Bygninger nr FarmTest. Dokumentation og demonstration. - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygninger nr FarmTest. Dokumentation og demonstration. - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde"

Transkript

1 Bygninger nr FarmTest Dokumentation og demonstration af Farm Airclean - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde

2 Titel: Forfatter: Dokumentation og demonstration af Farm Airclean - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde Konsulent Helle Birk Domino, Dansk landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Specialkonsulent Bjarne Langdahl Riis, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Tekniker Jan Thorup, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Konsulent Lars Harritsø, Dansk Landbrugsrådgivning, Fjerkræ Layout: Gitte Bomholt Christensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan & Miljø Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax issn:

3 Dokumentation og demonstration af Farm Airclean - en kemisk luftrenser til fjerkræstalde Af Helle Birk Domino, Dansk landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Bjarne Langdahl Riis, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Jan Thorup, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik Lars Harritsø, Dansk Landbrugsrådgivning, Fjerkræ 2

4 Indholdsfortegnelse Sammendrag og konklusion... 4 Baggrund for undersøgelsen... 4 Konklusion...4 Baggrund... 6 Funktionel beskrivelse af teknik... 8 Spiralformet stok med dyser... 8 Formål med projektet... 9 Projektets indhold Implementering af ny teknologi hos økologisk ægproducent Dokumentation af driftseffektivitet - registreringer Ventilationsydelse Ammoniak-, kuldioxid og temperaturmålinger Næringsstoffer i rejektvandet Vand-, additiv og syreforbrug Elforbrug Lugtmålinger Enkeltstofmålinger Støvmålinger Statistik Resultater Ammoniakemission (ppm) i de tre forsøgsperioder Ammoniakreduktion årstidsvariation Ammoniakreduktion - effekten af ph i rensevandet Koncentrationer af næringsstoffer i rejektvandet Forbrug af vand, el, additiv og syre Lugtreduktion Analyse af enkelte lugtstoffer før og efter renseren Støvmålinger Ventilation Driftsøkonomi Konklusion og diskussion Potentielle effekter på miljøet ved udbredelse af teknikken

5 Demonstration af Farm Airclean Åbent hus arrangement Publikation af artikler Elektronisk formidling Bilag Bilag 1. Ammoniakemission før og efter renser - gram NH 3 -N pr. time Bilag 2. Ammoniakemission - mg NH 3 -N pr. m Bilag 3. Indbydelse til åbent hus Bilag 4. Information, der blev uddelt til åbent hus Bilag 5. Artikel fra LandbrugsAvisen Bilag 6. Artikel fra Dansk Erhvervsfjerkræ

6 Sammendrag og konklusion Baggrund for undersøgelsen Da mange fjerkræstalde er placeret i det åbne land for ikke lugtmæssigt at genere naboer, rammes denne produktion nu af krav om reduktion af kvælstofemissionen til visse følsomme naturtyper. Fjerkræproducenter, med stalde placeret tæt på følsomme naturtyper, skal forholde sig til diverse teknikker, der giver mulighed for at efterkomme de krav, der eventuelt stilles af myndighederne for at beskytte en nærliggende naturtype. Som en del af landdistriktsmidlerne fra Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) har Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik testet FarmAirclean kemisk renser på en fjerkræstald. Formålet med nærværende projekt er at dokumentere og udbrede viden om teknologien til anvendelse i fjerkræbranchen. Konklusion Der ses en rensningsgrad for ammoniak på 40,7-72,7 % varierende med årstid og phsetpunkt. Optimum for ammoniakrensning har vist at være ved ph 3-4, hvorimod der viser sig et drastisk fald i rensningsgraden ved højere ph. Med hensyn til ph-optimum er det forventeligt, at rensningsgraden er størst ved lav ph-værdi og faldende ved højere phværdi. At rensningsgraden ses påfaldende højere i vinter- og forårsperioden i forhold til i sommerperioden ved samme ph-værdi (ph 3) i alle tre perioder, skyldes sandsynligvis opkoncentreringen i skyllevæsken/rejektvandet. I tabel 3 ses en markant opkoncentrering af total-n i rejektvandet, hvilket giver en mindre gradient fra koncentrationen af ammoniak i luften til koncentrationen af ammoniak i væsken. Dette resulterer naturligt i en lavere rensningsgrad. Der er basis for en optimering på forbruget af vand for at forhindre så stor variation på næringsstofkoncentrationen. Rensningsgraden for lugt var 19,3-31,4 % i de forsøg, der blev foretaget i vinterperioden, mens der ikke kunne registreres en signifikant effekt i sommerperioden. Rensningsgraden af enkeltstoffer i sommerperioden ved ph 3 (tabel 5) viser ikke en generel rensning på de enkelte lugtstoffer. Enkelte lugtstoffer reduceres beskedent efter passage gennem luftrenseren, mens andre faktisk øges i koncentration. I undersøgelsen med ph-setpunktet 3 (sommerperiode) findes en driftsøkonomi ekskl. forbrug af additiv til 5,7 euro pr. kg fjernet N og inkl. forbrug af additiv til 11,1 pr. kg fjernet N. SKOV A/S oplyser, at additivet er tilsat for primært at forhindre tilstopning af støv og dun/fjer. Da tilsætningen af additivet er afgørende for den samlede pris, er optimering af forbruget essentielt og en parameter, der bør optimeres. 5

7 Andre luftrensningssystemer har tidligere vist sig følsomme overfor støv, der kan være en hæmmende parameter for luftrensning. Ved den rette tilsætning af additiv har støv ikke vist sig som et problem under afprøvning og den kemiske luftrenser vil således have en fordel i produktioner med høj emission af støv. På baggrund af denne undersøgelse, der blev gennemført i pilotopstilling, er det ikke muligt at afgøre, hvor god driftsikkerheden er i anlægget "Farm Airclean kemisk renser". I perioder var der problemer med spild af syreholdigt vand fra enheden. Det vil således være nødvendigt at optimere og sikre enheden mod dette af hensyn til risiko for arbejdsulykker og dyrenes sikkerhed. 6

8 Baggrund Fra ministerier, landbrug og udviklingsvirksomheder fokuseres der meget på udvikling af teknikker og metoder for at begrænse ammoniakemission og lugt fra husdyrbrug. Det er et væsentligt aspekt i husdyrbrugenes videre udvikling og placering som en integreret del af landdistrikterne. Der er i den forbindelse meget fokus på svineproduktion, mens de miljøgener, der er i forbindelse med fjerkræproduktion har været mere i periferien. Der er imidlertid et udtalt behov for at få dokumenteret og udbredt viden om teknikker til fjerkræbranchen, og her specielt på metoder til reduktion af ammoniakemission. En af de mere lovende teknikker til reduktion af ammoniakemission fra fjerkræproduktion er Farm Airclean systemet, der er udviklet hos Big Dutchmann i Tyskland og videreudviklet til fjerkræproduktion i Danmark af Skov A/S. Renseenheden kan anvendes til reduktion af miljøbelastning ved både svine- og fjerkræproduktion, og markedsføres under navnet Farm Airclean kemisk løsning (Skov Info, januar 2006). 7

9 Funktionel beskrivelse af teknik Der er tale om en decentral kemisk luftvasker, der bygges ind i staldens eksisterende skorstene til luftudtag. Hver enkelt luftvasker kan herefter indstilles, så rensningen er tilpasset det specifikke behov i stalden. Med den nye luftvasker ved den enkelte skorsten opnås en styring med faste indstillinger, som producenten ikke skal stille på i den daglige drift. Styringen integrerer signaler fra både rensevæske og ventilatorydelse. Den decentrale styring sikrer optimal rensning af den enkelte sektion. Er en sektion tom, sikrer styringen, at der er slukket for renseren i den pågældende sektion. Det begrænser forbruget af syre og vand og reducerer energiforbruget. Styringen, der er benyttet i denne afprøvning, er ikke den styring, der vil benyttes i fremtidige anlæg. SKOV A/S vil integrere en ny form for styring med det mål at optimere rensningen yderligere. Producenten kan overvåge rensningen på hver skorsten på en lokal eller internetopkoblet pc eller på en PDA. Mængden af tilbageholdt kvælstof pr. skorsten og mængden pr. år til dato kan ses på en pc, og dermed om målene med rensningen bliver nået. Desuden kan der ses data om syreforbrug, driftstid med videre. Tallene kan om nødvendigt fungere som en udførlig dokumentation for, at myndighedernes krav bliver overholdt. Overvågningen var dog ikke monteret på renseren i nærværende demonstrationsprojekt. Spiralformet stok med dyser Luftvaskeren er opbygget af en spiralformet stok med dyser, som overbruser afkastluften i skorsten med sur væske. Når luften overbruses med den sure væske, bindes ammoniakken i væsken, som bliver opsamlet i et vindelformet rendesystem i bunden af skorstenen. Væsken opsamles og recirkuleres separat i en miksertank for hver luftvasker. Farm AirClean kemisk løsning - kræver minimal vedligeholdelse, men delene er meget lette at skille ad og rengøre ned i de mindste detaljer, da det er et krav for at kunne anvendes i fjerkræstalde. Med de decentrale enheder er omfanget af store kar og tanke på loftet reduceret kraftigt. Tilslutningen til vand og syre er meget nem, og der er ingen fare forbundet med syren, for der findes ikke noget lager af syre oven over staldene. Syren kommer hjem i en palletank, hvor den bliver blandet op med vand i en svag opløsning, inden den pumpes ud til den enkelte luftvasker. Figur 1. Spiralformet stok med dyser. 8

10 Formål med projektet Formålet med nærværende demonstrationsprojekt er at dokumentere og udbrede viden om teknologien til anvendelse i fjerkræbranchen. Med projektet undersøges det, om teknikken kan anbefales som et værktøj til at begrænse emissioner fra fjerkræproduktion, og som demonstrationskoncept for fjerkræproducenter og branchen som helhed. Kvalitetsmålet for projektet har været at: Farm Airclean implementeres i pilotskala på en fjerkræproduktion. Det dokumenteres og demonstreres, at Farm Airclean reducerer emissionen, og at driftsaspekter demonstreres. Der afholdes demonstrationsarrangement, hvor lokalbefolkning, myndigheder med flere inviteres. Resultater og erfaringer videreformidles bredt via fagtidsskrifter og hjemmesider. 9

11 Projektets indhold I det foreslåede projekt ønskes Farm Airclean systemet demonstreret hos en fjerkræproducent, hvor der i projektet fokuseres på følgende: Implementering af ny teknologi hos fjerkræproducent. Dokumentation af driftseffektivitet og økonomi afprøvning, måling og analyser. Demonstration af teknikken og driftseffektivitet i form af "åbent hus" arrangementer, artikler og elektronisk formidling. 10

12 Implementering af ny teknologi hos økologisk ægproducent Det er indledningsvis oplyst via SKOV og Big Dutchman, at Farm Airclean kan rense for minimum 60 % ammoniak. Derudover har undersøgelser fra Tyskland vist, at der kan registreres en lugtreduktion ved brug af systemet tilsat et bestemt additiv. Disse analyser danner udgangspunkt for etablering af Farm Airclean i pilotskala hos Niels Riis, Hadsten, der er en økologisk ægproducent med æglæggende høns. Farm Airclean blev etableret i en pilotapplikation, hvor renseren blev indbygget i en container, der som en "plug and play" installation blev etableret til at rense en delmængde af afkastluften fra stalden. Containeren var opbygget med online styring, hvor følgende parametre blev målt: Ventilationsydelse Ammoniakkoncentration CO 2 -koncentrationen Temperatur ph syredosering Ved brug af webkamera var det muligt at overvåge ph-koncentrationen i skyllevæsken Styringen var endvidere koblet op til datatransmission, så data og drift kunne styres via en internetopkobling. Figur 2. Farm Airclean kemisk renser i pilotapplikation. 11

13 Dokumentation af driftseffektivitet - registreringer De primære registreringsparametre har været: Ventilationsydelse Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen (ppm) Temperatur før og efter renseren Lugtkoncentrationen (OU E pr. m 3 ) før og efter renseren Enkelt-lugtstoffer målt med GC-MS Vandkemiske analyser af rejektvandet Vandforbrug (m 3 pr. dag) Elforbrug (kwh pr. dag) Ventilationsydelse Ventilationsflowet fra stalden blev registreret kontinuert via målevinge fra Reventa. Målingen blev tilkoblet datalogger fra National Instruments, der omdanner målevingens impulser til m 3 pr. time. Ventilationsydelsen blev blandt andet anvendt til at beregne emission fra stalden (g NH 3 -N pr. time og g NH 3 -N pr. m 3 ). Ammoniak-, kuldioxid og temperaturmålinger Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen blev målt med en VE 18 multisensor fra Veng- System. Udstyret bestod af pumper, der via teflonslanger pumpede luft til en måleenhed med sensorer, der analyserede indholdet af ammoniak og kuldioxid i luften fra forskellige målesteder. Et ventilsystem skiftede hvert tiende minut mellem de enkelte pumper ved målestederne, så at der blev ledt udeluft gennem sensoren for hver anden måling. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev luftens indhold af ammoniak og kuldioxid registreret. I VE 18 Multisensoren blev ammoniakkoncentrationen målt med en sensor af fabrikatet Dräger Polytron 1 med måleområdet ppm. Kuldioxid blev målt med en sensor af fabrikatet Vaisala med måleområdet ppm. 12

14 Figur 3. VE 18 multisensor. Næringsstoffer i rejektvandet Igennem måleperioden og specifikt under forsøg blev der opsamlet afløbsvand fra filtret. Mængden af afløbsvand blev målt på timebasis, mens udtagne prøver fra det opsamlede vand blev udtaget og sendt til analyse ved Eurofins Danmark A/S. De målte parametre var: Ledningsevne ph Nitrat-N Ammonium + ammoniak-n Total-P (total fosfor) COD (organisk kulstof) 13

15 Vand-, additiv og syreforbrug Vandforbruget til renseren blev registreret ud fra aflæsninger på monteret vandur. Additiv- og syreforbrug blev opmålt ved opsamling af vand i måleglas under specifikke forsøg ved tre ph-setpunkter: ph 3, 4 og 5. Figur 4. Registrering af syreforbrug. Elforbrug Elforbruget blev løbende registret på anlæggets elmåler. 14

16 Lugtmålinger Luftprøverne blev opsamlet i 30 liter Tedlar poser. De blev den efterfølgende dag sendt pr. post til akkrediteret laboratorium til lugtanalyse. Analyserne for prøverne udtaget om vinteren er analyseret af Slagteriernes Forskningsinstituts lugtlaboratorium, Roskilde, mens prøverne om sommeren er analyseret ved Eurofins, Galten. Lugtkoncentrationen blev bestemt ved olfaktometermetoden efter CEN-normen (CEN/TC264/WG2/N222/e analyseforskrift ANF-012 udgave 05). Opsamlingen af luftprøverne blev ligeledes foretaget efter CEN-normen. (CEN/TC264/WG2/N222/e analyseforskrift ANF-016 udgave 03). I CEN-normen stilles der ingen krav om, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 1,0 liter pr. minut. Det vil sige, at poserne blev fyldt i løbet af 30 minutter. Figur 5. Udtagning af luftprøver til lugtanalyser og enkeltstofmålinger. Udtages ved afkast. Enkeltstofmålinger Med henblik på et mere detaljeret indtryk af biofilterets evne til at fjerne specifikke kemiske forbindelser der bidrager til lugt (efterfølgende benævnt lugtstoffer), blev der udover olfaktometri anvendt analyser på enkeltstof niveau. Enkeltstofferne blev opsamlet på adsorptionsrør pakket med en kombination af Tenax TA og Carbograph 2TD, og efterfølgende analyseret ved hjælp af termisk desorption kombineret med GC/MS. Målinger af lugtstoffer med GC/MS blev foretaget af Teknologisk Institut. 15

17 Støvmålinger Der blev udtaget støvprøver. Tre før rensningsenheden og ligeledes tre efter rensningsenheden. Der blev kun udtaget et hold støvmålinger. Støvprøverne blev udtaget samtidig og det sikres således, at der måles på samme luftmængde. Luftprøverne blev opsamlet over en time ved et flow over filteret på 0,9 liter pr. min. Filtrene, støvprøverne er opsamlet på, er af materialet celluloseacetat/cellulosenitrat med porestørrelsen 0,8 µg. Ventilationen var på det givne tidspunkt under støvopsamlingen på m 3 pr. time. Statistik Ammoniakemissionen og sammenlignende forsøg blev beskrevet som funktion af behandling (før og efter luftrensningsanlægget). Der blev anvendt en generaliseret lineær model med systematisk effekt. Den logaritme transformerede lugtkoncentration blev beskrevet ved en generaliseret lineær model med systematisk effekt af behandling (før og efter luftrensningsanlæg). 16

18 Resultater Ammoniakemission (ppm) i de tre forsøgsperioder Ammoniakkoncentration - vinter ppm ammoniak Rensningsgrad (%) Før renser Efter renser Rensningsgrad % 14 dec 05 00:00 09 dec 05 00:00 24 dec 05 00:00 19 dec 05 00:00 03 jan 06 00:00 29 dec 05 00:00 08 jan 06 00:00 Figur 6. Koncentration af ammoniak (ppm) før og efter rensning i vinter forsøgsperioden (ved ph 3). Forår 7.april - 4. maj Ammoniak koncentration - ppm Rensningsgrad % Stald - ppm N Afkast ppm N Renseeffekt % apr 06 00:00 08 apr 06 00:00 13 apr 06 00:00 18 apr 06 00:00 23 apr 06 00:00 28 apr 06 00:00 03 maj 06 00:00 08 maj 06 00:00 Figur 7. Koncentration af ammoniak (ppm) før og efter rensning i forår forsøgsperioden (ved ph 3). 17

19 Sommer 3. juni til 10. juni Ammoniak - ppm Rensningsgrad % Stald ppm N Afkast ppm N Renseeffekt % jun 06 00:00 03 jun 06 00:00 04 jun 06 00:00 05 jun 06 00:00 06 jun 06 00:00 07 jun 06 00:00 08 jun 06 00:00 09 jun 06 00:00 10 jun 06 00:00 Figur 8. Koncentration af ammoniak (ppm) før og efter rensning i sommer forsøgsperioden (ved ph 3). Illustration af ammoniakemission som henholdsvis g NH 3 pr. time og mg NH 3 pr. m 3 ses på bilag 1 og 2. Ammoniakreduktion årstidsvariation Den gennemsnitlige renseeffekt for ammoniak i henholdsvis vinter-, forår- og sommerperioden blev beregnet på data registreret over en uge ved ph 3 i de respektive perioder. Analysen viste den højeste renseeffekt om vinteren med faldende effekt hen mod sommerperioden. Effekten i de respektive perioder fremgår af tabel 1. Gennemsnitlig renseeffekt (95 % CL for middel) Minimum maksimum Ventilationsydelse m 3 pr. h (gennemsnit) Vinter 72,7 (72,6; 72,9) 36,4 91, Forår 69,8 (69,5; 70,1) 28,8 94, Sommer 59,1 (58,4; 59,7) 38,4-82, Tabel 1. De gennemsnitlige renseeffekter for ammoniak i hhv. vinter-, forår - og sommerperioden. Som det fremgår af nedenstående tabel 3, var der imidlertid en væsentlig forøget koncentration af blandt andet ammonium i det anvendte rensevand i sommerperioden, hvilket formodes at reducere renseeffekten betydeligt. Der kan således ikke udledes en sikker årstidsvariation på de anvendte analyser. 18

20 Ammoniakreduktion effekten af ph i rensevandet For at få et indtryk af betydningen af ph i rensevandet blev der lavet forsøg med forskellige ph set-værdier. Den gennemsnitlige renseeffekt for ammoniak ved ph 3, 4 og 5 blev beregnet på data registreret over en uge. Analysen viste ikke overraskende den højeste renseeffekt ved de lave ph værdier og faldende ved forøget ph. Effekten ved de respektive ph-værdier fremgår af tabel 2. Gennemsnitlig renseeffekt (95 % CL for middel) Minimum maksimum ph 3 59,34 (58,5; 60,1) 38,4 82,8 ph 4 56,10 (55,3; 56,9) 30,7 56,1 ph 5 40,73 (39,8; 41,6) -6,06 68,14 Tabel 2. De gennemsnitlige renseeffekter for ammoniak ved ph i rensevandet på henholdsvis 3, 4 og 5. Koncentrationer af næringsstoffer i rejektvandet Analyser af rejektvandet (afløbsvand, der pumpes væk fra rensereservoiret) viste, at der skete en betydelig opkoncentrering af næringsstoffer i rensevæsken (Tabel 3). I perioden fra vintermålingerne og frem til sommeren 2006 steg koncentrationerne således i størrelsesorden en faktor 20. Dette aspekt formodes at have en væsentlig betydning for renseeffektiviteten. Vintermåling Sommermåned Analyse ph set-pkt. for Farm Airclean ph 4 ph 3 ph 4 ph 5 ph 3,2 3,6 5 Total-N, mg pr. liter Ammoniam + ammoniak-n, mg pr. liter Nitrat-N + Nitrit-N 0,911 0,932 2,133 Total-P, mg pr. l 6, COD (Cr), mg pr. l Renseeffekt, middel %, Dräger 72,71 59,34 56,1 40,73 Tabel 3. Koncentrationer af en række udvalgte stoffer i rejektvandet. 19

21 Forbrug af vand, el, additiv og syre Under specifikke forsøg er forbrug af syre, additiv, vand og el samt produktion af gødning blevet registret (tabel 4). Datamaterialet er blevet anvendt videre til at demonstrere driftsaspekter og driftsøkonomi. Vintermåling Sommermåned ph set-pkt. for Helix ph 4 ph 3 ph 4 ph 5 Syreforbrug, ml pr. l Additiv forbrug, ml pr. t Vandforbrug l pr. l 6,3 6,3 6,3 Gødningsproduktion, l pr. time 0,4 0,4 0,3 Elforbrug, kw 1,2 1 0,9 Renseeffekt, middel %, Dräger 72,71 59,34 56,1 40,73 Tabel 4. Forbruget af vand, additiv og syre under drift ved forskellige ph-værdier, endvidere elforbruget under samme driftssituationer. Lugtreduktion Der blev registret renseeffekt i intervallet 19,3-31,4 % i de forsøg, der blev foretaget i vinterperioden (figur 9), mens der ikke kunne registreres en signifikant effekt i sommerperioden (figur 10). Forskellen mellem de to perioden formodes også her at kunne tilskrives den væsentlige forøgelse af en række stoffer i rensevandet (tabel 4) OU/m3 300 stald OU/m3 afkast OU/m3 renseprocent % ,1 % 31,4 % 19,3 % 0 ph-setpkt 3 ph-setpkt. 4 rent vand Figur 9. Renseeffekten for lugt i vinterperioden baseret på én måling før og efter ved ph-setpunkterne 3, 4 og rent vand (uden syretilsætning). 20

22 Lugtmålinger - sommer OD /m OD før renser OD efter renser Figur 10. Renseeffekten for lugt i sommerperioden baseret på tre målinger før renseren og tre målinger efter renseren ved ph-setpunktet 3. Analyse af enkelte lugtstoffer før og efter renseren For at få et indtryk af hvilke lugtstoffer der findes i afkastluft fra fjerkræstalde samt hvilke der tilbageholdes i renseenheden, blev en række lugtstoffer analyseret. Stald, 9:55 Afkast, 9:54 Stald, 11:06 Afkast, 11:06 Stald, 12:20 Afkast 12:20 Stof µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 µg pr. m 3 Eddikesyre 125,7 832,0 26,3 63,9 28,5 48,0 Pentansyre 0,9 9,0 0,2 0,9 0,5 0,9 Indol - - 0,3 0,4 0,2 Phenol 20,7 36,7 5,1 7,2 4,7 5,0 4-Methylphenol 2,1 1,1 2,2 1,9 2,8 1,8 1-Butanol 49,7 7,7 18,3 7,2 17,0 9,0 Hexanal 13,7 23,0 7,7 10,9 14,8 17,2 3-Methyl Butanal 4,7 5,0 2,8 3,9 4,2 4,3 Nonanal 14,0 6,0 4,9 0,9 10,5 3,2 Dimethylsulfid 5,7 1,3 0,8 0,5 1,4 0,8 Dimethyldisulfid 4,3 4,3 2,8 3,0 3,8 3,3 2,3-Butandion 21,7 14,0 14,6 20,7 19,5 21,7 Tabel 5. Koncentrationer af lugtstoffer i henholdsvis stald og afkastluft i tre på hinanden følgende tidspunkter. Ved ph setpunktet 3. 21

23 Data viser, at der er en beskeden reduktion af nogle få stoffer, mens det generelle billede er, at der sker en forøgelse af koncentrationen af blandt andet de kortkædede syrer efter renseren (tabel 5). Dette er en erfaring, der er set tidligere i forbindelse med andre kemiske rensningsteknikker og illustrerer, at den kemiske renser har en meget begrænset effekt på de enkelte lugtstoffer. Støvmålinger Før renser Efter renser mg pr. m 3 3,0 2,0 mg pr. m 3 2,0 2,0 mg pr. m 3 2,4 2,3 Tabel 6. Støvkoncentration før og efter rensning. Ventilation Kapaciteten for en enhed er oplyst fra SKOV A/S som værende maksimalt m 3 luft pr. time. Vi finder i vinter, forår og sommerperioden følgende data for ventilationen i renseren: Vinterperiode Forår Sommerperiode Gennemsnit (m 3 pr. time) Minimum (m 3 pr. time) Maksimum (m 3 pr. time) Tabel 7. Flow i vinter, forår og sommerperioden angivet som aktuelt målte maksimum og minimum værdier. Gennemsnit er beregnet ud fra målte værdier i hver af de tre perioder. Afhængigt af årstiden ventileres forskelligt for opretholdelse af optimale klimaforhold i stalden. I sommerperioden ses den gennemsnitlig højeste ventilationsydelse, mens den laveste forventeligt ses i vinterperioden. 22

24 Driftsøkonomi Til grund for beregningerne for driftsomkostninger ligger følgende priser: Forudsætninger for driftsomkostninger Enhedspris i kr. Forbrug Kr. pr. kg fjernet N Euro pr. kg fjernet N Vand (m 3 ) 3,25 6,3 l pr. time 0,9 0,1 Syre (kg) 2,2 57 ml pr. time 10,5 1,4 Additiv (kg) 15,8 59 ml pr. time 42,4 5,4 El (kwh) 0,62 74 kwh 32,6 4,2 I alt 86,4 11,1 Tabel 8. Driftsomkostninger ved ph-setpunktet 3. Brugen af additiv ses afgørende for den samlede pris i ovenstående tilfælde. Ekskl. forbrug af additiv findes en driftsøkonomi til 5,7 euro pr. kg fjernet N, hvilket betyder, at et minimalt forbrug af additiv er afgørende for driftsøkonomien. Luftrenseren er en demonstrationsenhed, og der er fra SKOV A/S's side ikke fastsat en endelig pris. 23

25 Konklusion og diskussion Der ses en rensningsgrad for ammoniak på 40,7-72,7 % varierende med årstid og phsetpunkt. Optimum for ammoniakrensning har vist at være ved ph 3-4, hvorimod der viser sig et markant fald i rensningsgraden ved højere ph. Dette er forventeligt, da tilsætningen af svovlsyre resulterer i en øget koncentration af frie protoner (H + ), der forsurer væsken. Så snart protoner reagerer med ammoniak til ammonium, vil ph-værdien stige. Ved øget ph vil færre protoner være fri til reaktion med ammoniak, og dermed vil rensningsgraden være faldende. Des mindre tilsætning af svovlsyre, des højere ph og følgende lavere rensningsgrad. At rensningsgraden ses påfaldende højere i vinter- og forårsperioden i forhold til i sommerperioden ved samme ph-værdi (ph 3) i alle tre perioder, skyldes sandsynligvis opkoncentreringen i skyllevæsken/rejektvandet. I tabel 3 ses en markant opkoncentrering af total-n i rejektvandet, hvilket giver en mindre gradient fra koncentrationen af ammoniak i luften til koncentration af ammoniak i væsken. Dette resulterer naturligt i en lavere rensningsgrad. Der er basis for en optimering på forbrug af vand for at forhindre så stor variation på næringsstofkoncentrationen. Rensningsgraden for lugt var 19,3-31,4 % i de forsøg, der blev foretaget i vinterperioden, mens der ikke kunne registreres en signifikant effekt i sommerperioden. Rensningsgraden af enkeltstoffer i sommerperioden ved ph 3 (tabel 5) viser ikke en generel rensning på de enkelte lugtstoffer. Enkelte lugtstoffer reduceres beskedent efter passage gennem luftrenseren, mens andre faktisk øges i koncentration. Lugtreduktionen er i undersøgelsen ikke betydelig, og stilles der krav til lugtreduktion på en produktion, vil anden form for rensning anbefales. Indledningsvis nævntes, at undersøgelser fra Tyskland har vist, at der kan registreres en lugtreduktion ved brug af systemet tilsat additiv. Big Dutchman har lavet disse undersøgelser. Additivet var ikke tilsat i denne undersøgelse og Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik har derfor ikke data for, hvorvidt lugtreduktionen er større ved tilsætning af nævnte additiv. Rensningsgraden for lugt vil sandsynligvis, som nævnt ovenfor med hensyn til ammoniakrensningsgraden, øges hvis der blev foretaget optimeringer på skyllevandet (renere kvalitet bør anvendes). Et enkelt sæt støvmålinger (tabel 6) indikerer, at støvreduktionen ikke er betydelig. Det var forventeligt, at støvkoncentrationen var markant mindre efter rensning end før rensning, idet støvet burde opfanges i vandet. Fra det enkelt sæt støvmålinger, der er foretaget, passerer en større del af støvet tilsyneladende renseren uden at give anledning til driftsforstyrrelser. Dette forhold betyder at rensningsprincippet har et potentiale i fjerkræproduktion, hvor der er meget høje støvkoncentrationer. Det gør at almindelige skrub- 24

26 bere eller biologiske rensere ikke er egnede uden en forudgående støvfiltrering eller hyppig rensning. Det pointeres, at der kun er foretaget et enkelt hold støvmålinger. Flere støvmålinger ved forskellige ventilationsniveauer bør foretages, før en endelig konklusion på reduktion af støv kan drages. I undersøgelsen med ph-setpunktet 3 (sommerperiode) findes en driftsøkonomi ekskl. forbrug af additiv til 5,7 euro pr. kg fjernet N og inkl. forbrug af additiv til 11,1 euro pr. kg fjernet N. SKOV A/S oplyser, at additivet primært er tilsat for primært at forhindre tilstopning af støv og dun/fjer. Da tilsætningen af additivet er afgørende for den samlede pris, er optimeringen af forbruget essentielt, og en parameter der bør optimeres. I vinterperioden, hvor ammoniakrensningsgraden er større, vil driftsøkonomien alt andet lige være bedre og beløbet pr. kg fjernet N mindre end opgivet under sommerperioden. Højere ammoniakrensningsgrad vil give en bedre driftsøkonomi opgivet i kr. pr. kg fjernet N. Driftsøkonomien for SKOV A/S s biologiske luftrensningsenhed estimeres ud fra foreløbige staldtests. Der er endnu ikke en endelig driftsøkonomi, men kun et foreløbigt estimat (baseret på slagtesvineproduktion), der angives som markant lavere end ovenfor nævnt driftsøkonomi for Farm Airclean- kemisk renser fundet i denne test. Benyttes Farm Airclean kemisk renser i en svineproduktion, vil der sandsynligvis skulle benyttes mindre additiv, og driftsprisen vil således reduceres. Den vil stadig ikke være konkurrencedygtig prismæssigt med den biologiske luftrensningsenhed. De foreløbige estimater tyder på, at den biologiske rensningsenhed vil udkonkurrere den kemiske luftrenser på prisen. Den afgørende faktor vil være, hvorvidt den biologiske renser kan fungere optimalt i et miljø med stor mængde støv, og hvorvidt den kan benyttes med den ønskede effekt i en fjerkræstald. På baggrund af denne undersøgelse, der blev gennemført i pilotopstilling, er det ikke muligt at afgøre, hvor god driftsikkerheden er i anlægget "Farm Airclean kemisk renser". I perioder var der problemer med spild af syreholdigt vand fra enheden. Det vil være nødvendigt at optimere og sikre enheden mod dette af hensyn til risiko for arbejdsulykker og dyrenes sikkerhed. 25

27 Potentielle effekter på miljøet ved udbredelse af teknikken Gennem de senere år er der kommet et stadig større fokus på den animalske produktions påvirkning af miljøet. Tilførslen af kvælstof kan virke både forsurende og eutrofierende, hvis tilførslen overstiger et niveau, der naturligt kan håndteres af økosystemet (for eksempel en mose, en hede eller et vandhul). Da mange fjerkræstalde er placeret i det åbne land for ikke lugtmæssigt at genere naboer, rammes denne produktion nu af krav om reduktion af blandt andet ammoniak (kvælstof) spredningen til visse følsomme naturtyper. Ved implementering af Farm AirClean kemisk renser i ventilationsafkastene er der teknisk mulighed for at efterkomme de krav, der eventuelt stilles af myndighederne for at beskytte en nærliggende naturtype. Undersøgelsen blev gennemført på en økologisk gård, hvor det ikke er tilladt at anvende handelsgødning. Hvorvidt gødning, der er dannet ud fra rensning af luft i skorstenen fra en økologisk stald, kan betragtes som økologisk gødning er pt. uafklaret, ligesom alternativer til svovlsyre ikke er undersøgt. Men da netop økologiske landbrug har brug for at begrænse tab af næringsstof, er der også stor interesse for at se på disse muligheder. 26

28 Demonstration af Farm Airclean Åbent hus arrangement Den 30. august 2006 blev åbent hus arrangement afholdt. Der var forinden annonceret i henholdsvis Dansk Erhvervsfjerkræ, Landbrugsavisen, på LandbrugsInfo i vores nyhedsbreve, igennem Hedegaard og Danæg. Derudover var annoncen ligeledes sendt til miljømedarbejdere gennem deres faglige organisation FMK foreningen for miljømedarbejdere i kommunen. Annoncen ses i bilag 3. Den 30. august viste sig at blive en god dag i strålende solskin til et åbent hus arrangement. Arrangementet blev velbesøgt, luftrenseren demonstreret, data blev fremvist, information inkl. data udleveret (udleveret materiale ses på bilag 4), og der var desuden god snak omkring brugen af renseren, effekten af renseren og påvirkning af miljøet ved etablering af en renseenhed. Figur 11. Figur

29 Figur 13. Figur 14. Publikation af artikler Den 8. september 2006 var der i Landbrugsavisen en artikel omkring luftrensning, hvor afprøvningen af FarmAirclean kemisk rensning beskrives. Se bilag 6. Artikel i Dansk Erhversfjerkræ, publiceres i oktober Se bilag 7. Elektronisk formidling På LandbrugsInfo under ammoniak og miljø er publiceret en information omkring afprøvningen. 28

30 Bilag Bilag 1. Ammoniakemission før og efter renser - g NH 3 -N pr. time g NH3-N/time Ammoniakemission (vinter) g NH3-N/time før renser efter renser fjernet gnh3-n/t 19 dec 05 12:00 19 dec 05 00:00 18 dec 05 12:00 18 dec 05 00:00 17 dec 05 12:00 17 dec 05 00:00 16 dec 05 12:00 16 dec 05 00:00 15 dec 05 12:00 15 dec 05 00:00 14 dec 05 12:00 Figur 15. Udsnit af vinterperiode. Ammoniakemission (forår) - gnh3-n/t g NH3-N/t maj 06 00:00 29 apr 06 00:00 27 apr 06 00:00 25 apr 06 00:00 23 apr 06 00:00 21 apr 06 00:00 19 apr 06 00:00 07 maj 06 00:00 05 maj 06 00:00 03 maj 06 00:00 Før renser Efter renser fjernet g NH3-N/t Figur 16. Udsnit af forårsperiode. g NH3-N/t Ammoniakemission(sommer) gnh3-n/t Før renser Efter renser fjernet gnh3-n/t 02 jun 06 00:00 28 maj 06 00:00 02 jul 06 00:00 27 jun 06 00:00 22 jun 06 00:00 17 jun 06 00:00 12 jun 06 00:00 07 jun 06 00:00 Figur 17. Sommerperiode. 29

31 Bilag 2. Ammoniakemission mg NH 3 -N pr. m 3 Ammoniakemission(vinter) - mg NH3-N/m3 mg Nh3-N/m dec 05 12:00 19 dec 05 00:00 18 dec 05 12:00 18 dec 05 00:00 17 dec 05 12:00 17 dec 05 00:00 16 dec 05 12:00 16 dec 05 00:00 15 dec 05 12:00 15 dec 05 00:00 14 dec 05 12:00 før renser efter renser fjernet N - mgnh3-n/m3 Figur 18. Udsnit af vinterperiode. Ammoniakemission(forår)-mgNH3-N/m3 mg NH3-N/m Før renser Efter renser fjernet NH3-N 07 maj 06 00:00 05 maj 06 00:00 03 maj 06 00:00 01 maj 06 00:00 29 apr 06 00:00 27 apr 06 00:00 25 apr 06 00:00 23 apr 06 00:00 21 apr 06 00:00 19 apr 06 00:00 Figur 19. Udsnit af forårsperiode. 30

32 Ammoniakemission(sommer) mgnh3-n/m3 mg NH3-N/m maj 06 00:00 02 jun 06 00:00 07 jun 06 00:00 12 jun 06 00:00 17 jun 06 00:00 22 jun 06 00:00 27 jun 06 00:00 Før renser Efter renser Fjernet mgnh3-n/m3 02 jul 06 00:00 Figur 20. Sommerperiode. 31

33 Bilag 3. Indbydelse til åbent hus 32

34 Bilag 4. Information, der blev uddelt til åbent hus 33

35 Bilag 5. Artikel fra LandbrugsAvisen 34

36 Bilag 6. Artikel fra Dansk Erhvervsfjerkræ 35

37 36

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger

Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtekyllinger Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Kemisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 15 Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Hvorfor lugter gylle så slemt?

Hvorfor lugter gylle så slemt? Hvorfor lugter gylle så slemt? af Anders Peter Adamsen A/S Bygholm 26-04-2005 Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

Laboratorie test af ozon og gylleadditiver

Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Forside Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Udvikling af metode samt måling af lugt og ammoniaktab fra gylle Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Af Morten Bang og Arne Grønkjær Hansen, Dansk

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Udvikling af standardiseret afprøvningsprocedure til dokumentation for BAT teknik i stalde -specielt luftrensning til landbrug

Udvikling af standardiseret afprøvningsprocedure til dokumentation for BAT teknik i stalde -specielt luftrensning til landbrug Udvikling af standardiseret afprøvningsprocedure til dokumentation for BAT teknik i stalde -specielt luftrensning til landbrug Arne Grønkjær Hansen, Helle Birk Domino & Bjarne Langdal Riis AgroTech A/S

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Ny rugeægsstald i Lørslev ved Hjørring

Ny rugeægsstald i Lørslev ved Hjørring Ny rugeægsstald i Lørslev ved Hjørring Efter oplæg fra Troels Grønbæk, redaktør Landbrugsforlaget Miljøgodkendelse og finansiering var kæppe i hjulet, men i dag står en stald med flere nyskabelser klar

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

MT Højgaards landbrugsbyggeri. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaards landbrugsbyggeri. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaards landbrugsbyggeri 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 19 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere