Bygninger nr FarmTest. Dokumentation og demonstration. - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde
|
|
- Kristian Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bygninger nr FarmTest Dokumentation og demonstration af Farm Airclean - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde
2 Titel: Forfatter: Dokumentation og demonstration af Farm Airclean - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde Konsulent Helle Birk Domino, Dansk landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Specialkonsulent Bjarne Langdahl Riis, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Tekniker Jan Thorup, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Konsulent Lars Harritsø, Dansk Landbrugsrådgivning, Fjerkræ Layout: Gitte Bomholt Christensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan & Miljø Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk issn:
3 Dokumentation og demonstration af Farm Airclean - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde Af Helle Birk Domino, Dansk landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Bjarne Langdahl Riis, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Jan Thorup, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Lars Harritsø, Dansk Landbrugsrådgivning, Fjerkræ 2
4 Indholdsfortegnelse Sammendrag og konklusion... 4 Baggrund for undersøgelsen... 4 Konklusion...4 Baggrund... 6 Funktionel beskrivelse af teknik... 8 Spiralformet stok med dyser... 8 Formål med projektet... 9 Projektets indhold Implementering af ny teknologi hos økologisk ægproducent Dokumentation af driftseffektivitet - registreringer Ventilationsydelse Ammoniak-, kuldioxid og temperaturmålinger Næringsstoffer i rejektvandet Vand-, additiv og syreforbrug Elforbrug Lugtmålinger Enkeltstofmålinger Støvmålinger Statistik Resultater Ammoniakemission (ppm) i de tre forsøgsperioder Ammoniakreduktion årstidsvariation Ammoniakreduktion - effekten af ph i rensevandet Koncentrationer af næringsstoffer i rejektvandet Forbrug af vand, el, additiv og syre Lugtreduktion Analyse af enkelte lugtstoffer før og efter renseren Støvmålinger Ventilation Driftsøkonomi Konklusion og diskussion Potentielle effekter på miljøet ved udbredelse af teknikken
5 Demonstration af Farm Airclean Åbent hus arrangement Publikation af artikler Elektronisk formidling Bilag Bilag 1. Ammoniakemission før og efter renser - gram NH 3 -N pr. time Bilag 2. Ammoniakemission - mg NH 3 -N pr. m Bilag 3. Indbydelse til åbent hus Bilag 4. Information, der blev uddelt til åbent hus Bilag 5. Artikel fra LandbrugsAvisen Bilag 6. Artikel fra Dansk Erhvervsfjerkræ
6 Sammendrag og konklusion Baggrund for undersøgelsen Da mange fjerkræstalde er placeret i det åbne land for ikke lugtmæssigt at genere naboer, rammes denne produktion nu af krav om reduktion af kvælstofemissionen til visse følsomme naturtyper. Fjerkræproducenter, med stalde placeret tæt på følsomme naturtyper, skal forholde sig til diverse teknikker, der giver mulighed for at efterkomme de krav, der eventuelt stilles af myndighederne for at beskytte en nærliggende naturtype. Som en del af landdistriktsmidlerne fra Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) har Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik testet FarmAirclean kemisk renser på en fjerkræstald. Formålet med nærværende projekt er at dokumentere og udbrede viden om teknologien til anvendelse i fjerkræbranchen. Konklusion Der ses en rensningsgrad for ammoniak på 40,7-72,7 % varierende med årstid og phsetpunkt. Optimum for ammoniakrensning har vist at være ved ph 3-4, hvorimod der viser sig et drastisk fald i rensningsgraden ved højere ph. Med hensyn til ph-optimum er det forventeligt, at rensningsgraden er størst ved lav ph-værdi og faldende ved højere phværdi. At rensningsgraden ses påfaldende højere i vinter- og forårsperioden i forhold til i sommerperioden ved samme ph-værdi (ph 3) i alle tre perioder, skyldes sandsynligvis opkoncentreringen i skyllevæsken/rejektvandet. I tabel 3 ses en markant opkoncentrering af total-n i rejektvandet, hvilket giver en mindre gradient fra koncentrationen af ammoniak i luften til koncentrationen af ammoniak i væsken. Dette resulterer naturligt i en lavere rensningsgrad. Der er basis for en optimering på forbruget af vand for at forhindre så stor variation på næringsstofkoncentrationen. Rensningsgraden for lugt var 19,3-31,4 % i de forsøg, der blev foretaget i vinterperioden, mens der ikke kunne registreres en signifikant effekt i sommerperioden. Rensningsgraden af enkeltstoffer i sommerperioden ved ph 3 (tabel 5) viser ikke en generel rensning på de enkelte lugtstoffer. Enkelte lugtstoffer reduceres beskedent efter passage gennem luftrenseren, mens andre faktisk øges i koncentration. I undersøgelsen med ph-setpunktet 3 (sommerperiode) findes en driftsøkonomi ekskl. forbrug af additiv til 5,7 euro pr. kg fjernet N og inkl. forbrug af additiv til 11,1 pr. kg fjernet N. SKOV A/S oplyser, at additivet er tilsat for primært at forhindre tilstopning af støv og dun/fjer. Da tilsætningen af additivet er afgørende for den samlede pris, er optimering af forbruget essentielt og en parameter, der bør optimeres. 5
7 Andre luftrensningssystemer har tidligere vist sig følsomme overfor støv, der kan være en hæmmende parameter for luftrensning. Ved den rette tilsætning af additiv har støv ikke vist sig som et problem under afprøvning og den kemiske luftrenser vil således have en fordel i produktioner med høj emission af støv. På baggrund af denne undersøgelse, der blev gennemført i pilotopstilling, er det ikke muligt at afgøre, hvor god driftsikkerheden er i anlægget "Farm Airclean kemisk renser". I perioder var der problemer med spild af syreholdigt vand fra enheden. Det vil således være nødvendigt at optimere og sikre enheden mod dette af hensyn til risiko for arbejdsulykker og dyrenes sikkerhed. 6
8 Baggrund Fra ministerier, landbrug og udviklingsvirksomheder fokuseres der meget på udvikling af teknikker og metoder for at begrænse ammoniakemission og lugt fra husdyrbrug. Det er et væsentligt aspekt i husdyrbrugenes videre udvikling og placering som en integreret del af landdistrikterne. Der er i den forbindelse meget fokus på svineproduktion, mens de miljøgener, der er i forbindelse med fjerkræproduktion har været mere i periferien. Der er imidlertid et udtalt behov for at få dokumenteret og udbredt viden om teknikker til fjerkræbranchen, og her specielt på metoder til reduktion af ammoniakemission. En af de mere lovende teknikker til reduktion af ammoniakemission fra fjerkræproduktion er Farm Airclean systemet, der er udviklet hos Big Dutchmann i Tyskland og videreudviklet til fjerkræproduktion i Danmark af Skov A/S. Renseenheden kan anvendes til reduktion af miljøbelastning ved både svine- og fjerkræproduktion, og markedsføres under navnet Farm Airclean kemisk løsning (Skov Info, januar 2006). 7
9 Funktionel beskrivelse af teknik Der er tale om en decentral kemisk luftvasker, der bygges ind i staldens eksisterende skorstene til luftudtag. Hver enkelt luftvasker kan herefter indstilles, så rensningen er tilpasset det specifikke behov i stalden. Med den nye luftvasker ved den enkelte skorsten opnås en styring med faste indstillinger, som producenten ikke skal stille på i den daglige drift. Styringen integrerer signaler fra både rensevæske og ventilatorydelse. Den decentrale styring sikrer optimal rensning af den enkelte sektion. Er en sektion tom, sikrer styringen, at der er slukket for renseren i den pågældende sektion. Det begrænser forbruget af syre og vand og reducerer energiforbruget. Styringen, der er benyttet i denne afprøvning, er ikke den styring, der vil benyttes i fremtidige anlæg. SKOV A/S vil integrere en ny form for styring med det mål at optimere rensningen yderligere. Producenten kan overvåge rensningen på hver skorsten på en lokal eller internetopkoblet pc eller på en PDA. Mængden af tilbageholdt kvælstof pr. skorsten og mængden pr. år til dato kan ses på en pc, og dermed om målene med rensningen bliver nået. Desuden kan der ses data om syreforbrug, driftstid med videre. Tallene kan om nødvendigt fungere som en udførlig dokumentation for, at myndighedernes krav bliver overholdt. Overvågningen var dog ikke monteret på renseren i nærværende demonstrationsprojekt. Spiralformet stok med dyser Luftvaskeren er opbygget af en spiralformet stok med dyser, som overbruser afkastluften i skorsten med sur væske. Når luften overbruses med den sure væske, bindes ammoniakken i væsken, som bliver opsamlet i et vindelformet rendesystem i bunden af skorstenen. Væsken opsamles og recirkuleres separat i en miksertank for hver luftvasker. Farm AirClean kemisk løsning - kræver minimal vedligeholdelse, men delene er meget lette at skille ad og rengøre ned i de mindste detaljer, da det er et krav for at kunne anvendes i fjerkræstalde. Med de decentrale enheder er omfanget af store kar og tanke på loftet reduceret kraftigt. Tilslutningen til vand og syre er meget nem, og der er ingen fare forbundet med syren, for der findes ikke noget lager af syre oven over staldene. Syren kommer hjem i en palletank, hvor den bliver blandet op med vand i en svag opløsning, inden den pumpes ud til den enkelte luftvasker. Figur 1. Spiralformet stok med dyser. 8
10 Formål med projektet Formålet med nærværende demonstrationsprojekt er at dokumentere og udbrede viden om teknologien til anvendelse i fjerkræbranchen. Med projektet undersøges det, om teknikken kan anbefales som et værktøj til at begrænse emissioner fra fjerkræproduktion, og som demonstrationskoncept for fjerkræproducenter og branchen som helhed. Kvalitetsmålet for projektet har været at: Farm Airclean implementeres i pilotskala på en fjerkræproduktion. Det dokumenteres og demonstreres, at Farm Airclean reducerer emissionen, og at driftsaspekter demonstreres. Der afholdes demonstrationsarrangement, hvor lokalbefolkning, myndigheder med flere inviteres. Resultater og erfaringer videreformidles bredt via fagtidsskrifter og hjemmesider. 9
11 Projektets indhold I det foreslåede projekt ønskes Farm Airclean systemet demonstreret hos en fjerkræproducent, hvor der i projektet fokuseres på følgende: Implementering af ny teknologi hos fjerkræproducent. Dokumentation af driftseffektivitet og økonomi afprøvning, måling og analyser. Demonstration af teknikken og driftseffektivitet i form af "åbent hus" arrangementer, artikler og elektronisk formidling. 10
12 Implementering af ny teknologi hos økologisk ægproducent Det er indledningsvis oplyst via SKOV og Big Dutchman, at Farm Airclean kan rense for minimum 60 % ammoniak. Derudover har undersøgelser fra Tyskland vist, at der kan registreres en lugtreduktion ved brug af systemet tilsat et bestemt additiv. Disse analyser danner udgangspunkt for etablering af Farm Airclean i pilotskala hos Niels Riis, Hadsten, der er en økologisk ægproducent med æglæggende høns. Farm Airclean blev etableret i en pilotapplikation, hvor renseren blev indbygget i en container, der som en "plug and play" installation blev etableret til at rense en delmængde af afkastluften fra stalden. Containeren var opbygget med online styring, hvor følgende parametre blev målt: Ventilationsydelse Ammoniakkoncentration CO 2 -koncentrationen Temperatur ph syredosering Ved brug af webkamera var det muligt at overvåge ph-koncentrationen i skyllevæsken Styringen var endvidere koblet op til datatransmission, så data og drift kunne styres via en internetopkobling. Figur 2. Farm Airclean kemisk renser i pilotapplikation. 11
13 Dokumentation af driftseffektivitet - registreringer De primære registreringsparametre har været: Ventilationsydelse Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen (ppm) Temperatur før og efter renseren Lugtkoncentrationen (OU E pr. m 3 ) før og efter renseren Enkelt-lugtstoffer målt med GC-MS Vandkemiske analyser af rejektvandet Vandforbrug (m 3 pr. dag) Elforbrug (kwh pr. dag) Ventilationsydelse Ventilationsflowet fra stalden blev registreret kontinuert via målevinge fra Reventa. Målingen blev tilkoblet datalogger fra National Instruments, der omdanner målevingens impulser til m 3 pr. time. Ventilationsydelsen blev blandt andet anvendt til at beregne emission fra stalden (g NH 3 -N pr. time og g NH 3 -N pr. m 3 ). Ammoniak-, kuldioxid og temperaturmålinger Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen blev målt med en VE 18 multisensor fra Veng- System. Udstyret bestod af pumper, der via teflonslanger pumpede luft til en måleenhed med sensorer, der analyserede indholdet af ammoniak og kuldioxid i luften fra forskellige målesteder. Et ventilsystem skiftede hvert tiende minut mellem de enkelte pumper ved målestederne, så at der blev ledt udeluft gennem sensoren for hver anden måling. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev luftens indhold af ammoniak og kuldioxid registreret. I VE 18 Multisensoren blev ammoniakkoncentrationen målt med en sensor af fabrikatet Dräger Polytron 1 med måleområdet ppm. Kuldioxid blev målt med en sensor af fabrikatet Vaisala med måleområdet ppm. 12
14 Figur 3. VE 18 multisensor. Næringsstoffer i rejektvandet Igennem måleperioden og specifikt under forsøg blev der opsamlet afløbsvand fra filtret. Mængden af afløbsvand blev målt på timebasis, mens udtagne prøver fra det opsamlede vand blev udtaget og sendt til analyse ved Eurofins Danmark A/S. De målte parametre var: Ledningsevne ph Nitrat-N Ammonium + ammoniak-n Total-P (total fosfor) COD (organisk kulstof) 13
15 Vand-, additiv og syreforbrug Vandforbruget til renseren blev registreret ud fra aflæsninger på monteret vandur. Additiv- og syreforbrug blev opmålt ved opsamling af vand i måleglas under specifikke forsøg ved tre ph-setpunkter: ph 3, 4 og 5. Figur 4. Registrering af syreforbrug. Elforbrug Elforbruget blev løbende registret på anlæggets elmåler. 14
16 Lugtmålinger Luftprøverne blev opsamlet i 30 liter Tedlar poser. De blev den efterfølgende dag sendt pr. post til akkrediteret laboratorium til lugtanalyse. Analyserne for prøverne udtaget om vinteren er analyseret af Slagteriernes Forskningsinstituts lugtlaboratorium, Roskilde, mens prøverne om sommeren er analyseret ved Eurofins, Galten. Lugtkoncentrationen blev bestemt ved olfaktometermetoden efter CEN-normen (CEN/TC264/WG2/N222/e analyseforskrift ANF-012 udgave 05). Opsamlingen af luftprøverne blev ligeledes foretaget efter CEN-normen. (CEN/TC264/WG2/N222/e analyseforskrift ANF-016 udgave 03). I CEN-normen stilles der ingen krav om, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 1,0 liter pr. minut. Det vil sige, at poserne blev fyldt i løbet af 30 minutter. Figur 5. Udtagning af luftprøver til lugtanalyser og enkeltstofmålinger. Udtages ved afkast. Enkeltstofmålinger Med henblik på et mere detaljeret indtryk af biofilterets evne til at fjerne specifikke kemiske forbindelser der bidrager til lugt (efterfølgende benævnt lugtstoffer), blev der udover olfaktometri anvendt analyser på enkeltstof niveau. Enkeltstofferne blev opsamlet på adsorptionsrør pakket med en kombination af Tenax TA og Carbograph 2TD, og efterfølgende analyseret ved hjælp af termisk desorption kombineret med GC/MS. Målinger af lugtstoffer med GC/MS blev foretaget af Teknologisk Institut. 15
17 Støvmålinger Der blev udtaget støvprøver. Tre før rensningsenheden og ligeledes tre efter rensningsenheden. Der blev kun udtaget et hold støvmålinger. Støvprøverne blev udtaget samtidig og det sikres således, at der måles på samme luftmængde. Luftprøverne blev opsamlet over en time ved et flow over filteret på 0,9 liter pr. min. Filtrene, støvprøverne er opsamlet på, er af materialet celluloseacetat/cellulosenitrat med porestørrelsen 0,8 µg. Ventilationen var på det givne tidspunkt under støvopsamlingen på m 3 pr. time. Statistik Ammoniakemissionen og sammenlignende forsøg blev beskrevet som funktion af behandling (før og efter luftrensningsanlægget). Der blev anvendt en generaliseret lineær model med systematisk effekt. Den logaritme transformerede lugtkoncentration blev beskrevet ved en generaliseret lineær model med systematisk effekt af behandling (før og efter luftrensningsanlæg). 16
18 Resultater Ammoniakemission (ppm) i de tre forsøgsperioder Ammoniakkoncentration - vinter ppm ammoniak Rensningsgrad (%) Før renser Efter renser Rensningsgrad % 14 dec 05 00:00 09 dec 05 00:00 24 dec 05 00:00 19 dec 05 00:00 03 jan 06 00:00 29 dec 05 00:00 08 jan 06 00:00 Figur 6. Koncentration af ammoniak (ppm) før og efter rensning i vinter forsøgsperioden (ved ph 3). Forår 7.april - 4. maj Ammoniak koncentration - ppm Rensningsgrad % Stald - ppm N Afkast ppm N Renseeffekt % apr 06 00:00 08 apr 06 00:00 13 apr 06 00:00 18 apr 06 00:00 23 apr 06 00:00 28 apr 06 00:00 03 maj 06 00:00 08 maj 06 00:00 Figur 7. Koncentration af ammoniak (ppm) før og efter rensning i forår forsøgsperioden (ved ph 3). 17
19 Sommer 3. juni til 10. juni Ammoniak - ppm Rensningsgrad % Stald ppm N Afkast ppm N Renseeffekt % jun 06 00:00 03 jun 06 00:00 04 jun 06 00:00 05 jun 06 00:00 06 jun 06 00:00 07 jun 06 00:00 08 jun 06 00:00 09 jun 06 00:00 10 jun 06 00:00 Figur 8. Koncentration af ammoniak (ppm) før og efter rensning i sommer forsøgsperioden (ved ph 3). Illustration af ammoniakemission som henholdsvis g NH 3 pr. time og mg NH 3 pr. m 3 ses på bilag 1 og 2. Ammoniakreduktion årstidsvariation Den gennemsnitlige renseeffekt for ammoniak i henholdsvis vinter-, forår- og sommerperioden blev beregnet på data registreret over en uge ved ph 3 i de respektive perioder. Analysen viste den højeste renseeffekt om vinteren med faldende effekt hen mod sommerperioden. Effekten i de respektive perioder fremgår af tabel 1. Gennemsnitlig renseeffekt (95 % CL for middel) Minimum maksimum Ventilationsydelse m 3 pr. h (gennemsnit) Vinter 72,7 (72,6; 72,9) 36,4 91, Forår 69,8 (69,5; 70,1) 28,8 94, Sommer 59,1 (58,4; 59,7) 38,4-82, Tabel 1. De gennemsnitlige renseeffekter for ammoniak i hhv. vinter-, forår - og sommerperioden. Som det fremgår af nedenstående tabel 3, var der imidlertid en væsentlig forøget koncentration af blandt andet ammonium i det anvendte rensevand i sommerperioden, hvilket formodes at reducere renseeffekten betydeligt. Der kan således ikke udledes en sikker årstidsvariation på de anvendte analyser. 18
20 Ammoniakreduktion effekten af ph i rensevandet For at få et indtryk af betydningen af ph i rensevandet blev der lavet forsøg med forskellige ph set-værdier. Den gennemsnitlige renseeffekt for ammoniak ved ph 3, 4 og 5 blev beregnet på data registreret over en uge. Analysen viste ikke overraskende den højeste renseeffekt ved de lave ph værdier og faldende ved forøget ph. Effekten ved de respektive ph-værdier fremgår af tabel 2. Gennemsnitlig renseeffekt (95 % CL for middel) Minimum maksimum ph 3 59,34 (58,5; 60,1) 38,4 82,8 ph 4 56,10 (55,3; 56,9) 30,7 56,1 ph 5 40,73 (39,8; 41,6) -6,06 68,14 Tabel 2. De gennemsnitlige renseeffekter for ammoniak ved ph i rensevandet på henholdsvis 3, 4 og 5. Koncentrationer af næringsstoffer i rejektvandet Analyser af rejektvandet (afløbsvand, der pumpes væk fra rensereservoiret) viste, at der skete en betydelig opkoncentrering af næringsstoffer i rensevæsken (Tabel 3). I perioden fra vintermålingerne og frem til sommeren 2006 steg koncentrationerne således i størrelsesorden en faktor 20. Dette aspekt formodes at have en væsentlig betydning for renseeffektiviteten. Vintermåling Sommermåned Analyse ph set-pkt. for Farm Airclean ph 4 ph 3 ph 4 ph 5 ph 3,2 3,6 5 Total-N, mg pr. liter Ammoniam + ammoniak-n, mg pr. liter Nitrat-N + Nitrit-N 0,911 0,932 2,133 Total-P, mg pr. l 6, COD (Cr), mg pr. l Renseeffekt, middel %, Dräger 72,71 59,34 56,1 40,73 Tabel 3. Koncentrationer af en række udvalgte stoffer i rejektvandet. 19
21 Forbrug af vand, el, additiv og syre Under specifikke forsøg er forbrug af syre, additiv, vand og el samt produktion af gødning blevet registret (tabel 4). Datamaterialet er blevet anvendt videre til at demonstrere driftsaspekter og driftsøkonomi. Vintermåling Sommermåned ph set-pkt. for Helix ph 4 ph 3 ph 4 ph 5 Syreforbrug, ml pr. l Additiv forbrug, ml pr. t Vandforbrug l pr. l 6,3 6,3 6,3 Gødningsproduktion, l pr. time 0,4 0,4 0,3 Elforbrug, kw 1,2 1 0,9 Renseeffekt, middel %, Dräger 72,71 59,34 56,1 40,73 Tabel 4. Forbruget af vand, additiv og syre under drift ved forskellige ph-værdier, endvidere elforbruget under samme driftssituationer. Lugtreduktion Der blev registret renseeffekt i intervallet 19,3-31,4 % i de forsøg, der blev foretaget i vinterperioden (figur 9), mens der ikke kunne registreres en signifikant effekt i sommerperioden (figur 10). Forskellen mellem de to perioden formodes også her at kunne tilskrives den væsentlige forøgelse af en række stoffer i rensevandet (tabel 4) OU/m3 300 stald OU/m3 afkast OU/m3 renseprocent % ,1 % 31,4 % 19,3 % 0 ph-setpkt 3 ph-setpkt. 4 rent vand Figur 9. Renseeffekten for lugt i vinterperioden baseret på én måling før og efter ved ph-setpunkterne 3, 4 og rent vand (uden syretilsætning). 20
22 Lugtmålinger - sommer OD /m OD før renser OD efter renser Figur 10. Renseeffekten for lugt i sommerperioden baseret på tre målinger før renseren og tre målinger efter renseren ved ph-setpunktet 3. Analyse af enkelte lugtstoffer før og efter renseren For at få et indtryk af hvilke lugtstoffer der findes i afkastluft fra fjerkræstalde samt hvilke der tilbageholdes i renseenheden, blev en række lugtstoffer analyseret. Stald, 9:55 Afkast, 9:54 Stald, 11:06 Afkast, 11:06 Stald, 12:20 Afkast 12:20 Stof µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 Eddikesyre 125,7 832,0 26,3 63,9 28,5 48,0 Pentansyre 0,9 9,0 0,2 0,9 0,5 0,9 Indol - - 0,3 0,4 0,2 Phenol 20,7 36,7 5,1 7,2 4,7 5,0 4-Methylphenol 2,1 1,1 2,2 1,9 2,8 1,8 1-Butanol 49,7 7,7 18,3 7,2 17,0 9,0 Hexanal 13,7 23,0 7,7 10,9 14,8 17,2 3-Methyl Butanal 4,7 5,0 2,8 3,9 4,2 4,3 Nonanal 14,0 6,0 4,9 0,9 10,5 3,2 Dimethylsulfid 5,7 1,3 0,8 0,5 1,4 0,8 Dimethyldisulfid 4,3 4,3 2,8 3,0 3,8 3,3 2,3-Butandion 21,7 14,0 14,6 20,7 19,5 21,7 Tabel 5. Koncentrationer af lugtstoffer i henholdsvis stald og afkastluft i tre på hinanden følgende tidspunkter. Ved ph setpunktet 3. 21
23 Data viser, at der er en beskeden reduktion af nogle få stoffer, mens det generelle billede er, at der sker en forøgelse af koncentrationen af blandt andet de kortkædede syrer efter renseren (tabel 5). Dette er en erfaring, der er set tidligere i forbindelse med andre kemiske rensningsteknikker og illustrerer, at den kemiske renser har en meget begrænset effekt på de enkelte lugtstoffer. Støvmålinger Før renser Efter renser mg pr. m 3 3,0 2,0 mg pr. m 3 2,0 2,0 mg pr. m 3 2,4 2,3 Tabel 6. Støvkoncentration før og efter rensning. Ventilation Kapaciteten for en enhed er oplyst fra SKOV A/S som værende maksimalt m 3 luft pr. time. Vi finder i vinter, forår og sommerperioden følgende data for ventilationen i renseren: Vinterperiode Forår Sommerperiode Gennemsnit (m 3 pr. time) Minimum (m 3 pr. time) Maksimum (m 3 pr. time) Tabel 7. Flow i vinter, forår og sommerperioden angivet som aktuelt målte maksimum og minimum værdier. Gennemsnit er beregnet ud fra målte værdier i hver af de tre perioder. Afhængigt af årstiden ventileres forskelligt for opretholdelse af optimale klimaforhold i stalden. I sommerperioden ses den gennemsnitlig højeste ventilationsydelse, mens den laveste forventeligt ses i vinterperioden. 22
24 Driftsøkonomi Til grund for beregningerne for driftsomkostninger ligger følgende priser: Forudsætninger for driftsomkostninger Enhedspris i kr. Forbrug Kr. pr. kg fjernet N Euro pr. kg fjernet N Vand (m 3 ) 3,25 6,3 l pr. time 0,9 0,1 Syre (kg) 2,2 57 ml pr. time 10,5 1,4 Additiv (kg) 15,8 59 ml pr. time 42,4 5,4 El (kwh) 0,62 74 kwh 32,6 4,2 I alt 86,4 11,1 Tabel 8. Driftsomkostninger ved ph-setpunktet 3. Brugen af additiv ses afgørende for den samlede pris i ovenstående tilfælde. Ekskl. forbrug af additiv findes en driftsøkonomi til 5,7 euro pr. kg fjernet N, hvilket betyder, at et minimalt forbrug af additiv er afgørende for driftsøkonomien. Luftrenseren er en demonstrationsenhed, og der er fra SKOV A/S's side ikke fastsat en endelig pris. 23
25 Konklusion og diskussion Der ses en rensningsgrad for ammoniak på 40,7-72,7 % varierende med årstid og phsetpunkt. Optimum for ammoniakrensning har vist at være ved ph 3-4, hvorimod der viser sig et markant fald i rensningsgraden ved højere ph. Dette er forventeligt, da tilsætningen af svovlsyre resulterer i en øget koncentration af frie protoner (H + ), der forsurer væsken. Så snart protoner reagerer med ammoniak til ammonium, vil ph-værdien stige. Ved øget ph vil færre protoner være fri til reaktion med ammoniak, og dermed vil rensningsgraden være faldende. Des mindre tilsætning af svovlsyre, des højere ph og følgende lavere rensningsgrad. At rensningsgraden ses påfaldende højere i vinter- og forårsperioden i forhold til i sommerperioden ved samme ph-værdi (ph 3) i alle tre perioder, skyldes sandsynligvis opkoncentreringen i skyllevæsken/rejektvandet. I tabel 3 ses en markant opkoncentrering af total-n i rejektvandet, hvilket giver en mindre gradient fra koncentrationen af ammoniak i luften til koncentration af ammoniak i væsken. Dette resulterer naturligt i en lavere rensningsgrad. Der er basis for en optimering på forbrug af vand for at forhindre så stor variation på næringsstofkoncentrationen. Rensningsgraden for lugt var 19,3-31,4 % i de forsøg, der blev foretaget i vinterperioden, mens der ikke kunne registreres en signifikant effekt i sommerperioden. Rensningsgraden af enkeltstoffer i sommerperioden ved ph 3 (tabel 5) viser ikke en generel rensning på de enkelte lugtstoffer. Enkelte lugtstoffer reduceres beskedent efter passage gennem luftrenseren, mens andre faktisk øges i koncentration. Lugtreduktionen er i undersøgelsen ikke betydelig, og stilles der krav til lugtreduktion på en produktion, vil anden form for rensning anbefales. Indledningsvis nævntes, at undersøgelser fra Tyskland har vist, at der kan registreres en lugtreduktion ved brug af systemet tilsat additiv. Big Dutchman har lavet disse undersøgelser. Additivet var ikke tilsat i denne undersøgelse og Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik har derfor ikke data for, hvorvidt lugtreduktionen er større ved tilsætning af nævnte additiv. Rensningsgraden for lugt vil sandsynligvis, som nævnt ovenfor med hensyn til ammoniakrensningsgraden, øges hvis der blev foretaget optimeringer på skyllevandet (renere kvalitet bør anvendes). Et enkelt sæt støvmålinger (tabel 6) indikerer, at støvreduktionen ikke er betydelig. Det var forventeligt, at støvkoncentrationen var markant mindre efter rensning end før rensning, idet støvet burde opfanges i vandet. Fra det enkelt sæt støvmålinger, der er foretaget, passerer en større del af støvet tilsyneladende renseren uden at give anledning til driftsforstyrrelser. Dette forhold betyder at rensningsprincippet har et potentiale i fjerkræproduktion, hvor der er meget høje støvkoncentrationer. Det gør at almindelige skrub- 24
26 bere eller biologiske rensere ikke er egnede uden en forudgående støvfiltrering eller hyppig rensning. Det pointeres, at der kun er foretaget et enkelt hold støvmålinger. Flere støvmålinger ved forskellige ventilationsniveauer bør foretages, før en endelig konklusion på reduktion af støv kan drages. I undersøgelsen med ph-setpunktet 3 (sommerperiode) findes en driftsøkonomi ekskl. forbrug af additiv til 5,7 euro pr. kg fjernet N og inkl. forbrug af additiv til 11,1 euro pr. kg fjernet N. SKOV A/S oplyser, at additivet primært er tilsat for primært at forhindre tilstopning af støv og dun/fjer. Da tilsætningen af additivet er afgørende for den samlede pris, er optimeringen af forbruget essentielt, og en parameter der bør optimeres. I vinterperioden, hvor ammoniakrensningsgraden er større, vil driftsøkonomien alt andet lige være bedre og beløbet pr. kg fjernet N mindre end opgivet under sommerperioden. Højere ammoniakrensningsgrad vil give en bedre driftsøkonomi opgivet i kr. pr. kg fjernet N. Driftsøkonomien for SKOV A/S s biologiske luftrensningsenhed estimeres ud fra foreløbige staldtests. Der er endnu ikke en endelig driftsøkonomi, men kun et foreløbigt estimat (baseret på slagtesvineproduktion), der angives som markant lavere end ovenfor nævnt driftsøkonomi for Farm Airclean- kemisk renser fundet i denne test. Benyttes Farm Airclean kemisk renser i en svineproduktion, vil der sandsynligvis skulle benyttes mindre additiv, og driftsprisen vil således reduceres. Den vil stadig ikke være konkurrencedygtig prismæssigt med den biologiske luftrensningsenhed. De foreløbige estimater tyder på, at den biologiske rensningsenhed vil udkonkurrere den kemiske luftrenser på prisen. Den afgørende faktor vil være, hvorvidt den biologiske renser kan fungere optimalt i et miljø med stor mængde støv, og hvorvidt den kan benyttes med den ønskede effekt i en fjerkræstald. På baggrund af denne undersøgelse, der blev gennemført i pilotopstilling, er det ikke muligt at afgøre, hvor god driftsikkerheden er i anlægget "Farm Airclean kemisk renser". I perioder var der problemer med spild af syreholdigt vand fra enheden. Det vil være nødvendigt at optimere og sikre enheden mod dette af hensyn til risiko for arbejdsulykker og dyrenes sikkerhed. 25
27 Potentielle effekter på miljøet ved udbredelse af teknikken Gennem de senere år er der kommet et stadig større fokus på den animalske produktions påvirkning af miljøet. Tilførslen af kvælstof kan virke både forsurende og eutrofierende, hvis tilførslen overstiger et niveau, der naturligt kan håndteres af økosystemet (for eksempel en mose, en hede eller et vandhul). Da mange fjerkræstalde er placeret i det åbne land for ikke lugtmæssigt at genere naboer, rammes denne produktion nu af krav om reduktion af blandt andet ammoniak (kvælstof) spredningen til visse følsomme naturtyper. Ved implementering af Farm AirClean kemisk renser i ventilationsafkastene er der teknisk mulighed for at efterkomme de krav, der eventuelt stilles af myndighederne for at beskytte en nærliggende naturtype. Undersøgelsen blev gennemført på en økologisk gård, hvor det ikke er tilladt at anvende handelsgødning. Hvorvidt gødning, der er dannet ud fra rensning af luft i skorstenen fra en økologisk stald, kan betragtes som økologisk gødning er pt. uafklaret, ligesom alternativer til svovlsyre ikke er undersøgt. Men da netop økologiske landbrug har brug for at begrænse tab af næringsstof, er der også stor interesse for at se på disse muligheder. 26
28 Demonstration af Farm Airclean Åbent hus arrangement Den 30. august 2006 blev åbent hus arrangement afholdt. Der var forinden annonceret i henholdsvis Dansk Erhvervsfjerkræ, Landbrugsavisen, på LandbrugsInfo i vores nyhedsbreve, igennem Hedegaard og Danæg. Derudover var annoncen ligeledes sendt til miljømedarbejdere gennem deres faglige organisation FMK foreningen for miljømedarbejdere i kommunen. Annoncen ses i bilag 3. Den 30. august viste sig at blive en god dag i strålende solskin til et åbent hus arrangement. Arrangementet blev velbesøgt, luftrenseren demonstreret, data blev fremvist, information inkl. data udleveret (udleveret materiale ses på bilag 4), og der var desuden god snak omkring brugen af renseren, effekten af renseren og påvirkning af miljøet ved etablering af en renseenhed. Figur 11. Figur
29 Figur 13. Figur 14. Publikation af artikler Den 8. september 2006 var der i Landbrugsavisen en artikel omkring luftrensning, hvor afprøvningen af FarmAirclean kemisk rensning beskrives. Se bilag 6. Artikel i Dansk Erhversfjerkræ, publiceres i oktober Se bilag 7. Elektronisk formidling På LandbrugsInfo under ammoniak og miljø er publiceret en information omkring afprøvningen. 28
30 Bilag Bilag 1. Ammoniakemission før og efter renser - g NH 3 -N pr. time g NH3-N/time Ammoniakemission (vinter) g NH3-N/time før renser efter renser fjernet gnh3-n/t 19 dec 05 12:00 19 dec 05 00:00 18 dec 05 12:00 18 dec 05 00:00 17 dec 05 12:00 17 dec 05 00:00 16 dec 05 12:00 16 dec 05 00:00 15 dec 05 12:00 15 dec 05 00:00 14 dec 05 12:00 Figur 15. Udsnit af vinterperiode. Ammoniakemission (forår) - gnh3-n/t g NH3-N/t maj 06 00:00 29 apr 06 00:00 27 apr 06 00:00 25 apr 06 00:00 23 apr 06 00:00 21 apr 06 00:00 19 apr 06 00:00 07 maj 06 00:00 05 maj 06 00:00 03 maj 06 00:00 Før renser Efter renser fjernet g NH3-N/t Figur 16. Udsnit af forårsperiode. g NH3-N/t Ammoniakemission(sommer) gnh3-n/t Før renser Efter renser fjernet gnh3-n/t 02 jun 06 00:00 28 maj 06 00:00 02 jul 06 00:00 27 jun 06 00:00 22 jun 06 00:00 17 jun 06 00:00 12 jun 06 00:00 07 jun 06 00:00 Figur 17. Sommerperiode. 29
31 Bilag 2. Ammoniakemission mg NH 3 -N pr. m 3 Ammoniakemission(vinter) - mg NH3-N/m3 mg Nh3-N/m dec 05 12:00 19 dec 05 00:00 18 dec 05 12:00 18 dec 05 00:00 17 dec 05 12:00 17 dec 05 00:00 16 dec 05 12:00 16 dec 05 00:00 15 dec 05 12:00 15 dec 05 00:00 14 dec 05 12:00 før renser efter renser fjernet N - mgnh3-n/m3 Figur 18. Udsnit af vinterperiode. Ammoniakemission(forår)-mgNH3-N/m3 mg NH3-N/m Før renser Efter renser fjernet NH3-N 07 maj 06 00:00 05 maj 06 00:00 03 maj 06 00:00 01 maj 06 00:00 29 apr 06 00:00 27 apr 06 00:00 25 apr 06 00:00 23 apr 06 00:00 21 apr 06 00:00 19 apr 06 00:00 Figur 19. Udsnit af forårsperiode. 30
32 Ammoniakemission(sommer) mgnh3-n/m3 mg NH3-N/m maj 06 00:00 02 jun 06 00:00 07 jun 06 00:00 12 jun 06 00:00 17 jun 06 00:00 22 jun 06 00:00 27 jun 06 00:00 Før renser Efter renser Fjernet mgnh3-n/m3 02 jul 06 00:00 Figur 20. Sommerperiode. 31
33 Bilag 3. Indbydelse til åbent hus 32
34 Bilag 4. Information, der blev uddelt til åbent hus 33
35 Bilag 5. Artikel fra LandbrugsAvisen 34
36 Bilag 6. Artikel fra Dansk Erhvervsfjerkræ 35
37 36
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereTest og demonstration af Proxy Composting
Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Læs mereLugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.
Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereJH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereEFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN
EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereVI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg
VI REDEFINERER LUFTRENSNING EFTERÅR 2017 PRØVNING I HENHOLD TIL FILTER-ERLASS II- FORORDNING NIEDERSACHSEN FREMRAGENDE MÅLERESULTATER Luftrensningsanlæg Certificeret (efter DLG-Signum-Test) Biologisk proces
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM
LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen
Læs mereBygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator
Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereAFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereSammendrag PSO 342-041
Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereHOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereAFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 925 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede ammoniakkoncentrationen til 1-2 ppm uanset
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereEFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE
EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereAfstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereRedoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)
Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereSeminar om gylleudbringning
Seminar om gylleudbringning Bygholm Park Hotel 26 april 2004 Reducerer nedfældning lugt? Ved Arne Grønkjær Hansen Byggeri og Teknik Lugt fra Landbrug Ventilationsafkast fra stalde Gylletanke ved omrøring
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereBilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg
Bilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg Bilag 2: Oversigt over husdyrhold i de enkelte staldafsnit Erstatter bilag 6 i 11-godkendelsen (2010) Bilag 3: Udspredningsarealer fra husdyrgodkendelse.dk
Læs mereKemisk luftrensning med syre
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre
Læs mereKemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtekyllinger Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Kemisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 15 Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger
Læs merePUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereUDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereLaboratorie test af ozon og gylleadditiver
Forside Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Udvikling af metode samt måling af lugt og ammoniaktab fra gylle Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Af Morten Bang og Arne Grønkjær Hansen, Dansk
Læs mereOptimér dit el- og vandforbrug ved malkning
Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereHvorfor lugter gylle så slemt?
Hvorfor lugter gylle så slemt? af Anders Peter Adamsen A/S Bygholm 26-04-2005 Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter
Læs mereFCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS
FCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS Målinger udført i juni 216 Projektleder: Arne Oxbøl Kvalitetssikring Prøvningsrapporten er kun gyldig
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereGylleseparering Kemira Miljø A/S
FarmTest - Bygninger nr. 20-2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende
Læs mereFORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Læs merej.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereBygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise
Læs mereGylleseparering med PCK separeringsanlæg
Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg af Jørgen Hinge, Miljøteknologi, AgroTech A/S Titel: Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Forfatter: Specialkonsulent
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mere