Indholdsplan 2007 /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan 2007 / 2008 1"

Transkript

1 Indholdsplan 2007 /

2 Indhold Historie:... 4 Skolens formål og værdigrundlag:... 5 Skolens elevgruppe... 6 Skolens fag:... 7 Obligatoriske fag... 9 Gymnastik... 9 Obligatorisk svømning Folkedans Fortælletimer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sang Vejledning SKOLEFAG / BOGLIGE FAG Dansk Matematik Engelsk TYSK Fysik/kemi i 9 kl Biologi Geografi Fysik / kemi i 10. klasse Samfundsfag Kristendom Historie VALGFAG Rytmisk gymnastik/dans Springgymnastik Basketball Volleyball Håndbold Fodbold Svømmetræning Dykning Udspring Glas Håndarbejde Træ og metalsløjd Guitar Musik/sammenspil Drama / Musical Teater/drama Klaver Instrumentalundervisning Personlig Træning Filosofi

3 Psykologi IT ANDERLEDES DAGE OG UGER Introugen 2007 (12. august 14. august) Præsentation af valgfag Intro til udenlandsture, DPSP og projektuge Lejrskole til London i uge Lejrskole til Prag i uge Lejrskole til Norge i uge Drenge- & pigetur Projektopgaven DOSO Fællesweekender: fællesweekend: Lørdag den 23. september Søndag d. 24 september: Efterskolernes dag fællesweekend: Lørdag den 4. november Skolernes Motionsdag Efterårs- og vintermøde Juleemnedage Elev og lærerfester Musicaluge Julefest Skilejrskole: De fynske efterskolers forårsstævne d Dag for kommende elever og forældre Opsamling på kommende elevdag 2. maj Skriftlig prøveperiode Mundtlig prøveperiode Afslutningsugen HVERDAG OG SAMVÆR Almen Opdragelse Det frie rum Stilletime Kontaktlærerordning Aftenaktiviteter Weekendaktiviteter Nattevagten Rengøring og hovedrengøring Evaluering

4 Historie: På Bernstorffsminde Efterskoles grund blev det første provinsseminarium oprettet i 1795 med tilhørende øvelsesskole. I 1926 blev der friskole og der har været efterskole siden

5 Skolens formål og værdigrundlag: Bernstorffsminde Efterskoles formål er inden for rammerne af Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samt dertil hørende bekendtgørelse og cirkulærer, at drive en efterskole på det Grundtvig-Koldske idégrundlag. Skolens opgave er gennem undervisning og samvær at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder, der tager sigte på den enkeltes hele menneskelige udvikling. Eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur, samt bibringes forståelse for, at den er en ligeværdig del af en forpligtende sammenhæng med andre kulturer, hvor såvel det samfund, vi er en del af, som den enkelte har et medansvar for andres udvikling og trivsel. Værdigrundlag: Skolens undervisning og samvær bygger på åndsfrihed og åbenhed over for forskellige kulturer. Det forpligter skolen til: Valg af undervisningsmaterialer, der belyser forskellige livsopfattelser. Åbenhed over elevernes synspunkter og holdninger. Eleverne skal udrustes til at møde omverdenen med kritisk sans og etisk forståelse. Det forpligter skolen til: At vælge undervisningsmaterialer og former, der stiller krav om stillingtagen. At undervise i emner, der kræver etisk stillingtagen. At optræde som voksne og i dagligdagen over for eleverne at tage stilling til begreber som rigtigt og forkert. Rammerne om skolens hverdag er et fællesskab, byggende på ligeværd og personlig integritet. Det forpligter skolen til: At vælge fagområder og undervisningsformer, der fremmer forståelse for, hvad fællesskab er. At stille krav til den enkelte om deltagelse i det fælles. At udvise respekt for hver enkelts personlige integritet. At arbejde på, at der udvises respekt for andres meninger og adfærd i forhold til fællesskabet. At arbejde på at øge den enkeltes selvværd. Skolen ønsker at fremme begreberne ansvarlighed og ansvarsfølelse. Det forpligter skolen til: At stille krav til den enkelte om at være opmærksom på, at egne valg har konsekvenser, og at det er nødvendigt at fastholde valget, til man kender konsekvenserne af det. At stille krav om deltagelse. At stille krav om åbenhed over de aktiviteter, der tilrettelægges. Skolen lægger vægt på begreberne faglighed og seriøsitet. Det forpligter skolen til: At yde en faglig forsvarlig undervisning på alle områder. At vejlede eleverne til en forståelse af egne stærke og svage sider. At stille krav til eleverne om at de nyttiggør egne ressourcer. 5

6 Skolens elevgruppe Elevernes antal, køn og alder: Bernstorffsminde Efterskole har plads til 205 elever mellem 14 og 18 år. Der forsøges at opretholde en ligelig kønsfordeling. Der optages elever i 9. og 10. klasse. Elevoptagelse: Eleverne kan optages på Bernstorffsminde efterskole, når de har været til et personligt møde med en lærer eller en fra ledelsen på skolen. På mødet fortælles, hvilken skole vi er, og hvilke tilbud vi giver for at eleven kan vælge skolen til. Denne personlige samtale foregår i efteråret forud for skolegangsbegyndelse den følgende sommer. I maj før skolestart er der fællesmøde, kaldet ny elev dag, for alle nye elever, hvor de får endnu et indblik i skolens liv, og møder de elever, de skal være på afdeling med. Den personlige samtale indeholder tre elementer: En rundvisning, en fælles information om skolen og en individuel samtale. Rundvisningen foretages af elever, og der er her mulighed for at høre om skolens undervisning og hverdag anskuet fra elevsynspunkt. Den fælles information er oplysning om skolens historie, struktur, rammer og aktuelle skoletilbud såsom obligatoriske fag, boglige fag, valgfag, fritid og samvær. Den individuelle samtale handler bl.a. om: elevens baggrund privat og skolemæssigt fritidsaktiviteter med særlig henblik på det idrætslige ønske om at blive elev på Bernstorffsminde Efterskole Formålet med denne optagelsesprocedure er, så vidt som muligt at sikre, at eleven og dennes forældre har gjort sig klart, hvad et ophold på Bernstorffsminde Efterskole indebærer. For skolen er det vigtigt at opleve, at eleven selv ønsker et efterskoleophold og har gjort sig overvejelser om, hvorfor det netop skal være Bernstorffsminde Efterskole. Hvis ikke disse forhold gør sig gældende, føler skolens sig forpligtet til at rådgive elev og forældre om at genoverveje ansøgningen om optagelse på Bernstorffsminde Efterskole. Ny-elev-dag: Hvert år i foråret arrangeres der en Ny-elev-dag, hvor de kommende elever får mulighed for at møde hinanden inden skolestarten i august. Formålet med dagen er: At eleverne får sat ansigt på de kammerater, de skal gå sammen med på skolen det efterfølgende skoleår og eventuelt får stiftet nogle kontakter. At eleverne får en oplevelse af en dag på Bernstorffsminde Efterskole med idrætsaktiviteter, klasseaktiviteter, fællesspisning og samvær. 6

7 Skolens fag: Fagenes opdeling: Obligatoriske fag: Fagene på Bernstorffsminde Efterskole opdeles i fem hovedgrupper: Obligatoriske fag Skolefag, boglige fag Valgfag og fagvalg Anderledes uger og dage Køkkenarbejde Obligatoriske fag omfatter: Gymnastik Folkedans Svømning Sangtimer Fortælletimer Vejledning De obligatoriske fag gælder for alle og kører hele året. Skolefag, boglige fag: Skolefagene omfatter: Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Tysk Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendom Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske for alle. For 10. Kl. gælder, at de kan fravælge tysk og/eller fysik/kemi. Dette bør dog ske efter nøje konsultation hos viceforstanderen eller skolevejlederen for at sikre optagelse på den ønskede ungdomsuddannelse. Eleverne som har fravalgt tysk og/eller fysik/kemi får ekstra valgfag. På Bernstorffsminde Efterskole er der en række fag og aktiviteter, der ligger udenfor de obligatoriske fag og boglige fag. Disse fag har deres rod i den frie skoles tradition og værdier. Formålene med fagene er overordnet set at give eleverne almen dannelse og livsoplysning. Formålet er endvidere det fællesskabsdannende. Foruden skolens undervisningsplaner, bliver eleverne undervist efter Fælles Mål, hvor disse faghæfter er udkommet. Desuden udarbejder hvert lærerteam årsplaner for arbejdet med faget. Valgfag: Valgfagene udbydes i to perioder: Efterår og forår. Valgfagene er følgende: Fodbold Håndbold Rytmisk gymnastik og dans Springgymnastik Funk/Streetdance Yoga Svømmetræning Dykning Udspring Bjærgning og livredning Volleyball Glaskunst Syning Træsløjd Metalsløjd Praktisk håndværk 7

8 Guitar Musik/sammenspil Musical/Drama Flexkunst Basketball Eleverne kan godt have det samme valgfag hele året. Fagvalg: Anderledes uger og dage: Køkkenarbejde: Skolefag og boglige fag vælges i løbet af foråret inden skoleårets start. Valgfag vælges efter ankomst til skolen og for en periode ad gangen. Fagvalget tilrettelægges således, at hver enkelt elev får et skema med et godt aktivitetsniveau og et rimeligt antal huller. I løbet af skoleåret har vi en række anderledes uger og dage: Introuge Projektdage Lejrskoler Projektopgaven, 9. klasse DOSO, den selvstændige obligatoriske opgave, 10. klasse Fællesweekender Dansk-, engelsk- og matematikemnedage Motionsløb Valgfagseftermiddage Gymnastikemnedage Erhvervseftermiddag Julepyntning Andre emnedage Forårsstævne Musical Skriftlige prøver Mundtlige prøver Afslutningsuge Som en del af skolens pædagogiske praksis er der deltagelse i følgende praktiske arbejdsopgaver: Køkkenarbejde Alle elever er to dage i køkkenet som køkkenassistenter og 2 x 14 dage som køkkenmedhjælpere 8

9 Obligatoriske fag Gymnastik Grundtræning: Opvarmning: Bevægelse til musik: Spring: Opvisningstræning: Lege: Lærere: Fællesweekend: At danne fællesskab gennem fælles oplevelser og erfaringer for alle skolens elever. At give eleverne erfaringer og forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. At danne grundlaget i den fysiske grundtræning for de andre idrætsfag på skolen. At udvikle sociale kompetencer. At udvikle alsidige kropslige færdigheder, de vil få glæde af fremover. At udvikle større selvtillid og selvværd. At give eleverne mulighed for gennem refleksion og erfaringer at opnå indsigt i begreber som sundhed og kropskultur. At eleverne opnår større indsigt i hvordan den fysiske og psykiske udvikling spiller ind i forhold til idrætten/gymnastikken. (Specielt fokus på puberteten) At give redskaber og motivation til at holde sig i god form i livet frem over. Koordinations-, styrke-, bevægeligheds- og konditionstræning Bevidsthed om betydningen af en god opvarmning. Viden om, hvordan enkle former for opvarmning kan sammensættes. Spænde, slappe af, tyngde, kropsspænding, musikfornemmelse, brug af takter og pulsslag mm. Kunne lave rytmiske serier og forholde sig til æstetikken ved gymnastikkens udtryk Afsæt, rotation, landing, kropsspænding, kropskontrol, tyngdepunkt, tempo, rytme, mod, personlige sejre og overskridelse af grænser Samtidig med at de selv lærer at springe, skal de lære hvordan man laver nogle sikre opstillinger, og tager imod hinanden. Kunne forholde sig til det æstetiske ved springgymnastik. At træne til en opvisning kræver fordybelse og vedholdenhed. Man skal fokusere på detaljerne og samtidig forstå og respektere, at man er en del af helheden. At eleverne lærer at kunne forholde sig til nogle værdier som tolerance og Fairplay, ved at være en del af en lang proces. Giver glæde, styrke og bringer eleverne tættere sammen. Samt bevidstheden om at det er vigtigt at kunne lege uanset alder, da der er meget læring i lege. Opgaveløsning, følg mig, hel del hel, eksperimenter. Alt efter opgavens form løses denne alene eller i grupper. Gruppens størrelse kan variere fra 2 til alle skolens elever. Eleverne har 2 x 60 min i mindre grupper, og som oftest delt drenge og piger, og 90 min. sammen alle skolens elever i 26 uger I løbet af året har alle 3 x 2 dage med 6 8 timers gymnastik pr. dag. Vi laver opvisninger på skolen og rundt omkring i landet. Kirsten Pram, Gitte Møller, Jacob Kramer, Anders Winther og Helge Kappel Vi har en fællesweekend i marts 08, hvor vi har opvisninger. Der er undervisninger både lørdag og søndag efter Undervisningsministeriets gældende regler. 9

10 Obligatorisk svømning Rammer Alle elever har en ugentlig undervisningstime i obligatorisk svømning. Holdene er niveaudelt med holdstørrelser på elever i skolens egen svømmehal. En svømmelærer varetager undervisning for et svømmehold. Indhold I undervisningen tages udgangspunkt i de fire grundlæggende færdigheder; elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse. Færdigheder er unikke og dækkende for alle aktiviteter i vand. Fagets almene perspektiver Svømning er den eneste idræt, man kan dø af ikke at kunne. Det er således en menneskeret at lære at svømme, mens man er ung. Danmark er overalt omgivet af vand, hvilket er et naturligt incitament til at lære at beherske elementet. Endvidere spiller svømning set i et sundhedsmæssigt perspektiv en væsentlig rolle. Alle kroppens muskler bevæges, og da kroppen kun vejer cirka en tiendedel i vand i forhold til på land, er belastningen tilsvarende lav og risikoen for skader meget lille. Mål Målet er, at eleverne opnår glæde og tryghed ved at være i vand, samt at den enkelte får indblik i det hav af muligheder elementet rummer. Gennem alsidige aktiviteter udvikles elevernes færdighedsniveau i de fire grundlæggende færdigheder, som tilsammen vil sikre, at den enkelte elev gennemgår en udvikling i forhold til dennes forudsætninger ved skoleårets begyndelse. Middel Med udgangspunkt i de fire grundlæggende færdigheder arbejdes med alle tænkelige aktiviteter i vand eksempelvis stilarter, boldspil, udspring og dykning. Alle kroppens sanser bliver udsat for store påvirkninger, når en svømmer springer i vandet. Følelsen af vægtløshed, de anderledes lyde, det nye univers under overfladen og lugten og smagen af klor er blot nogle af de sansepåvirkninger, svømmeren udsættes for i mødet med vandet. Materiale Undervisningen tager udgangspunkt i principperne fra bogen»moderne Svømning«, Øvrigt Eleverne har ud over den obligatoriske svømning mulighed for at vælge ekstra svømning i fritiden og/eller på hele emnedage. Folkedans Folkedans er et ugentligt obligatorisk fag, som vægtes lige så højt som de boglige fag. Samtlige elever deltager aktivt. Målet med undervisningen er at give eleverne en anderledes oplevelse af den idrætslige udfoldelse. At give eleverne kompetencer og erfaringer inden for dans og musik. At udvikle deres motorik og krydskoordinerings evner. At give eleverne indblik i kulturelle og historiske idrætsudfoldelser. Eleverne skal blive i stand til at beherske alle trin der undervises i. De skal kunne koordinere dem i nye sammenhænge. At give mulighed for videre udviklingen inden for det praktisk musiske felt. At udvikle elevernes overordnede rytmiske sans i samspil med musik. Vi starter undervisningen med lette trin, eleverne kommer hurtigt i gang med at danse færdige danse. De får en følelse af at de kan følge med på det pågældende stadie, og at de nu er del i et større fællesskab som styrkes ved den enkeltes tilstedeværelse. 10

11 Vi udvikler gradvist sværhedsgraden. Arbejder med hurretrin, gangtrin, sideløbstrin, polka, totrin osv. Der er stor opmærksomhed på den enkelte elev, og vedkommendes niveau. Den enkelte instrueres evt. i de pågældende trin. Til hvert trin hører som oftest en historisk og kulturel historie som eleverne får fortalt. De færdige danse øves ofte for at opnå et tilfredsstillende resultat. Eleverne laver opvisninger for hinanden, forældre og ved arrangementer på og uden for skolen. For at styrke de sociale relationer vælger eleverne selv deres dansepartner, og bytter fra gang til gang. Eleverne udstråler glæde og engagement for den idrætslige udfoldelse. Vi ønsker at give eleverne forudsætninger for at indgå i sociale forpligtende fællesskaber, deres sociale og kognitive kompetencer skal styrkes så det giver mulighed for selvudvikling og en god selvfølelse. Eleverne skal opleve medansvar og medindflydelse for egen læring. Elevernes følelse af resultater som produkt af hårdt arbejde vil blive tilgodeset. De kommer ud af huset, og optræder ved forskellige arrangementer. Ved hjælp af undervisningsdifferentiering udvikles af den enkelte elevs personlige kompetencer. Eleverne lære dansens traditioner og funktioner igennem tiderne. Eleverne er i første halvdel af året inddelt på 3 hold hvor der ikke er niveau forskel. 98 % ar eleverne har ikke danset folkedans før, og derfor bliver holdene sammensat vilkårligt, dog prøver vi at tilgodese at der er lige mange drenge og piger på hvert hold. I anden halvdel af året vælger eleverne selv hvilket hold/niveau de ønsker at undervises på, og holdene sammensættes så herefter. Niveau forskellen på de 3 hold er nu ikke så stor, og alle elever udfordres selvfølgelig på deres respektive niveau. Hold 3, de bedste er dog som oftest dem der ønsker at lave flest opvisninger, og danse i traditionelle folkedanse dragter. Der bruges live musik til undervisningen, da dette give en bedre mulighed for at fokusere på enkelte passager i dansen, og elever fra sammenspils holdene er nogle gange med til at spille når der skal laves opvisninger. Alle elever har 1 lektion folkedans undervisning om ugen, udover dette er der mulighed for aftenaktiviteter hvor folkedansen også kan være på programmet. Lærere: Torben Nikolajsen Musikkonservatorium uddannet, 30 års erfaring som folkemusiker Thomas Nikolajsen Seminarium uddannet, idræt som liniefag, 11 års erfaring som folkedanser. Samlinger Formålet for fortælletimer er at give eleverne dannelse og folkelig oplysning. Formålet er endvidere at give eleverne en oplevelse af fortællingen som formidling af livsoplysning. Gennem fortælletimerne skal eleverne møde fortælling om såvel historiske som aktuelle emner. I fortælletimerne skal eleverne endvidere møde holdninger og synspunkter, som de i frihed kan tage stilling til og derved danne deres egne holdninger. Derved opnås en større forståelse af sig selv og sin egen tilværelse. Ligeledes skal fortælletimerne bruges til at begrunde skolens indlæring af elevernes ansvar for sig selv, hinanden og fællesskabet. Slutmålet er, at eleverne kan og tør debattere emner i større forsamlinger, hvor de giver deres mening tilkende ved hjælp af argumentationens kunst. 11

12 Sang Vejledning Fortælletimerne vil komme omkring forskellige emner. Fortælletimerne går på tur ml. nogle af skolens lærere og ledelsen Hver mandag fra er der samling/fortælling for alle skolens elever i samlingssalen. Undervisningen tilrettelægges således at eleverne videreudvikler stemmen som instrument. Udviklingen og forståelsen af de forskellige genre, -historiske sange, -årstidsbestemte sange, er med til gennem daglig træning, at indføre eleven i vores kulturelle traditioner. I sangtimerne indføres eleverne i mange forskellige stilarter, som hver har deres egen typiske melodi, -rytme og frasestruktur. I sangtimen er det vigtigt at eleverne føler sig trykke, ved netop at søge efter hver enkelt stemmes klangfarve, for at få det bedste ud af fællessangen. Stemmen er menneskets fineste instrument, så vigtigheden af en korrekt stemmebrug, bør vægtes meget højt. Livsglæden i sangen skal være med til at smitte omgivelserne, så en sangtime/fællessang kræver at der sker en nøje planlægning af metoden Til indlæring af såvel nye som gamle sange. Når sang skal udvikles i unge menneskers bevidsthed, skal der altid tages hensyn til at det sociale element og den gode stemning findes frem. Metoden til indlæring af fællessang kan også foregå som udenadslære, hvilket giver stor frihed og overskud til at arbejde mere nuanceret med dynamik, udtale, rytme, klangbillede og fraseringer. Alle elever deltager i minimum 2*30 min. Fællessang pr. uge. I fællessangen kræves der ingen forudbestemte kvalifikationer. Fællessangen er organiseret således at mange lærere deltager i disse samlinger, og dette medvirker til en stor fællesskabende interesse for sangen som også et oplevende og fortællende fag. Lærer: Torben Nikolajsen-statsprøvet musikpædagog. DFMK Flere lærere ved Bernstorffsminde efterskole deltager Vejledningen skal medvirke til at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan. Gennem vejledningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelsesog erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Vi arbejder med følgende områder i skolevejledningen: Vejledningssamtaler Uddannelsesplaner Uddannelsesdag Erhvervseftermiddag Åbent hus arrangementer FTU skema Vejledningssamtaler: Vi er fire skolevejledere på skolen. Eleverne bliver tilknyttet en vejleder, som i løbet af året har samtaler med den enkelte elev. Samtalen tager udgangspunkt i eleven selv. Der drøftes baggrund, 12

13 skolekundskaber, interesser og fremtidsplaner. Herefter vejledes eleven om valg af ungdomsuddannelse. Uddannelsesplaner: Uddannelsesdag: Der arbejdes videre med den uddannelsesplan som eleverne har med fra tidligere skoleforløb. Ved hjælp af computerprogrammet SEerhverv arbejder vejlederen sammen med eleven med u-planen. Inden den Fælles koordinerede tilmelding, i starten af marts måned, gøres uddannelsesplanerne færdige og sendes til godkendelse hos forældrene. Herefter sendes den videre sammen med elevens FTU-skema til det kommende uddannelsessted. Forældrene samt eleverne bliver hvert år inviteret til en uddannelsesdag, hvor de forskellige ungdomsuddannelser bliver præsenteret. Der er repræsentanter fra STX, HTX, Handelsskolen og teknisk skole, disse holder hver deres oplæg. Eleverne vælger på forhånd to uddannelser, som de er særligt interesserede i. Efter foredragene afholder vi en cafe/uddannelsesmesse, hvor såvel elever som forældre har mulighed for at stille individuelle spørgsmål og opnå yderligere information. Erhvervseftermiddag: I november afholder vi en erhvervseftermiddag. Dagen starter med et fælles oplæg ved skolevejlederne for alle eleverne. Herefter får vi besøg af ca personer, der repræsenterer forskellige erhverv. Eleverne har i forvejen udvalgt 2 gæster, som de skal lytte og stille spørgsmål til. Oplægsholderne fortæller om deres uddannelse, men i lige så høj grad om det der følger med deres erhverv og hvilken betydning det har for deres familieliv, fritidsliv, livskvalitet osv. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. Åbent hus arr.: FTU-SKEMA: Eleven kan til enhver tid deltage i relevante åbent hus arrangementer. I samarbejde med skolevejlederen og forældrene udfylder eleverne et FTU-skema, som sendes videre til den skole som eleven skal gå på til næste år. Vi er fire skolevejledere på skolen, som hver især forestår en personlig vejledning af den enkelte elev. Hver enkelt vejleder har 2-3 danskklasser, hvor der vejledes såvel klassevis, gruppevis og individuelt. Vi har samarbejde med vejledere fra de videregående uddannelser og fra de lokale UU centre. Vejledere: Anne Thrysøe, Rikke Iversen, Helle Graff, Poul Erik Pedersen og Mette Nørlyng. 13

14 SKOLEFAG / BOGLIGE FAG Dansk Undervisningen i dansk skal fremme elevernes oplevelse af det danske sprog og være inspirationskilde til udvikling af den enkelte elevs personlige og kulturelle identitet. Således skal den enkelte elev igennem sproget tilegne sig en æstetisk, etisk og historisk/samfundsorienteret forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og styrke deres bevidsthed om sproget. Endvidere skal eleverne igennem faget opnå kendskab til egen tid samt andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde. I undervisningen stiftes kendskab med de andre nordiske sprog. Dansk på 9. og 10. klassetrin. Der undervises i skriftlig fremstilling, mundtlig fremstilling samt læsning af såvel nyere som ældre litteratur relateret til den fælles kanon. I læsningen af danskfagets forskellige genrer indgår alt fra romaner, noveller til digte, eventyr, sagaer og saglige tekster. Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af teksterne lægges der vægt på samspillet imellem teksten og den enkelte læser og samspillet mellem de litterære perioder. Med udgangspunkt mellem form og betydning arbejdes der bl.a. med kommunikationsbegrebet, -former og mediebegrebet. Der tages udgangspunkt i film, dokumentarprogrammer, billeder, reklamer og IT. I arbejdet med den skriftlige fremstilling lægges vægt på at eleven skal lære at udtrykke sig i et klart og forståeligt sprog inden for forskellige genrer/problemstillinger. Desuden opøves evnen til at udtrykke følelser, fantasi samt at argumentere for egne holdninger og erfaringer. I skriveprocessen integreres bevidstgørelse og brug af forskellige skriftformer, layout og redigering samt at indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer kommunikationen. I mundtlig fremstilling arbejdes med at udvikle den enkelte elevs evne til at fortælle samt præsentere, argumentere og debattere ud fra et givent emne. Der lægges vægt på at bruge talesproget klart, forståeligt og varieret i samtale, diskussion og samarbejde. Endvidere skal eleverne kunne lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Med udgangspunkt i elevens forståelse af tekster og andre udtryksformer arbejdes således med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af indhold og udtryk. Arbejdet foregår såvel individuelt som i små eller større grupper. Undervisere: Der undervises 5,5 lektioner ugentlig i faget dansk. Desuden undervises eleverne i dansk en hel emnedag i løbet af skoleåret (8 lektioner) hvor der er mulighed for fordybelse i en eller flere af danskfagets mange facetter. Danskholdene arbejder ofte på tværs på emnedage samt i de almindelige lektioner. RI, VP, KP, MN, AT, AP, HG, GM, RI, AJ & RØ 14

15 Matematik Formålet med matematik på Bernstorffsminde efterskole er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Eleven skal øves i problemløsning, at kunne argumentere og analysere matematiske problemstillinger. Undervisningen skal tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Indhold (ifølge fælles mål): Eleverne skal lære at forstå at matematikken er et redskab til problemløsning, og at det ligeledes er et kreativt fag. Matematikken har en afgørende rolle, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk og det er vigtigt at eleverne erkender denne sammenhæng. Desuden skal undervisningen give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Gennem forskellige aktiviteter skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at arbejde med: Tal og algebra, ex: anvende tal i forskellige sammenhænge. Geometri, ex: benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen Matematik i anvendelse, ex: vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer Kommunikation og problemløsning, ex: erkende, formulere og løse problemer ud fra data og informationer. Anvendelsen af matematik i mange forskellige sammenhænge indgår i den daglige undervisning. Eleven skal lære at systematiseringer, undersøgelser og ræsonnementer er grundlaget for matematisk viden og kunnen. Der undervises i mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder såvel problem som færdighedsregning. Der arbejdes med diverse problemstillinger, der berører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Dette skal få eleverne til at kunne formulere sig matematisk såvel mundtligt som skriftligt, i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af matematikkens forskellige begreber og udtryk. Matematisk argumentation og analyse er en del af den daglige undervisning. Eleven skal lære at tage stilling til udregningsmetoder, eksperimentere med beregninger, analysere resultater/tal, analysere data og informationer og kunne argumentere og ræssonere over diverse løsningsforslag. Gennem beskæftigelse med det matematiske modelbegreb opnås erfaringer om matematikkens muligheder og begrænsninger i praktiske situationer. Der arbejdes med matematikken historisk og fagets betydning for samfundets udvikling belyses. Undervisningen er en vekselvirkning mellem tavleundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og arbejde i praktiske situationer. Diverse hjælpemidler tages i brug til at anskueliggøre matematiske sammenhænge. Vi anvender forskellige matematiksystemer (ex: Faktor og Sigma) samt diverse selvudviklede matematikopgaver, afhængig af niveau og differentiering for den enkelte elev. 15

16 Som et led i den daglige undervisning anvender vi IT. Eleverne skal kunne anvende computere og desuden kunne vurdere hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved matematisk problemløsning. Undervisningen er differentieret og der undervises med henblik på at alle kan tage prøve efter såvel 9. som 10. klasse. Der undervises i 4 2/3 lektion om ugen i faget matematik. Derudover har vi 1matematikemnedag i løbet af året. Lærere: NT, PI, HG, TN, TH, JK, HK, OF og HD Engelsk Formålet med undervisningen i engelsk på Bernstorffsminde Efterskole er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå talt og skrevet engelsk. De skal forbedre deres mundtlige og skriftlige engelskkundskaber uanset niveau. Dette foregår gennem en undervisning, som udvikler elevernes kendskab til og bevidsthed om det engelske sprog, sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, hvorved de får styrket deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Emner og tekster, der arbejdes med i løbet af skoleåret, er dels elevbestemte og dels lærerbestemte for at sikre den fornødne indholdsmæssige bredde og variation. Teksterne, der arbejdes med, hentes fra lærebogsmateriale, internet, aviser, blade, lyd- og billedmedier. Følgende er eksempler på emner, der arbejdes med i 9. og 10. kl.: Menneskerettigheder, f.eks. apartheid, diskrimination, racisme Levevilkår, f.eks. rig/fattig, livsstile, kærlighed Natur, f.eks. miljø, forurening, naturkatastrofer Historiske forhold, f.eks. immigration, den australske urbefolkning, slaveri Aktualitet, f.eks. politiske valg, olympiske lege, nye musikudgivelser Det er på baggrund af sådanne emner, at der arbejdes med: Kommunikative færdigheder: Lyttefærdighed, mundtlig sprogfærdighed, læsning og bearbejdning af forskellige typer tekster, forskellige medier, skrivning af længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer Sprog og sprogbrug: Udvikling af sproglig bevidsthed f.eks. i forbindelse med ordforråd, forskelle på tale og skriftsprog samt teksters opbygning, sammenhæng og disponering. Der arbejdes desuden med centrale grammatiske områder Sprogtilegnelse: Udvikling af elevernes evne til at tilegne sig engelsk gennem mundtlig kommunikation, læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning, skriveprocesser samt at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler Kultur- og samfundsforhold: Udbygning af elevernes viden om værdier og normer i engelsktalende lande igennem skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier. Der fokuseres på både historiske, geografiske og nutidige forhold. Perspektivering til egne kultur- og samfundsforhold indgår som en naturlig del af arbejdet. Det 16

17 tilstræbes, at eleverne får mulighed for at anvende engelsk som kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på udenlandsrejser og elektroniske medier Lærere: Vi lægger stor vægt på, at eleverne opnår de kommunikative færdigheder og det mod, der skal til for at kunne begå sig på et fremmedsprog, og at de får et øget nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Undervisningen veksler mellem at være lærer- og elevstyret. Der arbejdes i grupper, par og individuelt. Det tilsigtes, at eleverne derigennem lærer at arbejde selvstændigt og med ansvar for egen læring. Undervisningen er differentieret. På både 9. og 10. årgang bliver eleverne delt i to niveauer. Alle elever undervises 11 kvarter om ugen fordelt over 3 gange i 26 uger. Derudover er der en emnedag, hvor der undervises i 3 timer. Der undervises efter, at eleverne kan gå til prøve efter såvel 9. som 10. kl. VP, PO, MN, AT og AJ TYSK Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse, Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i Tyskland og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur Indhold og metode: 9. klassetrin: Kommunikative færdigheder: Eleverne skal arbejde med at lytte til længere tekster på cd/bånd evt. med støtte i form af tekst og billeder, øve mundtlig udtryksfærdighed, hvor de udtrykker egne følelser og meninger samt refererer og kommenterer. De skal spørge om og videregive informationer om dagligdags forhold, læse og bearbejde forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv. uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, billedmedier og andre elektroniske medier, udtrykke sig skriftligt, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål. Sprog og sprogbrug: Eleverne arbejder med sproglig opmærksomhed, således at de bliver i stand til at forstå, hvordan brugen af tysk skifter alt efter hensigt, situation og emne. Eleverne udvider deres aktive ordforråd i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Arbejdet med sprogiagttagelse og grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling. Undervisningen omfatter især udtale, rytme og intonation, ligheder og forskelle mellem tysk og andre sprog. opbygning af et centralt ordforråd, bl.a. ved at arbejde med orddannelse og faste vendinger, teknikker til at organisere ordforråd, forskelle på tale- og skriftsprog samt forskelle på formel og uformel sprogbrug centrale grammatiske områder, fx sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper og ordklasser retstavning. Sprogtilegnelse: Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge tysk i og uden for skolen, samt ved at de anvender deres erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog. Eleverne skal 17

18 Kultur og samfundsforhold: 10. klassetrin: arbejde med at anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord, anvende lyttestrategier i forhold til en situation, fx lytte efter hovedindhold eller lytte efter detaljer, anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning, anvende skriveprocessen og dens faser, fx ved brug af elektronisk tekstbehandling anvende ordbøger, grammatiske oversigter og andre mulige hjælpemidler, evt. også i elektronisk form benytte forskellige præsentationsformer, fx plancher, redegørelser, dramatiseringer samt bånd- og videooptagelser i forbindelse med fremlæggelser. Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde. Emneområderne kan fx være aktuelle problemstillinger, natur- og miljøforhold, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af tysksproget ungdomskultur. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. Eleverne bør have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med tysktalende i og uden for skolen. Undervisningen omfatter især skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande informationssøgning, fx avislæsning, brug af opslagsværker og databaser. Eleverne skal have mulighed for at møde et udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. Undervisningen skal tilgodese en større modenhed i elevgruppen og lægge op til, at eleverne får mulighed for at fordybe sig og arbejde mere selvstændigt. Kommunikative færdigheder: Eleverne skal arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for Tyskland, referere, fremlægge og deltage i samtaler og diskussioner, læse og bearbejde forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, formidle indhold, erfaringer og meninger ved hjælp af forskellige præsentationsformer, fx plancher, dramatiseringer, båndog video-optagelser, skrive længere, sammenhængende tekster, hvori indhold og stil søges afpasset læser og formål. Sprog og sprogbrug: Eleverne arbejder med sprogiagttagelse, således at de kan benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale normer i tysktalende lande. Undervisningen omfatter især udtale, rytme og intonation, forskelle på tale- og skriftsprog, karakteristiske træk ved forskellige teksttyper, fx berettende, beskrivende og argumenterende tekster, udbygning af ordforråd forskelle på tale- og skriftsprog og forskelle på formel og uformel sprogbrug centrale grammatiske områder, fx sætningens grundstruktur, ordklasser og de vigtigste sætningstyper retstavning. Sprogtilegnelse: Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge tysk i og uden for skolen, samt ved at de anvender deres 18

19 Kultur og samfundsforhold: erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog. Eleverne skal arbejde med at anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, anvende læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning, anvende skriveprocessen og dens faser, fx ved brug af elektronisk tekstbehandling, anvende ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler, evt. i elektronisk form benytte forskellige præsentationsformer, fx plancher, redegørelser, dramatiseringer samt bånd- og video-optagelser i forbindelse med fremlæggelser. Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde. Emneområderne kan fx være aktuelle problemstillinger, elementer af tysksproget ungdomskultur, uddannelse og erhverv, miljøspørgsmål, minoriteter og menneskerettigheder. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige samfunds- og kulturforhold. Eleverne bør have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med tysktalende i og uden for skolen. Undervisningen i 3. forløb omfatter især skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande, informationssøgning, fx avislæsning, brug af opslagsværker og databaser. Der undervises niveaudelt i faget. Timetal: 11 ugentlige kvarter i 26 uger. Lærere: KP, RI, HM, PO og AJ 19

20 Fysik/kemi i 9 kl. Formålet med undervisningen i Fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Lærere: Faget fysik/kemi omfatter fire hovedområder: Fysikkens og kemiens verden Benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser. Kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser. Kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling. Kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressourceog energiforsyning. Beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger. Beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet. Beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Arbejdsmåder og tankegange Identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser. Planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter. Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Undervisningen foregår i skolens fysik/kemi lokale, hvor undervisningen veksler mellem praktisk arbejde samt teori. Emnerne i fysik/kemi skal være nærværende for eleverne og have et samfundsmæssigt indhold. Der vil også være timer i skolens datalokale. Der undervises i fysik/kemi på stamklasserne. Timetal: 3 lektioner á 1 time i 30 uger OF, HH, TN og NT 20

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Undervisning

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Undervisning Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Undervisning Indhold Historie... 4 Skolens formål... 4 Skolens elevgruppe... 4 Skolens fag... 5 Obligatoriske fag... 7 Gymnastik... 7 Folkedans... 9 Sang...

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Hjemly Idrætsefterskole

Hjemly Idrætsefterskole Indholdsplan skoleåret 2014/15 Hjemly Idrætsefterskole Indholdsfortegnelse Det overordnede: Skolens værdigrundlag og formål:... side 4 Idrætsbegrebet... side 5 Skolens elevgruppe:... side 6 Fag:... side

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Lisbeth Kristensen Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2013 2014 består af 42 uger med start søndag d. 11. august 2013 og afslutning

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget ENGELSK Indholdsfortegnelse: Engelsk 1. Generelt for faget engelsk..... 3 2. Formål for faget engelsk... 4 3. Slutmål.. Kommunikative

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Indholdsplan for Ryslinge Efterskole

Indholdsplan for Ryslinge Efterskole 1 Indholdsplan for Ryslinge Efterskole 1.1. Skolens formål og værdigrundlag 1.2. Skolens samvirke med Ryslinge Højskole 2. Skolens elevgrundlag 2.1. Elevoptagelse 3. Efterskolelivet 3.1. Kontaktgrupper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 1 BIOLOGI Skolen følger de af ministeriet fastsatte fælles mål for faget biologi. Undervisningens indhold er valgt i henhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Ansvaret for udarbejdelse af indholdsplanen er af bestyrelsen overladt til skolens forstander. Indholdsplanen godkendes af skolens bestyrelse.

Ansvaret for udarbejdelse af indholdsplanen er af bestyrelsen overladt til skolens forstander. Indholdsplanen godkendes af skolens bestyrelse. 1 Indholdsplan Faarevejle Efterskole 2015 2016 Faarevejle Efterskole lever op til kravene i Fælles mål og undervisningen står mål med hvad man almindeligvis forventer sig af folkeskolen. Dog adskiller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere