Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN"

Transkript

1 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 1 Header SAMARBEJDSMODELLEN Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

2 INDHOLD 4 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 1. FORORD 4 2. OM SAMARBEJDSMODELLEN En investering der kan betale sig Samarbejdsmodellens principper Overblik over Samarbejdsmodellen 7 3. SÅDAN KOMMER I I GANG MED AT BRUGE SAMARBEJDSMODELLEN 9 4. SAMARBEJDSMODELLEN SOM METODE Centrale personer Guide, netværksperson og tværfagligt team En struktureret proces fastlagte overgangsmøder 14 SAMARBEJDSMODELLEN SOM METODE 4.3. Redskaber SAMARBEJDSMODELLENS EFFEKTER POSITIVE RESULTATER FOR DEN UNGE Positive resultater for samarbejdet på tværs HVEM GØR HVAD? DE PROFESSIONELLES ANSVAR OG KOMPETENCER Sagsbehandler på børne- og ungeområdet Sagsbehandler på servicelovens voksenområde Jobcenterkonsulent Rehabiliteringsteam og koordinerende sagsbehandler Børne- og ungdomspsykiatrien Voksenpsykiatrien Kontaktperson Misbrugskonsulent og misbrugsbehandler Behandlingsinstitution Anbringelsessted Ungdommens Uddannelses-vejledning (UU) Uddannelsesinstitution UNGDOMSADFÆRD ELLER PSYKISK MISTRIVSEL? LÆR SIGNALERNE AT KENDE Signaler på psykisk mistrivsel Gode råd og vejledninger ved opsporing af psykisk mistrivsel ÆNDRINGER VED DET 18. ÅR Fra børne- og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri Involvering af forældre Uddannelsespligt Forsørgelsesmuligheder Botilbud 49 BILAG Redskab 1 - Grundkontrast og samtykkeerklæring Redskab 2 - Netværkskort Redskab 3 - Mit overblik Redskab 4 - Mine udviklingsmål Opsporingsredskab - Indikatorskema Vejledning A - Opstart af forløb - kontakt til den unge og forældre Vejledning B - Til guider ved opstart af forløb Vejledning C - Mødeforløb - tjekliste og drejebog

3 SAMARBEJDSMODELLEN 1. Forord 3 1 FORORD

4 SAMARBEJDSMODELLEN 1. Forord 4 1. FORORD Mange unge med psykiske vanskeligheder har brug for særlig støtte til at håndtere overgangen fra barn til voksen i det kommunale og regionale system. Derfor blev der i 2011 afsat midler til at udvikle en metode til at lette de mange overgange og skabe en tidlig og sammenhængende indsats, så unge med psykiske vanskeligheder i højere grad fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse. På den baggrund har Socialstyrelsen udviklet Samarbejdsmodellen i samarbejde med Rambøll og fire kommuner Furesø, Odsherred, Viborg og Aabenraa. De fire kommuner har i projektperioden fra 2011 til 2014 bidraget til at udvikle og afprøve modellens principper, koncept og konkrete redskaber. Og Samarbejdsmodellen har vist lovende resultater. Både for de unge, men også for det tværfaglige samarbejde. Denne publikation beskriver Samarbejdsmodellen som metode samt de tilhørende redskaber. Publikationen henvender sig til fagpersoner, som ønsker at gøre en forskel for psykisk sårbare unge på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse og mod et bedre liv. Det kan være, du er socialdirektør og vil inspireres til nye måder, hvorpå du kan organisere arbejdet med unge med psykiske vanskeligheder. Det kan også være, du er sagsbehandler, jobcenterkonsulent, UU-vejleder, kontaktperson eller behandler i psykiatrien og vil inspireres til en struktureret måde at inddrage og koordinere indsatsen for udsatte unge. Derudover indeholder publikationen viden om typiske psykiske vanskeligheder blandt unge og signaler herpå, samt viden om de ændringer, der træder i kraft lovgivningsmæssigt, når en ung fylder 18 år.

5 SAMARBEJDSMODELLEN 2. Om Samarbejdsmodellen 5 2 OM SAMARBEJDSMODELLEN

6 SAMARBEJDSMODELLEN 2. Om Samarbejdsmodellen 6 2. OM SAMARBEJDSMODELLEN Samarbejdsmodellen har til formål at sikre, at unge mellem år med psykiske vanskeligheder oplever at få den nødvendige, sammenhængende og helhedsorienterede støtte fra kommunen og regionen samt fra øvrige relevante parter i deres begyndende voksenliv. Der er i modellen særligt fokus på at gøre de forskellige skift mellem forvaltninger (børn og unge, skole, voksen, beskæftigelse), samarbejdsflader (regional psykiatri, herunder børne-ungepsykiatri og voksenpsykiatri samt praktiserende læge) og livsarenaer (fx skole, ungdomsuddannelse, job, egen bolig) så smidige for den unge som muligt. Del af psykiatriaftalen Satspuljeprojektet Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen er et led i psykiatriaftalen for Med projektet sættes der fokus på overgangen fra barn til voksen samt på en styrket indsats for unge med psykiske vanskeligheder, herunder spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd SAMARBEJDSMODELLENS PRINCIPPER Samarbejdsmodellen skal skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der understøtter, at unge med psykiske vanskeligheder i højere grad kan mestre relevante kompetencer (psykiske, kommunikative og sociale) og tage ansvar for eget liv. Målet er, at de unge gennem indsatserne i Samarbejdsmodellen i højere grad inkluderes i samfundet, herunder deltager i uddannelse og/eller arbejdsmarked på lige vilkår med andre unge. 2.1 EN INVESTERING DER KAN BETALE SIG Samarbejdsmodellen følger eksisterende lovgivning og eksisterende forpligtelser for samarbejde på tværs af forvaltninger. Aktiviteterne i Samarbejdsmodellen understøtter det arbejde, medarbejderne i forvejen bør gøre, ifølge lovgivningen. Derudover understøtter aktiviteterne som beskrevet en kulturforandring mod bedre tværfagligt samarbejde og højere grad af inddragelse af den unge. Alt dette vil forventeligt give afkast på de initialomkostninger, der er i forbindelse med implementering af Samarbejdsmodellen. Evalueringer af modellen peger på, at samarbejdet på sigt bliver mere effektivt og den unges forløb mere kvalificeret, så flere kommer i uddannelse og beskæftigelse. Dette vil give en besparelse, som forventeligt vil være større end de omkostninger, der er ved at anvende Samarbejdsmodellen i drift. Dette er blandt andet erfaringerne fra Fredericia Kommune, som har arbejdet med modellen i fire år. Samarbejdsmodellen er baseret på følgende grundlæggende principper: Den unge inddrages aktivt i sit eget forløb. Empowerment af den unge den unge skal have mest muligt indflydelse på og magt over forløbet. Al dialog og indsats i forløbet tager afsæt i den unges ressourcer, behov og ønsker for fremtiden. Der indgås et forpligtende samarbejde mellem alle aktører omkring den unge og på tværs af afdelinger og områder. Alle aktører omkring den unge har et fælles fokus på uddannelse og beskæftigelse og på vejen dertil.

7 SAMARBEJDSMODELLEN 2. Om Samarbejdsmodellen OVERBLIK OVER SAMARBEJDS-MODELLEN Samarbejdsmodellen er bygget op om tre overordnede elementer: 1. Centrale personer omkring den unge, får bestemte roller i Samarbejdsmodellen. 2. Der benyttes bestemte redskaber i arbejdet med den unge. 3. Der arbejdes efter en særligt struktureret proces med fastlagte møder. SAMARBEJDSMODELLEN CENTRALE PERSONER, REDSKABER OG PROCES CENTRALE PERSONER REDSKABER STRUKTURERET PROCES MED FEM OBLIGATORISKE MØDER

8 SAMARBEJDSMODELLEN 3.Sådan kommer I i gang med at bruge Samarbejdsmodellen 8 3SÅDAN KOMMER I I GANG MED AT BRUGE SAMARBEJDSMODELLEN

9 SAMARBEJDSMODELLEN 3. Sådan kommer I i gang med at bruge Samarbejdsmodellen 9 3. SÅDAN KOMMER I I GANG MED AT BRUGE SAMARBEJDSMODELLEN Hvis I som kommune ønsker at arbejde med Samarbejdsmodellen, skal der på ledelsesplan træffes beslutning herom. Der er udarbejdet en implementeringsguide, der beskriver, hvordan man kommer i gang og hvilke aktiviteter, der er relevante at iværksætte, hvis man vil indføre modellen i driften. Der er ligeledes udarbejdet en slutevaluering af satspuljeprojektet Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Implementeringsguide og slutevaluering C Både implementeringsguiden og evalueringsrapporten findes på socialstyrelsen.dk Når I som kommune beslutter at arbejde ud fra Samarbejdsmodellen, anbefaler vi, at I udpeger en projektleder, der er ansvarlig for implementeringen. Projektlederen skal udpeges af ledelsen og have afsat ressourcer til at implementere modellens elementer. Det første, der sker, er, at projektlederen i samarbejde med børne- og familieafdelingen identificerer de unge, som kommunen vil involvere i modellen. Derefter følger en proces, hvor den unge skal have tildelt en guide og et tværfagligt team samt vælge en netværksperson. Dernæst begynder guiden at anvende de forskellige redskaber i modellen sammen med den unge, og den unges mødeforløb igangsættes. Alt dette kan du læse om i de næste afsnit.

10 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 10 4SAMARBEJDSMODELLEN SOM METODE

11 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode SAMARBEJDSMODELLEN SOM METODE I det følgende præsenteres de dele, Samarbejdsmodellen som metode består af: 1. Centrale personer omkring den unge guide, netværksperson og tværfagligt team 2. En struktureret proces fastlagte overgangsmøder 3. Redskaber til arbejdet sammen med den unge CENTRALE PERSONER GUIDE, NETVÆRKSPERSON OG TVÆRFAGLIGT TEAM Nedenstående figur giver et overblik over de centrale personer og roller i Samarbejdsmodellen. Som figuren illustrerer, er den unge i centrum støttet af en guide og en netværksperson, det private netværk samt det tværfaglige team, som består af relevante fagpersoner omkring den unge. Til at understøtte samarbejdet skal der desuden nedsættes et tværgående lederteam. Den unges guide Det radikalt nye i Samarbejdsmodellen er den person, vi kalder guiden. Den unges guide er en kommunalt eller regionalt ansat person med kendskab til det kommunale og regionale system. Guiden fungerer som stifinder for den unge og som koordinator for samarbejdet og de indsatser, den unge modtager. Guiden arbejder tæt sammen med den unge, formidler forløbet til den unge og følger op på den unges udvikling. Formålet med guiden er at skabe sammenhæng i den unges liv og støtte den unge i overgangen til voksenlivet, herunder i at fastholde eller opnå uddannelse og beskæftigelse. Guiden har kendskab til systemet og overblik over aktørerne omkring den unge. Det er guiden, den unge kommer til, hvis der er uklarhed om, hvad der skal ske, eller hvem den unge kan søge hjælp hos. Guiden er frontfigur i det tværfaglige team omkring den unge og sikrer, at den unge bliver inddraget og får overblik over indsatserne og de relevante SAMARBEJDSMODELLEN TVÆRFAGLIGT TEAM,GUIDE OG DET PRIVATE NETVÆRK Sagsbehandler på børneog ungeområdet Uddannelsesinstitution Sagsbehandler på servicelovens voksenområde Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Jobkonsulent Kriminalforsorgen GUIDEN NETVÆRKSPERSON/ DET PRIVATE DEN UNGE NETVÆRK Rehabiliteringsteam og koordinerende sagsbehandler Anbringelsessted Børne- og ungdomspsykiatrien Misbrugskonsulent Voksenspsykiatrien Kontaktperson TVÆRGÅENDE LEDERTEAM

12 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 12 samarbejdspartnere, fx den unges UU-vejleder, jobcenterkonsulent eller kontaktperson. Det er guiden, som har det primære ansvar for den unges forløb. På nogle punkter ligner guiderollen den rolle, en myndighedssagsbehandler har. Hvis den unges guide ikke er den unges sagsbehandler, er det derfor vigtigt at tydeliggøre, hvad guidens rolle og funktion er, og hvad sagsbehandlerens er. Det er fx vigtigt, at den unges guide ikke lover den unge bestemte indsatser eller lignende, som den unges sagsbehandler vurderer ikke kan lade sig gøre juridisk eller inden for det serviceniveau, kommunen har. Det er ligeledes vigtigt, at guiden og sagsbehandleren aftaler, hvem der planlægger og gennemfører netværksmøderne. Det er den unges sagsbehandler, som sammen med den unge taler om, hvem der skal være guide. HVEM ER TYPISK DEN UNGES GUIDE? Til at understøtte processen omkring valg af guide og opstart af forløb er der udviklet følgende to vejledninger. Vejledning A henvender sig til den sagsbehandler, som er ansvarlig for den unges sag. Vejledning B henvender sig til den guide, den unge får tildelt. Guiden er typisk den myndighedsperson eller en anden fagperson, som er mest aktiv i den unges forløb: Den unge er år: Guiderollen udfyldes af den unges sagsbehandler fra børne- og ungeforvaltningen. Den unge er år: Guiderollen kan i stedet overgå til en jobcenterkonsulent eller voksensagsbehandler. Det er vigtigt at koordinere eventuelle skift og sikre kontinuitet omkring den unges forløb. Den unge er fyldt 18 år: Hvis den unge er i efterværn, fortsætter børne- og ungesagsbehandleren med at være guide frem til det fyldte 23. år. Hvis den unge ikke er i efterværn, overtages guiderollen af jobcenterkonsulenten eller voksensagsbehandleren. Guiderollen kan også varetages af den unges UU-vejleder, kontaktperson eller behandler fra psykiatrien, hvis den unge har meget kontakt til disse og for at understøtte kontinuitet i den unges forløb. Det er mest optimalt, at den unge beholder den samme guide gennem hele forløbet at den unge ikke skifter guide uanset, om den unge fylder 18 år undervejs. Dog kan det ikke udelukkes, at kommunen af forskellige årsager bliver nødt til at give den unge en ny guide undervejs. I dette tilfælde er det vigtigt at bruge stafetprincippet, så den unge møder den nye guide sammen med den gamle, så der sker en god overdragelse. REDSKABER TIL OPSTART AF FORLØB C Se Vejledning A Opstart af forløb, hvor du kan se, hvordan du præsenterer Samarbejdsmodellen for den unge og forældrene ved opstarten af et forløb C Se Vejledning B Opstart af forløb til guider, hvor du kan se, hvordan du som guide opstar ter et forløb med en ung i Samarbejdsmodellen. C Eller find de to vejledninger fra side 67 Netværksperson En anden central rolle, som kommunen kan vælge at gøre brug af i Samarbejdsmodellen, er den person, vi kalder en netværksperson. Her kan den unge sammen med sin sagsbehandler eller guide vælge en person fra sit private netværk, som den unge har tillid til, og som kan støtte den unge i forløbet. I de tilfælde, hvor den unge i forvejen har en kontaktperson eller mentor i kommunen, er det oplagt, at kontaktpersonen eller mentoren også er den unges netværksperson. Men under alle omstændigheder er det relevant at tale om, hvem i den unges private netværk, der kan støtte den unge undervejs. Netværkspersonen udpeges kun, hvis det for den enkelte unge giver mening. Det er altså ikke et krav i Samarbejdsmodellen, at alle unge skal have en netværksperson. Hvis den unge og guiden vurderer, at det er relevant at finde en netværksperson, inddrages denne efter den unges behov. Det kan for eksempel være, at netværkspersonen deltager i alle relevante møder sammen med den unge for at repræsentere den unges interesser. Netværkspersonen skal være interesseret i den unges liv og bakke den unge op samt være tilgængelig i forløbet, når den unge har behov for det. Det er typisk en person fra den unges eget netværk, eksempelvis et familiemedlem, en kæreste eller ven. Men det kan også være en professionel, fx en støttekontaktperson eller

13 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 13 mentor, hvis den unge ikke har en relevant person i det private netværk. Som udgangspunkt er netværksperso nen ikke aflønnet udover den funktion, netværksperso nen i forvejen har, fx som kontaktperson eller mentor. I mange tilfælde er det oplagt, at den unges forældre sammen med netværkspersonen er inddraget i samar bejdet, men der er også tilfælde, hvor det ikke er oplagt. Det vurderer den unges guide i samarbejde med den unge. HVEM KAN NETVÆRKSPERSONEN VÆRE? arbejder med den unge i et tværfagligt team. Teamet består både af myndighedspersoner, udførere og be handlere, der er relevante at inddrage for at skabe et godt forløb og imødekomme de specifikke behov og mål, den unge har. I teamet er der et fælles fokus på at støtte den unge i at komme i gang med eller bliver fast holdt i uddannelse eller beskæftigelse og på at sikre en god overgang til voksenlivet. Fagpersonerne i teamet forpligter sig til at arbejde sammen efter fælles mål, som formuleres sammen med den unge. For hvert mål og hver handling vælger det tværfaglige team en per son, som er ansvarlig for at udføre handlingen og følge op på, om målet med handlingen opnås. Der er tre typer af netværkspersoner, som guiden og den unge kan udpege: HVEM ER MED I DET TVÆRFAGLIGE TEAM? En professionel: Kontaktperson, støttekontaktperson, social mentor m.fl. Personen aflønnes herfor, og der kan stilles krav til dennes funktion. En frivillig: Social mentor eller anden person. Personen aflønnes ikke, men der kan stilles krav til funktionen. Kommunen kan evt. oprette et korps af frivillige, som den unge og guiden kan vælge en person fra, som matcher den unges ønsker. En person fra det private netværk: Familie, ven, veninde, fodboldtræner etc. Personen aflønnes ikke, og det er sværere at stille formelle krav til funktionen. Det anbefales, at guiden i udvælgelsen af en netværksperson gør det klart for den unge, hvilke fordele og ulemper der kan være ved de tre muligheder. Det skal fx påpeges over for den unge, at hvis en person fra det private netværk vælges, så skal det være en person, som kan rumme den unges henvendelser, og den unge skal føle sig tryg ved at dele fortrolige oplysninger med personen. Desuden skal guiden undersøge, om nære familiemedlemmer kan risikere at få en uhensigtsmæssig dobbeltrolle. Det er risikoen i situationer, hvor et familiemedlem både skal være den, der støtter den unge, men også kan blive en hindring for den unges udvikling, hvis der er familiemæssige konflikter. Det tværfaglige team For at imødekomme den unges forskellige behov samler guiden sammen med den unge de fagpersoner, der Følgende kompetencer/personer skal som minimum deltage i teamet: Børne- og ungesagsbehandler (hvis den unge er under 18 år) Voksensagsbehandler (senest fra det fyldte 17½ år) Jobcenterkonsulent (senest fra det fyldte 17½ år) UU-vejleder Repræsentant fra uddannelsesinstitution eller arbejde (hvis den unge er i uddannelse eller arbejde). Disse personer skal så vidt muligt deltage på netværksmøderne. Øvrige kompetencer og fagpersoner inddrages efter behov. Det kan fx være en misbrugskonsulent eller behandler fra psykiatrien, hvis den unge er i psykiatrisk behandling. Det er guidens opgave sammen med den unge at inddrage de relevante kompetencer og fagpersoner. Tværgående ledergruppe For at sikre at Samarbejdsmodellen anvendes, og møderne afholdes, bør der nedsættes en tværgående ledergruppe eller styregruppe, som mødes fire gange årligt. Ledergruppen bør som minimum bestå af ledere fra familieafdelingen, voksenafdelingen, jobcenteret og UU samt den regionale psykiatri, henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer til det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe eller fastholde den unge i uddannelse eller

14 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 14 beskæftigelse. Ledergruppen følger aktiviteterne og resultaterne tæt, og afrapporterer resultaterne til direktører og politikere, eventuelt med hjælp fra projektlederen EN STRUKTURERET PROCES FASTLAGTE OVERGANGSMØDER En del af Samarbejdsmodellen er at skabe og arbejde ud fra en struktureret proces, som er tydelig for såvel den unge som samarbejdspartnerne. Det indebærer at i har fokus på tre elementer: 1. Forløb og mødeproces 2. Videndeling og formidling af roller og ansvar 3. Opsporing af unge med psykiske vanskeligheder. 1. Forløb og mødeproces For at hjælpe den unge til selv at mestre eget liv skal guiden sammen med den unge tilrettelægge et forløb med fokus på, at den unge sikres gode overgange i livet. Konkret skal guiden indkalde til og afholde netværksmøder, hvor den unge, det tværfaglige team og det private netværk deltager. Det kan være for at planlægge en specifik overgang, fx ved det 18. år, eller ved håndtering af en specifik udfordring, fx hvis den unge er droppet ud af en uddannelse, når den unge skal flytte hjemmefra eller ved afslutning på ambulant forløb i psykiatrien. Det kan handle om, hvordan den unge bliver parat til at påbegynde en uddannelse eller får indsigt i egne behov og ønsker for fremtiden. Nedenstående figur illustrerer forløbet med markering af de faste netværksmøder, når den unge fylder hhv. 16, 17, 17½, 18 og 24 år. Dertil afholdes møder efter behov. Desuden viser figuren de områder, som skal involveres i de specifikke overgangsmøder med henblik på at koordinere samarbejdet og de indsatser, den unge modtager. Det er guidens opgave sammen med den unge at invitere de relevante fagpersoner fra det tværfaglige team til møderne. Øvrige fagpersoner inviteres ligeledes, hvis det er nødvendigt i forhold til den unges behov og ønsker. For at få mest muligt ud af netværksmøderne er der udviklet en drejebog. Drejebogen fortæller guiden, hvad denne sammen med den unge skal gøre før, under og efter overgangsmøderne i Samarbejdsmodellen. SAMARBEJDSMODELLEN EN STRUKTURERET PROCES EN STRUKTURERET PROCES FASTLAGTE OVERGANGSMØDER Fast møde Møde efter behov ALDER ½ DEN UNGE BØRN- OG FAMILIEAFDELING Hovedansvarlig Efterværn UU I kontakt med ung, hvis der er uddannelsesbehov JOBCENTRE Hovedansvarlig, hvis der modtages en ydelse VOKSEN AFDELINGEN Hovedansvarlig, hvis der ikke modtages en ydelse BØRN- OG UNGDOMSPSYKIATRI Indrages efter behov VOKSENPSYKIATRI Indrages efter behov GUIDE Frontfigur i det tværfaglige team guider den unge gennem forløbet NETVÆRKSPERSON Opbakning støtter den unge gennem forløbet

15 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 15 Redskabet hjælper til at sikre, at guiden og den unge får mest muligt ud af møderne. Ligeledes er der udviklet en mødetjekliste, der skal sikre, at I får mest muligt ud af møderne. Tjeklisten er tænkt til mødelederen, og det vil typisk være guiden, men behøver ikke være det. Mødetjeklisten skal hjælpe mødelederen med at komme omkring de relevante punkter og anvende redskaberne i Samarbejdsmodellen, sådan som de er tænkt. Et andet formål med mødetjeklisten er systematisk at opsamle viden om brugen af Samarbejdsmodellen, herunder redskaberne i Samarbejdsmodellen, afholdelse af møder samt effekterne af samarbejdet. På skemaet listes alle mødedeltagere med navn og kontaktoplysninger. Derudover angives status på den unges uddannelses eller beskæftigelsessituation, oplysninger om mødets afholdelse, herunder om den unge blev inddraget på mødet, samt hvilke redskaber, der er anvendt og udbyttet heraf. DREJEBOG FOR OVERGANGSMØDER C Se Vejledning C Mødeforløb tjekliste og drejebog til guider med forslag til, hvordan overgangsmøderne skal forløbe. Eller find vejledningen på side 70. derfor en god idé at formidle det til den unge på en overskuelig måde. 3. Opsporing af unge med psykiske vanskeligheder Som fagperson, der arbejder med børn og unge, er det vigtigt at være opmærksom på tegn på psykisk mistrivsel. For at understøtte denne opsporing er der udarbejdet et indikatorskema, der skal hjælpe dig som fagperson med jævnlig kontakt med unge, fx hvis du er skolelærer eller klubmedarbejder. Indikatorskemaet kan hjælpe fagpersoner til at opspore psykisk mistrivsel hos unge. Skemaet indeholder en række tegn på psykisk mistrivsel, hvor du ud fra hver indikator skal angive, hvor bekymret du er for den unges adfærd. Det hjælper dig til at vurdere den unges tilstand og letter formidlingen heraf til de kommunale myndighedspersoner, som skal tage sig af din bekymring. Du kan læse mere om opsporing, og hvad du skal være opmærksom på i kapitel 7 Opsporing. Indikatorskemaet C Se indikatorskema med tegn på psykisk mistrivsel. Eller gå til side Videndeling og formidling af roller og ansvar For at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og sektorer er det som guide, leder og fagperson i Samarbejdsmodellen vigtigt at have overblik over de andre fagpersoners fagområder, arbejdsgange, lovgivning, serviceniveau og tilgang til den unge. Det er derfor en god idé at tage kontakt til hinanden på tværs af afdelinger og sektorer. Det giver indsigt i, hvilke kompetencer og muligheder der er i kommunen og i regionen. Første skridt er her at få udarbejdet en kontaktliste med navne, titler, telefonnumre og mailadresser på de fagpersoner, som er relevante at samarbejde med. Dette er en oplagt opgave for den projektleder, vi foreslår at kommunen udpeger til implementering af Samarbejdsmodellen. Den unge kan også have gavn af et overblik over, hvad de forskellige fagpersoner i det tværfaglige team kan hjælpe med, og hvad de ikke kan hjælpe med. Det er

16 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 16 SAMARBEJDSMODELLEN REDSKABER TIL ARBEJDET MED DEN UNGE REDSKABER TIL ARBEJDET MED DEN UNGE Udviklings mål Samtykkeerklæring Netværkskort Netværksoverblik Grundkontrakt Indsatsoverblik Mål og aftaler 4.3. REDSKABER Samarbejdsmodellen består udover centrale personer omkring den unge og en struktureret proces også af en række praktiske redskaber til brug sammen med den unge. Redskaberne er udviklet til guiden og de fagpersoner, som samarbejder med den unge. Formålet med redskaberne er bedst muligt at inddrage den unge samt støtte den unge i overgangen til voksenlivet og i fastholdelsen af eller på vejen mod uddannelse og beskæftigelse SAMTYKKEERKLÆRING OG GRUNDKONTRAKT Informer den unge og få samtykke Det er vigtigt, at guiden tidligt i forløbet klart og tydeligt informerer den unge og forældrene om det, der kommer til at foregå. For at kunne samarbejde på tværs er det afgørende, at guiden får den unges og forældrenes samtykke til, at fagpersonerne på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger kan udveksle relevante oplysninger om den unge. Her kan redskabet Samtykkeerklæring anvendes til at få indhentet samtykke fra den unge og forældrene. De skal have mulighed for på et oplyst grundlag at give samtykke til, at der må udveksles oplysninger om den unge mellem de aktører, der samarbejder om den unge. Samtykkeerklæringen skal bruges af de personer, der er i kontakt med den unge, dvs. primært det tværfaglige team, som er hovedaktørerne og derved har brug for at dele oplysninger om den unge. Det er dig som guide eller fagperson, der sammen med den unge (forældrene hvis den unge er under 18 år) udfylder samtykkeerklæringen, når der opstår nye oplysninger, som med fordel kan deles med øvrige fagpersoner. SAMTYKKEERKLÆRING C Se redskabet Samtykkeerklæring Eller gå til side 51

17 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 17 Afstem forventninger med den unge I starten af forløbet er det ligeledes vigtigt sammen med den unge at afstemme forventningerne til forløbet samt indgå aftaler om, hvordan den unge inddrages. Det kan være en god idé at skrive forventningerne og aftalerne ned, så det er tydeligt, hvad den unge og guiden har talt om og er blevet enige om. Formålet med forventningsafstemningen er at: 1 Tydeliggøre, hvilke forventninger guiden og fagpersonerne har til den unge. Og omvendt, hvilke forventninger den unge har til guiden og øvrige fagpersoner. 2 Indgå konkrete aftaler om, hvordan den unge inddrages, hvordan forældre og det private netværk skal inddrages, og hvad man gør, hvis den unge eller guiden udebliver fra aftaler. 3 Præcisere særlige hensyn eller tiltag, der skal til for at sikre den unges inddragelse i forløbet. Det kan omhandle den unges evne til at læse og forstå skriftligt materiale, behov for tolk med mere. For at kunne udvælge en guide og en netværksperson er der udarbejdet to redskaber til at kortlægge den unges netværk. Disse redskaber hedder Mit netværkskort og Mit netværksoverblik. Det vil typisk være den unges sagsbehandler, som sammen med den unge kortlægger den unges netværk og finder en guide og evt. den unges netværksperson fra det private netværk. Mit netværkskort Mit netværkskort hjælper dig som sagsbehandler eller guide til at få overblik over, hvem den unge har relation til, og hvem der kan hjælpe den unge, både fra det private og det professionelle netværk. Mit netværkskort er et skema, du som sagsbehandler sammen med den unge bruger til at udpege den unges guide og netværksperson. Sammen med Mit netværksoverblik bliver det muligt for dig og den unge at vide, hvilke personer der kan kontaktes i den unges netværk. De giver også overblik over, hvem der kan kontaktes, hvis der er behov for viden om den unges uddannelsessituation, behandlingsforløb etc. Mit netværkskort C Se redskabet Mit netværkskort Eller gå til side 56. Til at samle aftalerne er der udarbejdet en skabelon til en grundkontrakt. Grundkontrakten indgås mellem den unge og guiden. Med grundkontrakten afstemmer guiden og den unge de forventninger, I har til hinanden, samt evt. konkrete aftaler. Du kan som guiden med samtykke fra den unge referere til indholdet i grundkontrakten over for relevante personer, fx det tværfaglige team. Guiden og den unge følger jævnligt op på aftalerne med henblik på justering. Dette som minimum hvert halve år i forbindelse med opfølgning på den unges udvikling. Mit Netværksoverblik Mit netværksoverblik er et skema, hvor du som sagsbehandler eller guide sammen med den unge kan liste kontaktoplysninger på de personer, I har fundet frem til ved hjælp af Mit netværkskort. Det er vigtigt, at der altid er knyttet en person til hvert af den unges indsatsområder. Hvis der sker udskiftning i personalet, findes hurtigst muligt en ny person, der dækker det pågældende område. Hvis der ikke umiddelbart kan findes en medarbejder, anføres den nærmeste leder, som dermed har ansvar for at dække området. Grundkontrakt C Se redskabet Grundkontrakt Eller gå til side 51. Mit netværksoverblik C Se redskabet Mit netværksoverblik Eller gå til side MIT NETVÆRKSKORT OG MIT NETVÆRKSOVERBLIK Det er vigtigt, at den unge inddrages i processen. Guiden og netværkspersonen skal sammen koordinere, hvem der varetager hvilke opgaver, da det er forskelligt, hvor stor en rolle og hvor meget ansvar netværkspersonen har afhængig af, hvem netværkspersonen er. Det er desuden vigtigt, at guiden arbejder tæt sammen med den unges sagsbehandler, hvis sagsbehand

18 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 18 leren ikke selv har rollen som den unges guide. Det er afgørende, at I laver en systematisk arbejdsdeling, da de to roller vil overlappe i forhold til arbejdsopgaver og funktion INDSATSOVERBLIK For at skabe et fælles overblik på tværs af fagpersoner, over hvilke indsatser den unge modtager, indgår der i Samarbejdsmodellen et redskab kaldet Indsatsoverblik. Det er et redskab, I som fagpersoner skal bruge til at planlægge den unges forløb og overgangsmøderne. I Indsatsoverblikket fremgår det, hvilke indsatser den unge får i alle afdelinger og sektorer, og hvem kontaktpersonerne er. Det kunne eksempelvis være botilbud, beskæftigelsesrettet indsats, behandling, indlæggelse, udskrivning mv. Redskabet Indsatsoverblik kan styrke videndeling på tværs af de fagområder, der har med den unge at gøre. Guiden skal altid sikre sig, at den unge har givet samtykke til at dele oplysninger med andre fagpersoner. Erfaringen er, at de unge meget gerne vil give samtykke, så de ikke skal forklare deres sag forfra, hver gang de møder en ny person i kommunen. Alle fagpersoner, der arbejder med den unge, har ansvar for sammen med den unge at opdatere Indsatsoverblikket og informere guiden herom. Det er helt centralt for, at skemaet kan blive et overbliksredskab i jeres arbejde med den unge. Mit indsatsoverblik C Se redskabet Mit indsatsoverblik Eller gå til side 58. Mine mål og aftaler er den unges vandrejournal, som den unge har med sig rundt i mødet med de forskellige fagpersoner og andre aktører. Når du er en del af det tværfaglige team omkring den unge, er det vigtigt, at du bruger Mine mål og aftaler til at følge med i og planlægge dit arbejde med den unge ud fra de igangværende indsatser. Det er dit ansvar som fagperson at udfylde og opdatere planen i fællesskab med den unge. På den måde udfyldes og opdateres Mine mål og aftaler, hver gang der sker ændringer, eller når den unge ønsker at arbejde mod nye mål eller justere eksisterende. Guiden skal altid have besked om ændringer i planen, så guiden er i stand til at koordinere forløbet. Mine mål og aftaler C Se redskabet Mine mål og aftaler Eller gå til side 58. Find desuden en mere visuel version af redska bet Mine mål og aftaler på socialstyrelsen.dk MINE UDVIKLINGSMÅL Hvis det er relevant og kan motivere den enkelte unge, kan der som supplement til Mine mål og aftaler arbejdes med redskabet Mine udviklingsmål. Det er et skema, hvori den unge opfordres til at sætte udviklingsmål. Det skal den unge gøre sammen med sin guide og med hver af de fagpersoner, som hjælper den unge med at nå sine mål inden for de temaer, som fagpersonen har kompetencer indenfor. Det kan fx være misbrug, hvis det er en misbrugskonsulent, eller uddannelse, hvis det er en UU-vejleder MINE MÅL OG AFTALER Mine mål og aftaler er et redskab, der hjælper den unge til at få overblik over de mål, der arbejdes mod, og hvad der skal til for at nå dem. Herunder hvilke aftaler der er lavet med hvem om konkrete handlinger, der skal føre mod målene. Det drejer sig blandt andet om uddannelse, arbejde, bolig, økonomi, familieforhold m.m. Konkret skal I som fagpersoner bruge Mine mål og aftaler på netværksmøderne, hvor I planlægger, hvilke mål I arbejder med, i hvilken rækkefølge, og hvem der gør hvad, for at de kan realiseres. Skemaet består af ti indikatorer, der siger noget om den unges tilstand og ressourcer eksempelvis den unges tro på sig selv, motivation, evne til at møde op til tiden og lignende. Ud fra hver indikator skal den unge opstille et ønsket mål ved at tildele det en score fra 1-10 og lave en kort beskrivelse af, hvad den unge kan, når målet er nået. Formålet med skemaet er at tydeliggøre, hvor den unge er i sin udvikling og senere hen synliggøre de positive udviklinger. Til sidst i skemaet skal den unge forholde sig til, hvornår I skal følge op på målet. I bør som minimum have en halvårlig opfølgning, da det er med til at motivere den unge. Der kan også være behov for at sætte mere ambitiøse mål eller hjælpe den unge videre, hvis udviklingen er gået i stå.

19 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 19 De aftalte udviklingsmål supplerer og detaljerer de mål, der fremgår af Mine mål og aftaler. Udviklingsmålene indgår som en del af en personlig samtale den unge og den enkelte fagperson/guide imellem. Mine mål og Mine udviklingsmål C Se redskabet Mine udviklingsmål Eller gå til side 63. aftaler og Mine udviklingsmål er derfor redskaber, der hjælper den unge til at sætte konkrete retningslinjer. FIND REDSKABERNE SOM WORDFILER TIL AT SKRIVE I Mange af samarbejdsmodellens redskaber består af skemaer, du som guide skal udfylde sammen med den unge eller sammen med de øvrige fagpersoner omkring den unge. Derfor ligger alle redskaberne også som wordfiler, du kan downloade og skrive i direkte. Find dem på socialstyrelsen.dk NEM DELING AF DOKUMENTER PÅ TVÆRS I KOMMUNEN Nogle kommuner har haft gode erfaringer med at købe en it-løsning, der gør det nemt at dele dokumenter. Det kan være meget relevant, når mange professionelle arbejder med de samme dokumenter. Der findes også systemer, hvor den unge har mulighed for hjemmefra at åbne de forskellige redskabsdokumenter og på den måde følge med i sin egen sag.

20 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 20 REDSKABER I SAMARBEJDSMODELLEN REDSKABER, DER ARBEJDES MED SAMMEN MED DEN UNGE: REDSKAB HVEM SKAL BRUGE REDSKABET? HVORNÅR SKAL REDSKABET BRUGES? Grundkontrakt Guide Anvendes i starten af forløbet og løbende af guide sammen med den unge og forældre for at afstemme forventninger til hinanden. Bør drøftes min. hvert halve år. Samtykkeerklæring Guide Fagpersoner Samtykke skal indhentes løbende, hver gang nye oplysninger skal deles. Netværkskort Sagsbehandler Guide Anvendes i starten af guiden og den unge til at kortlægge den unges netværk. Opdateres ved ændringer. Netværksoverblik Indsatsoverblik Mine mål og aftaler Mine udviklingsmål Guide Fagpersoner i tværfagligt team Guide Fagpersoner i tværfagligt team Guide Fagpersoner i tværfagligt team Guide Fagpersoner i tværfagligt team Anvendes i starten og løbende af guiden og den unge til at skabe overblik over netværk. Anvendes løbende af det tværfaglige team til at få overblik over den unges netværk. Anvendes i starten og løbende af guiden og den unge til at skabe overblik over indsatser. Anvendes løbende af det tværfaglige team til at få overblik over den unges indsatser. Anvendes i starten og løbende af guiden og den unge til at skabe overblik over mål og aftaler. Anvendes løbende af det tværfaglige team til at få overblik over den unges mål og aftaler. Anvendes kun, hvis det giver mening for den enkelte unge. Anvendes i starten og løbende (minimum hvert halve år) af den unge og guiden samt de fagpersoner, som arbejder med den unge til at formulere og arbejde med konkrete udviklingsmål. REDSKABER TIL FAGPERSONERNES INTERNE ARBEJDE: REDSKAB HVEM SKAL BRUGE REDSKABET? HVORNÅR SKAL REDSKABET BRUGES? Indikatorskema Vejledning A Opstart af forløb Vejledning B Opstart af forløb til guider Vejledning C Mødeforløb tjekliste og drejebog til guider Fagperson i Primærsektoren, fx skolelærer eller klubmedarbejder Den, der introducerer den unge til et forløb i Samarbejdsmodellen. Guide Guide Anvendes ved bekymring for psykisk mistrivsel hos den unge. Anvendes af guiden til at forberede introduktionen af den unge og den unges familie til at indgå i et forløb i Samarbejdsmodellen. Anvendes, når guiden skal starte et forløb op med en ung. Anvendes primært af guiden og den unge til at forberede, gennemføre og følge op på møder.

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4 Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen Modul 4 Agenda for modul 4 1. Sagsbehandlerens forberedelse af materiale til mødet med det tværgående team 2. Det tværfaglige team hvordan kan det arbejde?

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen

SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR 4 PSYKISK SÅRBARE UNGE? 4 Alt for mange

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN INDHOLD 0. Indledning 4 1. Hvorfor - Vejen til uddannelse og beskæftigelse? 5 2. Guide

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Hotel Hvide Hus Torsdag den 9. Februar 2012. Mikael Karup Haugaard, SÆH Pernille Hovaldt, B&F

Hotel Hvide Hus Torsdag den 9. Februar 2012. Mikael Karup Haugaard, SÆH Pernille Hovaldt, B&F Hotel Hvide Hus Torsdag den 9. Februar 2012 Mikael Karup Haugaard, SÆH Pernille Hovaldt, B&F Formål Samarbejdsaftalen skal sikre et: Godt Konstruktivt samarbejde mellem de involverede Smidigt Medvirke

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Kvalitetsstandard mellem BUR og Sundhed og Handicap

Kvalitetsstandard mellem BUR og Sundhed og Handicap Kvalitetsstandard mellem BUR og Sundhed og Handicap Udarbejdet af: Sten Dokkedahl og Jørgen Kyed Dato: 27.2.2014 Sagsid.: Version nr.: Revideret oktober 2015 Rikke Louise Nielsen, Mette Wulff og Mikael

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet 2014-2124 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Fælles faglig retning

Fælles faglig retning SOCIALPÆDAGOGEN 21 DOBBELTDIAGNOSE Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomi- og Ledelsessekretariatet Den 5. oktober 2012 Svend Bayer UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Nedenfor

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Afholdelse af status- opfølgnings- og overleveringsmøder på børn, der har døgnophold i Specialcenter Rabu

Afholdelse af status- opfølgnings- og overleveringsmøder på børn, der har døgnophold i Specialcenter Rabu Postadresse Fyrparken 11. 6710 Esbjerg V Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. april 2013 Journal nr. Sagsbehandler Alice Øvlisen Brun Telefon direkte 23 27 96 86 E-mail albru@esbjergkommune.dk Afholdelse

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere