Diagram 3.5.2a 6000 Flowvariation Flow l/h Flow Niveauskift 2 3 Niveauskift Tidspunkt Diagrammet viser flowet gennem anlægget for en typisk arbejdsdag fra kl til kl Det samlede flow gennem anlægget er på ca. 32 m³ m³ skyllevand til båndfilteret. Det ses tydeligt, at flowet pulserer meget og er størst om formiddagen med omkring 5 m³ i timen. Grænseværdien for niveauskiftet 1 til 2 er 700 liter pr. time og er vist med en lilla streg i diagrammet. Grænseværdien for niveauskiftet 2 til 3 er 2000 liter pr. time og er vist med en grøn streg i diagrammet. 31

33 Kapitel 3: Problemanalyse Strømningshastighed gennem anlægget Strømningshastigheden er sammenlignelig med opholdstiden i de forskellige kar. I nedenstående skema er der udregnet en udskiftningsfrekvens. Frekvensen er et udtryk for, hvor mange gange vandet skiftes på en time. Opholdstiden er udregnet ud fra rumfanget og flowet gennem karrene. Skema 3.5.3a giver indsigt i opholdstiderne gennem anlægget. Skema 3.5.3a Teoretisk opholdstid Buffertank Første kar Andet kar Tredje kar Rumfang (m³) 2,05 1,50 1,43 1,35 Udskiftningsfrekvens ved 500 liter pr. time 0,24 0,33 0,34 0,37 Teoretisk opholdstid ved 500 liter pr. time 246 min 180 min 172 min 162 min Udskiftningsfrekvens ved 1000 liter pr. time 0,48 0,66 0,69 0,74 Teoretisk opholdstid ved 1000 liter pr. time 125 min 90 min 87 min 81 min Udskiftningsfrekvens ved 3000 liter pr. time 1,46 2,00 2,09 2,22 Teoretisk opholdstid ved 3000 liter pr time 40 min 30 min 28 min 27 min Udskiftningsfrekvens ved 5000 liter pr. time 2,43 3,33 3,49 3,70 Teoretisk opholdstid ved 5000 liter pr. time 24 min 18 min 17 min 16 min Jernsulfat Dosering af jernsulfat kan, som nævnt i anlægsbeskrivelsen (afsnit 3.2.2), styres ved hjælp af to metoder: Som doseringen er i dag, er tilsætningen af jernsulfat styret af signalet for start og stop af pumpen, som pumper spildevand op i buffertanken. Det gør doseringen af jernsulfat unøjagtig i forhold til flowet gennem anlægget. Dette kan både medføre en væsentlig underdosering af jernsulfat under spidsbelastninger samt en overdosering ved mindre belastning af anlægget. Dette er problematisk for resten af fældningsprocessen, da en underdosering af jernsulfat har en dårlig effekt på flokdannelsen. Fældningsforsøgene (afsnit 3.4) underbygger denne observation af dannede flokke. Afsnittet om afgiftning (afsnit 3.3.2) støtter op omkring fænomenet. Det forholder sig sådan, at jern er positiv ladet og binder sig til de partikler i vandet, som er negativ ladet. Mange partikler i vandet er så små, at de vil holde sig svævende i vandet, men ved at binde sig til jern, vil de blive tungere og større og derfor nemmere at udfælde. Bliver flokkene for små, har båndfilteret ringe chancer for en optimal separering af slammet. Denne underdosering er medvirkende til, at båndfilteret tilstopper og vand/slam flyder over. 32

RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND

RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND Foredrag på DGU møde den 11.06.2004 Flemming Dahl Wilson Engineering A/S Vigtige temaer ved rensning af industrispildevand med tungmetaller og andre urenheder Rensning

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail:

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail: AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Effektiv mekanisk filtrering af Procesvand, Kølevæsker, Spildevand, Dambrugsvand, m.m. med AL-2 Båndfilter. Funktionsbeskrivelse af AL-2 Båndfilter:

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

SK Forsyning A/S Nordvej 7 4200 Slagelse Teknik og Miljø Miljøafdelingen Dahlsvej 3 4220 korsør

SK Forsyning A/S Nordvej 7 4200 Slagelse Teknik og Miljø Miljøafdelingen Dahlsvej 3 4220 korsør SK Forsyning A/S Nordvej 7 4200 Slagelse Teknik og Miljø Miljøafdelingen Dahlsvej 3 4220 korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Tilladelse til udledning af filterskyllevand fra Nordre

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

SorbOx. Allround-beskyttelse for opvarmningsvand. Installation Funktion Drift Service

SorbOx. Allround-beskyttelse for opvarmningsvand. Installation Funktion Drift Service DK Allround-beskyttelse for opvarmningsvand SorbOx Installation Funktion Drift Service SorbOx er det revolutionære vandfilter til energieffektive varmesystemer. Det rummer 4 funktioner i et apparat: -

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit Bio Unit serien Bio Unit er et MBBR anlæg for 100 % genbrug til bilvask, hvor kvaliteten er 80 % bedre end kravene til miljøcertificering i Europa. Bio Unit kan også med fordel monteres i mellem en mindre

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002. Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,

Læs mere

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

UniDose. Brugervejledning. Optimering af drikkevandet i stalden

UniDose. Brugervejledning. Optimering af drikkevandet i stalden Brugervejledning UniDose Optimering af drikkevandet i stalden Indholdsfortegnelse: Indledning Kortfattet instruktion Klordosering Anvendelse Montagevejleding - Generelt - Mængdeafhængig dosering Installation

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE BYGHERRELEVERANCE VANDRENSNINGSANLÆG. 6407. Flådestation Frederikshavn BAP 753. Ny Miljøplads

ARBEJDSBESKRIVELSE BYGHERRELEVERANCE VANDRENSNINGSANLÆG. 6407. Flådestation Frederikshavn BAP 753. Ny Miljøplads ARBEJDSBESKRIVELSE BYGHERRELEVERANCE VANDRENSNINGSANLÆG 6407. Flådestation Frederikshavn BAP 753. Ny Miljøplads Udarbejdet af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 08.05.2013. Rev. 01.07.2013

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised GRUNDFOS BioBooster A/S Dokument-ID: Forfatter: Kontrollør: Kunde Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised 10.06.16) BHP Hennig-Olsen Is, Kristiansand-NO

Læs mere

Optimering af faseadskillelse og CIP processer SEMINAR TI-11

Optimering af faseadskillelse og CIP processer SEMINAR TI-11 Optimering af faseadskillelse og CIP processer SEMINAR TI-11 Agenda Hvad er CIP? CIP faser CIP anlæggets funktion Hvad vil man opnå? Hvad sker der mellem faserne? Faseadskillelse / koncentration med in-line

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele: Produktdatablad Incimaxx Aqua S-D Beskrivelse: Surt produkt til rengøring og desinfektion af drikkevandssystemer og drikkevand til dyr Produktfordele: Fjerner hurtigt og effektivt kalk og alger i vandrør

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Der er med afgørelsen ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Der er med afgørelsen ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter anden lovgivning. Amagerværket Vattenfall A/S Kraftværksvej 37 2300 København S Roskilde J.nr. MST- 1270-00805. Ref. evnis/ullse Den 3. oktober 2012 Afgørelse om ingen godkendelsespligt for udskiftning af afsaltningsanlæg

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Besparelser på el og varme, reduktion af slid samt frigøre mandskab til andre opgaver. 100.000 kr. Besparelse direkte til bundlinjen

Besparelser på el og varme, reduktion af slid samt frigøre mandskab til andre opgaver. 100.000 kr. Besparelse direkte til bundlinjen 100.000 kr. Besparelse direkte til bundlinjen Foto: Finn Lauritsen Ingeniørfirma 100.000 kr. ned i lommen plus 30 % mere kapacitet Besparelsen på anlægget hos NOF udgjorde 100.409,- kr. Lignende forhold

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand og hvad kan du selv gøre? I Danmark lever mere end

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Kemiøvelser (til læreren)

Kemiøvelser (til læreren) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere